Pressemøde den 26. februar 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Den 15. januar der bad jeg de økonomiske ministre om at komme med et samlet bud på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, og hvordan vi kan få flere private arbejdspladser. De har nu gjort deres arbejde færdigt. Og i dag præsenterer regeringen vores plan for at få stærke virksomheder og flere job i Danmark. Det er samtidig vores opdaterede 2020-plan, og den hedder Vækstplan DK, og den ser sådan her ud.

Fra dag 1 har regeringen gjort, hvad vi kunne for at holde hånden under økonomien. De offentlige investeringer er historisk høje. Vi har sørget for, at mange flere har et arbejde, end det ellers ville være tilfældet. Men vi har stadig store udfordringer. Vores virksomheders konkurrenceevne er under pres. Det var de sådan set allerede før krisen. Danmarks konkurrenceevne blev under den tidligere regering forringet med næsten 20 procent. Og mange produktionsvirksomheder oplever, at de er presset på omkostningerne. Der er også mange danske lønmodtagere, som er bekymrede for deres job. Arbejdspladser de flytter ikke bare i dag til steder som Kina og Indien. De flytter også til Tyskland og til andre lande her i Europa.

Lad mig gøre det meget klart. Vi kan ikke rette op på den dårlige konkurrenceevne fra den ene dag til den anden. Dét, vi står overfor, det er et langt sejt træk, og der er ingen snuptagsløsninger. Med Vækstplan DK der tager vi et skridt i den rigtige retning.

Og nu til selve indholdet af planen. For det første vil vi sikre markante lettelser for erhvervslivet, sådan at det bliver mere attraktivt at skabe virksomhed i Danmark og investere i Danmark. For det andet vil regeringen øge aktiviteten i samfundet gennem nye offentlige investeringer. Og for det tredje vil regeringen styrke danskernes uddannelsesniveau. Det er en stor plan. Der er afgifter og skattelettelser til virksomhederne for 10 milliarder kroner. Og nye offentlige investeringer for knap 5 milliarder kroner.

Lidt mere om indholdet. Vi ønsker at sænke virksomhedernes selskabsskat gradvist fra 25 til 22 procent. Vi gør det på vores måde, og det betyder, at vi holder to områder fri – det gælder bankerne, og det gælder olien. Den finansielle sektor kommer til at betale en højere lønsumsafgift. Og skatten på indvinding af olie og naturgas, den bliver ikke ændret. A.P. Møller - Mærsk og de øvrige DUC-selskaber har erklæret, at de ikke agter at kræve kompensation i den forbindelse, og det er vi meget glade for. En lavere selskabsskat vil sætte gang i virksomhedernes investeringer. Det vil tiltrække investeringer. Og flere lande omkring os har allerede sat selskabsskatten ned. Vi ønsker også at sænke en række af de afgifter, som mange virksomheder og lønmodtagere oplever som en belastning i den dagligdag, de har ude i virksomhederne. Det drejer sig om energiafgifter. Det drejer sig om spildevandsafgifter og andre afgifter, som opleves som en belastning. Når vi sænker afgifterne, så bliver det lettere for virksomhederne – ikke bare at fastholde – men også at skabe arbejdspladser. Så afsætter vi penge til at fastholde et meget højt investeringsniveau i den offentlige sektor, og der er tale om et varigt investeringsløft. Oven i det ønsker vi at videreføre boligjobordningen med virkning i hele 13 og 14. Og for at styrke vores uddannelsesniveau i Danmark, så afsætter vi 1 milliard kroner ekstra til voksen- og efteruddannelse.

Med Vækstplan DK, der skaber vi job her og nu. Men vi gør samtidig Danmark klar til at gribe opsvinget, efterhånden som de internationale konjunkturer kommer til at vende. Og det er vigtigt. Fordi en større tiltro til private job i Danmark skal være med til at øge tilliden til økonomien ude i familierne og ude i virksomhederne. Og det vil også bidrage til at hjælpe os igennem og fri af krisen.

Jeg har sagt det mange gange og vil sige det igen. Det er meget, meget nemt at love at sætte skatter og afgifter ned og at investere mere. Det svære i den forbindelse det er altid at finde pengene. Vi finder pengene primært ved en lidt lavere vækst i det offentlige forbrug i de næste år. Der vil fortsat være plads til, at det offentlige forbrug kan vokse år for år. Men vi skruer altså ned for stigningstakten. Nulvækst er ikke løsningen. Vores model er god. Senere i dag vil der være en teknisk gennemgang af hele planen i Finansministeriet. På torsdag vil der være en teknisk gennemgang af beskatningen af Nordsøolien i Skatteministeriet. Og torsdag er også dagen, hvor vi starter forhandlingerne om hele den her plan.

Med de ord vil jeg give ordet til økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi og indenrigsministeren: Tusind tak!

Danmark er udfordret. Tallet diskuteres, men der er vist ikke nogen tvivl om, at Danmark mistede langt over 100.000 job, da krisen den bankede igennem og i årene, der fulgte. Dem skal vi have igen. Det er dét, vi har brug for. Det er permanente job. Det er holdbare arbejdspladser, det er dét, som vi skal leve af i fremtiden. Det er job, som sikrer vores vækst og vores velstand, og dermed jo også vores velfærd. Private job de kommer desværre ikke af sig selv. Der er ikke nogen grund til at sætte sig ned og håbe det bedste, der er grund til at handle. Hvis vi vil genvinde de job, vi har tabt, så skal vi styrke vores virksomheder. For dansk økonomi er ikke stærkere, end virksomhederne er. I dag der investeres der ikke nok i danske virksomheder. Udenlandske virksomheder går i vid udstrækning uden om Danmark. For mange job forsvinder ud af landet, uden at der skabes tilsvarende nye. Og derfor står beskæftigelsen i stampe. Det vil regeringen lave om på. Og derfor, så indeholder regeringens vækstplan reelle og markante lempelser. Lempelser, som gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, skabe job – sikre, at arbejdspladser bliver, og at flere skabes. Og derfor så er det, vi fremlægger i dag, det er ikke blot en vækstpakke. Det er en samlet vækstplan for Danmark frem mod 2020. Og lige præcis som det er magtpåliggende for os at sikre, at der er tillid om den samlede økonomi, så er det også magtpåliggende for os, at der er tillid til erhvervslivets vilkår. Og derfor så sender vi fra regeringen et meget klart signal til virksomhederne. Regeringen vil ikke pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter. Der er brug for ro, og der er brug for stabilitet, sådan at vi kan koncentrere os om at drive og udvikle virksomheder og skabe arbejdspladserne. Vi vil sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent. Det er et procentpoint om året i 14, 15 og 16. For vi ved, at selskabsskatten har betydning for, hvor meget der investeres i danske virksomheder. Men det gøres ikke med en selskabsskattelettelse. Det er kun og kan kun være ét element. For danske virksomheder er forskellige og har meget forskellige måder at producere på, og dermed også forskellige måder at skabe arbejdspladserne på. Derfor vil vi også øge fradraget for hotelmoms og lempe på en række direkte afgifter. Det er afgiften på den vægtbaserede emballage, den forsvinder fuldstændig. Det er lavere afgifter på energi. Det er lavere afgifter på spildevand. Det er afgifter, som vi ved har stor betydning for vores producerende virksomheder. Vi vil også sørge for, at der bliver bedre muligheder for at skabe erhvervsdrivende fonde. Vi sætter meget stor pris på de erhvervsdrivende fonde, vi har. De har skabt rigtig mange arbejdspladser for Danmark. Det tror vi, at de kan gøre igen. Og derfor bedre vilkår for det. Vi vil forbedre mulighederne for skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter, fordi vi har brug for nytænkning. Vi har brug for innovation. Vi vil også styrke mulighederne for international rekruttering. For kan man rekruttere kvalificerede medarbejdere, så kan man også skabe arbejdspladserne herhjemme. Det er ting, som har betydning for hver enkelt virksomhed.

Signalet det er klart, vi vil genvinde de tabte arbejdspladser. For det er medarbejderne i virksomhederne, der skaber værdierne, skaber en vækst, som gør det muligt at finansiere vores hospitaler, styrke vores skoler, tage hånd om de mennesker, som er sårbare og udsatte. Og det er jo en gensidig afhængighed. For virksomhederne kan heller ikke undvære en velfungerende offentlig sektor. Hverken når det kommer til sundhed, uddannelse, veje, adgang til infrastruktur.

Danmark har mange udfordringer. Men lykkes vi med at skabe flere private arbejdspladser, så hjælper vi også de kvinder, der har været 10 år på kontanthjælp. De mænd, hvis dagspengeret er opbrugt. De unge, som overvejer, om de kan få et arbejde, når de har gjort deres uddannelse færdig. Får vi stærke virksomheder, så får vi flere i arbejde, og jo flere, vi er i arbejde, jo stærkere er Danmark.

Statsministeren: Tak til økonomi- og indenrigsministeren!
Så giver jeg ordet til skatteministeren!

Skatteministeren: Tak for det statsminister!

Den plan som regeringen fremlægger i dag er en meget stor plan. Det er en meget ambitiøs plan, og det har baggrund i, at vi står over for nogle meget komplekse økonomiske problemer i vores samfund. Der er mangel på skabelse af private job. Og det, der er afgørende for regeringen, det er, at der skal skabes flere ordinære job i den private sektor i det her land. Det er uholdbart, når virksomheder, de flytter til udlandet. Det er uholdbart, når der ikke bliver investeret tilstrækkeligt i det her land. Det er uholdbart, når der ikke bliver skabt de produktionsarbejdspladser, som er nødvendige for, at vi kan fastholde vores velfærdssamfund. Så det er dét, som er den røde tråd i den her plan, det er skabelse af flere private produktionsarbejdspladser. Der er mange instrumenter til det. Og styrken ved denne her plan, det er, at den spiller på forskellige instrumenter. Der er erhvervsskattelettelser – ja, fordi der er et konkurrenceevneproblem for dansk erhvervsliv i øjeblikket. Mange danske virksomheder, de er belastet af meget høje afgifter i forhold til deres konkurrenter, og det må vi tage alvorligt. Og det har vi taget alvorligt i regeringen. Men der er også andre tiltag. Der er eksempelvist et meget markant og ambitiøst løft af investeringer i vores samfund – af de offentlige investeringer. I 2014, når vi løfter offentlige investeringer og andre tiltag til at sikre beskæftigelse for næsten 6 milliarder kroner, og hvor vi frem til 2020 fastholder et højt niveau for de offentlige investeringer. Vi genindfører boligjobordningen. Jeg tror faktisk, at mange mennesker er glade for, at vi tager alvorligt, at der mange steder i byggebranchen – der er mange håndværksvirksomheder, der måske vil til at fyre nogle folk – at vi tager det alvorligt og siger – jamen, vi skal have skabt nogle jobs, også på den korte bane. Og derfor har vi besluttet at genindføre boligjobordningen med virkning fra hele 2013 og i 2014. Vi forøger Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 milliarder kroner. For netop at markere, at der er opgaver – renoveringsopgaver i boligsektoren, som skal laves, som skaber jobs, som giver mening – både i forhold til at have en moderne og tidssvarende boligsektor, men også i forhold til energibesparelser. Og vi vil også – og det er også vigtigt at få sagt – gennemføre en række tiltag i landdistrikterne. Det er jo en diskussion, der er kørt løbende, hvor man siger: Hvorfor udvikler regeringen ikke nok i landdistrikter? Det gør vi i med denne her plan. Vi vil bruge penge på kystsikring, som er nødvendigt, og som der er job i. Vi vil bruge penge på nedrivning af faldefærdige huse. Det er et stort problem ude omkring. Bruge penge på bredbåndsudvikling og på infrastruktur i landdistrikterne. Og så vil vi gennemføre en række grønne tiltag, bl.a. på klimaområdet med energibesparelser – lave investeringer på det grønne område. Alt det her, det handler om, at vi skal have gang i Danmark. Vi skal have skabt flere job i den private sektor. Og derfor er vi helt bevidste om, at stærke virksomheder fortsætter en massiv satsning på uddannelse og efteruddannelse. Og det er også en central del af denne her plan. Vi kan ikke klare os i fremtidens konkurrence, hvis vi ikke satser på uddannelse og efteruddannelse. Ufaglærte, de skal uddannes til faglærte. Det er et stort behov for danske virksomheder for, at der sker en opkvalificering af medarbejderne. Det bliver taget alvorligt i denne her plan, hvor vi afsætter 1 milliard kroner til voksen- og efteruddannelse – det vi kalder VEU-milliarden for netop at styrke den del af den her plan – den del af den økonomiske politik.

Med andre ord, vi står med nogle komplekse økonomiske problemstillinger. Og vi er også helt bevidste om, at Danmark er dybt afhængig af de internationale konjunkturer. Men på et tidspunkt, og det ved vi, så vender konjunkturerne sig. Og derfor så må dansk økonomi være klar til at hægte sig på opsvinget. Det kræver rettidig omhu. Det kræver, at regeringen tager fat på denne her omfattende økonomiske plan, og jeg håber på, at vi gennem forhandlinger med andre partier i Folketinget kan nå frem til et resultat, der er godt for Danmark, der er godt for de mennesker, der i dag er arbejdsløse. Der er godt for virksomhederne, som forhåbentlig kommer i gang med at investere, og som igen får skabt optimisme i det her land.

Statsministeren: Tak til skatteministeren!
Og så er det finansministeren!

Finansministeren: Ja, mange tak!

Ja, nu tror jeg, at alle kollegerne har understreget, at det her er en plan og ikke en pakke. Og så kan jeg gøre det som nummer fire for ligesom at slå en streg under, at det er rigtigt. Og fordi det er en plan og ikke en pakke – jamen, så indeholder den også nye mål for den økonomiske politik i Danmark. Vi sætter det mål, og det, mener vi, er realistisk, at vi skal skabe 150.000 nye private job i virksomhederne og øge velstanden i Danmark med 40 milliarder kroner målt i BNP i løbet af de næste 7 år. Og det vil vi nå med nogle ambitiøse reformer, som sikrer, at vi handler her og nu. Og at vi samtidig løbende udbygger denne her strategi over de kommende år. Den politik vi vil føre for at nå de her mål, løber grundlæggende ad tre spor.

Det første spor, det er dét, jeg tror mange her i lokalet vil kende, vi kan kalde det for et klassisk reformspor. Det handler om at sikre, at flere kommer i beskæftigelse, stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, at vi øger uddannelsesniveauet. Og det skal bidrage med de 20 milliarder kroner til væksten i 2020. Og her er vi jo med reformer af førtidspensionen, personskatter og SU og senest kontanthjælp rigtig godt på vej.

Det andet spor er grundlæggende nyt i forhold til den måde, vi har arbejdet med den økonomiske politik på hidtil. Og det handler om, at vi som regering systematisk vil arbejde for, at vi forbedrer vilkårene for danske virksomheder, og for at vi øger produktiviteten i Danmark. Den plan, vi fremlægger i dag, de initiativer vi fremlægger i dag – er de første store skridt i den retning for at forbedre konkurrenceevnen, og det er dét, mine kolleger har beskrevet. Vi kommer i de kommende år til at gå videre ad den vej med bedre regulering, med færre byrder på erhvervslivet, med øget konkurrence – skal vi have en højere produktivitet. Og sagt lidt populært – jamen, så skal det være et mål for den økonomiske politik i Danmark, at det bliver mere attraktivt at drive sin virksomhed i Herning, end det er i Hamborg – ikke fordi der er noget i vejen med Hamborg. Det bord skal løfte væksten i BNP med yderligere 20 milliarder kroner de næste 7 år.

Det tredje spor det handler om at få mere ud af de penge, vi bruger i den offentlige sektor. Og jeg vil gerne gå direkte til sagen, som statsministeren siger, så betyder Vækstplan DK, at vi skruer ned for den offentlige forbrugsvækst i de kommende år. Ikke ned for den offentlige sektor, men ned for hvor meget den offentlige sektor kan vokse. Det gør vi for at give plads til at investere i at få skabt flere private job, for at forbedre vilkårene for virksomhederne her og nu. Det er dét, Danmark har brug for i den situation, vi står i. Den lavere offentlige forbrugsvækst, særligt i de første år – jamen, den skal også ses i lyset af, at kommunerne i 2012 endte med at bruge væsentlig færre penge end forudsat. Det skaber et vist råderum til denne her politik. Og som led i arbejdet med Vækstplan DK har regeringen opnået en konstruktiv forståelse med Kommunernes Landsforening om, at serviceudgifterne i kommunerne fastholdes på 2013-niveau til næste år. Men at vi samtidig til næste år også, som vi gjorde det i år, løfter investeringsniveauet i kommunerne med 2 milliarder kroner. Og jeg synes, der er grund til at kvittere for, at kommunerne i den sammenhæng har taget, også fremadrettet vil tage, et stort ansvar for en svær tid i Danmark – ikke for regeringens skyld, men for landets skyld. Trods de lidt lavere vækstrater i Vækstplan DK – jamen, så vil der fortsat være plads til en offentlig vækst på 0,6 procent i gennemsnit over de næste år. Og det betyder, at vi vil komme til at ansætte 10.000 flere personer i den offentlige sektor i løbet af de næste 7 år, i modsætning til dét man hører i visse dele af pressen i dag. Og netop via det her tredje reformspor, som består af en ambitiøs moderniseringsdagsorden for hele den offentlige sektor – jamen, så er det også meningen, at vi skal skabe fundamentet for at udvikle vores fælles velfærd, især i de tider hvor pengene ikke kommer af sig selv, som tilfældet i et vist omfang var i de glade nuller. Vi skal ansætte 10.000 flere end i dag over de næste 7 år. Men vi skal også bruge de digitale muligheder, som den ny teknologi giver os. Vi skal tage mere moderne arbejdstidsregler i brug, som vi diskuterer, og vi skal udnytte alle muligheder for at forbedre, fastholde og nytænke velfærd. Ad den vej skal vi frigøre i alt 12 milliarder kroner, og det er penge, som bliver i den offentlige sektor, og som målrettes den borgernære service.

Det er tre reformspor. De er helt konkrete. Og de lægger en robust og ansvarlig linje i den økonomiske politik, som sikrer vækst, og som sætter arbejdspladser i fokus. Det er en vej, som sikrer handling her og nu, men også sikrer holdbare løsninger for fremtiden. Og det er dét, vi som regering tror, Danmark har brug for.

Statsministeren: Tak til ministrene!
Det er Asks fødselsdag, så han får det første spørgsmål i dag!

Spørger: Tak for gaven. Den skal jeg nok få glæde af. Statsminister, nu har du som statsminister i 11⁄2 år stået på mål for rundbarbering af efterlønnen, opstramninger for førtidspensionister og fleksjobbere. Du har stået på mål for en halvering af dagpengeperioden. Der er nu bebudet nedskæringer i SU’en. Der er blevet gennemført opstramninger i kontanthjælpssystemet. I dag får vi så bebudet velfærdssamfund på vågeblus gennem en meget beskeden vækst i det offentlige forbrug og skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet på 10 milliarder kroner. Er det klassisk socialdemokratisk politik?

Statsministeren: Vi fører den politik, som er god for Danmark i en krisetid, og et Danmark, der skal ud af krisen. Vi overtog ansvaret i en situation, hvor der ikke var styr på de offentlige udgifter. Budgetterne skred år for år. Det har vi fået styr på. Der var behov for, at vi gik i gang med at kigge på nogle af de ordninger, vi har inden for vores velfærdsområde. Det gør vi, og vi gør det på en ordentlig måde og en nænsom måde. De reformer, vi har fremlagt, dem er vi tilfredse med, fordi vi også synes, at vi giver mennesker muligheder – det gælder bl.a. vores kontanthjælpsreform, som vi fremlagde i går. Det handler også om at give muligheder til de mennesker, som ikke kan selv. Så vi er parate til at gøre dét, der er nødvendigt for at få styr på økonomien og få moderniseret vores samfund. Det er det samme, vi gør nu. Jeg skeler mindre til, hvad der er diskussionen i enkelte partier, men mere til hvad der er godt for Danmark, og hvad der er godt for, at dem, som er arbejdsløse nu, kontanthjælpsmodtagerne, dem på dagpenge, de har mulighed for nu og i de næste mange år at komme ind på arbejdsmarkedet. Det her, det er en plan, som henvender sig til dem, som gerne vil have et arbejde på Toms eller ISS eller Siemens eller nogle af de andre dygtige virksomheder, vi har i Danmark. Det her, det er en plan, der siger til dem – vi tager hånd om det, vi har styr på økonomien, og vi gør dét, der er nødvendigt for at sikre arbejdspladser fremadrettet.

Spørger: Er det klassisk socialdemokratisk politik?

Statsministeren: Det er klassisk socialdemokratisk politik – ikke bare at rydde op efter en borgerlig regering, det har vi gjort før, og vi gør det også gerne igen, men også at sikre, at der er styr på økonomien, sådan at vi skaber arbejdspladser og via de arbejdspladser i den private sektor har råd til vores velfærdssamfund. Jeg tror, alle har en instinktiv fornemmelse af, at hvis man ikke har gang i økonomien, hvis man ikke har vækst, hvis man ikke har private arbejdspladser, så har vi heller ikke råd til dét, vi gerne vil i vores velfærdssamfund – opføre os ordentlig over for de mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Der har brug for et stærkt fællesskab, og det her, det handler dybest set om at holde sammen på Danmark og sikre, at vi kommer igennem krisen på en måde, så alle er med.

Spørger: Jeg har lige et enkelt spørgsmål til skatteministeren?

Statsministeren: Ja.

Spørger: Jeg tror, der var mange mennesker, der for 4-5 måneder siden, da SF skiftede ledelse, omkring 66 procent måske af dem, der afgav stemmer, som havde et dybtfølt ønske om, at der nu skulle sættes et større folkesocialistisk aftryk på regeringsprojektet. Er det dét, vi ser et udtryk for i dag?

Statsministeren: Skatteministeren.

Skatteministeren: Det synes jeg da bestemt. Altså vi har altid kæmpet for, at der bliver skabt jobs. Bekæmpelse af arbejdsløshed har altid været et højt prioriteret område for SF. Og det er det også i dag.

Spørger: Også gennem skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet?

Skatteministeren: Gennem mange forskellige ting. Det her er jo mange forskellige ting. Det er jo dét, som jeg forsøgte at understrege i mit indlæg. Det her, det handler om, at vi tager fat på nogle afgifter og skatter – ja. Men det handler da også om investeringer – ja. Det handler også om en boligjobordning – ja. Det handler også om efteruddannelse – ja. Dét, som er det stærke ved den her plan, det er netop, at det handler om en bred vifte af forskellige forslag. Og derfor ligger det her fuldstændig i forlængelse af, hvad SF altid har stået for, og derfor skal vi selvfølgelig stå fuldstændig inde for den her plan, som regeringen fremlægger i dag.

Statsministeren: Godt, så er det TV2!

Spørger: Jeg vil godt spørge statsministeren til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, hun siger, at sænke selskabsskatten – det er ikke det bedste redskab. Din egen gruppeformand Henrik Sass Larsen, han er ude i dag og sige, at han er på Mette Frederiksens linje i det her. Han synes heller ikke nødvendigvis, at selskabsskatten er det bedste redskab. Der er mange i din egen gruppe, der er uenig med denne her politik. Du står sådan set ret isoleret sammen med din finansminister i det her. Er du ved at miste grebet om toppen i dit parti?

Statsministeren: Det her, det handler ikke om Socialdemokratiet. Og jeg ønsker selvfølgelig ikke at kommentere interne forhold for socialdemokraterne. Jeg konstaterer, at begge de to personer, du nævner, har været ude i dag og sige meget tydeligt, at de naturligvis bakker op om planen. Det her, det handler om Danmark, og det handler om arbejdspladser. Det handler om, hvordan vi sikrer, at vi på vej ud af krisen får indrettet vores samfund sådan, at vi er i stand til at tiltrække investeringer, fastholde arbejdspladser, sådan at alle de mennesker som i øjeblikket gerne vil ind på arbejdsmarkedet, og dem, der gerne vil beholde deres job, de har nogle reelle muligheder. Jeg tror – nu havde jeg jo møde med 19 tillidsmænd for en uges tid siden. De sad i det her lokale, og alle var enige om, at der skulle skatte- og afgiftslettelser til, for at vi kan sikre, at vi fastholder arbejdspladser i Danmark. De tænkte ikke bare på sig selv. De tænkte også på, hvordan virksomheden kunne udvide og ansætte flere kolleger. Og det er jo netop det her, det handler om. Og jeg tror også, at dem, der er ansat i den offentlige sektor. De er helt på det rene med, at hvis vi skal klare os godt i den offentlige sektor og have et stærkt velfærdssamfund, så skal vi også have en privat sektor, der fungerer, og nogle sunde stærke arbejdspladser i den private sektor.

Spørger: Men du svarer ikke helt på spørgsmålet. Altså spørgsmålet er – Mette Frederiksen – alle der følger politik ved, hun er i niveauet lige under dig. Hun har i 11⁄2 år været loyal. Det kan næsten ikke ses som andet end – altså, når hun går ud og siger, at selskabsskattelettelser, det er ikke nødvendigvis er en god ting. Det kan næsten ikke ses som andet, end at hun er uenig i din linje. Har du slet ikke tænkt dig at reagere på, at folk lige under dig, de sådan set offentligt siger – mere eller mindre undsiger din linje?

Statsministeren: Jeg synes, du gør tingene for småt, når du gør det her til en plan – noget, der handler om Socialdemokratiet. Vi er enige hos socialdemokraterne om, at det her, det er en god plan. Men det vigtigste er jo også, hvad indeholder planen. Indeholder denne plan ikke de rigtige redskaber for at sikre, at vi nu kan skabe flere private arbejdspladser. Noget som alle, inkl. socialdemokrater, har sukket efter i de sidste mange, mange måneder, at nu skal vi sætte gang i at skabe flere private arbejdspladser. Det gør vi med den her plan. Det er en stor omfattende plan. Der er ingen af elementerne, der hverken kan eller bør stå alene. Det er netop derfor, det er en omfattende plan. Det vi gør i forhold til at lette skatter og afgifter, det gør vi sammen med, at vi også har et højt investeringsniveau i den offentlige sektor. Det vi gør for at sikre arbejdspladser på lang sigt, det gør vi sammen med, at vi også her og nu sikrer nogle arbejdspladser. Så det er en samlet plan, hvor elementerne hænger sammen.

Spørger: Helt kort. Anerkender du, at der blandt dine ministre og i din folketingsgruppe er mennesker, som er uenige i denne her plan, som du har fremlagt?

Statsministeren: Jeg ønsker ikke at kommentere yderligere på det spørgsmål, og jeg vil mene, at det er uendelig uinteressant for et menneske, som er på kontanthjælp, som muligvis har været det i 10 år. Et menneske, som er på vej til at have opbrugt deres dagpengeret. Dét, der betyder noget for dem, det er, om de en regering, der har styr på økonomien, som er parate til at træffe de beslutninger, der skal træffes, og som har blikket stift rettet imod at få flere private arbejdspladser. Det er dét, der betyder noget, og det er dét, planen her gør noget ved.

Ja!

Spørger: Er det ikke lovlig optimistisk at regne med, at 80.000 af de 150.000 ekstra job, de kommer ved at genoprette konjunkturerne. USA kan ende i et tilbageslag, medmindre demokraterne og republikanerne bliver enige snart. Der er et tilbageslag på aktiekurserne efter et usikkert italiensk valg?

Statsministeren: Det vil jeg lade økonomi- og indenrigsministeren svare på!

Økonomi- og indenrigsministeren: Nej, det er det ikke. Det er en nøgtern vurdering af, hvordan kommer det til at gå, når vi ser fremad. Der er ikke lagt et overoptimistisk eller noget som helst skøn ind over. Dét, der sådan set er pointen, det er, at vores oplevelse af, at Danmark er i en situation, hvor vi risikerer, at det opsving, som vil komme på et tidspunkt, at det slår en skarp bue uden om Danmark, fordi landene omkring os har bragt sig i en bedre situation, når det kommer til at tiltrække virksomheder og skabe muligheder for konkurrencedygtige virksomheder. Og det er jo dét, der jo sådan set er hele pointen, det er – den konjunkturvending, som vil komme på et tidspunkt, den skal vi kunne gribe, fordi så får vi ikke kun få job, så kan vi række ud efter mange job – helt op til 150.000 i 2020.

Spørger: Et det ikke et langsomt middel at bruge lavere selskabsskatter. Flere økonomer siger, at det er ikke lige sådan med et snuptag, som statsministeren sagde, at der komme flere job af den grund?

Økonomi- og indenrigsministeren: Der er ikke nogen snuptagsløsninger i den her plan. Tværtimod, som også skatteministeren har fremhævet det, så er det en lang række forskellige ting, der skal virke sammen. Fordi vi har stor respekt for, hvor forskellige danske virksomheder er, og hvad det er for en udfordring de har. Det handler både om at få flere investeringer trukket til. Det handler om, at den konkrete produktion, den bliver billigere, sådan at man i højere grad kan konkurrere. Og vi tror, at det her samlet set kan gøre, at Danmark kommer i en anden position, men vi gør os ingen forestillinger om, at der er ét magisk middel, som løser det – tværtimod. Det er samvirket mellem de forskellige virkemidler, der gør den forskel, og som skaber beskæftigelse.

Statsministeren: Godt. Ja!

Spørger: Skatteminister, mens at I står her og fremlægger denne her plan, så pågår der en indsamling af underskrifter i dit parti mod, om I skal træde ud af regeringen. Hvad synes du om det?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteministeren: Jeg tror, det er på Facebook, er det ikke det?

Spørger: Nej, det er faktisk folkevalgte byrødder ...

Skatteministeren: Jeg har hørt, der er et eller andet på Facebook, og jeg er ikke så aktiv på Facebook, som så mange andre er. Så jeg har ikke fulgt den så tæt, så jeg ... jeg tror et eller andet sted, at meget af dét, der har kørt her i går og måske også til morgen baserer sig på, at der er ingen, der har kendt planen før nu. Der kørte en masse tummel i går, forskellige steder. Det var på baggrund af bare delelementer af denne her plan. Jeg er helt overbevist om, at når vi får forklaret hele denne her plan til offentligheden, men også til SF’ere, så er jeg helt overvist om, at så vil billedet være helt, helt anderledes. Og derfor er det sådan set også lidt dårligt – nu skal man ikke kritisere pressen her på sådan et pressemøde – men alligevel, at pressen har lavet så meget ud af nogle rygter, som er rigtige, men ikke fuldstændige – rigtige, men de var ikke fuldstændige, det var kun delelementer – det var kun delelementer af det her. Man fik det indtryk, det kun handler om selskabskattelettelser. Det gjorde det jo ikke. Det drejer sig om meget andet, og det er jo derfor, at det var sådan lidt træls, synes jeg faktisk, at hele debatten i går kom kun til at handle om dét, som i første omgang var rygter, det indrømmer jeg ... og sandt nok, men som kun er en del af denne her plan, ikke.

Spørger: Det handler om ration ... jeg nåede kun et spørgsmål.

Statsministeren: Jamen, det er også det, jeg vil sige ...

Spørger: ... det er jo også dét, jeg er i gang med. Det handler om ration her mellem kontanthjælpsnedskæringer contra selskabsskattelettelser. Bekymrer det dig overhovedet ikke, at de her ting, de pågår. Du virker som om, det er lidt sjovt osv. Men er det slet ikke noget, der bekymrer dig det mindste?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteministeren: Men selvfølgelig tager jeg det alvorligt, det er klart. Og derfor skal vi også nok have en diskussion hos os, som man skal have alle andre steder. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi diskuterer det ud fra facts. Ud fra den konkrete plan, som ligger her. Og det er dét, som jo ikke har kunnet finde sted før her i dag. Naturligvis tager vi det alvorligt, det skal man gøre.

Statsministeren: Godt! Information, ja!

Spørger: Helle Thorning-Schmidt, anerkender du, at denne her plan indeholder en masse tiltag og i øvrigt jeres politik i sin helhed, som imens I var i opposition direkte var imod. Du siger, I rydder op efter en borgerlig regering, men burde I ikke have taget mere ansvar så, hvis I virkelig mener, det her, det er den rigtige politik, mens I sad i opposition?

Statsministeren: Jeg synes, vi har taget et stort ansvar, også i oppositionen. Men nu er vi jo godt inde i regeringsarbejdet. Vi tager bestik af den økonomiske situation, som Danmark nu en gang er i. Der var ikke styr på de offentlige udgifter. Det har vi fået. Der er behov for, at vi moderniserer den offentlige sektor. Der er behov for reformer. Og krisen har jo også trukket længere ud, end nogen kunne forudse. Og derfor er der også behov for en ny plan for, hvordan vi får sunde og gode virksomheder og flere arbejdspladser. Det er dét, vi tager hul på på nuværende tidspunkt. Og der tager vi en række af virkemidler i brug. Vi havde i 2012 et rekordstort ... eller højt investeringsniveau i den offentlige sektor. Det har vi haft helt bevist, fordi vi gerne ville holde hånden under beskæftigelsen, og vi fortsætter også med at have et temmelig højt niveau for de offentlige investeringer. Og dét, vi gør ekstra nu, det er at sætte gang i det, som skal få virksomhederne til at fastholde deres virksomheder i Danmark og investere i Danmark. Alt sammen med den målsætning at skabe private arbejdspladser.

Spørger: Jeg har også et spørgsmål til finansministeren. Denne her konstruktive forståelse med KL, altså har I vredet armen om på kommunerne, eller hvad ... kan du uddybe, hvad der ligger i det, er det nærmest en ny økonomiaftale, eller hvordan skal det forstås?

Statsministeren: Finansministeren!

Finansministeren: Det der med at vride armen om på nogen, det er ikke, hvad jeg forstår ved konstruktivt under normale omstændigheder. Og jeg tror, det er vigtigt, at man ... det er selvfølgelig interessant med de her spørgsmål om, hvad der foregår af debat forskellige steder – på Facebook og andet. Hvis man lige hører, hvad vi præsenterer i dag, så rummer denne her plan jo en forståelse, dels med Kommunernes Landsforening om det her, hvor man bidrager til at oprette landets konkurrenceevne, også til gavn for den offentlige sektor – og får et højere investeringsniveau til gengæld. Og så indeholder det en forståelse med parterne ude i Nordsøen om, at de faktisk afstår fra at tage en økonomisk gevinst hjem, som de ellers er berettiget til. Og det vil sige, mens vi har arbejdet med at lave denne her plan, og alle de elementer, der er i den – ja, så er det også lykkedes at få forhandlinger med vigtige parter i det her samfund, der hver især fra deres position har valgt, at de ville bidrage til et formål, de har synes var væsentligt. Og det synes jeg bare skaber sådan en stemning omkring det her. Jeg ved godt, at sådan er politik ikke altid ... der et eller andet sted er en lille smule større end den debat, der har været op til lanceringen af det så i dag. Og der tror jeg skatteministeren har ret. Der er en helhed i det her, som man ikke har set i økonomisk politik i Danmark i mange år. Og det har også fået vigtige parter i det danske samfund til at gøre ting, de under normale omstændigheder ikke ville være med til.

Statsministeren: Morten!

Spørger: Det er til Holger K! Hvis man forestiller sig, at prognosen for hvor mange job det her, det skaber. Hvis de holder. Så sker det jo på bekostning af, at man reducerer virksomhedernes afgifter på energi, emballageafgift, vægtbaseret emballageafgift afskaffes, spildevandsafledningsafgifter reduceres. Kørselsafgifter bliver ikke indført osv. Er denne her plan ikke på bekostning af miljøet?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteministeren: Nej, det synes jeg ikke, det er. Altså vi skal have i baghovedet, at denne regering er stadigvæk den grønneste regering, som vi nogensinde har haft i Danmark. Og Danmark er et godt foregangsland stadigvæk. Det er rigtigt, der er nogle afgifter på energi, som vi fjerner. Men det skal også ses i sammenhæng med, at hvis man ser på danske energiafgifter, der er en graf om det et sted her i pjecen, så kan vi se, at vi suverænt ligger i top på det – suverænt ligger i top. Og derfor, så har vi vurderet, at ... jamen vi kan godt lempe lidt på den afgift og fjerne nogen, uden at vi af den grund kommer til at stå dårligt i forhold til vores grønne profil. Dertil kommer, at klima- og energiministeren jo arbejder på en klimaplan i øjeblikket, som vil blive fremlagt inden så længe. Og det er regeringens helt klare ambition, at den målsætning, vi har haft om en 40 procents reduktion af CO2-udslippet her i Danmark, den holder vi fast i.

Spørger: Skal jeg forstå det sådan, at de ting der er i forhold til at reducere, fjerne og droppe miljøafgifter i den her plan, det er ikke noget, SF har skullet ... at de andre partier i regeringen har skullet overtales til ... er det jeres klare politik?

Statsministeren: Skatteministeren!

Skatteministeren: Nej, man kan sige, at når man ... altså dét, som er udgangspunktet for den her plan, det er, at der skal mere vækst i det danske samfund. Og at virksomhederne, de skal investere mere. De skal ansætte flere mennesker. Og der er det jo klart, at der skal man jo i videst muligt omfang forsøge at sammenkoble det med en grøn satsning. Det kan ikke altid lade sig gøre, fordi i det her tilfælde er der simpelthen nogle afgifter, der er meget belastende.

Spørger: Så I er godt tilfredse med den del ...

Skatteministeren: Vi er meget tilfredse med planen som helhed og med, at der faktisk er en grøn profil i denne her plan, og med at regeringen som helhed stadigvæk er den grønneste regering, vi nogensinde har haft, og at klima- og miljøministeren også arbejder med konkrete planer, som betyder, at vi er en meget, meget grøn regering.

Statsministeren: Sidste spørgsmål til Ekstrabladet!

Spørger: I går tog I fra de fattige, og i dag giver i så til de rige. Er det socialdemokratisk politik?

Statsministeren: Jeg synes, det er en forsimplet måde at sætte tingene op på. Vi fremlagde et udspil til en gennemarbejdet kontanthjælpsreform. Vi er meget tilfredse med den reform, fordi den siger til dem, der godt kan, at de skal, men den også sikrer, at dem, der har brug for en hjælpende hånd, de får en hjælpende hånd af samfundet. Og så det her med, at vi giver til de rige. Vi sænker en række skatter og afgifter. Og det gør vi, fordi vi er overbeviste om, at vi på vej ud af krisen skal gøre netop dét for at sikre, at vi fremadrettet kan skabe flere private arbejdspladser – for på den måde også at kunne fastholde et højt niveau i vores offentlige sektor. Tingene hænger sammen. Og derfor tror jeg ikke, der er særlig mange mennesker, som køber det her forsimplede udtryk om, at man giver til de rige. Vi sikrer, at der er gode rammebetingelser for vores virksomheder sådan, at de har gode muligheder for at skabe private arbejdspladser, som bl.a. vil komme dem til gode, som i øjeblikket er uden for arbejdsmarkedet.

Spørger: I kalder det her for Vækstplan DK, hvor er vækstministeren – er hun ikke driftssikker nok?

Statsministeren: For nogle uger siden, der bad jeg de økonomiske ministre om at udarbejde en plan for, hvordan vi kunne styrke vores konkurrenceevne – skabe rammevilkår for stærke virksomheder og dermed mulighed for at skabe flere private job i Danmark. De arbejdede og de arbejdede meget hårdt, og det vil jeg gerne sige tak for. Vi har alle sammen i regeringen været optaget af det her spørgsmål, og det gælder samtlige ministre. Og dét, vi står med nu, det er en stor og en bred plan for, hvordan vi kan sætte gang i Danmark. Skabe gode betingelser for vores virksomheder. Skabe gode betingelser for at skabe arbejdspladser i den private sektor. Og det gælder både her og nu og også på sigt. Det her, det handler om, at vi også skal være parate til at gribe det opsving, når det kommer, og at Danmark, som det land, vi er, som er i en stærk international konkurrence, er i stand til at gribe opsvinget. Det her, det er en samlet – en bred plan for, hvordan det her skal kunne lade sig gøre. Og vi ser frem til at gå i gang med at forhandle det her med Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne starter torsdag. Der bliver som sagt rig lejlighed til at stille yderligere spørgsmål, når der er teknisk briefing senere i dag i Finansministeriet. Jeg er sikker på, der også bliver lejlighed til at stille andre spørgsmål i løbet af dagen.

Jeg vil gerne sige tak til det dygtige pressekorps for, at de er kommet her i dag.
Tak skal I have.”