Pressemøde den 28. maj 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

I dag fremsætter sundhedsministeren et lovforslag, der fastsætter rammerne for almen praksis. Baggrunden for lovforslaget det er, at vi vil styrke familielægens rolle i vores alle sammens sundhedsvæsen, og det vil vi, fordi familielægen netop er vores anker i sundhedsvæsenet. Det er dér, vi går hen, når vi har et problem, og derfor er familielægen ankret i vores sundhedsvæsen. Og derfor må det også være sådan, at alle danskere skal have adgang til en praktiserende læge – uanset hvor de bor. Sådan er det ikke i dag. I dag er det faktisk svært at få nogle læger til at praktisere i områder, der ligger langt fra byerne, eller i nogle af de socialt belastede boligområder, som vi har rundt omkring i Danmark. Og det bliver vi ganske enkelt nødt til at lave om på. Vi vil sikre, at alle får en behandling af samme høje kvalitet. I dag kan der faktisk være store forskelle på de behandlingstilbud, som den enkelte får, når de går til deres læge. Og der er også forskel på, hvor godt lægerne samarbejder med andre dele af sundhedsvæsenet, sygehusene, hjemmesygeplejen. Det skal være bedre. Ud over de her klokkeklare hensyn til patienterne så er regeringen selvfølgelig også nødt til at reagere på, at rigsrevisionen og statsrevisorerne har kritiseret, at der ikke er styr på aktiviteterne og udgifterne i praksissektoren. Det er ikke nogen lille kritik – det bliver vi nødt til at reagere på.

Det lykkedes desværre ikke i forhandlingerne mellem regionerne og lægerne at opnå en enighed om modernisering af almen praksis, og derfor fremsætter regeringen nu et lovforslag om netop dem. Lovforslaget har været i høring. Regeringen har naturligvis lyttet til de reaktioner, der har været, og vi har selvfølgelig også bemærket, at der har været stor opbakning til forslaget fra kommunerne, fra regionerne og ikke mindst de store patientforeninger. Man kan roligt sige, at de praktiserende læger har været skeptiske. Jeg tror, at lægernes reaktion bl.a. skyldes en vis grad af usikkerhed om lovforslagets intentioner, og den usikkerhed forsøger vi nu at rydde af bordet ved at lave så mange præciseringer og imødekommelser, som vi kan, uden at slække på vores ambition om, at vi skal have et stærkt og et sammenhængende sundhedsvæsen.

Jeg mener, at det lovforslag, vi nu fremsætter, der får vi en god ramme for at fastholde og styrke familielægernes helt centrale rolle i det danske sundhedsvæsen til gavn for borgerne, og det er dét, det handler om.

Lovforslaget om lægerne det er et af de sidste lovforslag i et temmelig travlt folketingsår. I morgen der har vi som bekendt afslutningsdebat i Folketinget. Det er jo et år, hvor regeringen har truffet mange og meget vigtige beslutninger. Vi forandrer SU’en for at få de unge hurtigere igennem deres studier og ud i arbejdslivet. Vi ændrer kontanthjælpen, så færre bliver efterladt på offentlig forsørgelse. Vi forbedrer virksomhedernes rammevilkår med vækstplan DK. Det er en stor og en bred plan, hvor vi afsætter mere end 90 milliarder kroner til især at styrke vores konkurrenceevne – det er til gavn for danske virksomheder og dermed til gavn for danske arbejdspladser. Vi sikrer vores miljø med en ny sprøjtemiddelstrategi. Vi har styrket den grønne omstilling generelt og grønne arbejdspladser med 11⁄2 milliard kroner, og vi vil investere oliemilliarder i kollektiv trafik fremadrettet.

Vi skaber tryghed for tusindvis af familier med den nye dagpengeløsning, hvor vi gennemfører en mere rimelig indfasning af den kortere dagpengeperiode. Vi sørger for, at børn bliver bedre beskyttet mod overgreb. Vi hjælper familier, så de ikke bliver sat ud af deres lejlighed. Og på en lang række områder er vi støt og roligt i gang med at forandre Danmark. Og vi gør det på en måde, hvor vi sikrer, at tryghed og forandring går hånd i hånd. Det er vigtigt for regeringen.

Nu skal vi følge op på alle vores beslutninger. Og vi skal selvfølgelig også have den sidste lovgivning på plads i løbet af den næste måned for, at vi kan få afsluttet vores folketingsarbejde helt.

I dag fremsætter vi i alt 12 lovforslag, som sammen udgør vækstplan DK. Vi har skabt mange resultater, men vi mangler jo et stort resultat – et solidt resultat, det mangler vi på folkeskoleområdet. Forhandlingerne de er, som alle ved, de er i gang. Jeg håber meget, at det vil lykkes at samle et bredt flertal om den store opgave, det er at gøre en god folkeskole endnu bedre. Og for at det kan lykkes, så ved vi jo godt, at alle parter må bøje sig mod hinanden, og man må så også sige, at hvis det lykkes – hvis det lykkes, så tegner det til, at vi kan lave en folkeskole med det bredeste flertal i mange år – et bredt flertal, der står bag det fælles mål, at vores børn skal lære mere i skolen. Det er en meget stor ambition, og derfor tager vi også den forhandlingstid, der skal tages til det her. Vi håber selvfølgelig, at vi er færdige på et eller andet tidspunkt.

Så – jeg er ikke gået endnu – men jeg skal benytte lejligheden til også at sige tak til jer for året, der er gået, det her – det er jo faktisk vores sidste tirsdagspressemøde inden sommerferien, men mon ikke vi støder på hinanden i flere andre sammenhænge, inden vi går sådan rigtig på sommerferie.

Det var alt, hvad jeg ville sige for nu. Nu er det tid til jeres spørgsmål!

Ja!

Spørger: Tak for det. I har jo gang på gang overvurderet væksten i det her land, og så kommer I så i går med en ny vurdering af væksttallet i en økonomisk redegørelse, hvor I nu siger 0,5 procentpoint ... eller procent, som I forventer væksten. Det har så fået økonomer i umiddelbar forlængelse af det til at sige, at det er alt for optimistisk endnu engang. Kan vi regne med, at det her væksttal så holder vand denne her gang?

Statsministeren: Et væksttal, det er jo altid bedste mands bedste bud, og det er jo ikke sådan, så vi sidder og ændrer ved de tal, der kommer fra økonomerne i de økonomiske ministerier, det er et fagligt skøn. Og det her, det er altså vores bedste skøn på nuværende tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at det er gået trægt med væksten i de omkringliggende lande, og det påvirker også væksten i Danmark, så det her – det er altså vores bedste bud. Men der er også en vis optimisme i det, vi lægger frem nu. For selvom det er en nedjustering af væksten, så er der også en vis optimisme. Vi ser jo, at der har været stabilitet omkring beskæftigelsen og ledigheden, det er vi meget glade for. Det betyder også, at regeringens politik sådan set har virket, og det er vi tilfredse med. Og vi ser også rigtig gode muligheder for – med de forudsætninger, der er på nuværende tidspunkt, det er jo vigtigt at understrege – at væksten kan løfte sig i næste år.

Spørger: Ja, som du siger, så er I forsigtig optimistiske, det sagde Margrethe Vestager også i går. Én af de ting, som en økonomisk redegørelse også konkluderede, det var, at der mangler fortsat optimisme i befolkningen, og det var i hvert fald Margrethe Vestagers konklusion, og forhåbentlig når den kom, så ville man kunne få blus under kedlerne. Taler det ikke for, at I nu fra regeringens side skruer op for blusset og måske fører en lidt mere ekspansiv finanspolitik?

Statsministeren: Jeg synes, det taler for det modsatte. Jeg synes, der er et meget stort behov for i dansk økonomi, at vi ikke går ind på slingrekurs, men at vi holder vores målsætninger, at vi styrer efter de mål, vi én gang har sat. Dette her det viser, at vores økonomiske politik har en effekt, fordi det er lykkes os at have nogenlunde stabile rammer om ledigheden og beskæftigelsen, så det her, det taler meget tydeligt for, at ude i husholdningerne, ude i familierne, der er der bestemt ikke brug for en slingrekurs – noget, der på nogen måde kan sætte renteniveauet i spil, og derfor fastholder vi, at vi har en lige kurs i den økonomiske politik, og at vi ikke går ind for slingrekurs i den økonomiske politik, som jeg kan se, der er visse andre, der gør i dag.

Ja!

Spørger: Fotomodellen Camilla Vest blev dømt lige godt 2 års fængsel for skattebedrag ved Byretten. Da hun så kom i Landsretten, der blev hun frikendt med bl.a. direkte reference til Stephen Kinnock-sagen. Og efterfølgende har SKAT jo så valgt at genoptage op imod 100 sager. Hvordan har du det med, at din mands sag muligvis har været med til at lave en ændring i skattereglerne? Det er der i hvert fald flere eksperter – også i Jyllands-Posten i dag – der vurderer.

Statsministeren: Én ting, vi i hvert fald ved, det er at BT tidligere har taget temmelig meget fejl i denne her sag. Ud over dét har jeg ingen kommentarer til sagen, men henviser til skatteministeren, som jo både i dag og i sidste uge har givet en redegørelse for sagen.

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne vende tilbage til økonomisk redegørelse, som jo dels er meget pessimistisk i forhold til vækst, der er nedjusteringer hele vejen rundt. Men som samtidig også siger, at de offentlige finanser er sunde. Når Danmark næste år efter forventning kommer ud af EU-henstillingen og ikke længere er bundet til at skulle forbedre de offentlige finanser, i hvert fald af EU-krav. Ser du nogle muligheder for, at 2014-finansloven kunne blive mere ekspansiv, når vi nu har sunde finanser herhjemme?

Statsministeren: For det første skal man huske på, at dét, at vi kommer ud af henstillingerne, hvis vi gør det, det er resultatet af benhårdt målrettet arbejde. Hvor vi i de sidste 18 måneder har haft en regering, som har fået styr på økonomien. Før i tiden, der skred budgetterne jo år for år. Det har vi fået styr på. Nu har vi også en budgetlov. Så hvis vi lever op til henstillingerne – det håber vi selvfølgelig, at vi gør, så er det resultatet af benhårdt arbejde, hvor vi ikke er faldet for fristelsen til at drive slingrekurs. Og derfor må jeg sige, at det undrer mig såre, at særligt partier, som har været med til at besluttet budgetloven, at de nu foreslår, at man, nærmest inden det hele er gået i gang, skal til at bryde reglerne i budgetloven. Og det er altså ikke regeringens politik. Vi siger nej tak til slingrekurs, men ja tak til en fast kurs for den økonomiske politik. Det, mener jeg, er det helt afgørende for familierne af mange forskellige årsager. Det er det afgørende i forhold til vores renteniveau i Danmark, som jo også betyder noget for familiernes privatøkonomi. Og så skal man jo huske på, at hvis man skal ud og bruge flere penge, som der er nogen, der har foreslået, så skal man jo låne de penge, og det siger regeringen altså også nej tak til.

Spørger: Så det er en kategorisk afvisning af, at 2014-finansloven kunne blive mere ekspansiv end dét, der er lagt op til?

Statsministeren: For det første skal man huske på, at vi holder hånden under den økonomiske politik. Det viser vores økonomiske redegørelse i går jo sådan set også – at havde det ikke været for den politik, vi havde ført, så havde vi ikke haft den vækst, som vi så trods alt mener, vi får i år, som er en beskeden, men dog en positiv vækst. Så den økonomiske politik, og den politik vi fører, den har en effekt. Og jeg mener, det er helt afgørende i de her år, at vi fastholder kursen og ikke går ind i en slingrekurs. Jeg er noget forundret over, at Venstre og Konservative i dag går ind i en slingrekurs på det her område og ikke holder den kurs, som vi netop har lagt, fordi vi gambler med noget, der er utroligt vigtigt for familierne og også vores samlede økonomi – vores rente. Og der skal altså ikke meget stor rentestigning til, for at det meget hurtigt tager hele effekten af en ekspansiv finanspolitik. Så jeg vil være meget forsigtig med at gå ind på den slingrekurs, som Venstre og Konservative er optaget af i dag, som man må læse aviserne. Vi holder os på kursen. Vi holder dét, vi hele tiden har sagt. Og når vi har vedtaget en budgetlov, så er det første, vi gør, det er altså ikke at bryde den, og det må jeg næsten forstå, at det er dét, Venstre og Konservative ønsker at gøre.

Ja!

Spørger: Du benytter lejligheden til at kigge tilbage på året, der er ved at være overstået. Og det lyder jo som om, det næsten ikke kunne være gået bedre. En perlerække af initiativer er blevet fremlagt. Kan du prøve at sætte et par ord på, hvordan det så kan være, at vælgerne i så stor stil har vendt regeringen ryggen?

Statsministeren: Jeg fortæller om EU-politik. Jeg tror ikke, jeg har nogen kommentarer til meningsmålinger og andet.

Spørger: Vi kan jo alle sammen lave fejl osv. Hvis du skal pege på din største fejltagelse i det år, der er gået, hvad vil du så pege på?

Statsministeren: Jeg tror, vi gemmer det til historiebøgerne. Der er så rigeligt i kommentator... og blandt journalisterne, som er optaget af at udpege fejl. Det, tror jeg, vi tager en anden god gang.

Spørger: Så du vil kun sætte ord på de ting, du synes, er gået godt?

Statsministeren: Jeg fortæller om regeringens politik, og jeg synes egentlig, det er dét, som et pressemøde skal handle om. Vi fortæller om regeringens politik. Vi synes, vi har truffet store og væsentlige valg, som bringer Danmark på det rette spor. Alle er jo enige om, at vi har været igennem en meget voldsom krise. Den er desværre ikke overstået, og den har været temmelig langvarig. Regeringen har truffet en lang række beslutninger, som holder hånden under, og som mildner den her krise, og det er rigtig godt for Danmark. Og når vi ser på tallene, så må vi jo konstatere, at selvom vi ikke får den vækst, som vi alle sammen ønsker os, så er Danmark stadig blandt de økonomier, som har fornuftige tal hele vejen rundt, og det betyder også, at vi har gode muligheder for at komme ud af vores henstilling. Det betyder, at vi har fået stabiliseret beskæftigelses- og ledighedstallene, og det er sådan set rigtig fornuftigt.

Ja!

Spørger: Du har som regeringschef stået i spidsen for en kurs, hvor I har søgt meget brede forlig med de borgerlige partier, når det gælder udsendelse af tropper, indretning af forsvaret – senest med forsvarsforliget, der blev lavet. Hvorfor synes du så, at det er Enhedslisten, der er bedst egnet til at organisere forsvaret?

Statsministeren: Dét, vi har besluttet sammen med Enhedslisten, det er, at vi gerne vil have mulighed for at gennemføre organisatoriske ændringer i forsvaret. Og det er der mange gode grunde til. Det skal jeg nok komme tilbage til. Så det her, det er altså ikke Enhedslisten, som skal ind og bestemme, hvordan forsvaret skal indrettes, men vi har en bemyndigelseslovgivning, sådan så vi kan gå ind og ændre forsvarets organisering. Når jeg synes, der er gode grunde til, at man går ind og kigger på forsvarets organisering, så er det, fordi den måde vi har organiseret forsvaret på nu, det på mange måder afspejler en hel anden tid med et andet trusselsbillede. Og det betyder, at der i for mange tilfælde er for meget overlap i forhold til de funktioner, der er. Vi har tre operative kommandostrukturer. Vi har forsvarskommandoen, og vi har departementet, så på den måde er der grund til at stille spørgsmål om, vi kan indrette organiseringen af vores øverste ledelse i forsvaret bedre, end vi gør i dag. Oven i det har vi så også en situation, hvor vi har bedt resten af forsvaret om at indrette sig på de nye tider. Og i den situation, der mener jeg, det er helt afgørende, at man også kigger på ledelsen i forsvaret og ikke bare sætter parentes om ledelsen og siger, der kan ikke foretages nogen ændringer overhovedet. Så dét, vi har lavet med Enhedslisten, det er en bemyndigelse til at gå i gang med organisatoriske ændringer. Vi har sådan set ikke lagt os fast på, hvilke organisatoriske ændringer vi er optaget af, men vi kan nu gå i gang med hele det her spørgsmål.

Spørger: Men er det ikke egentlig forligsbrud?

Statsministeren: Nej, det er det under ingen omstændigheder – at man får en bemyndigelse til at kigge på forsvarets organisering – og vi vil i øvrigt også drøfte det her med de øvrige partier i Folketinget, som vi plejer at gøre, når det handler om forsvar. Noget af dét, der undrer mig i denne her sag, det er, at de andre partier tilsyneladende vil hegne hele forsvarets ledelse og vil påstå, jeg ved ikke, om det er dét, de gør, men det lyder lidt sådan på debatten – vil påstå, at der ikke er nogen ting, der kan ændres i forsvarets organisering. Og jeg vil gerne understrege, at jeg har den dybeste respekt for det danske forsvar. Jeg har i løbet af de sidste måneder haft lejlighed til at besøge Ivar Huitfeldt, jeg har været i Afghanistan og se de opgaver, vi løser begge steder. Og jeg er dybt imponeret af, hvad vores forsvar kan præstere. Så på den måde, så ligger regeringens holdning på et solidt fundament af den dybeste respekt for det danske forsvar. Men det skal ikke hindre, at vi af og til kigger på, hvordan vi kan organisere forsvarets ledelse bedre og anderledes, og det er altså dét, vi har fået bemyndigelse til at gå i gang med nu. Det er en god ide.

Spørger: Når I går på sommerferie nu, kan du også se tilbage på en periode, hvor I faktisk er nået rigtig langt med jeres regeringsgrundlag. Hvornår skriver I et nyt?

Statsministeren: Jamen, for det første vil jeg gerne takke for, at det er anerkendt, at vi er nået så langt, og vi er nået så langt med alle de ting, vi gerne vil for at forandre Danmark. Der er jo virkelig sket noget, og jeg tror også, at folk meget tydeligt kan se forskellen på, hvad en borgerlig regering ville have gjort, og hvad vi har gjort – det bliver jo mere og mere tydeligt, at der er markant forskel. Og det er vi selvfølgelig meget stolte af. Men der er stadig masser af arbejde også i forbindelse med regeringsgrundlaget, og vi har jo også allerede vist, at vi træffer beslutninger, som ikke egentlig står i regeringsgrundlaget. Det gjorde vi fx med vækstplanen, den står ikke beskrevet i regeringsgrundlaget, ligesom dagpengeløsningen heller ikke står beskrevet i regeringsgrundlaget. Så vi arbejder fint på det grundlag, vi har på nuværende tidspunkt.

Spørger: Men altså mange af de sådan mest markante overskrifter – kickstart, trepart, betalingsring, reformer – de er jo afklaret nu. Altså er der ikke behov for, at man også fremlægger de visioner, man så har for den kommende tid?

Statsministeren: Vi har masser af visioner, som også fremgår af regeringsgrundlaget. Og vi er jo slet ikke færdige. Vi er, som I også kan høre, tilfredse med mange af de resultater, vi har opnået, men vi er slet ikke færdige. Vi er ikke færdige med at forbedre de unges uddannelsesmuligheder i Danmark. Efter sommerferien skal vi i gang med at kigge på erhvervsuddannelserne. Det glæder vi os meget til, fordi det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Vi skal i gang med at rulle mere af det grønne ud for Danmark. Så vi er langt fra færdige. Der er masser af opgaver, der venter os.

Ja!

Spørger: Folketinget indfører en ny debatform efter sommerferien, som betyder, at du skal duellere hver uge med blandt andre Lars Løkke. Hvad synes du om det initiativ? Det var første spørgsmål. Og nummer to – er der behov for, at der kommer mere spræl i folketingssalen?

Statsministeren: Jeg glæder mig meget til den nye debatform. Vi har arbejdet positivt med helt fra starten for at finde en ny debatform. Jeg sender snart datoer over, hvordan vi kan få datoerne på plads for det nye folketingsår. Så jeg synes, det er en spændende nyskabelse og ser meget frem til, at det kan skabe nogle mere livlige debatter. Og jeg synes, det er en god ide, at vi af og til kigger på, om vi har fået indrettet folketingets debatter på den rigtige måde, og nu prøver vi så den her nye debatform. Så det er noget, vi har bakket op om hele tiden.

Spørger: Man har jo ikke set Lars Løkke særligt meget på talerstolen på det seneste. Hvordan har du det med, at du nu kommer til at duellere med ham specielt hver uge?

Statsministeren: Jamen, det synes jeg er rigtig godt, fordi det betyder også, at der kommer fokus på oppositionen. Nu har der været meget fokus på regeringen, og alt hvad vi har gjort og ikke har gjort. Nu kommer der måske også lidt mere fokus på oppositionen, hvor man stiller dem spørgsmål om, hvad vil de egentlig gerne, hvilken kurs har de, hvornår har de slingrekurs. Det kommer der nok også lidt mere fokus på, når oppositionens leder af og til skal i Folketinget.

Ja!

Spørger: Økonomiminister Margrethe Vestager sagde i går, at regeringen fører ikke den nødvendige politik, men den rigtige politik. Finansministeren mener, man fører den nødvendige politik. Hvem er statsministeren mest enig i?

Statsministeren: Jamen, jeg har meget svært ved at forstå den opdeling i ordene. Altså for mig, så vil jeg sige, jeg har hverken en moralsk eller politisk eller ideologisk modsætning til ordet nødvendig. Jeg synes, det er godt af og til at gøre dét, der er nødvendigt. Det kan være nødvendigt at rydde op på sit værelse, det kan være nødvendigt at gå i skole. Det kan være nødvendigt at rydde op i dansk økonomi. Der er mange ting, som er nødvendige. Amerikanerne har et udtryk som hedder: You gotta do what you gotta do! Og det, synes jeg sådan set, er rigtig fornuftigt, at man af og til gør dét, der er nødvendigt. Og regeringen vurderer, at det har været nødvendigt at rydde op i dansk økonomi. Det har været nødvendigt at sikre, at Danmark ... at vi holdt hånden under beskæftigelsen. Det har været nødvendigt at gennemføre en vækstplan, som sikrer, at Danmark er klar, når opsvinget kommer, så jeg har ingen problemer med, at man gør dét, man skal gøre. Men dét, der også har været i diskussion, det er, om det nødvendige så er upolitisk, og det har jeg utrolig svært ved at forstå, fordi det er jo helt tydeligt, at vi gør tingene på vores måde, at vi har gennemført en dagpengeændring, som vi gennemfører på vores måde. Vi har gennemført en vækstplan, som er på vores måde. Vi er i gang med at forhandle en folkeskolereform, som vi synes er hammer nødvendig, fordi vores børn skal lære noget mere, og fordi vi ikke vil svigte en masse børn i skolen. Vi synes, det er rigtig nødvendigt, men alle kan jo også se, at vi gør det på vores måde og i øjeblikket forhandler ud fra de forskellige politiske positioner. Så jeg har altså ingen problemer med ordet nødvendig. Jeg synes tværtimod det kan være godt og rigtigt, at man af og til gør dét, man skal gøre.

Spørger: Tusinder af familier står til at blive ramt, når deres afdragsfrie lån de ophører. Er regeringen parat til at gøre noget for de familier?

Statsministeren: Nej, det er vi ikke. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, vi har ro om den økonomiske politik, og det gælder også vores ... og også omkring boliglånene.

Spørger: Hvorfor er regeringen så parat til at give Danmarks Radio 18 år mere og betale sine afdrag tilbage på, hvorfor skal de have hjælp og ikke familierne?

Statsministeren: Ja!

Spørger: Det vil du ikke svare på?

Spørger: Tilbage til aftalen med Enhedslisten om forsvaret. Hovedorganisationen for officerer i Danmark er bekymret over de udsendtes sikkerhed, fordi de mener, at der kommer en uklarhed om forsvarschefens placering, når kommandoen bliver lagt under ministeriet?

Statsministeren: Jeg tror, man skal passe på, at man ikke kommer for mange skridt udover, hvad der egentlig er taget stilling til. Vi har ikke taget endelig stilling til, hvilke organisatoriske ændringer, vi skal have i forsvaret. Vi har taget stilling til, at den udfordring, vi har nu, og det mønster, vi ser i forhold til, hvad der kunne være af trusler, det er anderledes i dag, end det var under den kolde krig. Og det betyder, at man kan have behov for organisatoriske ændringer. Vi har også taget stilling til, at der er for meget overlap mellem de forskellige dele af forsvaret, og det kan også tilsige organisatoriske ændringer. Men selvfølgelig skal der være fuldstændig tydelighed omkring, hvad der er forsvarschefens beføjelser, og det vil der også være fremadrettet. Jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke skal tage højde for det nye trusselsbillede, at man ikke skal tage højde for, at man i alle andre steder i forsvaret foretager ændringer, og så skal forsvarets ledelse være fuldstændig fri for, at vi diskuterer organisatoriske ændringer. Jeg har meget vanskeligt ved at forstå det. Og derfor er vi meget glade for, at vi nu har fået en bemyndigelse til at gå i gang med at ændre på forsvarets organisation.

Spørger: Fra næste år er det især eksporten, der skal trække dansk økonomi. Kan du være bekymret for, om I kan nå målet om de 150.000 ekstra private job inden 2020, hvis Sverige eller Tyskland – vores to største eksportmarkeder – de skulle svigte?

Statsministeren: Det er rigtigt vigtigt hele tiden at forstå – helt ind under huden – at dansk økonomi er afhængig af andre lande. Det kan vi også se i de nye skøn, vi har foretaget, at fordi der er mindre forventninger til væksten i landene omkring os, så betyder det noget for væksten i Danmark. Det vi kan i Danmark, det er at mildne en økonomisk krise og holde hånden under beskæftigelsen, og det er lige præcis dét, vi har gjort i det sidste lange stykke tid. Men man skal ikke prøve at bilde nogen ind, at vi ikke er afhængige af den omkringliggende verden, og det skriver vi også meget tydeligt i økonomiske redegørelse, at det er sådan, det hænger sammen. Så vi håber selvfølgelig på, at de forskellige indikatorer, der er på, at økonomien kan vende lige så langsomt, og det kommer til at ske, men vi skriver også meget tydeligt i økonomisk redegørelse, at vi er afhængige af, at netop de ting, de kommer til at ske, for at tingene passer.

Spørger: Det kunne ikke tale for en lidt mere ekspansiv finanspolitik, og man også lægger lidt – ligesom I har gjort før – vægt på markedet?

Statsministeren: Vi har i vores økonomiske politik sagt meget, meget tydeligt ja til, at vi vil leve op til henstillingerne. Og vi har sagt nej til slingrekurs i den økonomiske politik. Jeg synes, det er det vigtigste signal, vi kan sende til danskerne, at de kan regne med, at vi holder kursen i den økonomiske politik. Og jeg bemærker jo også, at der er nogen på Venstre side i folketingssalen, som gerne vil have, vi skal bruge flere penge. Så er der nogen ude på højre side i folketingssalen, som siger, vi skal have flere skattelettelser. Men fælles for dem er jo, at de ikke rigtig anviser, hvor pengene skal komme fra, og det vil sige, man skal ud og låne dem. Bare husk på, vi starter næste år med at låne 30 milliarder – så skal man låne flere penge. Så jeg har svært ved at se, at det skulle kunne gavne dansk økonomi – det danske renteniveau, og derved vores samlede økonomi, at vi nu skulle ud og føre slingrekurs i den økonomiske politik.

Jesper!

Spørger: Den slingrekurs, du beskylder V og K for, vil du kalde det ... har de ændret holdning, eller har de ændret standpunkt?

Statsministeren: Jamen, jeg tror slet ikke, jeg forstår – jeg er ikke så subtil i min forståelse. Jeg har svært ved at se forskellen – det skal jeg ærligt indrømme – mellem de to ord.

Godt. Jeg tror, det var dét, vi nåede i dag. Tak skal I have!”