Pressemøde den 26. marts 2019

Det talte ord gælder.

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Velkommen til det her korte doorstep, som følges op af et pressemøde i Finansministeriet, kl. 10.30.

Sygdom, det er jo noget, der kan ramme os alle sammen, og derfor er noget af det vigtigste i et fællesskab som vores, det er, at vi har et godt og trygt sundhedsvæsen.

For 12 år siden sætte vi gang i byggeriet af 18 nye supersygehuse, som skal sikre patienterne den mest moderne, højt specialiserede behandling. Nogle af dem er færdige – nogle af dem er snart færdige, og derfor er tiden nu kommet til at tage det næste skridt. Det er baggrunden for, at vi står her i dag, fordi vi netop har indgået en aftale om det næste skridt – en sundhedsaftale, som skal tage hånd om de udfordringer, vi står med i dag, og som kommer til at tage til i årene, der kommer.

For få varme hænder, for lange responstider rundt omkring i landet, for få ambulancer, mange flere patienter – næsten en kvart million flere +75-årige over de næste 10 år. Flere KOL-patienter, flere diabetikere – og dermed også pressede sygehuse – og så for mange patienter, der tabes mellem stolene.

Det er udfordringer, som de fleste danskere kender. Og vi har et særligt ansvar for ikke bare at se på dagens udfordringer, men også kigge ind i fremtiden, ligesom vi gjorde dengang, vi lavede supersygehusene, og adressere de her udfordringer – udvise rettidig omhu, stille op med gennemarbejdede løsninger.

Og vi har nu en model – omfattende gennemarbejdet model, som skal sikre, at flere patienter i fremtidens sundhedsvæsen behandles lokalt.

Flere praktiserende læger – 160 ekstra i år og næste år, flere sygeplejersker. Vi uddanner 2.000 ekstra sygeplejersker over de næste tre år. Flere SOSU-assistenter, vi har allerede aftalt at løfte uddannelsesindsatsen dér. Flere ambulancer, flere akutbiler og særligt til de områder i Danmark, hvor responstiderne er lange, hvor der er lidt længere mellem husene – også lidt længere til sygehuset. Bedre koordinering mellem sygehus, læge og kommune, så ingen patienter tabes på gulvet.

Mere skal ud lokalt, det er sådan set hovedformålet her – mere skal ud lokalt. Andet skal løftes op nationalt - patientrettigheder, vi har unikke danske patientrettigheder, vi styrker dem yderligere med aftalen her i dag, men vi skal sikre, at de bliver efterlevet i hele landet.

Standarder for it-systemer, så alle ikke drejer hver deres dybe tallerken, og der er steder her, hvor der er for store forskelle i et lille land som Danmark, og derfor skal noget løftes op. Det betyder også, at vi nedlægger regionsrådene, som vi kender dem i dag.

Men hovedbevægelsen her, det er at styrke det nære. Og derfor har vi aftalt en nærhedsfond på 81⁄2 milliard kroner ekstra oveni de øgede driftsbevillinger, som sundhedsvæsenet får brug for de kommende år – 81⁄2 milliard til så at sige at gøre motoren stærkere, og så skal der selvfølgelig hældes benzin på den.

21 stærke sundhedsfællesskaber bygget op om de akutsygehuse, vi har i dag, med mere lokal indflydelse på sundhedsvæsenet, borgmestre, udvalgsformænd, samarbejde mellem dem og lægerne i lokalområdet og sygehuse.

Og så 21 nye patient- og pårørenderåd, som sikrer, at patienter og pårørende direkte i hvert enkelt sundhedsfællesskab får lejlighed til at præge tingene, formidle indtryk fra patienterne, påvirke beslutningerne – altså en mulighed for, at borgerne kan være den lokale stemme i det lokale sundhedsfællesskab.

Jeg har arbejdet med sundhedspolitik siden 90’erne – først som amtsborgmester, så som sundhedsminister, finansminister og siden statsminister. Og i de år, det kan være værd at minde sig selv om en gang i mellem, fordi vi kigger altid på uløste problemer, men i de år, der har vi oplevet et sundhedsvæsen, som har forvandlet sig til det bedre. Fra at være vurderet til at være blandt de ringeste i Europa – til nu af en uafhængig svensk tænketank at blive udpeget som et af de bedste i Europa. Med bedre kræftoverlevelse, bedre chance for at overleve hjertesygdomme, med kortere ventetider, med flere patientrettigheder. Det er jo ingenlunde min fortjeneste, endsige de politikere, der hele vejen igennem, fra Dansk Folkeparti, har været med til det hele, har truffet beslutninger. Det skyldes jo først og fremmest den enorme dedikerede indsats, der udøves hver dag af vores dygtige sundhedspersonale. Men vi vil heller ikke fralægge os hele ansvaret, fordi dét, der har været en ledetråd hele vejen igennem, det har været, også at turde træffe de svære beslutninger, også i situationer, hvor andre var imod. Og så har det jo været en glæde hen over tiden at kunne se, at ting, vi gennemførte, som andre rynkede lidt på næsen af, det er nu blevet omfavnet. Og det håber vi også kommer til at gå med dét, vi fremlægger i dag – regeringen og Dansk Folkeparti.

Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti hele vejen igennem har påtaget sig lederskab og ansvar, og nu gør det igen, hvor vi tager det næste skridt med henblik på at gøre et godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre.

Med dét vil jeg give ordet videre til Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl: Tak for det. Og også fra min side en glæde over den aftale, vi indgår i dag. Et godt samarbejde vi har haft, regeringen og Dansk Folkeparti imellem, om at få skabt et endnu bedre sundhedsvæsen, fordi jeg skal minde om, vi står faktisk på et grundlag, hvor vi jo er et af de lande i verden, der kan være rigtig stolte over det sundhedsvæsen, vi har – og alt det dygtige arbejde, der laves i sundhedsvæsenet hver eneste dag. Men det kan ikke stå stille, altså vi bliver nødt til hele tiden at udvikle sundhedsvæsenet, så vi også i morgen og næste år og de kommende år har verdens bedste sundhedsvæsen. Og for os har dét jo med tryghed været helt afgørende. Og hvis man skal skabe tryghed i sundhedsvæsenet, så ved vi også godt, så skal der penge til, og derfor har det været vigtigt for os at få denne her nærhedsfond op fra de 6 milliarder, der var i regeringens udspil til de 81⁄2 milliard, der nu er. Og sammen med initiativer, vi jo tidligere har taget, så er det i virkeligheden samlet 9 milliarder, vi nu poster ud i sundhedsvæsenet. Og det er meget vigtigt, fordi det er med til at skabe rammerne for det sundhedsvæsen, vi gerne vil have i fremtiden. Og hvis vi kigger på, hvad det er, der skaber tryghed for den enkelte dansker i vores sundhedsvæsen – ja, så er det jo blandt andet det her med, at man har hurtig hjælp, når man har brug for hjælp. Vi ved godt, den hurtige hjælp, den er den aller-allervigtigste.

Vi opretter 20 nye akutberedskaber, der gør, at vi over hele landet har en mindre responstid – altså, vi får hurtigere hjælp frem til dem, der har brug for hjælpen, og det er efter vores definition indbegrebet af tryghed. Så skaber vi rammerne for et mere nært sundhedsvæsen. Der er langt flere af de tilbud, der er i sundhedsvæsenet, som ikke skal ske på sygehuset langt væk fra folks bopæl, men som skal etableres tæt på folk, hvor folk bor. Det er de her sundhedshuse, der skal bygges op, hvor vi puster endnu flere midler ud i den øvelse, så man rundt i kommunerne kan bygge nye sundhedshuse og lade dem være omdrejningspunkt for mange af de tilbud, som borgerne, de efterspørger.

Så etablerer vi mere mandskab. Fordi dét at skabe tryghed, det er jo også, at der er tilstrækkelig med personale i vores sundhedsvæsen. Vi mangler læger. Der er rigtig mange steder i vores land, hvor man mangler læger i stigende grad, og derfor skal der uddannes flere læger i fremtiden. Der skal også uddannes flere sygeplejersker. Det nytter jo ikke noget, at vi har måske 1.000 ubesatte sygeplejerskestillinger i vort sundhedsvæsen, hvis vi ikke har folk, der vil tage imod de stillinger. Så det kræver jo uddannelse af flere – vi uddanner 2.000 nye sygeplejersker med den her aftale. Social- og sundhedsassistenter og de andre dygtige faggrupper blandt vores sundhedspersonale, som vi også skal højne, og så skal vi i øvrigt anerkende respekten for deres faglighed. Når der kommer flere kolleger, så bliver det også i højere grad sådan, at man får en lidt mindre stresset hverdag og måske i lidt højere grad kan se, at ens faglighed som sundhedspersonale bliver værdsat. Og så skal vi sikre det her med tryghed med, at man kan råbe op, når man synes, noget er galt. Og der etablerer vi så det her patient- og pårørenderåd, hvor der kommer direkte valg, og det er så selvfølgelig også, fordi vi har lyttet til de bekymringer, der har været af, at der ikke ville være mulighed for, at man kunne råbe op, hvis noget går galt i sundhedsvæsenet, det etablerer vi nu et direkte forum for, hvor der kommer direkte valg ud i de her 21 sundhedsfællesskaber, hvor tingene altså rykker tættere på, hvor folk bor.

Jeg tror, det her er en samlet pakke, der vil gøre, at et af de bedste sundhedsvæsener i verden bliver en tand bedre. Det kan vi godt være stolte af.

Statsministeren: Tak skal du have!

Der har været mange, der har været involveret i det her, men vi tilrettelægger det lige på den måde, at alle de partier, der står bag aftalen, får ordet. Så derfor giver jeg ordet videre til økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Jo, mange tak for det.
Og jeg vil også starte med at takke for et rigtig godt forhandlingsforløb, også til Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er en fornøjelse, at vi kan stå her skulder ved skulder og præsentere et bedre sundhedssystem end dét, vi allerede har i dag, som jo i forvejen er godt.

Jeg synes, en af de ting, der er væsentlige at holde fast i her, det er, at vi forbedrer vores akutberedskab, fordi i dag er der stor forskel på den hjælp, man får – alt efter, hvor man bor i landet. Og derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer: 113, som er ens i hele landet. Det er ikke sådan, at nummeret skal erstatte 112, hvor de livstruende ting stadig skal være, men det er dér, hvis man har brug for akut hjælp – skade eller akut sygdom, at man kan få hjælp.

Og der vil jeg bare sige, at vi er utrolig glade for, at det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder nogle retningslinjer for det her, men at vi politisk er blevet enige om, at det ikke skal tage udgangspunkt i den ordning, der er i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at 1813-ordningen, som vi kender den i dag, ikke bliver videreført. Det kombineres så med det yderligere beredskab i forhold til ambulancer, akutbiler, akutlæger, hvor der jo øges med flere beredskaber hele landet rundt.

Og så synes jeg også, vi skal holde fast i, hvad er dét, der gør, at vi overhovedet kan gøre det her – det gør jo, at vi fører en sund økonomisk politik. Det gør, at vi bygger på, at vi sparer administrative udgifter, når vi nedlægger regionsrådene og laver det her nye sundhedssystem. Alene ”up front” sparer vi 11⁄2 milliard kroner administrative udgifter, og derudover vil der løbende blive frigjort administrative besparelser, der kan bruges på sundhed – fremadrettet til glæde for borgerne.
Så jeg vil sige, det her, det er en god dag for Danmark. Det er en god dag for danskerne, fordi man gør, med statsministerens ord, et af verdens bedste sundhedssystemer endnu bedre.

Statsministeren: Tak for det. Og så Det konservative Folkeparti – her repræsenteret ved børne- og socialministeren.

Børne- og socialminister Mai Mercado: Jo tak – og også herfra skal der lyde en tak for forhandlingsforløbet og også en stor glæde over dét resultat, som vi kan præsentere i dag.

Når vi nu, heldigvis, i fremtiden får 240.000 flere ældre – jamen, så vil det jo lægge et stort pres på vores sundhedsvæsen, og derfor har det været magtpåliggende for os at flytte en række af de lette behandlinger ud i det nære. Og det stiller jo store krav til den almene praksis, fordi i dag er der allerede lukket hos de alment praktiserende læger i omkring 70 % af tilfældene, og det betyder, at det er rigtig svært at få en praktiserende læge. Og når vi samtidig flytter flere opgaver ud – jamen, så tager vi også den opgave på os, at vi skal have uddannet flere. Og vi kommer altså til at uddanne, således at vi får løftet 160 ekstra pladser her i 19 og i 20. Hvis man bare sammenligner, så blev uddannelsen – altså hoveduddannelsesstillingerne løftet med 12 tilbage fra 11 til 2015. Så det betyder, at vi vil altså i alt få 370 hoveduddannelsesforløb i almen medicin i 2020 – og så var der i 2015 jo dimensioneret med 252. Det er et solidt løft, og det vil få en rigtig stor betydning.

For som da jeg besøgte en alment praktiserende læge på Fyn, så sagde han til mig: Jamen, det er først, når man for alvor bliver syg, at man opdager, hvor vigtigt det er at kende sin praktiserende læge.

Med aftalen, så tager vi også bekymringerne blandt organisationerne på det specialiserede socialområde alvorligt. Vi vil ikke forhaste os, fordi det er afgørende, at den mest specialiserede viden, den sikres og den udvikles, således at der også fremover vil være det rette tilbud til målgrupperne. Og derfor har vi altså valgt at igangsætte en undersøgelse af det regionale tilbud, således at vi kan få alle gode fakta på bordet, inden vi træffer en endelig beslutning.

Statsministeren: Tak skal du have!

Der bliver som sagt pressemøde kl. 10.30 i Finansministeriet, hvor alle detaljer, og dem er der mange af, kan foldes ud, men vi vil meget gerne tage nogle få spørgsmål her.

Ja, Danmarks Radio!

Danmarks Radio: Nu står I her, som du siger, en stribe partier, men i er jo samtidig det smallest tænkelige flertal bag den her aftale. I har knoklet med det her i måneder, hvordan har du det med udsigten til, at det hele måske ikke bliver til noget, hvis der kommer en ny regering og et andet flertal?

Statsministeren: Ja, det vil jeg da have det umådeligt trist med. Altså, der vil være mange andre grunde til, at jeg også ville have det trist med, at der kom et andet flertal, men nu ville jeg også være bekymret på patienternes vegne. Altså, fordi det er rigtigt, det er ikke den bredeste aftale, men vi har jo været der før. Altså, dét sundhedsvæsen, vi kender i dag, det er jo sådan set lavet af den samme kreds af partier og andre var imod. Og jeg glæder mig over, at selvom de startede med at være imod, så er de nu blevet så glade for det, vi aftalte dengang, at de synes slet ikke, man skal lave om på det.

Og for mig er det jo bare en ansporer til hele tiden at gøre dét, vi synes er rigtigt. Og det er ikke ansvarlig ledelse af et land at kigge ind i en udvikling, hvor der kommer næsten 1⁄4 million ældre, dobbelt så mange diabetikere, 30-40 % flere KOL-patienter – og så sige: Det skal vi slet ikke forholde os til. Så vi forholder os klogt til det. Vi har tilvejebragt 81⁄2 milliard kroner ekstra til at lave massive investeringer i et nært sundhedsvæsen. 20 ekstra akutberedskaber, akutbiler, ambulancer, 35 nye moderne sundhedscentre spredt ud over hele landet. En opkvalificering af personale derude, sådan at de har en chance for at kunne løfte det her pres. Det er dét, vi synes er rigtigt, og det har vi et flertal til. Og det er rigtigt, at det kan vi så ikke nå at lave lovgivning på, før efter folketingsvalget, som vi jo selvfølgelig håber på, vi vinder. Og under alle omstændigheder håber jeg på, at eftertanken melder sig hos andre.

Men jeg vil helst tale om vores egen politik. Men dem, der forsøger at gøre fremtidens udfordringer til noget, der kan løses ved at ansætte 1.000 sygeplejersker, når vi alene i andet halvår sidste år havde 960 forgæves rekrutteringer og så tvangsudskrive nogle læger til sådan en slags værnepligt – altså, de stiller jo op med nogle svar som, undskyld jeg siger det på dansk, er alt for tynde i forhold til de udfordringer, vi står med.

Spørger: Må jeg også lige stille et spørgsmål til Kristian Thulesen Dahl, fordi du har jo tilsyneladende et tæt forhold til Mette Frederiksen. Du står nu bag denne her aftale – kan du gøre noget som helst for at sikre dens overlevelse, hvis nu flertallet måtte skifte efter i dag, kræve nogle garantier af Socialdemokratiet eller tilsvarende?

Kristian Thulesen Dahl: Ja, altså, nu vil jeg først lige dele statsministerens ønske om, at det flertal, der er der, det også har mulighed for at gennemføre denne her aftale efter et valg. Det ville jo være det nemmeste. Og man kan jo også sige ... altså min opfordring vil egentlig være at droppe automatpiloten – altså drop den dér automatpilot, der betyder, at man bare, inden der er gået få sekunder her, hvor vi holder pressemøde, så har været ude at sige: at det her, det duer overhovedet ikke, og det skal være helt anderledes. Kig det lige igennem, giv jer lige selv en dag eller to og læs rent faktisk, hvad det her indeholder, så tror jeg, de fleste vil blive positivt overraskede og se – hov kommer der flere læger, kommer der flere sygeplejersker, kommer der flere ... altså større respekt for personalets faglighed. Kommer der mere nærhed i dét, vi laver her – ja, altså kommer der ... har vi lyttet til den kritik, der handler om, om man kan gøre indsigelser, hvis man synes, der er nogle ting, der ikke fungerer i vores sundhedsvæsen – ja, det har vi. Kommer der 21 sundhedsfællesskaber, som bliver omdrejningspunktet for sammenhængen, så når vores ældre medborgere, de ligger på sygehuset og skal udskrives fredag eftermiddag, så kommer de ikke hjem til ingenting, så kommer de hjem til nogle samlede planer for, hvordan de bedst får en god weekend, og der er tryghed for dem i nærområdet – måske i deres hjem eller på en sengeplads på et sundhedshus. Altså, kig det lige igennem, så vil I blive overrasket over, at det faktisk er bedre, end I lige måske ved første øjekast har lyst til at sende nogle ord afsted omkring.

Og så kan det jo godt være, at der vil være nogle partier, der faktisk siger: Det er jo ikke så tosset endda. Og skal det her så ende med at være en diskussion om 205 regionspolitikere. Eller skal det her være en diskussion om patientens tarv.
For mig er det her en diskussion om patientens tarv.

Statsministeren: TV 2.

Spørger – TV 2: Men for nu at blive i min gode kollega fra DR’s spor, burde I så ikke have været dygtigere parlamentarisk og have forhandlet en aftale igennem med et parti fra den anden side af midten i Folketingssalen, så I var sikre på, at den her aftale, den også ville overleve et folketingsvalg – hvis magten, den skifter?

Statsministeren: Jamen, det ville da være dejligt, hvis der var flere partier, der ville være med. Men det har der så ikke villet. Altså og jeg er sådan set meget tilhænger af, at man skal søge brede løsninger, men det skal også være de rigtige løsninger. Og det kan jo ikke nytte noget, når vi sidder over for et stort oppositionsparti, som gerne vil indtage min stol, og som ikke har andre bud end 1.000 sygeplejersker og værnepligt til læger – altså, så kan vi jo ikke nå hinanden. Og der er vi jo nødt til at sætte patienten først. Det har vi gjort hele vejen igennem. Det gjorde vi, da vi lavede patientrettigheder i sin tid – det frie sygehusvalg, som man var imod, men senere omfavnede. Det gjorde vi, da vi nedlagde amterne og lavede regionerne, som man var imod, som man senere omfavnede. Det gjorde vi, da vi lavede supersygehusene, altså en enorm investering, som nu er ved at stå færdig derude. Vi gjorde det, da vi gav Sundhedsstyrelsen mere muskelkræft som én af hovedårsagerne til, at vi nu har en bedre kræftoverlevelse og hjerteoverlevelse. Altså, så vi har jo hele tiden forfulgt det spor i sundhedspolitikken at gøre det rigtige. Og det er så også dét, vi gør her. Og så håber jeg fuldstændig på linje med Kristian, at man lige vil lægge valg og polemik og alt muligt andet til side og så sætte sig ind i dét, vi nu har aftalt. Det skal være mit fromme ønske.

Spørger: I lægger meget vægt på, at der nu bliver nærhed i sundhedsvæsenet, når sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerne. Alligevel nedlægger I regionsrådene, og ... I centraliserer fra især oppositionen og også fra, at regionerne nu må lade livet.

Hvor er det præcis, der er mere nærhed og mere sundhedsvæsen, der rykker tættere på borgerne i den aftale, I præsenterer nu.

Statsministeren: Ja, det er der jo hele vejen rundt. Altså, vi sætter ekstra ressourcer af til, at der kan bygges 35 nye moderne sundhedshuse, hvor man kan samle personale med forskellige fagligheder under samme tag. Det findes allerede derude visse steder. Man kan tage til Kolding og se et eksempel på det. 35 ekstra af dem. Vi laver 20 nye ekstra ambulanceberedskaber, akutbiler og andet – altså akutberedskaber, som sikrer, at man også de steder i landet, hvor man skal vente længere på ambulancen, end man skal gøre her i København, at der skal man vente kortere tid.

Vi styrker almen praksis. Opretter flere stillinger derude. Vi laver 21 sundhedsfællesskaber, hvor vi forpligter sygehuse og hjemmepleje og almen praksis til at sætte sig sammen og tage stilling til, hvordan sikrer vi et mere gnidningsfrit patientforløb.

Vi laver 21 patient- og pårørende råd, hvor danskerne – altså lokalt ude, hvor man bor – kan stille op og bringe patientens synspunkt ind i sundhedsvæsenet. Ikke som partier, ikke som lister, ikke med partistøtte, for vi vil hellere bruge partistøtten på at behandle patienter, men altså som en direkte mulighed for, at borgerne helt ude, hvor man bor, kan tage patientens synspunkter med ind, så det er nærhed, nærhed, nærhed, nærhed, nærhed – hele vejen rundt, på nær de strækninger, hvor vi siger – Danmark er for lille til, at det bliver tilfældigt. Når vi fx ønsker, at patienterne skal have den rettighed, at kan de ikke blive behandlet til tiden, så skal sygehusvæsenet tage dem i hånden og hjælpe dem et andet sted hen. Så går det jo ikke, at man efterlever det, sådan lidt vilkårligt – vel. Det er nødt til at sættes igennem.

Når vi skal udvikle it, eller lave aftaler om indkøb af medicinsk udstyr, så skal vi selvfølgelig bruge den styrke, at vi ser Danmark under ét, men dér hvor patienten er, der kommer vi tættere på, og patienterne bliver altså ikke behandlet ude på regionsgårdene i dag. De bliver behandlet ude på sygehusene.

Og med det her, der sikrer vi jo også, at de 21 akutsygehuse, der står, de bliver stående, det er jo støbt fast, hele modellen er bygget op omkring dét. Og hele projektet går i øvrigt ud på, at vi fastholder den struktur, der findes derude.

Spørger: Men Thulesen Dahl, hvis jeg lige kan nå et énkelt spørgsmål til dig også: det er jo især Socialdemokratiet, der mener det her bliver en centralisering af hele sundhedssystemet, fordi man nedlægger regionsrådene, og det bliver andre organer, der skal sidde og bestemme, fx hvor akutbilerne, de skal køre ud fra.

Hvordan kan du være med til at lave en aftale, hvor man nedlægger regionsrådene, og dermed også flytter beslutningerne længere væk fra borgerne?

Kristian Thulesen Dahl: Nej, men vi har jo ... altså, vi er jo sådan set gået til valg for at nedlægge regionsrådene, så det er jo ikke overraskende, at vi kan støtte sådan et forslag. Vi følger bare vores valgløfter og får dem ført ud i livet, det tror jeg, de fleste normalt anerkender politikere for. Og så gør vi det jo, fordi vi jo gerne vil have, at der er er et ... altså som patient, at man er mere sikker på, at man får en ensartet behandling, altså om man er syg i Frederikshavn eller på Frederiksberg eller Tønder eller Tølløse – altså, så vil vi jo gerne have, at der er nogle standarder, nogen retningslinjer, der gør, at man kan være tryg.

Men samtidig siger vi jo også, at dér, hvor nærheden så skal sikres, det er jo, at de behandlinger, man så skal have som patient i vores sundhedsvæsen, der er langt flere af de behandlinger, der kan ligge langt tættere på folks bopæl. Og så siger vi også, at omdrejningspunktet for den her ... altså om man reelt kan føle sig tryg, det er jo, hvor hurtigt kommer der et akutberedskab, når man ringer 112. Og der må man jo bare sige, det mener vi jo sådan set er en folketingsopgave at sikre, at man overalt i landet har en fornuftig responstid, som det hedder – altså, hvor lang tid går der, fra man ringer, til der holder en bil med nogle dygtige sundhedsfolk i bilen, der kan hjælpe én. Det ved vi jo godt, det er den hurtige hjælp, der er afgørende her. Det er jo ikke, om det er et regionsråd, der har siddet og vedtaget det, det er, hvor hurtigt kommer bilen. Det er jo sundhedspersonalet, der hjælper, det er jo ikke regionspolitikerne, der hjælper. Så, hvis vi sørger for, at strukturen er, så man hurtigere får hjælp, man får hjælp i højere grad i sit nærområde. Vi sikrer også, at dér, hvor man bliver sur og vrissen, man synes tingene ikke er, som de skal være, der har man mulighed for at råbe op om det og blive hørt, så sørger vi i virkeligheden for at skabe forudsætninger for den tryghed, i vores sundhedsvæsen, som er så afgørende.

Statsministeren: Godt, skal vi lade det blive ved det? Eller, vi kan nå et enkelt spørgsmål mere, ja!

Spørger: Kristian Thulesen Dahl I gik jo ikke kun på valg for at nedlægge regionsrådene, i gik til valg for at nedlægge regionerne. ... det står tilbage ... som ... Hvorfor har I ikke gået længere i de her forhandlinger, hvorfor har I ikke endeligt fået gjort op med de regioner, som i sådan set lige fra deres grundlæggelse har været imod. ...

Kristian Thulesen Dahl: Dét, som har været vores primære mål at være imod regionerne, det er jo at få gjort op med det her ... grunden til ... det her ”abespil”, som vi jo finder er i den nuværende struktur. Hvor, hvis man går til en sundhedsminister og siger – der er noget galt, så vil man få en henvisning til regionsrådet. Hvis man går til regionsrådet, så vil man få at vide – jamen, det er jo de rammer, vi har fra staten at arbejde med. Og det er jo for at få en entydig placering af ansvar, at vi har ønsket et opgør med regionerne. Og det mener vi, vi får med det her. Fordi nu har vi muligheden for at sige, at Folketinget må påtage sig sit ansvar for den overordnede styring af vores sundhedsvæsen, og så er der en decentral – altså på kommunalt forankret basis, en udførelse af masser af de sundhedsopgaver, der skal udføres i det daglige.

Så jeg mener faktisk, det lever op til dét, vi har ønsket. Så er der jo altid en diskussion af, hvordan statslige ansatte, hvor skal de sidde, og hvordan skal organiseringen være af det. Og der kan man så sige, at dét, der jo også er fordelen ved denne her sundhedsreform, det er, at der er ikke så forfærdelig mange af de medarbejdere, som bliver berørt af det her – altså, så der kan også være en vis tryghed i forhold til de offentlig ansatte. Det er forventeligt 800 af de offentligt ansatte, der bliver direkte berørt af den her reform, og vi taler jo om ... hvad er det hundrede og nogle tusinde ...

Statsministeren: ... 120.000 fuldtidsstillinger. ... 137...

Kristian Thulesen Dahl: ... så det er jo også egentlig fint, at vi kan lave den her sundhedsreform, uden at der er en masse, masse offentligt ansatte, der pludselig nu skal føle – puha, nu bliver vi kastet op i en uvis fremtid.

Statsministeren: Godt. Tusind tak, fordi I kom, og som sagt – alle, der ved noget om det her, altså endnu mere om det, de deltager i pressemødet ovre i Finansministeriet kl. 10.30.

Tak, fordi I kom!”