Pressemøde den 29. maj 2020

Statsminister Mette Frederiksen: ”Godeftermiddag og velkommen alle sammen her til Spejlsalen i Statsministeriet.

Vi er, som alle kan mærke, i fuld gang med at åbne det danske samfund op igen. Vi gør det kontrolleret og gradvist, og vi vil gerne have lov til at rette en stor tak til alle jer, der får det til at fungere i virkeligheden. Vi ved, der er masser af bøvl og masser af besvær, men rigtig meget fungerer heldigvis rigtig godt. Tak for det.

Det næste skridt, vi står over for nu, det er at begynde at åbne grænserne igen, og det er derfor vi har indkaldt til pressemøde her i dag.

Danmark er et lille land, en åben økonomi, og vi lever grundlæggende af at handle med andre. Og vi får inspiration fra resten af verden og inspirerer heldigvis også mange andre ude i verden. Og vi er et land, hvor vi er vant til at tage imod rigtig mange turister.
Vi har en kæmpe fordel af at være et åbent land, og det ønsker vi selvfølgelig også at være, selvom coronaen har ramt både Danmark og verden her i 2020. Hidtil har vi og indtil nu, har vi klaret det godt som land. Vi har smitten under kontrol, og det er ikke mindst takket være en stærk og fælles indsats fra alle danskere.
Vi kan godt som regering mærke, at der er ved at brede sig en ny optimisme i vores land. Den deler vi, og det er dejligt. Vi kan også godt mærke, at der breder sig en utålmodighed, og det er ganske forståeligt.
Men inden vi nu lige om lidt siger, hvad vi kommer til at gøre på grænsen, så bliver vi selvfølgelig nødt til igen at understrege, at vi er ikke over coronakrisen. Virus er stadigvæk i blandt os. Det gælder i Danmark, det gælder i Europa, og det gælder i resten af verden. Og når vi ikke er igennem krisen endnu, så kan vi ikke endnu gøre alt dét, vi plejer at gøre. Smitten, den kan blusse op igen. Det har vi set andre steder, aktuelt i Sydkorea. Hvis det sker i Danmark, så kan vi være nødsaget til at genindføre nogle af de restriktioner, som vi har løftet på som samfund.
Derfor vil vi holde fast på og holde fast i, som regering, at vi skal åbne Danmark kontrolleret, og vi skal gøre det skridt for skridt, så vi kan blive ved med at følge sygdommens udvikling.

Når det handler om grænserne, så er vi allerede i gang. Der har igennem hele den her svære tid været en livlig trafik af gods og varer på tværs af grænserne. Som noget af det første har vi derudover åbnet for erhvervsrejser mere bredt. Det gælder både ind til Danmark og ud af Danmark. Det er helt afgørende. Danmark er et eksportland – mere end 800.000 danske arbejdspladser er afhængig af eksporten. De arbejdspladser skal vi gøre alt, hvad vi kan for at beholde, og derfor er det helt afgørende, at der kan foretages erhvervsrejser.

I mandags udvidede vi listen over dét, man kalder anerkendelsesværdige formål, som giver lov til indrejse fra Tyskland og de nordiske lande. Det gælder i kæresteforhold, bedsteforældre og børnebørn. Man kan også tage til Danmark nu, hvis man ejer et sommerhus her. Og man kan også tage til Danmark, hvis man skal til en jobsamtale.
Vi vil også herefter løbende tilpasse listen over, hvem der har mulighed for at rejse ind til Danmark og hvor fra.

Når det handler om grænseåbning, så er det selvfølgelig helt afgørende, at det sker i en meget tæt dialog med vores nabolande. Og jeg vil gerne takke vores gode naboer – både i Norden og i Tyskland – for den dialog, vi har haft her over den senere tid.

Når vi nu begynder at åbne de danske grænser op, så bliver det med restriktioner. Det vender jeg tilbage til.

Norden er jo, som vi alle sammen ved, en dybt integreret region. Vi er vant til at rejse og handle og samarbejde på kryds og på tværs.
Norge er vores broderland. Der er meget tætte bånd mellem vores to lande. Det gælder vores danske betagelse af den norske natur. Men det gælder jo i det hele taget, at også mange familier har knyttede bånd. I netop det her øjeblik holder den norske statsminister, Erna Solberg, pressemøde i Norge, og vi er glade for, begge to, at kunne meddele, at vi er enige om at åbne den norsk-danske grænse for turister mellem Norge og Danmark fra den 15. juni.
15. juni vil vi også åbne grænsen til Island. Det er et, et ønske både fra islandsk og dansk side, men det er også et ønske fra hele rigsfællesskabet.

Tyskland er vores største naboland og i øvrigt vores vigtigste samarbejdspartner, og et land, der har meget stor betydning blandt andet for dansk turisme. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan meddele, at vi også fra den 15. juni vil åbne op for grænserne, hvad angår turisme fra Tyskland.

Nu kan tyske, norske og islandske turister igen komme til Danmark, men som med alt andet i vores samfund kommer det til at foregå med restriktioner. Turister skal ved indrejse til Danmark dokumentere, at de har booket et ophold i Danmark uden for København. Desuden så skal den rejsende have booket mindst seks overnatninger. Det kan være i et sommerhus. Det kan være på en campingplads. Det kan være på et hotel eller lignende.

Med andre ord, vi begynder at åbne grænsen op til vores naboer, men vi gør det forsvarligt.

Lukningen af den tyske grænse har påvirket hele Danmark, men den har ramt jer, der bor i grænselandet, særligt hårdt. Det ved vi godt.

I år der fejrer vi jo 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Det bliver desværre på en noget anden måde, end vi havde planlagt. Men det er samtidig en meget stærk påmindelse om det stærke samarbejde og det stærke samliv, der er i vores grænseland. I er et forbillede for hele verden. På begge sider af den dansk-tyske grænse er der en helt unik respekt mellem flertal og mindretal. Jeres hverdag har været særligt påvirket i den seneste tid.
Som regering vil vi gerne have et grænseland, som vi kender det. Der vil stadig være en grænsekontrol på grund af de generelle rejserestriktioner, men vi vil bringe normaliteten tilbage for jer. I skal kunne gøre dét, I er vant til.

Vi gennemfører altså en kontrolleret åbning af grænsen til vores nabolande Tyskland, Norge og Island. Det gør vi i høj grad, vil vi gerne understrege, af hensyn til turismen i Danmark. Men vil selvfølgelig samtidig gerne understrege, at alles forventninger er, at der vil være et dramatisk fald i turismen. Det kommer givet også til at gælde for Danmark.

Samtidig med det her har vi selvfølgelig også en tæt dialog med vores nordiske broderland Sverige. Danmark og Sverige har et tæt forhold. Det vil vi også have i fremtiden. Mange bor på den ene side, arbejder på den anden side. Driver virksomhed i Øresundsregionen. Danskere og svenskere har familier og kærester og sommerhuse på tværs af grænsen. Danmark og Sverige står også forskellige steder, hvad angår corona, og det betyder selvfølgelig noget for, hvad vi kan beslutte omkring grænsen. Men vi har fra den danske regerings side et stærkt ønske om at finde en løsning med vores svenske naboer. Det kan for eksempel være en regional løsning med et særligt fokus på Øresundsregionen.

På den anden side af sommeren, der sigter vi imod at åbne for øvrige EU, Schengen-lande og for Storbritannien. Dog forventer vi at kunne foretage en hurtigere åbning, hvad angår Finland.

Når vi kigger rundt i Europa, så er der mange måder at åbne grænserne på. De baltiske lande startede med at åbne grænsen de tre nabolande imellem. Andre har drøftelser omkring rejsekorridorer. Men fælles for alle, i hvert fald indtil nu, er, at det sker gradvist, som EU-Kommissionen i øvrigt også har lagt op til.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger vil blive tilpasset efter i dag. Rejsevejledningerne har jo nu i to en halv måned frarådet alle ikke nødvendige rejser til hele verden. Nu skifter farven for Tyskland og de lande i norden, som vi åbner vores grænser for. De bliver med få undtagelser gule, og det betyder, at man kan rejse til dem.

Udenrigsministeriet vil stadig opfordre til, at man ikke rejser til storbyerne, og man skal i øvrigt udvise det samme samfundsmæssige ansvarlighed ude, som alle viser herhjemme.

For alle andre lande der vil rejsevejledningen stadigvæk være orange. Det gælder for resten af Europa og resten af verden. Her fraråder Udenrigsministeriet fortsat alle ikke-nødvendige rejser.

I Danmark har vi stået igennem den her krise på imponerende vis, og det er en god dag at kunne fortælle, at vi nu er så langt i håndteringen af corona, at vi også kan begynde at invitere nogle af vores nabolande ind til Danmark igen.
Der er ikke noget, vi hellere ville end at kunne åbne det hele op i dag. Men det vurderer vi altså ikke vil være forsvarligt. Og derfor bliver i år også en sommer, hvor mange danskere kommer til at holde ferie hjemme. Det giver forhåbentlig flere mennesker en mulighed for at udforske vores eget dejlige land og til at lægge nogle penge i de lokale forretninger, på de lokale hoteller, museerne i kunst- og kulturverden og dermed give en hånd til de restauranter og til det, den del af kulturlivet og andre dele af vores samfund, som har haft et rigtigt svært forår.
I næste uge, der vil regeringen arrangere en sommerpakke, som kan understøtte noget aktivitet her henover sommeren.

Det betyder altså også, at vi kan blive ganske mange ude i det danske sommerland. Og jeg vil derfor appellere til, at alle – både danske og udenlandske turister - er fornuftige. Det er stadigvæk vores adfærd og vores opførsel, som er afgørende – afstanden, den gode håndhygiejne, sprit tingene af. Det gælder herhjemme, men det gælder selvfølgelig også for de danskere, der her til sommer måtte rejse ud for eksempel til Norge eller Tyskland, der vil der være retningslinjer, som man også skal overholde.

Med andre ord, vi skal alle sammen blive ved med at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at smitten ikke blusser op, og derfor vil vi også lade den her åbning af grænserne følge af flere test i Danmark. Det betyder to ting, ud over dét, der allerede er sat i gang – der vil være stikprøvetest ved grænsen, og der vil være stikprøvetest ude i sommerlandet og på feriesteder, også af hensyn til jer, der arbejder på hoteller, restauranter og i butikker.

Jeg tror også, det er vigtigt i dag lige at huske på, hvorfor vi i første omgang lukkede grænsen. Det gjorde vi jo ikke for sjovs skyld. Det var jo for at passe på den indsats, som vi var i gang med i Danmark. Og det er fortsat regeringens overbevisning, at når danskerne over en bred kam har ydet så mange ofre igennem foråret, som I har, så skal vi blive ved med at passe på dét, vi har opnået.

At lukke grænsen, det var en regeringsbeslutning. At åbne grænsen er tilsvarende en beslutning, der er truffet i regeringen, og derfor gør vi det gradvist og kontrolleret og med restriktioner, ligesom det gælder for den øvrige genåbning af Danmark.

I det hele taget har vi skulle træffe store beslutninger igennem den senere tid. Det er blevet et vilkår, også at man skal træffe beslutningerne på ubetrådt land. Det gælder også i forhold til grænseåbningen. Men vores vurdering er, at vi skal træffe den her beslutning nu, og det er som altid en afvejning imellem sundhed, økonomi og beskæftigelse, og her også nogle udenrigspolitiske hensyn.

Vi glæder os rigtig meget til en sommer, hvor vi kan begynde at byde velkommen til turister og gæster igen. Og det er jeg sikker på, at der er rigtig mange i sommer-Danmark, der også vil glæde sig til.

Og med de ord til indledning, så giver jeg i første omgang ordet videre til Justitsministeren.

Justitsminister Nick Hækkerup: Tak.

Når vi åbner grænserne nu, så indebærer det også en øget risiko for at flere smittede med coronavirus rejser ind i Danmark fra udlandet. Samtidig så kan vi, som statsministeren sagde, jo også forvente, at flere danskere vil bevæge sig rundt i Danmark og nyde en forhåbentlig dejlig varm sommer. Det indebærer alt andet lige en øget færden og øget aktivitet, som kan øge risikoen for, at der bliver igangsat nye smittekæder. Det gælder ikke mindst i de større byer og andre steder, hvor mange mennesker færdes tæt. Og vi ved erfaringsmæssigt, hvor hurtigt det pludseligt kan gå.

Regeringen har gennem hele krisen haft den linje, at vi udviser betydelig forsigtighed for ikke at risikere, at vi sætter den positive udvikling, som vi har kæmpet så hårdt for, over styr.
Det gælder også, når vi kontrolleret og gradvist åbner for grænserne.

Et af argumenterne, eller et af grundelementerne, som genåbningen af det danske samfund hviler på, det er, at vi skal undgå det, man kalder superspredning, altså en meget hurtig og omfattende spredning. Derfor vil vi sørge for, at der er frivillig testning til rådighed ved grænserne og ude i sommerlandet. Både for de mange ansatte i restauranter, caféer, sommerbutikker og lignende, der møder turisterne i sommerlandet. Og for turisterne, som færdes i sommerlandet, de danske og de tilrejsende ved grænserne og på strandene.

Vi har igennem de seneste måneder arbejdet intenst på at øge vores testkapacitet, så flere kan blive testede. Som led i den nationale teststrategi er der åbnet for markant øget testning bredt i befolkningen gennem Testcenter Danmark.

Og der vil være udkørende funktioner i sommer, som tager ud i landet og understøtter den kontrollerede og gradvise genåbning.
Der kommer ikke til at være testning ved alle grænseovergange eller alle de populære sommerområder hver dag. Men vi vil sikre, at der de relevante steder ved grænserne og i ferieområderne periodevis vil være let tilgængelig adgang til test.

Vi har set, hvor hurtigt, det kan gå, når bare én smittet får smittet langt flere end ved den sædvanlige smittespredning. Og vi vil ikke risikere at se tilstande i det danske sommerland, som på en østrigsk afterskibar, eller som når en Sydkoreansk superspreder har været på pubcrawl.

Vi skal blive ved med at passe på hinanden, og vi skal blive ved med at holde afstand.

Og med en offensiv testning ude i sommerlandet, er det vores ambition, at eventuelle nye smittekæder hurtig kan opdages.

Tak.

Statsministeren: Tak for det. Så giver jeg ordet videre til udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja tak.

Først og fremmest så vil jeg understrege, vi har jo haft en tæt dialog med vores nabolande, Tyskland og de nordiske lande. Det er vigtigt, at vi kommer ud af krisen igen og åbner op, men på forsvarlig vis, og diplomatiet har arbejdet på højtryk i den seneste tid. Jeg tror, vi alle sammen ønsker og drømmer om, at vi kan komme tilbage til mere normalitet i den verden, vi ser i, at vi kan få gang i mobiliteten igen i Europa. Det er vigtigt for økonomien, og det er vigtigt for for eksempel vores ønske om at komme ud at rejse igen, som mange danskere helt naturligt har. Men vi er også enige om, at det skal ske på forsvarlig vis, og derfor vil jeg sige et par ord omkring den rejsevejledning, som vi så kom ud med i dag også.

Den bygger jo på et forsigtighedsprincip, som er rigtigt vigtigt for os – har været vigtig for os hele tiden. Det er sådan, at, at hvis man rejser ud til andre lande, jamen, så risikerer man at blive smittet og bringe smitten med hjem. Det skal vi undgå, fordi så starter vi nye smittekæder. Og man kan også risikere, når man rejser ud i, i, i andre lande, at man rammer ind i lokale rejserestriktioner, strander. Vi har eksempelvis stadigvæk af de 7.500 danskere i danskerdatabasen, der har vi stadigvæk omkring 700, som har brug for vores hjælp til at komme hjem til, til Danmark.

Men dét, vi gør nu, det er, som statsministeren var inde på, vi fraråder nu ikke længere ferierejser til Norge, Island og Tyskland fra den 15. juni. Vi siger dog samtidig: undgå storbyer. Og vigtigt: sæt jer ind i de landes rejserestriktioner, sundhedsråd og så videre. Vi kommer til at lave rejsevejledninger specifikt for hvert enkelt land – altså for Tyskland, for Norge og for Island. Og derfor vil jeg stadig opfordre alle danskere, der påtænker at tage ud at rejse, at de skal downloade vores app, Rejseklar, og sæt jer godt ind i, hvad det er for regler, der gælder. Vi kommer til at lave generelle rejsevejledninger og specifikke for hvert enkelt land.
Resten af verden, resten af Europa, der frarådes rejser fortsat indtil den 31. august.

Vi er fortsat i dialog med Sverige og med Finland og kan komme med yderligere lempelser, altså i forhold til de to lande, inden 31. august. Og det kigger vi på, men igen dét, der er vores, det, der er vores allervigtigste princip, det er, forsigtighed, ansvarlighed og gradvis åbning.

Rejser er stadig komplicerede, det ved vi. Verden er fortsat lukket ned, selvom Danmark åbner op gradvist. Vi kan jo se blandt andet, at FN’s World Tourism Organization vurderer, at global turisme kan falde med mellem 60 til 80 procent. Vi står altså stadigvæk i en global rejsekrise. Det er vigtigt at holde sig for øje. Og det er dét, vi siger, når vi laver rejsevejledninger, så tænker vi på danskernes sikkerhed, på danskernes tryghed, og vi gør, vi laver vores vejledning gradvist, og vi gør det i forhold til ansvarlighed over for vores egen indsats herhjemme for at dæmme op for coronavirus, og selvfølgelig også danskernes tryghed og sikkerhed, når de er ude at rejse med dem og deres familier.

Tak.

Statsministeren: Tak for det.

Også giver jeg til sidst ordet til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Vi må være helt ærlig at sige, der findes jo ikke en færdig opskrift på, hvordan man åbner et land op igen midt i en pandemi. Det gælder jo både grænserne og alt det andet, vi sidder med. Derfor må vi høste alle de erfaringer, vi kan. Og nogle af de erfaringer, som vi kan høste, blandt andet fra, fra, fra Sydkorea, det er jo, at de kan nu se, at der begynder at være noget smittespredning igen i deres storbyer, i nogle hotspots omkring Seoul. Og derfor er de nødt til nu at lukke noget af det delvist ned igen. Det viser meget godt, at der er uvished stadigvæk foran os. Og det er vigtigt, at vi gør det i etaper. Det er vigtigt, vi gør det kontrolleret og med stor forsigtighed. Og derfor er det, at vi siger, at når vi her i første gang, omgang åbner for indrejsende fra de lande, vi nu åbner for – jamen, så er det jo altså i første omgang, at man kan tage ophold uden for hovedstaden – uden for København og Frederiksberg. Man kan godt komme ind til byen og gå en tur i parkerne og gå på restaurant, men altså overnatning er det vores anbefaling, den skal ske uden for byen.

Og så er det jo sådan, at ekspertgruppen, vi har under Statens Serum Institut, jamen, de arbejder hele tiden på at blive klogere og udvikle regnemodeller for at give os det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger ud fra. Men det er med kæmpe store forbehold. Der findes ikke meget evidens i den her verden her – plus at forudse folks adfærd i sådan en sommer, det er selvfølgeligt uhyre vanskeligt.
Men dét, de i hvert fald siger til os, det er, at når vi begynder at åbne op, selv når vi åbner så kontrolleret op her, jamen, så er det sandsynligt, at der vil være indrejsende, som bærer smitten med ind i Danmark igen. Og der skal man være opmærksom på, vi skal ikke have særlig mange ind, før det begynder at skride.
Hvis man går tilbage til februar måned, da vi havde folk, der kom hjem fra vinterferie, de seneste opgørelser viser, at der var det kun 298 fra Østrig og 61 danskere hjem fra Italien, det var sådan set, de tal vi har nu, nok til, at vi måtte gå ind og gribe ind, ellers havde vi smittespredning, som man ville se i Norditalien. Og det er simpelthen grunden til, at vi går forsigtig frem ad her.

Når vi åbner grænserne, så er det altså helt afgørende, at vi danskere fortsætter med at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men jo også vil sikre, at det gør man også som turist. Og derfor vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en informationspakke på en lang række sprog, som kan uddeles til turisterne igennem hoteller, campingpladser, turistbureauer. Ligeså vel som vi stiller selvfølgelig de sundhedsfaglige tilbud til rådighed for alle indrejsende, hvis de får symptomer. Og det er jo altså test, smitteopsporing og isolationsfaciliteter. For den opskrift, der har bragt os langt her nu, skal vi jo også sikre, skal bringe os de næste skridt fremad.

Tak.

Statsministeren: Tak for det.

Og så åbner vi op for spørgsmål. Og jeg kan se, det er Danmarks Radio først.

Christine Cordsen, DR: Der er jo flere lande, som begynder at åbne for turister. Der er jo også en række lande, som har et smittetryk, der svarer til det danske. Hvorfor er det, at regeringen mener, at man har behov for at være så ekstra forsigtig, når det handler om åbning af grænserne?

Statsministeren: Jeg synes, altså dét, vi lægger op til her, er jo at åbne for en del, en ret stor del af turismen, som har en meget, meget stor vægt, ikke mindst på den, på den jyske vestkyst. Vi har nogle særlige udfordringer omkring vores hovedstad, fordi det er her, hvor smitten er størst. Så altså jeg synes i virkeligheden, den åbning, vi lægger op til, er en balanceret åbning, hvor vi selvfølgelig ikke åbner op for hverken hele verden eller for hele Europa, men for en række af vores nabolande, for, som i øvrigt repræsenterer en meget, meget stor del af den danske turisme.

Christine Cordsen, DR: Hvordan vil, vil det blive defineret det her med, at man ikke må komme som turist og tage ophold i København, er det Københavns Kommune, er det hele hovedstadsområdet, eller hvordan vil man afgrænse det? Og hvordan vil man kontrollere, hvis man kommer som turist med ophold et andet sted og så tager ind til København og overnatter et par nætter dér?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jamen, det vil være Københavns Kommune, og det vil være Frederiksberg Kommune. Det er de to kommuner, som er omfattet af den her særlige ordning, som jo er lavet for at sikre, at de steder, hvor der er mest smitte, at vi ikke risikerer at få eskaleret det. Og så vil det være, som sundhedsministeren også sagde, sådan at man kan jo tage ind og besøge byen, tage ophold her, men det der med at tage sin ferie i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune, det kommer ikke til at ske.

Jesper Vestergren fra TV 2: Jeg vil godt holde lidt fast i det her med København fordi, hvordan vil I sikre det, og hvad er forskellen på, om folk de overnatter i København eller opholder sig hele dagen i København og for eksempel bor på, på hotel i Køge. Hvordan vil I sikre, sikre det?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jamen, det handler i virkeligheden – det er en lille model af dét, der er den store model – nemlig, det handler dels om antallet, hvor mange vi er sammen, og hvor intensivt vi er sammen. Og når vi ved, at dér, hvor smitten i øjeblikket befinder sig i Danmark, det er her i det københavnske område, så er der selvfølgelig grund til at tage særlige forhåndsregler her, så det handler om antallet, vi bringer sammen, og det handler om intensiteten.

Jesper Vestergren, TV2: Men hvilken forskel gør det, om folk de overnatter i København, eller om de opholder sig i København hele dagen?

Justitsminister Nick Hækkerup: Alt andet lige vil der være flere, der opholder sig i København hele dagen, hvis man også bor i København, ligesom det gælder for københavnerne.

Jesper Vestergren TV2: Og er det her ligesom et krav for at kunne rejse ind, eller er det kun en opfordring. Fordi sundhedsministeren sagde også, at man var velkommen i København, men man ville opfordre folk til at sove et andet sted.

Justitsminister Nick Hækkerup: Hvis man skal rejse ind i Danmark, så skal man kunne dokumentere, at man tager ophold i Danmark seks dage, herunder hvor man tager ophold i Danmark, på hvilken campingplads, i hvilket sommerhus og så videre. Så det her vil blive kontrolleret.

Statsministeren: Vi bliver altså også nødt til at holde fast i, at en meget, meget stor del af den tyske turisme og i øvrigt den norske turisme går til sommerhusområder, primært i Jylland.

Justitsministeren: Vestjylland.

Statsminsteren: Så selvfølgelig er der en også her en del teknik, der skal på plads. Der skal i øvrigt også gælde det for de gæster, der ønsker at komme til Danmark, at de skal bruge deres sunde fornuft, ligesom alle vi andre skal, hvad enten vi er herhjemme, eller vi rejser ud. Men altså en, en, en meget stor del af dem, der har et lejebevis for seks overnatninger i, i Danmark, det er jo, det er jo sommerhusområder, og rigtig mange af dem ligger i Jylland.

Jesper Vestergren TV2: Men hvis der kommer en norsk turist med færgen fra Oslo og har booket seks nætter på et hotel på København, får han så ikke lov at rejse ind?

Statsministeren: Nej, det gør han ikke.

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er sådan, reglerne er.

Statsministeren: Ja.

Jesper Vestergren TV2: Okay, jeg vil også gerne spørge til det her med det svenske, fordi du nævner også statsminister, at der har været en dialog med, med Sverige, men det lyder lidt som om, I ikke er blevet enige. Hvad er det, der, der, der skal til, for at man kan åbne til, til Sverige, og du nævnte også denne her regionale opdeling. Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på, på de tanker, I har omkring det.

Statsministeren: Jo, altså vi er selvfølgelig meget optaget af Øresundsregionens ve og vel. Altså nøjagtig som vi kerer os for grænselandet imellem det sønderjyske og Tyskland, som er noget, der har en meget, meget stor betydning lokalt, så har Øresundsregionen det også. Vi har i øvrigt arbejdet på begge sider af de to lande i mange, mange år for at få en sammenhængende Øresundsregion. Og den vil vi selvfølgelig gerne have etableret, genetableret, som vi kendte den, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre.
Vi står to forskellige steder i håndteringen af corona, Danmark og Sverige, og derfor er der nogle særlige overvejelser her. Det kan være, der kan laves en, en, en, en kløgtig regional løsning, og det er vi så i dialog med, med svenskerne om, om vi kan det.

Jesper Vestergren TV2: Og lige et sidste spørgsmål. Hvis der, nu åbner man så for turisme mellem Danmark og Tyskland. Hvis der kommer en turist fra Frankrig for eksempel, der kører fra Frankrig gennem Tyskland, kan vedkommende så også få lov til at rejse over grænsen?

Justitsminister Nick Hækkerup: Nej, det kan vedkommende ikke. Vi åbner for Norge, vi åbner for Island, vi åbner for, for Tyskland, hvilket er jo de store turistlande, og som dermed giver mulighed for den turistindustri, som vi har på hele den jyske vestkyst og den aktivitet, som finder sted der.
Men vi åbner ikke for de andre europæiske lande nu, og det gør vi ikke, fordi at vi, ligesom hele den øvrige håndtering af denne her krise, træder forsigtigt frem, tager det etapevis, gør det sådan, at vi er sikre på, at vi ikke sætter dét, vi har nået, over styr.

Statsministeren: Og så giver vi ordet videre til Qvortrup. Velkommen til.

Tak for det. Qvortrup fra Ekstra Bladet.
Mette Frederiksen, nu har du stået der i Spejlsalen pressemøde efter pressemøde, flankeret af, flankeret af Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.
Vi ved nu, at Søren Brostrøm ikke anbefalede en nedlukning i det tempo, som samfundet, du får lige den der, der er lige noget, der er gået i gang. Jeg stiller lige mit spørgsmål igen. Vi ved nu, at Søren Brostrøm ikke anbefalede en nedlukning, sådan som regeringen satte i værk den 11. marts. Mit spørgsmål skal lyde, hvorfor lyttede du ikke til Søren Brostrøms rådgivning, det er det ene.
Og hvorfor måtte danskerne ikke vide, at du ikke lyttede til Søren Brostrøm?

Statsministeren: Ja altså, i spørgsmålet ligger der jo den præmis, at vi ikke har lyttet til Sundhedsstyrelsen, og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Vi har valgt i Danmark at tilrettelægge vores arbejde sådan, at vi har sammensat en bred myndighedsgruppe, fordi det her jo startet som en sundhedskrise, men blev en krise, der rækker langt bredere for os alle sammen, end kun det rent sundhedsfaglige. Og da vi, hvis vi skal rulle tiden tilbage og se på, hvor vi stod i starten af marts måned, så kunne vi jo se, at vi var på vej et forkert sted hen med alt for mange smittede og for hurtigt, og der var den rådgivning, vi fik som regering, at vi skulle minimere den menneskelige kontakt, fordi det er den måde, man mindsker smittekæderne på. Og det var på baggrund af dét, og så selvfølgelig vores egen vurdering som regering, på baggrund af dét, der skete også i andre steder i Europa, at vi var nødsaget til at bremse op og dermed lukke en stor del af landet ned.
Jeg vil gerne i samme moment understrege, at det kan, i mine øjne, i et demokrati aldrig nogensinde blive hverken en bureaukratisk, en teknokratisk eller en embedsmandsbeslutning om et samfund skal lukke ned eller åbne op. Det er selvfølgelig en demokratisk beslutning og dermed hjemlet i henholdsvis regering og Folketing.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Men skulle du så ikke bare have sagt det ærligt til danskerne: Det her er ikke noget Sundhedsstyrelsen har anbefalet, det er noget, jeg selv gør.

Statsministeren: Altså vi vælger at gøre dét som, i parentes bemærket, og det er jo nok i virkelighed parentesen, der er det allervigtigste, ser ud til at have virket, hvorfor vi i dag kan stå med et samfund, som både indtil nu er kommet godt igennem krisen, har åbnet en meget stor del af aktiviteterne op, og nu kan vi også begynde at åbne op for turisme.
Vi valgte at basere vores arbejde på en, en bred rådgivning fra flere forskellige myndigheder. Det mener jeg fortsat var klogt.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Men synes du ikke, det er lidt underligt, at du står, og som jeg startede med at sige, du står på pressemøde efter pressemøde, flankeret af Søren Brostrøm. Og nu viser det sig, at den. Han er læge, han er ekspert, han er chef for Sundhedsstyrelsen. Nu viser det sig, at den rådgivning, han har givet, har du simpelthen valgt at sige: Den kan jeg ikke bruge til noget. Kan du ikke godt forstå, hvis danskerne kunne synes, at det var en smule mærkeligt.

Statsministeren: Det ville jo så kun være tilfældet, hvis den præmis, der opstilles fra Ekstra Bladet om, at ikke har kunnet bruge Sundhedsstyrelsens rådgivning til noget, er rigtig. Og det er den selvfølgelig ikke.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Men men Søren Brostrøm sagde jo, at Danmark ikke burde lukkes ned, fordi omkostningerne, der var forbundet med dét, ville være alt for høje, altså at kuren i virkeligheden ville være værre end sygdommen. Det er altså den vurdering, sundhedsfaglige vurdering, du underkender. Er det ikke korrekt?

Statsministeren: Vi har valgt at lade os rådgive fra flere forskellige myndigheder. Og jo i øvrigt fra starten både vidst, erkendt, men også formuleret, at vi stod på ubetrådt land. Der er ikke nogen i Danmark, der har håndteret en pandemi i nyere tid, og det har vi jo også kunnet se i andre lande har voldt os alle sammen utrolig store problemer, og derfor skulle vi handle, og vi skulle handle hurtigt, og vi ville ikke afvente den empiri, som også ligger lidt i spørgsmålet, at man skulle afvente. Og det, jeg vil sige det egentlig relativt enkelt: Vi er stolte af, at vi sammen med Folketinget har truffet de beslutninger, vi har, fordi det er en i hvert fald en en del af forklaringen på, at vi i Danmark står så godt, som vi gør.
Nu tror jeg, vi skal gå videre til næste spørger.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Et sidste spørgsmål. Der var lidt tale om, at, også i de indlæg, der var fra de forskellige ministre, at der er risiko for, at smitten blusser op igen, og at vi får en såkaldt anden bølge. Hvis det skulle ske, kan det så komme på tale, nu ved jeg jo, regeringen anlægger et forsigtighedsprincip, kan det så komme på tale, at lukke Danmark ned igen?

Statsministeren: Som jeg sagde i min indledning, så, så så længe der er en global pandemi, så er der en risiko for, at smitten den blusser op, og dermed kan vi være nødsaget til enten at indføre nye restriktioner eller genindføre restriktioner.
Vi arbejder ikke som regering med et perspektiv gående på, at vi ville være nødsaget til at gøre det samme, som der skete den 11. marts, altså en meget, meget stor nedlukning. Vi, vi ved mere i dag om sygdommen globalt, end vi gjorde tilbage i marts måned, og vi har jo gjort os nogle rigtig, rigtig gode erfaringer i Danmark. Så vores forventning er, hvis der skulle ske en opblusning af COVID-19 igen i Danmark, og det kan der sagtens ske, så vil vi kunne, kunne gøre nogle målrettede ting for at bringe situationen under kontrol.
Værsgo.

Esben Olsen fra Nordjyske. Sundhedsministeren sagde, at når man nu åbner for grænserne, så vil indrejsende tage smitte med ind i landet.
Hvad er så logikken i, at mange tusinde danskere kunne rejse til Sverige, som I betragter som mere smittefarlig her i Kristi Himmelfartsferien, og så køre hjem, i øvrigt en meget lang kø i, på Øresundsbroen. Altså, de tager jo formodentlig også smitte med hjem.
Hvordan hænger det sammen?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, jeg må være helt ærlig og sige, at hver gang vi åbner op, som vi også gør herhjemme, så indebærer det jo en risiko, og det er dét, som sundhedsmyndighederne sidder og regner på, som bliver lagt frem, i takt i det de lægger frem.
Og helt konkret på dit spørgsmål omkring, hvor meget af det er udlændinge, der vil komme til Danmark i forhold til denne her genåbning af grænserne, delvise genåbning, og hvor meget af det er danskere, der vil komme hjem med smitten.
Der er de simpelthen på nuværende tidspunkt ikke i stand til at lave den endelige model for at sige, hvad vil smittetrykket være i samfundet her. Og alt hænger jo igen sammen med, det afhænger af, hvordan man opfører sig, og hvor meget afstand der er til hinanden.
Hvad angår selve rejserestriktionerne, så tror jeg, det er udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, altså, vi skal huske på, når vi fraråder ikke nødvendige rejser til hele verden, og sådan er det i dag, så betyder det, når man kommer hjem fra udlandet, så skal man gå i 14 dages karantæne – det er vores kraftige opfordring, det er sundhedsmyndighedernes opfordring – for at undgå, at hvis man er blevet smittet i udlandet, at man bringer den smitte ind i det danske samfund. Det er dét, der er reglen i dag.
Og vi vil stærkt appellere til, at danskerne følger den kraftige opfordring. Det gælder så også, når vi nu ændrer rejsevejledningen og siger, man skal rejse, eller man kan rejse nu i Island, i Norge og i Tyskland, så skal man dels iagttage nogle rejseråd, som vi også kommer til at formulere meget klart, læse rejsevejledningen, men for eksempel hvis man, hvis man føler, man har udsat sig selv eller sin familie for noget, hvor man udgør en risiko for at blive smittet, så skal man selvfølgelig tage de forholdsregler, som man kan, når man kommer hjem. Plus, hvis man rejser uden for altså Tyskland, uden for Norge, uden for Island til et andet land og kommer hjem til Danmark, det vil sige også Sverige, så har vi stadigvæk en kraftig opfordring i at gå i 14 dages karantæne. Det skal man huske. Og derfor vil jeg bare sige: Det her med at ændre rejsevejledningerne og få danskerne ud at rejse igen, det påhviler også et kæmpe ansvar for hver enkelt dansker om at opføre sig ansvarligt, så man ikke bringer smitte med hjem. Og det vil jeg stærkt appellere til, man tænker over, når man rejser.

Esben Olsen, Nordjyske: Er der overhovedet nogen indikationer på, at alle dem der var i Sverige i Kristi Himmelfartsferien, de tog 14 dages karantæne. Kan man se det på arbejdspladserne for eksempel?
Har I tjekket det?

Statsministeren: Jamen, altså, det gælder jo, det gælder jo for alting i den her situation, at man skal overholde dansk lovgivning. Og så er der, hvad angår rejseaktivitet ud af Danmark, lige nu en kraftig anbefaling om at undgå unødvendig rejseaktivitet til de, til de lande, hvor, hvor reglerne gælder. Det ændrer sig for nogle enkelte her fremadrettet, og det, vi kan jo kun opfordre til, at man overholder og også respekterer de anbefalinger, der er.

Morten Buttler, Bloomberg News. Jeg har to spørgsmål, det ene til statsministeren i forhold til situationen i Sverige. Du siger, vi er et lidt andet sted, end svenskerne er.
Og i forhold til, hvis Sverige skal være det næste sted, vi åbner grænsen, hvad er det så for nogle parametre, vi holder øje med i udviklingen i Sverige i forhold til at vurdere, hvornår vi kan åbne den grænse også?

Statsministeren: Det er vi i dialog med Sverige om, hvordan vi konkret kan gøre det. Og det vil selvfølgelig som med alt andet, hvad angår Corona, være ud fra en helhedsbetragtning.

Morten Buttler, Bloomberg News: Men altså ikke nogen konkrete parametre – dødstal, antal smittede, regionale forskelle, kan du sige lidt mere om dem?

Statsministeren: Det vil være ud fra en helhedsbetragtning, og det er vi i dialog med Sverige om.

Morten Buttler, Bloomberg News: Så har jeg et spørgsmål omkring den økonomiske situation i Europa, fordi du var jo også inde på, vi er et lille land, der handler med, med andre lande i verden, også Europa. Nogle af de lande har jo store økonomiske vanskeligheder på grund af den her krise foreslår, at man kan få udbetalt støtte fra EU i form af tilskud i stedet for et lån, som er dét, Danmark ønsker.
Får den nuværende situation også med tanke på, at de lukkede grænser er noget af dét, der, der rammer allerhårdest økonomisk. Får det statsministeren til at overveje en ny position i forhold til, om vi skal give tilskud til nogle af de her nødlidende lande i Sydeuropa.

Statsministeren: Altså fra dansk side er vi jo stærke tilhænger af, at vi i EU tager et fælles ansvar for genopretningen af den europæiske økonomi og selvfølgelig i særdeleshed med en hjælp til de lande, der er særligt hårdt ramt. Og det ser faktisk ud til, at der er bred europæisk enighed om den her gang, hvad der ikke var efter den finansielle krise, til at vi skal løse nogle af opgaverne i fællesskab.
Så udestår der selvfølgelig nogle diskussioner om, hvordan vi, hvordan vi så skal gøre det. Om det skal være med fælles gældshæftelse. Om det skal være med direkte overførsel, eller det er penge, der skal betales tilbage. Og den diskussion skal vi jo så forhandle med de andre lande om, men sigtet – nemlig, at vi hjælper hinanden, ikke mindst i denne her situation, det er vi selvfølgelig fra dansk side fuldstændig enig i.

Ja, Michael Hjøllund fra Jyllands-Posten. Et opfølgende spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke. Du siger, I har ikke kunne lave en konkret model for, hvad denne her åbning betyder for smitten. Betyder dét, at I åbner grænserne yderligere uden at vide, hvad det betyder for smittespredningen i Danmark?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det betyder jo, at vi må være ærlige og sige, at at vi har jo eksperter, og eksperterne har jo både oplyst Folketinget og offentligheden om, de arbejder på højtryk, og de vil løbende, så snart de har nogle modeller, lægge dem frem.
Men de siger også til os, og det har vi også sagt til Folketinget, at det er med kæmpe forbehold, fordi dels bliver de hele tiden klogere på virus, virus muterer i øvrigt, så der er forskellige stammer, som bevæger sig rundt om i Europa – og dels, så handler det hele om adfærd. Og derfor er det, vi hegner det ind her, denne her åbning i forhold til, hvor kan man overnatte og så videre. Men det baserer sig jo på adfærd. Men vi siger, at, og det er vi nødt til at være ærlige om at sige, jamen der kommer til at være, det er næsten helt sikkert, der kommer til at være tilfælde – nogle turister, der kommer til Danmark, som altså bærer virus med. Og derfor er det jo helt afgørende, der er en plan for, hvad gør samfundet i Danmark, hvad gør i sundhedsvæsenet i Danmark for at få opdaget dem, for at få inddæmmet og for at få opsporet, når det vil ske. Og det vil ske i løbet af den her sommer. Og det er jo vigtigt, at det kan ske på en sikker og tryg måde.

Michael Hjølllund, Jyllands-Posten: Det er kun én uge siden, I fremrykkede åbningen af landet sidst. Er det ansvarligt at åbne yderligere, uden at have nogen idé om, hvad det betyder for smittetrykket.

Statsministeren: Må jeg ikke lige sige to ting.
Altså, som jeg forstår det, så vil ekspertgruppen under SSI komme med nogle vurderinger i forhold til grænsespørgsmålet. Jeg har ikke selv haft lejlighed til at se det. Det kan være sundhedsministeren kan sige noget om, hvornår man forventer, at det arbejde er, kommer. Jeg tror, det kommer i dag, har jeg hørt. Men vi har ikke haft lejlighed til at se det i regeringen. Men, men, men det, altså på spørgsmålet: Er det forsvarligt eller ej? Ja det, vi ville ikke gøre det, hvis ikke vi vurderede, det er forsvarligt. Det er forbundet selvfølgelig med stor usikkerhed, det har hele åbningen været. Nu har vi været i gang med at åbne, åbne Danmark i – ja, omkring halvanden måned. Det er gået, tør jeg godt sige, overraskende godt, indtil videre. Vi banker under bordet – syv, ni, tretten. Men alting i det her beror faktisk fortsat på de samme ting – nemlig om vi formår at holde afstand til hinanden, spritter af, ikke hoster hinanden ind i hovedet. Og det er vi jo så, altså nu afhængige af, at også gæster fra vores nabolande respekterer. Og der har vi jo lyttet til, når sommerhusudlejere og ejere af campingpladser siger, det er de fortrøstningsfulde i forhold til godt kan lade sig gøre. Og det er så også dét, dialogen med vores nabolande har, har afspejlet.

Michael Hjølllund, Jyllands-Posten: Et helt kort opfølgende sidste til Mette Frederiksen.
Du siger, at der måske kommer nogle vurderinger fra eksperterne senere i dag. Altså, hvorfor har I ikke ventet på dem, inden I nu meddeler, hvilke grænser, der åbner hvornår?

Statsministeren: Jamen, det kan være, sundhedsministeren kan sige noget om det arbejde.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja arbejdet er, arbejdet er med meget, meget store forbehold. De bliver lagt frem i det tempo, som hvor forskerne mener, at nu kan de stå mål for den del af det. Men man skal altså læse alle de forbehold, som er i det. Og i det arbejde, der har de orienteret Folketinget løbende omkring arbejdet, men der er gigantiske forbehold, fordi det hele baserer sig på adfærden. Og det vil sige, vi er ikke i en situation, hvor vi kan lave et estimat og se på et regneark og se, når men åbner man for denne her region eller det her land, så vil det betyde det her for smittetallet og det her for antal smittede. Men i løbet af, jeg forstår i løbet af dagen i dag, der vil der komme nye beregninger, men det er altså med store, store forbehold. Og jeg tror, hvis vi, hvis vi venter på, at der er en færdig beregning på dette, så kan vi jo vente for evigt, fordi det kan lade sig gøre, det vil ikke kunne lade sig gøre at lave en sådan, fordi, som jeg startede med at sige, der findes ikke i forhistorien, hvor man kan slå op i tabellen og se, hvordan gik det så, da man gjorde det.

Anders Leonhard fra B.T. I Italien og Spanien, som jo er de to sådan hårdest ramte coronalande i Europa, der åbner man for international turisme omkring 1. juli. Nu kan vi jo så se, at regeringen de siger, at vi skal i hvert fald vente til efter den 31. august, før at Danmark tager det skridt.
Hvorfor vælger vi at være så forsigtige, når to meget, meget hårdt ramte lande siger, at de vurderer det forsvarligt allerede fra 1. juli?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, altså for det første, så er det jo vigtigt at sige, at vi har et forsigtighedshensyn i Danmark. Dét, vi har opnået herhjemme i kampen mod COVID-19, det må vi ikke sætte over styr, og derfor så gør vi det gradvist, ansvarligt og i første omgang med vores nabolande. I øvrigt også en tendens man ser i resten af Europa. Det er nabolandene, man kigger omkring, for eksempel de tre baltiske lande har åbnet gensidigt mod hinanden. Det er en ansvarlig måde at gøre på. Og så skal vi jo se på, om vi stadigvæk har fuldstændig styr på pandemien, før vi går videre. Det er dét, vi har valgt for Danmark, og det er et forsigtighedsprincip. Og når danskere skal ud at rejse, så har vi også sagt, jamen, der er en stor risiko, hvis man rejser til lande og regioner, hvor man måske risikerer at bringe smitte med hjem. Og derfor har vi sagt i rejsevejledningen meget klart: Når vi åbner op for Tyskland, Island og Norge – jamen, så kan man også rejse i de lande, under nogle, selvfølgelig under nogle særlige forholdsregler. Vi kommer til at lave rejsevejledninger, og sundhedsråd til de lande. Og vi vil også gerne have, at folk de undgå storbyområder, hvor der kan være større smitterisiko.

Så er der et spørgsmål til Mette Frederiksen.
Det er otte dage siden, at du sad og forhandlede med de øvrige partier omkring en yderligere genåbning. Der var grænsespørgsmålet også på banen. Et flertal udenom regeringen, de foreslog noget lignende dét, du og regeringen præsenterer i dag.
Hvad er det, der er sket på de otte dage, at du nu lige pludselig godt tør at åbne op, mens det for otte dage siden, der ville du ikke melde ud på det – særligt, når man tænker på, at vi har en turistbranche, som har skreget på et svar og en afklaring, så de ligesom har et eller andet at forholde sig hurtigst muligt?

Statsministeren: Jamen altså, først og fremmest vil jeg sige, vi har jo haft en rigtig god dialog med Folketingets partier også på det her spørgsmål. Det er noget af dét, vi har også brugt ganske lang tid på at diskutere. Grænsespørgsmålet handler om COVID-19, det handler om turisme og arbejdspladser, det handler også om udenrigspolitik. Og jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi er glade for, at vi kan præsentere den her åbning eksempelvis samtidig med, med Norge i dag. Og vi har altså brugt ikke mindst også den seneste uge på en tæt dialog med vores nabolande, og sådan, sådan bør det også være, når man fører udenrigspolitik.

Værsgo.

Tak. Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet.
Først et spørgsmål til statsministen og så til vores sundhedsminister.
Mette Frederiksen, jeg vil godt pirre lidt i det dér med, at du var lidt, lidt kort for hovedet omkring, hvornår vi skal åbne imod Sverige. Jeg kunne godt tænke mig at få en mere præcis opdeling af dét, du kalder Sverige, og dét vi andre kalder Øresundsregionen, hvor der jo altså i øjeblikket er både erhvervsmæssige og kulturelle og politiske uenigheder. Kan du komme lidt nærmere ind på, om man eventuelt kan åbne Øresundsregionen, før man åbner resten af Sverige?

Statsministeren: Altså vi. Der er nogle særlige hensyn at tage omkring Øresundsregionen, og det har vi meget, meget både forståelse for og respekt for. Og noget af dét, vi er i dialog med, med, med Sverige om, det er, om man, om vi kan lave en regional løsning, og det kunne så blandt andet være omkring Øresundsregionen.
Nærmere kommer vi det ikke.

Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Nå, okay.
Magnus Heunicke, jeg vil godt lige gå lidt videre med Qvortrups spørgsmål. Jeg er lidt ked af, at Brostrøm ikke er her i dag – hans herostratisk berømte bemærkning om, at der er ikke noget sundhedsfagligt belæg for at lukke landet ned, svirrer jo stadigvæk. Men med tanke på den coronasituation, som flere forudser vil komme i 2023, kan du så sige noget om, hvad du/Brostrøm vil gøre for at overbevise jeres svenske kolleger om, at Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen, er styret af det sundhedsfaglige og ikke af det politiske.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Undskyld Knud Meldgaard, jeg er sim. Du siger 2023, er det et spørgsmål om 2023, du nævner her – jeg er simpelthen i tvivl om, hvad du mener, undskyld jeg siger det.

Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Nej men, jeg mener, hvad vil I gøre. Vi kan jo forvente, at der kan bryde en corona, ny corona ud, hvornår det skal være. Men nogen har talt, at visse folk, der har forstand på de dele, har talt om, at vi kan forvente ikke mindst i min årgang, at det vil ramme hårdt, når vi når til 223. Og der har jo været en meget stor diskrepans mellem dét, om det er politikerne, eller det er det sundhedsfaglige, der gør sig gældende.
Og i Sverige, hvor jeg jo kommer meget ofte, som du sikkert ved, så er man virkeligt tvivlende over for, hvem der, hvem der styrer hvad.
Vil du være i stand til at overbevise svenskerne om, at det er Brostrøm, der står for det sundhedsfaglige, og det er jer, der står for det politiske?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Okay, ja, ja, jamen, altså, vi har en meget, meget tæt dialog med vores svenske, min svenske kollega og vores svenske ministerkolleger. De har et andet system. Vores system er lidt mere at sammenligne med det norske system i forhold til, at det er et entydigt politisk ansvar, som man må være klar til at påtage sig i en regering, selvfølgelig efter at have rådført sig med de forskellige myndigheder – her er Sundhedsstyrelsen jo en af myndighederne, som vi rådfører os med. Statens Serum Institut er en anden, lige såvel som vi er medlem af WHO og rådgives fra anden hånd også. Og det er så den brede myndighedsrådgivning, som vi træffer beslutning ud fra. Dét er der en række lande, der gør. Jeg tror nærmest, man må sige, at den svenske måde, model er lidt mere en, den er der ikke så mange lande, der har. Hvor vi har den samme, nogenlunde samme styringsmodel, som de for eksempel har i Norge.

Julie Kauffmann fra Politiken. Jeg vil gerne starte med at stille et spørgsmål til statsministeren, der peger lidt tilbage.
Nu har vi jo i dag på Politiken afdækket, at Sundhedsministeriets departementschef skrev til Søren Brostrøm, at han skulle tilsidesætte proportionalitetsprincippet i forbindelse med at give sine faglige anbefalinger. Mener du, at, som statsminister, som regeringsleder, at embedsmænd i krisesituationer eller andre situationer skal tilsidesætte sin faglighed for at efterleve regeringens ønsker?

Statsministeren: Altså, jeg vil sige, helt generelt gælder det, at enhver regering skal lade sig rådgive, men den den politiske prioritering, der måtte være vedtaget på sundhedsområdet, skal være politisk besluttet, om det er kræftscreeninger, eller det er brugen af test i forbindelse med COVID-19, så, når der er et politisk ønske om at teste – og ja, vi har som regering haft et ønske fra et meget tidligt tidspunkt i det her, i øvrigt i forlængelse af anbefalingerne fra WHO, om at der skulle testes. Der skulle testes mange. Det er nu en en en egentlig teststrategi med opbakning fra alle Folketingets partier. Og når der et politisk ønske om og en politisk vilje til at bruge test i forbindelse med det her, så er så er dét en politisk beslutning, og den skal så efterfølgende føres ud i livet.

Julie Kauffmann, Politiken: Hvad står i vejen for, I kunne føre jeres politiske beslutning ud i livet, men bede om en reel faglig anbefaling inklusiv proportionalitetsprincippet fra Brostrøm til at starte med?

Statsministeren: Jamen altså, vi har jo med myndighederne diskuteret test igennem en, en, en lang periode, og der har været, også her jo, mange diskussioner om, hvad det var, og hvad det er for en teststrategi, Danmark skal forfølge. Fra regeringens side, der er vi af den fuldstændig klare overbevisning, at der skal testes, og der skal testes mange, og der skal testes bredt, fordi det er en af de måder, hvorpå vi kan følge med i den her sygdomsudvikling – også fremadrettet, ikke mindst nu i et genåbningsperspektiv.

Rasmus Schulz fra Berlingske. I takt med Politiken, så har der været en del debat om, hvad der har været sundhedsfagligt, og hvad der har været politisk besluttet i hele den her proces.
Og i dag kunne man så læse i Politiken, at det ikke var sundhedsstyrelsen anbefaling at undtage COVID-19 fra den her liste B over sygdomme, så man kunne bruge tvangsindgreb i forbindelse med sygdommen.
Hvorfor gør regeringen den undtagelse på trods af, at det ikke var Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Statsministeren: Magnus, værsgo.

Sundhedsminister Magnus Heunick: Ja tak.
Når vi vælger at ændre epidemiloven, så er det jo fordi, vi vurderer, at det er nødvendigt at få nogle værktøjer i værktøjskassen, vi jo ikke havde på daværende tidspunkt. Det var hele Folketinget klar til en hastelovgivning, som man kan sige, og give os mulighed for det. Og det udmøntede sig jo også i bemyndigelser, som jeg selv udmøntede. Vi har ikke brugt alle værktøjerne i værktøjskassen, men en lang del af dem har vi brugt, og det har været fuldkommen afgørende, fuldkommen nødvendigt.
Men det er jo også rigtigt, og det er dét, du er inde på, at det var jo allerede klart tilbage i marts måned, at der var høringssvar dengang, fra blandt andet fra Sundhedsstyrelsen, hvor de på dele af de elementer, der mente de, at det var nok for langt at gå.
Men der har regeringen jo hele tiden sagt, og det er dét, som det her er et udtryk for, at vi ud fra et forsigtighedsprincip lægger oven på, lægger oven på for at kunne handle hurtigt. Og det er ikke kun den danske regering, der synes, det var vigtigt, det er hele verdens, alle verdens regeringer, der fik den klare, klare anbefaling, blandt andet fra WHO: Hvis man venter på evidensen, på perfektionen, så taber man til epidemien, fordi hastighed er afgørende.
Jeg har selv sagt det før til pressemøder. Og folk er måske træt af at høre om det, men det var så afgørende dage der i marts måned. Det havde en officiel advarsel fra faktisk Sundhedsstyrelsen og fra ECDC, Det Europæiske Antismitte Agentur, som sagde, at den danske smittekurve var nu på et niveau, således at smittekæder, som man ser i Norditalien, var der høj risiko for, vi ville se i Danmark. Første marts havde vi fire smittede, 11. marts havde vi 514 her i Danmark. Den kurve skulle knækkes, og den beslutning var en politisk beslutning, som vi så tog som regering.

Rasmus Schulz, Berlingske: Yes. Og de, her på det sidste, der er der ligesom også dukket fortsat flere tilfælde op, hvor det viser sig, at regeringen har valgt ikke at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Er det et udtryk for, at regeringen har set anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne som værende utilstrækkelige til at håndtere denne her situation.

Statsministeren: Det betyder, at når vi som regering i en krisesituation med en global pandemi, som ingen har kendt hverken omfanget eller dybden af, har ladet os rådgive fra så mange forskellige sider, som overhovedet muligt, og det gælder selvfølgelig blandt andet sundhedsmyndighederne, men beslutningerne i et demokrati, og jeg tror, det kræver næsten efterhånden en lidt mere principiel drøftelse om, hvad et demokrati egentlig er. Selvfølgelig kan det ikke være en myndighed, altså embedsmænd, der beslutter, hvordan et samfund håndterer en pandemi. Det er i et demokrati et politisk ansvar. Og det er i sidste ende den politiske ledelse, Folketinget og regeringen, der står til ansvar for de beslutninger, der bliver truffet. Man skal lade sig rådgive. Man skal følge udviklingen herhjemme – europæisk og globalt. Man skal tage alle de informationer ind på bordet, der er til rådighed, men og midt i en krise og overlade beslutningskompetencen fra det demokratisk valgte niveau til andre, det ville jo simpelthen være forkert. Så der er noget i præmissen for spørgsmålene, der i mine øjne ikke er forenelige med, hvem det er, der har ansvaret – ikke mindst i en global krisesituation.

Værsgo til Kristeligt Dagblad.

Ja, Henrik Hoffmann-Hansen fra Kristeligt Dagblad. Mette Frederiksen, du sagde tidligere, at vi var bedre rustet, hvis der skulle komme en anden bølge af coronasmitten. Hvis det er rigtigt, at vi er bedre til det, og da denne her nedlukning blev vedtaget, der var argumentet, at vi skulle undgå overbelægning på sygehusene, som man havde oplevet i Italien.
Hvis vi er bedre rustet næste gang, hvorfor så alene fokusere på de nærmeste lande og åbne grænserne dér? Hvorfor ikke åbne grænserne videre? Man kunne også sige det på en anden måde – hvad med forsigtighedsprincippet i forhold til bevægelsesfrihed, personlig frihed, som det her jo også er et indgreb i – i forhold til at rejse.

Statsministeren: Jamen, der er jo flere ting at sige til det. Altså, jeg synes, det ville være vovet, tangerende uansvarligt, hvis et land i denne her situation bare åbnede grænserne op. Og mig bekendt er der faktisk ingen, der har gjort det.
Landene følger forskellige strategier, men i, også i de bilaterale samtaler vi har, kan vi jo spore i samme både bekymring og opmærksomhed, som vi også her fra den, fra den danske regering. Nu gør vi dét, som i vores øjne giver mening – nemlig, vi har nogle nabolande, som vi er tæt på, som repræsenterer en meget stor del af den danske turisme, og som dermed har et direkte link til danske arbejdspladser og i øvrigt nogle lande, der er kendetegnet af at have haft en tilgang, der er nogenlunde sammenlignelig med den danske tilgang. Det er, synes vi, en pragmatisk og fornuftig tilgang, som så forhåbentlig også er et meget, meget væsentligt bidrag til den turistbranche og den oplevelsesøkonomi, som blandt andet en stor del af Jylland er afhængig af.

Men udenrigsministeren får en kommentar også.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, fordi det er jo en dialog, vi har rigtig tæt blandt andet ikke mindst i Europa, vores nabolande. Og dét, man må sige, det er, at der er jo ikke nogen, der har prøvet at stå i den her situation før, at vi har lukket grænserne ned, lukket samfundet ned for at kunne inddæmme en pandemi. Og så skulle åbne op igen og så være sikker på, man ikke kommer til at åbne for meget, sådan så at pandemien, den den blusser op igen, og vi risikerer, at alle de gevinster, vi har fået i kampen mod COVID-19, de går tabt. Det har vi ikke prøvet før. Derfor er den generelle tilgang altså også i de fleste lande, vi kan jo se med Norge for eksempel, hvor vi har lavet en aftale, det er jo også at gå forsigtigt frem, og så må man se på efter noget tid – jamen, bliver der ikke nogen opblusning i smitten, det håber vi jo ikke, der gør, så kan vi gå videre. Og det er også derfor, vi har sagt i første omgang vores nabolande – altså Tyskland, Norge, Island, og så har vi dialog med Sverige og i øvrigt også med Finland, og så efter 31. august, så kigger vi på resten af Europa, Schengen-landene, UK og så videre resten af verden. Det er en ansvarlig måde at gøre det på. Og der er jo ikke noget, vi ønsker mere, end at kunne se ind i en normal verden, hvor man kunne rejse frit og kunne, den, den verden, vi kendte før COVID-19. Men vi har altså et hensyn til, at vi skal have den her pandemi under kontrol. Det ville være ærgerligt, hvis den kom ud af kontrol igen, så ville det yde stor samfundsskade, så det skal vi undgå, og det er også dét, jeg hører blandt mine kolleger, når jeg taler med dem.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Men det lyder også som om, det er svært overhovedet at nå til et punkt, hvor man kan sige, at nu er vi sikre nok, nu er vi trygge nok ved, at man kan rejse, uden at smitten bryder op igen.
Er det her i virkeligheden et budskab om, at vi kan regne med, at grænserne vil være lukket i meget, meget lang tid nu, indtil man eventuelt får en vaccine eller en helbredelse, hvis det skulle lykkes?

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Altså, vi står her i dag på det glædelige fundament, at vi nu er så langt i håndteringen af, af corona herhjemme, at vi udover at have åbnet en meget, meget stor del af vores eget samfund op, og syv-ni-tretten, jeg banker igen under kanten her, at det går godt. Så nu er vi også i den glædelige situation, at vi kan åbne op for nogle af vores nabolande. Og det er jo med det klare formål at opnå yderligere grænseåbninger. Der er et ønske fra vores side i forhold til Sverige, når vi kan finde en en løsning på det. Finland har været nævnt, men det gælder jo så selvfølgelig også for resten af EU, Schengen og nu Storbritannien. Men selvfølgelig er vores mål da også, at vi skal have genetableret almindelige rejsemønstre på verdensplan, men vi skal jo gøre det på et tidspunkt, hvor verden er klar til dét, og lige nu er der jo ganske mange lande, der har lukket ned for rigtig meget aktivitet, fordi at, at sygdommen stadigvæk er iblandt os. Men nej – man kan ikke udlægge vores ord i dag og heller ikke vores ønske om en snarlig genåbning til nogle af vores nabolande, som et udtryk for at grænsen skal være lukket, så langt øjet rækker. Det har vi ikke noget ønske om.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Hvorfor vælger man ikke i det mindste for eksempel at lukke op for alle lande med et lavere smittetryk end Danmark? Det ville jo alt andet lige ikke indebære nogen øget risiko i forhold til den smitterisiko, vi i forvejen har.

Statsministeren: Altså, ja, Magnus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Sagen er den, det tror jeg man også må være ærlig at sige, smittetrykket er jo en beregnet størrelse. Danmark er et af de lande, der tester allerflest. Men selv hos os er det jo en beregnet størrelse, hvor man tager antal indlæggelser og antal nyindlæggelser. Regner ud 14 dage før, for det er dér, man typisk bliver smittet. Hvad kan det så have været smittetrykket. Men dette her berømte reproduktionstal, altså hvis det er over én, så er det en stigning – er det under én, så er det et fald. Og det har været under én lang tid i Danmark, det kan vi se på vores hospitaler. Men det præcise tal, det sidder vores forskere jo også hele tiden og regner på, ligesom de gør i andre lande. Og det vil sige, man kan ikke sige som sikkerhed, at nu har vi det her tal. Helt konkret har der jo i Berlin været en temmelig stor usikkerhed de seneste dage. Vi har fulgt det ret tæt fra dansk side om, at der pludselig var nogle, nogle skridninger i forhold til, hvad deres R-tal, altså deres smittetryktal var. Og det vil sige, det er ikke en mulighed at slå op i en tabel og sige, det er her, det er. Vi er nødt til at gå forsigtigt frem.

Statsministeren: Og vi skal blive ved med at passe på alle dem, der er sårbare i vores samfund, som ikke må blive smittede, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der ikke kommer for mange mennesker til Danmark på det samme tidspunkt.
Tak, fordi I så med og lyttede med. Vi glæder os til en sommer, hvor vi forhåbentlig stadigvæk har virussen under kontrol, og hvor vi nu kan begynde at byde velkommen til gæster, også fra nogle af vores nabolande.

God dag!”