Pressemøde den 28. oktober 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. I dag vil jeg godt give en status på, hvor langt vi er med de forskellige udspil, som regeringen har fremlagt. Folketingsåret er jo godt i gang, og det er vi bestemt også. Vi har jo fremlagt et finanslovsforslag, hvor vi fortsætter vores fokus på vækst og arbejdspladser, og vi samtidig har fundet plads til målrettede forbedringer af vores uddannelser, af vores sundhed og en indsats til de mennesker, der har det sværest i vores samfund.

Forhandlingerne om finansloven er godt i gang. Vi har haft sættemøder i Finansministeriet med alle Folketingets partier, og alle partier er indkaldt til nye forhandlinger. I en række ministerier er man så i gang med de decentrale forhandlinger. Det gælder fx med hensyn til satspuljen og også penge til forskning. Der bliver også nu sat gang i decentrale forhandlinger med Enhedslisten.

Et af de vigtige temaer, det er social dumping. Vi har allerede taget store skridt til at bekæmpe social dumping. Vi har fælles myndighedskontrol med Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, og den kontrol – den virker. Arbejdsmiljøet, det skal kontrolleres hos de virksomheder – de udenlandske virksomheder, som snyder, og det skal også sikres, at virksomheder, som har lidt svært ved at betale deres skat, de rent faktisk får betalt den skat. Et andet emne, vi skal drøfte, det er grøn omstilling, og det er vi også godt i gang med. Vi er i gang med at følge op på Natur- og Landbrugskommissionen, og vi vil jo også gerne genanvende mere af danskernes affald. De forhandlinger er også i gang. Vi er også i gang med at forhandle vores forslag til en reform af vores erhvervsuddannelser. Det har vi jo lagt frem, og vi er i gang med alle Folketingets partier. Erhvervsuddannelserne har jo desværre været forsømt i alt for mange år. Det vi ønsker, det er at gøre det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Regeringen er også i gang med drøftelser med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om vores Togfond. Det drejer sig jo om 28 milliarder kroner til Togfond.DK. Det er en Togfond, som vil sikre bedre og hurtigere togforbindelser igennem hele Danmark. Vi binder Danmark bedre sammen, og vi gør samtidig også Danmark grønnere. Jeg må sige, det er stadig en gåde for mig, hvorfor Venstre og Konservative har valgt ikke at være med i den her aftale. Det er jo en aftale, som vil udgøre et af de største løft af dansk infrastruktur i mange år. Og der er de så desværre ikke med.

Så vidt alt det, vi er i gang med at forhandle, og det er jo temmelig meget. Vi kommer også med nogle vigtige initiativer i den kommende tid. Noget af det vi har set i år, det er, at der har været flere voldelige episoder med udgangspunkt i bandemiljøet. Det skaber naturligvis meget stor utryghed. Det skaber frygt, og det er fuldstændig uacceptabelt, at vi skal leve med den frygt. Derfor vil regeringen foreslå en forstærket indsats overfor banderne. Vi vil sikre, at bandemedlemmerne, som begår kriminalitet, de får en straf, som står mål med den forbrydelse, de har gjort. Fx vil vi skærpe straffen for at bære skydevåben på offentlige steder. Vi agter også at afskære adgang til prøveløsladelse for de indsatte, som har tilknytning til rocker- og bandemiljø, når en konflikt den raser. Vi skal have den hårde kerne væk fra gaden, og det her – det er én af metoderne til det.

En anden plan, som vi fremlægger i den kommende tid, det er en ny vækstplan for fødevarer. Vi har, som de fleste efterhånden ved, nedsat 8 vækstteams på områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt, og det har vi gennemgået grundigt – eller vilkårene for virksomheder – sammen med virksomhederne, og så følger vi så op med vækstplaner på de konkrete områder. Nu er tiden så kommet til fødevareområdet. Dansk eksport af fødevarer er meget stor. Dansk eksport af fødevarer er på næsten 150 milliarder kroner. Og erhvervet beskæftiger 140.000 mennesker, og mange af arbejdspladserne, det er jo produktionsarbejdspladser, som ligger i de egne af vores land, hvor det måske kan være lidt svært at få et arbejde. Fødevarer, det er et vigtigt erhverv, og det vil vi gerne styrke fremadrettet. Blandt andet så vil vi gerne forenkle og effektivisere miljø- og fødevarereguleringen dér, hvor det er muligt. Vi vil udvikle attraktive uddannelser på det her område, og vi vil også forbedre landbrugets adgang til finansiering, og det kommer vi med et forslag til.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er på vej til Norge, hvor jeg skal deltage i Nordisk Råd, og hvor jeg så også har mulighed for at møde den nye norske statsminister. Det ser jeg også meget frem til.

Det er regeringens aktuelle planer, og det vi forhandler i øjeblikket. Så har vi jo også, må man sige, debatteret mange forskellige ting her i de seneste par uger. Men man kan vel også roligt sige, at vi langt fra blev færdige med den diskussion, som var på det tidspunkt, da diskussionen kom til at handle om noget andet. Og det var jo diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde i Danmark. Det er stadig en vigtig diskussion. Og jeg mener jo helt grundlæggende, at når man står op hver morgen og passer et arbejde, så skal man også have en økonomisk fordel ud af det. På den måde skal hver enkelt dansker opleve, at der er en helt kontant respekt for den enkeltes arbejdsindsats. Så det er vigtigt. Og hvis man kigger lidt tilbage, så var det jo også målet med vores skattereform. I vores skattereform, der næsten fordobler vi det almindelige beskæftigelsesfradrag, og vi mere end tredobler beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere. Før skattereformen, der var den økonomiske gevinst ved at arbejde mindre end 2.000 kroner om måneden for godt 150.000 mennesker. Med skattereformen så gælder det for 100.000 mennesker. Det er en forskel. Det man kan sige om vores skattereform, det er, at det var en stor, det var en konkret, og det var en finansieret skattereform, som jeg er meget, meget glad for, at der var bred opbakning til. Venstre kom jo også med til sidst. Alligevel mener Venstre, at der for 300.000 danskere ikke er nogen nævneværdig gevinst ved at gå på arbejde. Jeg tror, det var sådan, Lars Løkke – han udtrykte sig. Og det må man sige er meget stort, eftersom halvdelen af de mennesker, som Venstre taler om, de har faktisk mere end 2.000 kroner til sig selv om måneden ved at gå på arbejde. Så er vi tilbage til diskussionen; 2.000 kroner, det mener jeg fortsat er en forskel, der er værd at nævne i forhold til det her med, om det kan betale sig at gå på arbejde. Venstre er så jo kommet med nogle, hvad skal jeg sige, løse tanker om at genindføre kontanthjælpsloftet og bruge pengene på at øge beskæftigelsesfradraget endnu mere. Men jeg synes jo, at der stadig mangler en række svar i den her diskussion – og om, hvordan det konkret skal hænge sammen. Og vi har ikke fået noget som helst svar. Fordi fx hvis beskæftigelsesfradraget skal øges så meget, at det reelt får en effekt – ja, så er det faktisk rigtig dyrt, og derfor bør Venstre stilles det spørgsmål, hvordan de egentlig vil finde de mange milliarder kroner. Man kan også øge incitamentet til at arbejde ved at skære i overførslerne, og så må man jo igen stille spørgsmål til Venstre, hvor er det, der skal skæres? Hvor langt skal overførselsindkomsterne ned? Og skal der fx skæres dybt i boligsikring og børnetilskud? Dét, der er sagens kerne, det er, når det handler om skat, så har vi efterhånden været – ja, hele turen rundt i forhold til Venstres skatteforslag. Vi har set mange tanker om skattelettelser. Først skulle vi have skattelettelser i toppen af lønskalaen. Så skulle vi have lavere skat til banker og olieselskaber i Nordsøen. Så skulle arveafgiften væk, og nu skal der altså skattelettelser i bunden. Men vi har ikke fået svar på, hvordan det hele konkret skal hænge sammen, og hvad det vil betyde for overførselsindkomsterne. Og de svar, de mangler vi jo stadig. Jeg synes, det er vigtigt, som sagt, at det kan betale sig at arbejde. Og det er også derfor, vi har leveret 5 milliarder kroner til at sætte beskæftigelsesfradraget ned i vores skattereform. De 5 milliarder siger jo også noget om, hvor meget det koster at sætte beskæftigelsesfradraget ned. Men vi skal også i hele denne her diskussion huske på, at samtidig er det jo ikke sådan, at man bare selv kan vælge, om man gider at arbejde eller ej. Altså, det er jo sådan, at vi stadig har det udmærkede princip, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og den side af sagen synes jeg desværre ofte bliver glemt i debatten. Det er vi meget optaget af, og en del af det er jo det, vi med Carsten Koch-udvalget vil kigge på. Carsten Koch-udvalget sidder og kigger på vores beskæftigelsessystem, sådan at den ledige får lettere ved at få et job – og sådan, at virksomhederne lettere får den arbejdskraft, de har brug for. Så på den måde synes jeg, at regeringen meget konkret og kontant og finansieret har givet svar på det her med, om det kan betale sig at arbejde. Dét, der svæver i vinden nu, det er, hvad er Venstres konkrete svar, og jeg håber selvfølgelig, at vi kan genoptage den diskussion i den nærmeste fremtid.

Det var alt, hvad min indledning indeholdt. Så er det op til jer!

Det er Danmarks Radio – er helt i stødet i dag, kan jeg se. Ja?

Spørger: Jeg sidder nærmest. I har jo uformelt i hvert fald på topmødet haft snak rundt om vedrørende NSA-overvågning, og siden topmødet her i sidste uge, er der kommet nye oplysninger frem – blandt andet om, at den tyske ambassade tilsyneladende har overvåget Angela Merkel lige siden starten af 2000’erne. Det er også annonceret, at Glen Greenwald som er ham, der har kontakt for Snowden vil komme med nogle oplysninger om Danmark. Kan du i dag stå her og sige, at du stadigvæk er sikker på, at de oplysninger, der måtte komme om Danmark, ikke indeholder oplysninger om aflytning herhjemme – fx af din korrespondance eller andre danskeres korrespondance?

Statsministeren: Som justitsministeren og PET har sagt det, så har vi ikke oplysninger, der giver grund til at tro, at der har været tale om ulovlige efterretningsaktiviteter imod Danmark eller danske interesser, og det gælder også min mobiltelefon. Så nævner du en person, som muligvis/muligvis ikke vil komme med nye oplysninger. Det kan jeg jo selvfølgelig af gode grunde ikke kommentere, men det er, som jeg siger nu, at vi har ikke grund til at tro, eller grundlag for at tro, at der skulle have været udført ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark.

Spørger: Samtidig, så er der også noget, der tyder på, at Venstre mener, du ikke støtter Angela Merkel godt nok. Søren Pind har været ude og sige, at så tæt en allieret også bør have dansk støtte til at gå videre med denne her sag og rejse den overfor USA. Hvorfor vil du ikke støtte Angela Merkel, som andre lande har gjort det?

Statsministeren: Jeg har jo lidt svært ved at se kritikken. Danmark var meget, meget klar i mælet dengang, der var mistanke om, at der havde været efterretningsaktiviteter i forhold til EU’s institutioner. Vi reagerede klart og tydeligt, og jeg tog det også selv op med præsident Barack Obama, da jeg mødte ham i Stockholm i sidste måned, hvor jeg sagde til ham, om vi ville drøfte det her spørgsmål. Hvor jeg også fik hans udmærkede svar i den sammenhæng. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at Danmark ikke skulle have været aktiv i den her sag. Det har vi bestemt været, eftersom vi reagerede dengang, det kom frem, og også reagerede direkte i forhold til præsident Obama.

Spørger: Men siden da er der jo kommet eksempel på eksempel om overvågning i Europa – senest her også i weekenden, at 60 millioner spaniere tilsyneladende har været overvåget. Gør det ikke, at man er nødt til at tage den her sag op igen – at du ikke kan blive ved med at referere til den samtale, du havde med Obama i september?

Statsministeren: Jeg reagerer på, om vi har været aktive. Vi har været meget aktive i den sag. Jeg har været aktiv, og jeg kan kun gentage, at der er ikke nogen, hverken i Bruxelles eller i Washington, som er i tvivl om, hvad Danmark eller jeg mener i denne sag. Så jeg synes, vi har været meget aktive. I forhold til den konkrete sag med kansler Merkel, der havde jeg jo lejlighed til at tale med hende torsdag og fredag, og fik hendes udlægning af den her sag. Og vi skal også huske på det, som vi også skrev i det tillæg, vi har lavet til konklusionerne til Europæisk Råd, og det er jo, at vi har brug for efterretninger. Vi har brug for efterretninger, når vi skal bekæmpe terrorisme. Vi har brug for at samarbejde med vores allernærmeste allierede om efterretninger, og det var også en del af den diskussion, vi havde blandt stats- og regeringscheferne torsdag aften.
Ja?

Spørger: I forlængelse af spørgsmålet omkring amerikanernes eventuelle overvågning af danskere. Jeg har lagt mærke til, at både du og justitsminister Morten Bødskov, også nu senest her i dit sidste svar her i dag understreger, at I ikke har grundlag til at tro, at der er nogen ulovlige aflytninger – amerikanerne foretager af danskere. Er der lovlige – altså godkendte af danskerne – aflytninger – altså godkendt af regeringen – aflytninger af danskere fra amerikanernes side?

Statsministeren: Altså jeg kan gentage det, som justitsministeren har sagt om det område; At jeg hverken kan eller vil kommentere samarbejdet mellem efterretningstjenesterne. Sådan må det være, når det drejer sig om efterretningsarbejdet, ellers giver det ikke rigtig nogen mening.

Spørger: Men du vil godt sige, om din regering tillader, at amerikanerne overvåger en række danskere?

Statsministeren: Jeg vil ikke kommentere efterretningssamarbejdet, og det samarbejde, der eventuelt måtte være med amerikanerne på det her område, sådan må det være, når det handler om efterretninger. Jeg vil sige i forhold til, hvad PET har af aktiviteter i forhold til danske borgere, så er der jo meget, meget klar lovgivning på det her område, og naturligvis overholder vi lovgivningen til punkt og prikke.
Ja!

Spørger: Det er muligt, de godt forstår i Bruxelles eller Washington, hvad du mener. Nu sidder vi så i København her. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad er din kommentar, ikke hvad du har sagt tidligere. Hvad er din kommentar til, at det nu står ret klart, at amerikanerne har aflyttet tyskerne? Tyskerne er i hvert fald ikke i tvivl. Amerikanerne har ikke benægtet det. Så hvad er ikke før, men nu din kommentar til det forhold?

Statsministeren: Jamen, som jeg også sagde torsdag og fredag. Jeg kan sagtens forstå, at kansler Merkel føler, det her – det er et tillidsbrud, og hun var nødt til at få snakket med amerikanerne om det. Det har jeg ikke nogen problemer med at forstå. Og jeg forstår også sagtens Frankrigs og Tysklands reaktion, hvor jeg nu forstår, at man vil have et øget samarbejde, som skal genopbygge tilliden. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg synes jo bare, at Danmark står i en lidt anden situation, eftersom vi ikke har noget grundlag for eller oplysninger, der skulle give anledning til at tro, at der har været ulovlige efterretningsaktiviteter i forhold til Danmark eller danske interesser. Så vi følger jo det fransk-tyske initiativ tæt. Jeg tror ikke, der er nogen i øjeblikket, som kan sige, hvad det helt præcist kommer til at indebære. Det har vi også udtrykt forståelse for, det har jeg også gjort direkte til kansler Merkel, men vi står i en lidt anden situation i Danmark.

Spørger: Men vi er med i en kreds af venner – allierede, hvor nogen render og spionerer på nogen andre. Det kan man vel så sige – det er uacceptabelt – er det dét, du mener?

Statsministeren: Jamen, de oplysninger har vi ikke. Og jeg også ... jeg synes ...

Spørger: ... men tyskerne, de er ikke i tvivl. Amerikanerne benægter det ikke.

Statsministeren: Jeg tror, man skal være varsom med at gå ind helt præcist og drage de konklusioner og hæfte sig ved, hvad kansler Merkel har sagt. Men jeg er ikke i tvivl om, at hun har været i en situation, hvor hun har følt anledning til at diskutere det her med amerikanerne, og det har jeg fuld forståelse for.

Spørger: Det er som om, du er en lille smule, hvad skal man sige, skeptisk - måske naturligt - over for det tysk-franske initiativ. Hvad tænker du om det, sådan mere præcist?

Statsministeren: Jeg er ikke skeptisk overhovedet. Vi ved bare ikke helt, hvad det indeholder på nuværende tidspunkt, og jeg synes, før man siger ja til noget, så skal man vide, hvad det indeholder. Og oven i det må jeg så sige, at jeg synes, Danmark er i en lidt anden situation af de begrundelser, jeg netop har givet. Og derfor synes jeg, at Danmark er i en lidt anden situation.
Ja!

Spørger: Er det problematisk for dig at se, hvis amerikanerne har aflyttet dig eller andre danskere?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i en spekulation af den karakter. Jeg synes jo, at det er rigtigt vigtigt, at vi har en efterretningstjeneste, og jeg vil bare sige, at vi kan ikke bekæmpe terror uden at have en efterretningstjeneste. Jeg vil ikke gå ind i mere konkrete dele af evt. samarbejde. Men vi har ikke grund til at tro, at der skulle have været ulovlige efterretningsaktiviteter i forhold til Danmark og danske interesser. Jeg tror ikke, jeg har mere at sige om den sag, så hvis der er andre spørgsmål, må I gerne komme med dem?

Spørger: Jeg prøver lige igen alligevel. Hvis de har aflyttet dig. Det lyder ligesom om, at du er bange for at komme til at sige noget. At det ville være problematisk, hvis det så viser sig senere, at det faktisk har fundet sted?

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvordan det lyder for dig. Altså jeg siger det, som tingene er, og jeg har ikke så meget mere at tilføje om den sag. Så hvis der er andre spørgsmål, så kan I komme med dem.
Ja!

Spørger: Jamen, jeg vil gerne spørge til regeringens åbenhedspolitik i forvaltningen. Hvad gemmer forarbejderne til solcelleloven, siden at det er så vigtigt, at Rigsrevisionen skal sættes ud af kraft i forhold til at undersøge den?

Statsministeren: I forhold til den såkaldte solcellesag, så vil jeg sige, at det har ikke noget med selve sagen at gøre. Den diskussion, vi har rejst nu i forhold til Folketinget, det har mere at gøre med arbejdsdelingen mellem vores institutioner i vores demokrati. Og i forhold til det lovforberedende arbejde, der må man jo sige, at Folketinget har en væsentlig opgave i forhold til det lovforberedende arbejde, for det er jo Folketinget, der kan stille spørgsmål til regeringen. Det er Folketinget, som i sidste instans vedtager lovgivningen, og derfor har vi gerne villet rejse en principiel diskussion om det lovforberedende arbejde, og det gør vi naturligvis med Folketinget.

Spørger: Men igen – Rigsrevisionen har ved andre lejligheder – altså her er der jo tale om en form for arkæologi, altså man går ind og undersøger, hvad der lå til grund i en konkret beslutning, altså ikke en lov, der skal vedtages. Så spørger jeg bare igen. Hvis det er vigtigt for belysningen af denne her sag. Hvorfor kan man så ikke principielt give dem det skridt og sige – jamen, så se, hvad der ligger af dokumenter og forberedelser?

Statsministeren: Jamen, den her sag, den er jo opstået på anledning af solcellesagen. Men den rejser et principielt spørgsmål, som regeringen ser det. Vi har ikke sagt nej til at samarbejde med Rigsrevisionen. Vi ønsker selvfølgelig at samarbejde med Rigsrevisionen. Det gør vi på en lang række sager, og det kommer vi også til at gøre i forhold til solcellesagen. Men denne her sag, den rejser spørgsmålet om, hvorvidt Rigsrevisionen har adgang til – eller bør have adgang til – at kontrollere det lovforberedende arbejde. Og det er en sag, vi gerne vil diskutere med Folketinget, fordi det dybest set er Folketingets ansvar, og derfor har vi ... brevet her skal ikke forstås som et nej til Rigsrevisionen. Det er en opfordring til en principiel diskussion om ansvarsfordelingen mellem institutionerne i vores demokrati. Og derfor ser vi frem til, og har jeg også noteret mig, at Folketinget har positivt sagt, det vil de gerne drøfte med regeringen, og den diskussion ser vi frem til.

Spørger: Risikerer du ikke at gøre din klimaminister en bjørnetjeneste ved det her – at det næsten ser mistænkeligt ud. Han har jo fået en næse før i sagen?

Statsministeren: Det skal jeg ikke kunne sige. Vi samarbejder med Rigsrevisionen - også om det her spørgsmål. Men det her, det rejser en principiel diskussion, som vi synes er vigtig at tage med Folketinget. Og derfor må jeg også sige, jeg har meget, meget svært ved at forstå alt det postyr, der har været om sagen, fordi jeg tror alle partier, også alle partier, som ønsker at komme i regering, de må da være interesserede i en principiel diskussion om, hvad der er Folketingets opgaver i forhold til lovforberedende arbejde, hvad der er en regerings opgaver. Hvilke standarder, der skal gælde for det lovforberedende arbejde. Og selvfølgelig også, hvad der er Rigsrevisionens opgaver. Så det er, det er jo en sag, der er opstået på baggrund af den konkrete sag – solcellesagen, men den har en principiel betydning. Og derfor har vi gjort det, som vi synes er det eneste rigtige, det er at rejse diskussionen med Folketingets formand. Og det håber vi jo selvfølgelig at komme i en konkret dialog med Folketinget om hele det her spørgsmål. Og det skal bestemt ikke forstås som et nej til at samarbejde med Rigsrevisionen. Det vil vi rigtig gerne, og det gør vi også i forvejen.

Ja!

Spørger: Uanset jeres fine principielle grunde for at gå ind i denne her sag, så siger Statsrevisorernes formand Peder Larsen fra SF, at det er fuldstændigt uhørt. Han har aldrig haft sådan en henvendelse fra en regering før i en sådan en sag.

Statsministeren: Det her, det er en principiel sag, og vi synes, det er rigtigt at diskutere den med Folketinget. Og har også noteret, at Folketinget har kvitteret ved at sige, den diskussion vil man gerne have. Det her, det drejer sig mindre om solcellesagen og mere om det principielle spørgsmål om det lovforberedende arbejde. Og der synes jeg, det er vigtigt at holde sig for øje, hvad er egentlig vores demokratis institutioners forskellige ansvar. Dybest set, så er det jo, selvfølgelig regeringen, som skal gøre et lovforberedende arbejde. Men det er jo Folketinget, der er ansvarlig for at stille spørgsmål og få alt på bordet, før man vedtager et stykke lovgivning. Og det er dybest set også Folketinget, som til sidst skal vedtage lovgivningen. Og derfor synes jeg det her, det er et principielt spørgsmål, og vi tager gerne diskussionen om det her med Folketinget. Det er dét, vi har opfordret til i det brev, vi har skrevet.

Spørger: I dansk økonomi har du sagt, at der så småt er et stemningsskifte på vej. I dag skriver Økonomisk Ugebrev, at det er et økonomisk fatamorgana, at der skulle være en ændring. De peger på dårlige tal for industriproduktion, privatforbrug og ikke stigende ejerboligpriser. Har du taget fejl?

Statsministeren: Nej, det har jeg ikke. Der er ingen tvivl om, at der er tale om et stemningsskifte i dansk økonomi. Vi har også gjort os meget umage med at sige, at vi ikke er fri af krisen og omtaler netop et stemningsskifte. Og der er tale om et stemningsskifte. Der er sket en vending i forhold til ledighed og beskæftigelse. Der er også en vending i forhold til langtidsledigheden. Vi ser en øget forbrugertillid. Vi ser også, at boligmarkedet er ved at bløde op. Og så ser vi heldigvis også, at vi i år får vækst – godt nok en lille vækst, men dog en vækst, og vi forventer jo endnu større vækst til næste år – altså i 2014. Så jeg synes den rigtige betegnelse, det er et stemningsskifte, men selvfølgelig også, at vi hele tiden er forsigtige, og det er derfor, vi også har gjort os umage med ikke at sige, vi er ude af krisen, men netop taler om et stemningsskifte.

Spørger: Så der er ikke behov for at skubbe lidt ekstra på med ... nogen ekstra milliarder for at sætte gang ... som nogen har ønsket det?

Statsministeren: Vi skubber jo rigtig meget på, og den økonomiske politik, vi har lagt op til i vores finanslov, den holder jo hånden under beskæftigelse og arbejdspladser i Danmark, og på den måde har vi jo, hver gang vi har lavet en finanslov, der har vi sørget for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi har et særdeles højt investeringsniveau, og på den måde ... og så holder vi jo faktisk hånden under beskæftigelsen allerede, og har gjort det hele tiden.

Spørger: De principielle bekymringer, som du nu giver udtryk for i forhold til rigsrevisionen, dem havde du jo ikke før valget, hvor Rigsrevisionen undersøgte overbetalingssagen og også undersøgte det lovforberedende arbejde. Hvad er det, der er anderledes i den her sag?

Statsministeren: Jeg synes, det er en lidt anden sag, må jeg sige, fordi det her, det handler om et bredere felt, og det er dét, der gør forskellen i denne her sag, at det er langt bredere – dét, som Rigsrevisionen ønsker at undersøge i den her diskussion. Og jeg skal igen understrege, at det her, det handler ikke om, at vi ikke vil samarbejde med Rigsrevisionen. Det vil vi meget gerne. Det skal vi, og det gør vi – også i denne sag. Men det kan da godt være væsentligt for vores demokrati og arbejdsfordeling mellem vores institutioner at stoppe op og spørge, er det sådan, Rigsrevisionen skal arbejde? Hvis Folketinget så beslutter – jamen, det er sådan Rigsrevisionen skal arbejde, så må vi jo tage det til efterretning. Men det er da en væsentlig principiel diskussion at have med Folketinget, og det er altså dét, vi har indledt nu.

Spørger: Men hvorfor er denne her sag anderledes end overbetalingssagen?

Statsministeren: Jamen, det er et bredere område, og en helt anden undersøgelse man vil i gang med her. Så jeg mener, der er et bredere felt, Rigsrevisionen ønsker at undersøge, og derfor giver det anledning til en principiel diskussion. Jeg vil så godt sige, jeg synes, man bør undgå at fronterne bliver tegnet så skarpt op i den her sag. Vi har skrevet et brev til Folketinget, hvor vi gør opmærksom på en principiel diskussion. Vi siger ikke nej. Vi siger, den diskussion vil vi gerne have med Folketinget. Og derfor synes jeg, man skal passe på, man ikke overreagerer i denne her sag. Vi lægger op til at tage en diskussion i Folketinget. Og dybest set, så er der jo Folketinget, der bestemmer i denne her sag. Og det er også derfor, vi lægger op til en debat.

Spørger: Der er nogen, der læser jeres brev sådan, at I ikke vil udlevere det materiale, som handler om det lovforberedende arbejde. Er det rigtigt at læse brevet på den måde?

Statsministeren: Vi vil gerne have en drøftelse med Folketinget om det her spørgsmål. Og som jeg har hørt reaktionerne i Folketinget fra Folketingets formand, så tager man imod den udstrakte hånd om at have en drøftelse af det her spørgsmål.
Ja!

Spørger: Men hvor er det i grunden, du ser de der principielle problemer, som kunne være ved at udlevere lovforberedende arbejde?

Statsministeren: Men det er jo sådan med det lovforberedende arbejde, at det dybest set er Folketinget, som skal kontrollere det lovforberedende arbejde. Det er dér, Folketinget har sin kompetence til at stille spørgsmål, til at diskutere med ministeren og dybest set lade være at vedtage et forslag, hvis man ikke synes, at tingene er, som de skal være. Så dybest set er det jo Folketinget, der skal gøre det her. Og derfor kan man jo tage den diskussion: –Skal Rigsrevisionen så ind og have beføjelser, som i virkeligheden hører til Folketinget? Og det er i al sin – jeg vil sige – sin enkelthed det principielle spørgsmål, vi gerne vil drøfte med Folketinget. Det er ikke en skarp debat, vi har lagt op til. Det er ikke et ja. Det er ikke et nej. Det er en drøftelse med Folketinget, fordi vi mener, at det vedrører Folketinget – og den arbejdsdeling, der er mellem institutionerne i Danmark.
Sidste spørgsmål!

Spørger: Hvad er det egentlig, du mener med, at Folketinget har kvitteret. Så vidt jeg har kunnet se, så har Folketingets formand kvitteret, men der er en hel del næstformænd i Folketinget, som har tilbagevist jeres anmodning om at diskutere det her spørgsmål?

Statsministeren: Sådan forstår jeg det ikke. Jeg forstår, at Folketingets formand har sagt, at det agter de også at diskutere med regeringen og ser det som et principielt spørgsmål. Jeg kan oven i købet forstå, vi er indkaldt til samråd. Det er også en måde at snakke sammen på. Så jeg har egentlig forstået, at Folketinget har kvitteret ved at sige, at det vil de gerne diskutere med regeringen, og det var dét, der var målsætningen i vores brev.

Spørger: Jeg vil lige spørge dig om en anden ting. Men er det ikke sådan lidt paradoksalt, at I mener, at der er behov for en stor principiel debat om Rigsrevisionens muligheder for at overvåge og gå dybt ned i regeringens lovforberedende arbejde, når I ikke mener, der er behov for nogen som helst principiel debat. Når nu store nabolandes regeringschefer er blevet overvåget af USA?

Statsministeren: Jeg synes ikke, de to ting har så meget med hinanden at gøre. Men vi skal lige huske hinanden på, at vi har altså en del kontrol af efterretningsarbejdet, også i Danmark. Vi har selvfølgelig meget fast lovgivning i forhold til PET’s virke – og dét, de kan gøre i forhold til danske borgere. Men i forhold til vores generelle efterretningstjeneste, der har vi jo både kontroludvalg og også det nye udvalg, som skal være med til at tjekke det her. Så det her, dét er altså et temmelig velkontrolleret område og også blevet forbedret med denne regering.

Tak skal I have.”