Pressemøde den 26. oktober 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag og velkommen til det ugentlige pressemøde i forlængelse af ministermødet, som har været afholdt her til morgen, og hvor vi blandt andet har givet tilslutning til, at transportministeren kan fremsætte et forslag til en ny postlov, som betyder en fuld liberalisering af det danske postmarked, samtidig med at vi fastholder serviceniveauet med udbringning alle hverdage og lørdage som i dag.

Jeg kan også nævne, at integrationsministeren vil fremsætte forslag om en samlet revision af området for uledsagede mindreårige udlændinge. Baggrunden er den, at vi i lighed med flere andre europæiske lande, herunder de nordiske, har oplevet en ganske kraftig stigning i antallet af uledsagede børn og unge, der søger asyl her i landet – fra knap 100 i 2007 til mere end 500 sidste år, og en fortsat stigning på næsten 15 procent i år i forhold til samme periode sidste år. Samtidig med at vi ser en stigning, så ser vi også, at profilen på de børn, der kommer uledsagede til Danmark, skifter karakter, så der i dag er langt flere unge drenge mellem 15 og 17 år fra især Afghanistan – faktisk er mere end 9 ud af 10 nu drenge mellem 15 og 17 år. Og vi har også gjort os den iagttagelse, at når man laver aldersundersøgelser, så viser det sig, at mange af de uledsagede unge, der opgiver, at de er mindreårige, rent faktisk er 18 år eller derover. Så det er en bekymrende udvikling, som skal vendes, og derfor fremlægger integrationsministeren forslag til lovgivning, der i højere grad skal sikre, at de eksisterende regler ikke misbruges, og at flere børn og unge kan vende hjem på forsvarlig vis.

Så har vi også på regeringsmødet her til morgen drøftet den række af meget alvorlige påstande om beskyldninger om den internationale indsats i Irak, herunder jo også specifikt omkring det danske engagement, som har været fremført i forlængelse af offentliggørelsen af de såkaldte Wikileaks-dokumenter. Og jeg vil gerne understrege, at det er en sag, som jeg og regeringen ser på med den allerstørste alvor. Derfor har regeringen besluttet, at forsvarsministeren nu vil udarbejde en samlet skriftlig redegørelse til Folketinget om sagen. Det ser jeg som et både rigtigt og helt nødvendigt skridt i lyset af alvoren af de rejste spørgsmål. Redegørelsen skal medvirke til at skabe fuld klarhed over de spørgsmål, der har været omtalt i medierne. Redegørelsen skal færdiggøres hurtigst muligt, men skal selvfølgelig også udarbejdes under hensyntagen til den grundighed, som en skriftlig omfattende redegørelse og det omfattende Wikileaks-materiale kræver.

Om må jeg så vende mig imod den ghettostrategi, der senere i dag – ja faktisk om en time – præsenteres af socialministeren, integrationsministeren, beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren og justitsministeren.

Vi har jo i Danmark igennem generationer opbygget et trygt, et rigt, et frit samfund. Øget velstand, materiel fremgang har haft stor betydning. Men dét, der har været det helt afgørende, og som stadig er det afgørende, det er vores fælles værdier, frihed til forskellighed, ansvar for det fælles, respekt for samfundets love, ytringsfrihed, lige muligheder for mænd og kvinder. En helt grundlæggende tillid til, at vi vil hinanden det godt – vores rodfæstede demokrati. Det er stærke værdier, og det er værdier, som vi aldrig skal give køb på. Men der er opstået en slags huller i Danmarkskortet. Fysiske områder – geografiske områder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende. Når brandmænd ikke kan komme ind og udføre deres arbejde, uden at det sker under politibeskyttelse. Når skoler og institutioner bliver udsat for hærværk. Når chikane og kriminalitet er trådt i stedet for respekt. Når parallelle retssystemer vokser frem, så er værdier som tillid og frihed og ansvar ikke-eksisterende. Det skal vi gøre op med. Det skal vi aldrig acceptere. Derfor fremlægger vi nu en strategi, der tager problemerne i ghettoerne alvorligt. Det er en strategi, der hviler på den erkendelse, at vi står over for nogle helt særlige problemer, der kræver nogle helt særlige løsninger. Problemet er ikke isoleret til de 29 ghettoer, men problemerne er særligt udtalte i de 29 ghettoer. Og derfor er der brug for, at vi nu opruster værdikampen, at vi nu konkretiserer værdikampen. Det sker helt overordnet ved, at vi tilbyder de 19 kommuner, der har ghettoer i deres område, et strategisk målrettet fokuseret samarbejde for at bringe ghettoen tilbage til samfundet. Det er nemlig ikke gjort med en hurtig overskrift – det kræver konkret handling og derfor vil et tæt strategisk samarbejde med kommunerne være omdrejningspunktet. Det hviler så på en række elementer, som repræsenteres af ministrene her 12.30, men jeg vil gerne trække tre ting frem her:

Nemlig for det første behovet for, at vi gør alt, hvad vi kan inden for rammerne af grundlov og internationale konventioner for at stoppe tilflytningen af nye udlændinge til ghettoerne. Vi skal så at sige have sat en prop i hullet, så vi sikrer, at disse områder bliver en integreret del af det danske samfund og på den måde bliver bysamfund, der er båret af de værdier, som i øvrigt binder os sammen som danskere.

For det andet skal vi styrke politiets indsats. Det sker i form af en helt konkret plan for en målrettet politiindsats i ghettoerne – for at sikre, at der ikke opstår huller i Danmark, hvor kriminalitet, hvor uro og hvor utryghed hærger. Regeringen vil selvfølgelig følge planen og implementeringen meget nøje.

Og for det tredje sætter vi ind med en kraftig forbedring af mulighederne for markante fysiske forandringer i ghettoerne. Der har i den forbindelse været talt meget om nedrivninger, og der skal nedrivninger til, det er en del af løsningen, men vi vil ikke rive ned bare for at rive ned. Vi vil rive ned for at åbne op og forbedre. Vi river ned for at skabe nogle sammenhængende og harmoniske områder, der ikke lukker sig om sig selv, men som åbner sig op mod det omgivende samfund.

Vi vil parallelsamfundene til livs. Vi vil give ghettoen tilbage til samfundet og derfor denne markante oprustning og konkretisering af den værdipolitiske kamp.

Så kan jeg i øvrigt oplyse, at der på torsdag-fredag er EU-topmøde i Bruxelles. Vi skal især drøfte, hvordan vi styrker de fællesøkonomiske spillerregler i EU, så vi undgår en gentagelse af den meget alvorlige gældskrise, som en række europæiske lande er havnet i. Jeg forventer, at der vil være bred opbakning til en række konkrete anbefalinger, der alle sigter på at tilskynde medlemslandene til at føre en sund økonomisk politik. Det kan vi fra dansk side kun hilse velkommen. Vi er et land, som er kommet bedre gennem krisen end mange andre europæiske lande. Og vi har som en lille og åben økonomi og et land, der i øvrigt fører en ansvarlig økonomisk politik – en klar interesse i, at der er orden i de offentlige finanser i hele Europa. Der er i hele Europa i øjeblikket et meget stærkt fokus at bringe de offentlige finanser på et holdbart spor. Vi kan glæde os over, at den danske udfordring er mindre end så mange andre steder. Men det ændrer ikke ved, at der også i Danmark er behov for at konsolidere de offentlige finanser. Det er jo også baggrunden for den genopretningspakke, som regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i foråret. Oppositionens forslag om, at vi blot skal fortsætte med at øge de offentlige udgifter, at vi skal betale gæld med gæld, det er derimod helt ude af trit med den europæiske virkelighed. Jeg tror, det er dét, jeg vil sige til en start, og så er jeg åben for spørgsmål, idet jeg tror, at bagkanten må være cirka 12.15 af hensyn til det næstfølgende pressemøde.

Ja, Mette Østergaard.

Spørger: For at starte med Wikileaks. Tilbage i 2003 var der embedsmænd, som bad forsvarsledelsen om at undersøge, om det var rigtigt, der var foregået tortur i Abu Ghraib. Vidste regeringen, at der var embedsmænd i Forsvarsministeriet, der bad om den undersøgelse, og hvad gjorde regeringen med oplysningerne?

Statsministeren: Jeg har ikke nogen baggrund for at kunne vurdere indholdet af de forskellige anbringender og påstande, der har været bragt frem. Det har jeg ikke. Jeg ser på dem med meget, meget stor alvor, og det er også baggrunden for, at vi i dag har besluttet, at det rigtige nu er at få fuld klarhed over alt, hvad der er bragt frem. Og det er i det lys, at forsvarsministeren nu har fået i opdrag at lave en samlet omfattende redegørelse til Folketinget, der forholder sig til alle disse påstande. Og den redegørelse må jeg som andre nu afvente.

Spørger: Men det er jo kendt i forhold til de operationer, der fandt sted, at danskerne arbejder tæt sammen med briterne, har danskerne ikke et medansvar for de irakiske fanger, som blev taget til fange under ... sammen med briterne?

Statsministeren: Jeg har først og fremmest nu et ansvar for, at der kommer fuld klarhed over alle disse spørgsmål. Det er meget alvorlige påstande, og jeg tager det meget alvorligt. Og jeg har kun én interesse – nemlig at få kastet fuldt lys over det. Og det er præcis baggrunden for, at forsvarsministeren nu med indspil fra Forsvarskommandoen vil udarbejde en samlet redegørelse.

Vores ønske er så hurtigt som muligt at få kastet fuldt lys over alle disse ting.

Spørger: Men omkring samarbejdet med briterne, det var jo formaliseret, og det er jo kendt på forhånd, der kan man vel godt allerede nu sige, om danskerne har et medansvar for de irakiske fanger?

Statsministeren: Vi har et ansvar for alt, hvad vi har gjort. Jeg har den grundholdning, og det siger sig selv, at når vi er i krig, skal vi følge krigens love. Når der kommer påstande frem om, at der er gjort vold på det, så er det dybt alvorlige påstande, som jeg tager meget, meget alvorligt. Og det er præcis også baggrunden for, at vi nu har initieret, at der hurtigst muligt kastes et samlet lys over hele denne sag.

Jesper!

Spørger: I forlængelse af det – vidste regeringen, at irakere, som blev taget til fange af danske soldater, endte med at blive tortureret eller slået ihjel af irakisk myndighed?

Statsministeren: De påstande, der har været fremme, de er ganske alvorlige. Og det er derfor, jeg kun har én interesse – nemlig at få dem af- eller bekræftet. Den rigtige måde at gøre det på, det er, at forsvarsministeren nu udarbejder en samlet redegørelse. Det er en redegørelse, der skal udarbejdes så hurtigt som muligt, men selvfølgelig med respekt for, at der ligger et meget, meget omfattende materiale. Og formålet med den redegørelse det er at give både Folketinget ved nævnet og dernæst jo altså offentligheden fuldt indblik i hele denne sag.

Spørger: Men nu spørger jeg til, hvad regeringen vidste – ikke til påstanden i Wikileaks-dokumenterne. Vidste regeringen – og soldater har været fremme og sige, at det var almindeligt kendt og så videre – vidste man i regeringen, at soldater – irakiske soldater man tog til fange – endte med at blive slået ihjel i nogle tilfælde eller tortureret?

Statsministeren: Jeg har ikke nogen informationer om, at regeringen skulle have nogen viden om det. Det rokker ikke ved, at de påstande, der har været bragt frem – både fra anonyme soldater – i Wikilekas-dokumenter og på anden vis, at de må tages alvorligt. Regeringen har ikke noget ønske om at forholde nogen nogen oplysninger – tværtimod. Jeg har det ønske, at vi hurtigst muligt får kastet et samlet lys over hele denne sag. Og den rigtige måde at gøre det på, det er, at forsvarsministeren nu udarbejder en samlet redegørelse, hvorefter vi må vende tilbage til sagen.

Spørger: Jeg har lige et spørgsmål om den såkaldte TV 2-sag. Har du eller nogen fra dit ministerium bedt TV 2 om ikke at bringe det berømte klip med dig, der angiveligt er sur på en journalist?

Statsministeren: Det korte svar på det spørgsmål, det er nej.

Spørger: Har I bedt dem om at slette det pågældende fra arkivet?

Statsministeren: Det tilsvarende korte svar på det spørgsmål, det er nej.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil godt oven på den sag med kommunerne, der åbenbart mener, at man ikke skal indgive politianmeldelse, når der er borgere, der laver socialt svindel. Hvad mener du om, at man ikke indgiver politianmeldelse? Er det ikke en opfordring til at lave så meget svindel som muligt, og så bare håbe på, man ikke bliver opdaget? For bliver man opdaget, skal man bare betale pengene tilbage.

Statsministeren: Jeg har den grundlæggende holdning, at landets love skal efterleves. Det er i øvrigt også et af de elementer, der er i den ghettostrategi, der offentliggøres senere i dag, at vi tager hårdere fat omkring det. Og til det hører naturligvis også, at sociale myndigheder og andre, der kommer undervejrs med, at det ikke skulle ske. De tager de nødvendige skridt.

Spørger: Hvad vil du gøre, for at kommunerne overholder lovgivningen så?

Statsministeren: Sende det klare signal jeg her sender helt generelt – specifikt i forhold til socialt bedrageri og andet målrettet denne her særlige problematik i de udsatte boligområder – der tager vi et konkret initiativ, men der må jeg henvise til pressemødet kl. 12.30.

Spørger: Apropos EU-topmødet – der er flere og flere, der taler om, at det kan munde ud i et resultat, der betyder, at der skal være en ny dansk folkeafstemning. Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: Det er jo en kendt sag, at der er opstået et tysk-fransk ønske om at foretage ændringer i traktaten, og det vil jo rimeligvis indgå i de drøftelser, der skal være under EU-topmødet. Det er ikke noget dansk ønske, at vi skal ændre traktaten, men jeg må i sagens natur respektere, at der er opstået et tysk-fransk ønske om det. Hvor den sag ender, det er for tidligt at udtale sig om. Og derfor er det også for tidligt overhovedet at udtale sig om, hvilke procedurer der i givet fald skal finde anvendelse. Jeg kan dog sige, at der er intet i det, der indtil videre er lagt frem, som tegner et billede af, at det tysk-franske ønske nødvendiggør en dansk ratificering efter de særlige procedurer, der kræver et kvalificeret flertal i Folketinget eller en folkeafstemning.

Spørger: Og så til sidst et enkelt spørgsmål mere om ghettoplanen. Nu har man i årevis forsøgt at øge integrationen i Danmark med den ene og den anden plan. Nu hedder det en ghettoplan – tidligere har man lavet andre planer. Hvad gør, at du tror denne gang, vil I få succes. For er det ikke tale om nogle mennesker, der er uden for pædagogisk rækkevidde?

Statsministeren: Dét der gør, at jeg tror, vi får succes, det er, at vi sådan set har haft stor succes med vores integrationsindsats helt generelt. Det vi gjorde i 2001, det var, at vi indførte en fast og fair flygtningen/indvandrerpolitik, hvor vi tog et opgør med en fuldstændig uvilkårlig indvandring til Danmark, som truede med at bringe den danske tolerance i fare, og som gjorde, at det var helt umuligt at integrere. Det lykkedes på trods af modstand fra oppositionen. Og derfor ser vi også markante resultater med indvandrere, der er i arbejde i større omfang end nogensinde. Med indvandrere, der tager uddannelser i større omfang end nogensinde. Det glæder mig særligt, at de unge danske piger med indvandrerbaggrund nu videreuddanner sig helt på niveau – ja faktisk mere end på niveau – med danske unge piger. Men i skyggen på den solstrålehistorie har vi set en koncentration af problemer i særlige ghettoområder, og det er sådan set baggrunden for at bringe værdikampen ned på gadeplan – at tage nogle af de værktøjer, der virkede i forhold til Danmark og bringe dem ned på lokalt niveau. Det er hele tænkningen bag ghettostrategien, som nu lægges frem. Derfor er det også udtryk for en oprustning af den værdipolitiske kamp. Det er jo ikke gjort med overskrifter. Det er jo ikke gjort ved et postulat om, at nogen skal skride ad helvede til – eller nu sætter vi bare et bestemt antal politibetjente ind i nogle bestemte boligområder. Det er jo bare overskrifter. Politi kan ikke kun bestå af overskrifter. Man får ikke folk til at arbejde bare ved at sige – I skal arbejde. Man får ikke indvandrerfamilier til at sætte børn i børnehaverne bare ved at sige – de skal sættes ind i børnehaverne. Man får ikke nogen til – og undskyld mit sprogbrug – at skride ad helvede til ved bare at sige, at de skal skride ad helvede til. Der er nødt til at være noget handling bag. Og det må man konstatere, det er hver gang, der skal handles, så bliver vi mødt med et nej. SF stemte imod antiterrorpakkerne – mod 24-års-reglen – mod skærpede udvisningsregler for kriminelle udlændinge – mod indvandringsprøven – mod stramningen af familiesammenføringsreglerne – mod ungepålæg – mod 450-timers-reglen – mod en skærpet indsats imod ulovlige skydevåben. Hver gang den her værdipolitiske kamp bliver konkret og bevæger sig ned under overskriften, så er der ingen handling.

a, værsgo.

Spørger: Jeg vil godt vende tilbage til Irak-papirerne – eller det vil jeg ikke, men jeg vil spørge dig: Kan du være sikker på, at noget af det, vi nu ser som sandsynligvis har fundet sted i Irak – ikke også finder sted i Afghanistan?

Statsminister: Jeg kan sige, at vi er båret af én holdning som en nation, der har tropper andre steder i verden – nemlig at det skal ske med fuld respekt for krigens love. Det er dét, vi forfølger. I den konkrete sag om Irak er der nu kommet dokumenter frem, der stiller spørgsmålstegn ved det. Og der har jeg kun det ene ønske at få afklaret de spørgsmålstegn. Og det er derfor vi nu beder forsvarsministeren om at afgive en redegørelse.

Spørger: Den redegørelse, som forsvarsministeren så ... som Gitte Lillelund Bech så kommer med – er det meningen, at det så skal være punktum, eller kan man forestille sig, at I bliver så chokerede over den, så der kommer en uvildig undersøgelse, som oppositionen taler om?

Statsministeren: Jeg kan i sagens natur ikke stå og konkludere på en redegørelse, der ikke er lavet endnu. Jeg kan sige, at motivet bag beslutningen om, at forsvarsministeren nu udarbejder en skriftlig redegørelse, det er at kaste fuldt lys over denne sag – og gøre det så hurtigt som muligt. En undersøgelseskommission, det vil tage år. Den danske offentlighed, det danske Folketing, den danske regering, de danske soldater er sådan set ikke tjent med, at det her skal tage år. Vi er alle sammen bedst tjent med, at vi hurtigt får kastet lys over ting. Så må man jo se, om den klarhed, der derved er skabt, kan betyde, at der kan sættes et punktum. Det kan jeg jo ikke stå og foregribe i dag.

Spørger: Vil du eller rettere jeg vil sige kan rapporten være så belastende, så der ligefrem er danskere ... danske soldater – danske officerer, der skal retsforfølges?

Statsministeren: Jeg kan i sagens natur ikke konkludere på en redegørelse, der ikke er lavet i dag. Og derfor bliver det lidt en gentagelse, og det beklager jeg. Jeg tager det meget, meget alvorligt, at der er rejst en række påstande. Og jeg både jo håber og tror, at de påstande kan gendrives, men jeg har først og fremmest et ønske om, at der nu skabes klarhed over det. Derfor en redegørelse fra forsvarsministeren med den hurtighed det nu kan ske, så vi får denne her sag fuldt belyst. Og så må man jo diskutere eventuelle videre tiltag derfra.

Ja, værsgo!

Spørger: Er det overhovedet realistisk at være til stede i et land som for eksempel Afghanistan og så samtidig sikre, at tilfangetagne folk ikke bliver forulempede af de lokale myndigheder – altså set lidt fremad i virkeligheden – er det overhovedet realistisk at være til stede i sådan et land så?

Statsministeren: Det er jo ikke realistisk at være i krig, uden at der er ofre. Det siger sig selv. Det ændrer ikke ved, at krigens love skal respekteres, og det er jo det spørgsmål, der er stillet i den aktuelle sag, og det er det spørgsmål, jeg ønsker at få afklaret så hurtigt, så effektivt og så fokuseret som muligt.
Skal vi gå ned bagved!

Spørger: Jeg vil lige spørge til sagen om TV 2 og den slettede udsendelse – og det slettede klip – hvor tit er du i kontakt med Ulla Østergaard fra TV 2 News?

Statsministeren: Hvor tit er jeg i kontakt med forskellige journalister rundt omkring, det fører jeg ikke dagbog over. Den pågældende medarbejder i TV 2, du nævner dér, er jo redaktør på et politisk magasinprogram, som jeg har gæstet ved flere lejligheder, og som jeg også håber, jeg får mulighed for at gæste igen og blandt andet ved de lejligheder er jeg jo i kontakt med den pågældende. Men jeg fører ikke dagbog over mine kontakter med jer.

Spørger: Men taler du om indholdet af TV 2’s udsendelser med hende?

Statsministeren: Jeg vil som pressens minister ikke blande mig overhovedet i, hvordan aviser redigeres – hvad enten de er papirbårne eller elektroniske. Det siger sig selv. Om den konkrete sag, der kan jeg bare sige, hvad jeg allerede har sagt, at hverken jeg eller medarbejdere i Statsministeriet har bedt nogen om at slette noget. Jeg har noteret mig, at den ansvarshavende redaktør for TV 2-nyhederne meget klart i offentligheden har udtalt, at der ikke har været lagt noget politisk pres – at den beslutning, der er truffet, den er truffet af TV 2, og den kan jeg i sagens natur ikke blande mig i eller mene noget om.

Spørger: Men har du nogensinde for eksempel drøftet TV 2’s journalistiske prioriteringer med Ulla Østergaard?

Statsministeren: Jeg har ikke nogen anderledes relation til lige præcis den pågældende medarbejder, du dér trækker frem, end jeg har til så mange andre, og så kan du spørge dig selv, om jeg på noget tidspunkt har drøftet den redaktionelle linje i dit medie med dig, det ved jeg ikke, om jeg har.

Spørger: Jamen du svarer ikke helt på det. Bare lige til sidst vil jeg bare lige høre – ser du noget problem i, at din tidligere presserådgiver sidder i den position, hun gør i nu?

Statsministeren: Jeg er pressens minister. Jeg synes, det ville være meget, meget mærkeligt, hvis jeg havde nogen som helst synspunkter om ansættelsespolitikken på noget som helst dansk medie. Så det har jeg ikke. Det er landets aviser og landets tv-stationer, der suverænt beslutter, hvem de ansætter. Det tror jeg, I alle sammen er bedst tjent med, at det forholder sig sådan.

Ja, skal vi gå herop!

Spørger: Ja, men jeg vil egentlig høre dig – du siger, at værdikampen skal ned på jorden. Ligger der deri også at ... må man så forstå, at den tidligere har været for højt flyvende eller hvordan ... altså den Foghske værdikamp.

Statsministeren: Nej, det ligger der ikke ... hvis man læser det interview, jeg har givet til Dagbladet Politiken i dag, så vil man også meget klart kunne se, at det er ikke dét, der ligger i det. Der ligger et ønske om at lade udtalte værdier blive fulgt op af handling. For overskrifter og udsagn er jo gode nok – men hvis ikke, der følges op på dem, så bliver det jo bare ord. Og der har været situationer, hvor det man kan kalde den værdipolitiske debat i Danmark alene har været ført på det niveau. Når man beder nogen om ”at skride ad helvede til” og slet ikke følger op på det – heller ikke med den ”Danmarks-historiens største demonstration”, man ellers havde stillet i udsigt, men slet ikke følger op på det overhovedet, så bliver det jo bare fluffy ord. Når sådanne stærke udsagn følges op med, at man hver gang trykker på en rød knap nede i Folketingssalen, når vi skærper antiterrorloven, når vi laver 450-timers-regler, når vi skærper familiesammenføringsreglerne, når vi laver forældrepålæg og ungepålæg og andre ting, der håndgribeligt har det sigte at sikre, at danske værdier også præger de nye danskere, der kommer til – så bliver det bare fluffy. Og jeg ønsker ikke at være fluffy. Jeg ønsker, at Danmark skal være dansk. Jeg ønsker, at de danske værdier, der i særlig grad udfordres i nogle boligområder, der efterhånden har en karakter, hvor man kan have en oplevelse af, at det slet ikke er Danmark, man bevæger sig ind i – de kæmpes tilbage. Og det gør man ikke med ord alene.

Spørger: Pia Kjærsgaard, hun siger, at du ikke ligefrem er nogen værdikriger. Har hun ret i det?

Statsministeren: Hvis man skal blive i den der retorik, så kan man sige, at det jeg forsøger at gøre – det er at bringe ... flytte værdikrigeren ned og lave noget gadekamp, kunne man sige.

Skulle vi gå videre til den næste!

Spørger: Tak. Det drejer sig om EU-topmødet og vismandsrapporten. Vismændene foreslår, at Danmark støtter en bankskat for at dæmpe indlån – korte indlån, der har været medvirkende til finanskrisen. Er det et forslag, som regeringen støtter?

Statsministeren: De forskellige tanker, der har været fremme omkring at lægge skat på transaktioner og andet, har jeg ved tidligere lejligheder, og det vil jeg gerne gøre her ... gentage her, stillet mig åben over for i en global sammenhæng. At lave ensidige danske regler eller for den sags skyld ensidige europæiske regler, det vil alene svække vores konkurrencesituation. Europa har brug for alt muligt andet end det. Vi er på vej ud af en global finanskrise, som har svækket vores økonomier. Europa kommer langsommere ud end mange andre steder. Vi kan glæde os over, at takket være en håndfast krisestyring, så ligger Danmark bedre til end så mange andre, men det rykker ikke ved, at vi nu skal kæmpe for at få væksten igen. Og den får man ikke igen ved at lave skærpelser, der kun gælder én selv og som svækker ens konkurrenceevne.

Forreste række!

Spørger: Vestas har bebudet fyringer i størrelsesordenen 3.000 mennesker. Skagen bliver ramt, Vestjylland bliver ramt, Lolland Falster bliver ramt. Borgmesteren på ... en af borgmestrene på Lolland Falster efterlyser handling. Ser du nogen grund til at gøre noget i den forbindelse?

Statsministeren: Jeg har med stor beklagelse set, at Vestas har varslet massive afskedigelser i dag. Jeg kan også forstå, Vestas er en global virksomhed, at det sker på baggrund af en vigende europæisk efterspørgsel og derfor ikke skyldes, kan man sige, faktorer, som vi isoleret kan påvirke i Danmark. Det viser naturligvis, at det at drive industriproduktion i Danmark er udfordret af et højt omkostningsniveau, og derfor understreger det for mig først og fremmest, at den politik regeringen fører ved ikke at lade de offentlige udgifter vokse yderligere, ved ikke at pålægge erhvervslivet yderligere økonomiske byrder, sådan som oppositionen foreslår det, men tværtimod står vagt om sunde offentlige finanser i kombination med, at vi nu i Vækstforum ser på, hvordan vi kan lave vækstinitiativer – det er rigtigt. Så har vi inden for rammerne af Økonomi- og Beskæftigelsesministeriet jo en række værktøjer i de situationer, der opstår, hvor der sker stor varsling. Og de værktøjer skal rimeligvis jo også tages i brug her.

Spørger: Men nu fik de en motorvej i Vestjylland. Og allerede da I dengang lancerede jeres udkantsudspil ... hvad kan man sige, var de kritiske på Lolland i forhold til, at de ikke fik så meget. Er der nogen grund til ligesom at tilgodese det område?

Statsministeren: Der er en grund til først og fremmest at tilgodese hele Danmark. Fordi når vi taber industriarbejdspladser – og i dag er det så en stor virksomhed, vi ser det i, men under det ligger jo altså en understrøm af små og mellemstore virksomheder, som i virkeligheden er dét, der driver dansk erhvervsliv, så skal det jo først og fremmest være et wake up call i forhold til at sikre fremtidig velstand i Danmark, og det er jo dér, skillevejene står i øjeblikket mellem nogen, som siger: Vi skal betale gæld med gæld. Vi skal lade den offentlige sektor vokse. Vi skal lægge flere byrder på dansk erhvervsliv, vi skal gøre det dyrere at lave danske arbejdspladser. Og så os andre, der har den ambition at sige – vi skal stå vagt om et fornuftigt omkostningsniveau. Vi skal have sunde offentlige finanser. Det er dét det understreger først og fremmest. Så er det klart, at når særlige egne i Danmark pludselig rammes særligt hårdt, så må man gå målrettet til værks. Nu er oplysningen om de her afskedigelser jo først kommet her til morgen, og derfor kan jeg jo ikke være detaljeret omkring det endnu, men vi har jo allerede forskellige værktøjer, der kan tages op og tages i brug i de her situationer.

Spørger: Og så lige til sidst tilbage til det her med Irak – mener du, at din forgænger var for bastant i sine svar, når han blev spurgt til det her med tortur i Irak. Det lyder som om, du var en lille smule mere sådan nuanceret i dine svar i dag.

Statsministeren: Jeg har bestemt ikke nogen anledning til at tro, at han har været for bastant. Jeg kan bare konstatere, at der nu er rejst en række spørgsmål. Og jeg har det ønske som landets statsminister at få de spørgsmål afklaret hurtigst muligt. Og jeg jo både håber og tror, at en redegørelse, der kaster fuldt lys over det her, vil efterlade alle med en opfattelse af, at alt er gået rigtigt til.

Spørger: Lige tilbage til de økonomiske vismænd, de siger i dag, at styringen af kommunernes økonomi er ikke tilstrækkelig med de nye værktøjer, regeringen faktisk har indført i år med halvårsregnskaber og andre ting. Er du enig i, at der er brug for yderligere initiativer og yderligere værktøjer, der kan sikre, at kommunerne altså holder budgetterne?

Statsministeren: Vi har indført en række nye skærpede værktøjer – både halvårsrapportering, men jo også et bloktilskud, der i stadig større udstrækning nu er afhængig af aftaleoverholdelse. Og det betragter jeg som tilstrækkeligt til at sikre, at vi nu får en budgetoverholdelse i kommunerne, fordi det jo også ledsages af et meget, meget stærkt politisk signal fra regeringens side og en stærk opbakning til, at dét der er det vigtigste for Danmark nu, det er sunde offentlige finanser. Der skal være styr på den offentlige økonomi.

Spørger: Men der må I jo så ikke tilsyneladende have overbevidst de økonomiske vismænd om, at de initiativer, I har taget, er tilstrækkelige.

Statsministeren: Nu er de jo vismænd og ikke spåmænd. Og vi snakker jo altså om 2011. Og jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at de kommunale budgetter, som nu er på plads, de respekterer den økonomiramme, der er aftalt. Der er faktisk, sådan som jeg har forstået det, en smule luft i forhold til den økonomiramme, der er aftalt. Og det giver mig i kombination med de værktøjer, vi nu har besluttet, en tro på, at vi vil se et kommunalforbrug i 2011, der respekterer det aftalte.

Ja, skal vi ...

Spørger: To af Venstres politikere på sundhedsområdet sagde i sidste uge, hvor de var ude at kritisere rigsrevisor, efter der kom det her notat, som var blevet behandlet af statsrevisorerne. De kritiserede rigsrevisor blandt andet for at forsøge at prøve at rede sit eget skind med det her notat, og en anden sagde, at han havde siddet på sin flade bagdel. Deler statsministeren de to politikeres opfattelse?

Statsministeren: Jeg ønsker ikke at bidrage til nogen polemik med eller om rigsrevisor. Jeg har meget klart i denne her sag, som var aktuel for et år siden, sagt, at jeg tager rigsrevisors kritik til efterretning. Der er en faglig uenighed. Den består fortsat, men jeg tager rigsrevisors kritik til efterretning, og jeg synes ikke, det er nogen god ide at sætte spørgsmålstegn ved rigsrevisors integritet.

Spørger: Så vil statsministeren giver det videre til de pågældende politikere.

Statsministeren: Det tror jeg, jeg lige har gjort.

Godt – skal vi til ... Ask måske!

Spørger: Så hurtigt som muligt skal den skriftlige redegørelse komme. Hvor hurtigt er så hurtigt som muligt?

Statsministeren: Det kommer jeg til at vende tilbage til, fordi det er jo et ganske omfattende materiale, hvis jeg har forstået det rigtigt – 450.000 dokumenter fra Wikileak og dertil en række supplerende ting, der er bragt frem i de seneste dage – også i dagens aviser, så det må man danne sig et overblik over. Det der står bare meget klart, det er, hvis man sagde: Lad os nu få en undersøgelseskommission, så ville man jo altså sætte en proces i gang, som tager år. Og jeg er ikke udstyret med års tålmodighed. Jeg synes det her er meget, meget alvorligt. Og derfor er alle – offentligheden, soldaterne, Folketinget, hele samfundet – bedst tjent med, at vi så hurtigt som lade sig gørligt får kastet et fuldt lys over det. Det vil forsvarsministeren kaste sig over, straks hun er tilbage i landet her senere i dag, og så må vi vende tilbage med mere præcise svar på det spørgsmål.

Spørger: Kan du garantere, at den skriftlige redegørelse er klar inden næste Folketingsvalg?

Statsministeren: Det er for tidligt at sige noget hug og stenfast omkring den redegørelse. Man kan sige, at hvis man besluttede sig nu for at nedsætte en undersøgelseskommission, så ville det med sikkerhed være sådan, at der ikke ville være noget som helst resultat før næste folketingsvalg, også selvom jeg fortsat har den plan, at vi sidder den fulde periode ud.

Spørger: Det er klart.

Statsministeren: Jeg har ikke andet ønske, end at vi så hurtigt som muligt får kastet lys over det her, men jeg bliver også nødt til at tage det forbehold, at forsvarsministeren nu må give sit bud på, hvordan det her kan tilrettelægges, herunder hvilke tidsfrister vi kan binde os på.

Spørger: Men er det ikke et rimeligt krav fra offentligheden og fra oppositionen for den sags skyld også, at denne her sag så bliver belyst inden næste folketingsvalg, så vælgerne ved, hvad de har at forholde sig til i forhold til jeres administration af vores militære tilstedeværelse i Irak og Afghanistan.

Statsministeren: Som jeg har forstået oppositionen, så har de et ønske om, at det her først skal afklares om nogle år. Det er et ønske, jeg ikke deler. Altså jeg har sådan set det modsatte ønske, at det her, det skal afdækkes så hurtigt som muligt, det er derfor, vi nu beder forsvarsministeren om at lave en redegørelse frem for at tage andre undersøgelsesværktøjer i brug.

Jeg tror, vi kommer til at slutte nu, inden alle er udvandret for at deltage i næste pressemøde. Vi kan måske nå et enkelt sidste spørgsmål!

Spørger: Hvis danske soldater ... eller hvis fanger, der er taget til fange af danske soldater – også hvis det har været i samarbejde med andre styrker – er det så Danmarks ansvar, hvis de fanger bliver udsat for tortur uanset hvor henne i verden, vi snakker om?

Statsministeren: Vi kommer det ikke nærmere i dag, end at alle de spørgsmål, der nu er rejst, de må afklares. Jeg har den holdning, regeringen har den holdning, at når vi deltager i international tjeneste, så skal det ske med fuld respekt for de internatonale regler og krigens love. Det er der rejst en række spørgsmålstegn ved. De spørgsmål får vi nu afklaret så hurtigt som muligt, det er alle bedst tjent med, og så må vi vende tilbage til sagen.

Godt, jeg tror, vi kommer til at slutte her.

Tak skal I have.”