Pressemøde den 28. februar 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Først lidt om ministermødet her til morgen. Vi har behandlet en række lovforslag, og en af de ting, som I har hørt om, det er, at vi har godkendt lovforslag, som skal lukke muligheden for uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Og den her opstramning, den finansierer med 1 milliard kroner, at regeringen nu ønsker at bruge denne milliard på mere og bedre og billigere kollektiv trafik over de kommende år. Som der også har stået i pressen, så får lovforslaget virkning allerede fra i dag, og det betyder selvfølgelig, at der ikke kan spekuleres i at bruge de gamle regler allerede fra i dag.

Vi har også behandlet i en hel anden boldgade et lovforslag om udvidelse af børneattestloven. En børneattest, den skal være med til at sikre, at voksne, der beskæftiger sig med børn, ikke er dømt for overgreb på børn. Og regeringen vil sikre, at alle relevante job er omfattet af børneattestordningen, det vil for eksempel sige, at tilsynsførende i svømmehaller, de er ikke med i dag, det kommer de fremover. Og formålet er selvfølgelig, at vi skal bestræbe os på, at vores børn og unge kan færdes trygt i både skoler, institutioner og i deres fritidsaktiviteter.

Det er også i dag, vi præsenterer vores store udspil – En del af fællesskabet – Reform af førtidspension og fleksjob. Reformen, det er en første del af en række tiltag, som regeringen vil gennemføre i den kommende tid. Andre vigtige overskrifter vil være, som I ved, kontanthjælp, skat, trepartsforhandlinger.

Når vi gennemfører reformer, det tror jeg er vigtigt at få sagt, når vi nu kommer her med den første, så er det jo for at lukke hullet og for derefter at få råd til at investere i velfærd i fremtiden. Så det er ligesom ideen med det her, og når vi foreslår en førtids- og en fleksjobreform, så er det netop for at bidrage til at lukke hullet. Der er ikke nogen tvivl om, at vores velfærdssamfund står over for store udfordringer, og det peges der også på fra mange, mange forskellige sider. Og det eneste, der er sikkert, det er, at vi ikke kan stå stille. Vi er nødt til hele tiden at udvikle vores velfærdssamfund og spørge, hvordan kan vi gøre tingene bedre. Fordi uden de her reformer, som vi nu lægger op til, så kommer vi til at udhule muligheden for, at vi kan have et godt og et trygt velfærdssamfund. Og det betyder jo så også, at man udhuler muligheden for at tage sig af de mennesker, som har aller-allermest brug for, at der er et fællesskab. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst for de mennesker, vi taler om i dag – mennesker, der af forskellige årsager er på førtidspension eller har et fleksjob. Det er også vigtigt for regeringen at slå fast, at vi selvfølgelig er tilhængere af begge ordninger. Der skal være et tilbud til mennesker, som har svært ved, af forskellige årsager, at forsørge sig selv. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at de ordninger, vi har skabt, de er skabt til en anden tid, og vi er nødt til at have viljen til at modernisere dem. Vi ønsker ikke, at flere og flere unge bliver parkeret på førtidspension i stedet for at få en vej tilbage til arbejdslivet. I dag er det sådan, at hver fjerde, der tilkendes førtidspension, de er under 40 år. Og de fleste får en førtidspension på grund af en psykisk lidelse – og det sker, selvom læger ofte fremhæver, at det ikke er muligt at afgøre, om et menneske på et senere tidspunkt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og flere og flere lidelser, det ved man også, kan med den rette indsats bedres så meget, at det er muligt at få et menneske tilbage på arbejdsmarkedet, og det er altså dét, vi gerne vil gøre noget ved. Det vi lægger op til, som der også har stået i dagspressen, det er, at ingen under 40 skal kunne tilkendes førtidspension. Der er selvfølgelig undtagelser, for der vil være mennesker, hvor det er helt åbenlyst, at nogen aldrig vil få tilknytning til arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Men dét, vi vil gøre for størstedelen af dem, der er under 40, det er, at der skal gennemføres et ressourceforløb for personer med stærke begrænsninger i arbejdsevnen. Der skal laves en individuel plan for den enkelte, og der skal også afsættes ressourcer til at kunne gøre det her. Dét, der er ideen, det er, at hver enkelt skal have en chance for at komme tilbage til arbejdsmarkedet – være en del af fællesskabet, og vi er helt stålsatte i troen på, at det udover at være godt for den enkelte, så er det også godt for samfundets økonomi.

Når det handler om fleksjobordningen, så må man konstatere, at de mange penge, der bruges på fleksjobordningen, de ikke bliver brugt godt nok i dag. Der har været eksempler på fleksjobansatte på deltid, som tjener 1⁄2 millioner kroner om året, og som får et løntilskud, som er på 1⁄4 million kroner om året. Og det holder ikke. Og derfor vil vi målrette fleksjobordningen, så den i højere grad gavner dem, som har mest brug for den – og også dem, som kun kan arbejde få timer om ugen. Og hvor vi netop er af den opfattelse, at det bare at arbejde nogle få timer, det kan godt starte en positiv spiral, så man kan komme stærkere tilbage på arbejdsmarkedet.

Dét, der er vigtigt her, det er, at vi nu får gjort noget ved både førtidspension og fleksjob. Det er vigtigt for rigtig, rigtig mange danskere, som får mulighed for at få en chance til for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det er også rigtig vigtigt for vores samfund og vores samfunds økonomi. Og derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at vi nu fremlægger det her ambitiøse udspil. Alle detaljer af hele udspillet vil blive fremlagt senere på dagen af beskæftigelsesministeren og socialministeren ovre i Beskæftigelsesministeriet. Og det er derefter ideen, at vi vil tage fat på forhandlingerne ganske hurtigt. Og det er selvfølgelig min forhåbning, at oppositionen vil gå konstruktivt ind i de her drøftelser. Jeg håber, at vi i fællesskab kan få skabt en langtidsholdbar løsning.

Til sidst et par ord om EU. Som I ved, så er der møde i Europæisk Råd her sidst på ugen – torsdag og fredag – og for en gangs skyld, så er der ikke tale om et krisemøde eller et brandslukningsmøde, det er et fuldstændig ordinært møde med en planlagt dagsorden. Og dét, vi skal, det er, at vi skal tage hul på den første del af det, der bliver kaldt det europæiske semester. Det er noget, der skal gennemføres under dansk formandskab, og det starter med, at man bredt drøfter medlemslandenes konsolideringsbestræbelser, deres vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Og dét, det så skal munde ud i, det er, at vi på vores sommertopmøde kan få en baggrund for, at medlemslandenes individuelle reformprogrammer lægges frem og følges op af landespecifikke henstillinger – alt sammen for at få mere disciplin i medlemslandenes økonomi.

Der er også andre opgaver, vi skal løse torsdag og fredag. Vi skal planlægge EU’s holdning i forhold til G20-mødet den 18.-19. juni og til Rio-+20-konferencen den 20.-22. juni. Så håber vi også, at vi kan blive enige om at tildele Serbien kandidatstatus. Vi vil selvfølgelig også følge op på drøftelserne vedrørende Syrien. Og så er det også på mødet torsdag og fredag, at jeg underskriver, på Danmarks vegne, den finanspagt, som vi blev enige om i januar. Jeg skriver under med et bredt folketingsflertal bag mig og selvfølgelig i fuld respekt for euroforbeholdet. Og dét, der er ideen, det er, at Danmark vil tilslutte sig alle de bestemmelser i pagten, som er åbne for lande, som ikke er eurolande. Og det vil vi, fordi det ligger i klar forlængelse af vores økonomiske politik her i Danmark, og fordi vi er helt overbevist om, at vi dermed kan sikre en stærk troværdighed omkring den danske økonomi. Finanspagten, den viser samtidig, at der er enighed om en ny lånepakke til Grækenland, og at EU viser, med den her finanspagt, at vi tager hånd om krisen. Og det giver så også mulighed for, at vi nu kan vende opmærksomheden – ikke kun mod krisehåndtering, men også mod at skabe vækst og job i Europa. Jeg har hele vejen igennem ment, at man skulle gå på to ben – både have konsolidering og også have reformer og vækstspor, og det er vi så heldigvis tilbage på nu, og det er dét, vi diskuterer torsdag og fredag.

Så langt mine ord, så er det op til jer.

Peter!

Spørger: Jeg vil lige vende tilbage til leasingindgrebet og betalingsringen og så videre, fordi for en uge siden, der sagde du, at det var en god løsning. Du sagde også, at I havde haft en god og åben debat. Og det her, det viste også, at regeringen havde lyttet. Men siden da, så har vi jo så set modtagelsen af dét, du kaldte en god løsning. Din egen skatteminister Thor Möger Pedersen har talt om et langt forløb, der ikke har gavnet nogen eller noget. Og din politiske ordfører sagde i forgårs, at hele forløbet omkring betalingsringen har været et uskønt forløb. Det synes vi – også selv vi – det inkluderer vel også dig. Altså hvilken erkendelse – altså hvad synes du selv nu, når du nu kigger tilbage på det, også nu hvor vi kender løsningen?

Statsministeren: Jeg er jo helt med på, at når man skifter holdning på en så markant politik, som betalingsringen var, så er det ikke særligt kønt. Og det var også en af grundene til, at det er en meget svær beslutning at træffe – en af grundene, der er også andre. Så det er ikke særligt kønt. Men når vi snakker om selve løsningen – altså dét, at vi nu har fundet 1 milliard kroner til, at vi får bedre og billigere kollektiv trafik, så er jeg meget tilfreds med løsningen. Og jeg tror, man skal skelne lidt imellem processen, som der ikke er specielt mange, der har været imponeret af – og så selve løsningen. Og det var lidt dét, jeg snakkede om i sidste uge, hvor jeg siger, vi har fundet en god løsning. Det synes jeg stadig, vi har. Man kan så have mange forskellige holdninger om processen, der ledte frem til den beslutning.

Spørger: Jeg vil også godt lige spørge, om nordsøolien – altså dels har vi jo haft voldsomt stigende priser på benzin og olie og så videre. Eksperterne taler om, at staten har fået for lidt ud af det. Og jeg kan forstå på Politiken i dag, at forventningen er, at de økonomiske vismænd senere i dag vil komme med forslag til, hvordan man kan skærpe oliebeskatningen. Og jeg ved jo godt, at I er i gang med et serviceeftersyn, men på baggrund af dét, der sker nu – og den udvikling, der har været, så er det vel også din forventning, at det serviceeftersyn må munde ud i, at staten skal have noget mere!

Statsministeren: Vi var ikke gået i gang med et serviceeftersyn, hvis vi ikke synes, det var nødvendigt at komme i gang med et serviceeftersyn. Men jeg vil også godt sige klart, at vi overholder naturligvis de forpligtelser, som den danske stat har i den forbindelse. Og jeg tror ikke, det tjener noget formål ligesom at sætte sig ind i det forhandlingsbord. Nu synes jeg, vi skal lade det serviceeftersyn være, men der er selvfølgelig en grund til, at vi gerne vil i gang med det serviceeftersyn.
Ja, Jesper!

Spørger: Du siger om provenuet, altså gevinsten fra de reformer, der skal laves, at det skal gå til dels at lukke hullet og dels til at investere i samfundet. Venstre har sagt, at i det omfang, de skal være med, så vil de have en garanti for, at pengene går ubeskåret lige lukt ned i statskassen. Vil du give dem det?

Statsministeren: Jeg vil sige i forhold til førtidspension og fleksjob, der har vi fuldstændig samme holdning som den tidligere regering havde om, hvad pengene skal bruges til – og det er at lukke hullet. Den tidligere regering ville gå i gang med en førtidspensionsreform og en fleksjobreform – pengene skulle bruges til at lukke hullet, det samme ønsker vi. Så der er ikke nogen diskussion om, hvorvidt de her penge skal gå til at investere i uddannelse eller velfærd eller noget andet. De skal udelukkende gå til at lukke hullet. Og jeg synes også, det er værd at bemærke, at vi har faktisk fundet lidt mere end den tidligere regering. På mange måder ligner den dét, den tidligere regering foreslog. Vi har foreslået nogle ting, som vi selv synes er bedre – håber, de vil være med på. Men det er meningen, at når man vil reformere de her to elementer, så skal det gå til at lukke hullet.

Spørger: Så dét, der skal gå til at investere i samfundet, det er altså de følgende reformer. Og det er det ... for eksempel skattereformen, som jo også kan blive lavet med de borgerlige partier. Vil I sige, at de penge, de skal bruges til velfærd og til investeringer i samfundet?

Statsministeren: Der er en stor del af dét, vi gør, som skal bruges til helt elementært at lukke hullet. Vi håber jo så også på, at vi kan skaffe et råderum til dansk økonomi. Det var egentlig også noget jeg troede andre håbede på, at man kunne skaffe et råderum. Men jeg vil sige, hvis vi holder os til dét, vi skal i gang med nu – førtidspension og fleksjob, så skal de gå til at lukke hullet. Det mener denne her regering, og det mente den tidligere regering.

Spørger: De konservative vil så finde nogle penge til ...

Statsministeren: ... jeg tror, jeg tager den næste, så andre også får mulighed. Ja!

Spørger: Nu må du lige rette mig, hvis jeg tager fejl, men som jeg forstår det – er det fra 13, at tog og busser skal ned i pris, og der skal være bedre vilkår. Jeg sidder lige og læser det lovforslag, som bliver fremsat her kl. 13 igennem om de ændrede regler på det her område. Jeg kan se, at efter tilbageløb og adfærd får man faktisk 0,6 milliarder ind i år. Hvad skal de penge så bruges til?

Statsministeren: Det er jo vigtigt, at vi nu sidder og forhandler om det her spørgsmål. Enhedslisten er med i de her forhandlinger, og vi skal diskutere, hvordan man helt præcis skal bruge midlerne. Det er vores hensigt, at man bringer årligt og varigt 1 milliard ind på de her ændringer. Og de penge – der skal halvdelen gå til at gøre den kollektive trafik billigere. Halvdelen skal gå til at gøre den så at sige bedre. Og det er dét, man sidder og forhandler i øjeblikket – og netop er gået i gang med forhandlinger om. Og det er klart, det kan ikke starte før 13, fordi det her, det skal lige løbes i gang. Men det indbringer årligt 1 milliard.

Spørger: Men det er, fordi der står ikke 1 milliard her, der står 1,1 milliard. Faktisk skal vi frem til 2026, før vi er nede på 1 milliard. Og det er så vel og mærke efter tilbageløb og ændre forbrugeradfærd i forbindelse med afgiftsændringerne. Hvad så med de sidste 100 millioner, hvad skal de bruges til?

Statsministeren: Altså vi har jo beregnet det i forhold til, hvad den varige værdi er – og det er 1 milliard, og det er dét, vi bruger årligt. Og det vil heller ikke give mening andet end at bruge den varige værdi, som er 1 milliard – én rund milliard.
Jan!

Spørger: Kan du regne ud, hvad jeg vil spørge om?

Statsministeren: Måske!

Spørger: Men det er forkert.

Statsministeren: Nåh!

Spørger: Det er forkert. Jeg vil spørge om billeasing. Det er jo et område, som du har gjort i.

Statsministeren: Det var også på min liste.

Spørger: Netop jo. Men jeg vil høre, for jeg har ikke haft lejlighed til at læse det hele igennem. Jeg har leaset her til morgen selvfølgelig, men jeg blev lidt urolig – du sagde fra i dag. Gælder det hele dagen eller først fra klokken 13?

Statsministeren: Det gælder hele dagen.

Spørger: Det var ikke så godt. Jeg må se, hvordan ...

Statsministeren: ... det tror jeg godt, bilforhandlerne er klar over.

Spørger: Nåh – okay – okay. Det blev der ikke snakket om. Men okay. Så får du det andet også. Du har købt, kan jeg se på det hele, det kan jeg se i Ekstra Bladet i dag, et skrivebord. Det er flot, jeg har selv set det, tror jeg. Men – det er jo dyrt. Det er pokkers dyrt. Det koster normalt 50.000 eller mere. Det er specialfremstillet. Det er i et mål, der normalt ikke fremstilles. Nu skal der skæres på fleksjob, og der skal skæres på førtidspensionister. Der er blevet skåret ganske markant hos folkepensionister. Der er blevet skåret ganske markant hos dem på efterløn. Og hvis man forstår dig i din nytårstale, så kan alle egentlig forvente at skulle give et bidrag i disse sparetider. Så er det jo, at vi pejler os efter personer i embeder som dit, hvad gør sådanne? Synes du selv, at du er et godt og fint pejlemærke i sådan en krisetid ved at score – på skatteydernes regning – et så dyrt skrivebord?

Statsministeren: Jeg synes, vi alle sammen skal tænke os nøje om, hvordan vi bruger midlerne i forhold til at anskaffelser – også i Statsministeriet. Det har vi også forsøgt at gøre. Vi havde et skrivebord, som var fra starten af 80’erne, har jeg ladet mig fortælle, som af mange årsager ikke kunne anvendes mere. Vi havde forsøgt at udbedre det, sådan så det kunne bruges, men det kunne ikke bruges så godt mere. Nu har vi købt et hæve-/sænkebord ... et skrivebord og et hæve-/sænkecomputerbord. Og vi har fået noget rabat på det. Og det er mange penge men vi tror egentlig, det er nødvendigt. Og jeg håber selvfølgelig også, at den – der kommer efter mig – vil synes, det er et godt skrivebord, for det er gerne et, der skulle holde i ganske lang tid. Men selvfølgelig skal man være påpasselig med, hvor mange penge man bruger på den slags og tænke sig godt om. Og det prøver vi også at gøre her i Statsministeriet.

Spørger: Men du kunne jo ...

Statsministeren: ... jeg tror ikke, der er plads til flere spørgsmål ... Thomas!

Spørger: ... jeg har jo mikrofonen. Altså ...

Statsministeren: Det er jo for at give plads til alle.

Spørger: Jeg vil prøve at stille det ... lidt længere end Jan ... spørgsmålet ...

Statsministeren: ... det kan ikke lade sig gøre ...

Spørger: Du startede selv pressemødet med at sige, at det var et uhensigtsmæssigt hul, der er i afgifterne på leasingbiler. Kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, det var lige godt pokkers af statsministeren, at hun jo selv leasede en bil på tyske afgifter, der jo unægtelig er noget billigere end de gamle danske afgifter på leasingbiler?

Statsministeren: Der har været talt meget om den sag, og jeg har intet udestående, er jeg nødt til at sige, med dem, der har leaset deres biler. Det er slet ikke det her, det handler om. Det handler om, at der er noget, som skal være mere rimeligt, sådan så alle biler ligesom har den samme registreringsafgift. Det har vi fået øje på. Det er mit indtryk, at den tidligere regering også vidste, at der var noget der, der skulle gøres. Og det gør vi så nu. Men det er jo ikke et spørgsmål, vi har udestående med dem, der leaser deres biler. Og man vil også fortsat kunne lease sine biler.

Spørger: Men kan du forstå, der er nogen, der synes, at det var måske også uhensigtsmæssigt, at du leasede i Tyskland?

Statsministeren: Det ved jeg, der er nogen, der synes. Men jeg synes, det, der er relevant, det er ligesom det generelle. Vi har intet udestående med mennesker, der leaser deres biler. Det er der rigtig mange mennesker, der gør af gode grunde. Dét, vi gerne vil, det er at have de samme betingelser – uanset om man leaser, eller om man køber en bil.

Spørger: Statsministeren og Villy Søvndal er blevet beskyldt for mange løftebrud i forbindelse med det, der blev lovet under valgkampen. Vi konstaterede efter valgkampen, at der jo 90 mandater til at kunne gennemføre de mange løfter. Hvor mange af de løfter tror du egentlig, du kunne have gennemført – set ud fra dansk økonomi – hvis du havde fået et flertal for dem?

Statsministeren: Det er et meget hypotetisk spørgsmål. Altså vi sidder i regering. Vi er godt i gang med meget af det arbejde, vi gerne vil. Vi har gennemført en finanslov, vi er meget, meget tilfredse med. Det giver en kickstart til dansk økonomi. Og nu sætter vi gang i et større reformprogram, fordi vi er helt overbevist om, at reformer af dansk økonomi er nødvendige for, at vi kan få den velfærd, vi gerne vil have på lang sigt. Så det er vi i gang med nu. Vi satser jo sådan set på at få brede flertal for de ting, vi skal i gang med nu. Vi håber meget, oppositionen vil være med. Så jeg har vanskeligt ved at svare på spørgsmålet, jeg synes, det er meget hypotetisk. Vi arbejder med det flertal, vi nu en gang har. Og det er min forhåbning, at vi med det her flertal også kan vende det til noget positivt, således, at vi får brede aftaler om helt nødvendige ting, der skal ske i vores velfærdssamfund.

Spørger: Og så en anden boldgade. Er det rimeligt og acceptabelt, at en kommune eksproprierer til fordel for for eksempel Roskilde Festival og i samme forbindelse modtager en gave, dagen efter man har foretaget ekspropriationen, at der modtager man en gave på 71⁄2 million kroner som tak for hjælpen?

Statsministeren: Jeg er ked af at måtte sige, at jeg kender simpelthen ikke den sag. Jeg tror, du skal stille det til en anden minister!

Ja, Anders!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage. Før der sagde du, at du synes ikke, det var særligt kønt – forløbet omkring betalingsringen. Og I havde ændret holdninger, og det var ikke særligt kønt. I sidste uge, der stod du lige præcis dér og sagde, det havde været et godt og rigtigt forløb, og I havde et godt kammeratskab med de folk, I diskuterede det med. Men at det også var vigtigt og rigtigt at diskutere den her slags i et demokrati som vores. Er det dig, der har ændret holdning, eller har du ændret syn på virkeligheden, eller hvad er der sket. Eller talte du usandt i sidste uge, da du sagde dét, du sagde?

Statsministeren: Næh, jeg mener sådan set det samme stadig. Jeg mener, det er vigtigt, at man også er i stand til, selvom det er rigtig svært, at skifte holdning på et så markant synspunkt. Så er det jo vigtigt, at man lader den debat, som foregår i samfundet, komme ind i regeringskontorerne. Og vi måtte konstatere, at jo mere vi diskuterede den trængselsring – jo mindre opbakning var der til den. Og vi måtte også konstatere, at en løsning, vi synes var god i forhold til at dæmpe et reelt problem – altså trængsel, det var der ikke opbakning til. Og de mennesker, jeg gerne ville løse et problem for – altså mennesker, som tager på arbejde hver dag, vil bruge rigtig meget tid i trafikken – de synes ikke, at den løsning, som jeg og regeringen havde foreslået, var speciel attraktiv. Og det kan man så vælge at sidde overhørig, eller man kan vælge at tage det ind, og lade det gøre indtryk på sig. Vi valgte det sidste. Det betyder så også, at vi skulle skifte holdning i forhold til det, vi tidligere havde sagt, og det tror jeg egentlig aldrig er særligt kønt, det at man skifter holdning til noget, man tidligere har sagt. Men var det rigtigt at lytte – ja, det var det. Var det den rigtige beslutning – det var det helt bestemt. Er det kønt at skifte holdning i forhold til så markant en sag? Næh, ikke specielt.

Spørger: Hvad betyder det for din regerings manøvredygtighed, at interne processer bliver diskuteret af ministre i det offentlige rum, at der mere eller mindre direkte bliver stillet spørgsmålstegn ved, om hende statsministeren for bordenden, hun nu også sidder solidt for bordenden, om hun greb ind i tide, eller om diskussionen kørte for lang tid. Hvad betyder det for en regering og for jeres muligheder for at regere?

Statsministeren: Jeg tror altid, det vil være sådan. Jeg tror også, man kan finde eksempler på, at der i tidligere tider har været forskellige holdninger blandt de forskellige politiske partier. Og når man så skal træffe en svær beslutning, så vil det af og til være på den måde. Og vi er nødt til at erkende, at vi er tre forskellige partier. Vi arbejder rigtig godt sammen. Og jeg synes også den beslutning, vi tog i sidste uge ... man kan have mange meninger om, hvorvidt det var kønt, men selve beslutningen var den rigtige for København, for dem – der bor i forstæderne, det var den rigtige beslutning for Danmark. Og det var en svær beslutning. Men det var også den rigtige beslutning, som jeg selvfølgelig påtager mig ansvaret for.

Spørger: Hvorfor lagde I ikke bare det frem med det samme?

Statsministeren: Jeg forstår ikke spørgsmålet, men det er også ... vi skal videre til den næste. ̈
Christine! Jeg skal nok komme derover ...

Spørger: Der står i regeringsgrundlaget, at provenuet fra regeringens reformer skal bruges til at forbedre velfærden. Og nu siger du så, at provenuet først og fremmest skal bruges til at lukke hullet i kassen. Hvordan harmonerer de to ting?

Statsministeren: Det harmonerer sådan, at de første reformer, for eksempel førtid og fleksjob, de skal bruges til at lukke hullet. Og det tror jeg også, som jeg forstår det, så har det hele tiden været ... eller som jeg ser det, så har det hele tiden været meningen, at de første reformer skal udelukkende bruges til at lukke hullet. Det var sådan den tidligere regering så på det. Og det er også sådan, vi ser på det.

Spørger: Læner I jer ikke op af et nyt brud på løfterne i regeringsgrundlaget?

Statsministeren: Nej, det kan jeg ikke se overhovedet. Det har hele tiden været sådan, at vi skulle reformere for at lukke et hul. Det er ikke alle reformerne, som skal bruges til at lukke hullet, men førtidspensionen og fleksjobbet skal bruges til at lukke hullet.
Så må det være herovre ... Mette!

Spørger: Du siger, at reformerne skal gavne samfundsøkonomien. Hvordan vil I sikre, at det ikke løber løbsk – alle de mennesker, der har brug for ressourceforløb, så det kommer til at koste mere end de penge, der bliver fundet i det her reformforløb?

Statsministeren: Det man vel kan sige om den tidligere førtidspension, det var, at man ikke i tide fik grebet ind, da man så, at tallene ikke holdt. Og derfor vil det være meget vigtigt den her gang, at aftaleparterne – forligsparterne, de har en aftale om, at det ikke må løbe løbsk. Og at man må vende tilbage til sagen, hvis man ser, at det løber løbsk. Og det vil være en del af den aftale, vi gerne vil indgå.

Spørger: Lidt mere overordnet – da den borgerlige regering kom til for over 10 år siden, der var der masser af penge til at give gaver til vælgerne. Hvordan vil du vurdere, hvad det betyder for din regerings start, at I skal begynde med at lave reformer, som gør rigtig ondt på mange vælgere?

Statsministeren: Jamen, det er jo fuldstændigt klart, at den start vi har, og den økonomiske situation vi har, adskiller sig markant fra 2001-2002. Dét, jeg synes, man kan lære af den historie, det er, at selv når det er gode tider, så bør man jo egentlig gøre alt, hvad man kan for at undgå, at velfærdssamfundet løber løbsk. Man skulle have stoppet førtidspensionen tidligere. Man skulle have reformeret det danske samfund tidligere. Den opgave, den har vi så. Og dét, jeg håber på, det er, at vi kan få brede flertal i Folketinget for at gøre dét, der er åbenbart nødvendigt, at gå i gang med de her reformer.
Ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge lidt mere ind til førtidspensionen. Kan du sætte ord på, hvilke ydelser unge i udviklings- eller ressourceforløb skal være på. Og kan vi få en afklaring af, om man højst er iet udviklingsforløb i 5 år, eller kan disse udviklingsforløb gentage sig, som den tidligere regering foreslog, så man i princippet kunne være i et udviklingsforløb fra man var 18 til 40 år?

Statsministeren: Vi har nogle begrænsninger på det. Og vi har også den holdning, at man skal være på den ydelse, man kom fra. Det er meget vigtigt. Men jeg vil egentlig opfordre dig til at gå til pressemødet senere med beskæftigelsesministeren og socialministeren, der vil de lægge hele forslaget frem. Og der vil det være klart – der vil du få svar på alle de spørgsmål.

Spørger: En sidste ting. Hvem skal tilbyde job til alle disse mennesker, som muligvis nu skal over i en fleksjobordning, hvor man måske kun har en arbejdsevne, der svarer til 5 timers arbejdsuge?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at hvis vi gerne vil det her. Hvis vi gerne vil et samfund, hvor der er plads til mennesker, som ikke kan yde 100 procent, så kræver det noget af os alle sammen. Det kræver noget af den enkelte. Det kræver noget af kommunerne. Men det kræver også noget af virksomhederne. Så min appel til virksomhederne, det er også – er de parat til at skabe et rummeligt arbejdsmarked, som netop kan rumme mennesker, som ikke kan yde 100 procent? Og det kræver noget af virksomhederne, og jeg vil egentlig sende spørgsmålet positivt videre til virksomhederne. Det er min opfattelse, mit indtryk, at der er en række store virksomheder i Danmark, som har en social ansvarlighed, og som gerne vil gennemføre den i praksis ved at modtage nogle af dem, som ikke kan yde 100 procent.
Nikolaj!

Spørger: Det undrer mig en smule, at du kan sige, hvilke reformer der skal bruges til at lukke et hul, og hvilke reformer der skal bruges til at skabe yderligere offentlig velfærd. For du ved vel ikke, hvor stort det hul er, der skal lukkes eller ...

Statsministeren: Det ændrer ikke på svaret i forhold til, at når vi diskuterer førtidspension og fleksjob, så skal pengene udelukkende gå til at lukke hullet.

Spørger: ... men det kan vel også godt være skat...

Statsministeren: ... og det er jo, som jeg også siger, det er dét, som den tidligere regering mente, og det er også dét, vi mener. Så uanset hvor stort hullet er, og det skal vi jo nok lægge et bud frem på, når vi lægger vores 2020-plan frem, så ændrer det jo ikke ved, at førtidspension og fleksjob skal bruges til at lukke hullet.

Spørger: Men hvordan ved du så, at den reform, I laver af førtid og fleksjob, overhovedet er ambitiøs nok. Hvis det hul I skal lukke, hvis de penge I skal finde ... det beløb, I finder her, det er alt for lille, så er det vel den forkerte rækkefølge at gøre tingene i. Vil det ikke, som Venstre siger, være smartere at finde ud af, hvor mange penge er det egentlig, vi skal bruge, før man laver reformerne?

Statsministeren: Jeg synes ikke helt, det giver mening – også al den stund, at det vi lægger frem, det er faktisk mere ambitiøst, end det den tidligere regering lagde frem. Og derfor skulle det undre mig meget, om de havde helt nye forslag, som kunne gøre, at man fik en større varig virkning, end det vi har foreslået. Så der er et hul. Og dét, jeg appellerer til, det er, at man nu kommer i gang med ... i stedet for at diskutere processer og alle de her ting, så diskuterer konkret, hvad mener vi om de førtidspensionsforslag, vi nu har lagt frem. Hvordan kan vi lægge et godt bud frem, som er til gavn for borgerne og til gavn for samfundets økonomi? Hvad mener vi om fleksjobbet? Jeg tror den slags diskussioner, de er meget mere relevante. Og alle ved, at det er nødvendigt at komme i gang med de her reformer – alle ved, at de skal bruges til at lukke hullet.

Vi er nødt til at slutte nu. Tak for i dag!”