Pressemøde den 28. august 2024

Følgende er en transskription af pressemødet den 28. august 2024 om den kommende politiske sæson.

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet. Vi har brugt vores august måned på at forberede den politiske sæson. Nogle enkelte ord om de prioriteter, vi har her i de kommende måneder.

Det er for det første et sundhedsvæsen med mere lighed og med mere nærhed. Det er udvikling af vores ungdomsuddannelser, så de kommer til at passe bedre til de unge, vi har i vores samfund i dag. Og så handler det om socialpolitik, hvor vi ønsker mere værdighed for de mest udsatte.

Noget andet vi tre har brugt rigtig meget tid på her i august, det er at drøfte det, der er det allersværeste i politik. Nemlig hvordan man går fra at fremlægge et politisk udspil, forhandle det med Folketingets partier, indgå en politisk aftale, og så rent faktisk at få det til at fungere i virkeligheden bagefter. Det kræver fokus, og det kræver noget implementeringsvilje. Og det kræver i vores øjne også, at vi organiserer os som regering på en ny måde. I morgen der præsenterer vi en regeringsrokade. Det er en rokade, der har det sigte, at det skal gøre os, som regering, bedre til at omsætte de politiske resultater til det, der er vigtigt, nemlig resultater i danskernes hverdag og virkelighed.

Et af de resultater, for nu at blive der, vi er allermest stolte af, os tre, der står her, det er selvfølgelig den grønne trepart. Tænk engang. Hvilke andre steder i verden ser man, at så forskellige og modsatrettede interesser sætter sig sammen ved et bord, og så tage ansvar og finde de helt rigtige balancer og dermed skabe fundamentet for et helt nyt danmarkskort. Det er noget af det, vi kan i Danmark. Fordi dem, der sad ved det bord, havde viljen og en masse mod. Og det gælder ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Og de havde også et brændende ønske om en aftale, der ville være det bedste for Danmark. Det vil vi gerne sige alle jer, der deltog i det arbejde, en kæmpestor tak for.

Med den aftale, der indfører vi jo nu en CO2-afgift i landbruget. Den grønne trepart kommer helt bogstaveligt til at ændre det danske landskab. Det kommer simpelthen til at se helt anderledes ud. Hvor der i dag er marker, vil der mange steder blive plantet skov. Vi kommer nu til at få mere natur omkring vores fjorde, noget alle danskere går og venter på omkring vores vandløb, så vi får liv tilbage under vandets overflade.

Men, en ting er at få alle de her ting skrevet ned på papir efter mange forhandlinger. Noget andet er at få det til at virke i virkeligheden. Og det er jo det, vi skal måles på. Opgaven med at sikre, at det her kommer til at ske, er i dag fordelt på, i vores øjne, for mange styrelser og ministerier. Derfor samler vi nu alt det. Så der bliver en indgang. Med en ansvarlig minister. En grøn trepartsminister. Og den grønne trepartsminister får en opgave. En opgave. Det er at sikre, at den grønne trepart bliver til virkelighed. Sammen med Folketingets partier. Sammen med parterne bag aftalen. Og sammen med jer ude lokalt, der skal få det her til at virke i virkelighedens verden. Det handler om at sikre, at den enkelte mark bliver taget ud, omlagt eller opkøbt, områder hvor der i dag ikke er biodiversitet, der skal naturen have lov til at leve, sikre, at der faktisk bliver plantet træer og skov, og at vi får de vådområder og ådale, som Danmark har brug for. Og den minister får også ansvar for sikre, at vi overalt i Danmark kommer til at se lokale grønne treparter. Hvor landmænd, naturorganisationer, lokalsamfund, kommuner, alle jer, der kommer til at skulle tage et ansvar for det her, sidder omkring det samme bord. Og med det håber vi så også at kunne inspirere resten af verden. Fordi hvor man mange andre steder i verden går fra hinanden i den grønne omstilling, så samler vi os nu i Danmark.

Den grønne omstilling bliver en hovedprioritet for os, når vi næste år overtager formandskabet for EU. Den grønne omstilling bliver en af prioriteterne, den anden store prioritet bliver selvfølgelig Ukraine. Hvor Danmark i dag ligger i front, og det ønsker vi også at bringe ind i formandskabet. I det hele taget kommer vi til at fokusere på et Europa, hvor vi skal tage større ansvar for vores egen sikkerhed, for vores egne grænser og for migrantstrømmene ind i Europa. Og så skal det danske formandskab i øvrigt også være med til at sikre rammerne for et nyt langsigtet europæisk budget. Alt det her bliver også en stor og svær opgave, fordi alt det her hænger sammen med Europas muligheder for at blive større, fordi vi står over for en udvidelse, som er vigtig af mange årsager, ikke mindst sikkerhedspolitisk i den her tid.

Vi vil gerne sikre et vellykket dansk formandskab. Vi er gået i gang med forberedelserne, embedsværket er i fuld gang. Det kræver også nogle dedikerede politiske ressourcer, og derfor udnævner vi i morgen en europaminister. Det vil udenrigsministeren uddybe om lidt.

Jeg har igennem lang tid været i en meget tæt dialog med Ursula von der Leyen om, hvilket ansvar Danmark skal løfte i en kommende kommission. Det er på baggrund af de mange snakke min forventning, at Danmark får en central portefølje. Ny dansk kommissær bliver Dan Jørgensen. Jeg har valgt at udnævne ham af flere forskellige årsager. Selvfølgelig en langstrakt politisk erfaring. Dan har været medlem af Folketinget i mange år. Været minister i flere forskellige regeringer og siddet i Europa-Parlamentet i to perioder. I sit arbejde har der selvfølgelig altid været både et blik på det herhjemme, men i høj grad også alt det internationale, hvad end det har handlet om fødevare- og forbrugersikkerhed, klima, energi og grøn omstilling. Og så har verden haft den gode ting, at Dan også har siddet med ved klimaforhandlingerne i FN, og der har han vist, at han kan begå sig internationalt. Jeg er sikker på, at Dan både bliver en god kommissær for Danmark, men også for Europa i en stadig mere urolig verden.

Det er ikke kun i forhold til EU og den store grønne trepart, at vi har brug for at samle ansvaret, det gælder også i forhold til samfundssikkerhed og beredskab. Det er noget, vi ved ligger mange danskere på sinde. Vi er i en ny situation både sikkerhedspolitisk og beredskabsmæssigt, klimaforandringerne bliver tydeligere, vi skal forberede os på flere cyberangreb, vi risikerer, at dele af den kritiske infrastruktur kan blive lagt ned, vi ser flere voldsomme vejrhændelser: ekstrem regn, oversvømmelser, tørke, og oven i det kommer der spionagetruslen og miljøskadelige hændelser, som vi har set det tidligere. Lige nu har vi en masse dygtige medarbejdere, der gør alt, hvad de kan for, når krisen rammer, at gøre det, samfundet har behov for. Men det overordnede ansvar er uklart. Derfor udpeger vi i morgen en ny minister for samfundssikkerhed og beredskab. Det vil forsvarsministeren uddybe om lidt.

Med den her rokade, kan I godt høre, så organiserer vi os som regering på en anden måde. Det skal sikre, at de politiske ambitioner hurtigere og bedre kan blive omsat til jeres virkelighed. Det kommer også til at gælde på digitaliseringsområdet, som i dag er spredt, ligesom beredskabet, ud på mange forskellige ministerier. Det her er noget, vi ved er vigtigt for os som samfund, både for vores konkurrenceevne og for udviklingen af den offentlige sektor. Der er et stort teknologisk kapløb i gang globalt, og der er nogle helt nye teknologier, fx kunstig intelligens, som, hvis de bliver brugt forkert, kan underminere vores demokratiske samfund. Og bliver de brugt rigtigt, kan de måske være med til at redde liv, blandt andet på kræftområdet. Her ønsker vi, at Danmark skal spille en nøglerolle internationalt, og derfor kommer vi også til at samle hele det digitale felt på en minister i morgen.

Navnene på ministrene, dem glæder vi os til at præsentere for Kongen i morgen. Når jeg starter med den grønne trepart, så er det fordi, at udover at det er en fuldstændig fantastisk aftale for vores natur og for vores land, så er det også en måde at arbejde på, som vi gerne vi tage med videre ind i nogle andre politiske forløb. Om nogle få dage så fremlægger vi en ny fremskrivning af dansk økonomi. I den der vil det vise sig, at det, vi kalder de demografiske udgifter, altså udgifter, der knytter sig til flere ældre, fordi vi heldigvis lever længere, og til flere børn, fordi der heldigvis bliver født nye danskere, at de demografiske udgifter frem mod 2030, altså i løbet af de næste seks år, bliver 2,5 milliarder mindre end ellers beregnet.

Det er en virkelig dårlig nyhed for os alle sammen. Fordi det dækker over, at vores befolkning vokser mindre, end vi havde regnet med. Og bedste bud er, at der i år 2030 bliver født godt 8.000 færre børn i Danmark, end det vi egentlig havde forventet. Jeg synes, det er en meget ulykkelig udvikling, og det er klart, at hvis det her forsætter, så kommer vi til som dansk befolkning at blive mindre og mindre. Og jeg synes, det står i stor kontrast til alle de mennesker, vi møder, som kæmper med fertilitetsbehandling og et brændende ønske om faktisk at få lov til at blive forældre. I den videre diskussion vil jeg blot gøre et par ting meget klart, og der er noget med arbejdsdelingen, hvor vi virkelig skal holde tungen lige i munden. Vi kommer altså ikke til at blande os i, hvordan og hvor ofte man kommer til at forsøge at øge antallet af medlemmer i familien. Det skal vi nok lade være med. Og vi går heller ikke ind i det her med nogen form for løftet pegefinger, lad det være sagt for en start. Enhver mand og kvinde i vores samfund og enhver familie skal jo gøre op med sig selv, hvad der er den rigtige familie. Om man vil have børn eller ikke have børn, og hvor mange børn man vil have. Men det vi gerne vil som regering, det er at tage det her rigtig alvorligt og gøre, hvad vi kan fra vores side for at skabe de bedste rammer for børnene i vores samfund og for børnefamilierne.

Vi tror ikke på, at der er en helt let vej igennem det her. For nogle kan det være biologien, der driller, for andre kan det være en presset hverdag og måske nogle økonomiske overvejelser, altså at familien er for langt væk, og hvem passer så børnene, når der er første sygedag, og alle de andre bekymringer, man måtte have. Derfor vil vi heller ikke foregive, at der er nogen let løsning på det her. Vi vil til gengæld gerne gå i gang med at løse den her opgave, hvis vi overhovedet kan, sammen med jer derude. Så nu sætter vi et arbejde i gang. Vi vil rigtig gerne blive klogere på, hvad det er der gør sig gældende, ikke mindst i vores unge generation, og det tilsagn, vi gerne vil give i dag, det er, at dem, som kommer op med de bedste idéer til, hvordan vi kan gøre noget ved det her som samfund, der er vi parat til at lægge stemmer og mandater i Folketinget og noget økonomi til, at det faktisk kan blive til virkelighed. Vi kommer selvfølgelig til at samarbejde meget tæt med arbejdsmarkedets parter i fuld respekt for de private overenskomster, som går i gang her i 2025.

Og så bare til sidst, inden jeg giver ordet videre. Vi har på mange måder et rigtig godt velfærdssamfund i Danmark, og jer, der arbejder derude, løser tusindvis af opgaver hver eneste dag. Men det er også slidt, og mange steder har vi ikke det velfærdsniveau, som vi ønsker os. Det var derfor, at vi som regering lavede den bedste aftale for kommunerne i femten år. Og så lavede vi den aftale og gik glade derfra og var i virkeligheden nok også lidt stolte af det resultat. Så har det så vist sig efterfølgende, at så er der alligevel kommuner, der ikke kan undgå besparelser, på grund af noget med grundskyld og likviditet og andre sådan mere tekniske forhold. Og det kan jo simpelthen ikke nytte noget. Det kan ikke være sådan, at vi har en regering i Danmark, der sætter sig for at lave den bedste aftale i femten år, og så kan borgerne alligevel ikke mærke det derude. Og derfor skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på de problemer, så vi kan få påbegyndt det, vi ønsker som regering, nemlig at stille og roligt begynde at bygge et velfungerende velfærdssamfund op igen.

Det var det jeg ville sige indledningsvis, og så i første omgang videre til dig Troels.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Tak for det.

Som statsministeren netop har nævnt, så er denne her regering karakteriseret ved at levere rigtig mange gode politiske resultater. Lige før sommerferien, der indgik vi i regeringen jo sammen med en bred kreds af Folketingets partier en historisk bred trepartsaftale. Den var jo meget diskuteret. Kunne det overhovedet lade sig gøre? Man viste jo i bund og grund smukheden i det her samfund ved nemlig, at svære problemstillinger kan man godt løse, hvis man sætter sig ned og taler sammen om det. Det var på alle måder godt. Både for dansk natur og miljø, men også for udviklingen af dansk landbrug. Så er der også udsigt til skattelettelser for både danskere generelt og for virksomheder og iværksættere. Det er også nogle af de resultater, vi har leveret i løbet af det seneste stykke tid. Og så har vi ikke mindst givet vores danske velfærdssamfund et løft i forhold til, hvor mange penge vi bruger på velfærd. Bare for at nævne et par vigtige områder.

Venstre er jo et borgerligt parti, som kæmper for, at vi laver nogle gode resultater til gavn for alle danskere, sådan så vi forbedrer vores samfund. Det kommer vi også til at gøre her i løbet af den kommende politiske sæson. Vi arbejder jo lige nu aktuelt med en meget stor omfattende reform af vores sundhedsvæsen, som på alle måder er nødvendig, og som også kan være med til at give alle danskere nogle bedre behandlingsmuligheder. Så skal vi også se på, hvordan vi kan gøre vores uddannelsesmuligheder for vores unge bedre, end de er i dag. Selvom vi har gjort meget og taget rigtig mange gode beslutninger i regeringen, så er der stadig ting på uddannelsesområdet, som kan forbedres.

Så vil jeg også gerne nævne reformen af beskæftigelsesindsatsen, som jo også er en af de ting, vi har aftalt i regeringsgrundlaget, som vi også, om ikke så lang tid, kommer til at tage fat på. Vi kan jo glæde os over en historisk høj beskæftigelse i det her land. Det kan vi alle sammen være stolte af. Men vi skal også læne os ind og gøre endnu mere i forhold til at sikre, at dem, der i dag ikke er på arbejdsmarkedet, får nogle bedre muligheder for det. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det kommer vi også til at levere på. Og det glæder jeg mig til også at tage fat på.

Men en ting er jo planer og politiske beslutninger, som jeg jo også har været med til at træffe mange af. Noget andet er jo også at få tingene til at virke ude i den almindelige hverdag. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi godt kan blive bedre til at lave konkrete forandringer hurtigere, sådan så både den enkelte dansker og vores virksomheder kan se det. Det er også derfor, at det, som nu er forslået af regeringen, netop at lave en grøn implementeringsminister, er det helt rigtige at gøre. Generelt set er der i højere grad brug for at få implementeret de ting, vi beslutter, sådan så de bliver fulgt ud i livet. Og det siger jeg med en eller anden erfaring, for det sted, som jeg sidder i dag, nemlig Forsvarsministeriet, hvor jeg også har været med til at træffe en masse politiske beslutninger og aftaler, men hvor vi jo også en gang i mellem er lidt udfordret af at få beslutninger implementeret. Så det skal vi have mere kraft på. Og derfor er det en rigtig god model nu at knytte det sammen i et grønt implementeringsministerium.

En anden ting, som vi også kommer til at gøre, det er jo at se på vores samfundsrobusthed i forhold til de trusler og kriser, som vi potentielt kan blive mødt med. I juni måde der offentliggjorde jeg jo anbefalinger om, hvordan danskerne skal forholde sig og i højere grad være selvforsynende. Det var jo en debat, som har stået på i lang tid, men som også pådrog sig en masse opmærksomhed. I den her uge er Beredskabsstyrelsen så også ved at udsende rådene på skrift. Men jeg tror også, vi må tage ved lære af nogle af de ting, vi har oplevet over den seneste tid. Jeg tror, vi alle sammen kan huske tilbage på den snestorm, der var i starten af året, som i hvert fald lukkede nogle veje i Danmark, og ikke mindst motorveje. Der kunne vi for eksempel konstatere, at der var trafikanter, der sad fast i lang tid. Jeg mindes selv, at en, der hed Jonas, sad fast i atten eller nitten timer, og at han lavede en Facebook-gruppe for andre indefrosne bilister. Det blev heldigvis kun til en ubehagelig oplevelse for ham og de øvrige bilister. Men viser jo meget godt, at de kunne have fået yderligere dramatiske konsekvenser, og det bliver vi nødt til at lære af.

Vi skal også blive bedre til at samarbejde og samarbejde på tværs af en lang række sektorer, der hver især gør det rigtig godt, men som på mange måder kan gøre det endnu bedre, hvis det bliver koordineret. Og det er netop derfor, at rammen også skal være anderledes, end den er i dag. Derfor glæder jeg mig også til, at vi bliver bedre til at lave en koordinering af de relevante myndigheder og i det hele taget give beredskabsområdet større politisk opmærksomhed. Og det er så også derfor, at vi kommer til at lave et ministerie for det område, som jeg tror kommer til at få enormt store arbejdsområder i løbet af de kommende år. Det kan man jo også se, hvis man ser til nogle af vores nabolande, så har man jo i Sverige haft en lignende konstruktion, uden man så skal gå i dybden af, hvordan man skal indrette ministeriet, så har jeg selv haft fornøjelsen af at mødes med min svenske kollega Carl-Oskar Bohlin af flere omgange, og så sent som her i mandags. Så det er også et godt nyt kerneområde at få prioriteret.

Et andet vigtigt område, som også er værd at prioritere, det er familiepolitik. For Venstre er det en prioritet, at vi bliver bedre til at gøre det lettere at være dansker, men ikke mindst også dansk familie. Derfor skal vi også se på rammerne for, hvordan vores børn får nogle bedre vilkår, end de har i dag. Det er jo dem, der på alle måder skal bære det her samfund videre. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Jeg har selv tidligere forslået, at man skulle se på blandt andet at gøre de fysiske rammer bedre. Det kan være indsatser i forhold til institutioner og i forhold til dårligt indeklima. Men det gør det jo ikke alene. Der er også brug for at se på at frisætte børneområdet fuldstændig på samme måde, som vi har gjort på ældreområdet. Give nogle større frihedsgrader og også sikre, at vi kan få en mere fair afregning mellem private og offentlige institutioner. For bare at nævne et eksempel. Så er det også vigtigt, at vi ser på, hvordan man generelt får skabt nogle bedre vilkår for det med at være børnefamilie. Derfor er det vigtigt at sige, at der ikke er én løsning. Der er mange forskellige ting, vi bliver nødt til at gøre. Nogle ting samtidig. Andre ting måske afhængigt af, hvordan vi så indretter vores politik.

Når det så er sagt, så vil jeg også gerne lige knytte et par bemærkninger til det sidste, som også fylder meget i forhold til kommunernes økonomi. Som jo nu står midt i budgetlægningen. Det er en kommuneaftale, som før sommer gav et kæmpestort økonomisk løft til kommunernes økonomi. Den største og mest omfattende aftale i mere end 15 år. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er jo muligheder, som er forskellige fra kommune til kommune. Der er en række forhold, der gør, at en lang række forskellige borgmestre har været ude. Ikke nødvendigvis at sige, at aftalen er dårlig, fordi den synes de faktisk er god. Men der er nogle ting, der gør, at de ikke har den tilstrækkelige finansiering, eller det man på kommunens sprog nok vil kalde likviditet, til at udnytte en højere serviceramme. Og det bliver vi altså nødt til at finde nogle løsninger på. Sådan at vi er i stand til at få leveret på, at de penge, som vi nu ønsker at bruge på at forbedre kommunernes økonomiske rammer, at de faktisk også kommer ud og arbejder. Så på den måde, der glæder jeg mig faktisk også til, at vi senere på ugen kan præsentere en løsning på det. Sådan at kommunerne, inden de går i gang med at lave deres budget, får en større vished for, hvordan deres økonomi er.

Og lad mig slutte af med at sige, at jeg glæder mig meget til den politiske sæson. Der er jo heldigvis rigtig mange politiske opgaver foran os. Mange bolde på banen, som man kan fornøje sig med at håndtere og sparke i mål, hvis man er så dygtig. Det tror jeg, regeringen er. Jeg skal gøre mit for, at jeg også bringer mig i stand til at kunne score nogle mål. Jeg havde jo fornøjelsen af at brænde et meget afgørende straffespark på vores sommergruppemøde på Færøerne. Det blev heldigvis ikke dækket af medierne, så derfor har det jo ikke haft den store opmærksomhed. Men jeg glæder mig til samarbejdet med jer på alle måder. Og så glæder jeg mig også til, at vi lige om lidt overtager formandskabet i EU, som kræver opmærksomhed. Ikke mindst også kræver, at vi skal gøre noget mere, end det vi har gjort før, i forhold til at være forberedt på opgaven. Og det vil jeg så nu hermed give ordet til udenrigsministeren om.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det.

Det er jo det meget fine ved denne regering, det er, at vi har et meget højt ærlighedsniveau også internt. Så selv når man brænder et straffespark, som ingen har opdaget, så siger vi det til hinanden. Så vi kender hinanden.

Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at vi, her efter vi er kommet hjem fra en meget kort sommerferie, har tilbragt mange gode timer sammen for at lægge en slagplan for det folketingsår, vi tager hul på nu. Som byder på mange spændende opgaver, og statsministeren og forsvarsministeren har jo nævnt mange af dem. Og til en af dem hører jo, at vi om mindre end et år har overtaget formandskabet for EU, på et tidspunkt hvor der er brug for mere Europa, et Europa, der står sammen. Krigen i Ukraine. Hele den geopolitiske situation. Presset fra Kina. På det tidspunkt har der også været valg i Amerika, vi ved ikke, hvordan det ender, men uanset hvordan det ender, så bliver der brug for mere og ikke mindre Europa. Og det er selvfølgelig en fælles opgave for os at varetage det formandskab så professioneltelt som overhovedet muligt. Over tid har det at have et formandskab jo ligesom forrykket sig, efter at man i EU også har fået en fast formand for Rådet og i virkeligheden også en stærkere Kommission. Men det rokker ikke ved, at det er en stor opgave, jo ikke mindst for statsministeren, men også alle vores ressortministre. Og vi vurderer, at hvis vi skal gøre det på en klog måde, hvor der også bliver plads til for sådan en som mig at passe andre gøremål, så kan vi med fordel udnævne en europaminister. Så det gør vi, og det gør vi nu. Det er et godt tidspunkt. Der er cirka et år til, at vi overtager det. Vi kommer med i trojkaen ved årsskiftet, så vi udnævner en europaminister. Vi er allerede pænt i gang med forberedelserne, lige fra logo til hvad for nogle venues, der skal bruges rundt omkring i landet. Men det er klart, at når selv formandskabet kommer, så bliver det med et betydeligt arbejdspres at servicere det generelle råd i Europa at bygge bro til de andre lande, til Parlamentet med videre.

Så det bliver godt, at vi i Udenrigsministeriet får en minister, der er dedikeret den opgave. Som sagt står vi over for store opgaver i Europa, og Ruslands invasion af Ukraine er jo med tydelighed det, der står stærkest, og som jo ud over selve Ukraine og perspektivet for at få dem med i Europa, få krigen afsluttet, jo også rækker videre til de andre frontlinjestater og lande på Vestbalkan. Og det er en bunden opgave for vores generation, så man ikke skal undervurdere vanskeligheden af at hjælpe de her lande over målstregen. Fuldstændig ligesom vi gjorde det med de baltiske lande for 30 år siden. Det kommer også med en pris, i hvert fald på den korte bane. Det må man ikke være uærlig omkring, hvis vi kigger år frem, så må vi jo naturligt forvente, at vi også kommer økonomisk til at bidrage til det her. Og det er jo en af de faktorer, man skal tage med, når man ser på, hvordan er vores udfordringer også rent økonomisk de kommende år. Men det er en bunden opgave, for magtens tomrum findes ikke. Og hvis ikke vi hjælper Ukraine og de andre frontlinjestater i land med de reformer, der skal til, for at de kan blive en del af den europæiske familie, så kaster vi dem i armene på Rusland, og det er ikke i vores interesse. Så det er godt, at vi får en europaminister. Og det er i øvrigt godt, at vi står stærkt politisk over for det her formandskab som ubetinget et af de lande i Europa, der gør mest i Ukraine.

Med en grøn trepart, som statsministeren nævnte, som jo er et eksempel til efterfølgelse. Det er jo vildt at tænke på, at man i andre europæiske hovedstæder oplever landmænd, der brænder traktordæk af i gaderne, og klimaaktivister, der limer sig fast til motorvejene. Og i Danmark, der bringer vi alle ind i det samme rum og laver en aftale om den største forandring af det danske landskab siden Dalgas oven på krigen i 1864, hvor vi indad skulle vinde, hvad vi udad tabte. Det er den største forandring. Og hvor er det fantastisk, at vi også har et politisk klima, hvor vi tør sige til hinanden, at det jo altså ikke er gjort med et møde foran en glasdør og en politisk aftale. Djævlen ligger jo i detaljen, og der skal virkelig sættes styrke bag for at få det her gennemført, og det gør vi nu. Det er jeg meget glad for.

Blandt de her europæiske udfordringer er der også den udfordring, at Europa bliver mindre. Ikke i geografi, men i fylde, hvad end vi måler på befolkningstal eller økonomiske tyngde. Og det begynder man at tale om rundt omkring som en af tidens store udfordringer. Og det er jo også en debat, vi selv har rejst, både i mit parti og i andre regeringspartier og bredere i det danske samfund. Og det er en debat, som vi skal tage alvorligt. Statsministeren har jo hegnet den ind. Altså det her er jo ikke noget med at løfte pegefingre eller formane folk om, hvordan de skal leve deres liv. Men det siger jo sig selv, at sådan som det er for nærværende med de børnetal, vi ser ind i, så ser vi ind i et meget, meget forandret Danmark, når vi kommer en generation og to generationer frem. Og vi ser ind i et meget anderledes Europa. Det ønsker vi at tage alvorligt. Statsministeren nævnte, at vi jo nu står med en pludselig opstået økonomisk gevinst på 2,5 milliarder kroner. Og det vil man jo normalt blive glad for. Tænk sig at have 2,5 milliarder kroner i lommen, som ikke skal bruges til det, man regnede med. Og det er jo ikke, fordi de skal brænde i lommen, men det er jo en ærgerlig besparelse. Altså, fordi det er jo et udtryk for, at der kommer færre børn. Men det er jo også en besparelse, som sådan set også giver en mulighed for, i hvert fald i en eller anden udstrækning, at tænke på, om man så ikke kan investere den i at gøre noget ved problemet, så at sige. Så det tager vi hul på, som statsministeren har sagt. Jeg tror, vi alle sammen føler os enormt inspireret af det grønne trepartsforløb, som jo var efter en årrække, hvor der var et stort erkendt samfundsproblem, at lokke de mennesker ind i rummet, der skulle til for at løse det. Den her udfordring er nok lidt anderledes, fordi man kan nok ikke bare lige inviterer nogen ind i morgen og løser det. Fordi, hvad dækker det egentlig over? Hvad er holdninger? Hvad er moral? Hvad er kultur? Hvad er livsvilkår? Hvad er manglende fleksibilitet i familielivet? Hvad ligger bag? Og det er jo baggrunden for, at vi gerne vil sætte gang i en struktureret debat, hvis man kan sige det på den måde, og få gode idéer på bordet, blive klogere på, hvad det er, der gør, at folk i et af verdens lykkeligste lande, et af verdens bedste lande, har mindre lyst til at sætte børn i verden, end man havde for en generation siden.

Lad os få diskuteret det på en ordentlig og struktureret måde. Og så tror jeg, at det er vores tanke, at vi også, inspireret af den grønne trepart på et tidspunkt, med fuld respekt for overenskomstforhandlingerne næste forår, bringer folk sammen for at få truffet de beslutninger, der måske kan gøre det her billede lidt anderledes og lidt mere håbefuldt. Så vi har ikke sat til- og frasedler på de her 2,5 milliarder, der lige dumper ned fra himlen. Og det får mig til at sige, at i det hele taget så har vi valgt nu at være lidt varsomme med at sætte til- og frasedler på de penge, der ligger og brænder i lommen. Fordi vi har en sund og robust økonomi i Danmark. Der kommer finanslovsforslag frem på fredag. Man vil kunne se, at vi har et udisponeret råderum frem til 2030. Og vi har valgt at sige, efter ret grundige drøftelser, at det er penge, vi lader ligge for nærværende. For vi kan godt få øje på, at der er mange udfordringer de kommende år. Der er hele forsvaret med et klart signal fra NATO-topmødet om, at 2 pct., det er gulvet, og det er ikke loftet. Der er den grønne trepart. Der er hele uddannelsesområdet. Der er sundhed. Altså, der er mange dagsordner, der presser sig på. Og jeg siger det bare stilfærdigt, og det er så det sidste, jeg siger, for lige at nuancere det her billede af, at vi skulle flyde i mælk og honning. Det er jo et lige så forkert billede, som et billede, der måske stod lidt før, om at det var multikriser det hele, og vi var altså nærmest på spanden. Sandheden er, at vi har styr på butikken, og vi har også noget frirum, men vi ved også godt, at vi står over for et sæt store udfordringer. Dem tager vi hul på at løse i den her sæson, som vi i Moderaterne glæder os rigtig meget til.

Statsminister Mette Frederiksen: Så åbner vi op for spørgsmål. Danmarks Radio først, og så TV2 bagefter.

Journalist: Er det ikke lidt af en falliterklæring, at I er nødt til at lave en ny minister for at sikre, at de opgaver, som ligger i fire-fem andre ministerier, faktisk bliver udført?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, man skal se det den anden vej rundt. At det er et udtryk for, at vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for, at det her lykkes. Og vores vurdering er, at det kræver en anden måde at organisere sig på. Verden forandrer sig. Vi har jo aldrig før lavet en grøn trepart. Vi har aldrig før sat os for i det her land at ændre hele det danske landskab eller meget, meget store dele af det. Og det kommer til at kræve noget vilje og noget politisk kraft. Og det har vi behov for, at der er én person, der sætter sig i spidsen for, og at vi så får samlet de forskellige sagsområder sammen, der i dag ligger spredt ud på forskellige ministerier.

Journalist: Tre nye ministre, skal vi så også regne med, at der er nogle ministerposter, der bliver nedlagt, eller skal vi op på 26 ministre?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer til at præsentere den nye regering i morgen, men selvfølgelig har vi også gjort os overvejelser om hvordan. Når der både er opgaver, som vi ønsker at varetage, så er der så også nogle opgaver, som ikke kommer til at fylde lige så meget. Og bare for at tage den med det samme. Så er det klart, det kommer til at kræve nogle, det vi kalder statslige årsværk, når vi opretter nye ministerier og virkelig skal have lagt noget kraft ind bag nogle opgaver. Når alt det her så er faldet på plads, det tager lige lidt tid at få alt det her til at fungere ordentligt, så kommer der ikke til at være flere statslige årsværk efter den her rokade.

Journalist: Ursula von der Leyen har været meget tydelig om, at hun gerne ser en Kommission, hvor der er lige mange mænd og kvinder, og hun har også opfordret alle lande til at stille med en mand og en kvinde. Nu kommer vi med en mand. Hvorfor?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det gør vi, fordi Dan er meget, meget egnet til den her opgave, fordi der ligger en tung international erfaring som en del af Dan Jørgensens arbejde som minister i Danmark. Der er en fortid i Europa-Parlamentet. Jeg synes, han har løftet, vil jeg gerne sige som statsminister, sine opgaver utrolig godt. Jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over hvad angår kvindelige kommissærer. Det vil jeg gerne sige meget klart. Altså, vi har haft kvindelige kommissærer i 20 år, og det har vi gjort på et tidspunkt, hvor der er lande, der ikke har været lige så optaget af den her dagsorden. Så et, vi står fuldstændig inde for Dan Jørgensen. Jeg synes, det er den rigtige mand at sende afsted. Og jeg synes ikke, vi skal skamme os i Danmark. Slet ikke, når vi i 20 år har haft forskellige kvindelige kommissærer.

Journalist: Noget af det, der har fyldt på det seneste, har været hele den her debat omkring pensionsalder, noget der for alvor fik fart efter Socialdemokratiets sommergruppemøde. Vi har jo også kunnet forstå, at der måske ikke er helt enighed omkring det her i regeringen. Ikke nødvendigvis så meget det her med, hvornår vi skal gå på pension, om der er råd til, at vi kan gå lidt tidligere på pension på den helt lange bane, men mere det der med, hvordan skal man så gøre det. Du har, Mette Frederiksen, jo sagt, jamen nu kommer vi med en idé, vi siger, lad os kigge på det, det skal vi bare gøre på et eller andet tidspunkt, før vi når år 2030. Du, Lars Løkke, har sagt, når vi præsenterer sådan noget her, så skylder vi altså også vælgerne at blive klogere på, hvad det egentlig betyder, hvordan det kan skrues sammen osv. Altså, hvad er egentlig op og ned her, og hvornår kan vi som danskere blive klogere på, hvad præcis det er for tanker, I i Socialdemokratiet har gjort omkring det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, for det første er det rigtigt, at det er et område, hvor vi ikke nødvendigvis ser helt ens på det, og en til en. Der er nu også meget, vi er enige om. Socialdemokratiet har startet en diskussion omkring det her. Den tror jeg var kommet under alle omstændigheder på et tidspunkt. Det, vi er enige om i regeringen, det er flere ting. Det er, at vi vil have et godt pensionssystem. Altså både set med den enkeltes briller. Det er noget, vi alle sammen går op i, hvornår vi kan gå ud af arbejdsmarkedet og på hvilket niveau. Det skal også fungere godt set med samfundets briller. Og vi kommer selvfølgelig til at tilrettelægge det her, som vi synes er klogest. Det vi er enige om at gøre i første omgang, det er ligesom at få opdateret det talmateriale, der ligger. Altså, hvad er det for en økonomi, vi kigger ind i? Nu har vi jo for eksempel lige i dag kunnet fortælle, at den danske demografi, den forandrer sig. Det er jo sådan noget, der også påvirker den langsigtede økonomiske politik og dermed jo altså også fundamentet under dansk økonomi. Så nu kommer vi til at se ind i at få opdateret talmateriale, så alle har det samme grundlag at stå på. Og så skal vi nok melde ud, hvordan vi håndterer opgaven herfra som regering.

Journalist: Men er det godt nok, Lars Løkke? Altså er det nok at kigge på det?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er i hvert fald et sted at starte. Altså Socialdemokratiet har rejst en debat. Det er jo så en debat, andre har været i før. Altså jeg tror, det var i 2019, jeg selv var ude og sætte spørgsmålstegn ved visdommen i, at vi sådan bare skal lade den her pensionsalder stige med et år hver femte år. Jeg gjorde det så i lys, hvor jeg også sagde, måske vi også kunne kigge på, hvordan den stiger, indtil vi kommer derhen. Sammenfattet det synspunkt, at min egen pensionsalder er 68, min yngste søns er 74. Han er en generation yngre end mig. Levealderen er ikke steget seks år på den ene generation. Jeg har altså udsigt til at være flere år på pension, end min søn har. Er det retfærdigt? Det er jo min indfaldsvinkel, og andre har en anden. Det, der er det helt afgørende, er, at der står et par ting klart. Der står det helt klart, at regeringen støtter, at vi i den her folketingssamling hæver pensionsalderen til 70. Det står klart. Og resten må vi så snakke om. Og det snakker vi om. Og en del af det er i hvert fald at blive klogere på, hvad er det egentlig, vi snakker om. Også for at undgå, at der bliver for meget fri leg. Jeg vil bare nævne én ting. Jeg har lagt mærke til, at Liberal Alliance har været ude og klandre Socialdemokratiet for at være økonomisk uansvarlige alene ved at rejse den her debat om, hvorvidt man skal indeksere anderledes. Og samtidig turnerer de så rundt med et forslag om, at folk skal kunne trække sig fem år før pensionsalderen. Altså, hallo? Udfordringen ved det her, det er jo ikke, om mennesker, der kun har krav på folkepensionsgrundbeløb, de får de der omkring 60.000 kroner om året eller 80.000 kroner om året, et år før, eller to år før, eller tre år før. Udfordringen er, at de er på arbejdsmarkedet, altså kører samfundets hjul rundt. Og vi kan da ikke have en situation, nu nævner jeg bare et eksempel med Liberal Alliance, altså hvor man på et uoplyst og mangelfuldt grundlag kan turnere rundt med noget, der lyder rigtig populært, og som ikke hænger sammen i virkelighedens verden. Så under alle omstændigheder, så er vi nødt til at få greb om den her debat. Det tror jeg ikke, vi er klar til i dag at sige, hvordan vi præcis gør, men vi er enige om, at vi skal have det.

Journalist: Men Mette Frederiksen, Lars Løkke vil gerne forhandle det her inden næste valg. Han kalder det uholdbart, hvis vi ikke har en eller anden form for klarhed i forhold til det her pensionsalder, når vi går til valg. Er du frisk på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Som jeg sagde lige før, vi skal nok melde som regering, hvordan vi har tænkt os at tilrettelægge det her forløb. Jeg bliver så også nødt til at sige, at det her er noget, der optager rigtig, rigtig mange danskere. Det optager nok i virkeligheden os alle sammen, og jeg tror, at dem, der har de hårdeste arbejdsliv, er nok dem, der er mest optaget af, om der er et pensionssystem, der passer ordentligt på dem. Derfor er det vigtigt, at vi forholder os ordentligt og seriøst til det her. Vi har sagt, at vi ved, at vi skal stemme i 2030. Og inden da, der skal danskerne vide, hvad det er, vi gør os af politiske overvejelser i de forskellige politiske partier Og selvfølgelig også gerne som regering. Hvornår den forhandling så præcis skal foregå, det er vi jo så gået i gang med at diskutere nu. Og det skal vi nok, vi skal nok melde det, når vi er klar til at lægge vores proces frem.

Journalist: Okay, så det vil du ikke bekræfte, altså invitationen om, at der skal vi forhandle inden et valg. Det vil du ikke sige, det er vi friske på i Socialdemokratiet?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, altså mit svar er det, jeg lige har givet. At vi har en politisk diskussion, og vi sagde det faktisk fra starten, da vi dannede en regering. Vi er tre forskellige partier. Der er rigtig meget, vi er enige om. Der er rigtig meget, der er fælles gods. Der vil selvfølgelig også være nogle politiske områder, hvor vi ikke er enige. Og vi øver os lige nu på at give hinanden plads. Også der, hvor enigheden ikke er der. Det betyder ikke, at vi ikke kan blive enige på et tidspunkt. Og det vil vi jo altid efterstræbe at gøre. Det håber jeg sådan set også gør sig gældende efter et valg, at partierne gør. Men hvordan processen bliver, det vender vi tilbage med.

Journalist: Og du har jo spillet ud, og så er der nogen, der byder dig op nu. Vil du være frisk på at pille ved sådan noget Arne-pension, seniorordning? Er det nogle håndtag, man for dig at se også godt kan kaste ind i den her maskine, man skal skrue på?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, Arne-pension er noget af det, jeg elsker allerhøjest i dansk politik. Jeg kommer ikke til at gå ned ad alle mulige veje i det her. Jeg har sagt, hvad der er vigtigt fra Socialdemokratiets side, og det er at skabe et mere retfærdigt pensionssystem samtidig med, at vi selvfølgelig skal sikre, at der er en holdbar dansk økonomi. Og det er det, vi har tænkt os at sige for nuværende, og så kommer vi til at have masser af diskussioner omkring det her, og det glæder vi os til. Ekstra Bladet.

Journalist: Ved udgangen af ’23 var der 74.260 administrativt ansatte og ledere i staten. Det er 3.000 flere end hele Esbjergs befolkning. Deres primære opgave er at implementere regeringspolitik. Nu skal vi alligevel have et implementeringsministerium, der lugter af flere administratorer og ledere, der skal implementere. Hvordan kan det være, at den her opgave ikke kan løses af de eksisterende 74.260 mennesker? Altså det lugter jo af mere kolde hænder, flere administratorer, mere snak.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså for det første vil jeg sige, at de har andre opgaver end kun at implementere, fx at svare på aktindsigtsansøgninger fra Ekstra Bladet og mange andre vigtige opgaver i vores samfund. Ideen er ikke, at vi bare laver et nyt kæmpe ministerium oven på alt det, vi har i forvejen. Ideen er nærmest den modsatte jo. At vi samler de forskellige kræfter, der i dag er spredt ud på forskellige ministerier, og siger, at I har en opgave, og det er at få det her til at virke. Og det er jo et ledelsesansvar, vi tager på os. Den der aftale, der blev lavet før sommerferien, det er nok i den tid, vi er i nu, den største og vigtigste politiske aftale. Alle, der sad omkring det bord, ved også, det bliver megasvært, det her. Det bliver rigtig svært, fordi det jo ikke er, fordi man ikke mange steder i Danmark har forsøgt allerede at bytte jord og udtage jord. Men det er en kæmpe, kæmpestor opgave, og vi vil i mål. Og derfor samler vi nu alle gode kræfter. Jeg sagde det også indledningsvist, fordi jeg tænkte, at jeg ville få spørgsmål, og fordi det selvfølgelig også er vigtigt at sige, at det, vi sætter i gang nu, kommer ikke til at resultere i, at der kommer flere medarbejdere. Når alt det her er på plads, så er det det samme antal medarbejdere som dem, der er i dag.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Må jeg ikke bare lige praktisk sige, altså, de der 74.260, det er det, du sagde, ikke? De kan jo løse opgaven. De skal bare sidde nogle andre steder og have nogle andre ansvarsområder, og jeg er ked af at gøre det lavpraktisk, men altså, udfordringen, nu sad jeg også heldigvis også i trepart, udfordringen er, at der er nogle politiske ambitioner, og det værktøj, der skal tages i brug, det ligger rundt omkring i forskellige styrelser. Og den måde, man så gør det på, helt praktisk, og undskyld, at jeg siger det, det er jo, at hver gang man ligesom skal tage et skridt, så er man så nødt til at aktivere alt det der. Og det gør man så almindeligvis jo i møder, og det er også derfor, vi har lavet et grønt udvalg. Og så sidder man og taler og siger, vi mangler lige en ny information der, og den har vi så ikke i dag, vi holder et nyt møde næste uge. Eller om 14 dage. Og det kan vi så ikke, fordi der er jeg ude og rejse. Nå, men så holder vi det om tre uger. Altså, det er jo den måde, det kører på. Hele ideen ved ligesom at have et ressort, en minister, der så at sige får alle de embedsmænd, der sidder med delkomponenter til den her løsning i det samme hus, det er jo, at vedkommende kan møde en hver dag, altså hver morgen, og sige, hvor langt er vi nået i dag? Og ikke få et svar, der hedder, vi holder et møde om 14 dage, og så må vi lige få nogle papirer clearet mellem systemerne. Altså, nu gør jeg det meget lavpraktisk, men det er jo det, det handler om.

Journalist: Og helt kort, nu siger du, der skal ikke være flere, når vi er færdige med den her store rystepose. Skal der så heller ikke være færre? For det synes jeg da, jeg har hørt jer tale om.

Statsminister Mette Frederiksen: Jo, det har vi netop meldt ud, uafhængigt af den her øvelse, altså som en del af det statslige arbejdsprogram, vi har sat i gang, så vil der være færre medarbejdere i staten.

Journalist: Undskyld, det er lige til de børn der, I snakker meget om, det er bare fordi, nu har I to, I tre ledet landet i hele mit voksenliv, og vi har konsekvent fået at vide, at man skulle skynde os gennem uddannelser, vi skal arbejde mere, vi skal arbejde længere, svigerforældrene skal passe børnene, de skal også arbejde længere. Det er ikke blevet billigere at putte et barn i vuggestue, det kan jeg sige af erfaring. Bare helt åbent, altså med den udvikling, vi har igennem de sidste 20 år, hvor vi skal piske og piske og ingen fjumreår og bare ud over stepperne, for ellers kommer russerne. Hvorfor skal man overhovedet få børn nu?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså man skal jo først og fremmest få børn, fordi det er den bedste begivenhed, der overhovedet kan indtræffe i ens liv. Det er jo det mest livgivende overhovedet. Man skal jo heller ikke få børn, fordi russerne kommer. Man skal få det, fordi man gerne vil have det.

Statsminister Mette Frederiksen: Det skal du sørge for, at de ikke gør i øvrigt.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Ja, men jeg kan nok ikke sørge for at få alle de børn, der skal til for, at vi får vendt kurven. Det, jeg synes er vigtigt at sige her, det er jo, at jeg tror, vi alle sammen oplever, at det at se på landets børnefamilie, det er jo en lang række udfordringer. Det har du jo fuldstændig ret i. Jeg synes ikke, man kan sige, at alting var bedre i gamle dage. Jeg synes faktisk, at der er rigtig, rigtig meget, der er blevet langt bedre nu, end det var for 10 eller 15 eller 20 år siden. Men når vi nu, også i den her diskussion, der så pågår, har foreslået det, vi kalder en arbejdslivskommission, så er det blandt andet også for, at vi synes ikke kun, at vi skal diskutere pension i den ene ende. Vi synes, at vi skal diskutere det hele. Hvordan kan man gøre det mere fleksibelt? Hvordan kan man sikre, at igennem hele ens arbejdsliv, at man der får nogle andre og bedre og mere fleksible vilkår, end man har i dag? Fordi uanset hvad, grunden til, at vi har det pensionssystem, vi har, vi bygger os sådan set på en glædelig begivenhed, nemlig at vores levealder stiger. Det er jo rigtig, rigtig godt. Og det er jo meget, meget bedre, end det mine bedsteforældre levede. Så vi bliver også nødt til at indrette os på en anden måde. Men jeg tror så stadigvæk, der er meget at gøre. Der er meget at gøre inden for familiepolitikken, som vi ikke har været i stand til at levere på. Og så tror jeg også, man bliver nødt til at sige, at det at indrette et samfund anderledes, det er ikke noget, man bare kan gøre fra den ene dag til den anden. Det er også derfor, vi gerne vil indbyde til en større diskussion om det her. Ikke en diskussion, vi konkluderer på, hverken i dag eller i morgen. Og det er vel også det, der er læren. Nu spørger du omkring den grønne trepart. Altså sandheden er jo, at vi bliver tit beskyldt for, at vi aldrig nogensinde laver noget om, og vi fortsætter bare i den samme skure, som vi altid gjorde. Nu prøver vi så at ryste posten og lave nogle andre fundamentale ting om i statsapparatet. Ikke for, at der skal være flere statslige ansatte, men for, at de skal arbejde på en anden måde. Og der tror jeg altså, at vi bliver nødt til at sige, at den udfordring, vi ser ind i, i forhold til som samfund, kræver, at vi gør flere af den slags ting. Dansk politik har været for opdelt i siloer. For ressortagtigt. Og der skal vi bryde nogle af dem ned for, at vi kan lave nogle bedre løsninger.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det Ritzau, og så går vi over til Kristeligt Dagblad bagefter. Vi prøver at nå så mange som muligt.

Journalist: I nedsætter et ministerie til at implementere en aftale, der ikke er vedtaget i Folketinget endnu. Er det respektfuldt over for Folketinget at køre over dem på den måde?

Statsminister Mette Frederiksen: Ej, vi kører bestemt ikke over Folketinget. Jeg har lyttet mig til, at rigtig mange i Folketinget deler vores stolthed og begejstring over, at det kunne lade sig gøre at lave den her grønne trepart. Og vi er jo i dialog med Folketingets partier og har været det siden før sommerferien som regering om, hvordan vi nu oversætter og omsætter den her fantastiske aftale til lovgivning og efterfølgende implementering. Vi håber da, at de her folketingspartier, der kan se sig selv i det her, at de kommer til at være aktive medspillere i det her, på alt muligt forskellig lovgivning jo, som skal understøtte, at den grønne trepart bliver en virkelighed. Så nej, vi kører bestemt ikke nogen over. Tværtimod, så er det her jo et udtryk for, at der er mange flere, der er involveret i en kæmpe proces, end det vi i virkeligheden har tradition for.

Journalist: Og da I gik sammen i regeringen, der røg klimaministerposten ud af de centrale udvalg, koordinationsudvalget og økonomiudvalget. Vil den nye trepartsminister få sæde i de allermest centrale udvalg igen, når det nu er så stor og vigtig en prioritet?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer også til i morgen, når regeringen præsenteres, at præsentere, hvordan regeringens udvalg bliver sammensat.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg vil gerne lige anholde det der en smule, fordi vi bliver også en gang imellem nødt til at dykke ned i, hvad fakta rent faktisk er. Vi traf en beslutning tidligere i den her regeringsperiode om at oprette et andet grønt udvalg end det, der var historisk i den gamle regering. Og det var jo, fordi vi syntes, der var for lidt muskelkraft i at træffe de beslutninger, der skulle træffes. Det er ikke nødvendigvis en given sag, at landets forsvarsminister sidder i et grønt udvalg. Det er heller ikke en given sag, at landets udenrigsminister sidder i et grønt udvalg. Men blandt andet fordi Lars og jeg nu valgte også at kaste nogle kræfter ind i det, for at være med til at træffe nogle beslutninger og skubbe på processen, har vi lavet et anderledes grønt udvalg end det, der har været før. Det synes jeg faktisk har været en god forandring, fordi der er kommet et andet skred i, at beslutningerne så kan blive taget, og vi kan drøfte det på et hurtigere grundlag.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så bliver det Kristeligt Dagblad, og så tager vi første række herovre.

Journalist: Ja, Henrik Hoffmann Hansen fra Kristeligt Dagblad. I har rystet posen og opadkommet sådan tre, hvis man kan udtrykke det uhøfligt, tre forvaltningsministre. Altså nogen, der skal implementere noget. Men I siger også, at det er et kæmpe problem, at der ikke bliver født tilstrækkeligt med børn i Danmark. Hvorfor i alverden har I ikke nedsat et familieministerium? Det kunne jo være nærliggende, hvis det er så stort et problem.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen to ting til det. For det første, så synes jeg jo, at den grønne trepart er værdipolitik, mere end det er noget andet. Altså det, at vi sætter os for, at der hvor der har været, i store dele af Danmark, en landbrugsproduktion, at der bliver der nu natur. Og så giver vi omvendt muligheden for, at nogle steder, hvor landmændene synes, at de kunne havde en bedre landbrugsproduktion, end de har i dag, at der kan man så dyrke. Det er jo værdipolitik. Mere end det er noget som helst andet. Og det gælder sådan set også omkring digitalisering og hele den teknologiske udvikling. Altså, hvis ikke vi kommer foran i, hvad vi har tænkt os at bruge kunstig intelligens til som mennesker, ja, så taber vi jo noget af det potentielt allermest eksistentielle. Så for os er det her også værdipolitik. Jeg tror, at vi skal passe på med at tro, at det er teknikaliteter, der afgør, om vi danskere ønsker at få flere børn. Det er jo faktisk ikke en dansk udfordring det her. Det er også en dansk udfordring. Men fertiliteten er faldende i hele Europa. Det er den også uden for Europa. Altså Japan, Kina, Sydkorea, altså en række lande kæmper med det samme. Derfor skal vi nok også passe lidt på med at tro, at det er en universitetsreform, der gør det, fordi universiteterne ser i hvert fald anderledes ud i Sydkorea og i Japan, end de gør i Danmark. De ser nok også anderledes ud i Italien, ikke? Så vi tror ikke, at det er et bud. Og derfor er det heller ikke, synes vi, sådan en implementeringsopgave. Det ville også være lidt mærkeligt at implementere det, der foregår hjemme, hvor det nu foregår, eller når danskerne får børn. Vi synes ikke, at det ville være den rigtige måde at angribe det på.

Journalist: Men stadigvæk, hvis det er familiepolitik, det handler om at få familiernes forhold forbedret. Det kunne jo også være noget… En opgave for en minister at tage sig af.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det kommer der nok også.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Må jeg ikke bare lige sige, at det vil jo ligesom kræve, at man så på forhånd tog stilling til, hvad for nogle værktøjer den minister skulle have for at løse denne her udfordring. Er det så daginstitutioner? Det er det nok. Er det noget oppe i skolesystemet? Det er det måske også. Er det noget på arbejdsmarkedet? Det er det måske også. Er det, altså, og så kunne vi jo så samle, jeg havde nær sagt, alting i et ministerium og sige, nu har du ansvaret for det her. Altså, det er jo i respekt for, at vi har brug for at få en ordentlig debat. Og noget af det må jo også være evidensbaseret. Altså, så vi bliver rigtig kloge på, hvad er baggrunden for det her, inden vi så ordentligt kan tage stilling til, hvad er det så, vi i givet fald skal lave om for at skabe bedre rammer om familielivet i Danmark. Så kan det være, at man i kølevandet på det, når man ved det, siger den og den minister skal have de værktøjer for at kunne løse den opgave. Men vi kommer da til, vil jeg tro, ligesom vi også har gjort det med den grønne trepart og alt muligt andet, når vi skal forberede noget, at dedikere nogle folk i regeringen til at løfte den her dagsorden.

Journalist: Ja hej, hvad hedder det, vi har skrevet til alle 98 kommuner, og 46 borgmestre siger til os, at de skal spare her til næste år. Statsministeren er selv inde på, at der skal findes en løsning på det her. Men da I lavede økonomiaftalen, hvor I stod og sagde, at nu bliver der råd til markante investeringer i velfærden, vidste I så godt, at der var blevet fjernet i samme øjeblik omkring 3,2 milliarder på finansieringssiden? Det vil sige, en ting er, at du må bruge 3,2 mere, men hvis du så også ikke har pengene til at bruge det, så er det, du står med problematikken, som I sidder og arbejder med nu. Og er I klar over i Socialdemokratiet, at det her skete?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg kan i hvert fald sige for mit eget vedkommende, jeg var ikke opmærksom på, hvad der ligger i forhold til grundskyld og likviditetsudfordringer. Det er også derfor, at vi bringer det op i dag, fordi det kan jo ikke, altså når vi som regering lægger så meget vægt på og hånden ind på kogepladen, at nu skal der være en økonomiaftale, der ikke alene er god, det er den bedste i 15 år. Vi ved jo godt, at det ikke løser alle problemer, men vi laver jo denne her aftale før sommer som regering for at sende det meget, meget klare signal, at nu skal vi begynde at gå den anden vej i den kommunale velfærd. Det har været nogle hårde år. Man har skullet håndtere corona, der har været inflation, der har været energikrise. Når man lægger alt det sammen, så har det ikke givet os det nødvendige albuerum til at gøre det, vi gerne vil på folkeskolen og på ældreområdet. Og så er det jo, for nu at sige det på nordjysk, virkelig træls, at der så viser sig at være nogle likviditetsudfordringer efterfølgende. Dem vil vi gerne løse, fordi vi mener det, vi sagde, da vi lagde kommuneaftalen frem, at det her skal være sådan en start, en ny start for en bedre kommunaløkonomi.

Journalist: Omkring de her ministerier, I var også selv lidt inde på det, lokale treparter kalder I det, men kunne I uddybe lidt, det er jo sådan formentligt primært beredskaber og så det her nye klimaministerium. De samarbejder, der skal være lokalt, for eksempel med kommuner, kan I komme lidt ind på, hvad det, altså fortælle lidt mere om det. For der kan jo sidde nogle derude og gerne vil vide, hvad kommer det til at betyde for os i kommunerne.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det kan vi i hvert fald, men der er jo nok også en grund til, at vi også mødes i morgen. Det er jo for at uddybe, hvad der kommer til at være af opgaver i forhold til de nye ministerier. I forhold til beredskabsområdet, der kommer der stadigvæk til at være en del ansvar for nu at svare på det spørgsmål. Det er ikke sådan, at vi nu lægger op til, at kommunernes indsats for det lokale beredskab, det skal forsvinde. Der kan være en langt bedre koordinering. Og lad mig nu give et eksempel. I øjeblikket er vi jo i gang med en enorm, rivende udvikling i forhold til den grønne omstilling. Der er rigtig, rigtig mange PtX-anlæg, der er under planlægning, primært i den vestlige del af Jylland. Og de brandkrav, for eksempel PtX-anlæg bliver mødt af, stiller nogle helt andre krav til de lokale beredskaber end det, som man har set før. Så vi kommer jo til skulle at indrette os anderledes, og det er også derfor, at samarbejdet mellem staten og de kommunale beredskaber også bliver nødt til at blive gentænkt. Men hvordan vi helt præcis gør det, det kommer vi ikke til lige at folde ud her i dag.

Journalist: Nå, nu Dan Jørgensen, han ryger til EU, og Udviklingsministeriet bliver lagt ind under UM. Lars Løkke, vil du så kunne varetage de opgaver, Dan Jørgensen har varetaget, lige så godt?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, jeg spekulerer på, altså har vi sagt noget om, hvad der sker i kølvandet på, at Dan Jørgensen bliver udnævnt som minister? Det er jeg lidt usikker på. Har vi det?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det har vi ikke.

Journalist: Men vil du kunne det?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, det ved jeg jo ikke, om jeg skal. Altså, det er jo først i... Jeg er jo meget, meget spændt på den der rokade i morgen. Jeg var til et stort arrangement i går, fordi jeg var så heldig at få sådan en pris, og Jens Kramer præsenterede mig som tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, tidligere amtsborgmester, tidligere indenrigsminister, tidligere… Og så var jeg nødt til at sige, at jeg hørte, at der kommer en rokade i morgen. Jeg håber ikke, at den der liste af tidligere, den bliver længere. Men jeg ved det jo ikke. Det er først i morgen, at statsministeren rokerer rundt.

Journalist: Okay. Så lad mig stille et andet spørgsmål. Lars Løkke, da du var statsminister i din rene et-parti-regering, der kunne du klare dig med 18 ministerier. Mette Frederiksen, da du havde en S-regering alene, der havde du 20 ministerier. Nu kommer vi så op på et langt større antal. Er det ikke et bevis på, at antallet af ministerier ikke bare handler om, hvordan Danmark drives mest effektivt, men også handler om, at I hver især skal sørge for, at politikere i jeres folketingsgrupper kan få opfyldt deres personlige ambitioner. Og det skal skatteborgerne så også betale for.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg kan ikke svare for statsministeren, jeg kan svare for mig selv. Det er jo et udtryk for, at hvis man sidder med ikke nogen kæmpestor folketingsgruppe og både skal sørge for, at den gør sig godt nede i parlamentssalen og så også gør sig godt på ministerkontorene, så bliver man jo nødt til i virkeligheden at lave færre ministerposter, end man måske havde lyst til. Nu har vi jo talentmasse til mere.

Journalist: Men hvordan kunne du klare dig med 18? Du kunne klare dig med langt mindre, da I sad alene i regeringen. Når I er flere partier, så skal der også flere ministerposter til. Altså det er vel et... Det er jo ret tydeligt, at det også handler om andre ting, end hvordan Danmark drives mere.

Statsminister Mette Frederiksen: Jo, og dengang du sad i Folketinget, ville du gerne have været minister. Altså så kan vi jo fortsætte sådan en lang diskussion. Altså vi organiserer regeringen, som vi synes, vi skal organisere den. Der er nogle opgaver, som bliver varetaget rigtig godt i dag, og så er der nogle opgaver, vi ønsker at læne os mere ind i og faktisk sikre kommer til at virke. Og så er der en verden, der forandrer sig. Jeg har ikke for eksempel tidligere observeret en meget lang diskussion i Danmark om, om vi skal have et beredskabsministerium. Det er jo en relativt ny diskussion, der sådan for alvor har taget fart, og det er jo, fordi alle kan se, at verden den forandrer sig. Og så på tilsvarende vis har vi nu heldigvis en grøn trepart, som er meget unik, og som vi ønsker at sætte noget saft og kraft bag. Så vi organiserer regeringen som tre partiledere og jeg som statsminister på den måde, som vi synes er bedst. Og det vil forandre sig over tid. Så er det Børsen.

Journalist: Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, Troels Lund Poulsen, om du er mest enig med Lars Løkke i, at der skal ligge en aftale om en pension inden næste valg, eller om du synes, ligesom Mette Frederiksen, at det helst skal være inden 2030?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg er mest enig med mig selv.

Journalist: Hvad mener du?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det er jo velkendt, at der er en uenighed blandt de tre regeringspartier. Det er jo ikke sådan, at vi skjuler det. Vi ser lidt forskelligt på den diskussion, men vi er jo trods alt enige om, at det, der er afgørende for Danmark, det er jo, at vi skal have en stærk økonomi, og vi skal have en økonomisk holdbarhed også på sigt. Så har jeg jo givet mit bud på, hvordan jeg synes, vi gør det. Jeg synes, man skal have en boldbane, der er stor, hvor man ser på hele arbejdslivet. Jeg synes ikke, man kun skal se på den sidste del af arbejdslivet. Jeg synes også, vi skal se på noget af det, som jeg vurderer bliver en kæmpe udfordring i forhold til fremtidige generationer. Det er ikke så meget det fysiske arbejdsmiljø, det vil være det psykiske arbejdsmiljø. Folk kommer til i højere grad potentielt at få problemer på den måde. Det bliver vi nødt til at håndtere. Så har vi lige diskuteret, hvad vi kan gøre i forhold til børnefamilier. Jeg tror også, vi kan gøre meget mere i forhold til at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvis man ser på nogle af de her fag, som man for eksempel har i Norge, hvor man er god til at fastholde seniorer. Så jeg har min egen idé om, hvordan man gør det her, og så er jeg helt tryg ved, at vi nok skal finde en model for det. Og derudover så oplever jeg jo heller ikke, at hverken Lars eller Mette ikke har lyst til at diskutere det hele i sammenhæng.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det er måske meget godt at få revet det der plaster af, ikke? Fordi det er jo ikke, det her er jo en mærkelig regering. Altså, det er en speciel regering. Det er det jo. Vi plejer jo ikke at gøre det her i Danmark. Altså, vi plejer at have mindretalsregeringer. Det plejer at være rødt, og det plejer at være blåt, og nogle gange er det så meget kaotisk, og andre gange er det lidt mindre kaotisk. Det her er så ikke kaotisk, men det er jo stadigvæk tre meget forskellige partier med forskellige traditioner og på nogle områder også meget forskellige holdninger. Så er vi danskere, og vi danskere, vi er jo gode til at finde hinanden. Det er man i overenskomstsystemet, nu er man det også på naturområdet. Og det plejer vi altså også at være i Folketinget. Men det betyder jo ikke, at der ikke er ideologiske forskelle og en gang imellem nogle relativt robuste samtaler og armlægninger. Og nu er vi snart halvvejs inde i valgperioden. Vi er megaglade for de resultater, vi har opnået. Vi har tænkt os at skabe flere, men vi har også tænkt os at sige lidt mere direkte, både til danskerne bredt og til vores vælgere. Jo, der er nogle uenigheder, men det, vi har sat os for, det er at bygge broer hen over de uenigheder. I det, der så er det fælles bedste. Både for Danmark nu, men også på lang sigt. Det er det, der er vores ophav, og det er det, der er vores ambition. Men vi er altså ikke blevet ens, og vi tænker heller ikke ens, bare fordi vi er i regering med hinanden.

Journalist: Så har jeg bare et opfølgende spørgsmål. Troels Lund Poulsen foreslår jo så en familielivskommission, må jeg forstå, som skal se meget bredt på det hele, og du taler om, at I skal have opdateret beregningsgrundlaget, før I kan tage pensionsdiskussionen. Altså bliver der nedsat sådan en familielivskommission nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, der har været forskellige idéer, når vi kigger på alt fra vores børn, fertilitet over arbejdsliv, hvordan vi indretter vores pensionssystem, kan man bruge arbejdsmarkedspensionerne på en anden måde? Er der nogen, der har overvejelser omkring at overtage arbejdslivskommissionen? Og lige nu sidder vi og kigger på det hele, og når vi er klar med vores forslag, så skal vi nok komme med det, men vi ønsker sådan set, også som en del af det her, at være i meget, meget tæt dialog, samtale, snak med danskerne, fordi det er jo jer, det først og fremmest handler om. Nu starter vi med nogle ting, og så er jeg helt sikker på, at der kommer flere ting på. Så går vi herover. Martin Kaae, og jeg kan ikke se helt, hvem det er.

Journalist: Ja, tak. Det med, at I ser forskelligt på tingene, det lyder interessant. Det er sådan i dag, der er udsigt til, for eksempel i forhold til den her pensionsdebat, at der mellem en far og en søn kan være op til mere end to års forskel på, hvor mange år man har udsigt til at få som pensionist. Og der kan vi forstå på Moderaternes formand, at han synes, det er uretfærdigt. Hvad synes Socialdemokratiets formand om den forskel mellem generationerne? Er det retfærdigt eller uretfærdigt?

Statsminister Mette Frederiksen: For mig er det ikke det, der er den største uretfærdighed. For mig er den største uretfærdighed, at vi beder nogen, der har haft meget, meget hårde, lange arbejdsliv, om at arbejde, indtil solen engang brænder ud. Og så kan vi se forskelligt på det. Ja.

Journalist: Så vil jeg gerne spørge til det her med, om I skal kigge på pensionsalderen, om det også kommer til at omfatte seniorpension og Arne-pension. Det forstår jeg fra dig, statsminister, det vil du ikke rigtig gå ind i nu, men omvendt siger Lars Løkke lige for 20 minutter siden, at han vil se på resten af systemet også. Kan du lige slå helt fast, om I kommer til at omfatte og genbesøge, sanere de her tilbagetrækningsordninger i forbindelse med den proces, I skal i gang med?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, at det, vi kan sige i dag, og det kan I jo høre, det er, at der er nogle ting, vi ser forskelligt på omkring pensionssystemet. Det kommer vel egentlig ikke som nogen stor overraskelse, fordi det her er jo noget af det, vi har diskuteret igennem mange år i dansk politik. Vi havde nogle forslag i regeringsgrundlaget i forhold til blandt andet seniorpensionen, som vi så valgte at gå væk fra. Hvad partierne måtte have af ønsker til diskussioner. Som jeg sagde før, vi skal nok som regering melde, når vi er klar til at melde på det. Jeg elsker Arne-pensionen. Det bliver jeg nødt til at sige, det kan lyde mærkeligt. Jeg elsker faktisk også Arne. Men det kan jo lyde mærkeligt, at man elsker Arne-pensionen, men det er jo så også mig og Socialdemokratiet, der har opfundet den. Sådan kan man jo godt have nogle ting, man sætter særligt højt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at Arne-pensionen for mig er noget af det allervigtigste. Jeg tror ikke, vi kommer det meget nærmere i dag. Jeg har respekt for, at partierne kan se forskelligt på det, har forskellige ønsker, har forskellige vinkler ind i det her. Og når vi har fundet ud af, hvordan vi vil gribe det an som regering med de kendte uenigheder, så skal vi nok komme til at melde om det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Og jeg elsker seniorpensionsordningen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vil du på den?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det gør danskerne i øvrigt i større omfang, og det er jo rigtigt, som Mette siger, at vi havde en tanke om, skulle vi lave det, vi kaldte Arne Plus? Og det lod vi så hvile, og det gjorde vi jo også i lyset af, hvad er det for et råderum, og hvad er det for en økonomi, vi har, og har vi brug for at gøre noget ved det, altså på den korte bane? Og det blev vi enige om, vi ikke havde. Og nu er det en anden diskussion, og vi kan jo ikke håndtere det hele her i dag, men den her diskussion, vi har nu, det er jo ikke, om der skal pilles ved det her i morgen eller overmorgen. Det er, hvad for et pensionssystem skal vi have i 2040 og 2045. Og der tror jeg i respekt, også for at vi forsøger at sætte en dagsorden for i morgen og det her folketingsår, at der skal vi nok lige have lidt mere tilløb til at give et præcist design på, hvordan vi tager den der 2040-2045-debat.

Statsminister Mette Frederiksen: Så kommer vi her til anden række.

Journalist: Ja, Lars Løkke, når du kritiserer Mette Frederiksen for blot at vil røre brikken uden at ville flytte den, skylder du så ikke også at være helt konkret omkring, hvornår du senest kan acceptere en genforhandling af velfærdsflyet?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Hvad siger du, at jeg kritiserer hende for det, eller beskylder, eller hvad vil du sige?

Journalist: Ja, du kritiserer hende for blot, at vi rører ved brikken uden at flytte den.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Prøv at høre, jeg kritiserer ikke nogen, fordi jeg synes, det er ret godt, at folk har nogle holdninger, nogle meninger, og som statsministeren også sagde, at vi ikke er ens partier. Jeg har den generelle tilgang til livet i øvrigt, at rørt brik skal flyttes. Altså, fordi ellers bliver det bare fri leg. Men jeg hører heller ikke nogen sige, at vi ikke skal flytte den her brik. Jeg hører, at der er en diskussion om, hvornår skal vi gøre det, hvordan skal vi gøre det, og en almindelig enighed om, at det i hvert fald er en god idé at finde ud af, hvad er effekten af at flytte den, afhængig af, hvor man flytter den hen, ikke, for at blive det der billede.

Journalist: Men er det at flytte brikken, når man vil gå i gang med det arbejde? Jeg tænker bare, at det ikke er præcis det samme, som det, du kritiserer Mette Frederiksen for, nemlig at sætte fingrene på en brik, uden at vi flytter den?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, jeg vil flytte den brik, og jeg har ikke opgivet, at vi flytter den, og vi har heller ikke sagt noget. Altså, alt, hvad vi har sagt her, kan jo i princippet indeholde sin ende. Hvis man siger, at vi skal have truffet en beslutning inden 2030, så må man sige, at hvis man gør det i den her folketingssamling, så er det også en god tid inden 2030. Og det har vi jo ikke taget stilling til. Altså, og vi kan jo ikke komme det nærmere her i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så, ved siden af.

Journalist: Troels Lund Poulsen, du forklarede, at der bliver oprettet et beredskabsministerium, og du talte om det med din svenske kollega, beredskabsministeren, deroppe. Men han er jo i Forsvarsministeriet. Der har de ikke oprettet et selvstændigt ministerium. Og det har de ikke gjort, fordi de vil undgå for mange barrierer. Nu har vi set i Danmark et Forsvarsministerium med et vist kaos, blandt andet 41.000 rykkere har de fået, ministre, der bliver skiftet ud, chefer, der bliver skiftet ud. Er det en god idé at begynde at bryde den struktur op nu?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Altså, det er jo rigtigt, at man i Sverige har organiseret sig på en anden måde, end vi kommer til at gøre i Danmark. Det er helt korrekt. Men jeg tror også, at jeg gerne vil sige, at med den monumentale opgave, som vi står overfor i forhold til genopbygning af dansk forsvar, og vi har jo været her før, fordi nogen af jer har også været med til pressemødet tidligere, jeg har jo ikke lagt skjul på, at det er en kæmpestor driftsopgave at få dansk forsvar genopbygget samtidig med, at vi bruger enormt mange kræfter på også at støtte vores venner i Ukraine. Derfor synes jeg, at det er en klog model. Er der plads til at gøre ting bedre i Forsvarsministeriet? Ja, det kan jeg sige. Det arbejder vi sådan set på 24-7. Vil der være problemer i fremtiden? Ja. Jeg kan også godt anmelde en lang række problemer, som vi nok kommer til at høre om. Men det, der er vigtigt, det er, at vi åbner om de problemer, og prøver vi at gøre noget ved dem. Og det gør vi. Og jeg synes, at dansk forsvar er på vej til at bevæge sig et bedre sted hen, end dansk forsvar var for et år siden. Vi begynder nu at se, at vi kan fastholde vores personel. Vi begynder nu at få indkøbt materiel. Vi begynder at få pengene ud at arbejde. Men jeg er da pinligt bevidst om, at der kommer til med løbende mellemrum at være en diskussion. Men desto vigtigere er det jo så også, at når det her fylder så meget, at vi så også får dedikeret én person og kun én person til så at se på det, der hedder samfundsrobusthed på kryds og tværs. Og det er altså ikke kun længere om, hvorvidt der er beskyttelsesrum, der virker. Det er ligeså vigtigt om, hvorvidt man potentielt kan slukke for strømmen eller vandet eller andet, som gør, at vi som samfund er enormt sårbare.

Journalist: Jeg vil gerne spørge, omkring det nye ministerium, bliver det i gåseøjne et anbefalelsesministerium, eller får de magt til at sige, at nu skal I bygge nogle flere beskyttelsesrum i Aarhus, nu skal I få mere styr på elnettet på Fyn. Er det anbefalinger til andre ministerier, så de kan gennemføre noget, eller får de selv magt i det nye ministerium?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Jeg tænker, det giver bedst mening at svare på det i morgen, når strukturen er fuldstændig på plads, for også at respektere, at det offentliggør vi i morgen. Men der vil være opgaver, så for at bare lave en teaser, der vil være opgaver, der ligger der, som bliver styret derfra. Så det er ikke bare, om man så må sige, en eller anden symbolsk ministerpost, der ikke har noget at skulle have sagt. Det er jo det, du spørger om.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak, fordi I lyttede med. Vi går ind og spiller skak. Og så ses nogen af os sikkert i morgen.