Pressemøde den 29. maj 2012
Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.
Statsministeren: ”Velkommen til!
I torsdags der satte regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter gang i nogle af de mest ambitiøse trepartsforhandlinger, som vi har set i nyere tid i Danmark.
I dag fremlægger regeringen så vores bud på en skattereform. Og den er her, som I har set den.
Skattereformen, det er jo et led i den række af reformer, som følger af vores 2020-plan, som hedder ”Danmark i arbejde”. Det er reformer, som sigter på at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er reformer, som skal øge den velstand, vi har i Danmark, sådan at vi får råd til vores velfærd.
Det skatteudspil, vi fremlægger i dag, det vil yde et stort bidrag til vækst og job i Danmark. Reformen vil lette skatten på arbejde med ca. 14 milliarder kroner. Den vil give øget beskæftigelse svarende til 14.600 flere i arbejde. Og det vil varigt styrke de offentlige finanser med 3 milliarder kroner. Det betyder, at vi får et stærkere Danmark. Et Danmark med flere i arbejde – med penge til velfærd og til at investere i vores fælles fremtid.
Skattelettelserne har tre hovedelementer. For det første vil vi sænke skatten for alle 3 millioner danskere i arbejde. Det gør vi ved næsten at fordoble beskæftigelsesfradraget, så alle lønmodtagere får en gevinst ved at arbejde. Og det betyder også, at flere kommer i arbejde, og at færre bliver fastholdt på offentlig forsørgelse. For det andet vil vi løfte 250.000 ud af topskatten. 250.000 vil få sænket skatten på den sidst tjente krone med 14 procentpoint. Og det gør vi ved gradvist at forhøje den indkomstgrænse, hvor man skal til at betale topskat. Det vil for eksempel betyde, at færre håndværkere, skolelærere vil ramme ind i topskatten, hvis de påtager sig flere arbejdsopgaver. Og hvis vi kigger på for eksempel en metalarbejder, så vil det betyde, at kun 1 ud af 10 metalarbejdere kommer til at betale topskat. I dag er det sådan, at 3 ud af 10 betaler topskat. De 250.000 danskere, der slipper for at betale topskat, de vil selvfølgelig få en større gevinst, når de gør en ekstra indsats. Men vi vil ikke kun lette skatten på arbejde. Vi vil også sikre, at der kommer gang i hjulene i vores samfund her og nu. Derfor indeholder skattereformen som et tredje element et investeringsvindue, som sikrer, at virksomhederne, de får ekstra mulighed for at få afskrivninger på deres investeringer i 2012 og i 2013. Vi forventer, at det investeringsvindue, det vil fremrykke private investeringer for i størrelsesordenen 15 til 20 milliarder i 2012 og 2013 tilsammen. Sammen med de andre dele af vores skatteudspil, og den boligpakke, som netop er indgået, så vil det øge beskæftigelsen med 9.000 til næste år.
Skattelettelserne de er selvfølgelig fuldt finansieret. Vi vil regulere en række afgifter, så de fremover følger den almindelige prisudvikling i samfundet. Vi vil mindske stigningen i overførelsesindkomsterne, og vi vil fra 2017 gradvis sænke fradraget for de høje renteudgifter. Det er de tre mest centrale finansieringselementer i denne her skattereform.
Skattereformen har en social balance. Det har været vigtigt for regeringen. To tredjedele af skattelettelsen går som sagt til et højere jobfradrag, og det vil give en lettelse af skatten til alle i arbejde. Og det vil være til gavn for lønmodtagere med helt almindelige lønindkomster. Det vil være fabriksarbejdere og SOSU-hjælpere, håndværkere – helt almindelige lønindkomster. Ud over det, så vil vi give et ekstra jobfradrag til enlige forsørgere, der arbejder. Og det drejer sig i dag om 130.000 mennesker. Deres samlede jobfradrag, det vil være tre gange højere, end det er i dag. Og det vil selvfølgelig også sikre ekstra arbejdskraft.
På finansieringssiden, der er reformen skruet sådan sammen, at alle samfundsgrupper kommer til at bidrage. Begrænsningen af fradraget for høje renteindtægter, det vil især berøre familier med høje indtægter. Samtidig så vil vi målrette offentlige ydelser til dem, der har mest behov. Og det gælder to ydelser. Vi aftrapper børnechecken for familier med høje indkomster. Og vi vil justere folkepensionen, så velstående pensionister får en lavere folkepension. Også bankerne og de finansielle institutter vil blive pålagt en højere beskatning. Grupper uden for arbejdsmarkedet får en mere afdæmpet regulering af deres indkomster, og det vil øge gevinsten ved at komme i job. Her vil vi tage et særligt hensyn til førtidspensionister på den gamle ordning. Og de dårligt stillede folkepensionister, de vil få forbedringer med denne skattereform.
Hvad bliver så effekten af skattereformen? Som sagt – reformen vil varigt øge den samlede arbejdsindsats med næsten 15.000 flere i arbejde. Reformen vil styrke de offentlige finanser med 3 milliarder kroner, og det er jo et helt afgørende formål med reformen. For de penge kan vi bruge til at investere i dét, vi gerne vil have i vores velfærdssamfund. Vi kan udvikle vores velfærdssamfund. De penge gør, at vi får bedre råd til offentlig service og til i det hele taget at bevare et socialt sikkerhedsnet i vores samfund. Og der er ingen tvivl om, at et stærkt fællesskab og et stærkt socialt sikkerhedsnet, det er til gavn for dem, der har mindst i vores samfund – dem med de laveste indkomster – dem, der er påvirket af sygdom – dem, som i det hele taget trænger til hjælp.
Skattereformen løser mange udfordringer på én gang. Den sænker skatten på arbejde markant. Den fremmer investeringer og virkelyst i Danmark. Den skaber vækst og job. Skattelettelserne er socialt afbalancerede og fuldt finansierede.
Regeringen er jo, som I ved, en mindretalsregering. Vi har ikke på forhånd et flertal for de forslag, vi her lægger frem. Vi ønsker en så bred aftale som muligt om en skattereform. Og nu skal vi så i gang med at forhandle. Og når vi siger nu, så mener vi nu, for vi starter med forhandlingerne allerede i eftermiddag kl. 15. Målet er nemlig, at centrale dele af denne skattereform kan træde i kraft allerede 1. januar 2013.
Vi er ikke i tvivl. En skatteaftale vil skabe tryghed for virksomhederne, for husholdningerne, for danskerne bredt. Og en bred skatteaftale vil styrke tilliden til dansk økonomi.
Økonomi- og indenrigsministeren: Og skattereformen afspejler jo så også det strategiske valg, som regeringen har foretaget – nemlig, at dét, der er vores altdominerende fokus, det er, at sørge for, at folk kan være i arbejde, at flere er i arbejde og færre er på forsørgelse. Og det er en politisk vinkling på skattereformen, som er afgørende for os. Det andet er, at skattereformen nu skal bidrage til at skabe jobs. Og når vi løfter blikket og ser lidt længere frem – skal bidrage til, at flere har lyst til at yde mere, uanset om det er at træde ind på arbejdsmarkedet, eller om det er, hvis man er på arbejdsmarkedet, at tage den ekstra vagt, tage lidt ledelsesansvar, tage et vikariat, hvis en kollega skal på barsel. Det er det helt afgørende for os, og jeg er meget stolt af, at det er lykkedes at løse den opgave, vi stillede os i regeringsgrundlaget. 3 milliarder på vores fælles konto, altså danskernes – den offentlige saldo. At flere end 7.000 kommer i arbejde, vi er nået helt op på 14.600. At der er en rimelig social profil, og at det er fuldt finansieret. Og de fire ting på samme tid, der er enkelte af jer, der har spurgt undervejs, kan det lade sig gøre? Til det må man bare sige i dag – ja, det kan det godt. Og det er helt centralt, fordi det bidrager til dét, der er vores vej – ikke kun ud af krisen, men også hen til et samfund, hvor flere uddanner sig, hvor vi er grønt omstillet, hvor vi har virksomheder, som har genvundet det tabte terræn med alle de mange arbejdspladser, som vi mistede under krisen. Og det har vi jo også sagt, at vækst og beskæftigelse er et nøgleord. Og på den helt korte sigt, så er afskaffelsen af iværksætterskatten, investeringsvinduet – og dét, at lettelserne er planlagt til at begynde allerede den 1.1.2013, væsentlige elementer til at få flere i job nu. At det så også er socialt rimeligt, synes jeg, er helt afgørende, fordi det gør, at de balancer, der er lagt ind i den her reform, de holder. Det er jo sådan, at iværksætterskattens afskaffelse, det finansieres af en let hævet lønsumsafgift på banker og finansielle institutioner. At hævelsen af topskatten er finansieret blandt andet af det øgede rentefradrag. At balancerne i denne her reform sådan set holder hele vejen igennem, fordi vi har sat os den opgave at sørge for, at det er rimeligt socialt afbalanceret. Og én af de ting som, jeg synes, er helt afgørende, det er at sige til de mennesker, som står uden arbejde i dag – vi gør vores bedste for at sørge for, at du kan få et arbejde. Fordi det er sådan set dét, der er kernen i det. Man kan ikke være på dagpenge for evigt – tværtimod, det kan man være i to år, og derfor er det en politisk forpligtelse at gøre, hvad vi kan, for at flere kan komme i beskæftigelse. Og det andet, det er, at, som vi også talte om i forbindelse med trepart, der blev tabt rigtig mange arbejdspladser på det private arbejdsmarked i forbindelse med krisen. De skal genskabes, og det skal de blandt andet med det investeringsvindue, som vi foreslår her.
Det er jo sådan, at hvis man kigger rundt i det politiske landskab, så vil der sikkert være nogen, som synes, at der er en enkelt bitter pille eller to i det her oplæg. Og billedet er valgt med omhu, fordi det er jo sådan, at en bitter pille også kan virke. Og de forskellige elementer, der er i forslaget, de er sådan set afstemt efter hinanden, så det er en helhed, for ellers kan vi ikke få den effekt, som vi har ønsket os. Til gengæld tror jeg også, at der hele vejen rundt om os i de politiske partier vil være ting, hvor man siger – ah! det er da egentlig okay. Det kunne vi godt tænke os. Det vil vi gerne bidrage med.
Jeg håber, at partierne, når de møder i eftermiddag, gør det med det ønske at forhandle en skattereform på plads, fordi det er dét, vi har brug for. Sammen med trepart og det ansvar, som arbejdsgivere og arbejdstagere synes klar til at påtage sig, så kan vi lave en løsning, der løfter Danmark et andet sted hen. Fordi dét, som trepart jo forhåbentlig når frem til, i hvert fald ifølge kommissoriet, det er, lige så vel som der skabes arbejdspladser, så skabes der også uddannelsesmuligheder. Og det er jo sådan set dét, der er det dobbelte i regeringens politik. Det er, vi vil skabe arbejdspladser, og vi vil give dig mulighed for hele livet igennem at få de kompetencer og de færdigheder, der skal til, sådan at du kan holde dig i beskæftigelse. Fordi det er sådan set helt bogstaveligt – det hedder ”Danmark i arbejde”.
Udenrigsministeren: Ja, jeg har den samme pjece, og den hedder også Danmark i arbejde. Og det er vel først og fremmest dét, det her drejer sig om, at det vi i dag spiller ud med fra regeringens side, det er et meget velfortjent skulderklap til de danske lønmodtagere – håndværkeren, HK’eren, sygeplejersken, læreren, akademikeren, politibetjenten – alle dem, der til daglig gør deres del for at holde det her samfund sammen. Det skatteudspil her, det viser, at vi værdsætter det arbejde, de laver. Den seneste skattereform handlede om enorme skattelettelser til dem i toppen af vores samfund, hvis I husker efter. Sådan bliver det ikke denne her gang. Dét, vi lægger frem, er en rugbrødsreform til gavn for alle de lønmodtagere, hvis indsats i dagligdagen gør, at det her land kører rundt.
Hovedelementerne i det, vi lægger frem, det er en fordobling af beskæftigelsesfradraget for lønmodtagere. Det betyder, at en almindelig lønmodtagerfamilie, der består af to og to børn og et hus, de vinder, når denne her er fuldt udfoldet, 7.200 kroner om året.
Det er som bekendt rasende dyrt at lette skatten i bunden af vores skattesystem. Men når vi har valgt at gøre det, er det netop, fordi, vi synes, det er rimeligt, at lavtlønnede får et skulderklap. Derfor bruger vi to tredjedele af pengene til at hæve beskæftigelsesfradraget – 9,4 milliarder, så det er dér, hovedvægten ligger, i det vi laver. Nogle af dem, der slæber allerhårdest for at få deres dagligdag til at hænge sammen, er enlige forsørgere. Det er derfor, vi tredobler deres beskæftigelsesfradrag. Det er derfor, det er dem, der får den store gevinst – nemlig på 8.800 kroner om året, når I læser pjecen. Også forhøjelsen af grænsen for, hvornår man skal betale topskat er en del af skattereformen. Det er, fordi alt for mange lønmodtagere, som aldrig var tiltænkt at skulle betale topskat, i dag betaler topskat. Derfor flytter vi grænsen. Det er vi meget tilfredse med, så mere end en kvart million lønmodtagere fremover undgår at skulle betale topskat. Og som I kan se i pjecen, så er det i høj grad LO’s medlemmer, FTF’s medlemmer, der går fri.
Det andet store hovedformål med den her reform, det er jo at sikre, at der skabes nye arbejdspladser. For det er klart, vi værdsætter ikke alene dem, der arbejder, men også alle dem, der rigtig gerne ville have et job, der bare ikke er der. Og derfor er det helt afgørende, at det en regerings ansvar at sikre job og uddannelse. Hvis man lægger alle de initiativer – skattereform, kickstart, boligrenovering, energireform sammen, som vi har lavet gennem tiden, så når man et merjobantal på 19.000 i 2013. Dertil kommer flere uddannelsespladser. Det betyder, at det er et ganske voldsomt forsøg på at påvirke, at vi får brudt cirklen af mangel på arbejde i Danmark, fordi vi har mistet så mange arbejdspladser, specielt i den private sektor. Derfor er vi også fra SF’s side helt tilfredse med det investeringsvindue, der nu bliver åbent. Det er helt afgørende, at vi får vendt den her udvikling, får moderniseret vores virksomheder, så vi også får skabt en stærkere konkurrenceevne.
Man regner med, at der vil blive investeret i et samlet omfang 15 til 20 milliarder kroner. Det vil give 6.500 nye arbejdspladser.
Så vil jeg sige lidt om finansieringselementerne i det her. Det er helt afgørende for SF, at der også har været en rimelig social balance i det, vi laver, og det sker ved en række forskellige tiltag. Vi aftrapper børnechecken, så familier med meget høje indkomster får aftrappet deres børnecheck. Vi justerer folkepensionen, så velstående pensionister vil få en lavere – mod, at vi hjælper dem, som ikke har så meget i bunden. Vi begrænser fradraget for store renteudgifter, og det vil typisk berøre dem med de meget dyre huse, det er typisk også dem med de høje indtægter. Bankerne vil komme til at betale mere i skat. Og så øger vi beskatningen af fri bil.
Der er kun to finansieringselementer, som ikke har fokus rettet mod de bredeste skuldre. Det drejer sig om regulering af en række afgifter, blandet andet øl, vin og sodavand. Så de fremover følger den almindelige prisudvikling, vi har i samfundet. På den måde undgår vi, at inflationen udhuler statens indtægter. Det andet er en ny regulering af blandt andet kontanthjælp og dagpenge i en periode fra 2013 til 2022. Overførslerne bliver ikke mindre ... men ... en smule mindre, end der var lagt op til. De ledige vil også i fremtiden have råd til at købe det samme nede i supermarkedet, som de har i dag. Folkepensionister uden betydelig indkomst ud over folkepensionen, de bliver ikke berørt af den ændrede regulering af overførslerne. Og vi vil samtidig give et løft som sagt til de folkepensionister, der har færrest penge til sig selv. Det betyder samlet, at de får et løft på 5.200 kroner om året før skat. Derudover gør vi op med noget, jeg selv var rodet ind i i tidernes morgen med førtidspensionsreformen – nemlig, at vi fik ikke løftet dem med, der var på den gamle ordning. Det tilbyder vi nu, og det betyder en klækkelig bedre livssituation for nogen af de førtidspensionister, der hænger tilbage i de gamle satser. Så bundlinjen er, at førtidspensionister og folkepensionister med de laveste indkomster, de får et rimeligt løft, mens andre overførsler bliver reguleret i mindre grad. Ingen får dog færre penge. Og de ledige kan se frem til mange nye arbejdspladser i vores nye udspil. Ser man på reformerne samlet fordelt over et helt liv, vil man se, at den er væsentlig bedre for en lønmodtager- end for en topdirektørfamilie.
Så vil jeg afslutningsvis gøre opmærksom på, at regeringen med dette udspil endnu en gang styrker indsatsen mod social dumping. Vi vil ikke se passivt på, at man forsøger at undergrave danske overenskomster og underbyde danske lønninger – blandt andet ved at omgå betaling af skat her i landet og ved at udnytte vores meget gunstige fradragsmuligheder. En udenlandsk lønmodtager skal ikke fremover kunne være tilknyttet til en dansk virksomhed uden også at betale dansk indkomstskat. Vi vil forhindre, at en udenlandsk arbejdskraft, der er beskæftiget her i landet, kun betaler lav skat eller slet ingen skat. Vi anser også det her for en håndsrækning til danske lønmodtagere.
Statsministeren: Godt. TV2.
Spørger: Helle Thorning-Schmidt – nu sagde du, at I går i gang allerede i eftermiddag. Hvornår er I færdige, hvornår ved vi, om hele det her udspil bliver til noget, altså hvad er jeres deadline for forhandlingerne?
Statsministeren: Vi vil gerne arbejde hurtigt. For det siger jo sig selv, at hvis nogen af de her ting skal træde i kraft 1. januar 2013, så skal vi have det igennem Folketinget ret hurtigt. Nu starter vi, og der er jo stadig nogle gode uger, inden det sådan rigtigt er sommerferie. Og vi tror, vi kan nå rigtig langt, hvis der er forhandlingsvilje til at komme langt på den her side af sommerferien.
Spørger: Hvis vi ser det store oppositionsparti – altså Venstre, så har de krævet reelle skattelettelser, altså ikke bare, at man, som de siger, flytter penge fra den ene lomme til den anden. Men altså at man bruger noget af det, som man får skåret fra på den offentlige sektor ved kun at have en stigningstakt på 0,8 procent, som I lagde op til i 2020-planen til skattelettelser og ikke til statskassen og ikke til især nye investeringer i anden offentlig velfærd. Er I klar til at give reelle skattelettelser på den måde, som Venstre kræver?
Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, så er de jo kommet til den rigtige regering, kan man sige. Fordi oplægget i sig selv er jo andet og mere end omlægning. Det, at overførslen reguleres lidt mindre, det, at børnechecken aftrappes, det betyder jo, at der er egentlige skattelettelser. De er så målrettet dem, som har mindst, altså med de laveste indkomster, men der er egentlige skattelettelser her. Og hvad vi gør med de 3 milliarder, som der kommer ud af det som permanent, strukturelt på saldoen. Ja, der har regeringen det oplæg, at vi investerer det i uddannelse, i grøn omstilling, i at vores velfærdssamfund er velfungerende. Dem vil Venstre gerne give som skattelettelser. Det må vi jo så forhandle om.
Spørger: Men altså den reelle nedskæring på den offentlige sektor, eller hvad man vil kalde det, når man kun lader den udvikle sig med 0,8 procent. Hvad med de ekstra penge der? Vil I også tage dem ind?
Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, jeg forstå måske ikke helt spørgsmålet. Men det er sådan, at denne her reform, den dels er andet og mere end en omlægning, fordi der bliver flyttet penge. Det er det ene. Det andet, det er, at de 3 milliarder, der kommer ud af det, dem har regeringen jo sagt, dem vil vi gerne bruge til uddannelse, til grøn omstilling, til vækstinitiativer – til dét, vi synes er det væsentlige. Der siger Venstre, dem vil vi gerne bruge til skattelettelser. Det er jo så en forskel i den politiske prioritering. Men det må vi forhandle om, som statsministeren sagde, vi er os smertelig bevidste om, at vi er en mindretalsregering.
Statsministeren: Godt. Nikolaj!
Spørger: Vi har jo som bekendt haft en lang debat om løftebrud, kan man sige. Det tror jeg ikke er nogen hemmelighed. I den debat, der har du været ude og afvise, at I har brudt løfter fra valgkampen, fordi du siger, det er ikke noget, I har lovet klart. Og så har du sagt til Jyllandsposten – jeg har givet to klokkeklare løfter i valgkampen. Så er det, jeg gerne vil spørge dig, kan du lige være sød at genopfriske for vælgerne, hvad var det for to klokkeklare løfter, du kom med i valgkampen.
Statsministeren: Du skal stille et spørgsmål, så skal jeg nok svare på det.
Spørger: Jeg spørger, om du vil genopfriske ...
Statsministeren: ... jeg kan sagtens huske det, ja.
Spørger: Ja, men er du sød at genopfriske dem for vælgerne.
Statsministeren: Du må gerne stille spørgsmålet.
Spørger: Jeg forstår, det ikke. Jeg spørger, om du vil være så venlig at sige, hvad var det for to klokkeklare løfter, du ...
Statsministeren: ... jeg vil gerne svare på spørgsmål om skattereformen, og jeg tror, du tænker på en diskussion om boligskat. Og det er jo sådan i det her forslag, at vi foreslår, at man sænker fradraget for store renteudgifter, og det gør vi fra 2017, altså langt efter den her valgperiode. Og vi gør det i øvrigt i forlængelse af den tidligere regering, som jo gik noget mere hårdt til den i forhold til at sænke fradraget for store renteudgifter. Der ændrer vi det fra 2017 gradvist fremadrettet.
Spørger: Men sagde du det i valgkampen, at det var efter næste valg og så videre. Eller ... kan du finde et eneste citat fra før valget, hvor du slår fast, at man kan godt pille ved boligskatterne, bare det ikke bliver i denne valgperiode?
Statsministeren: Dét, der er det centrale her, det er, at vi fastholder skattestoppet i forhold til ejendomsværdiskattestigninger. Og vi forfølger så den linje, som den tidligere regering har lagt i forhold til, at dem, der har store lån, de må betale mere af deres renteudgifter selv. Jeg er da meget tilfreds med, at med det her skatteoplæg, der kan vi sikre, at der bliver ro om boligskatten, særligt hvis flere partier vil være med, også de borgerlige partier vil være med, så bliver der ro om boligskatten i mange år fremadrettet. Og det gælder også i den her valgperiode, som er det, vi diskuterede før valgkampen.
Spørger: Undskyld, men hvordan skal man kunne tro ...
Statsministeren: ... jeg tror, jeg tager den næste ...
Spørger: ... på et ord af det, du siger, når du ... nå ...
Statsministeren: Dan.
Spørger: Villy Søvndal. I gentager igen du og din protegé Thor Möger Pedersen, at det er de hårdtarbejdende lønmodtagere, der skal have en lettelse. Forstår du ikke, hvis de ti tusinder af små hårdtarbejdende selvstændige erhvervsdrivende rundt om i landet, der kæmper en kamp for at overleve, at de føler sig trådt på, når du bliver ved med at snakke om kun hårdtarbejdende lønmodtagere.
Udenrigsministeren: Nej, men kan jo godt omtale folk pænt, uden at dem, man ikke når at få nævnt, de behøver at føle sig forurettet. Ellers ville jeg tit komme i klemme, når jeg sagde noget. Men det er jo rigtigt, det afgørende for os i denne her skattereform, det har været at sige – der er mennesker, der tager det hårde slid. I stedet for at have fokus vendt, som tidligere regeringer mod de mest velstillede i det her samfund. Og så er det rigtigt, at vores målsætning i den her, det har været lav- og mellemindkomstgrupperne. Vi vidste godt, da vi lavede det her, og det var grunden til, formentlig, at mange var så skeptiske, at det er rasende dyrt, fordi det er dér, rigtig mange befinder sig. Til gengæld betyder det, jeg vil også godt kæde det sammen med treparten, at vi er i en situation, hvor vi beder lønmodtagerne om meget. Vi beder dem om at hjælpe i trepartsaftaler, men også at levere pengene til den offentlige velfærd. Så tror jeg også, det er helt afgørende, at de kan se, at de har en regering, der faktisk er optaget af, at en helt almindelig lønmodtager får en gevinst. Og så er det i øvrigt i forhold til erhvervsdrivende, synes jeg, man skal bemærke sig – iværksætterskatten, det er formentlig en af de mest fremstrakte hænder lige præcis i forhold til den gruppe. Det er i hvert fald der, vi har hørt rigtig meget kritik. Så også dér, synes jeg, vi hjælper. Og jeg er i øvrigt ikke personligt i tvivl om, at de også arbejder rigtig hårdt mange af dem.
Spørger: Helle Thorning-Schmidt – regeringen vil gerne have, at folk arbejder mere og længere på arbejdsmarkedet. Topskattelettelserne kommer ikke til at omfatte pensionister, der altså vælger at arbejde længere. Og de får også samtidig, ud over at de ikke får topskattelettelsen, får de også reduceret deres folkepension. Er det rimeligt, at du straffer folk på den måde?
Statsministeren: Jeg synes ikke, man kan tale om en straf. Men det er rigtigt, at regeringen har foretaget et meget bevidst valg, som dybest set handler om, at dem, der er i arbejde nu og kommer ind i topskatten, de nu skal fritages. 250.000 danskere bliver fritaget fra topskatten. Det er dem, der er på arbejdsmarkedet nu, og dem beder vi så også om at betale mere af deres egen pension selv fremadrettet. Så jeg synes egentlig, det hænger godt sammen. Og det er et klart signal, til de danskere, der er på arbejdsmarkedet, om, at vi ønsker, at det skal kunne betale sig at give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet, og derfor har vi valgt, at det skal tilrettelægges sådan, at det er de mennesker, der er på arbejdsmarkedet her og nu.
Amalie!
Spørger: Tak. Først kunne jeg godt tænke mig at spørge statsministeren. Så bagefter har jeg et spørgsmål til udenrigsministeren. Folkepensionens grundbeløb har jo været noget, der var helligt. Du har selv tidligere sagt, at du synes, det skulle bevares som et ret for alle. Som jeg læser det her, så sænker i den nu med 13.600. Synes du, folkepensionens grundbeløb er for højt? Og hvad er baggrunden for, at I vælger at lave det her opgør med de universelle velfærdsydelser?
Statsministeren: Der er stadig en folkepension i Danmark. Og vi har stadig en universel velfærdsmodel set på den måde. Men det er jo rigtigt, at for at få råd til den her store skattelettelse til mennesker, der arbejder, og det gælder altså både beskæftigelsesfradraget og topskatten, der er vi nødt til at finde pengene et sted. Det kan så gøres ved, at vi sikrer, at de dårligt stillede pensionister, de får lidt mere, og at man fremadrettet, hvis man har en nogenlunde fornuftig økonomi, skal betale mere af sin pension selv. Man har jo stadig folkepensionens grundbeløb, men vi ændrer det en lille smule fremadrettet.
Spørger: I sænker det med 13.600 kroner. Det er jo alligevel rimelig meget. Er det sådan socialdemokraternes nye politik de her opgør med de universelle velfærdsydelser?
Statsministeren: Som sagt – jeg synes ikke, det er et opgør med de universelle velfærdsydelser. Vi har stadig en folkepension, som vi godt kan være bekendt. Men vi anerkender også, at der er stor forskel på, hvor meget folk formår at spare op til deres pension, og derfor mener jeg godt, vi kan ændre det her grundbeløb.
Økonomi- og indenrigsministeren: Jeg synes faktisk, der er en meget central pointe, og det er også lidt et opgør med synet på folk som pensionister som det samme. Fordi det, vi kan se, det er, at forskellen mellem pensionister øges og øges. Der bliver stadig flere velstillede pensionister, men der bliver ved med at være en gruppe pensionister, som har særdeles lidt at gøre med. Og det er jo derfor, vi har lavet en meget klar prioritering af, at dem, der har mindst, når de bliver pensioneret, de skal have mere. Fordi der er mennesker, som har haft et lavtlønsjob, og som har haft meget begrænsede muligheder for at spare op. De har folkepensionen, de har ATP, de har tillægget, nu får de så lidt mere i supplerende pensionsydelse, og det er en meget klart prioritering, som også afspejler, at der er nogen, der har haft mulighed for at spare langt mere op. Og det er jo super godt, at det er på den måde. Men indkomstforskellene, de er bare blevet større og større. Og der har vi bare lagt et meget klart valg ind, at vi synes, de fattigste pensionister, de skal løftes.
Spørger: Så har jeg et spørgsmål til udenrigsministeren. Det står flere steder i reformen her som argument for, at den er socialt afbalanceret, at alle grupper af samfundet betaler til den, altså også dem uden for arbejdsmarkedet. Er du enig i, at det kan bruges som argument for den sociale balance, at man tager penge fra dem på overførselsindkomster?
Statsministeren: Nej, man er jo nødt til at se hele reformens balance. Og så er det klart, så har vi formået dét, mange var meget tvivlende om kunne lade sig gøre – nu har vi lavet en reform, hvor vi både sørger for et øget arbejdsudbud, oven i købet i større omfang end vi havde lovet. Og samtidig laver den sociale balance, vi havde lovet. Det er det ene. Det andet er, at man skal huske også, at denne her reform for alvor hjælper i forhold til beskæftigelsen. Den største hjælp vi kan give både arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, det er at sikre job og uddannelse ...
Spørger: ... men det jeg mener, det er bare, at det står flere steder som et argument for den sociale balance, at overførselsindkomsterne er med til at bidrage. Er du enig i, at det gør reformen mere social balanceret, at dem på overførselsindkomst er med til at betale gildet og i øvrigt ikke selv får noget ud af det?
Statsministeren: Men den sociale balance afgøres af alle elementerne i en skattereform lagt sammen. Og der kan I med meget stor interesse, tror jeg, også studere pjecen. Det er faktisk lykkedes, det vi godt vidste, da vi lavede aftalen om en skattereform ... ville det være rigtigt svært nemlig at sikre den sociale balance. Så lægger jeg bare til det, at den her regering som sagt har truffet det valg, at de penge, vi kan få, de vil blive brugt til at skabe job og uddannelsespladser. Det er også en del af det. Jeg synes også, at man skal lægge mærke til, at den her reform bidrager med 3 milliarder kroner til den offentlige velfærd. 3 milliarder som også dem i samfundet, der ikke var de mest heldige, trækker rigtig meget på. Så det er en reform, der har den sociale balance, vi sigtede efter. Det vil vi kvittere for, også over for dem, vi har forhandlet sammen med, lykkedes. Det var faktisk rigtig svært, som vi også forudså.
Statsministeren: Godt. Knud!
Spørger: Jeg tænkte, om statsministeren kunne skitsere, hvad der ligesom er på spil her. I taler om, at det bliver svært. Der skal sluges bitre piller, og i øvrigt må det gerne gå stærkt med ligesom at få det her igennem. Altså hvad sker der egentlig, hvis I ikke får det igennem. Skal vi så have valg. Eller vil I bare humpe videre uden en central del af jeres politik?
Statsministeren: Den her skattereform, den er vigtig for Danmark. Den er vigtig i forhold til at få sat gang i hjulene igen. Skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Og jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, hvor vigtig det i virkeligheden er. Og det er også derfor vi retter en bred appel til alle Folketingets partier om at komme i arbejdstøjet og være med til at løfte det ansvar. Enhver, der læser den her skattereform, vil konstatere, at vi faktisk har løst rigtig mange udfordringer på én gang. Og må også konstatere, at samtlige af Folketingets partier vil kunne finde noget i skattereformen, som kan være interessant for dem at være med til at løfte. Og derfor er appellen klar og tydelig – kom og vær med! Den her skattereform kan være en del af dét, som løfter Danmark ud af krisen. Vi vil gerne have alle med.
Spørger: Du svarer ikke rigtig på det her med, hvor meget er det knald eller fald for jer. Hvad sker der, hvis I ikke kommer igennem med det?
Statsministeren: Jeg tror ikke, det giver mening at svare på den måde. Dét, der er vigtigt for os, det er at fortælle Folketingets partier – primært danskerne – at den her skattereform kan løfte Danmark eller være med til at løfte Danmark ud af krisen. Og derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til at gå ind i hypotetiske negative scenarier. Jeg har en stor forventning til Folketingets partier – særligt det store oppositionsparti Venstre – om, at de vil være parate til at løfte den her opgave. Når man læser det her, så kan man se, at der er noget, som må appellere bredt, som de også burde kunne være en del af, og derfor har jeg stadig den forhåbning, at partierne gerne vil være med til at løfte en så stor samfundsmæssig opgave.
Erik!
Spørger: I siger, hensigten med reformen er, at det bedre skulle betale sig at arbejde, men for få år siden, der kunne det bedre betale sig at eje et parcelhus end at gå på arbejde. Hvorfor har I ikke konfronteret det problem overhovedet i denne her skattereform?
Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det må bero på, at ikke alle dele og alle balancer i reformen er fremlagt. Fordi vi forsøger at holde den der balance med på den ene side at sige, vi aftrapper værdien af rentefradraget. Hvis du har renteudgifter for mere end 50.000 som enlig eller 100.000 som ægtefælle – jamen, så fra 2017, der ændres værdien med 1 procent, 1 procent, 1 procent og så 2 procent i 2020. Og det gør, at der bliver en bedre balance, end der ellers ville have været. Og samtidig så siger vi så – ro på ejendomsværdiskatten, den bliver, hvor den er frem til 2020. Og det synes vi – og fra regeringens side, der har vi talt meget om ejendomsværdiskattestoppet, der synes vi sådan set, at det er en god balance.
Spørger: Ja, men ikke desto mindre er det sådan, at det fremover vil være sådan, at man skal betale 56 procent af en arbejdsindkomst, men man kan stikke en skattefri arbejds ... eller en arbejdsfri gevinst på boligmarkedet i lommen. Altså hvad er pointen med det?
Statsministeren: Jamen, det som jeg tror, de fleste vil have svært ved at genkende i spørgsmålet, det er forestillingen om en arbejdsfri gevinst. Fordi boligpriserne er faldet de seneste år. I bedste fald har de stabiliseret sig i øjeblikket. Og jeg tror, at det vi kan se frem til med en langsigtet beskatning på boligmarkedet, det er, at der bliver ro på prisudviklingen, sådan at vi ikke får den i virkeligheden meget skadelige boligboble, som vi havde for nogle år siden. Og det er sådan set i sig selv en gevinst værd.
Statsministeren: Dorthe!
Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvori består det socialt retfærdige for for eksempel en handicappet, der allerede er på den ny førtidspensionsordning eller en kontanthjælpsmodtager, der er en af de laveste matchgrupper, hvor man af systemet på forhånd er klassificeret som en, der ikke er i stand til at modtage et arbejde i morgen?
Statsministeren: Dét, vi har valgt med den her reform, det er at fokusere igen og igen på det at arbejde. Vi har gerne villet gøre det ... indrette det sådan, at det kan betale sig at påtage sig et arbejde. Før i tiden var det sådan, men de regler, vi har nu, så er det sådan, at det for 150.000, så er gevinsten ved at gå på arbejde mindre end 2.000 kroner. Med den her skattereform kan vi løfte 55.000 ud af de 150.000 og sikre, at gevinsten ved at gå på arbejde, den er mere end 2.000 kroner. Det vil sige, at når man sidder som enlig mor hjemme ved spisebordet og sidder og laver beregningerne om, hvorvidt det kan betale sig at påtage sig et lønnet arbejde. Gå ud ad døren om morgenen, tage cyklen til stationen, tage derind, komme tilbage med poserne om aftenen – det kan betale sig med denne her skattereform. Vi skal finde pengene på den ene eller den anden måde. Og det har vi gjort ved, at bede dem, der er på overførselsindkomst, om at få en lidt lavere stigning i deres overførselsindkomst, end den, der ellers var tænkt. Men dét, der er utroligt vigtigt for os at få sagt, det er, at der er jo ikke tale om, at man udhuler købekraften, vi har netop indrettet det sådan, at købekraften i forhold til overførselsindkomster bliver bevaret.
Udenrigsministeren: Vi har bare føjet på, at man kunne have valgt to ting i forhold til førtidspensionisterne. Man kunne enten have valgt at lave den regulering, som folkepensionisterne også har, eller også kunne vi vælge at tage fat på den gruppe, der ikke blev taget højde for ved 2003-reformen, altså dem, der blev hængende tilbage på de lave satser, dengang vi havde laveste og mellemste og højeste førtidspension. Og vi har så valgt det sidste i den her reform – nemlig at sikre, at dem, som hang tilbage på de gamle, som ikke helt kan forstå, hvorfor man får mindre udbetalt, fordi man tilfældigvis fik tilkendt en pension i 2002 i stedet for i 2003. Det er dem, vi har valgt at løfte. Og det er selvfølgelig et bevidst politisk valg også her at hjælpe dem på førtidspensionen, der havde allermindst.
Statsministeren: Dorthe!
Spørger: Ja, jeg kunne bare godt tænke mig ... altså hvordan ... hvori består det socialt retfærdige for dem, der ikke har det valg at gå ud og tage et arbejde i morgen?
Statsministeren: Vi har jo valgt, at der jo selvfølgelig skal være en regulering af overførselsindkomsterne, men at den regulering skal følge prisudviklingen sådan, at overførselsindkomsterne bevarer deres købekraft. Og vi har også valgt, at vi gerne vil sikre de mennesker, som kom i klemme på gammel førtidspension, de kan komme over på ny, hvis de ønsker det, og vi vil også godt prioritere de folkepensionister, der har mindst i vores samfund. Det er klart, at det er et valg. Vi har ikke råd til det hele, og vi har altså valgt at prioritere to grupper – førtidspensionister på gammel ordning, de fattigste folkepensionister, det er dem, der får noget ud af den her reform.
Annette!
Spørger: Ja, jeg vil gerne spørge udenrigsministeren. Når man kigger på jeres måde at finansiere reformen på, så bidrager bankerne for eksempel med et bidrag, der gøres op i millioner, mens de ledige, de bidrager ... eller det gøres op i milliarder – 3 milliarder kroner. Hvorfor er det god SF-politik og komme frem til, at de ledige åbenbart har råd til at bidrage mere til reformen end bankerne har?
Udenrigsministeren: Nej, nu er det lidt svært sammenlignelige størrelser. Det afgørende for os har været, at de kom til at bidrage hele vejen. Og det er jo derfor, vi har lagt vægt på, at dem, som havde de høje indkomster, også kom til at bidrage, og derfor ændringerne i fradraget i forhold til renter, derfor gradbøjning af børnechecken i forhold til de mest velhavende og så videre, og så videre. Det er dér, hvor vi lægger byrderne på dem , som har de bredeste skuldre. Så er det klart, at for at få det hele til at hænge sammen, har vi også været nødt til at sikre, at overførselsindkomsterne bidrog, og det gør de som sagt ved, at vi får en regulering, som stadig betyder, at de bevarer deres købekraft, og at ... det, der har været det afgørende for regeringen, det har været to ting. Dels at alle de penge, vi kunne skaffe, de blev anvendt til at sikre nye jobs. Og jeg har nævnt tallene, dem skal jeg ikke trætte med igen, men 19.000 nye jobs i samtlige de initiativer, regeringen laver, er trods alt ret meget jobmæssigt. Og dertil kommer dét, vi kan på uddannelsesområdet. Det har været det ene vigtige mål. Det andet vigtige mål har været at sikre, at vi havde penge til velfærd, så vi ikke ender et sted, hvor vi ikke kan udbygge vores velfærd.
Spørger: Men Villy Søvndal, når man laver sådan en skattereform, så sætter man sig vel ned på et tidspunkt og siger, hvem skal især betale for denne her skattereform. Hvorfor kom I frem til, det skal først og fremmest være de helt almindelige arbejdsløse danskere, som plejer at gå på arbejde og knokle hver dag, men som lige nu har mistet deres job, der skal bidrage allermest til denne her reform?
Økonomi- og indenrigsministeren: Nej, det er faktisk lige præcis ikke det, man gør. Vi sidder ikke og siger – her har vi nogle kæledægger, de skal her, og her har vi nogen, de skal betale. Vi laver en skattereform, som virker. Dét, der er regeringens mål, det er, at flere arbejder og færre på forsørgelse. Og derfor er det rigtigt at sørge for, at man får lidt mere ud af det. De tal, som statsministeren nævnte før, at så mange mennesker får så lidt ud af det, synes jeg, er tankevækkende for alle, der er meget kritiske over for en moderat mindre regulering af overførselsindkomsterne. Det er det ene. Det andet er, at de mange tusinde arbejdspladser, som udenrigsministeren nævner, de kan skabes samtidig med, at Danmark overholder sin henstilling. Og det vil sige, at vi både på kort sigt kan skaffe arbejdspladser – på lang sigt kan skabe udbud og holde os inden for henstillingen, og det betyder det helt centrale – nemlig, at der er tillid til dansk økonomi og den økonomiske politiske linje, det er, som det skal være. Og det er jo dét, der er, hvad skal man sige, det bærende, det er, man kan have tillid til linjen. Man kan som virksomhed være sikker på, at der er ro på rattet og så sørge for, at dér, hvor vi kan skabe muligheder for nye investeringer, der bliver det faktisk gjort. Og det er til fordel for alle danskere.
Spørger: Men jeg har ikke fået svar på, hvorfor de ledige har mest råd til at betale?
Statsministeren: Jeg tror ikke, man kan se det på den måde. Dét, vi er optaget af, det er at sikre, at de arbejdsløse får et job. Og alt det her, det drejer sig om, at de arbejdsløse kan få et job, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, det er det aller, aller vigtigste for de arbejdsløse, det er, at de har en regering, som arbejder hver eneste dag på, at der er et job at få. Derfor afskrivningsvinduet, derfor afskaffelse af iværksætterskatten, derfor et øget beskæftigelsesfradrag, som gavner dem med de laveste indtægter, det er et helt klart signal om, at vi gerne vil skabe job til dem, der mangler et. Og det må være det primære, som en regering skal påtage sig. Og så må jeg så – nu skal vi til at slutte – så jeg kan tage det sidste ord. Denne her skattereform, det er jo netop en skattereform, som også vil øge deltagelsen på arbejdsmarkedet. Dét, der er det særlige ved den her skattereform, også når man sammenligner med VK-skattereform, det er, at deltagelsen på arbejdsmarkedet vil øges markant. Og det er jo netop noget, der kommer de laveste indkomstgrupper ved på den måde, at det fra nu af, hvis vi får gennemført vores skattereform, reelt kan betale sig at påtage sig et lønnet arbejde. Og dét, der også er regeringens opgave samtidig med, det er at sikre, at der så også er et arbejde at få, og det arbejder vi så også målrettet på, at der er. Det er vores opgave. Det er dét, denne her skattereform drejer sig om.
Tak skal I have!”