Pressemøde den 28. juni 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til denne regerings første pressemøde her i Spejlsalen!

Vi har præsenteret en ny regering, og vi har holdt vores første ministermøde, og i forlængelse af det fremlægger vi vores regeringsgrundlag sammen for fremtiden – et grundlag med en klar politik for, hvordan vi ønsker, det danske samfund bliver endnu bedre. Og det er endnu bedre, fordi det er jo et godt Danmark, vi overtager. Danmark er på sporet. Der er mange, der har været med til at lægge sporene ud. Reformbeslutninger, både i den forrige regerings tid og i den seneste regerings tid, som vi alle nyder godt af, men vi er ikke i mål. Og vores politik skal baseres på realisme i enhver forstand og også økonomisk realisme. Og det er altså sådan, at velstand – det er forudsætningen for velfærd. Det gælder både den fælles velfærd, den kollektive velfærd – alt det, vi danskere holder af. En god ældreomsorg, god skolegang, godt sundhedsvæsen, men også den nære velfærd i den enkelte familie. Velstanden er forudsætning for det. Og der glæder vi os over, at vi kan se vækst i Danmark, men jo langt fra alle steder. Og derfor er det en målsætning, at vi skal skabe vækst – ikke kun i København og Østjylland, men over hele Danmark. Og det er derfor, vi har nogle klare prioriteringer for vores kommende arbejde – flere private arbejdspladser gennem en sund økonomisk politik, der understøtter vækst og velstand. Flere skal i arbejde, færre skal forsørges af det offentlige, og det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Og så skal vi have en stærk kernevelfærd. Vi skal tage os endnu bedre af de syge og de ældre, og vores børn skal have en god start i livet – en god uddannelse. Den offentlige sektor skal i højere grad sætte det enkelte menneske i centrum – sætte mennesket før systemet. Vi skal styrke det frie valg for danskerne. Og vi vil med et skattestop give økonomisk tryghed for de danske familier og de danske virksomheder. Og vi vil indføre en ny udlændinge- og integrationspolitik. Allerede i næste uge vil regeringen fremsætte lovforslag, der skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Og vi vil føre en stram og konsekvent kurs mod kriminalitet, som bl.a. sætter ind mod bander og rockergrupper. Vi har også brug for en stærk og fokuseret udenrigspolitik. Vi vil fortsætte en aktiv dansk udenrigspolitik – tage ansvar sammen med vores allierede. Og vi vil sikre en stærk dansk interessevaretagelse i EU. Det er derfor den nye erhvervs- og vækstminister sættes i spidsen for et nyt regeringsudvalg, der har den opgave at sikre, at vi ikke overimplementerer EU-regler, men skaber de samme rammevilkår for danske virksomheder, som deres konkurrenter i udlandet har. Men det er også derfor vi på den anden side vil arbejde hårdt for at påvirke det europæiske samarbejde. Vi ønsker at være tæt på kernen af det europæiske samarbejde, men vi ønsker også at forme, hvad der er kernen i den diskussion, der nu kommer om at finde en ny balance mellem den frie bevægelighed og adgangen til sociale ydelser. Og vi ønsker at melde os ind dér, hvor vi i øjeblikket står udenfor i relation til retsforholdet. Der er lavet en aftale med en meget bred kreds af partier på Christiansborg om en folkeafstemning, og den folkeafstemning, har jeg besluttet, fremrykkes, så den gennemføres inden jul med det sigte, forhåbentlig, at få danskerne til at sige ja til, at vi fortsat kan blive i det europæiske politisamarbejde, så vi effektivt kan bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringsgrundlaget præsenterer vores overordnede prioriteringer, og det vil vi så fylde ud i den kommende tid med konkrete initiativer og forslag hen over hele valgperioden, og der vil komme mange nye politiske initiativer i den kommende tid. Der vil komme rigtig mange. Og det vil vi gøre i fuld bevidsthed om, at vi er en mindretalsregering. Derfor vil vi udmønte vores politik i et samarbejde med Folketinget. Vi vil lytte til vores parlamentariske grundlag – har allerede lyttet. Vi vil lytte mere, men vi vil også sigte mod et bredt samarbejde. Vi ønsker som mindretalsregering også at blive målt på vores evne til at samarbejde. Ikke bare på Christiansborg, men også ud over Christiansborgs mure – med gode kræfter i samfundslivet – med den ambition at få ført vores politik ud i livet, så langt det er lade sig gørligt, når man skal samarbejde, som sagt både på Christiansborg og uden for Christiansborg. Og derfor er det også min ambition at invitere til et samarbejde med lønmodtagere og arbejdsgivere, virksomheder, frivillige organisationer, enkeltpersoner, som vil tage del i udviklingen af vores fælles samfund i Danmark. Og helt konkret vil regeringen, når der oven på det arbejde, der pågår i dagpengekommissionen, have fundet en bred politisk løsning om at justere dagpengesystemet. Når det er sket, så vil regeringen indbyde til trepartsforhandlinger.

Det er vores ambition, at Danmark også for fremtiden skal være blandt de bedste lande i verden. Det kræver, at vi forholder os realistisk til de muligheder, vi har – de resultater vi har opnået, de udfordringer, vi står overfor, og den form for realisme vil regeringen gerne repræsentere, og med det afsæt ønsker vi at formidle et bredt samarbejde på en måde, hvor vi fortsat har fokus på de mål, vi gerne vil nå.

Tak skal I have.

Værsgo!

Spørger: Nu har vi jo kun haft ganske få sekunder nærmest til at læse regeringsgrundlaget igennem. Jeg kunne godt tænke mig, du satte et ord på rammerne for det her regeringsgrundlag. Er det dét vi ser i det her regeringsgrundlag – er det løfter om noget, du kommer til at gøre – er det målsætninger, fordi du er i en hel særlig situation, som en lille mindretalsregering?

Statsministeren: Ja, det er jo både og, kan du sige, fordi vi har nogle klare prioriteringer, og dem vil vi jo gerne måles på vores evne til at kunne levere på. Altså, når vi siger, der skal skaffes flere private arbejdspladser – ja, så skal man jo måle os på vores evne til at der skabes flere private arbejdspladser. Når vi siger, at vi skal have færre på offentlig overførsel og flere ind på arbejdsmarkedet, så skal vi jo måles på vores evne til at bringe antallet af folk på overførsler ned – for bare at give et par eksempler.

Så er det i øvrigt sådan, at det der regeringsgrundlag jo forhåndsannoncerer en række initiativer, som jo først kan bedømmes i sin helhed, når de er lagt frem. Et eksempel: Vi vil til efteråret fremsætte lovforslag, efter forudgående drøftelser, om at sikre mere udvikling rundt omkring i Danmark – liberalisering af planloven. Vi vil fremsætte en stor pakke, der skal sikre, at landbruget og fødevareerhvervet kan vokse og udvikle nye arbejdspladser. Og det lover jeg jo i det her grundlag, vi vil. Vi er os fuldstændig bekendt, at vi ikke i forhold til alle de initiativer, vi tager hen over efteråret og heller ikke næste forår, altså på forhånd har alle flertal på plads. Men vi har et klart sigte med dét, vi gør. Og jeg har lagt meget vægt på at føre drøftelser bredt i Folketinget, men jo i første række dét, der er regeringens parlamentariske grundlag, for ligesom at skabe en indre tryghed ved, hos mig selv, at når vi spiller ud, så har vi også mulighed for at komme igennem med – om ikke det hele – så med dele af dét vi står for.

Spørger: Nu har den her diskussion om den offentlige sektors størrelse jo fyldt en del, ikke bare i valgkampen, men igennem det seneste år i dansk politik – også sat op imod omfanget af mulige skattelettelser. Kan du sætte nogle ord på, hvor stor skal den offentlige sektor være de kommende fire år. Kan vi få nogle svar på det i regeringsgrundlaget fra dig, og hvor mange penge vil der i givet fald være til at sætte skatten ned – og måske også hvorhenne skal skatten sættes ned?

Statsministeren: Vi har lyttet til valgets tale. Og vi har også lyttet til de partier, som har ønsket er regeringsskifte, og det betyder, at det offentlige forbrug, det kommer til at vokse under denne her regering. Det gør det.

Spørger: Gør det ondt på dig at sige det?

Statsministeren: Det gør ikke ondt på mig at sige det. Det offentlige forbrug kommer til at vokse på nogle prioriterede områder – ældre, sundhed, tryghed. Dét, der er afgørende for regeringen, og som vi vil kæmpe for, det er, at de styrbare offentlige udgifter holdes i ro. Og det vil godt kunne lade sig gøre, hvis man har modet til at omprioritere. Og vi giver jo nogle bud på det her. Vi har en ambition om at beskære udviklingsbistanden ned til FN-niveau. Vi fremsætter allerede i næste uge et lovforslag om en ny integrationsydelse på SU-niveau. Vi gennemfører første fase af en jobreform i efteråret med loft over kontanthjælpen fulgt op af en anden fase – skattedrøftelser kan vi måske vende tilbage til i foråret. Og det har alt sammen jo det sigte på én og samme tid at have nogenlunde ro på alle de offentlige udgifter lagt sammen og så skabe rum til, at dét, der hedder det offentlige forbrug – altså det, vi alle sammen bedst kan lide – sygehuse, ældre, politi, tryghed – kan vokse. Så det kommer til at ske.

Spørger: Jeg skal bare lige forstå dig helt ret: Bliver den offentlige sektor større de kommen fire år, end den er i dag?

Statsministeren: Ja, den offentlige sektor, målt ved det offentlige forbrug, kommer til at vokse. Og gør vi det på en klog måde, så kan vi samtidig sikre, at de offentlige udgifter, som jo altså dækker andet end offentligt forbrug, fordi det er også offentlige udgifter, når vi udbetaler kontanthjælp, når vi sender udviklingsbistand ud af Danmark, så kan vi samtidig sikre, at det holdes i ro på en sådan måde, at der er afsæt til i foråret på en meningsfuld måde at diskutere skattelettelser.

Spørger: Og skattelettelserne – et det i toppen, eller er det i bunden, der er din prioritet her?

Statsministeren: Regeringen lægger jo op til et både/og. Vi lægger op til, at der gennemføres en jobreform i to faser. Hvor første fase i efteråret vil være at lægge loft over kontanthjælpen som en opfølgning på, at vi allerede i næste uge fremsætter et lovforslag om at lave en integrationsydelse i stedet for den kontanthjælp, man får. Og så er vores tanke, at vi i foråret følger op med en anden fase, hvor vi prioriterer to ting – nemlig skattelettelser i bunden for folk med små arbejdsindkomster, sådan at det for flere kan betale sig overhovedet at arbejde. Men også et ønske om at se på marginalskatten for at sikre, at virksomheder, der skal rekruttere internationalt, bl.a. får lettere ved det. Det er vores ambition. Og det er jo for at sige det helt åbent en justeret ambition i forhold til dét, jeg sagde i valgkampen, hvor jeg alene fokuserede på det med grundskatterne, og det reflekterer jo, at vi har talt med partierne. Og jeg er mig fuldt bevidst om, at der jo ikke er en forhåndsaftale ... om en skatteaftale i foråret, men her sætter vi altså en ambition, og så kommer det jo til at bero på de forhandlinger, der skal være – ikke i år, men til næste år, i hvor stor udstrækning vi kan komme igennem med dem.

Værsgo!

Spørger: Du talte om et skattestop, skal det forstås sådan i din forrige forgænger, altså Anders Fogh Rasmussens forstand, eller hvordan skal det forstås. Der kommer simpelthen ikke skattestigninger på nogen områder eller hvordan?

Statsministeren: Ja, det skal forstås sådan, at vi opererer med et skattestop. Jeg tror, jeg har sagt mange gange i valgkampen, jeg vil også gerne gentage her, at jeg kan ikke rigtig få øje på nogle danske skatter eller afgifter, som er for små, og som man med fordel klogt kan sætte op. Så derfor ønsker vi sådan set at operere med et skattestop. Hvis man læser ned i papirerne, så siger vi jo, at allerede besluttede elementer, det er ligesom gammel gæld, man er nødt til at vedgå sig, så der ligger nogle beslutninger om nogle ting, der skal indekseres ude i fremtiden – ja, altså det er besluttet, pengene er ligesom brugt. Det kan vi ikke gøre noget ved. Der er en enkelt lille bemærkning omkring bilbeskatning, fordi regeringen, altså den tidligere, jo efterlader et uløst spørgsmål omkring elbiler og afgiftsfritagelse, og derfor er vi nødt til at tage det forbehold, at det er så det samlede, kan man sige, bilbeskatningsområde, der skal holdes provenuneutralt. Vi ved, at der er en udfordring omkring det danske PSO-system, den er bekendt, der er vi også nødt til at tage et lille forbehold, men bortset fra det, så betyder det her, at regeringen jo ikke vil foreslå nogen skatter og afgifter sat op. Hvis de opkræves i procenter/procenter, og hvis de opkræves i kroner og øre/i kroner og øre.

Spørger: Jamen, jo har vi jo ikke haft tid til at læse det grundigt igennem. Jeg nåede dog lige at se et enkelt forslag helt konkret, som jeg tror, vil blive kontroversielt. Altså, den forrige regering nedsatte en Irak-kommission for at belyse – dels grundlaget for Irak-krigen – altså den krig, som med et smalt flertal, Danmark begyndte at deltage i. Og så har der været forskellige fangesager, kalder vi dem i forbindelse med ..., Den nedlægger I. Altså hvad er I bange for – at blive kigget i kortene eller hvad?

Statsministeren: Nej, vi er såmænd ikke bange for noget. Vi synes bare, vi skal bruge skatteborgernes penge med stor omtanke og fornuft. Og det var en politisk beslutning, der lå til grund for Danmark deltagelse i Irak-krigen. Det er jo også en politisk begrundelse, der ligger til grund for, at den her kommission er nedsat. Vi foreslår den lukket ned. Og så siger vi, at de penge, der ville være blevet kastet efter sådan en kommission, dem tror vi sådan set, at vi bruger meget bedre, hvis vi investerer dem i vores veteraner. Og det er derfor, vi i direkte forlænges af det her jo lægger op til, at vi styrker den danske veteranindsats. Og det har vi så også penge til, fordi vi synes sådan set i forhold til historikken og Danmarks deltagelse i internationale krige, at vi bruger danskernes penge bedre på at tage hånd om nogen af de mennesker, der er kommet hjem med ar på sår og sjæl, end på at have et mangeårigt kommissionsarbejde.

Spørger: En af de sidste debatting I havde med regeringen, det var jo terrorbekæmpelsen, beskyttelse af det jødiske samfund. Forsvaret skulle måske tilføres flere penge. Jeg har ikke nået at læse, hvad der står om det. Men hvad er regeringens bud – flere betjente, går jeg ud fra, og hvad med forsvaret efter den nye trussel fra øst?

Statsministeren: Der er uomtvisteligt brug for et løft i forhold til politiet. Og vi vil tage initiativ til at der nu afsættes penge, der gør, at den enorme overarbejdspukkel, der er hos politiet kan nedbringes. Det har slidt på dansk politi, at der har været et forøget beredskab, og i betydelig udstrækning fortsat er det. Og det betyder altså, når man rammer efterårets forhandlinger om en flerårs aftale for politiet, så får man lidt et falsk billede af situationen, fordi at dygtige politifolk i hele Danmark altså slæber rundet på en kæmpe overarbejdspukkel. Der er vi parat med at komme med friske penge, så der kommer et tilbud til betjentene om, at de kan få udbetalt en del af deres overarbejde. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi lægger i regeringsgrundlaget op til at uddanne flere politibetjente. Vi ønsker at etablere en supplerende politiuddannelse vest for Storebælt, og så vil det her område i øvrigt også være et af de områder, der vil være prioriteret i vores finanslovsforslag, som fremlægges til august. Så der er brug for en oprustning dér med det sigte at få mere synligt politi. Det er også derfor, vi siger i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil ind og se på, hvordan bruger vi så det politi, vi har. Er der en mulighed for, at nogen af de opgaver, som i dag løses af politifolk – køre arrestanter fra Politigården ned til en domstol, eller hvad det nu kan være, kan overtages af andre personalegrupper, sådan at det dygtigt uddannede politi i højere grad kan komme ud og lave egentligt politiarbejde.

Vi skal til at runde af, tror jeg.

Værsgo!

Spørger: Først så vil jeg gerne lige spørge, bare lige for at forstå det omkring det offentlige forbrug. Altså hvad er det for et omfang af offentlig forbrugsvækst I lægger op til i det her regeringsgrundlag – er det SR- regeringens niveau, eller vil det være mindre end de 0,6 procent, som SR- regeringen har lagt op til?

Statsministeren: Nu skal vi passe på, det ikke bliver en diskussion for nørder det her – ikke!

Men altså dét, vi jo egentlig lægger op til, det er at styre på noget andet end det offentlige forbrug. Og nu vil jeg tro, at alle danskerne, hvis nogle sidder og kigger med, slukker deres tv og tænker: Hvad er det, de snakker om. Men altså det offentlige forbrug, det er jo kun en del af de offentlige udgifter. Og det er faktisk den del af de offentlige udgifter, jeg selv elsker allermest. Fordi det er jo dér, hvor vi ansætter sygeplejersker og læger, der gør vores syge raske. Det er dér, hvor vi ansætter skolelærere, der gør vores børn dygtigere. Det er dér, hvor vi ansætter SOSU-assistenter, der giver folk i deres alderdom et mere værdigt liv. Altså, det er jo det jeg elsker. Så er der alle de andre offentlige udgifter, som er ... altså bl.a. udbetaling af overførsel til folk, der er uden for arbejdsmarkedet. Og det er også, rigtig godt, hvis ikke vi kan få dem ind på arbejdsmarkedet. Men jeg vil da langt, langt hellere have en kontanthjælpsmodtager i arbejde, så vi alle sammen bliver 175.000 kr. rigere, end at jeg vil gå ind og skære ned i vores folkeskole. Jeg vil langt hellere sætte dansk udviklingsbistand ned til et niveau, vi godt kan være bekendt, og som gør, at vi stadigvæk er i noget der minder om top-5 i hele verden, og så bruge pengene på danske sygehuse. Og derfor er dét, der er vores udgangspunkt, det er, at de styrbare offentlige udgifter, dem skal vi bestræbe os på at holde i ro. Og det kan man godt gøre på en måde, hvor man så samtidig sikrer, at der er plads til, at dét man kalder det offentlige forbrug kan vokse. Så jeg er ikke så optaget af, om det hedder 3 promille, 5 promiller, 6 promille. Jeg tror heller ikke, at mange danskere helt har forstået den der promillesnak. Jeg er optaget af, at der ligesom er styr på det samme regnestykke. Og hvis vi gør det klogt, så kan vi have styr på det samlede regnestykke og så samtidig have dét, der teknisk set er realvækst i den offentlige sektor. Det er sådan, jeg ser verden.

Spørger: Du har ved flere lejligheder sagt, at dét, der ligesom var præmissen, for at du ville sætte dig i spidsen for en regering, det var, at du kunne se, at retningen, for den retning regeringen tager, er den rigtige. Altså givet den lidt specielle parlamentariske situation, der er lige nu, hvad er det, der gør, at du tror på, at du kan få den retning, som du gerne vil have?

Statsministeren: Det er, at jeg jo har ført en stribe samtaler. Og det her grundlag, det er jo et regeringsgrundlag. Og jeg vil tro, det nu bliver en udtalt aktivitet og rakt mikrofonerne alle steder hen for at finde ud af, at der er jo ikke flertal for noget af det. Men det tager jeg nu i stiv arm, fordi jeg har jo ført en stribe samtaler, der gør, at jeg i forhold til væsentlige dele af det her er ret overbevist om, at ting lader sig gøre. Altså jeg er helt tryg ved, at denne her regering kan lave en offensiv pakke i efteråret omkring en styrkelse af fødevaresektorens vækstpotentiale. Det er jeg helt sikker på. Det kan godt være, der skal gives og tages lidt, men det kan vi gøre.

Jeg er helt sikker på, at den her regering kan liberalisere planloven, så der bliver skabt noget udviklingsrum derude.

Jeg er helt sikker på, at vi selv kan levere placering af statslige arbejdspladser rundt omkring i landet, der understøtter vækst.

Jeg er helt sikker på, at vi kan komme igennem med en integrationsydelse, som gør, at hvor vi i dag altså ret lukrativt, hvis man kommer ind udefra, udbetaler op til 454.215 kr. til en flygtningefamilie, nu lægger det ned på et niveau, der svarer til SU. Det kan da være, der skal justeres lidt, men jeg er da helt sikker på, at vi kan komme igennem med noget af det.

Jeg er helt sikkert på, at vi kan lave et kontanthjælpsloft til efteråret. Det kan være, vi skal justere lidt på det.

Så når jeg ligesom kigger rundt i det her, så er jeg altså ret tryg ved, at den retning, der er sat i det her, det kan vi flytte os på. Så kan det være, vi ikke kan flytte os i det tempo, vi gerne ville, hvis vi bestemte alting selv, men vi kan flytte os den rigtige vej. Og det må man jo så dømme og bedømme os på, som tiden går i den her 4-årige valgperiode. Altså jeg føler mig sådan rimelig tryg ved det.

Om end – og det skal så være mit sidste ord – jeg er mig fuldstændig bevidst, at vi er en lille mindretalsregering, som jo på ingen måder kan insistere på, at man én til én skal gennemføre hverken Venstres politik – eller dét, der nu er regeringens politik, som er udtrykt her i regeringsgrundlaget.

Tak skal I have.”