Pressemøde den 26. april 2018

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde, hvor regeringen præsenterer vores udspil om fremtidens energipolitik: Energi – til et grønt Danmark.

Og det gør vi i en situation, hvor Danmark jo på mange måder er grønt, et grønt foregangsland, men vi kan blive grønnere endnu. Vi har verdensrekorden i andel af vindkraft. På gode dage bliver hele vores elforbrug produceret af vindmøller. Ifølge FN ́s World Energy Council har vi verdens bedste energisystem. Ifølge Verdensbanken har vi verdens bedste vilkår for grønne investeringer og den bedste adgang til energieffektivitet og vedvarende energi. Og vi er verdens bedste til grønt iværksætteri. Ifølge Verdens Naturfonden er vi det land, der har det største potentiale for skabelse af nye energi- og klimaløsninger i de næste 10 år. Så vi har en førerposition, og den er jo ikke kommet af sig selv. Den er skabt gennem en ambitiøs og fremsynet indsats. Vi har vist verden, at det er muligt at skifte kurs fra sort energi til grøn energi.

Siden systemskiftet i 2001 er andelen af grøn strøm i Danmark mere end tredoblet. Og i samme periode har Danmark jo haft en borgerlig/liberal regering i 13 ud af de 17 år. Det giver selvfølgelig ikke os, der står her, patent på den grønne udvikling, for den er skabt med brede forlig, brede aftaler. Men det viser, at det er helt sort, når de røde påstår, at blå regeringer ikke kan være grønne. Og vores ambitioner rækker videre. Regeringen ønsker et kursskifte i dansk energipolitik. Vores mål er jo, at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændsler i 2050. Og at vi på vejen derhen skal nå det mål i 2030, at mest halvdelen af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energi. Og samtidig ønsker vi som noget helt nyt, at der skal være billigere energi for den enkelte og for fællesskabet. Vi har kun én planet at leve på, og den har vi kun til låns. Derfor skal vi passe godt på den, og vi skal passe bedre på den, end vi gør nu. For ellers så kan vi ikke se fremtidens generationer i øjnene. Det er jo bl.a. derfor, regeringen foreslår at opstille danmarkshistoriens største havvindmøllepark – så stor, at den ene park alene kan forsyne, hvad der svarer til landets fem største byer med grøn strøm. Men der skal mere vind til end dét. Og derfor foreslår vi, at der inden 2022 træffes beslutning om mere havvind frem mod 2030.

Hvad vi så i øvrigt skal investere i, afhænger jo af, hvor vi får mest grøn energi for pengene. Til gengæld skal pengene være der, og de er der med den plan, vi lægger frem i dag. Derfor reserverer vi 1⁄2 milliard om året til yderligere indsatser efter 2024, for vi skal nå vores grønne ambitioner – både herhjemme og ude i verden.

Det kræver, at vi fortsat kan vise verden, at grøn energi er til at betale. Vi har jo allerede vist, at grønne løsninger er mulige. Nu skal vi vise, at de også kan konkurrere – det kræver et kursskifte.

I dag har Danmark ikke blot verdens højeste andel af vindenergi. Vi har også Europas højeste elafgifter. Og det er der jo gode grunde til – eller rettere sagt, det var der engang gode grunde til. For i mange år, der kunne den grønne strøm ikke konkurrere økonomisk med den sorte strøm. Og derfor gav vi enorme tilskud til den grønne energi – betalt af borgerne, betalt af virksomhederne i form af højere afgifter – for at løbe udviklingen i gang. Og det har jo virket. Men nu begynder de grønne energikilder at kunne klare sig af sig selv. Økonomisk bæredygtige målt op mod de sorte energikilder. Og det er derfor, at regeringen nu foreslår, at vi sænker elafgiften og elvarmeafgiften, så den grønne strøm bliver billigere, og dermed jo også mere attraktiv for borgere og virksomheder, så vi bruger mere af den grønne strøm og vælger den sorte fra til gavn for klimaet.

Det er jo en sænkelse af afgifterne, som vil give danskerne en lavere elregning. Give virksomhederne bedre konkurrencemuligheder og i sidste ende gøre Danmark grønnere.

Vejen til bæredygtige løsninger går gennem brede politiske aftaler. Sådan har det været, og sådan skal det fortsætte. Og derfor inviterer regeringen nu til politiske forhandlinger med det klare mål at opnå endnu en bred og ambitiøs aftale om fremtidens energipolitik. For så vil vi på den anden side af sommerferien komme med en klimaplan. Og i den forbindelse vil der jo bl.a. blive mulighed for at diskutere nogle af de klimaforslag, som jeg kan se, at andre partier har lagt på bordet de seneste dage. Det glæder vi os også til.

Men i dag handler det altså om energipolitikken, den grønne energipolitik. Og vi præsenterer her et ambitiøst udspil. Og jeg vil nu give ordet videre til energi-, forsynings- og klimaministeren for en uddybning.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt: Tak for det, statsminister.
Det er en stor fornøjelse i dag at præsentere regeringens energiudspil: Energi – til et grønt Danmark.

Jeg kan godt sige som energi-, forsynings- og klimaminister, så er det en dag, som jeg har glædet mig rigtig, rigtig meget til.

Danmark er anerkendt i hele verden, som et foregangsland inden for energi og klima.

Danmark har tilsluttet sig Paris-aftalen, og regeringen vil med energiudspillet vise, hvordan vi på energiområdet er parat til at gå forrest i kampen mod klimaudfordringerne.

Regeringens langsigtede mål er, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser, og som er helt uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie i 2050. På vej dertil skal vi kunne dække mindst halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi i 2030.

Med energiudspillet tager regeringen nogle ambitiøse skridt i retningen af at nå vores langsigtede klimamål. Og vi viser, hvordan vi kan opfylde målet om, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
Regeringens energiudspil er et nybrud i dansk energi- og klimapolitik. For første gang får de danske familier og virksomheder både grønnere energi og en lavere elregning.

Regeringen vil nå sit 20-30 mål i to etaper. Første etape går fra nu og frem til 2024. Anden etape går fra 2025 og til 2030. I første etape sænker vi energiafgifter for 31⁄2 milliarder og bruger 12 milliarder til grønne investeringer. Vi vil bygge én af verdens største havvindmølleparker i Danmark. Parken vil kunne producere grøn strøm nok til at kunne forsyne Danmarks syv største byer med klimavenlig el året rundt.

Vi vil investere massivt i udbygning med landmøller og solceller, så der i alt bliver lavet ny grøn strøm nok til at kunne forsyne yderligere 900.000 danske hustande med klimavenlig el året rundt.

Og vi vil investere i biogas, så vi kan få grøn og klimavenlig gas. Grøn biogas vil være en vigtig trædesten på vejen til et Danmark helt uafhængig af fossile brændsler. Vi vil fortsætte en ambitiøs indsats for at spare på energien i Danmark, så både erhvervsliv og husholdninger bliver mere energieffektive. Vi vil gøre varmesektoren grønnere ved at udnytte overskudsvarmen bedre og få flere klimavenlige varmepumper ind i fjernvarmen og ud i de private hjem i stedet for oliefyret.

I anden etape fra 2025 og frem afsætter vi en pulje på 1⁄2 milliard kroner om året til nye grønne investeringer. De penge bruger vi ikke her og nu. Det er ikke, fordi vi ikke har eller kan få ambitioner om flere grønne investeringer, for det har vi i den grad.

Men belært af erfaring har det vist sig mere svært at spå om, hvordan energipriserne, de forskellige teknologier og omkostningerne i energipolitikken i det hele taget udvikler sig så langt ud i fremtiden. Så vi sætter pengene i banken og er klar til at investere dem, når vi kommer lidt længere frem og bedre kan vurdere, hvor vi får mest grøn omstilling for pengene. Samlet set betyder det, at regeringen når målet i regeringsgrundlaget om, at Danmark skal kunne dække mindst halvdelen af sit energibehov med vedvarende energi i 2030. Dermed bringer vi Danmark tættere på at blive lavemissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser, og som er helt uafhængig af fossile brændsler, som kul, gas og olie i 2050.

Nu vil jeg give ordet videre til økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsminister Simon Ammitzbøll-Bille: Tak for det!
Vi har alle brug for energi i vores hverdag til opvarmning af vores boliger, til strøm i hjemmet og til transport. Afgifter på energi er en af de større poster i et almindeligt husholdningsbudget. Og vi må også sige, at den post er blevet alt for stor. Ja, den er faktisk blevet så stor, at afgifter på nogen stræk udgør en egentlig barriere for grøn omstilling. I mange år var det snarere reglen end undtagelsen, at afgifterne fik et nyk opad. Afgiftsskruen havde nærmest ingen ende, og det har medført, at danske husholdninger har EU’s højeste afgifter på el. Det var derfor en rigtig god dag, da et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2016 at afskaffe PSO-afgiften. Og bedre endnu blev det, da regeringen sidste efterår sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik en aftale om at nedsætte afgiften på elvarme. Og derfor er jeg også glad for, at vi med energiudspillet kan fortsætte stimen.

Regeringen foreslår, at elafgiften sættes ned med 25 øre og elvarmeafgiften med yderligere 15 øre pr. kWh. Vi foreslår også, at alle erhverv fremover skal betale samme lave elafgift. I dag er det sådan, at visse liberale erhverv betaler meget mere end andre. Det gælder bl.a. revisorer, arkitekter og advokater, og vi ligestiller nu erhvervene. Lavere afgifter er godt for samfundsøkonomien. Det giver husholdningerne mere plads i budgettet, og virksomhederne får mulighed for at producere mere. Kort sagt – mere velstand, flere arbejdspladser.

Når vi foreslår lavere afgift på el og elvarme, så er det jo også, fordi at elektricitet i stigende grad kommer fra vedvarende energikilder som vind, biomasse og sol. Derfor ønsker vi at gøre el mere konkurrencedygtigt i forhold til andre energikilder, så vi får et mere elektrificeret samfund, hvor opvarmning eksempelvis i højere grad sker via varmepumper. På den måde gør vi energien billigere og hjælper den grønne omstilling på vej.

En nedsættelse af elafgiften med 25 øre lyder måske ikke af meget. Men for en hel almindelig familie betyder det, at elregningen bliver ca. 1.500 kroner lavere hvert eneste år.

Samlet set foreslår vi lettelser af elafgiften og elvarmeafgiften for ca. 2 milliarder kroner.

Et andet område, hvor vi har kigget afgifterne efter i sømmene er i forhold til virksomhedernes overskudsvarme. En række virksomheder har varme i overskud fra deres produktion, fx produktionsanlæg i industrien, supermarkedernes kølediske.

Overskudsvarmen kan bl.a. bruges som fjernvarme. Men i dag vælger nogle virksomheder at slippe overskudsvarmen fri, bl.a. fordi afgiftsniveauet er for højt, og fordi afgiftsreglerne er meget komplekse. Det er udbredt børnevisdom, at det er en dårlig ide at fyre for gråspurvene. Og det gør sig jo sådan set også gældende, når vi taler om overskudsvarme. Derfor afsætter vi 100 millioner kroner til at fremme brugen af overskudsvarme, og samtidig vil vi tage et opgør med de bureaukratiske regler på området. Forslaget er endnu et eksempel på, at et mere energibevidst samfund ikke er det samme som et samfund med højere afgifter. Og forslaget er også et eksempel på, at lavere afgifter ikke spænder ben for videreudviklingen af Danmark som et grønt foregangsland.

Så alt i alt er det et udspil, der både fremmer den grønne omstilling, gør energien billigere, gør det nemmere at være dansker – er godt for samfundsøkonomien.
Og hermed vil jeg give ordet videre til erhvervsministeren!

Erhvervsminister Brian Mikkelsen: Vi præsenterer i dag det mest grønne energiudspil nogen regering nogensinde har præsenteret – og det mest ambitiøse. Udspillet viser nemlig, at grøn omstilling og vækst i erhvervslivet går hånd i hånd. Danske virksomheder er jo i forvejen dygtige til at skabe vækst – grøn vækst. Og Danmark er det land i EU, hvor andelen af eksportteknologien fylder mest ud af den samlede vareeksport. Så selvom baggrunden for Paris-aftalen fra den øgede globale efterspørgsel på grøn energiteknologi er en alvorlig sag, så skal vi jo ikke glemme, at det samtidig er en fantastisk god mulighed for at udbygge den danske styrkeposition på området. Og her har Danmark virkelig noget at byde på, som kan komme resten af verden til gavn. Med dagens udspil styrker vi derfor eksporten af eksportteknologien.

Vi har de største fabrikanter af offshore vind i Danmark, og vi har de største fabrikanter af landvind i Danmark, og de får yderligere styrkepositioner, fordi vi styrker eksportsatsen. Vi forlænger bl.a. den nuværende eksportordning i Tyskland, UK og USA frem til 2024, ligesom vi udbygger vort samarbejde i fremtidig vækst om markeder som Kina, Indien og Mexico. Og med den indsats, så vil vi kunne opfylde vores strategi og vores målsætning for energiområdet, som er en fordobling af eksporten frem til 2030.

Med det nye energiudspil understøtter vi også vækst i erhvervslivet ved, at vi i forhold til de seneste år styrker energiforskningen. Det ved jeg, de danske virksomheder efterspørger, og en evaluering af energiforskningsordningen viser desuden, at hver støttekrone øger de støttede virksomheders omsætning med 2,7 kroner og øger eksporten med 2 kroner. Og de penge er altså givet rigtig godt ud. Og derfor har regeringen også prioriteret at øge de statslige midler til forskning og udvikling og til administration til 580 millioner i 2020, og bagefter har vi sagt, at vi vil øge forskningsindsatsen. Frem mod 2030, så vil regeringen arbejde målrettet for at øge bevillingsniveauet yderligere. Og forventningen er, at den styrkede indsats i forhold til forskning vil bidrage til at fremme nye energiteknologier til gavn for væksten, beskæftigelsen og eksporten.

Det er altså et ambitiøst energiudspil, som vi præsenterer i dag. Vi vil frem mod 2024 investere 15 milliarder kroner i konkrete indsatser. Det er en investering, der skal være med til alt sikre, at vi i 2030 får halvdelen af vores energiforbrug dækket af grøn energi, samtidig med at vi sikrer lavere energiudgifter.

Mere konkret vil erhvervslivet opleve en betydelig lempelse på 700 millioner kroner i umiddelbare effekter fra afgiftslettelser. Det vil bl.a. komme produktions- og serviceerhvervene til gode, så man sikrer en bedre konkurrenceevne og flere arbejdspladser i Danmark.

Derudover vil udbygningen med vedvarende energi øge aktiviteten i særligt energibranchen, hvor højproduktive jobs vil bidrage yderligere til samfundsøkonomien.
Vores beregninger viser, at BNP forventes at følge afgiftslempelserne og blive forbedret strukturelt med 750 millioner kroner.

Så vi er meget tilfredse med det udspil, der sikrer, at danskerne får mest muligt vedvarende energi for deres penge og samtidig skaber bedre rammer for danske virksomheder.

Så det er win, win, win, win, fordi vi kommer med en historisk satsning på vind i Danmark, som aldrig nogensinde historisk er set magen til. Vi får grøn energi, og vi sikrer en uafhængig af de sorte brændstoffer – kul og gassen, og vi bliver uafhængige af fossile brændsler. Win, fordi at virksomhederne slipper væsentligt billigere med afgiftslettelser, og win, fordi at borgerne får lempelser for over 3 milliarder kroner med det her udspil.

Så det er win, win, win – en rigtig god dag for grøn energiteknologi.

Statsministeren: Jeps, win – win – win. Danmarks Radio!

Spørger: I vil sætte elafgifterne ned. Men havde det ikke været bedre for klimaet, hvis man havde brugt de penge til grøn omstilling i stedet for til at give skattelettelser?

Statsministeren: Nej, det havde det ikke, fordi den helt grundlæggende forudsætning for at gøre Danmark grøn, det er, at vi får Danmark over på grøn el. Og sådan som afgiftsstrukturen er i dag, så kan du finde situationer, hvor det er billigere at have et oliefyr end at have elvarmen. Og ved at sænke afgifterne, der laver vi denne her forskydning. Altså den første forudsætning for, at vi kan blive grønne, det er, at vi gør el’en mere attraktiv.

Spørger: Men I nedsætter jo også afgifterne for en helt almindelig familie i København, som har fjernvarme, og som ikke skal overgå til varmepumper, og som måske bare vil begynde at bruge mere strøm.

Statsministeren: Men det er rigtigt, vi opererer ikke med differentierede elafgifter, hvor vi ligesom skulle spore den enkelte elkontakt. Det tror jeg heller ikke vil være en god ide. Men altså det helt grundlæggende ... men måske energiministeren kan uddybe denne her sammenhæng, det er, at vi er nødt til at få elektrificeret Danmark, hvis vi skal blive grønne. Og der har vi altså Europas højeste elafgifter, og det virker sådan set imod hensigten om, at vi flytter over på el. Nu kan du se i de sidste dages debat, har der også været andre ting bragt ind, som så ikke har så meget med energipolitikken at gøre, men som har noget med CO2-regnskabet at gøre, der sagde jeg jo ... det vender jeg tilbage til efter sommer om elbiler og andet, og det er jo sådan set det samme. Hvis man skal den vej, så er vi nødt til at elektrificere Danmark, og det er jo dét, vi gør her i en samlet satsning, hvor vi både sætter penge af til at udbygge kapaciteten og justerer lidt på afgifterne, så vi også gør det økonomisk mere attraktivt ... vil du lige ...

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Tak for spørgsmålet.

Det er jo helt afgørende, at vi kommer til at bruge mere grøn el. Det er grøn el, der skal fortrænge fossilenergi, også ved vores virksomheder. Og ved at reducere afgifterne på grøn el, og der bliver jo masser af grøn el, vi etablerer en havvindmøllepark, der kan forsyne 800.000 husstande, og vi er på vej med et udbud på el og sol, som vil kunne forsyne yderligere 1 million hustande, og der er det afgørende, at vi får den grønne energi helt ud. Og skal den grønne energi helt ud, så kræver det også, at den har en pris og er konkurrencedygtig. Og i forhold til det her med investeringerne – jeg er faktisk meget, meget stolt af, at vi på én gang både gennemfører danmarkshistoriens største grønne omstilling. Vi bruger 12 milliarder kroner på grøn omstilling. Og så er der yderligere afgiftslettelser på 3 milliarder. Så vi viser på én gang, at det kan lade sig gøre både at gennemføre grøn omstilling og samtidig reducere elregningen. Det synes jeg faktisk er ganske flot. Vi har jo i årevis set, hvordan elregningen bare er steget ... afgifterne bare er steget år for år. Vi har en elafgift i dag på – ja, jeg tror, de fleste af os, når vi kigger ned over elregningen, så bliver vi nok overraskede – 91,4 øre, det er knap og nap halvdelen af den elregning, der er til de private husstande. Vi har med PSO-afgiften reduceret elregningen med 20 øre, og så kommer der yderligere 25 øre + moms oveni det her.

Det synes jeg faktisk er ganske godt gået, og jeg er som klima- og energiminister rigtig, rigtig stolt over, at vi kan forene både det grønne hensyn og så gøre energien billigere og billigere.

Statsministeren: TV2!

Spørger: Statsminister, du har jo haft adskillige finansministre, der altid spurgte, hvor skal pengene komme fra, én havde endda skilt på sit skrivebord, hvor det stod på. Nu ser jeg her, der er en 10-12-15 linjer om finansieringen. Der står bl.a., at det er bidrag fra det finanspolitiske råderum. Der er allerede dem, der mistænker, at det er sådan, under en grøn overskrift, så er det skattelettelser ind ad bagdøren, noget af dét, I brændte inde med i december, hvor I ikke kunne komme igennem med lettelser på indkomstskatteområdet – ja, så giver I det nu på afgiftsområdet, stadigvæk taget af råderummet, og så ryger der velfærdskroner. Du kender diskussionen – skattelettelser kontra velfærd. Altså hvad siger du til den mistanke, den kritik?

Statsministeren: Jeg kender godt diskussionen, jeg anerkender den ikke, men jeg har hørt om den. Jamen altså, pengene kan kun komme et sted fra, og det er fra skatteborgerne. Og vi har jo taget det sporskifte, det gjorde vi, da vi afskaffede PSO’en, at vi sådan set finansierede den grønne omstilling via finansloven. Det er jo det, vi har taget. Og derfor er det altså en ren prioritet – en vindmølle op mod en børnehave. Altså, det er jo sådan set den afvejning vi, foretager. Og vi fører jo heldigvis en ansvarlig økonomisk politik. Har taget nogle skridt, der også forbedrer vores råderum. Der blev fremlagt en ny oversigt her for få dage siden, der viser, at råderummet er øget – nu skal jeg ikke gøre det for langt det her, men det hænger bl.a. sammen med, at denne her regering har fået nedbragt antallet af asylansøgere til det laveste, vi har set i ni år og i højere grad end tidligere evnet også at gøre dem økonomisk ... altså få dem i arbejde, så de tjener deres egne penge. Så vi har forbedret råderummet, og det er ud af råderummet, vi investerer her. Og det gør vi i en samlet strategi, der skal gøre Danmark grønnere. Og det hviler jo bl.a. også på indspil fra energikommissionen, altså så det her er ikke båret, og det bliver jeg nødt til at sige, selvom det måske vil skuffe nogen. Det er ikke båret af ideologi, altså det er båret af, hvad virker. Og dét, der virker, hvis vi skal være grønne, det er en kombination af at sikre på udbudsiden, at der er mere grøn strøm og på efterspørgselssiden, at det er attraktivt for brugerne og gøre brug af det. Og når vi har en afgiftsstruktur, der sådan set gør, at det for den enkelte kan være altså en tvivlsom dårlig forretning at gå på varmepumpe eller el op mod oliefyret, så skal vi jo forfølge det. Og det gør vi på en balanceret måde, hvor der fortsat vil være råderum også til at foretage de andre ting, der er regeringens prioritet – nemlig en udbygning af velfærdssamfundet, investeringer i offentlig infrastruktur og andet.

Spørger: Men når vi taler ... jeg forstår I vil have et bredt forlig, dvs. socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med. Og Dansk Folkeparti har allerede stillede nogen spørgsmål ind til det her. Det er klart, at der kan stilles mange flere end på 10 linjer. Altså kan det her ikke ... risikerer I ikke at ende i en diskussion omkring det her, ligesom I gjorde i december, der var jo andre gode argumenter for, at man skulle give opsvinget flyvehøjde og flyvelængde, og hvad det hed, som ikke overbevidste oppositionen. Tror du, at jeres finansiering her vil overbevise dem?

Statsministeren: Altså man risikerer altid at havne i en diskussion, når man foreslår noget. Og det er vel fair nok. Og regeringen er en mindretalsregering, og vi skal finde nogen, der vil bære det her hjem sammen med os. Vi håber, det bliver bredt. Og vi håber, at fornuften vil råde – altså, fordi det her er et fornuftigt udspil. Det er et fornuftigt udspil, som sikrer, at Danmark kan bevare sin position. At vi kan fortsætte en grøn transformation ved på den ene side at bygge voldsomt ud på kapaciteterne.

Altså nu med en havvindmøllepark, som ikke findes i den størrelse noget sted på jordkloden, som et eksempel på det, men også ved at justere på afgiftstrukturen, så det bliver mere attraktivt. Jeg kan se, der rystes på hovedet, men det udsagn, jeg kommer med her, det er selvfølgelig helt rigtigt, fordi der findes ikke så stor en havvindmøllepark etableret noget sted på jordkloden. Så er der planer derude, ligesom vi har planer her. Men det er den her kombination med at have et udbud af grøn strøm, og så gøre det attraktivt for forbrugerne og virksomhederne også at bruge det.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil gerne fortsætte omkring havvindmølleparker. I siger, I vil bygge verdens største park. Men hvor skal den ligge? Og hvor stor effekt skal den have? Hvornår mener I, at man skal gå i gang med at bygge den. Og for det fjerde – er det stadigvæk den samme finansieringsmodel, som ved Kriegers Flak, dvs. at forskellige konkurrerende elselskaber skal konkurrere om at bygge og drive den til den lavest mulige garanterede offentlige støtte. Er det stadigvæk den model, der er i spil her?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Der bliver tale om verdens største havvindmøllepark. Hvor den skal placeres, det er der ikke taget stilling til. Det er dét, vi vil undersøge og finde ud af den mest optimale placering af den. Samtidig med dét, så vil vi screene, hvor kan der opstilles yderligere havvind ..., og der er det ambitionen, der skal screenes for 10 gigawatt. Ja, det er store størrelser, det er 10.000 megawatt, svarende til at kunne forsyne 10 millioner hustande ... der skal noget til ... havde jeg nær sagt, hvis vi skal nå op dér, i forhold til ... og vi vil også etablere mere havvind, parken her kommer ikke til at stå alene. I 2022 vil vi tage stilling til, hvor meget havvind, der skal yderligere til, og der skal yderligere havvind til frem mod 2030. Og det vil screeningen jo her også kunne hjælpe med. Og det bliver et konkurrenceudsat udbud, så vi sikrer os, at vi får den lavest mulige pris – på samme måde, som vi kender fra det udbud, vi har i 18 og 19 på vind og sol, så bliver det et konkurrencebaseret udbud, hvor vi går efter den lavest mulige pris. Og det er faktisk her regeringens ambition, at vi kan få et nuludbud, altså at vi ikke skal støtte havvind direkte, men at dét, vi skal betale for, det bliver at få ført ... havde jeg nær sagt strømmen i land og videre, og den del vil vi også konkurrenceudsætte.

Statsministeren: Ja, værsgo!

Spørger: Det er endnu ikke al el, der er grøn. Kan du udelukke Lilleholt, at hvis I laver en reduktion af elafgiften, så vil det alt andet lige også øge forbruget og dermed også forureningen?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Jeg kan garantere for, at vi samtidig med det her fortsat vil leve op til de forpligtelser, vi har med hensyn til at reducere energiforbrug. Vi har en aftale med EU om at reducere ... hvert år med 11⁄2 %, det vil vi leve op til. Vi vil i forhold til energibesparelse rette indsatsen mere mod erhvervslivet, end vi gør for nuværende. Den nuværende eksisterende ordning der er, ... den vil vi faktisk ... slå i stykker og erstatte af en langt mere markedsbaseret model, hvor vi får langt mere for pengene, end vi gør nu.

Spørger: Men kan en sænkelse af elafgiften i sig selv ikke afstedkomme et øget forbrug og dermed øget forurening?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Jamen altså, vi ... som jeg siger og gerne vil understrege, der vil fortsat være fokus på, at vi leverer de energibesparelser, der skal til. Og det er vi helt overbevist om, at vi vil kunne levere.

Statsministeren: Men altså, livet er jo heller at sidde og kigge på sådan én lille skrue og så sige, hvordan virker den i sig selv, det skal ses i en sammenhæng. Og det er klart, at når vi gør det billigere at bruge strøm, så skaber man selvfølgelig tilskyndelse til, at folk bruger mere strøm. Altså, det siger sig selv. Men det er jo derfor, at det her er en samlet, gennemtænkt, balanceret plan for, hvordan vi gør Danmark grønnere. I en kombination af at udbygge kapaciteten, gøre det mere attraktivt at gå på strøm, og strømmen bliver grønnere og grønnere og grønnere, og så en række andre supplerende tiltag omkring forskning og energieffektivisering m.v., og så gentager jeg igen, at så er der i forhold til alt det med CO2-emissionerne, hvor Danmark jo har nogle af Europas største forpligtigelser, der vil regeringen efter sommer komme med et udspil på det område.

Ja, skal vi tage rækken bagved.

Spørger: Hvor meget af råderummet bruger I på den her plan, og hvor meget af det råderum er skabt af, da I hævede skatten i 2016, og skar ned på den grønne check.

Statsministeren: Hvem vil svare på det?

Økonomiministeren?

Nej, men så kan jeg svare på det, men ikke på decimaler. Altså, men det er sådan, at der ligger her et bud på, hvordan vi faser det her ind, og det er jo afstemt med den nye fremskrivning af dansk økonomi, som finansministeren fremlagde i, hvis det er torsdag i dag, så må det være tirsdag, eller var det mandag ... dagene løber, og det skaber rum til, at vi ved siden af den her ambition også kan indfri dét, der er regeringens øvrige ambitioner – altså, at vi har en realvækst på 0,3 plus, fordi vi jo også har taget pegning af, at andre af Folketingets politiske partier cirkler omkring det synspunkt, at der skal være realvækst, der matcher, kan man sige den demografiske udfordring. Og det lever det her grundlæggende op til.

Ja!

Spørger: Det drejer sig om elbiler og elafgift, som foreslås nedsat permanent, for alle erhverv, som vi kan læse, til 0,4 øre i 2022. I øjeblikket så er det 0,4 øre ligesom her midlertidig for elbiler, der er et år eller to, hvor man risikerer, at elbilopladning ... kommer op på fuld afgift. Vil I forlænge den undtagelse, der er for elbiler frem til 2022, for ikke at skabe et bump?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Hele spørgsmålet omkring, hvordan vi valgte at håndtere kvoter og ikke kvoter og inden for og uden for kvote ... på det område her .... herunder også elbiler, der vil regeringen i efteråret komme med en samlet klimaplan. Vi har i øjeblikket en registreringsafgift på 20 % på elbiler. Vi har sammen med Det Radikale Venstre og socialdemokraterne lavet en aftale om at levere 5.000 elbiler. Der er ca. 2.500 af dem, der for nuværende er ude at rulle, så der er stadigvæk rum for, at der kommer flere elbiler, og regeringen vil også flere elbiler, det er en del af vores ... fremskrivning, at der skal være 200.000 elbiler i 2030, og jeg er overbevist om, at vi vil komme med yderligere initiativer i forhold til at gøre en indsats, for elbiler er et ganske fornuftigt initiativ og måde at sikre, at vi bruger også den grønne energi bedre, og det at vi reducerer elafgiften nu, det gør faktisk også, at elbiler bliver mere attraktive.

Statsministeren: Godt.

24syv!

Spørger: Mange tak. Jeg sidder her og hygger mig med en gammel artikel faktisk fra Radio24syv fra 2014, der hedder ... ja, den handler om, at Lars Løkke Rasmussen vil genforhandle den gamle energiaftale fra 2012, der skulle man nedbringe CO2-udledningen. Det var for stramt, mente Lars Løkke på det tidspunkt. Verden havde forandret sig, der var kommet skifergas og fossile brændstoffer var billige.

Jeg vil høre, om verden har forandret sig igen? Eller om du har skiftet holdning til det her spørgsmål?

Statsministeren: Altså med al respekt, så tror jeg, det er en sådan meget lidt løst og upræcis gengivelse af nogle historiske synspunkter. Jeg har sådan set altid abonneret på det synspunkt, at vi skal gå grønt, og det var en regering, jeg selv var med i tilbage i omkring 2006, hvis jeg ikke husker helt forkert, der satte dét, der nu er Danmarks ambition – nemlig, at i år 2050, der skal vi være uafhængige af fossile brændstoffer. Det var vores ambition, vi satte den. Det er også min regering, der har truffet beslutningen om, at vi ophører med at efterforske efter skifergas og fossile brændstoffer på dansk landjord og indre farvande. Det er min regering, der har meldt os ind i en global alliance for at udfase kul fra kraftværkerne i 2030, så jeg har hele tiden stået på det synspunkt. Så er det sådan, at den vej skal vi gå på en måde, hvor vi også iagttager andre hensyn. Og vi havde en PSO-finansiering i Danmark, som var helt unik, altså som det eneste sted stort set i Europa, der valgte vi at finansiere den her omstilling via afgifter på vores produktionserhverv. Og det kostede konkurrenceevne og arbejdspladser. Det truede vores gartnerier og vores landbrug og vores fremstillingsvirksomheder i en situation, hvor verden og Europa var i krise. Så ja, man er nødt til at afstemme sine præcise skridt efter konjunkturerne.

Men vi er nu i en situation, hvor vi altså siden 2001, hvor mit parti har siddet i spidsen for regeringen i 13 og 17 år, har tredoblet den grønne strøm, og i dag lægger vi så et troværdigt bud frem på, hvordan vi kan nå længere.

Værsgo!

Spørger: Der har været kritik fra fjernevarmeværkerne af, at denne her afgiftsnedsættelse kommer for sent, fordi de allerede er i fuld gang med at udfase naturgas med andre teknologier. I det lys, hvor hurtigt forventer I, at fjernvarmeværkerne vil gå over på varmepumper?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Det kommer til at gå meget, meget hurtigt. Med udspillet her bliver der 3 ud af 25 fjernvarmeværker, som meget, meget snart får ... får mulighed for ikke længere at skal lave el og varme, men samtidig ... og med udspillet her gør vi også indsats i forhold til de familier, der bor i landdistrikterne og som oplever, pga. man fjerner en tilskudsordning, som har eksisteret i rigtig mange år, en risiko for en højere varmepris – de vil med det her initiativ ... bliver der 500 millioner kroner, hvoraf der også bliver penge til håndholdt indsats i forhold til nogle af de her familier, at der bliver også muligheder for, at de steder, hvor varmeprisen er helt ekstremt højt, og vi har jo set 35.000 kroner om året for at opvarme et hus, at der er fjernvarmeværker, som skal skrottes. Der indgår i det her, at der en mulighed for en skrotningsordning i forhold til nogle af de her værker, simpelthen at lukke værkerne ned. Der er værker, der aldrig skulle have været bygget, og hvor varmeprisen simpelthen er blevet for høj – det lægger vi op til med det her, og samtidig også en hjælp til, at de familier kan komme videre med ny varmeforsyning. Og der vil varmepumper jo være et meget, meget attraktivt alternativ. Det giver værkerne nogle redskaber. Med reduktionen i elvarmeafgiften vil der være en lettelse for en kæmpefamilie i de her områder på 3.000 kroner om året.

Så vi tager en række initiativer, fordi vi viser at tage et ansvar i forhold til, at der er en udfordring ikke mindst i en del af landdistrikterne.

Statsministeren: Godt, jeg tror, vi er ved at være ... skal vi tillade et spørgsmål, der er to ... der er Socialdemokratiets netavis og så er der derovre ... tager vi den ... ja!

Spørger: Finansministeren var ude i går og sige, at nu skulle det være slut med de her grønne ekstraregninger – og risikoen skal ligge ovre hos investoren. I siger selv i et citat her i jeres pjece her. Vi vil have denne her grønne omstilling, men vi skal ikke have nogen ekstraregninger, det er, fordi nu ligger det på finansloven. Kan I ikke skære det ud i pap for en dum journalist, om hvad er det lige præcis, I vil gøre anderledes fremadrettet, som sikrer, at vi ikke får flere grønne ekstraregninger?

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Der er jo ikke i udspillet her nogen grønne ekstraregninger. Vi viser med det her udspil, at det kan lade sig gøre både at lave grøn omstilling, investere massivt på området og samtidig reducere forbrugernes regning.

Spørger: Er det svaret?

Statsministeren: Nej, altså, svaret er jo, at vi jo sådan set laver et bud på prisen, altså hvor det er investor, der siger, jeg vil gerne byde ind og bygge møller her på de og de vilkår. Og det er en tendens, man også kan se ude i verden og ude i Europa, hvor man begynder at nærme sig situationer, hvor man laver, altså nuludbud, hvor de store producenter, altså ligesom bærer risikoen for – kan vi få lov at stille de møller op, så stiller vi dem op på nogle vilkår, vi har bundet os til. Så vi bærer ... altså entreprenøren bærer risikoen for udsving i energipriser. Det er jo de forretningsmodeller, der er ved at udvikle sig.

Energi-, forsynings- og klimaministeren: Lige præcis. Der har det tidligere været sådan, at det var statskassen, der bar risikoen. Vi så det med PSO’en, hvordan den voksede med 25 milliarder kroner, fordi det var statskassen, der sad med risikoen.

Den udbudsmodel, vi vælger – både på havvind og med den konkurrence, der bliver på sol og vind, jamen så bliver det, havde jeg nær sagt, byderne, der kommer til at bære risikoen, og det synes vi også er den rigtige måde at gøre det på, så det ikke er skatteborgerne, der kommer til det.

Statsministeren: Og det er den tendens, der er i branchen. Og det er jo også derfor, der er et enormt perspektiv i at lave den her screening for 10 ... hvor meget ... 10 gigawatt vind derude, altså Danmark vil jo aldrig have brug for så meget energi, det svarer altså som sagt til 10 millioner hustande, og godt nok så har vi godt med fremgang, men alligevel. Fordi vores farvande er altså internationalt konkurrencedygtige på vindenergi, når man ser på vindforhold og vanddybder og mulighed for at afsætte strøm. Der er jo en helt europæisk dimension, der handler om at binde hele Europa sammen. Og i takt med, at der er en teknologiudvikling her, så kan man sagtens forestille sig i en ikke fjern fremtid, at de her store producenter sådan set kommer til at slås om placeringen, altså at det bliver muligheden for overhovedet at have råd til møllerne, der bliver konkurrenceparameter, fremfor hvem kan komme med statsstøtte, og det er jo dét, der er en fantastisk udvikling, og det er jo også sådan, man skal se der her udspil – at fra ... og kan se det på side 19 i denne her publikation, hvis jeg bare hurtigt må henvise til den. Man kan jo se altså, hvad var bundprisen, da vi lavede Anholt, Hornsrev, Kystnære Møller, Kriegers Flak, og det er med pil nedad, og det viser jo, at denne her teknologi, den er ved at være bæredygtig. Så vi er jo på kanten af at kunne lave en bæredygtig udvikling i alle dimensioner – altså både grønt og økonomisk, og det er jo derfor, som erhvervsministeren klogt sagde, at det her er win, win, win.

Tak for jeres interesse. Jeg vil tro, at ministrene gerne stiller sig til rådighed, hvis der er yderligere spørgsmål bilateralt.”