Pressemøde den 27. april 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet, hvor vi her til formiddag har behandlet de absolut sidste lovforslag, der skal fremsættes i denne folketingssamling. Jeg skal trække tre frem.

Skatteministeren har fået tilslutning til at fremsætte et lovforslag om den såkaldte udligningsskat, der udmønter den aftale, der blev indgået om en skattereform for et år siden. Den fuldt finansierede skatte- og afgiftsomlægning, der hæver skatten på det, vi vil have mindre af – forurening og energiforbrug og sænker skatten på det, vi vil have mere af – virkelyst og arbejde. Satsen for udligningsskatten, den er på 6 procent i perioden 11 til 14, og så udfases den så med 1 procent om året frem til 2020, så der er her fundet en rimelig løsning. Jeg har jo noteret mig, at Socialdemokratiet taler om, at den her – den skal have et ordentligt nøk mere, hvis det stod til dem.

Indenrigs- og sundhedsministeren fremsætter et lovforslag om grundskyldspromille for ejendomme, der benyttes til landbrug, til gartneri, til planteskole, til frugtplantager eller skovbrug – den nedsættes med 5,1 promillepoint pr. 1. januar 2011, fuldt finansieret lønsumsafgift på den finansielle sektor og en håndsrækning til et trængt landbrugserhverv og en følgeindustri, som beskæftiger 150.000 danskere.

Og så har transportministeren fået tilslutning til at fremsætte et lovforslag om, at bestyrelsen for Banedanmark nedlægges. Det sker for at skabe et stærkere ledelsesmæssigt fokus på rettidighed, ikke mindst på Kystbanen.

Og med dagens ministermøde har vi så gjort vores arbejde færdigt for så vidt angår lovgivningsarbejdet. Der er stadig meget andet at gøre. Og lad mig fremhæve to meget vigtige politiske begivenheder i den uge, vi nu har taget hul på. Nemlig for det første det russiske statsbesøg og for det andet torsdagens folketingsdebat, som jeg ser utrolig meget frem til om den økonomiske politik.

Her senere i dag, der indleder Medvedev sit statsbesøg i Danmark. Det er det første officielle præsidentbesøg fra russisk side i Danmark. Man skal tilbage til mit fødselsår for senest at finde et besøg fra en russisk leder på det niveau, et uofficielt arbejdsbesøg ved Khrusjtjov. Men nu er det altså den russiske præsident, der flyver ind her i eftermiddag. Og det er i sagens natur et besøg, jeg lægger overmådig stor vægt på. Rusland er et naboland. Rusland er en strategisk partner. Og besøget her i dag og i morgen er jo en stærk understregning af, at det dansk-russiske forhold i øjeblikket er inde i en meget positiv udvikling på alle niveauer. Det vidner om, at vi fører en dialog også på tværs af eventuelle meningsforskelle. Besøget afvikles jo i en tid, hvor begge lande står med økonomiske udfordringer. Vi står midt i en svær tid, og derfor er det naturligt, at besøget præcis også har et stærkt fokus på det økonomiske samarbejde. I morgen deltager præsidenten og jeg i en større erhvervskonference og senere på dagen overværer vi åbningen af det nye dansk-russiske businessforum. Jeg ser også meget frem til at føre politiske samtaler med præsident Medvedev i morgen her i Statsministeriet forud for den frokost, jeg sammen med min kone Sólrun er vært for for præsident Medvedev og hans hustru. I den forbindelse underskriver vi også en moderniseringsaftale, som er en fælles forståelsesramme for det videre samarbejde både politisk og økonomisk.

Torsdag skal der være en meget spændende debat i Folketinget. Her har hele oppositionen – ja størstedelen af oppositionen – Det Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet fundet sammen om at stille spørgsmål til regeringen. Og det er jo flot. Det lyder, hvordan agter regeringen at tilrettelægge den økonomiske politik, således at der skabes grundlag for fornyet vækst og beskæftigelse, for overholdelse af EU’s konvergenskrav og for langsigtet holdbarhed i dansk økonomi. Det er jo et interessant spørgsmål. Og man forstår godt, de rejser det, og retter det mod regeringen, fordi det er jo aktuelt i dansk politik det eneste sted, man kan få et klart svar på det spørgsmål.

Regeringen har jo fremlagt et meget klart og offensivt bud på, hvordan vi nu kommer videre på den anden side af den krise, vi efterhånden kan se deadline for. Vi kan se, at vi kommer fri af krisen med færre menneskelige omkostninger end det, vi havde frygtet. Men er så til gengæld også i en situation, hvor vi har udsigt til at tabe 200.000 private arbejdspladser – meget optaget af, at vi får håndteret det på en sådan måde, at vi får væksten igen. Det kræver, at vi for en stund holder de offentlige udgifter i ro. Det må ikke føre til stilstand, og derfor har regeringen helt åbent og ærligt fremlagt behovet for en omprioritering – 10 mia. kr. som flyttes fra den ene del af den offentlige sektor til den anden del af den offentlige sektor, så vi fortsat kan prioritere sundhedsområdet, uddannelses- og forskningsområdet og de svage grupper. Over for det er der jo i bedste fald larmende tavshed, hemmelige skuffeplaner og en masse polemik. Senest så man det jo på SF’s Landsmøde, hvor Villy Søvndal satte sig i spidsen for at tegne et falsk billede af den offentlige sektor. Han sagde bl.a. i sin landsmødetale, eller han talte i sin landsmødetale om det samfund, hvor drengen, der falder ned fra klatrestativet skal opgive sit forsikringsnummer for at få hjælp. Og jeg ved ikke præcis, hvad det er for et samfund, han taler om. Jeg kender ikke nogen i det danske samfund, jeg kender ikke et parti, et medlem af Folketinget, der går ind for et sådant samfund. Men det er klart, at man kan blive så trængt, at man er nødt til at ty til falske skræmmebilleder, fordi virkeligheden viser et andet billede, man ikke bryder sig om. Hvis man fx tager sundhedsområdet, så er sandheden jo den, at sundhedsvæsenet aldrig har været mere effektivt, det er ikke det samme som, at der ikke er skønhedspletter, men det har aldrig været mere effektivt. Der behandles i dag 115.000 flere danske patienter om året, end før regeringen kom til. Og ventetiden for en behandling er barberet ned med ca. 30 dage. I min optik er det en hån mod de mange dygtige ansatte i hvide kitler og tale om et falsk samfundsbillede, hvor man skal have sit forsikringsnummer for at kunne få behandling. Men det var, hvad der lød fra SF’s Landsmøde sammen med en del overbud – helt konkret forslaget til 2,4 mia. totalt ufinansieret om, at der nu skal to lærere ind i alle klasser. Jeg synes selvfølgelig, det er interessant, at de tre partier kan enes om at stille et spørgsmål til regeringen. Og vi svarer meget gerne på det, og vi ser meget frem til debatten torsdag. Men jeg synes ærlig talt, at det ville klæde oppositionen, det ville klæde S og SF, hvis de inden på torsdag fremlægger deres økonomiske politik. Når jeg følger dagspressen og forskellige sociale medier, så kan jeg jo se, hvordan den økonomiske politik man øjensynligt arbejder på at lave, den er formuleret over for fagbevægelsen. Nu må tiden være kommet, hvor også danskerne har et krav på at få indblik i det, og det giver ikke megen mening at have en diskussion omkring den økonomiske politik i Folketinget på torsdag, hvis det kun er regeringens politik, der er kendt. Så fra min side altså en stærk opfordring til, at denne hemmelige skuffeplan, der øjensynlig indebærer flere skatter på et i forvejen trængt erhvervsliv, at den kommer på bordet, sådan at vi kan få en åben og ærlig politisk diskussion i det danske samfund.

Det tror jeg skal være mine ord til en start, og så er jeg åben for spørgsmål.

Værsgo Kaare!

Spørger: Er statsministeren enig med Søren Espersen i, at det at få Ole Sohn som minister, hvis det skulle ske, er det samme som at ville have fået Frits Clausen eller Johnny Hansen fra Greve som minister på et tidspunkt?

Statsministeren: Sådan tror jeg ikke, at Søren Espersen har udtrykt det, sådan har jeg i hvert fald ikke lyttet til det. Jeg må sige, at jeg bruger ikke megen af min vågne tid på at forholde mig til en situation med Ole Sohn som minister. Jeg bruger tiden på at koncentrere mig om at løse mit eget arbejde og bilder mig ind, at hvis jeg gør det godt nok, så opstår den situation slet ikke.

Spørger: Men kan du følge Søren Espersen?

Statsministeren: I hvad?

Spørger: I hans angreb på Ole Sohn.

Statsministeren: Det jeg hører, Søren Espersen har efterlyst i øvrigt for et års tid siden i en kronik i Jyllands-Posten, det er en debat om kommunismens betydning for verdenssamfundet. Det synes jeg selv er en mægtig relevant debat. Vi har taget et historisk opgør med nazismen, og det var bestemt nødvendigt. Vi mangler på mange måder at tage et tilsvarende opgør med kommunismen. Jeg er jo selv ung i en tid, hvor jerntæppet bestod, det var dengang Ole Sohn var formand for Danmarks Kommunistiske Parti – kender utrolig mange ungkommunister fra den tid, som nu indtager spændende positioner rundt omkring i samfundet. Jeg må bare sige, at dengang der havde de ... dengang der havde de i hvert fald et livssyn og en holdning, som ligger mig utrolig fjern. Og det er jo et historisk faktum, at hvis man ser på kommunismen som -isme, så er det jo en -isme, der har mindst lige så mange liv på samvittigheden som nazismen.

Spørger: Burde de sige undskyld?

Statsministeren: Det skal jeg jo ikke gå og blande mig i, hvad man vil sige undskyld for. Hvis man er bleget klogere, så er det vel rimeligt at få det formuleret. Hvis man ikke er blevet klogere og ikke synes, man har noget at undskylde, så skal man selvfølgelig lade være. Det må enhver jo afgøre med sig selv.

Spørger: Et andet emne, det er, at det ser nu ud til, der opstår en Fællesliste af utilfredse borgere fra udkantsdanmark, og det burde jo egentlig være Venstreland, det der udkantsdanmark. Hvad vil du gøre for at forhindre, at den æder dine vælgere?

Statsministeren: Jeg betragter Fælleslistens fremkomst som en klar markering fra udkantsdanmark om, at vi ikke må glemme dem. Regeringen har, fra vi kom til, haft fokus på udkantsdanmark. Vi har taget en stribe initiativer, i modsætning i øvrigt til de partier, som nu blander sig i koret. Jeg lagde mærke til, at også Socialistisk Folkeparti her gik på banen i weekenden – fx pege på, hvordan vi meget målrettet har øget fradraget for transport i udkantsområdet, sådan det er muligt at bo i udkantsdanmark, det står jo i øvrigt i skærende kontrast til det forslag, som Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet har lagt frem om at brandbeskatte privatbilisme i yderområderne. Vi har i forbindelse med kommunalreformen og den efterfølgende flytten rundt på statslige arbejdspladser haft meget fokus på, hvordan vi kunne flytte statslige arbejdspladser ud. Jeg kan glæde mig over den regionalpolitiske redegørelse som indenrigs- og sundhedsministeren fremlægger om meget kort tid, og som vi jo behandlede på regeringsmødet i dag viser, at det eneste sted, hvor der har været et fald i statslige arbejdspladser, det er i Københavns by. Men mere skal gøres, og derfor arbejder vi i øjeblikket også målrettet på et udspil om Danmark i bedre balance. Det handler om at skabe bedre vækstvilkår derude, det handler om at skabe uddannelsestilbud. Vi sidder i øjeblikket og ser på muligheden af at etablere en lægeuddannelse i Aalborg. Og så handler det jo også om den økonomiske politik, for vi har jo kunnet glæde os over en årrække, hvor der også har været vækst i beskæftigelsen i udkantsdanmark – i høj grad i den private sektor. Men det er lige så klart, at de dele af Danmark, der først og hårdest er blevet ramt af den økonomiske krise, det er udkantsdanmark, det er dér, man har tabt industriarbejdspladser, det er dér, man oplever et trængt landbrug. Det er præcis også derfor, at vi i sidste uge har lagt en pakke frem i forhold til dansk landbrug, som er et kerneerhverv, der beskæftiger mange, ikke så mange direkte som tidligere, men rigtig mange når man ser på følgeindustri. Vi ønsker ikke at lade dansk landbrug gå ned, og derfor altså et målrettet initiativ der. Derfor også en stærk understregning af at føre en offensiv økonomisk politik, der sikrer, at vi får vækst i det private erhvervsliv igen.

Så kan jeg jo se, at Fælleslistens fremkomst jo i høj grad skyldes hele sygehusdebatten, og jeg har klart fokus på, at de beslutninger, vi har truffet på sygehusområdet, og som jeg står fuldstændig ved, fordi de er nødvendige for at sikre et endnu bedre velfungerende sundhedsvæsen, hvor vi kan behandle de syge, at det også afleder nogle spørgsmål om tryghed i lokalsamfundet. Og derfor indleder indenrigs- og sundhedsministeren allerede i næste uge forhandlinger med Dansk Folkeparti om, hvordan vi får sat adresse og indhold på de 600 mio. kr., vi har sat af til at følge op på den sygehusplanlægning, regionerne har foretaget. Fordi den jo åbenlyst efterlader visse dele af Danmark i en følelse af utryghed, som man er nødt til at tage alvorligt.

Ja værsgo!

Spørger: Er Brian Mikkelsens udtalelser om, at vi skal tænke os godt om inden frasalg af DONG på nogen måder udtryk for sådan en ny holdning eller ny politik fra regeringens side omkring, hvordan frasalget af DONG skal forløbe?

Statsministeren: Nej, jeg kan med stolthed i stemmen sige, at det er ikke udtryk for nogen nyskabelse, at vi i regeringen tænker os om, inden vi træffer beslutninger.

Spørger: Men det Brian Mikkelsen siger omkring frasalg af DONG, altså er det udtryk for nogen ... at regeringen er ved at ændre holdning til frasalg af DONG?

Statsministeren: Finansministeren har jo over for forligskredsen klart tilkendegivet, at vi har ikke nogen aktuelle børsintroduktionsovervejelser omkring DONG. Det er sat på standby. Hvis der opstår en situation, hvor vi vurderer, at der på ny skal sættes gang i det, så vil der jo være en forudgående drøftelse med partierne. Det økonomi- og erhvervsministeren siger om, at man skal tænke sig om, inden man privatiserer, det forekommer mig at være sund logik. I øvrigt er det jo sådan, at de to konkrete privatiseringer, han har løftet – altså TDC og Københavns Lufthavn, det er jo privatiseringer, som Nyrup-regeringen i sin tid foretog.

Spørger: Er du enig med Brian Mikkelsen i, at det var en fejl at privatisere telenettet og Københavns Lufthavn?

Statsministeren: Jeg har ikke et indtryk af, at økonomi- og erhvervsministeren har sagt, at det var en fejl, altså økonomi- og erhvervsministeren har fremadrettet sagt, at man skal tænke sig om, og så har han peget på nogle følgevirkninger af den måde, man tilrettelagde privatiseringen på, som han finder uhensigtsmæssig. Jeg vil gerne sige omkring Københavns Lufthavn, der blev der jo i sin tid foretaget et frasalg, hvor staten gik ned som minoritetsaktionær, men sikrede sig, at ingen kunne opkøbe majoriteten. Det var den politiske vilje bag dén privatisering. På grund af nogle åbningsskrivelser, der kom fra kommissionen måtte man så træde tilbage på det synspunkt, og det førte så til, at en række private solgte deres aktier, sådan at der nu opstod en ny majoritetsaktionær med de problemer, der har været med det, men det var ikke den politiske hensigt.

Ja værsgo!

Spørger: Nu nævner du, at tiden er kommet til at skabe vækst i den private sektor, det er det, der er formålet nu. Men jeg forstår ikke helt – altså hvordan er det egentlig, at en omfordeling på 10 mia. kr. inden for den offentlige sektor skaber vækst i den private sektor?

Statsministeren: Jamen det gør den skam heller ikke alene, men det er en del af det, fordi at det der skal skabe væksten og få sat fokus på fundamentet under velfærdssamfundet i Danmark, det er, at vi holder ro i den offentlige sektors vokseværk. Det er i øvrigt af kærlighed til den offentlige sektor. Jeg er et barn af det danske velfærdssamfund. Jeg sætter utrolig meget pris på det. Kan ikke forestille mig nogen anden konkurrencedygtig samfundsmodel. Men vi har bare behov for at få den realisme tilbage i dansk politik, og forudsætningen for, at vi kan bygge ud med fælles servicetilbud, det er, at der er et stærkt fundament af privat foretagsomhed, privat eksport, private virksomheder.

Krisen har forrykket den balance. Og derfor er vi i en periode nu nødt til at trække vejret ind for så vidt angår den offentlige sektors vokseværk. Hvis vi skal have det til at gå hånd i hånd med, at den private sektor kan vokse, så er vi nødt til inden for den ramme, at det offentlige forbrug ikke stiger – at få flyttet ressourcerne derhen, hvor samspillet mellem den offentlige og den private sektor er stærkest. Det er bl.a. derfor, vi har sagt, at vi skal finde de penge, der skal til for, at vi fortsat kan løfte vores indsats på forskningsområdet på uddannelsesområdet, fordi det er jo sådan set det, der er med til at nære den private sektor og gøre den private sektor konkurrencedygtig. Men grundlæggende handler det jo om, at den anden vej at gå som øjensynlig er Socialdemokratiets og SF’s, altså det svæver i det uvisse, fordi planerne forbliver hemmelige, men det går jo øjensynligt ud på at øge skatterne på danske virksomheder, at øge skatterne på dansk arbejdskraft, og vi har altså i en årrække oplevet, at vi har tabt konkurrenceevne. Krisen har understreget det meget, meget, meget tydeligt, og derfor kan det aldrig være vejen frem, hvis vi vil genskabe danske virksomheders konkurrencekraft, at vi øger de økonomiske byrder på danske virksomheder.

Spørger: Men altså nu nævner du selv, at der er gået 200.000 job tabt i krisen og at mange af dem formentlig ikke kommer tilbage, det er i hvert fald hvad eksperterne mener. Hvordan vil du genskabe de job. Altså mangler der ikke en plan for at styrke den private sektors vækst?

Statsministeren: Det handler grundlæggende jo om at skabe konkurrencedygtige rammer omkring dansk erhvervsliv. Det er derfor, at vi har lavet en stor skatteomlægning, som har gjort, at skatten på arbejde er faldet. Det er derfor, at vi af flere omgange har sat erhvervsskatten ned, så den er konkurrencedygtig med de andre lande, hvor virksomhederne alternativt kunne overveje at placere sig – det skal vi stå vagt om.

Så skal vi skabe et mere produktivt dansk samfund. Der er nødt til at være en arbejdsdeling, hvor erhvervslivet tager sig af produktiviteten i det private erhvervsliv. Jeg glæder mig over, der i sidste uge blev sluttet nogle meget, meget ansvarlige overenskomster, hvor lønmodtager og arbejdsgiver har sagt til hinanden – nu er vi nødt til at holde lønnen i ro, fordi i en situation hvor vi taber arbejdspladser og taber konkurrencekraft, der kan opskriften ikke være at gøre dansk arbejde dyrere. Det er jo også derfor, at Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiets bud om så at komme bagefter at sige – jamen det kan da godt være, at det private arbejdsmarked lavede noget, der minder om en reel nulløsning, men det er vi ligeglade med, fordi nu lægger vi bare skatter og afgifter ovenpå. Det her det er gift for den udvikling.

Så skal vi selvfølgelig se fordomsfrit på, om samspillet mellem den offentlige og den private sektor fungerer. Det er derfor, vi har nedsat et vækstforum. Jeg har meget øje for, at de 40 mia. kr., vi har løftet ind via globaliseringsaftalen måske med fordel kan målrettes mere. Vi diskuterer i Vækstforum, hvordan vi kan have et skarpere fokus på vækstbrancherne – altså ikke noget med at ”pick the winners” på virksomhedsniveau eller teknologiniveau, men hvordan vi kan udpege de brancher, hvor Danmark har styrkepositioner, og hvor vi kan satse på et større strategisk samarbejde. Vi skal se på, hvordan vi fremmer muligheden for at få udenlandsk kapital til Danmark. Vi skal se på, hvordan vi i højere grad kan gøre brug af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Altså der er en stribe af initiativer, der skal til. Men i bund og grund – og det er jo dér, den politiske kløft i Danmark står i øjeblikket, der handler det om, hvorvidt man skal festligholde tabet af 200.000 private arbejdspladser ved at gøre det vanskeligere at lave private arbejdspladser, eller om man skulle forholde sig realistisk til det og sige – i en situation hvor vi har tabt konkurrencekraft, der nytter det altså ikke noget at lægge flere byrder på dansk erhvervsliv, der bliver vi så nødt til at gøre det, der er alternativet, det eneste realistiske alternativ – nemlig for en stund at acceptere, at den offentlige sektor ikke vokser og så til gengæld have modet til at prioritere. Og det er jo det nye vilkår i dansk politik, at hvis man vil noget mere det ene sted, så må man noget mindre det andet sted.

Spørger: Sidste spørgsmål. VK- regeringen lovede en innovationsstrategi sidste efterår, men vi har ikke rigtig set den endnu. Hvordan står det til med den?

Statsministeren: Ja, den er på vej sammen med en stribe andre tiltag fra Økonomi- og erhvervsministeriet.

Ja værsgo!

Spørger: Per Stig Møller takkede ja tak til mødet i Arctic Circle og sagde, det var et godt og vigtigt møde. Var det det rigtige svar?

Statsministeren: Det var jo det svar, Per Stig gav. Så det har selvfølgelig i situationen været det rigtige svar.

Spørger: Var det så et forkert svar Lene Espersen gav senere hen?

Statsministeren: Det var det svar, hun gav. Så det må i situationen have været det rigtige svar.

Jeg kan godt se, at man forsøger at genoplive denne her historie. Altså set fra min stol, så kan der ikke trækkes mere langhalm på det. Jeg kan ikke bidrage med mere.

Spørger: Men virker det ikke lidt besynderligt, også på Ekstra Bladets læsere i dag så, at der er givet to så forskellige vurderinger tilsyneladende af to udenrigsministre inden for så kort tid?

Statsministeren: Men der er jo ikke noget nyt i den sag. Altså for at der overhovedet kan blive en historie – at en har meldt afbud, så er der jo nødt til i første række at være én, der har meldt sig til, ellers så kunne historien jo ikke være der. Altså med respekt for at prøve at trække denne her sag længere må jeg sige, at jeg kan ikke bidrage med mere.

Ja værsgo Dan!

Spørger: Har du en kommentar til de reaktioner, der er kommet fra kommunerne på regeringens planer om, at de skal spare to procent over tre år og 8.000 arbejdspladser. Det virker jo som om, der er tale om massive besparelser og store fyringsrunder.

Statsministeren: De skal ikke spare to procent. De skal spare nul procent i 2011 og trekvart procent i 2012 og trekvart procent i 2013. Det bliver ikke to procent. Det bliver 4 mia. Og det er ikke en opgave, man skal undervurdere, fordi det betyder altså, at man skal gå fra et forbrug på 230 mia. til et forbrug på 226 mia., og det er naturligvis en udfordring, at man frem for at have 450.000 ansatte skal reducere stillingsantallet med 8.000, det er en udfordring, og den forklejner jeg ikke. Og jeg kan godt forstå, at landets borgmestre helst ville have været den opgave uden. Det ville jeg også helst. Altså jeg er ikke drevet af et ønske om, at vi nu skal reducere den offentlige sektor. Jeg er stærk tilhænger af, at vi har en stor og stærk offentlig sektor, der tager hånd om de svage, tager hånd om de syge, giver børn en god start på tilværelsen. Jeg må bare konstatere, at den økonomiske krise har fået fundamentet under den offentlige sektor til at krakelere. Og for en stund kan man selvfølgelig så godt vælge at bygge videre ved at tage sten fra fundamentet og putte op. Og så kan man bygge videre. Men på et tidspunkt så vælter hele huset fra hinanden. Jeg ønsker at fremtidssikre et stærkt velfærdssamfund, en stærk offentlig sektor ved at sige det der er nødvendigt i situationen, nemlig at for en tid må vi holde igen. Og det er en udfordring. Og jeg håber naturligvis, at landets borgmestre og landets kommunalbestyrelsesmedlemmer og landets offentlige ansatte vil gå positivt ind i det her. Jeg kan se, at en undersøgelse for ganske nylig, jeg tror, den blev foretaget af danske kommuner viste, at både landets borgmestre og landets kommunaldirektører – lidt mere landets kommunaldirektører end landets borgmestre – mente, at der fortsat var et rationaliseringspotentiale i landets kommuner.

Spørger: Forstår du godt, at man i det private erhvervsliv undrer sig over, at man piver på den måde i kommunerne, når man tænker på, at der er 200.000 arbejdspladser, der er gået tabt i det private erhvervsliv. Og de fleste virksomheder ville vel kunne foretage den slags besparelser nærmest med et fingerknips.

Statsministeren: Jeg tror, man skal have respekt for hinandens roller. Men det er jo rigtigt, at det private erhvervsliv har tabt mange arbejdspladser. Og det er jo rigtigt, at mange af de virksomheder, der nu melder ny optimisme, det er jo virksomheder, der har brugt krisen til at fintune nogle processer til med fuldstændig friske kriseskabte øjne og se på, hvordan løser vi opgaverne. Og det har gjort, at en del af dem nu melder om fornyet håb for fremtiden. Det er så deres opgave.

Vi står nu med en anden opgave, og det er, at vi i en periode er nødt til at holde ro på det offentlige forbrug. Det er ikke let, men det er nødvendigt. Fandtes der en smartere vej, hvor man kunne knipse det her væk, så ville jeg ubetinget have valgt det – det gør der ikke. Og det er også derfor, det er så forstemmende for den politiske debat i Danmark, at gaveboden fortsat står på vid gab, altså senest på SF’s Landsmøde, hvor man dels altså formulerer falske skræmmebilleder om, hvad Danmark er for et samfund og med den anden hånd, altså det var bare det ene konkrete løfte, der blev stukket på bordet – 2,4 mia. kr. til to-lærerordning i den danske folkeskole, selvom der stort set ikke er nogen ledighed blandt danske skolelærere, så skal der altså ansættes nogle flere – 2,4 mia., pengene er der ikke.

Tiden er nu kommet, hvor også oppositionen må stå til ansvar for deres økonomiske politik, hvis de har en.

Ja værsgo!

Spørger: ... Lene Espersen ... Er det efter din opfattelse i orden, at i det afbud, hun giver til canadierne, der begrunder hun med ministerskift, tidligere indgået forpligtelser og partilederforpligtelser, når virkeligheden er, at hun tager på ferie. Synes du, der er sammenhæng i de to ting?

Statsministeren: Altså som jeg svarede lige før, jeg kan ikke bidrage med mere til at have denne historie kørende fortsat. Jeg tror alt, hvad der kan siges om den, er sagt.

Spørger: Må jeg så spørge til en anden ...

Statsministeren: ... ja!

Spørger: Vi har lavet en måling, som vi har sendt ud her til morgen, som viser, at danskerne ikke er særligt begejstrede for besparelser på kernevelfærden. Der foreslog Jacob Jensen, at de her fire mia., man skal finde i kommunerne, der kan man bl.a. finde dem ved at spare på folkeskolen. Synes du, det er en god ide?

Statsministeren: Men jeg kan da så sandelig godt forstå, at danskerne ikke er særlig glade for, at der skal spares på kernevelfærden. Altså det er jeg da heller ikke glad ved. Altså jeg elsker det danske samfund. Jeg vil ikke stå her i dag som landets statsminister, hvis ikke det havde været for velfærdssamfundet Danmark. Jeg ville ikke have fået en uddannelse, hvis det ikke havde været for velfærdssamfundet Danmark. Jeg holder meget af det her samfund. Jeg er da dødærgerlig over, at en internatonal krise har slået benene væk under os og eroderet det fundament, det stærke velfærdssamfund hviler på, sådan at vi for en tid må trykke lidt på pauseknappen. Det er jeg da ked af. Det er jeg oprigtig ked af. Og den ærgrelse, den må jo bruges som et anspor til, at når vi nu i en periode ikke kan vokse, så må vi prøve at gribe opgaven an på en sådan måde, at det bliver mest muligt nænsomt. Det er jo præcist derfor, vi har givet kommunerne tre år. Det er jo præcis derfor, at vi siger, hvad der gælder både før og under et folketingsvalg, frem for at gå og putte med det, fordi det skaber en mulighed for, at den enkelte kommune kan tilrettelægge det her, så det bliver mest muligt skånsomt. Og jeg synes da ikke, man skal starte med kerneområderne. Jeg kan jo ikke stå og give nogen garanti for, at der ikke findes kommuner, der også er nødt til at kigge på dem. Det kan jeg jo ikke give nogen garanti for. Der er jo en enorm spredning. Den kommune, der bruger mest på folkeskole – bruger dobbelt så meget som den billigste. Den kommune, der bruger mest på ældreområdet – bruger dobbelt så meget som den billigste. Den kommune, der bruger mest på administration – bruger hen ved også dobbelt så meget som den billigste. Så det bliver grebet forskelligt an i de forskellige kommuner. Men man skal da ikke starte med dér, hvor det gør mest ondt.

Så omkring folkeskolen, der må man bare sige, at vi står over for en udvikling, hvor vi over de næste 10 år har udsigt til 36.000 færre skoleelever – 36.000 færre skoleelever. Det er i øvrigt et fald, der kommer ret hurtigt. Det kommer også forskelligt ude i kommunerne. Det vil da ikke være underligt, at man i de kommuner, hvor man har udsigt til et massivt elevtalsfald reducerer det samlede udgiftsforbrug på skoleområdet. Altså det ville da være mere underligt, hvis man ikke gjorde det. For vi kan jo ikke have en situation, hvor vi både bliver ved med at bruge lige så meget på folkeskolen, selvom der er færre elever og så bruger mere på ældreområdet, fordi der kommer flere ældre, så kommer pengene jo ikke til at passe.

Ja!

Spørger: Jeg vil bare lige så høfligt og venligt spørge, om jeg forstod rigtigt, da du sagde før, at du fortsat på trods af de nye oplysninger, der er kommet frem, mener, at Lene Espersen traf den rigtige beslutning, da hun meldte afbud, forstod jeg det rigtigt?

Statsministeren: Jeg sagde meget klart, og nu gentager jeg det så for tredje gang, at jeg kan ikke bidrage med mere til den sag. Jeg synes, den sag har været meget diskuteret, og den er meget, meget oplyst, og jeg kan ikke bidrage med nyt i den sag.

Spørger: Jamen jeg synes bare, at du sagde, at så må det have været ... altså mener du, at det er den rigtige beslutning, Lene Espersen traf, da hun meldte afbud?

Statsministeren: Det er udenrigsministeren selv, der disponerer sin egen tid. Jeg har ved flere lejligheder sagt, jeg finder ikke nogen anledning til at kritisere det, og så kan jeg i øvrigt ikke bidrage med mere til den sag.
Godt – et sidste spørgsmål!

Spørger: Det drejer sig om søpirater. Vi skal snart have Esbern Snare ned igen i Det indiske Ocean og Kenyas retssystem er overbebyrdet med pirater, der bliver sat i land og skal retsforfølges. Hvad vil vi gøre med tilfangetagne pirater, vil vi tage dem til Danmark og retsforfølge dem her?

Statsministeren: Nej, vi har bestemt ikke nogle planer om at tage pirater til Danmark. På mange måder er pirateri jo altså en simpel forbrydelse, som skal kunne løses i det lokale retsvæsen, og derfor har vi – nu er der et stykke tid til, at vi skal på mission igen, og vi kan måske vende tilbage til det senere, når sagen er mere oplyst – men derfor er vi også i dialog med bl.a. Kenya om, hvordan vi sikrer mulighed for en retsforfølgelse af piraterne. Men aktuelt har vi jo ikke en dansk mission i det område, der er et stykke tid til, og vi kan vende tilbage til spørgsmålet, ligesom der rimeligvis kan være mange andre spørgsmål, vi kan vende tilbage til, når vi mødes ved et senere pressemøde.

Tak skal I have!”