Pressemøde den 26. januar 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dagens pressemøde oven på ministermødet, vi holdt her til morgen, og hvor regeringen godkendte fremsættelsen af i alt 13 lovforslag. Dem skal jeg ikke trætte jer med alle sammen. Jeg vil gerne trække to af dem frem – nemlig for det første en konkurrencepakke, som økonomi- og erhvervsministeren nu fremsætter og som både adresserer behovet for mere konkurrence i den private og den offentlige sektor. Og det hænger jo sammen med, som jeg har været inde på det af nogle omgange, at vi er i en finansiel krise, vi skal finde vores vej ud af krisen, vi skal have væksten igen. Og et af værktøjerne til at få væksten igen, det er simpelthen at skærpe konkurrencen i det danske samfund – at bringe den på højde med de bedste lande i OECD. Derfor fremsætter økonomi- og erhvervsministeren nu en konkurrencepakke som i forhold til den private sektor blandt mange ting betyder, at vi får en skærpet fusionskontrol – betyder, at forbrugerombudsmanden nu får mulighed for at gå ind og anlægge det, der hedder gruppesøgsmål – altså situationer, hvor ganske almindelige forbrugere føler sig klemt af manglende konkurrence, men ikke selv kan rejse sagen – der får forbrugerombudsmanden en mulighed for at gå ind på vegne af en stribe forbrugere og rejse gruppesøgsmål og på den måde altså tvinge mere konkurrence frem.

Vi har også en problemstilling på benzinmarkedet, hvor benzinselskaber har i dag en mulighed for at forskelsbehandle, når de fører priskampagner mellem deres egne tankstationer og andre tankstationer, som de sælger benzin til. Det kommer der et forbud mod, og der er en stribe flere elementer i det.

For så vidt angår den offentlige sektor, der handler det om, at give klagenævnet for udbud og domstolen bedre kompetence – bedre instrumenter – til at sætte ind over for overtrædelse af udbudsreglerne.

Så altså en konkurrencepakke, som skal bidrage til at skabe mere konkurrence i det danske samfund, og det har vi brug for, fordi der er for mange steder, hvor der er fravær af konkurrence, og hvor vi som forbrugere og virksomheder som følge af det betaler for høje priser. Skal vi finde vejen ud af krisen, skal vi have væksten igen, så er det et af de steder, hvor vi skal sætte ind.

Det andet lovforslag, jeg gerne vil trække frem, det er fra undervisningsministeren, som har et forslag om ændring af folkeskoleloven. Og jeg har jo godt set i pressen, at der er sådan en diskussion om, hvor tit man skal gå og ændre i folkeskoleloven. Men jeg har nu en almindelig opfattelse af, at det vil være meget velkomment, at undervisningsministeren nu fremsætter et lovforslag om ændring af folkeskoleloven, fordi det er et lovforslag, som skal afbureaukratisere den danske folkeskole – skabe friere rammer ude på den enkelte skole. Og blandt de elementer, der er i lovforslaget, vil jeg i særlig grad trække tre ting frem – nemlig muligheden for, at man nu får en friere mulighed for at placere fag på lavere klassetrin. Vi har jo en række steder i folkeskolen, hvor vi siger, vi introducerer engelsk på det og det klassetrin og fransk på det og det klassetrin. Nu bliver der en mulighed for, at skolen sådan set selv kan bestemme det, dvs. vil man introducere engelsk fra første klasse eller tysk på et lavere klassetrin, end man gør det i dag, så kan man gøre det.

Et andet element, som er meget velkomment. Det er muligheden for at løfte loftet over den daglige undervisningstid i de små klasser, sådan at man fremover i børnehaveklasse, første, anden og tredje klasse har mulighed for at lave skole i optil 7 klokketimer om dagen. Og dermed altså de steder, hvor man ønsker at gå den vej, skabe en skole, der fylder flere timer, men som måske også skaber bedre mulighed for, at man kan tænke andet end egentlig skole ind – bedre muligheder for fysisk aktivitet eller andet.

Det tredje element, jeg vil trække frem blandt flere, der er i lovforslaget, det er muligheden for at skabe mere fleksibilitet, når det handler om at bruge personalet i folkeskolen. I dag er det sådan, at en læreruddannet ikke kan optræde i børnehaveklassen, det skabes der nu en mulighed for.

Så de tre ting samt en række andre har altså det mål at skabe friere rammer for at tilrettelægge en god dansk folkeskole.

Og det er jo også et godt afsæt for det, vi tager hul på i morgen, hvor vi starter det, jeg har kaldt Marienborgugen, og som jeg annoncerede i min nytårstale. Tanken om, at vi nu giver den danske folkeskole et 360 graders eftersyn. Og hvorfor gør vi det? Jo, det gør vi, fordi vi har en god dansk folkeskole, men vi har også en folkeskole, som når vi måler den op mod andre lande – ubetinget er blandt de dyreste i hele verden, og derfor skal vi selvfølgelig også turde stille krav til folkeskolen, der matcher det forhold. Vi skal have modet, også efter mange år i regeringen, til at træde et par skridt tilbage og iagttage resultaterne af det, vi har gjort sammen med andre og tage stilling til, er det nu godt nok, er der ting, der kan gøres bedre. Og der er nogle ting, der træder tydeligt frem.

Danske elevers færdigheder, når de forlader folkeskolen er i dag kun gennemsnitlige, når vi måler det op mod andre lande. De dygtigste danske elever, de er ikke i top set i forhold til udlandet, og knap hver 6. elev forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. Det er bare tre ting, man kan trække frem, og som ubetinget må føre derhen, hvor man fastslår, at vi gør det ikke godt nok. Og når jeg tillægger det her meget stor værdi, så er det jo, fordi det hele starter i folkeskolen. Dét – det danske samfund skal konkurrere på i fremtiden, det er simpelthen viden, det er menneskelige ressourcer. Vores elever skal være dygtigere, vi skal nå målsætningen om, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, vi skal nå målsætningen om, at halvdelen får en videregående uddannelse, vi skal give det hele et løft, og det starter i folkeskolen.

Rent praktisk afvikles Marienborgugen på den måde, at økonomi- og erhvervsministeren, undervisningsministeren og jeg selv i løbet af onsdag, torsdag og fredag holder i alt 6 møder med de vigtigste interessenter i den danske folkeskole. Onsdag, altså i morgen, der mødes vi med lærere og pædagoger – torsdag mødes vi med skolebestyrelsesformænd og elevrådsformænd, vi mødes med skoleledere, og vi mødes med kommunerne, vi mødes med ledere af gymnasier og erhvervsskoler, altså de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der så at sige aftager skoleeleverne – og på fredag mødes vi med eksperter og med organisationer. Og hensigten med de møder, det er jo simpelthen at blive klogere på, hvad der kan gøres bedre i folkeskolen, og hvordan vi kan gøre det.

Det her er ikke en akademisk øvelse. Jeg har jo noteret mig, at nogle har sagt, at 2020-målsætningerne, det er sådan noget flagrende upræcist noget. Men jeg bliver nødt til at sige, at en målsætning om, at danske elever i 2020 – altså om 10 år – skal ligge i top 5 på basale færdigheder. Det er ikke en flagrende målsætning. Det er en meget, meget konkret målsætning. Og det er ikke en målsætning, man kan løse via en akademisk diskussion om omlægning af læreruddannelserne eller andet, fordi det handler jo dybest set om, at de børn, der starter i folkeskolen til sommer, det er dem, der i 2020 forlader den danske folkeskole. Og hvis de sammen med deres kammerater skal have tilegnet sig færdigheder, der gør, at de flytter sig fra en gennemsnitlig placering til en top 5 globalt, så skal der ske noget, så skal der ske noget. Det svarer vel til, at dét, der i dag er pensum i 1. g, skal trækkes ned og være en integreret del af den danske folkeskole. Det er sådan cirka det, vi taler om skal ske de næste 10 år, hvis vi skal indfri den her ambition. Og der er ikke nogen genveje, hvis vi laver læreruddannelsen om for at nå det her mål, ja så kan vi måske i bedste fald om 5 år begynde at sende nye lærere ud i den danske folkeskole, så har vi allerede tabt halvdelen af perioden, så vi må altså gøre det med de lærere, vi har.

Det er ikke sådan, at man kan finde en genvej, der bare består i at øge de økonomiske ressourcer, for vi lever i en ny tid, hvor det strammer til, og hvor vi skal til at passe på pengene. Der findes heller ingen smart genvej, der består i, at vi bare skal bygge skolerne anderledes og give dem et andet fysisk udtryk, fordi det vil vi heller ikke kunne nå at gøre med et tilløb, der er hurtigt nok. Så vi står altså med den helt praktiske udfordring, at vi med de ressourcer, vi i dag har grundliggende – med de lærere vi har – med de elever vi har – med de forældre vi har, skal finde en anden måde at gøre det på, som gør, at vi løfter os vidensmæssigt. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring og derfor denne Marienborguge, som jo i første række har det sigte at få skabt, kan man sige, fælles dansk ejerskab til en målsætning om, at vi skal skærpe vores ambitioner. Og hvor det så efterfølgende vil være sådan, at vi laver et systematisk arbejde, startende på fredag – afsluttende ved et vækstforumsmøde i starten af juni for mere indholdsmæssigt at se på, hvad er det så for nogle skruer, der skal stilles på, for at vi kan gøre en god dansk folkeskole endnu bedre.

Og i dag har vi altså givet det en start ved at fremlægge et lovforslag, som skaber friere rammer, og som afbureaukratiserer visse dele af skolernes virke.
Lad det være min opstart til dette pressemøde, hvor der rimeligvis er nogle spørgsmål.

Kaare R. Schou!

Spørger: Du har nok ventet spørgsmålet, men jeg vil spørge dig alligevel, hvordan kan regeringen leve med at basere sit flertal i Folketinget på en person, som Jesper Langballe med de skriverier, han er kommet med?

Statsministeren: Det knytter sig jo altså til parlamentarisk tradition, at forudsætningen for at være en regering, det er, at man ikke har et flertal imod sig. Og det har vi ikke.

Hvis du så spørger indholdsmæssigt til Jesper Langballes udtalelser, så har jeg den holdning til Jesper Langballes udtalelser som til andre, der deltager i den offentlige debat, at udsagn, der bidrager til at polarisere, som generaliserer, som pisker had op, det er ikke udtalelser, jeg vil stille mig bag. Det er udtalelser, jeg vil tage afstand fra. Og jeg har konkret omkring Langballe jo noteret mig, at han er gået ud i den offentlige debat med afsæt i en debat, der oprindelig er startet af Lars Hedegaard. Og jeg har noteret mig, at Pia Kjærsgaard omkring Lars Hedegaards udtalelser har kaldt dem dumme og generaliserende. Og det, synes jeg, er de samme ord, man kan sætte på de udtalelser, der er kommet fra Jesper Langballe. Og jeg hæfter mig også ved, at Pia Kjærsgaard har taget afstand fra dem.

Spørger: Men det har hun jo ikke gjort særligt tydeligt altså. Jesper Langballe er stadigvæk et skattet medlem af Dansk Folkepartis gruppe herinde på Christiansborg.

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvordan man vejer af, om man er skattet eller ikke skattet. Altså Jesper Langballe er medlem af det danske Folketing, og det er jo ikke noget, vi sådan lige kan lave om på. Det er jo i vælgernes lod. Jeg forstår i øvrigt, at han ikke genopstiller, men altså grundvilkårene er nu sådan, at når man er folketingsmedlem, så er man folketingsmedlem. Men det, der er magtpåliggende for mig at sige, det er, hvad er regeringens politik. Og jeg har gjort det meget, meget klart i min nytårstale, at regeringen har det udgangspunkt omkring det danske samfund, herunder også i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, at alle som udgangspunkt er velkomne, og at vi som udgangspunkt har brug for alle. Det er regeringens udgangspunkt. Og derfor bryder jeg mig ikke om debatindlæg – uanset hvem der kommer med dem – som stigmatiserer eller gør undtagelser til hovedreglen. Fordi hovedreglen er, at vi har plads til alle.

Spørger: Vil du tage nogen særlige initiativer for at forklare den muslimske verden, at Jesper Langballe repræsenterer ikke værdier, som du kan gå ind for, selvom Jesper Langballe er en del af dit parlamentariske grundlag?

Statsministeren: Det initiativ jeg vil tage, og som jeg har taget, det er at gøre rede for regeringens politik. Det har jeg senest gjort i min nytårstale, hvor jeg meget, meget klart har sagt, hvad er regeringens linje i de her spørgsmål. Og regeringens linje er, at der er plads til alle, der er brug for alle, som vil – og som kan. Det er udgangspunktet, det er et signal, jeg gerne vil sende. Det rokker så ikke ved, at der er undtagelser, det snakkede vi meget om, da vi var sammen sidste tirsdag. Og hovedreglen må selvfølgelig ikke dække over, at vi også skal gøre noget ved undtagelserne. Og derfor skal der selvfølgelig ikke være plads i det danske samfund til mennesker, som systematisk vil træde vores værdier under fode. Det er jo også det, der er baggrunden for de drøftelser, som integrationsministeren nu har taget hul på omkring reglerne for permanent opholdstilladelse. Kan vi erstatte automatik med fleksibilitet, sådan at de mennesker, der gerne vil og kan, og som ser sig selv som mennesker, der gerne vil være en del af de danske værdier, i princippet kan få hurtigere opholdstilladelse, mens dem, der de facto ikke vil – ikke kan få det.

Ja.

Spørger: Jamen det er lidt i samme boldgade. I Frankrig overvejer man seriøst at indføre forbud mod at bære burka og niqab i offentlige bygninger. Har regeringen lignende planer?

Statsministeren: Jamen jeg har jo med stor interesse noteret mig diskussionen i Frankrig, som jo viser, at den debat, der også kører i Danmark, ikke er en ligegyldig debat. Lad mig minde om den rapport fra Københavns Universitet, som vi drøftede også sidste tirsdag. Hvis tallene står til troende i den, det har været til diskussion, men hvis de gør, så er der 10 gange flere danske muslimske kvinder, der går i niqab end i Frankrig, sådan tror jeg, tallene er. Og det rokker altså ikke ved, at man i Frankrig har en meget, meget præcis debat om, hvordan det påvirker værdierne i det franske samfund, hvis man har en accept af, at man kan formumme sig. Og det er præcis den samme debat, vi har i Danmark. Og jeg gjorde det sidste fredag meget, meget tydeligt og meget, meget klart, hvad der er regeringens holdning på de her spørgsmål. Og så sagde jeg også sidst, og det bliver så bare en gentagelse af det, at vi har en embedsarbejdsgruppe for at se på, hvordan sætter vi bedst den holdning igennem helt praktisk. Gør vi det ved administrative instrukser, gør vi det ved lovgivning, eller gør vi det ved at tilkendegive vores holdning. Og når vi har gjort vores stilling klar i det, så vil vi selvfølgelig lade det meddele.

Ja. Jan.

Spørger: Der er også en historie i Dagbladet Politiken i dag. Den handler om en angivelig ny lækagesag omkring forsvaret. Der står noget om, at nogen i Forsvarsministeriet skulle have lækket en oplysning, før den er givet i udenrigspolitisk nævn – en oplysning, som forsvarschefen, daværende Helsø, betragtede som livsfarlig for danske jægersoldater. Det er dét, der står. Så står der ikke noget om – de navngiver ikke, hvem beskyldningen retter sig imod. Det er lidt uheldigt, så det er altså en halv historie. Men der er en bestemt anklage mod en helt bestemt medarbejder i Forsvarsministeriet, og de anklager har kørt her på gangene i månedsvis. Så jeg tror, at vi bliver nødt til at få navnet frem, og jeg skal understrege, at det er en beskyldning, der rejses mod en bestemt fremtrædende medarbejder i Forsvarsministeriet. Det er en beskyldning. Ekstra Bladet har ikke nogen dokumentation for, om det er korrekt med den beskyldning, der kører, og den fulde historie, som Politiken åbenbart af en eller anden grund ikke vil fortælle, er – og jeg skal spørge, om statsministeren er interesseret i at få det her navn frem?

Statsministeren: Nej jeg har ikke den interesse.

Spørger: Okay! Men jeg tror, vi bliver nødt til at sige det alligevel. Og det er altså en beskyldning ...

Statsministeren: ... det er jo dig, der stillede spørgsmålet ...

Spørger: ... og beskyldningen rettes ... og så kommer spørgsmålet nemlig – beskyldningen rettes mod særlig rådgiver siden 24. april 2004 – altså spindoktor Jacob Winther – Søren Gades nærmeste medarbejder. Beskyldningen rettes konkret mod denne. Og jeg skal understrege, Ekstra Bladet har ingen viden om, om denne beskyldning er korrekt eller ej. Jeg spørger bare, så har vi vel en situation, som vi har omkring den arabiske fupoversættelse af Jægerbogen, hvor offentligheden og regeringen og andre kun har interesse i at trænge til bunds i beskyldninger, og hvad der nu fyger frem og tilbage.
Vil statsministeren, hvis ikke fx forsvarsministeren vil tage initiativ til, at også denne her affære klarlægges – fx via forsvarets auditørkorps eller måske endnu bedre via uafhængige efterforskere.

Statsministeren: Det var spørgsmålet?

Spørger: Ja.

Statsministeren: Godt. Jamen det tror jeg giver mig anledning til så at sige to principielle ting. For det første bestemmer jeg jo ikke, hvad man vil spørge om, og hvilke rygter man vil bringe til torvs. Men vi kan helt generelt ikke have et system, hvor man bare kan samle rygter op og så kolportere dem, og dermed så tvinge mig ind i at mene noget konkret om det. Så får det ingen ende. Det er det ene.

Det andet, som er det mere principielle. Jeg har godt set den historie. Jeg har ikke haft lejlighed til at læse den i dybden. Jeg har heller ikke haft lejlighed til at diskutere den med forsvarsministeren, som er på tjenesterejse. Men det siger sig selv, at der skal være fuldstændig respekt omkring de fortrolighedsregler, der gælder i slige sager og alle andre sager, hvor der gælder skærpet fortrolighed. Det siger sig selv. Og derfor siger det også sig selv, at hvis ikke det har været iagttaget, så er det et alvorligt problem. Det siger sig selv. Og herfra må spørgsmålet så i øvrigt adresseres til forsvarsministeren, fordi jeg har ingen forudsætninger for at gå nærmere ind i det.

Spørger: Men lige for at runde det af. Vil du også med de ekstra oplysninger, jeg er vidende om, at medier under alle omstændigheder i dag ville have offentliggjort, hvem beskyldningen rettes imod i dag, og så tænkte jeg, så kunne vi lige så godt få det frem nu med det samme – og altså vil du tage kontakt til forsvarsministeren for at sikre dig, at netop fortrolighedsreglerne tages dybt alvorligt og måske understrege, at det er de nok ikke blevet i Forsvarsministeriet.

Statsministeren: Men det har jeg jo ikke belæg for at fastslå. Altså jeg kan sige, at jeg er jo løbende i kontakt med forsvarsministeren og alle andre ministre i den her regering. Og arbejdsdelingen er jo i øvrigt sådan i regeringen, at ministrene har ansvar for hver deres ressort. Og i forhold til den sag, der nu kører, der er det selvfølgelig forsvarsministerens ansvar at udrede den sag. Og derfor er I også mere end velkomne, og det behøver jeg nok ikke engang at opfordre jer til, fordi det tror jeg, I af egen drift selv vil gøre, rette spørgsmål til forsvarsministeren, som jeg har en forventning om giver klare og præcise svar.

Spørger: Okay – jeg har et helt andet spørgsmål. Det er vedrørende klimatopmødet. Der var en historie, det var i øvrigt i Ekstra Bladet her i weekenden, om at Klimaministeriets embedsmænd plus topmødeministeren Connie Hedegaard havde fundet det nødvendigt at overnatte på et ganske udmærket mangestjernet hotel ved Fields – kaldet Crown Plaza – for over 1,1 mio. kr. Jeg vil bare høre, er det så stilen i din regering, at det noget, vi også vil se fremover. Vi har ikke set noget lignende på Ekstra Bladet, vi har ellers set mange ting, men 1,1 mio. kr. i ren overnatningsudgift, det forekommer at være et meget, meget højt beløb.

Statsministeren: Ja, det er da et stort talt. Altså det må jo så holdes op imod, hvor mange overnatninger og hvor mange overnattende, og det har jeg ikke detaljerede oplysninger om, så de spørgsmål må jo rettes til Klima- og energiministeriet. Jeg kan svare på mine egne overnatninger og på Statsministeriets overnatninger. Og dem kan jeg stå fuldstændig inde for, selvom jeg medgiver, at hvis man regner timelejen ud i forhold til effektiv søvn, så har det nok været eksorbitant.

Ja. Matzen!

Spørger: Onsdagen før Havreholmmødet, da sagde din finansminister i Folketinget, at regeringen holder fast i målet om, at der skal være overskud på den offentlige saldo i 2015. Nu har regeringen været samlet på Havreholm og har diskuteret de her spørgsmål. Hvad er regeringens linje nu – fastholder I målet om, at der i 2015 skal være opnået strukturel balance mellem de langsigtede indtægter og langsigtede udgifter?

Statsministeren: Det er sådan, som jeg også sagde sidste tirsdag, at vi i øjeblikket, og dvs. altså konkret Finansministeriet arbejder på konvergensprogrammet til EU. Og det gør vi jo, fordi at den økonomiske krise i den grad har rokket ved fundamentet under vores økonomi. Man kan sige, at rystelserne er store, de findes betydeligt større i en række andre lande, men det rokker ikke ved, at vi er udfordret. Vi har behov for nu at få konsolideret, hvad er det præcis for en udfordring, vi står med og få lagt en plan for, hvordan kommer vi over den. Det kan jeg ikke gå meget mere detaljeret ind i nu. Jeg kan sige, at 2015-planen jo fortsat er det pejlemærke, vi har. Det handler både om den offentlige forbrugsmålsætning – altså de 26,5 procent af BNP, som vi jo er på den skæve side af i øjeblikket. Og det handler også om målsætningen om strukturel balance i 2015. Det er dét, vi styrer efter. Hvor udfordrende det bliver, det er dét, vi i øjeblikket er ved at klarlægge, og når vi har klarlagt det primo februar, så vil jeg også kunne sige noget meget præcist om, hvad vi så gør for at nå de målsætninger, vi har.

Spørger: Så har jeg bare et tillægsspørgsmål. Altså det er stadigvæk 2015-planen, der er gældende. Det vil den formentlig være, indtil den bliver afløst af en 2020-plan. I den plan, der fremgår det, at der i 2011 og i 2012 hvert år, der kan der ske en offentlig forbrugsvækst på 1 procent. Står det stadigvæk til troende?

Statsministeren: Dét, der står til troende, det er, at den økonomiske krise har rokket ved vores fundament. Vi har i øjeblikket et højere offentligt forbrug, end det vi havde planlagt efter at have. Det har vi med helt åbne øjne, fordi hvorfor har vi gjort det. Når vi har fremrykket bare for at nævne én ting – infrastrukturinvesteringer på 5 mia. som led i trafikaftalen sidste år, så er det jo for at holde gang i samfundets hjul. Når vi har øget anlægsniveauet i det danske samfund til et historisk højt niveau, hvor vi har lavet det største spring i danmarkshistorien siden omkring mit fødselsår, så er det jo for at undgå, at arbejdsløsheden eksploderer. Men det er klart, at det var jo ikke en del af vores oprindelige 2015-plan. Fordi det var ikke en del af 2015-planen, at hele verden skulle kastes ud i en finansiel krise. Det var det ikke. Det havde vi ikke forudset. Og hvis det er ansvarspådragende, så tager jeg det ansvar på mig. Jeg deler det så med alle andre, fordi ingen forudså, at vi globalt ville blive ramt af en krise, der så at sige i et splitsekund fjernede en meget, meget stor del af den globale efterspørgsel, og som jo altså i Danmark har haft den effekt, at vi fra et stort overskud i 2008 til et underskud i 2009 med ét altså kan man sige mistede 154 mia. kr. Det har vi ikke forudset. Vi kan glæde os over, at takket være, at vi i de gode år med de store overskud afdrog på gælden i stedet for at følge andres rådgivning om bare at bruge løs. Så har det været ansvarligt i en periode at skrue voldsomt op under gryderne for at holde kog i tingene. Men det er klart, at der bliver en regning, der skal betales. Den præcise størrelsesorden af den regning, den præcise kan man sige afdragsprofil på den regning, det fastlægger vi her i løbet af foråret, og det vender jeg tilbage til på et oplyst grundlag. Det kræver, at vi får gjort konvergensprogrammet færdigt, det sidder man og arbejder med i Finansministeriet i øjeblikket.

Ja, værsgo!

Spørger: Landbruget er i dyb krise. Vil regeringen gøre noget for at hjælpe landbruget igennem eller noget yderligere for at hjælp landbruget igennem den krise og i givet fald hvad og hvornår?

Statsministeren: Jamen, jeg er helt opmærksom på, at landbruget har det svært. Og det stopper jo ikke ved landbruget. Det handler jo i virkeligheden om den danske fødevareindustri. Og derfor handler det jo grundlæggende også om en række industrilignende arbejdspladser på danske slagterier m.v. Det er jo så ikke kun den sektor, der har det svært. Det er en række sektorer i det danske samfund, der har det svært. Og det er jo også derfor, vi generelt har sat ind med en række kriseindgreb. Både som vi netop var inde på det – altså fremrykningen af offentlige investeringer, et offentligt forbrug, som er for stort i forhold til den oprindelige planlægning for at holde gang i omsætningen i det danske samfund. En indfasning af en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning, vi lavede sidste år med forårspakke 2 – fuldt finansieret, men indfaset på en sådan måde, at det understøtter købekraften. En række finanspakker, der har skullet søge kreditmarkederne op og som jo også har været en hjælpende hånd til dansk landbrug. Den pengepolitik, der har været ført, den finanspolitik, der har været ført, er jo en af årsagerne til, at vi i øjeblikket kører med en historisk lav rente, som jo også har været en håndsrækning til dansk landbrug. Vi må i den kommende tid analysere tættere på, om andet og mere kan gøres.

Jeg vil gerne sige, at landbruget selvfølgelig må stå til ansvar for sine egne dispositioner. Altså den låneoptagelse, der har fundet sted i dansk landbrug m.v., det er jo på landbrugets ansvar. Men der gælder på det her område som på andre områder, at vi har brug for – nu nævnte jeg konkurrencelovgivningen før, at vi har brug for at se på, hvordan er de generelle rammevilkår i Danmark. Herunder altså også rammevilkår omkring fødevareproduktion, og det arbejder vi på. Og når vi er færdige med det arbejde, så vil jeg også få annonceret det mere præcist.

Ja, værsgo!

Spørger: Mener du generelt, at den danske udlændingedebat har været for præget af udtalelser som stigmatiserer eller på anden måde sådan hænger enkelte befolkningsgrupper ud på sådan enkelte eksempler?

Statsministeren: Dét, der er meget magtpåliggende at sige, det er, at hvad er regeringens linje i udlændingedebatten. Regeringens linje i udlændingedebatten er, at de mennesker, der er i Danmark, dem har vi som udgangspunkt brug for. Vi ved, når vi ser nogle år frem, at der om en generation eller noget sådant vil være stærkt op mod 1⁄2 mio. danskere, der har en ikke-vestlig baggrund. Dem har vi brug for. Men det er jo ikke en betingelsesløs melding, jeg her kommer med. Det er jo en melding på nogle vilkår, der hedder, at man gerne vil være i Danmark med alt, hvad det betyder, og det er bl.a. respekt for vores grundlæggende værdier, det er, at man tilegner sig vores sprog. Det er, at man respekterer kvinders ligestilling, demokrati, ytringsfrihed. Det er regeringens linje. Den linje udfordres jo mange steder fra.

Sidste tirsdag, der talte vi om det forhold, at man lidt angstfuldt pga. terrortrussel begyndte at stigmatisere og udstøde danskere, der altså, kan man altså sige, generationsbestemt og historisk og skæbnebestemt er danskere. Og nu kommer der så et Langballecitat, som så at sige trækker den anden vej.
Jeg kan bare generelt sige, at jeg ønsker sådan set at blive på sporet. Og vi kan ikke have et system, hvor jeg skal forholde mig til alle mulige enkeltstående, provokerende meldinger – uanset om de kommer på den ene side af hovedsporet eller den anden side af hovedsporet. Fordi mange af de meldinger, der kommer i debatten, de kommer jo sådan set med det sigte at skabe provokationen, og det ønsker jeg ikke at være en del af.

Spørger: Et enkelt opfølgende spørgsmål. Der er mange, der har hæftet sig ved, det er den her udtalelse om, at vi har brug for jer. Det er ikke noget, man hører så tit fra regeringen. Har du fundet en særlig anledning til netop at sige det nu?

Statsministeren: Det har været regeringens linje siden 2001, så det er der ikke noget som helst nyt i. Grunden til, at vi lavede en fast og fair flygtninge- og indvandrerpolitik i 2001 – og tog et opgør med den slaphed, der prægede hele det her område. Og den slaphed, der jo fortsat de facto præger oppositionen, og den slaphed, der vil komme igen, hvis regeringsmagten skifter, det er jo, at det var en slaphed, der havde den effekt, at de folk med anden etnisk baggrund, der ønsker at være i Danmark på det danske samfunds præmisser og passe deres arbejde, passe deres familie, lære vores sprog, respektere vores værdier, de jo i virkeligheden fik meget svært ved det, fordi at den danske befolkning var så forbitrede over, at man ikke slog hårdt nok ned på dem, der kom med andre motiver. Altså dem, der de facto var sociale flygtninge – eller dem, der de facto i virkeligheden arbejdede på at undergrave vores værdier. Så det er jo i respekt for de mange, at vi skærpede tonen og ikke bare tonen, men også regelsættet for de få. Det var linjen i 2001, og det er stadigvæk linjen. Så der er ikke noget nyt under solen. Det handler sådan set bare rent retorisk om, hvorvidt man starter med at snakke med de få, der ikke vil det her, som skygger over de mange, der gerne vil, eller man starter med at sige – her er der de mange, der gerne vil, og det må de få ikke få lov at skygge over – altså holdningen er jo den samme.

Godt skal vi springe herover.

Spørger: Tak – jamen, det var bare omkring den her lækage fra 2007. Mener du, det skal undersøges, hvem der lækkede oplysningerne?

Statsministeren: Jamen jeg ved ikke, om der er en lækage. Altså dét, der er brug for i den her sag, som er bragt frem i dag, det er jo, at forsvarsministeren udreder den sag. Så derfor må de spørgsmål, der er i den sag, de må rettes til forsvarsministeren. Og så må det jo bero på forsvarsministerens svar og ageren, hvad yderligere behov, der evt. måtte være.

Spørger: Så det afhænger af forsvarsministeren, hvad du mener om sagen?

Statsministeren: Jo, men prøv lige at høre! Altså i respekt for den måde, vi arbejder på, kan det jo ikke være sådan, at der er forskellige løse anbringender og tanker og rygter, og Ekstra Bladet samler så yderligere op på dem. Og så bygges der et eller andet op, som jeg skal stå og forholde mig til. Altså forsvaret er et ressort for sig selv. Forsvarsministeren sidder i spidsen for det ressort. Det er hans ansvar, hvad der foregår dér. Og derfor er der jo brug for, at forsvarsministeren udtaler sig om den her sag. Og hans udtalelser må jo være bestemmende for, om der så står spørgsmål tilbage, der skal besvares.

Ja, Jesper!

Spørger: Jesper Langballe giver også udtryk for, at Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti – altså er i kamp mod islam – verdensreligionen islam. Det er et synspunkt, som ikke er blevet modsagt af partiledelsen, og der er også ledende medlemmer af Dansk Folkeparti, som har givet udtryk for, at det er meget svært for dem eller også vil de ikke skelne mellem islam og islamisme/fundamentalisme. Hvordan harmonerer dit budskab med, at der er plads til alle, der er brug for alle, der vil, i landet med, at du baserer dig på et støtteparti, som måske – måske ikke er i kamp med en verdensreligion?

Statsministeren: Jeg må bare gøre opmærksom på, at du er ikke til pressemøde i Dansk Folkeparti. Altså det her, det er et tirsdagspressemøde, som afvikles i forlængelse af regeringsmøde. Her gør jeg rede for regeringens politik. Og der har jeg meget, meget entydigt og klart gjort rede for. Hvis der er nogle spørgsmål omkring Dansk Folkepartis interne debatter, så må man rette dem i Dansk Folkeparti.

Jeg har en meget, meget klar linje. Og dét, der er min opgave, det er at søge opbakning til den. Og jeg kan konstatere gennem 8 år, der er det altså meget, meget konkret og meget, meget jordnært lykkes at skabe mandater bag regeringens politik, som betyder, i forhold til flygtninge/indvandrere, at vi har strammet op på en måde, der gør, at den danske befolkning har langt mere respekt for dansk udlændingelovgivning, end man havde før. På en måde, der gør, at der i øvrigt er flere med udenlandsk baggrund i Danmark end før, der studerer, der arbejder. Det er jo effekten af den politik, vi har ført.

Spørger: Er du ligeglad med, om du baserer den politik på et antimuslimsk parti eller ikke?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke oplevelsen af, at jeg baserer noget på et antimuslimsk parti. Jeg har i forhold til de her konkrete udtalelser kunne konstatere, at hele denne her debat udspringer af en artikel eller et interview, det kan jeg som dårligt huske længere, men i hvert fald af nogle bemærkninger fra Lars Hedegaard, som Pia Kjærsgaard har sat en label på, der hedder, de er dumme og generaliserende. Det synes jeg er en meget, meget præcis betegnelse af Lars Hedegaards synspunkter. Og det fører jo altså logisk til, at hvem end der måtte mene det samme som Lars Hedegaard kan man sætte den samme etiket på. Det er jeg helt enig i.

Godt – vi skal til at slutte – ja, det er jo svært – værsgo!

Spørger: En række konservative politikere har krævet, at Pia Kjærsgaard fordømmer Langballes udtalelser – foretrækker du også det?

Statsministeren: Jeg foretrækker, at alle står på mål for egne holdninger og udtrykker dem så klart som overhovedet muligt. Jeg er lidt bekymret ved den form for debat, der består i, at man analyserer ikke bare, hvad folk siger, men også hvad de ikke siger, og hvornår de siger det. Og så bygger man op hos sig selv et eller andet billede af, at det betyde sikkert dette og hint, og så lancerer man det billede, og så siger man, medmindre at nu nogen gengriber det billede, så er det nok sandt. Altså det er en skæv måde at samtale på. Jeg kan sige omkring Pia Kjærsgaard som leder af Dansk Folkeparti, at jeg er meget, meget tilfreds med, at Pia Kjærsgaard omkring Lars Hedegaards bemærkninger – der har startet hele den her debat, som nogen altså desperat forsøger at få til at vare længere, end hvad godt er – betegnet de bemærkninger som dumme og generaliserende. Jeg er 100 procent enig. Og det er ikke fremmende for alt det, vi er i gang med, som altså grundlæggende handler om, at folk, der er i Danmark, de skal i arbejde, de skal uddannes, de skal lære det danske sprog, de skal tilegne sig vores værdier. Og dem, der ikke vil det, de skal slet ikke være her. Det er ikke fremmende for den indsats, hvis debatten kører videre – og da slet ikke, hvis debatten kører videre uden fundament. Så jeg er tilfreds med den melding, Pia Kjærsgaard har givet omkring Lars Hedegaard. Og min egen logik tilsiger, at når man sætter den mærkat på de oprindelige udtalelser, så kan den samme mærkat jo sættes på alle andre udtalelser, der har det samme indhold.

Tak skal I have.”