Pressemøde den 26. september 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til!

Terrororganisationen IS er en rædselsfuld og en brutal terrororganisation, som Danmark skal være med til at bekæmpe. IS udgør en trussel mod Danmark og også mod vores allierede. Hvis vi lader stå til i forhold til IS, så bliver det kun værre. Så det er ikke en mulighed for os at lade som ingen ting og vende hovedet væk. Der er ikke nogen, der kan dukke sig i denne her sag. Alle må bidrage. Jeg har i de seneste dage deltaget i FN’s generalforsamling, og det er tydeligt, at der tegner sig en usædvanlig bred international opbakning til en beslutsom og en effektiv indsats imod IS. Det gælder militært, det gælder politisk, og det gælder humanitært.

Det er godt, at det er lykkedes amerikanerne at samle et bred opbakning fra over 40 lande. Ikke mindst en række lande i regionen indgår også i den her koalition. Jeg har hele tiden sagt, at det her, det er ikke en kamp mellem vesten og islam, men det er en fælles og bred kamp mod terrororganisationen IS.

Som I ved, så er Danmark et af de lande, som allerede har påtaget sig et ansvar. Danmark var et af de første lande, som meldte sig til aktivt at støtte den amerikanske ledede aktion. Danmark er et kerneland i den koalition, som nu arbejder. Vi har haft en løbende dialog særligt med amerikanerne om, hvad de konkrete behov er på nuværende tidspunkt.

Og vi har i går aftes modtaget en formel anmodning fra USA, om at der vil være behov for bl.a. danske F-16 kampfly, som kan deltage i kampen mod terrororganisationen IS. Regeringen mener, at Danmark skal imødekomme den anmodning. Regeringen er derfor parat til hurtigt at udsende 7 F-16 fly til operationen. De danske kampfly skal være aktive i luftrummet over Irak og ikke i Syrien. Danmark er jo allerede involveret i koalitienens indsats i det nordlige Irak, og vi har fået en direkte anmodning om hjælp i forhold til den irakiske del af udfordringen, den har vi fået fra den irakiske regering. Der tegner sig en overordnet arbejdsdeling i koalitionen, hvor USA, bistået af lande fra regionen. De varetager indsatsen i Syrien, mens indsatsen i Irak bliver varetaget af USA og de øvrige koalitionslande, og herunder så også Danmark.

USA har også udtrykt ønske om, at vi bidrager til træning af irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker. Vi kender ikke endnu de nærmere detaljer i den opgave, men regeringen er som udgangspunkt positiv for også at være med til at løse den del af opgaven. Og Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet er nu i gang med at afklare de nærmere forhold om det danske bidrag med landene i koalitionen. Jeg vil jo ikke lægge skjul på, at det her, det er en farlig og en krævende mission. Forholdene er vanskelige, og terrororganisationen IS er en slagkraftig og en skånselsløs organisation.

Jeg har her til formiddag været i kontakt med alle partilederne, og regeringen har indkaldt Udenrigspolitisk Nævn til møde senere i dag, for at rådføre sig med nævnet om sagen. Og på den baggrund, så forventer jeg, at der vil være bred opbakning til missionen.

Det er også klart, at et dansk bidrag med F-16 fly og træning skal selvfølgelig besluttes af Folketinget, og jeg har derfor i dag kontaktet Folketinget for at undersøge, om vi kan behandle beslutningsforslaget allerede i næste uge.

Jeg vil også godt understrege, at terrororganisationen IS kan ikke bekæmpes med militære midler alene. Politiske løsninger er en forudsætning for, at vi kan få bæredygtig fred og stabilitet i både Irak og Syrien, og det betyder bl.a., at regeringen i Irak skal omfatte alle grupperinger i landet.

Danmark vil samtidig også bidrage til at imødegå den voldlige ekstremisme, som udvikler sig i regionen, det betyder, vi skal bekæmpe terrorfinansiering, og i sidste uge præsenterede regeringen jo så også en styrket indsats mod de fanatikere, som vælger at drage af sted for at blive en del af IS og andre ekstremistiske organisationer. Sidst, men ikke mindst, så yder Danmark også et omfattende humanitært bidrag, både til Syrien, og i Syrien og i Irak. Regeringen har netop afsat yderligere 55 millioner kr. til den humanitære indsat i Syrien og i nærområdet. Og igennem de seneste år har vi faktisk brugt 800 millioner kr. på konkrete indsatser i netop Syrien. Danmark bidrager dermed militært, politisk og militært til at løse opgaven med at fjerne truslen fra terrororganisationen IS. Det betyder også, at Danmark igen viser, at vi er et land, vores allierede kan regne med. Det er i regionens interesse, men det er bestemt også i Danmarks interesse.

Så er det op til jer!

Spørger: Du håber, at man kan indkalde Folketinget og få et beslutningsforslag vedtaget allerede i næste uge. Hvor hurtigt betyder det, at flyene vil kunne være på vingerne?

Statsministeren: Flyene kan være på vingerne, så snart vi har en vedtagelse i Folketinget. Det er heldigvis sådan, at de kan leveres ganske hurtigt, så det skulle være så snart vi har en vedtagelse i Folketinget.

Spørger: Vil det sige allerede i næste ude?

Statsministeren: Ja!

Spørger: I den aktion, vi deltog i i Libyen med 6 F-16 fly, det virker som om, den minder meget om denne her. Der bidrog Danmark massivt med, jeg tror, det var omkring 600 bombetogter. Vil det være lige så massivt, som du ser det – dét, der nu skal ske i forbindelse med IS i Irak?

Statsministeren: Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt og sige, hvor massivt det vil være, men vi skal regne med, vi er dernede for at gøre et stykke arbejde, og dét vil selvfølgelig også sige, at når vi sender 7 F-16 afsted, så kommer de i anvendelse, der er behov for dem, og man ved, at man kan regne med, at de også er fuldt ud i stand til at løse den opgave, som de jo også var i Libyen.

Spørger: Hvor længe tror du, flyene skal være udstationerede?

Statsministeren: Foreløbig, så skal det være op til 12 måneder, det er i hvert det, vi lægger op til i det beslutningsforslag, vi kommer med til Folketinget, og det fornemmer jeg, at der er opbakning i Folketinget.

Spørger: Det her, det er jo noget ...

Statsministeren: Jeg tror, vi tager den næste ...

Spørger: Tror du ikke, danskerne er ved at være trætte af at være krig?

Statsministeren: Jeg tror, der er rigtig mange danskere, som er dybt bekymrede over en terrororganisation som IS, som jo har vist sig at være helt uden omtanke og medfølelse og menneskelige følelser i forhold til den måde, de vælger at opføre sig på. Og dét, at det er en terrororganisation, som har territorie, som har finansiering, og som åbenbart også har nogen ekstremistiske følgere, så der er ikke nogen mulighed i denne her situation at vende hovedet og håbe på, at det går væk. Hvis vi vil sikre os selv, så bliver vi nødt til sammen med vores alliancepartnere at reagere i den her situation. Så jeg tror rigtig mange danskere er trætte af, at der findes ekstremister, som på denne her måde terroriserer hele verden, men jeg tror også, de fleste danskere bakker op om, at vi kan ikke bare lade som ingenting, for det går ikke væk af sig selv, vi bliver nødt til aktivt at bekæmpe IS, og jeg er meget tilfreds med, at der nu er en bred koalition – også omfattende lande i regionen, som vil være med til konkret og handlekraftigt at bidrage til det.

Spørger: Men skal vi altid sige ja, når USA bliver nævnt?

Statsministeren: Jeg ser det slet ikke på den måde. Det her, det er en bred koalition af lande, som vælger at handle i forhold til en rædselsfuld terrororganisation – og jeg kan ikke genkende det billede. Jeg er tværtimod meget tilfreds med, at amerikanere igen har taget lederskab i forhold til at bekæmpe en rædselsfuld terrororganisation, som jo ikke bør eksistere i vores verden.
Ja!

Spørger: Nu siger du, at du også skal gøre det for at beskytte os selv, hvad med sikkerhedsniveauet i Danmark – kommer der nogle ændringer?

Statsministeren: Vi har jo allerede en sikkerhedsvurdering af den slags, så det er klart, at det er vi hele tiden opmærksomme på at undersøge sikkerhedsituationen også i Danmark. Ligesom man er det i andre vestlige lande.

Spørger: Nu siger du, at du lægger op til 12 måneder. David Cameron har lige været ude at sige, at han forventer, det her kommer ikke til at tage måneder, det kommer til at tage år. Hvorfor kun 12 måneder så?

Statsministeren: Kun.... 12 måneder er jo egentlig ganske lang tid, og vi kan jo ikke sige, hvad der sker efter det, men nu har vi lagt op til det, at det skal være op til 12 måneder, og så må vi jo drøfte situationen hen ad vejen, om der er behov for yderligere tid, men 12 måneder er faktisk ganske lang tid.
Ja!

Spørger: Når danske F-16 fly ikke skal bombe i Syrien, skyldes det så, regeringens bekymring folkeretsligt ved at gå ind der – i modsætning i Irak?

Statsministeren: Vi er blevet bedt om at bidrage i Irak. Vi blev bedt om at bidrage i Irak. Det passer godt med det, som koalitionen ønsker. Og i forhold til Irak, så har vi en konkret anmodning fra den irakiske regering, som gør, at vi der folkeretligt er fuldstændig på sikker grund, men det er ikke årsagen til ... det er ikke folkeretten, der er årsag til, at vi ikke går ind i Syrien også.

Spørger: Kan du sige, om de rådgivere, som skal hjælpe de irakiske soldater og kurdere, er det specielstyrker, ligesom det har været i Afghanistan og andre lande?

Statsministeren: Vi har endnu ikke tilstrækkelig information om den træningsopgave til at kunne sige, hvem det er, der skal bidrage med træning, så på nuværende tidspunkt kan vi ikke udelukke noget. Dét, vi kan udelukke, det er, at de skal i kamp, når de befinder sig i Irak. Det er slet ikke dét, de skal. De skal bistå til træning af irakere og kurdere i Irak.

Spørger: Kan du sige noget om, hvor mange der skal sendes af sted?

Statsministeren: Nej, det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har jo behandlet den her ... vi fik anmodningen fra amerikanerne i går aftes, og vi samler så Nævnet i dag, og det betyder også, at der er nogle udeståender i forhold til særligt denne her træningsmission, hvad skal den bestå af, hvad er der behov for fra dansk side, men der bliver et beslutningsforslag i næste uge.

Jeg tror, vi tager den næste!

Ja!

Spørger: I Libyen, der kostede det for 7 måneder, 600 millioner kroner – over 600 millioner kroner – at have 6 kampfly af sted. Altså, hvor skal pengene komme fra til de her 7 kampfly, som skal være af sted på ubestemt tid? Og vil man fortsætte den mission med Herkulesflyet, som allerede koster 15 millioner kroner om måneden?

Statsministeren: Vi fortsætter naturligvis med at transportere humanitær bistand og våben, som vi har sagt at vi ville, og hele rammen for det her, det er selvfølgelig vores almindelige forsvarsbudget, som skal kunne rumme denne slags missioner. Og der er ikke nogen, der kan forberede sig på den slags ting. Der er ikke nogen, der kan forberede sig på, at der er en terrororganisation som IS, som skal bekæmpes. Men vi er nødt til at handle, når behovet er der, og det er der nu. Vi indgår i en bred koalition, som i fællesskab har besluttet at handle.

Spørger: I Libyen-missionen var der ret hurtigt historier ude om, at lagrene fra bomber var udtømt i løbet af ganske kort tid. Er de ligesom fyldt op – har vi ligesom det, eller er det noget, man skal ud at købe igen?

Statsministeren: Det er mit indtryk, at vi er fuldt ud i stand til at gennemføre den operation, vi har sagt, vi vil. Man jeg vil anbefale, at de nærmere spørgsmål om lagre af bomber, at de stilles til forsvarsministeren.

Spørger: Og som jeg lige hører, kan du sige noget om, hvor bred den internationale alliance egentlig er, for så vidt angår europæiske lande?

Statsministeren: Ja, i forhold til dem, der har meldt sig på banen indtil videre, og det går jo meget stærkt det her, så der kan komme yderligere til, så er det jo i Europa, så er det Frankrig, Storbritannien, som behandler sagen i dag, tror jeg, i Det britiske Parlament. Holland og Belgien, der har meldt sig på banen, og nu kommer Danmark jo så også til.

Ja!

Spørger: Når forslaget er gennem Folketingssalen, og som du forventer bliver vedtaget, hvordan vil du så beskrive situationen vi er i – er vi så i krig?

Statsministeren: Vi har stillet os på den irakiske regerings side i kampen mod terrororganisationen IS, så vi har en indædt kamp imod terrororganisationen IS, og vi har stillet os på den irakiske regerings side i den kamp.

Spørger: Men er vi i krig?

Statsministeren: Teknisk set er vi jo ikke i krig, fordi IS er ikke et land, men vi er i en kamp, som vi gerne ville vinde imod terrororganisationen IS, og vi har stillet os på den irakiske regerings side i forhold til at vinde den kamp.

Ja, sidste spørgsmål!

Spørger: Der er lige et yderligere spørgsmål i forhold til det her med Irak contra Syrien. Skal det forstås sådan, at den danske regering ikke er blevet bedt om også at deltage aktivt i Syrien, og så det sidste spørgsmål – hvis den anmodning kommer, er man så klar til at imødegå den?

Statsministeren: Nu tager vi en ting ad gangen. Vi er blevet bedt om at bidrage i Irak, og som jeg også siger, så er den arbejdsdeling, der tegner sig på nuværende tidspunkt, det er, at det er amerikanerne sammen med landene i regionen, som opererer i Syrien, mens de vestlige lande opererer i Irak. Det er den arbejdsdeling, der tegner sig på nuværende tidspunkt. Vi skal ikke udelukke noget, det skal vi ikke i de her situationer, men det er dét, vi går til Folketinget med, at vi sender 7 F-16 fly af sted, som skal operere i irakisk luftrum.

Tak for nu.”