Pressemøde den 26. maj 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til!

Da vi fik regeringsansvaret for snart 4 år siden, var Danmark i en alvorlig krise. Vi havde mistet titusindvis af arbejdspladser. Nu er Danmark et bedre sted. Mennesker er kommet i arbejde. Færre er arbejdsløse. Vi har haft vækst i 11⁄2 år i træk. Det er en solid fremgang. Familiernes optimisme er nu på det højeste i 9 år. Og i dag kan vi sige meget klart, at Danmark er ude af krisen.

Vi er kommet igennem de sværeste år. Og Danmark er nu igen på sikker vej. Det har krævet hårdt arbejde. Og derfor er det også nu, at vi skal holde fast. Vi er en regering, som både vil skabe arbejdspladser og vækst, og samtidig ønsker at forbedre vores fælles velfærd. Det er den balance regeringen står for. Vi ser ikke en privat sektor og en offentlig sektor som modsætninger, men tværtimod som hinandens forudsætninger. Vi har gjort rigtig meget for at styrke virksomhedernes vilkår – bl.a. med flere vækstpakker. Det er med til at skabe vækst og gode arbejdspladser i Danmark. Vi har samtidig investeret 14 milliarder kroner mere i vores fælles velfærd siden 2011. Til vores syge, vores ældre, vores uddannelser – og det har vi valgt, selvom økonomien har været stram. I de kommende år er der udsigt til yderligere fremgang for Danmark, til øget vækst og mange flere job. Vi vil ikke lade den offentlige sektor stå stille, mens resten af vores samfund bliver rigere. Det vil grundlæggende svække vores velfærdssamfund. Vi ønsker at bruge en del af væksten til mere velfærd. Vi vil øge velfærden i gennemsnit med 3 milliarder kroner hvert år frem mod år 2020, sådan at det offentlige forbrug i år 2020 vil være 15 milliarder kroner højere, end det er i dag. Og dét, vi gør i dag, det er at fremlægge en plan for udviklingen af vores velfærd. Helt konkret, så prioriterer vi 4 områder – sundhed og ældre, bedre daginstitutioner og uddannelse, vækst og grøn omstilling og bedre tryghed for borgerne.

Som det første sundhed. Regeringen ønsker, at vores fælles sundhed skal løftes, så flere kan overleve kræft, og flere kronisk syge kan få et godt liv. Derfor er der brug for at styrke økonomien i vores fælles sundhedsvæsen. Vi skal have råd til nye behandlingsformer på sygehusene. Vi skal have råd til at tilbyde patienterne ny medicin, og samtidig bliver vi næsten 140.000 flere ældre over 70 år over de næste 5 år – 140.000. Og dem skal vi jo også have råd til at kunne give en ordentlig velfærd.

Vores anden prioritering er, at børn skal have bedre daginstitutioner, og vores unge skal have bedre uddannelser. Vi har netop i sidste uge lagt vores bud frem på, hvordan vi kan skabe mere kvalitet i de mindste børns hverdag. Vi vil ansætte flere pædagoger og medhjælpere. Vi ønsker at skabe bedre fysiske rammer for de helt små børn. Vi vil også bruge flere penge til at indfri vores mål om, at vores unge bliver den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Så det var vores anden prioritet.

Vores tredje prioritet, det er at investere i grundlaget for vækst og grøn omstilling. Vi skal hele tiden ruste Danmark til fremtiden. Og det skal også være med til at sikre, at der er gode arbejdspladser i hele landet. Ikke kun i de store byer, men også i landkommunerne.

Og som det fjerde, så er det afgørende for regeringen, at vi kan investere i bedre tryghed for borgerne. Her i foråret, der har vi fx afsat flere penge til at bekæmpe både terror og ungdomskriminalitet, og dét at bekæmpe kriminalitet og utryghed i det hele taget, det vil jo også være en hovedopgave i de kommende år, som regeringen ønsker at prioritere.

Og så skal der også som det sidste være penge til uforudsete udgifter, og det er derfor, vi ikke har sat mærkat på alle pengene. Vi er nødt til at have nogle reserver, så vi kan løse udfordringer, som vi ikke kan se på nuværende tidspunkt. Vi ønsker ikke, at vi har en offentlig økonomi, som kan blæses omkuld. Vi bliver nødt til fortsat at have en robust offentlig økonomi.

Det er vores kurs for at udvikle velfærden – sundhed og ældre, børn og unge, vækst og grøn omstilling, tryghed.

År for år vil vi afsætte penge til velfærd. Og hvis man summer det hele sammen, så vil vi frem mod år 2020 i alt bruge 39 milliarder mere til vores fælles velfærd. Lidt mere velfærd år for år. Det er de penge, vi har, og som fremgår af vores økonomiske 2020-plan, og det er de penge, vi har, fordi vi ikke bruger de samme penge på skattelettelser. Hvis man nu valgte at bruge alle pengene på skattelettelser, så har man ikke råd til at udvikle det velfærdssamfund, som regeringen ønsker. Nulvækst – det betyder dårligere velfærd for de mennesker, der har mest brug for velfærden. Nulvækst betyder 21.000 færre offentligt ansatte i 2020 end med regeringens politik og færre ansatte end i dag. Nulvækst betyder, at man ikke har en plan for at finansiere de knap 140.000 flere ældre og bedre sundhed frem til år 2020, og det mener vi ganske enkelt ikke er ansvarligt. Med nulvækst, så kommer man til hen ad vejen at gennemføre store besparelser i den offentlige velfærd, hvis man fx ønsker at finde flere penge til sundhed og ældre. Kort sagt – nulvækst er ikke dét, Danmark har brug for. Vores plan giver klare prioriteringer for vores velfærd fremadrettet, og skridt for skridt kan vi nu udbygge vores fælles velfærd. Jeg vil godt understrege, at der er ikke tale om luksus i dét, vi nu lægger op til. Men det er en plan, som kan sikre, at vi kan bevare det Danmark, vi kender.

Og så vil jeg give ordet til økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Det danske velfærdssamfund er et fantastisk sted, og vi står på skuldrene af de generationer før os, som har skabt det. Derfor tager vi også ansvaret med at udvikle velfærden yderligere meget alvorligt. Og jeg kan allerede se rundt omkring, at folk taler om gaveboder, overflødighedshorn, og hvad ved jeg. Men jeg har beholdt jakken på, så alle forstår alvoren i det. Det råderum, der er skabt her, det er jo skabt af politiske beslutninger om reformer, hvor man har bedt alle os, der kan, om at yde lidt mere. En række af reformer, hvor vi gennem vores arbejde bidrager til, at der nu er et råderum til at udvikle den fælles velfærd. Det er ikke et spørgsmål om at spænde livremmen ud og spendere lidt mere. Det er snarere et spørgsmål om, hvad man kan, fordi vi i fællesskab har været villige til at spænde livremmen ind, også i svære tider. De reformer, som er gennemført over de senere år, har på én og samme tid bidraget til sunde offentlige finanser, men også til, at Danmark er i form til at gribe det opsving, som vi nu er på vej ind i. Det er reform af arbejdsmarkedet, af skatteområdet, af SU og kontanthjælp, som alt sammen til sammen, inklusive tilbagetrækningsreformen, styrker de offentlige finanser med 11/4 procent af BNP eller 25 milliarder kroner i 2020. Og uden de reformer, så kunne vi ikke stille os op i dag og lægge en plan frem for Danmarks velfærd i de kommende år.

Det andet, der er vigtigt at få sagt, det er, at når vi synes, det er nødvendigt at udvikle velfærden og have en plan for et stærkere fællesskab, så er det, fordi der er en række udfordringer, som ingen kan se bort fra. Det er penge til sundhed og til flere ældre, når vi de kommende år oplever, at de store årgange går på pension, så vil der – trods det, at der forhåbentlig er flere gode leveår i dem – stadigvæk være et kraftigt pres på vores sundhedssystem og på at udvikle vores velfærd – ikke mindst over for de ældre, der har det sværest, eksempelvis de demensramte. Der er brug for penge til at sikre alle børn lige muligheder. Også dem, der får en svær start på livet, som ikke i dag nyder godt af alle de muligheder, som ellers så righoldigt er til glæde og gavn for de fleste af os – dem, der har fået en svær start på livet. Og for at alle unge i Danmark kan få den uddannelse, der kan give dem en god start på arbejdslivet. Der er også brug for, at vi fortsat investerer i en grøn omstilling og en bæredygtig vækst, og igennem forskning og udvikling skaber grundlag for, at nye arbejdspladser kan skabes i Danmark. Og så er der brug for, at vi prioriterer til fordel for dem, som har det sværest i det danske samfund. Dem, som ikke nødvendigvis kommer med på vognen, selvom der er kommet gang i hjulene igen. Det er derfor, vi har opstillet sociale 2020-mål med en lang række indsatser, som alle sammen kræver finansiering, hvis vi skal udvide velfærdssamfundet, også for de grupper, som har det aller sværest i vores samfund. Så, når man kigger på de udfordringer, så er det min klare opfattelse, at det er halsløs gerning ikke i sin økonomiske politik at tage højde for, at der er brug for at forstærke fællesskabet gennem øgede offentlige udgifter.

Hvis man fører strudsepolitik, og lader som om, at de udfordringer ikke er der – ja, så kommer man til at stå og mangle pengene, når de alligevel trænger sig på døren i form af indsats over for de udsatte grupper – for børn, der har fået en svær start på livet eller for de stadigt flere ældre. Og jeg vil også understrege, at det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem offentligt forbrug – altså velfærd eller privat vækst – der er en tæt sammenhæng. Når vi investerer i forskning og i uddannelse, så er vi med til at skabe grundlaget for den type af virksomheder, som kan eksistere og skabe vækst i Danmark. Den største bekymring, jeg oplever fra virksomhederne i dag, det er, er der tilstrækkeligt med veluddannet arbejdskraft. Det er jo dét, vi kan sikre, når vi prioriterer ressourcer til, at børn helt fra første færd får en god start på livet og videre i livet kan få en uddannelse, der gør, at de kan levere den arbejdskraft, der skal bruges, for at vi igen har råd til velfærd.

Og så vil jeg også slå fast, at det er jo ikke et spørgsmål om, at så er alt løst. Vi har jo fortsat ambitioner for at understøtte, at det opsving, som Danmark er på vej ind i, at det kan fortsætte også i årene, der kommer. Og det er jo nu, vi skal træffe de beslutninger. Fordi hvis vi igen ikke tager ved lære af fortiden, men bare lader stå til og tror det hele kommer af sig selv, og det kun er et spørgsmål om at fordele goderne. Jamen, så overser vi jo de faresignaler, som man overså i nullerne, og som gjorde, at krisen ramte Danmark dybere, end den havde behøvet. Og det er jo derfor, det er så vigtigt, at der er plan i arbejdet. Vi har stadigvæk en målsætning om at modernisere den offentlige sektor. Vi har stadigvæk en målsætning om at løfte BNP yderligere frem mod 2020. Men med den plan, vi har her, ved siden af vores samlede økonomiske plan, så er der styr på økonomien i Danmark, og så kan vi skærme os mod nye kriser og sikre et stærkere fællesskab. Og ekstra 3 milliarder om året er ikke alverden – heller ikke i historisk perspektiv. Det vil være en bedrift, hvis vi kan holde 0,6 procent i vækst i de offentlige udgifter frem til 2020. Men det kan gøre en verden til forskel, hvis vi bruger de 39 milliarder, der her ligger for dem i det danske samfund, der har det sværest. For at løfte dem, der har de største udfordringer, og det er dét, som planen handler om.

Statsministeren: Tak – så er det op til jer! TV2.

Spørger: Tak for det. Du sagde, det handlede om tryghed det her – altså underforstået, at dét, de borgerlige vil, det er utrygt, må man forstå. De seneste 4 år, der har der været minusvækst, i hvert fald nogle af årene, i den kommunale sektor. Jeg går ud fra, at I ikke mener, at det har skabt en utryg service i kommunerne. Hvorfor er det, det lige pludselig er blevet utrygt at ville nulvækst eller minusvækst – hvor, når I selv gjorde det, så var det ikke udtryk for det.

Statsministeren: Jeg er nødt til at rette den misforståelse, som jeg også godt kan høre, at de borgerlige partier går rundt med, at der har været minusvækst eller nulvækst i de seneste år. Fakta er, at vi har brugt 14 milliarder kroner mere på vores fælles velfærd, end man brugte i 2011. Det kan ikke i nogen verden, vi kender, beskrives som hverken minus- eller nulvækst. Så én gang for alle, så synes jeg, vi skal sige klart fra i forhold til det billede, som de venstre og de borgerlige forsøger at skabe om, at der har været minusvækst eller nulvækst. Det er rigtigt, at der har været tale om meget store tilpasninger i økonomien i kommunerne. Og det hænger jo sammen med, at man i årene 2009 og 2010 – værst i 2009 i virkeligheden – havde et meget stort overforbrug i kommunerne. Jeg mener at kunne huske, at i 2009 brugte man 5 milliarder for meget, og det er der ikke plads til i dansk økonomi. Vi har jo indført som noget nyt, at man overholder budgetterne. Det går ikke med de budgetoverskridelser, som var nærmest mere reglen end undtagelsen dengang, Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Det bruger vi ikke mere. Det nye i dansk økonomi og én af grundene til, at vi kan stå her i dag med en plan over, at vi nu er kommet ud af krisen, og at vi er på sikker vej, det er, at vi er holdt op med at have et lemfældigt forhold til at kunne bryde budgetter. Nu overholder vi budgetter, men vi har hverken haft minus- eller nulvækst i de seneste knap 4 år. Vi har faktisk brugt 14 milliarder kroner ekstra på velfærden, så jeg håber, den diskussion stopper her.

Spørger: Men så lad mig spørge på en anden måde. Hvordan kan det være, at logikken er, at der skal bruges flere penge på den offentlige sektor? Hvorfor ikke udfordre den offentlige sektor og sige, kan vi bruge pengene bedre og så bibevare det samme udgiftsniveau?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, vi vil bestemt udfordre den offentlige sektor til hele tiden at levere bedre service. Det har vi jo selvstændige ambitioner for. 12 milliarder alt i alt, og vi er vel godt og vel en tredjedel af vejen. Men hvis bare man havde haft en plan for, hvordan man ville styrke fællesskabet i de år, hvor vi havde et opsving i Danmark sidst, så var vi jo ikke havnet i den situation, at der havde været et massivt overforbrug, fordi man sejlede planløst afsted. Og så samtidig med, at man havde en krise, havde været nødvendigt med en tilpasning. Og derfor, så er dét, vi giver her, det er jo en vej, der fører frem til 2020, som kan understøtte, at opsvinget kommer alle i det danske samfund til gode, og som er finansieret fuldt frem til 2020. Det er jo noget, man kan regne med. I stedet for den periode vi har været igennem, hvor man lod stå til, og så oplevede, at tingene gik op og ned fra den ene dag til den anden, hvor der ikke var styr på det.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Så vidt jeg meget hurtigt kan se på den her, så er det ikke en plan eller et udspil, der rummer mange nye initiativer, det er måske snarere en mere prægnant måde at tælle jeres velfærdsmilliarder sammen på, og dermed ligner det jo i meget, meget høj grad et valgoplæg. Men jeg hørte ikke et valg blive udskrevet – og jeg tænkte, det måske var en forglemmelse?

Statsministeren: Altså valget, det kommer, når det kommer, men det her, det er jo en plan, der rækker ind i næste valgperiode. Og det er jo også dét, der er budskabet for os i dag, at vi har en plan for de kommende år. Vi har lavet en økonomisk 2020-plan, som angiver, at vi kan bruge i gennemsnit 3 milliarder kroner ekstra år for år. Og når man lægger alt det sammen, så bliver det 39 milliarder. Og det skal jo stå overfor, at de samme 39 milliarder jo er dem, som mange borgerlige ønsker at bruge på skattelettelser. Nogle borgerlige partier lidt til. Og det understreger, at der er forskellige ambitioner, men som økonomi- og indenrigsministeren også har sagt meget tydeligt. 3 milliarder i gennemsnit om året, det er ikke luksus. Der bliver ikke tale om, at nu kan vi bare bruge løs i den offentlige sektor. Det er et stramt budget. Vi kommer til også fremover at prioritere hårdt omkring den offentlige sektor, ligesom økonomi- og indenrigsministeren siger, at vi ikke kommer til at lade den offentlige sektor være. Der vil stadig være behov for, at vi effektiviserer yderligere. Dét, der så bare er forskellen for os og de borgerlige, må jeg forstå, det er, at vi ønsker at lade pengene blive i den offentlige sektor, når vi har effektiviseret.

Spørger: Så lad mig lige forstå det helt korrekt. Altså, hvis I genvinder magten ved det valg, som – jeg går ud fra – bliver udskrevet på baggrund af det her på et eller andet tidspunkt, så vil vi ikke opleve en regering, der gennemfører skattelettelser i den kommende valgperiode?

Statsministeren: Vi har jo vist, I vores tid i regering, at vi er fuldt ud i stand til at give skattelettelser, og vi vil også gerne give skattelettelser. Men hvis man ønsker at give skattelettelser, så må man finde pengene selvstændigt. Der ligger ikke skattelettelser i det her. Vi udelukker bestemt ikke skattelettelser fremadrettet, men så må man jo finde råderummet til det. Og det ved jeg også økonomi- og indenrigsministeren ...

Økonomi- og indenrigsministeren: Jo, der er jo en klar økonomisk forskel. Altså frem mod 2020 vil vi bruge 39 milliarder på at skabe et stærkere fællesskab i Danmark. Andre har andre planer. Men der er jo også en tilgang til forskel. Fordi her lægger vi jo åbent frem, hvad er det for nogle prioriteringer, vi gør for at imødegå udfordringen med flere ældre, som kommer til at trække store veksler på sundhedssystemet, for at understøtte den offentlige sektors arbejde, for at virksomhederne kan skabe vækst, for at understøtte den grønne omstilling og ikke mindst for at hjælpe de socialt udsatte. Og det er jo en plan. Den kan man forholde sig til. Den ligger her. Og det er den, vi vil forfølge. Men over for det står jo altså tilsyneladende ingenting. Altså vi ved jo ikke et ord om, hvad der skal foregå, hvis oppositionen skulle få magt, som de har agt. Og det er jo sådan set dét, vi gerne vil sige. Det er at gentage fortidens fejltagelser, fordi det jo var det skib uden kurs, der sejlede os ind i krisen og gjorde, at vi blev hårdere ramt end andre. Og det er derfor, det er så afgørende for os, at alle kan se, at vi spiller ikke med kortene lukkede, vi spiller med åbne kort og viser præcis, hvad det er for nogle intentioner, vi har for det danske samfund.

Spørger: Men I kommer ikke til at gå til valg på skattelettelser?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, vi er i gang med at implementere skattelettelser, det vil borgerne opleve, over de kommende år. Og vi har absolut ingen problemer med at tænke i nye skattereformer. Det handler bare om, at så skal man i givet fald skaffe sig råderummet, fordi vi har disponeret her dét, vi mener, der skal bruges for at forstærke fællesskabet.

Statsministeren: Ja!

Spørger: I siger, I har trukket Danmark ud af krisen, men er I enige i de vurderinger, der siger, at det især er ting, der kommer udefra – altså lav rente, lav oliepris, lav euro i forhold til dollar, som har trukket dansk privat erhvervsliv ud af krisen?

Økonomi- og indenrigsministeren: Altså, jeg synes, det er en mærkelig diskussion det der med, hvis skyld er det. Pointen er, at vi selvfølgelig, og det har Danmark altid været, er dybt afhængig af, hvad der foregår i verden omkring os. Men dét, vi hele tiden har talt om, det var, at Danmark skulle være i form til at gribe opsvinget. Og det er ikke kommet af sig selv. Når vi har den højeste rating, man kan have som nation, så er det, fordi der er en høj grad af troværdighed omkring vores økonomiske politik. Og det er jo den, som vi har ført og har lagt frem – med vækstpakke og med reformer og prioriteringer – igen og igen har høstet anerkendelse for. Og jeg vil bare sige rundt omkring i Europa, der skeler man med misundelse til et land som Danmark, der på én og samme tid har kunnet nedbringe antallet af fattige, øget arbejdsstyrken, lavet skattereformer, der understøtter vækst og ført verdens mest ambitiøse klima- og energipolitik. Det er der ikke mange steder, man har kunnet i den krise, vi har været igennem. Og derfor er der rigtig mange, der er misundelige på os i dag.

Spørger: Af reformer, der nævnte økonomi- og indenrigsministeren også tilbagetrækningsreformen. Er statsministeren enig med økonomi- og indenrigsministeren i, at det er især dét, der har trukket og øget arbejdsstyrken?

Statsministeren: Dét, der især lægger fundamentet under dansk økonomi, det er velfærdsreformen tilbage i 2006. Det er den, der udgør sådan den solide bom i dansk økonomi, og det var rigtig godt, at der var mange partier, der i sin tid tog ansvar for velfærdsaftalen for 2006. De reformer, som Lars Løkke Rasmussen stod for, lige inden han forlod kontorerne, det var jo oprydningsreformer. Man havde fået en henstilling af EU, man havde kæmpe underskud og skyndte sig så at rydde op, en lille smule, lige før lukketid, og så tog vi os så af resten.

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, men jeg har det jo sådan, det er ligesom at bede folk om at vælge mellem sine børn. Altså uden nogle af reformerne, så kunne vi ikke være her, hvor vi er i dag, og derfor er vi glade for dem alle sammen.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Det er jo rigtigt, at 39 milliarder , I skriver på side 12 i en note, at skønnet er behæftet med usikkerhed, og vil kunne ændres i op- og nedadgående retning ved senere mellemfristede fremskrivninger. Det er til statsministeren , er det et løfte, eller er det et skøn?

Statsministeren: Økonomi- og indenrigsministeren.

Spørger: Nej, det var til statsministeren.

Statsministeren: Det bestemmer du ikke, det gør jeg!

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen altså, det er den plan, som vi, også med Konvergensprogrammet tidligere har vist, at den har vi fuldt finansieret. Så kan der være tidernes skift, men det ændrer jo ikke på, at det her, det er vores ambitioner for, hvad vi vil i de kommende år, og det er fuldt finansieret, det har vi skaffet råderum til.

Spørger: Det er altså et skøn, der kan nedjusteres, som I selv skriver.

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen altså, alle de økonomiske sammenhænge må man jo vurdere løbende. Dét, vi siger med det her, det er, at der er fuldt finansieret 39 milliarder, som man kan bruge frem til 2020, og vi viser her, hvordan vi har tænkt os at gøre.

Spørger: Hvor mange penge har I sat af til at betale pengene tilbage til de boligejere, som har betalt for meget i skat?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen altså, vi har løbende undervejs jo forsøgt at arbejde med en problemstilling, som er opbygget over mange år - jeg også selv som skatteminister – og der vil der i de kommende år jo blive lavet grundig redegørelse for, hvordan vi skal komme tilbage til det, men jeg vil bare erindre om, at de fleste boligejere, som også rapporten fra Skatteministeriet viste, jo ikke betaler ejendomsværdiskatter af den egentlige værdi, fordi den har været sat i stå siden 2001, og derfor er problemstillingen nok ikke helt så stor, som du gør den til.

Statsministeren: Ja, godt.

Spørger: Jamen, jeg vil gerne følge lidt op på spørgsmålet fra kollega Jesper Vangkilde. Jeg synes ikke rigtig, at statsministeren ville tage ordet løfte i sin mund. Og nu forsøger jeg så lige. Er det her oplæg, som jeg forstår ikke er et valgoplæg endnu, men en ambition om, hvad der skal ske i næste valgperiode. Er det at betragte som et løfte fra Helle Thornings side om, hvad der kommer til at ske, hvis du får lov at fortsætte som statsminister?

Statsministeren: Som jeg forstår det, så er der rigtig mange partier, som anerkender regeringens økonomiske 2020-plan. Og det vil sige, at der er et råderum frem mod 2020, som sammenlagt bliver på 39 milliarder. De penge kan man enten vælge at bruge på den offentlige sektor, udvikling af de mange krav, som vi har til den offentlige sektor for vores sundhed, vores børn, vores ældre. Det er dét, vi har lagt en plan frem for her. Det er vores prioriteringer. Der er andre partier, som ønsker at bruge de samme penge på skattelettelser. Og det er dét, vi markerer i dag. Vi har nu sat retning på de penge, vi har til rådighed i råderummet, det er vores prioriteringer. Og når man angiver prioriteringer, så angiver man jo også, hvad man ikke prioriterer. Og vi har ikke prioriteret at bruge de her penge på skattelettelser, det er der andre partier, der har gjort.

Spørger: Men må jeg ikke have lov at spørge en gang til. Er det et løfte, eller er det ikke et løfte?

Statsministeren: Det her, det er vores prioriteringer frem imod år 2020.
Ja! Jeg tror, vi skal lidt væk fra Danmarks Radio, der har vi været. Er der andre? Ja!

Spørger: Det er til økonomi- og indenrigsministeren i forlængelse af, hvad Ritzau spurgte om før. Du siger, de kigger misundeligt på os ude i Europa. Det kan godt være, jeg har misforstået, hvor hurtigt det går fremad i de forskellige lande. Hvem er det, der kigger misundeligt på os?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det gør man i det meste af Europa, fordi vi har den højeste rating en nation kan få på sin økonomiske politik – nemlig denne her Trippel-A-rating, som jo behæfter os med stor troværdighed. Vi har en arbejdsløshed, der er ca. halvdelen af EU’s gennemsnit. Og selvom der i næste år er prognoser for mere vækst i Spanien, så tror jeg de hver eneste dag i ugen vil bytte deres arbejdsløshed på over 20 procent med vores, som er under 5 procent.

Spørger: Okay – så det et Spanien, der ser misundeligt på os!

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det er som sagt rundt omkring. Også i Tyskland har man udfordringer med gældsgrænserne inden for EU-reglerne. Det har vi jo heller ikke i Danmark. Så der er mange lande. Man må se tingene i kombination. Og dét, der har været vigtigt for os, det var at holde hånden under beskæftigelsen. I dag har vi en ledighed, der er halvdelen af EU’s gennemsnit. Og ja, det er der rigtig mange, der skeler til i misundelse, fx alle dem, der ligger over EU’s ...

Statsministeren: Ja, godt – ja!

Spørger: Nu kigger I frem til 2020. Men det kan jo være, der kommer en dag efter 2020, og den her rapport viser jo, at der også bliver en kæmpe udfordring med mange flere ældre, også når man kigger efter 2020. Hvorfor gemmer I ikke de 39 milliarder til de store udfordringer, der venter på længere sigt?

Statsministeren: Vi er nødt til at udvikle vores velfærdssamfund løbende. Og det vil også være sådan, at man skal skabe en holdbar økonomi efter årene 2020. Så dét, vi gør nu, det er at sikre, at vores velfærdssamfund kan følge med de mange flere ældre, der kommer i Danmark, men også følge med de krav, som rigtig mange borgere har. Det er, som vi har sagt flere gange, der er ikke tale om luksus her, bestemt ikke, der er tale om, at vi kan få en stille og rolig udvikling af vores velfærdssamfund, og det vil være historisk, hvis vi kan holde det her budget, fordi det er ikke et stort budget, heller ikke sammenlignet med Lars Løkkes tid som statsminister eller Nyrup Rasmussens tid som statsminister. Det er en beskeden fremgang i den offentlige sektor, som dog vil give os mulighed for at møde de udfordringer, der kommer fremadrettet.
Et sidste spørgsmål!

Spørger: Er statsministeren enig med økonomi- og indenrigsministeren i, at der er behov for at ophæve skattestoppet for boligejere efter 2020?

Statsministeren: Det her, det er jo ikke en plan, som er en 2025-plan eller noget som helst andet. Det her, det er en plan, der rækker frem til 2020, og det er jo godt inde i næste valgperiode og lidt til. Det her, det er en plan for, hvordan vi ønsker at bruge det råderum, som er skabt i dansk økonomi. Det er ikke noget, der skal skabes ved reformer. Det er et råderum, der er skabt i dansk økonomi. Og dét, der er valget for danskerne, det er jo dybest set, om man ønsker at udvikle velfærden for 39 milliarder, som, som sagt, ikke er luksus, eller om man ønsker at bruge alle de penge til skattelettelser. Det er dét, der er valget, og det er dét, vi har lagt frem her. Hvad er regeringens prioriteringer fremadrettet, og nu har man så et bud på, hvad regeringens synes, vi skal bruge vores råderum på i årene mellem 2016 og 2020.

Det var, hvad vi nåede i dag. Tak, fordi I kom.”