Pressemøde den 27. november 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

I går aftes, der indgik regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti en aftale om finansloven. Og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Med aftalen, så har vi en finanslov, som bygger på balance. En balance, som vi også lagde vægt på, da vi fremlagde finanslovsforslaget helt tilbage i august. Det er en balance, hvor vi fastholder den tryghed, der skal være om dansk økonomi – og understøtter de private arbejdspladser med 15.000. Altså et godt løft til den private beskæftigelse. Og hvor vi på samme tid finder plads til nogle målrettede forbedringer af velfærden for de mennesker i vores samfund, der har det allersværest. Det er en aftale uden nulvækst, for det er vigtigt for regeringen, at vi prioriterer vores velfærd og har plads til en beskeden udvikling i den offentlige sektor.

Regeringen lægger jo særlig vægt på at forbedre velfærden for vores ældre. De ældre, som har allermest brug for det. De ældre, der har brug for omsorg og pleje for at få deres hverdag til at hænge sammen så godt som muligt. Og derfor, så afsætter vi 1 milliard kroner ekstra til ældrepleje hvert år. Der er simpelthen en ny og permanent ældremilliard direkte ud til kommunerne. Denne her milliard, den skal bruges til bedre ældrepleje. Det er sådan, at den enkelte kommune selv kan bestemme, om den vil bruge de ekstra penge til fx at gøre bedre rent hos de ældre, til et ekstra bad eller til, at den ældre kan få mere genoptræning. Men vi vil kræve dokumentation for, hvad pengene bliver brugt til, sådan så vi har sikkerhed for, at ældremilliarden vil blive brugt til reelle forbedringer til dem, som vi gerne vil hjælpe; de ældre.

Denne her aftale, den betyder også klare forbedringer på sundhedsområdet. Vi forbedrer behandlingen til børn, der har kræft. Og vi er også enige om, at der skal bruges mindre tvang i psykiatrien. Vi har sat det mål, at brugen af tvang, den skal ned på det halve inden 2020. Og der følger også ekstra penge med til at nå den målsætning.

Aftalen vil også gøre Danmark grønnere. Vi ønsker at bevare en natur med et rigt dyre- og planteliv til de kommende generationer, og derfor opretter vi en Naturfond. Denne her fond, den skal opkøbe landbrugsjord, som så kan bruges til naturformål. Og vi sætter også penge af til at fremme grøn teknologi og grønne arbejdspladser.

Den indsats, som regeringen har haft i forhold til social dumping, den fortsætter med den her aftale. Igennem de sidste to år, der har vi jo set, at vi har set, at vi har sat ind med skærpede sanktioner – med øget kontrol ude på arbejdspladserne, og med det her styrkede samarbejde mellem politi, SKAT og Arbejdstilsynet – og dét virker. Så derfor fortsætter ved det arbejde, det er der ikke nogen tvivl om, at det er der god brug for.

Venstre og Konservative har selvfølgelig også haft nogle ønsker til denne her finanslov. Og de har ønsket at fremrykke nogen af de skattelettelser for virksomhederne, som allerede blev aftalt i Vækstplan DK helt tilbage i foråret. Det er fx længere momskreditter for små virksomheder og fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringer. Det er forbedringer af virksomhedernes konkurrenceevne, som vi jo allerede er enige i. Der er ikke noget nyt i de her skattelettelser. Dét, der er, det er, at vi gennemfører noget af dét, vi tidligere har aftalt; det gennemfører vi allerede fra 1. januar næste år.

Vi forhøjer også beskæftigelsesfradraget tidligere, end vi havde aftalt det med skattereformen. Vi har jo allerede aftalt et øget beskæftigelsesfradrag. Det er et beskæftigelsesfradrag, som jeg også mange gange tidligere har fremhævet, og som vil komme mange almindelige lønmodtagere til gode. Vi forhøjer simpelthen det almindelige beskæftigelsesfradrag for 3 millioner mennesker. Og så har vi jo det her ekstra fradrag, som kommer de enlige forsørgere til gode. Det har vi indført for de 100.000 enlige forsørgere, der er i job. Og det vil altså sige, at enlige mødre og fædre, de kan se frem til, at de får det fulde fradrag allerede i det nye år.

Der er ingen af de her skattelettelser, der er nye. Det nye er alene, at de her forbedringer, de træder hurtigere i kraft.

Som alle ved, så fremlagde vi – synes vi selv i hvert fald – et meget attraktivt tilbud til Enhedslisten. Vi har forhandlet længe med Enhedslisten. Det er jo også én af grundene til, at der er nogen, der ikke synes, de har hørt nok til os, men vi har forhandlet længe med Enhedslisten. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at vi har opfyldt rigtig mange af Enhedslistens ønsker. Det skal man jo også i en forhandling. Ikke mindst det ønske, de har haft, om at give en ekstra håndsrækning til de ældre. Vi havde også tilbudt Enhedslisten at hæve fradragsretten til faglige kontingenter. Vi har tilbudt Enhedslisten en grøn investeringsfond, som ville give mulighed for investeringer på op til 5 milliarder kroner. Men det strandede på, at Enhedslisten til sidst stillede ultimative krav. Og det gjorde så, at det ikke var muligt at indgå en aftale. Men Danmark skal jo have en finanslov, og med den aftale, vi nu har indgået, der får vi en god finanslov med en ældremilliard, med ekstra penge til de psykisk syge, bedre behandling til børn med kræft, med forbedringer til almindelige lønmodtagere her og nu og med vækst og flere arbejdspladser. Så vi synes alt i alt, at det er en god finanslov. Jeg er jo statsminister for en mindretalsregering. Det tror jeg heller ikke kommer bag på nogen, og en mindretalsregering, den skal finde et flertal for at få sin politik igennem. Og det flertal, det må man jo nødvendigvis finde med de partier, som vælger at tage ansvar, og som dermed selvfølgelig også får indflydelse på tingene. Sådan har regeringen arbejdet igennem de sidste to år, og sådan vil vi også arbejde fremadrettet.

Det var min indledning!

Spørger: Du har op til flere gange – senest i går under debatten i folketingssalen – understreget, at du helst så, at regeringen helst så indgået en finanslovsaftale med Enhedslisten. Nu blev det så med de blå partier i stedet for – Venstre og Konservative – fastholder du, at du gerne hellere ville have indgået den med Enhedslisten – og hvorfor?

Statsministeren: Jeg synes den skitse, som vi havde lagt frem for Enhedslisten, var rigtig fornuftig. Og det er jo også tydeligt – med dét vi så har vedtaget – at der er nogen elementer, fx det her med fradragsret for faglige kontingenter, at det kan man ikke gennemføre med de borgerlige partier. Det skal gennemføres med Enhedslisten. Der er også andre elementer, som man ikke kan gennemføre med de borgerlige partier, og vi er da ærgerlige over, at det ikke kunne komme med. Så vi synes, at den skitse, vi havde lagt frem for Enhedslisten, var rigtig god. Og der er også nogle elementer, som – fordi de har valgt ikke at være med, som ikke kan gennemføres, som vi er ærgerlige over – ikke er med.

Spørger: Ja, og så siger du så, at det er Enhedslistens ultimative krav, der ligesom er grund til, at det så ikke blev til noget. Men der skal jo to til en aftale. Altså, hvad er jeres eget ansvar – altså dit ansvar, finansministerens ansvar i forhold til, at det her ikke blev til noget. I bærer vel også en del af ansvaret?

Statsministeren: Ja, jeg er nødt til at sige, at det handler om Enhedslistens ultimative krav. Og det siger de jo også selv. Fordi så sent som i går aftes, så sagde de også, at nogen gange må man jo trække en grænse, og det gjorde de jo også. Så der var ultimative krav, og det er rigtig svært at forhandle på baggrund af ultimative krav. Jeg tror, det er værd at bemærke, at vi har forhandlet rigtig lang tid med Enhedslisten. Der er også mange af de ting, som er knaster for Enhedslisten, som er blevet taget ud af dét, vi har forhandlet. Fx så har der jo været ganske få budgetforbedringer, eller besparelser om man vil. Det er jo helt væk. Og der var simpelthen ikke nogen knaster eller besparelser eller noget surt, som Enhedslisten overhovedet skulle sige ja til. Der var kun positive tiltag for vores velfærdssamfund. Og de kunne sikkert godt have været større, hvis Enhedslisten skulle have bestemt. Men vi skal jo have økonomien til at balancere, og derfor er der ikke nogen tvivl om, at hvis man kigger på dét, som vi lagde frem i august – og den skitse, som Enhedslisten fik tilbudt, så er der jo klare forbedringer i forhold til nogen af de mærkesager, som Enhedslisten også har haft. Så det var dem, der havde ultimative krav. Det var en god skitse, der lå, og de burde jo have slået til.

Spørger: Men mere ultimativt var det jo så heller ikke, end at Enhedslisten forsøger i går eftermiddags at komme ind i forhandlingerne igen ved at rette henvendelse til Bjarne Corydon. Hvorfor arbejdede I ikke videre i det spor?

Statsministeren: Men der var jo ikke noget nyt spor. Det var jo præcis det samme spor – bare et år forskudt. Så der var ikke noget nyt spor. Og Enhedslisten kunne jo have sagt det tydeligere, hvis de ville bevæge sig, så kunne de have sagt det. Men det er værd at lægge sig ... eller bide mærke i, at der var ikke noget nyt spor. Det var det samme, der blev gentaget – bare et år forskudt. Og jeg har det sådan, at så er det jo ikke nogen indrømmelse, hvis man forskyder én ting det ene og det andet år, så er der jo ikke tale om nogen stor indrømmelse – ligesom, kan man sige, hvis man giver skattelettelser et år tidligere, end man havde tænkt sig, så er det jo heller ikke nogen stor indrømmelse.

Spørger: Hvornår i forløbet går det op for jer, at det her bliver en aftale med Konservative og Venstre og ikke Enhedslisten?

Statsministeren: Jamen, jeg tror egentlig, at det kan man selv se, at vi sidder jo til forhandlingerne, og Venstre gør jo dét, at de bider sig fast i bordet. Og det skal man også, hvis man vil have indflydelse, og man skal kende sin besøgelsestid. Venstre ville gerne lave en aftale, og derfor lavede vi en aftale med Venstre og Konservative, som så også kom til sidenhen. Så det er jo i løbet af den eftermiddag. Jeg vil også sige det på den måde, at selvom vi har forhandlet med Enhedslisten, så har vi jo også været forberedt på andre scenarier, så vi var også godt forberedt. Finansministeren var godt forberedt – det er hans pligt, det er hans job. Men det er jo først, når Venstre sidder i lokalet, at vi kan se, at det her, det kan rent faktisk ende med en finanslov.

Spørger: Enhedslisten siger i går, at de ikke har tænkt sig at stille et mistillidsvotum til regeringen. Men hvordan ser du samarbejdet med Enhedslisten fremover?

Statsministeren: Jamen, det er, som det hele tiden har været. Det her, det handler ikke om kemi eller noget som helst andet. Det handler om politik. Og vi er en mindretalsregering. Vi er en mindretalsregering, som jo hver eneste dag, når vi står op og skal lave politik, skal finde et flertal for vores politik. Og vi har jo netop vist, at ikke alene er vi manøvredygtige, men vi er også meget konkret i stand til at bryde den blokpolitik, som vi hele tiden gerne vil bryde – og simpelthen skabe aftaler med alle Folketingets partier. Det er en god ting for dansk politik, at alle dem, der har stemt, de også kan få indflydelse, hvis partierne vil det. Og jeg er egentlig ganske tilfreds med, at vi så tydeligt har brudt blokpolitikken. Men det er klart, der skal også en manøvredygtig regering til for at kunne sikre det.

Spørger: Fagbevægelsen er meget skuffet og ærgerlig over, at det her med fagligt fradrag ikke blev til noget. Det var også noget, I gik til valg på sidste gang. Det mislykkedes ved trepartsforhandlingerne – nu er det mislykket endnu engang. Hvordan ser du muligheden for, at fagbevægelsen får det her store ønske opfyldt?

Statsministeren: Jamen, det er jo et ønske, jeg deler. Og det havde jo også virket som ... altså i den enkelte familie havde det jo været en lille skattelettelse, som man kunne have givet. Så det er et ønske, jeg deler. Det er også derfor, vi havde ikke nogen problemer overhovedet med at lægge det ind i den skitse, som Enhedslisten også har set. Og jeg troede også, det betød rigtig meget for Enhedslisten at få det igennem. Men man skal være klar over, at det kan kun gennemføres med Enhedslisten. Det kan ikke gennemføres med de borgerlige partier. Hvis det her skal blive til virkelighed for de danske lønmodtagere, så skal man gennemføre det med Enhedslisten.

Spørger: Du siger, det er et ønske, du deler. Hvornår bliver det til virkelighed så?

Statsministeren: Jamen, det skal du jo egentlig snakke med nogle andre om. Det kunne have været blevet til virkelighed, hvis vi havde fået en finanslov med Enhedslisten. Det var dét, der var på bordet. Og det vi i hvert fald ser meget tydeligt, det er, at der jo stadig er markant forskel i dansk politik. Og hvis man gerne vil have et fradrag for faglige kontingenter, så skal det gennemføres i Folketinget sammen med Enhedslisten. Det er jo ikke regeringens vilje, der har fejlet på det punkt heller.

Spørger: Du siger, at du deler ønsket om at forhøje det faglige fradrag. Enhedslisten sagde i går, hvis regeringen lægger det her ned i salen, så er vi klar til at stemme for. Hvorfor så ikke så bare gøre det?

Statsministeren: Nu har vi jo lige afsluttet en finanslov, hvor det her har været en del af det. Den overvejelse er vi ikke nået til på nogen måde. Og det er jo også sådan, at en finanslov, den afdækker hvilke udgifter og indtægter, man har i løbet af et år, så der har man selvfølgelig også nogen bindinger i forhold til det. Det er også derfor, det er ikke ligegyldigt at være med en finanslovsaftale. Det er faktisk temmelig vigtigt, for det er dér, hvor man kan tage indflydelse og være med på at sikre, at man fx får sådan et fagligt kontingent.

Spørger: Men du kunne jo godt som statsminister sige, nu sætter vi en proces i gang ovre i Finansministeriet ... prioriteringsforslag, så lægger vi det ned i salen, og så er Enhedslisten, har de sagt, klar til at stemme for det?

Statsministeren: Man kan ikke helt gøre det på den måde, fordi en finanslov, det er jo netop en aftale om, hvilke penge man kan bruge og ikke bruge i det kommende år, så så nemt går det ikke. Det tror jeg også, Enhedslisten er klar over, og det var også derfor, at der var meget på spil i går, og derfor kan man jo ærgre sig endnu mere over, at Enhedslisten ikke formåede at slå til.

Spørger: Du sagde tidligere, at Enhedslistens grænse eller grænsebom – eller hvad man skal kalde det for – gik ved det her bad til de ældre. Kan du ikke prøve at forklare, hvorfor du er imod, at de ældre får ret til et bad om ugen eller to gange om ugen?

Statsministeren: Jamen, jeg er ikke imod, at de ældre skal i bad. Jeg er bestemt heller ikke imod, at man i det hele taget skal kunne leve det liv som ældre, som man har levet igennem et helt liv. At man så at sige ikke bare skal blive i egen bolig, men også skal blive i eget liv, og at de ældre skal have det, som de gerne vil have det – også i forhold til personlig hygiejne. Dét, som vi har været betænkelige for i forhold til Enhedslistens forslag, det er, at man fører for meget bureaukrati ind i det her forslag og sætter det kommunale selvstyre over styr. Det har vi været bekymrede for, og det synes jeg er en rimelig bekymring. Det er i øvrigt én, vi deler med adskillige borgmestre og også KL, som har været ude at sige det her. Jeg forstod også, at Ældrerådene – altså Foreningen af Ældrerådene – har været ude og udtale sig om det her spørgsmål, så det er jo ikke kun en bekymring, som regeringen har. Dén er der faktisk temmelig mange, der har. Jeg synes, man skal finde en balance mellem at forbedre forholdene for de ældre. Det gør vi meget konkret med en ældremilliard, uden at man gør det for bureaukratisk, og uden at man sætter det kommunale selvstyre over styr.

Spørger: Altså dét, der nu er blevet aftalt med denne her milliard, det lyder da rimeligt bureaukratisk, at der er sådan et frit valg på alle hylder. At de ældre, de kan vælge, hvad de vil; vil de have støvet lidt af, vil de i bad, vil de have fodbad, vil de have børstet tænder. Altså, hvad er dét, du har imod, at de får en ret til et bad?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke nogen problemer med, at de ældre får det, som de gerne vil have det. Men man skal passe på, at man ikke putter alt om de ældre ind i en servicelov, for det kunne jo være ude i kommunerne, at man ville have en diskussion om, hvad er egentlig vigtigt for de ældre. Er det vigtigt at få et bad. Er det vigtigt at få bedre genoptræning. Er det vigtigt at få gjort rent. Der kan også være ældre, som vil have hjælp til klatvask og så hjælp til at få tøj på bagefter. Ældre er jo forskellige mennesker – og derfor, hvis man putter alt ind i serviceloven om, hvordan det skal være for vores ældre, for vores børn og alle de borgere, der har behov for hjælp, så får man et meget stift system i den offentlige sektor. Jeg går ind for det kommunale selvstyre. Jeg går også ind for, at de ældre skal have bedre forhold. Og jeg synes da, at der er nogle af de historier vi har hørt, som ikke er tilfredsstillende. Derfor er der nu en ældremilliard... det kan ikke diskuteres, om kommunerne skal bruge de her penge til ældreområdet. Men man kan have en diskussion ude i kommunerne om, hvordan man egentlig gerne vil bruge pengene bedst.

Spørger: I øger jo finanseffekten med den her finanslov mere end i det forslag, I oprindeligt havde lagt frem. Hvorfor har det været nødvendigt at øge finanseffekten mere?

Statsministeren: Jamen, vi har jo fundet plads til lige præcis den her kombination i vores finanslov. Vi har fundet plads til, at vi både kan fremrykke skattelettelser, som vi tidligere har aftalt med Venstre og Konservative, at vi både kan gøre dét, og også kan få en fornuftig udvikling i vores velfærd. Vi har heldigvis ikke været nødt til at vælge mellem nulvækst på den ene side ... altså nulvækst og skattelettelser på den ene side og velfærd på den anden side. Vi kan fremrykke skattelettelserne. Vi kan undgå nulvæksten. Vi kan give målrettede forbedringer i den offentlige sektor. Og det er vi tilfredse med.

Spørger: Men tidligere – da de økonomiske vismænd anbefalede, da afviste I, at der var behov for at gøre mere for at stimulere økonomien?

Statsministeren: Men vi når heller ikke vismændenes niveau på nogen måde. Men vi har fundet, at den her balance, den kan vi godt bære igennem. Men jeg vil igen gerne understrege, at vi synes, vi går lige til grænsen – både i forhold til at have en ansvarlig økonomisk politik. Forhåbentlig være på vej ud af den henstilling, som den tidligere regering fik Danmark ind i – og, at vi så også gør alt, hvad vi kan for at sætte skub i Danmark igen. Holde hånden under private arbejdspladser. Udvikle vores velfærd. Så det er jo præcis den balance, som regeringen hele tiden gerne ville finde. Og den har vi også fundet med denne her finanslov.

Spørger: Jeg vil bare gerne vide, om når vi sidder her om et års tid igen og sidder med de kommunale budgetter, kan du så garantere, at der er for en milliard ekstra på ældreområdet?

Statsministeren: Vi afsætter en milliard til ældreområdet. Kommunerne skal dokumentere, at pengene bruges på de ældre. Og den her ældremilliard, den kan ikke sammenlignes med den halve milliard, som vi brugte på dagtilbuddene, det er en helt anden måde at fordele pengene på – vi har lagt ind på den her ældremilliard, så vi kan godt sige meget tydeligt, at pengene kommer til at blive brugt på de ældre.

Spørger: Det vil du gerne garantere – én milliard ekstra på ældreområdet.

Statsministeren: Pengene kommer til at blive brugt på de ældre.

Spørger: Lars Løkke Rasmussen, han har jo været ude i noget af et politisk stormvejr pga. GGGI-sagen og bilagssagen. Claus Hjort Frederiksen, han er ude at sige nu, at han er sådan set meget glad for, at de nu i Venstre kan komme til at tale om alt muligt andet end bilag og så tale politik igen. Hvordan har du det med, at du har været med til politisk at rehabilitere Lars Løkke?

Statsministeren: Jamen, jeg må sige, jeg ser ikke sådan på det. Det tror jeg er noget værre Christiansborgsnak, det dér – de to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre overhovedet. Regeringen skulle finde et flertal for vores finanslov. Det vil vi gerne gøre med vores eget bud så intakt som overhovedet muligt. Der er fremrykket nogle skattelettelser. Det er jo dét, som Venstre og Konservative gerne vil. Det betyder jo ikke så meget for regeringen, at man fremrykker nogle skattelettelser. Samtidig har vi fået plads til målrettede forbedringer af velfærden, bl.a. én milliard kroner målrettet de ældre. Det er en utrolig fornuftig finanslov. Og nu taler vi om ældre i dag, men der er jo også mange andre gode ting, der er psykiatrien, der er de udsatte børn, der er de unge hjemløse, som alle sammen får lidt mere med den her finanslov, så det er en utrolig fornuftig finanslov. Og regeringens opgave er at få gennemført en god finanslov og finde et flertal til den. Det har vi gjort.

Spørger: Og så bare lige kort om Enhedslisten. Din erhvervsminister Henrik Sass Larsen, han er ude i morges og sige, at han synes sådan set, at Johanne Schmidt-Nielsen, hun er en dårlig forhandler, og det er udtryk for dårlig ledelse i Enhedslisten, at man siger nej tak til det tilbud, I kommer med. Er du enig med Sass Larsen i det?

Statsministeren: Det har jeg ingen kommentarer til. Men der er ikke nogen tvivl for os om, at der lå en rigtig fornuftig skitse, som Enhedslisten kunne have sagt ja til. Vi har været meget tydelige med, at den her skitse lå klar. Vi har også været meget tydelige fra min side – fra regeringens side – om, at vi gerne ville indgå den her aftale. Jeg stod i folketingssalen så sent som i går og sagde, vi vil gerne indgå denne her aftale, fordi vi synes, den er god. Det havde været en rigtig god aftale, men det kan kun lade sig gøre at få en sådan aftale, hvis Enhedslisten vil være med. Det ville de ikke.

Spørger: Du sagde for et øjeblik siden omkring jeres forhold til Enhedslisten, at det er, som det hele tiden har været. Ser du slet ikke nogen implikationer af dét, der skete i går. Betyder det, at I fortsat har et godt samarbejde med Enhedslisten, at de er en hel klar partner, når der skal forhandles reformer næste gang. Og at I stiller op sammen med Enhedslisten til finanslovsforhandlingerne næste efterår for at lave en god finanslov for 2015? Er det sådan, du ser forholdet. Der er jo ikke nogen ændringer i forhold til dét, der skete i går?

Statsministeren: Vi har jo en regering, som er en mindretalsregering, og som arbejder bredt i Folketinget. Det har vi gjort på en lang række punkter, bl.a. reformer har vi jo lavet med Venstre, Konservative – så på den måde, så er der jo ikke så meget, der er forandret. Og jeg håber bestemt heller ikke, at alt dét, vi deler med Enhedslisten, der er en stor fællesmængde trods alt med Enhedslisten ... mellem regeringen og Enhedslisten, som handler om bedre kollektiv trafik, grøn omstilling af det danske samfund, en kamp imod social dumping. Det er blevet helt tydeligt, at vi har nogle ting, som vi deler med Enhedslisten, og det håber jeg da fortsat, at vi gør.

Spørger: Må jeg spørge dig, jeg har lige et spørgsmål ekstra. Betyder det så, at du stadigvæk ser et rødt flertal som et flertal, der kan bruges, og der arbejdes med? Det er en virkelig god option for regeringen – det vil indgå med en meget høj prioritet for regeringen, også i fremtiden?

Statsministeren: Jamen, vi arbejder jo sammen med Enhedslisten, og vi har masser af aftaler med Enhedslisten. Det næste vi skal i gang med Enhedslisten, det er at udmønte 28 milliarder i den her Togfond, hvor vi har harmoniseret beskatningen i Nordsøen for så at få penge til at sikre, at vi kan bruge 28 milliarder til vores kollektive trafik. Der er Dansk Folkeparti så også med, men det er et rigtigt godt eksempel på, at vi arbejder bredt i Folketinget, og vi selvfølgelig fortsætter det samarbejde, vi har, med Enhedslisten.

Jeg tror, det var dét!

Tak skal I have.”