Pressemøde den 27. august 2024

Følgende er en transskription af pressemødet den 27. august 2024 i forlængelse af rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Statsministeren: Velkommen her til pressemøde på flyvestationen i Aalborg. Først skal jeg beklage forsinkelsen. Der var flere dagsordningspunkter, end der var afsat tid, og det afspejler det, som er det øverste på vores dagsorden i de her år, og det er selvfølgelig en stadig mere urolig verden. Et stadigt mere aggressivt Rusland og en helt ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk situation for alle tre lande. Og dermed også for rigsfællesskabet. Vi har haft møde hele dagen i dag i det, der hedder vores kontaktudvalg. Det er en relativt ny konstruktion. Det er dog alligevel nu fjerde gang, vi mødes. Det har nok aldrig givet mere mening at have sådan noget end netop nu, hvor vi har behov for at dele alle informationer. Udveksle de perspektiver, vi har på den verden, der omgiver os.

Jeg vil gerne her indledningsvist præsentere et skridt, som vi nu tager sammen med lagmanden og dermed Færøerne. Og så et par enkelte ord om rigsfællesskabet i det hele taget. Det, vi har brugt en del tid på her, igennem faktisk et par år efterhånden, det er at se på, hvordan vi udvider Færøernes mulighed for en egen udenrigspolitisk stemme i videre omfang end i dag. Færøerne har et meget, meget klart ønske om at kunne deltage i verdenshandelsorganisationen, altså WTO, i eget navn. Hvis man har fulgt debatten omkring det her, så er det velkendt, at juristerne i vores to lande ser forskelligt på juraen. Til gengæld ser vi ikke forskelligt på det politisk. Vi har gjort rigtig meget for at finde nogle pragmatiske løsninger på det her, men Færøerne er også nået til et punkt, hvor det at fortsætte af status quo ikke længere er en farbar vej. Det respekterer vi som dansk regering, og det ønsker vi at handle på. Vi anerkender det fuldt ud. Det er en juridisk tvist, det er ikke en politisk tvist, og derfor har vi sat os for at forsøge at finde en løsning på det her. Og det gør det sådan set i virkeligheden lettere, fordi hvis vi var politisk uenige, så kunne bjerget være meget, meget svært at bestige. Men når det er jura, så har vi den mulighed via hjemmestyreloven, nemlig at tvivlsspørgsmål om fordeling af kompetencen inden for riget, det kan forelægges, og nu kommer der et meget langt ord, nemlig et tvistløsningsnævn for Færøerne. Når det her organ for mange vil være ukendt stof, så er det, fordi vi aldrig har aktiveret det før. Det er et stort skridt, vi tager. Det er et nyt skridt, vi tager. Og det, vi kommer til at gøre sammen, det er at forelægge spørgsmål om færøsk medlemskab af WTO i eget navn for tvistløsningsnævnet. Og det arbejde går i gang med det samme. Der skal selvfølgelig være en proces klar, som landene samarbejder tæt om. Det har jeg i øvrigt bakket op også fra Grønlands side. Og så håber vi selvfølgelig på en afklaring på det her spørgsmål, og det vil jeg egentlig gerne understrege, der gør, at Færøerne får nogle nye muligheder i fremtiden, som ikke gør sig gældende i dag.

Der er ingen tvivl om, at alle forhold omkring Arktis forandrer sig i de her år. I det regeringsgrundlag, der gælder for den danske regering, der har vi gjort klart, at alt, hvad der vedrører vores rigsfællesskab, der gælder det intet om os uden om os. Det er det, der er rettesnoren for vores blik på og vores syn på de to lande, vi arbejder sammen med. Og derfor er vi fuldt i gang med forberedelserne til formandskabet for Arktis Råd, hvor vi selvfølgelig ønsker, at Grønland skal spille en særlig rolle. Det er Grønland, der er den store arktiske nation i rigsfællesskabet efterfulgt af Færøerne, og så for Danmarks vedkommende jo ikke en geografisk rolle. Og det styrkeforhold ønsker vi at afspejle i den måde, vi går til den her opgave på. Og det vedrører både tilrettelæggelsen af vores formandskab i Arktis Råd. Det gælder det forhold, at der er en arktisk strategi i alle tre lande, som vi selvfølgelig ønsker bliver til en fælles politisk platform, når vi går ind i formandskabet. Og så ved I også, at der har været diskussioner omkring udnævnelse af arktisk ambassadør, hvor vi har et ønske om, at Grønland kommer til at spille en mere direkte og genkendelig rolle. Det er et arbejde, vi har været i gang med over et stykke tid, som ikke er helt færdigt, og som vi fortsætter med.

Jeg vil bare sige afslutningsvis, inden jeg giver ordet videre i første omgang til dig, Aksel: Et rigsfællesskab er ikke hverken en given størrelse eller en statisk størrelse. Det skal forandre sig med den virkelighed, som vores tre befolkninger lever i. Og det synes jeg, at vi tre er gode til at gøre i fællesskab. Jeg vil gerne takke både dig, Aksel, og dig, Múte. For i en tid, hvor andre splittes, og hvor polariseringen er stigende, der gør vi alt, hvad vi kan, for at samarbejde på en god og respektfuld måde og hele tiden finde nye veje. Og det er selvfølgelig især vores skridt omkring tvistløsningsnævnet et stort udtryk for.

Lagmanden: Tak, fru statsminister, og tak for, at du har inviteret os til rigsmødet her i din hjemby Aalborg. Færøernes økonomi er sådan, at det meste, vi producerer på Færøerne, det producerer vi til eksport. Og det meste, vi forbruger på Færøerne, det importerer vi. Derfor har det stor betydning for vores økonomi og vores industri, at vi har så mange frihandelsaftaler som muligt. Derfor tilbage i 2010 så vedtog vores parlament, Lagtinget, enstemmigt, at vi skulle søge om medlemskab i WTO. Desværre har vi ikke sendt ansøgningerne afsted endnu, fordi der har været nogle uenigheder mellem Færøerne og Færøernes landsstyre og Justitsministeriet. Politisk, som statsministeren siger, så er vi ikke uenige om det her. Men Justitsministeriet har den opfattelse, at Grundloven ikke giver os hjemmel til at være medlem af WTO, når Danmark er medlem i forvejen. Der er vi i Færøernes landsstyre uenige, og det har været en uenighed blandt forskellige danske regeringer og forskellige færøske landsstyrer. Jeg har sagt før, at første gang, når jeg blev lagmand på Færøerne tilbage i 2015, så var det første møde, som jeg havde med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, det omhandlede WTO. Og det første møde, jeg holdt med nuværende statsminister, da jeg blev lagmand igen i december 2022, det omhandlede også WTO. Og der var ikke ændret noget som helst. Så derfor så tror jeg, at det er det rigtige skridt at tage nu, fordi vi må få det afklaret, hvad vi kan juridisk og ikke kan, når det kommer til udenrigspolitik og specielt til WTO. Så at vi nu for første gang efter, jeg tror, at hjemmestyreloven er 76 år, bruger denne her hjemmel i paragraf 6, hvor vi sætter et tvistløsningsnævn til at tage stilling til den juridiske uenighed mellem den danske regering eller Justitsministeriet og Færøernes landsstyre, så vi får det spørgsmål afklaret. Det har stor betydning, og jeg er rigtig glad for, at vi nu er kommet dertil. Så kan vi arbejde videre derfra, når vi har fået det juridiske spørgsmål afklaret.

Formanden For Naalakkersuisut: Vi lever jo i en tid i verden, som er meget foranderlig. Derfor er det vigtigt, at lande, der er allierede og er venner, står sammen. En af de løsninger, der nu kommer mellem Færøerne og Danmark med et tvistløsningsnævn, er også et udtryk på, at den konstruktion, som Kongeriget er i, også er udfordret internt, selvom vi som allierede står sammen om at bekæmpe ud fra vores værdier, for at forsvare demokratiet og så videre. Men det viser lidt, at juraen og den konstruktion, der er, at den flugter ikke længere med den politiske enighed internt i Kongeriget. Så derfor støtter vi godt om, at Færøerne nu får afprøvet helt konkret en sag inde i WTO, som nok også med det tvistløsningsnævn, som kommer op og kører derfra, også vil kunne definere, hvilke skridt, efter den afgørelse, der er kommet med den tvist, hvordan og hvorledes man kommer videre i den konstruktion, som Kongeriget Danmark jo er i. Som den største del af Arktis i Kongeriget og som et land, der dækker omkring 20 procent af Arktis, er det kun på sin plads, når Kongeriget i næste år får formandskabet i Arktisk Råd, at Grønland får en ledende rolle. Det har vi allerede sådan lagt fundamentet på, og det arbejde foregår nu, og der mangler de sidste ting med rollefordelinger med videre, som skal arbejdes videre med, og som skal fremlægges i nærmeste fremtid, som vi glæder os frem til. Men der er det jo helt klart, at Grønland er i centrum på det arbejde, og det er der også en aftale ud af. Og det er også det samme med den arktiske ambassadør. Grønland har haft et særligt ønske om, at ambassadøren skal komme fra Grønland. Det har vi haft en tvist om. Jeg synes, at der er ved at komme nogle åbninger, men at der er nogle ting, som vi skal snakke videre om.

Statsministeren: Tak for det. Så starter vi her.

Journalist, færøsk TV: Mine spørgsmål kommer at være til statsministeren, fordi jeg tror, at lagmanden er tilgængelig efter mødet. Og de kommer til at omhandle det her tvistløsningsråd. Jeg ved ikke, om jeg skal fyre alle spørgsmålene af på samme tid, eller om jeg skal tage dem. Skal vi prøve det? Altså for det første så har vi en hjemmestyreordning, som er næsten 80 år gammel. Og det ligger i selve ordet ”tvistløsningsråd”. Og jeg tror, at Múte belyste ret præcis der det, at man aktiverer § 6, som jo er en konfliktparagraf, det ligger jo i ordet. Det betyder vel, at der er en konflikt i rigsfællesskabet. Og så siger statsministeren i sin indledende åbning her, at politisk er man fuldstændig enige. Altså man har været i den her situation i rigsfællesskabet en gang før, og det var i 90'erne. Og der havde man en statsminister, som sagde, ja, vi er politisk enige med Færøerne, og som så traf en politisk beslutning, og det var Schlüter omkring råstoffer i undergrunden. Og der traf man den politiske beslutning, uden at gå i et konfliktråd, selv om Justitsministeriet sad og sagde nej hele tiden. Er det statsministeren, der ikke tør få Justitsministeriet at træffe den nødvendige politiske beslutning, og derfor ville have den i det her konflikt, eller hvad var det, tvistråd, som det hedder i den danske del. Så  nummer tre: Hvordan er det, sådan rent indenrigspolitisk, og for en statsminister, hvis man siger, at ”jeg kender godt § 6”, at der skal komme to fra Statsministeriet, embedsfolk, to fra lagmandskontoret og så de der tre højesteretsdommere, og hvis de fire embedsfolk er enige, så er det konklusionen? Hvordan har statsministeren det med at finte Justitsministeriet ud på den her måde?

Statsministeren: Ja, altså for det første, så er det netop en juridisk uenighed eller konflikt, om man vil, og ikke en politisk. Og det var værre, hvis det var omvendt, vil jeg sige. Altså, hvis vi nu, som to lande, var dybt uenige om, hvordan vores rigsfællesskab skulle udvikle sig, men juraen var enig. På den måde er det jo et rigtig, rigtig godt sted, fordi Færøerne oplever, håber jeg, og tror jeg også, en dansk regering, der fuldstændig anerkender det i øvrigt meget, meget fælles færøske ønske, der er om medlemskabet i WTO. Jeg kan både forstå det, og jeg ønsker også at understøtte, at Færøerne opnår det. Nu hedder det et ”tvistløsningsnævn” og ikke et ”tvistkonfliktnævn”. Og det er jo, fordi, at vi med det håber at finde en løsning. Vi vil ikke, og vi igangsætter det i fællesskab, vi vil ikke gøre det, hvis ikke det var fordi, vi var enige om at vitterligt håbe på og tro på, at der kan findes en vej. Vi kan ikke køre over for rødt, når det kommer til den danske grundlov. Det er der ikke nogen dansk regering, der ønsker at gøre. Jeg kommer ikke til at gå ind i en diskussion om, hvad en borgerlig regering måtte have gjort i 80'erne og 90'erne. Det er jo lidt tid før, jeg selv blev aktiv på den politiske scene. Men vi ønsker omvendt heller ikke, og det har vi brugt hele dagen på at diskutere, at enhver diskussion omkring yderligere kompetence for de to andre lande i udenrigspolitikken i rigsfællesskabet stopper ved en juridisk diskussion. Og det er jo der, hvor den politiske kraft, kan man sige. nu skal vise sin værdi – at vi vil finde en vej, og den vej, vi har i gældende lovgivning, er at nedsætte det her tvistløsningsnævn, som vi i fællesskab håber på anviser en vej, som man ikke har kunnet se indtil videre, der gør, at Færøerne kan få opfyldt de i øvrigt meget naturlige ønsker, man har på den udenrigspolitiske scene, selvfølgelig ikke mindst hvad angår handel.

Journalist, færøsk TV: Altså, man kan også se det her som en syltekrukke, og så sidder det her råd i 20 år og prøver at finde en løsning.

Statsministeren: Det er bestemt ikke en syltekrukke, og jeg vil sige, at lagmanden har gjort meget, meget klart i dag, at der er et færøsk ønske om, og der er også en færøsk forventning om, at arbejdet kommer til at foregå så hurtigt som overhovedet muligt. Det, der er aftalt i dag, det er, at det forberedende arbejde, altså hvad er det for nogle spørgsmål nævnet præcis skal tage stilling til, det arbejde går i gang med det samme. Ja, TV2.

Journalist, TV2: Det er et spørgsmål til statsministeren og til landsstyreformanden i forhold til udnævnelsen af en arktisk ambassadør. I italesætter det begge to. Hvad er det, der mangler før, at man kan udpege en person, som kan repræsentere rigsfællesskabet med den her titel i forskellige anliggender?

Statsministeren: Vi er ikke helt på plads endnu. Det er rigtigt, som landsstyreformanden sagde før, så har der været et grønlandsk ønske om, at den arktiske ambassadør har udgangspunkt i Grønland. Og det ønske vil vi gerne imødekomme. Jeg synes sådan set også, det er meget naturligt, at en arktisk ambassadør, hvis primære fokus jo er arktisk, omend det er på vegne af hele Kongeriget, har sit udgangspunkt i det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning. Så det ønsker vi at imødekomme. Også at den arktiske ambassadør herefter er en ambassadør, hvor serveretten er grønlandsk, kan man sige. Så har vi nogle ting, der ikke er kommet helt på plads endnu, og det håber vi så snart kommer på plads.

Formanden For Naalakkersuisut: Som jeg sagde det lidt i min indledning, altså vi er kommet et skridt tættere på med det ønske, vi har haft fra Grønlands side. Lige nu har vi også blandt andet en rollefordeling og et program, vi arbejder videre med til Arktisk Råds formandskab. Og der er en arktisk ambassadør også i det henseende plejer at have en rolle i hele det arbejde. Så det er de teknikaliteter, der nu i løbet af efteråret, der skal gøres klart. Men jeg synes, at fra forrige år er vi et skridt nærmere på det ønske, vi har fra Grønlands side.

Journalist, DR: Mette Frederiksen sagde for et år siden, at nu ville der snart komme en løsning på uenigheden omkring posten som arktisk ambassadør. Hvorfor er det, at det tager så lang tid for jer at blive enige om det, når der også er et formandskab af Arktisk Råd, der venter til sommer?

Statsministeren: Nogle gange er der bare ting, der kommer til at tage længere tid. Det vigtige for mig at sige på den danske regerings vegne, det er, at vi anerkender det ønske og den forespørgsel, der har været fra Grønland, hvad angår arktiske ambassadør. Og det er sådan set den måde, vi arbejder på som dansk regering, hvad enten det er, at Færøerne siger: Vi ønsker eget medlemskab af WTO, så i stedet for det, der måske, tror jeg i hvert fald, har været en færøsk opfattelse, at juraen ligesom slutter diskussionen, så siger vi: Så lad os prøve at finde en vej, så I kan tage de skridt, I mener, er de rigtige. Og når Grønland, hvad jeg synes er rigtigt, siger: Ja, selvfølgelig er den arktiske ambassadør jo en ambassadør på vegne af Kongeriget og ikke et af de tre lande. Men var det egentlig ikke meget fornuftigt, at det er os, der har serveretten i forhold til, hvem vedkommende er? Og det er en person, som kender Arktis, som er en del af det, hvad man jo ikke er som dansker. Det synes jeg, og det synes regeringen er naturligt. Så det har vi sagt meget, meget klart i det her arbejde, at det ønsker vi at imødekomme. Og så er der altså nogle enkelte ting, vi ikke har fået på plads endnu, men den politiske vilje er der i hvert fald.

Journalist, DR: Hvilke løsningsmodeller kigger I på?

Statsministeren: Vi kigger på nogle forskellige, men jeg tror, det afgørende, det er jo det her med, om det er en arktisk ambassadør, der har sit udgangspunkt i det grønlandske samfund, og det ønsker vi at imødekomme.

Journalist, Altinget: Jeg vil gerne stille spørgsmål til beredskabet i Grønland. Vi har fået friske tal fra Forsvarsministeriet, der viser, at Challenger-overvågningsflyet sidste år stod til rådighed i 244 af de lovede 365 dage. Kigger man på TETIS-skibene, så er det 264 sejldøgn ud af et helt år. Hvad er jeres kommentar til det, og hvad vil regeringen gøre ved det? Det vil jeg gerne spørge om. Så til et andet råd, Nordisk Råd, til Múte Egede, hvornår kan vi forvente at se dig i Nordisk Ministerråd igen? Hvis du stadig sidder på posten, når Kongeriget har formandskabet i 2026, kommer du så der? Og er der noget, gerne til begge af statsministerens regeringschef-kollegaer, er der noget, I gerne ser den danske statsminister gøre på jeres vegne i forhold til at overtale de lande, som ikke inviterer jer med på en del af møderne i Nordisk Ministerråd? Tak.

Formanden For Naalakkersuisut: Nu forstod jeg ikke, om det første også var møntet på mig, men lige for at sige det, altså jeg regner med, at Danmark i det område, som de stadig har sagsområder, færdiggør det arbejde, de skal gøre. Og har det udstyr, der også virker. Så kort kan det svares, synes jeg. Og i henhold til selvstyreloven. Der har Danmark også en forpligtelse til, at det er på et dansk niveau, at tingene er der. Men som sagt, jeg regner med, at man har de ting, der fungerer. Og for Nordisk Råd: Altså, jeg kommer ikke til at være med et sted, hvor jeg ikke er velkommen. Det har jeg klart meldt ud. Vi har selvfølgelig diskuteret det og er enige om, at det ønske, som både Grønland og Færøerne henholdsvis har, er kun på sin plads, og at man også skal presse på. Men jeg kommer ikke til at være et sted, hvor jeg ikke er ønsket. Der kan ikke være et A- og et B-hold iblandt venner. Enten er man venner, eller så er man ikke venner. Enten er man velkommen, eller så er man ikke velkommen. Så kort kan det siges, og det synes jeg, at de lande i Nordisk Råd, som prøver at sætte forhindringer der, er nødt til at ændre deres kultur og deres tankebaner på, hvis man gerne vil sammen, og Norden har et fælles mål til 2030 om et stærkt norden, som er åben for alle, og internt, er der et A og et B-hold, det flugter ikke med den strategi, man arbejder med.

Lagmanden: Ja, tak. Det er ikke noget tvivl om, at Færøerne på samme måde som Grønland ønsker, at både i Åland, Grønland og Færøerne er ligeværdige, når det kommer til Nordisk Ministerråd i fremtiden. Og der er pågået arbejde i Nordisk Råd nu med at ændre Helsingfors-aftalen, og det er vores ønske, at den også gør os ligeværdige og giver os muligheden på, at vi i fremtiden kan få fuldt gyldigt medlemskab i Nordisk Råd. Og det forventer vi, og det har også gjort os klart, selvfølgelig også for statsministeren og den danske regering, at de støtter os op om både Færøerne og Grønland, og det tror jeg er positivt modtaget af statsministeren.

Journalist, Altinget: Jeg fik ikke svar på det med beredskabet i Grønland. Hvad vil regeringen gøre ved det? Altså det er en tredjedel af tiden, hvor enten Challenger-flyet eller TETIS-skibene ikke har stået til rådighed for skibe, der var i havsnød osv.

Statsministeren: Ja, vi har diskuteret beredskab i dag også på vores møde. Og har en forventning om i de tre lande, og det gælder også rigsfællesskabet i det hele taget, at vi får behov for at styrke vores beredskab med alt det, vi kigger ind i på rigtig mange forskellige parametre. Der er jo en grund til, at vi har valgt som regering at investere så massivt i det danske forsvar, også den del, der vedrører beredskabet. Og det er selvfølgelig både, fordi at opgaverne bliver flere, mange flere, men også fordi vi ikke er tilfredse med det niveau, vi har i dag. Og det gælder i Danmark, som det også gælder andre steder, hvor vi har beredskabsforpligtelser. Så det er klart, at når vi ikke leverer alt det, vi gerne vil, så er det ikke tilfredsstillende. Vi har kapacitetsudfordringer i vores samlede beredskab, og det er vi i gang med at få ændret på. Tak.

Journalist, KNR/Grønlands Radio: To spørgsmål til dig, statsminister, og et til Múte B. Egede bagefter. Mette Frederiksen, din kollega Lars Løkke Rasmussen har haft travlt med at bede politikerne i Nuuk om at skynde sig langsomt med at blive færdige med den grønlandske arktisstrategi. Den er færdig. Kan vi forvente, at der ligger en fælles arktisstrategi for rigsfællesskabet, inden vi overtager formandskabet til foråret? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål går på spiralsagen. Før folketingsvalget i 2019 varslede du, at hvis du blev statsminister, så ville du give en undskyldning til eksperimentbørnene. Det fik de. Du lovede det også, inden at der kom en redegørelse af sagen. Nu er der hele sagen omkring spiralsagen. Det fylder for mange flere kvinder end eksperimentsagen. Der er iværksat en redegørelse. Men hvorfor er det, du ikke allerede nu siger undskyld? Altså mangler du beviser for det, der er sket? Skal jeg starte med den først?

Statsministeren: Ja, altså først omkring arktisk strategi. Vi har nu i de tre lande en arktisk strategi, og det vi er blevet enige om i dag, det skal så selvfølgelig sætte sig i at være en fælles arktisk politik eller platform, om man vil, hen imod både vores formandskab, men i det hele taget vores håndtering i rigsfællesskabet af arktiske spørgsmål. Og så i forhold til spiralsagen, som er en dybt, dybt, dybt ulykkelig sag, som jeg fra starten har taget meget alvorligt. Jeg synes, vi har taget den alvorligt i fællesskab med igangsættelse af undersøgelse. Jeg tror, det ene sted, hvor jeg måske er lidt uenig i det, du siger, det er, at det her vedrører flere eller en værre sag, om man vil, end eksperimentbørn, og sådan tror jeg simpelthen ikke, man kan stille det op, fordi for det menneske, der har mødt uret på sin vej, der er det jo det, der er det afgørende. Og jeg havde i hvert fald en meget klar oplevelse af, da vi i fællesskab arbejdede omkring eksperimentbørnene, at det var jo, det er jo en ulykke i det grønlandske samfund, som går bredere end de børn, det er selvfølgelig dem, der har betalt den højeste pris, men der er jo pårørende, og der er jo i øvrigt andre børn og unge i Grønland, som også har været udsat for ting, som man i dag må sige, ikke har været rigtige. Spiralsagen arbejder vi jo videre med. Der pågår et arbejde med at afdække, hvad det er, der præcist er foregået. Det ser ud, som om omfanget er større, tror jeg, end nogen fra start forestillede sig. Jeg synes, det er en meget ulykkelig sag. Og vi kommer selvfølgelig til at tage stilling til, hvordan vi skal håndtere det her, når vi har det fuldstændige billede. Jeg synes ikke, de to sager er helt sammenlignelige.

Journalist, KNR/Grønlands Radio: Múte B. Egede, nu taler vi om den her konfliktløsningsparagraf i hjemmestyreloven, der er en lignende paragraf i selvstyreloven. Er der nogle sager, hvor du allerede nu kan forestille dig, at det vil blive taget i brug på grønlandsk side?

Formanden For Naalakkersuisut: Altså, for at sige det som det er, som jeg også startede op med, det viser jo på mange måder, at konstruktionen i dag er udfordret. Det vil sige, at det grundlag, eller den grundlov, der er, den jura, der er, og det politiske, ikke længere flugter med hinanden. Fordi verden også udvikler sig. Bare de sidste par år, de sidste år med, hvordan tingene lige pludselig har udviklet sig på en anden måde. Så derfor synes jeg, at det er et skridt i den rigtige retning. Færøerne har en hjemmestyrelov, og inden for hjemmestyreloven er der den paragraf, man bliver enige om og vil bruge. Og jeg tror også, at den kommer til at skabe en platform eller en form for en vished om, hvad det er, man så skal arbejde videre med. Om det er Grønlands vedkommende her eller Færøerne eller så bare helt konkrete med WTO-medlemskab. Og det er kun på sin plads, at den kommer dertil. Når der kommer en afgørelse der, så tror jeg, man kan se, hvordan og hvorledes den kan bruges eller ikke bruges. Fordi tvisten hele tiden er jo i, at vi gerne vil have mere albuerum både for vores vedkommende, og Aksel skal svare på sine egne vegne, men jeg ved også, Færøerne også ønsker, og det er også derfor, de gerne vil have en tvistløsning på WTO-medlemskabet, som juraen prøver at sætte stopper for, men der politisk er noget enighed om. For vores vedkommende er den mere principielle del, at hvis tingene ikke kan lykkes, som det er, så vil det jo, det jeg siger med, at konstruktionen i dag, den er ikke tidssvarende.

Journalist, Politiken: To til Mette Frederiksen og en til Færøerne og Grønland. Hvilket mandat er dine embedsmænd i dette tvistløsningsnævn udstyret med? Fordi du siger, at du er politisk enig, men skal de her embedsmænd, som jeg formoder, der bliver tale om, er de udstyret med et mandat, som er systemets, og altså ikke de politiske?

Statsministeren: Og var der flere?

Journalist, Politiken: Ja, det andet drejer sig om den her arktiske ambassadør med udgangspunkt i Grønland, som du siger, skal pågældende være den person, som kan forhandle på rigets vegne med State Department og systemer i Rusland, Canada osv., eller er det en anden rolle, der er tale om?

Statsministeren: Ja, altså først i forhold til tvistløsningsnævnet, så kan man sige, at det politiske mandat, vi er blevet enige om som grundlag for det her, det er et ønske om at se på, om der er en anden vej end den, der gør sig gældende i dag. Det er det, der driver samarbejdet mellem Færøerne og Danmark. Når det handler om mandater, kan man sige, ind mod juraen, så vender det i forhold til os som regering den anden vej. Altså, vi har selvfølgelig en juridisk ekspertise, der vurderer, hvordan man skal fortolke Grundloven, og hvordan man skal fortolke den lovgivning, der i det hele taget gælder. Og derfor udstyrer vi jo ikke juridiske eksperter med et mandat af juridisk karakter. Jeg blander mig jo ikke i, om vores jurister i Danmark, hvilken fortolkning de har af Grundloven. Men det, jeg forholder mig til som statsminister, det er, at der er et ønske fra Færøerne, hvad angår rigsfællesskabet, og det forsøger vi så, om vi kan imødekomme ved at nedsætte et tvistløsningsnævn. Den arktiske ambassadør arbejder som en arktisk ambassadør med alt, hvad det indebærer. Og så er der simpelthen ikke tid til flere spørgsmål. Tak fordi I mødte op.