Pressemøde den 29. november 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Hej - rigtig hjertelig velkommen til vores pressemøde. Det går rigtig, rigtig stærkt i regeringen i øjeblikket. Vi er i den grad kommet i gang med arbejdet. Der er meget, der skal ordnes og gøres. Der er meget, der skal ryddes op i efter 10 års borgerlig regering, så vi er rigtig i gang.

I sidste uge fremlagde vi, som I ved, et meget ambitiøst energiudspil – det hedder: Vores energi. Og det lægger op til en markant udbygning af vedvarende energi i Danmark. Ideen er jo, at vi i 2050 skal være uafhængig af fossile brændstoffer og udelukkende basere os på vedvarende energi. Det er et vigtigt mål af mange forskellige årsager. Man kan fremhæve vores velstand. Der er ingen tvivl om, at i en situation, hvor fossile brændstoffer bare bliver dyrere og dyrere, så er det godt for vores økonomi, hvis vi kan gøre os uafhængige af netop de fossile brændstoffer. Det er også godt af andre årsager – det betyder selvfølgelig, at vi kan nedbringe vores CO₂-udslip. Det betyder også, at Danmark kan bringe sig selv i en superliga, en global superliga, i forhold til det grønne. Det er vi helt overbevist om, at der er gode forretningsmuligheder for danske virksomheder og selvfølgelig også arbejdspladser. Så vi tror alt i alt, at det her – det kan bringe Danmark forrest og fremad, og glæder os til at komme i gang med det. Det kommer til at kræve nogle store investeringer, faktisk milliard-store investeringer at få den her grønne omstilling, og det kommer selvfølgelig også til at stille nogle krav til os alle sammen. Det kan ikke være anderledes, end at det stiller krav til os alle sammen. Og derfor har jeg også med stor, stor glæde bemærket, at Dansk Industri allerede har været ude og kvittere positivt for det her. Det, synes jeg, tyder på, at vi kan få et godt samspil med erhvervslivet om, hvordan vi kommer i gang med den her plan.

Dét, der sker nu i forhold til energiplanen, det er, at energi- og klimaministeren står i spidsen for forhandlingerne. Vi håber selvfølgelig, at så mange partier som overhovedet muligt ønsker at være en del af det her. Det er en plan, der kommer til at række mange år frem i dansk politik og økonomi. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt for forbrugerne, husholdningerne, virksomhederne, landbruget, at de kender rammebetingelserne for energien, og derfor håber vi på, at der er så mange af partierne i Folketinget, som vil være med som muligt. Det, tror jeg, vil være rigtig godt for Danmark.

Også andre ting er sket. Noget af det I kan se derovre på bordet, det er, at vi har lagt vores lovprogram frem for resten af folketingsåret. Det er jo regeringens første lovprogram, og vi glæder os rigtig meget til at vise det til Folketinget. Det er oversendt her til morgen. Jeg vil håbe, I også tager et eksemplar med. Der er 180 forslag, ambitiøse forslag, som udmønter de første dele af vores regeringsprogram, og vi glæder os til at diskutere de her ting med Folketinget.

Der er en række centrale forslag. Jeg skal spare jer for at gennemgå dem alle sammen, men jeg vil bare nævne nogle af dem. Der er jo ændringer på udlændingeloven, som ligger på justitsministerens område, som skal give en ny balance i vores udlændingepolitik. Der er et forslag om differentieret behandlingsgaranti på sundheds- og forebyggelsesministerens område, som skal sikre, at vi bruger hver eneste krone i vores sundhedsvæsen på den bedst mulige måde. Der er også en omlægning af pesticidafgiften, sådan at den differentieres alt efter hvor skadelige, stofferne er i forhold til vores miljø og sundhed. Og på den måde er vi så også i gang med at sætte handling bag ordene om, at vi vil have bedre miljø i Danmark. Der er også masser af forslag i lovprogrammet, som indeholder forslag fra finansloven – det gælder for eksempel ophævelse af fattigdomsydelserne og forslag på skatteområdet. Alt sammen ligger i lovprogrammet.

Udover vi så har fremlagt vores lovprogram, så er vi så også i gang med at udvikle nogle af de områder, vi har taget op i regeringsgrundlaget. Og til det formål har vi nedsat fire ad hoc-udvalg, som er en sammensætning af regeringens ministre, som på tværs af deres ministerområder skal arbejde sammen om nogle udvalgte områder.

Det første udvalg, vi har nedsat, det er et udvalg for ungdomsuddannelser. Dét, der er ideen med det udvalg, det er at komme i gang med tanker om, hvordan vi kan udmønte forslaget fra regeringsgrundlaget om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. Der er ingen tvivl om, at en af de helt centrale opgaver i den sag, det er at nedbringe frafaldet på vores erhvervsuddannelser. Det har for længe været for højt, og det skal vi i gang med. Det er undervisningsministeren, som leder det udvalg.

Så har vi også et udvalg for de videregående uddannelser. Og dét, der er ideen dér, det er at komme med forslag til, hvordan vi kan udmønte vores ambition om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse, samtidig med at vi øger kvaliteten i uddannelserne. Og det er selvfølgelig uddannelsesministeren, som vil stå for det forslag.

Det tredje udvalg, det handler om erhvervspolitik. Og det er ideen, at man dér skal konkretisere regeringens hensigter om, at vi skal have en mere målrettet erhvervspolitik, og vi skal have forbedret de generelle rammevilkår for danske virksomheder. Og det er selvfølgelig erhvervs- og vækstministeren, som er formand for det udvalg.

Og endelig, så har social- og integrationsministeren ansvaret for et udvalg om integrationspolitik. Og dét, der er foreslået dér ... eller dét, der er ideen dér, det er, at udvalget skal komme med ideer til, hvordan vi kan sikre en mere helhedsorienteret indsats i vores udsatte boligområder, og hvordan vi kan sikre, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde frem mod år 2020.

Arbejdet i de fire udvalg går i gang hurtigst muligt. Og det er også en måde, som vi vil arbejde på, hvis der er store projekter, der er tværgående, så vil vi bede flere ministre om at tage fat på opgaven. Og det er de altså gået i gang med nu.

Som jeg tidligere har nævnt – jeg tror faktisk, det var mit første pressemøde – så har jeg også bedt alle ministrene om at holde modtagelse – altså noget så gammeldags som modtagelse for borgerne ... at få ... har holdt en modtagelse inden jul. Det er ministrene i gang med. Jeg selv holder min første modtagelse i Ålborg på torsdag, hvor jeg simpelthen håber, at der er ålborgensere, som har lyst til at møde op og diskutere politik, komme med gode ideer. Det skal der nok være, så det er min første modtagelse, og det foregår, som jeg også har sagt, jeg gerne ville have det, uden for Christiansborg og i første omgang bliver det så Ålborg, jeg kommer op ... ålborgenserne jeg kommer op og taler med.

Det var sådan om regeringens arbejde herhjemme og de indenrigspolitiske initiativer.

Jeg kan ikke lade være med at sige lidt om den udenrigspolitiske situation. Der foregår rigtig meget i øjeblikket. Jeg skal spare jer for at tale om formandskabet, det plejer jeg at gøre, men det vil jeg ikke gøre i dag, kun hvis I spørger om det, men blot sige lidt om udviklingen i Nordafrika, hvor der sker rigtig meget. I Marokko, der er der gennemført et fredeligt og et velordnet parlamentsvalg. Der er ingen tvivl om, at det er et rigtig vigtigt skridt i Marokkos demokratiseringsproces. Og vi ser frem til det næste skridt. Så havde vi i går i Egypten en historisk valgproces. Det er et land, der er uden demokratiske traditioner og institutioner, og derfor er en valgproces jo vanskelig at håndtere, men vi har sagt, at vi fra dansk side er klar til at hjælpe, og vi håber, at man kommer fornuftigt igennem hele den proces, man skal igennem.

Så har vi jo smertensbarnet Syrien, hvor man i øjeblikket har en meget, meget alvorlig situation. Regimet fortsætter sine meget voldsomme nedslag mod demonstranterne. Det er helt igennem uacceptabelt, og jeg vil sige det meget tydeligt – præsident Assad har mistet al sin legitimitet. Det er vigtigt, at den arabiske liga har reageret så resolut og har vedtaget sanktioner imod Syrien, og der er ingen tvivl om, at lige præcis når den arabiske liga gør det, så bidrager det til et konstant pres på Syrien. Og vi har også i EU nye sanktioner på vej. Der er ingen tvivl om, og det vil Danmark også støtte, at vi skal internationalt lægge maksimalt pres på det syriske regime. Og det vil vi også bidrage til, at vi gør i EU.

Vi er i gang med det arabiske forår, og nogle steder er det arabiske forår mundet ud i solskin og godt vejr – andre steder, der er der stadig et stort behov for, at vi støtter demokratiet på vej. Og jeg synes bare, det er vigtigt at vide, at det gør Danmark i alle de fora, hvor vi optræder.

Det var det internationale, så er jeg sikker på, I også har et par spørgsmål, I gerne vil stille.

Lasse!

Spørger: Ja, jeg vil gerne spørge til tog- og buspriser, fordi de nuværende regeringspartier, de har jo i mange år argumenteret for lavere priser i den kollektive trafik. Og vi hørte så i går, at DSB faktisk fra nytår sætter priserne op. Hvordan harmonerer det med, hvad I har lovet jeres vælgere?

Statsministeren: Der er jo ingen tvivl om, at vi står i en særdeles alvorlig økonomisk situation. Vi har arvet et underskud på 95 milliarder. Og det bliver vi nødt til at tage højde for. Det første, vi har gjort i forhold til DSB, det er at annullere en stor besparelse, som den tidligere regering lagde op til på 300 millioner kr. Den har vi annulleret, og det koster en del penge. Vi har desværre et DSB, som ikke trives, som det skulle, og derfor har vi prioriteret nu og her at annullere en stor besparelse, og det vil så sige, at der ikke i denne omgang er blevet råd til at sætte billetpriserne ned. Det ville vi jo sådan set gerne, men vi er også nødt til at kunne finde pengene til det. Og jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at vi har fundet nye penge til at investere i udvalgte områder i vores velfærdssamfund, men vi har ikke kunnet finde tilstrækkelig mange penge til, at vi også har kunnet sætte billetpriserne ned. Sådan er det jo! Pengene skal findes først, før man kan sætte billetpriserne ned.

Spørger: Men hvornår kan I så sætte priserne ned?

Statsministeren: Når vi får råd til det så at sige. Vi vil selvfølgelig stadig gerne forsøge at sætte billetpriserne ned, men det er også utrolig vigtigt for mig at understrege, at man kan ikke sætte billetpriserne ned i den kollektive trafik, hvis man ikke har fundet pengene til at gøre det. Dét, vi har fundet penge til i dette års finanslov, det er at annullere den besparelse, som den tidligere regering lagde op til. Og det, tror jeg, er et rigtigt vigtigt skridt, hvis man skal sikre, at DSB igen bliver et selskab i trivsel, og at togene kører, og at passagerne er tilfredse. Så det har været vores prioritering i denne her omgang. Og så er der simpelthen ikke blevet råd til at sætte billetpriserne ned. Og jeg må jo så også sige, at dem som siger, vi skal bare sætte billetpriserne ned. De skylder jo et svar på, hvor pengene skal komme fra. Og det har jeg endnu ikke hørt i den debat, der har været – hvor skal pengene komme fra? Vi sætter billetpriserne ned i takt med, vi får råd til det.

Spørger: Men hvis nu der ikke er nogen penge, hvordan kan det så være, I har besluttet, at DSB’s bestyrelse, de skal stige 50 procent i løn i år?

Statsministeren: Det er jo et lidt andet størrelsesforhold, kan man sige. Og de kommer ikke til at stige i løn. De kommer til at blive betalt for det merarbejde, der har været i forhold de store kriser, der har været.

Spørger: Men hvordan synes du, det signal er, at man sætter honoraret op til bestyrelsesmedlemmerne i DSB, men almindelige mennesker skal betale mere for deres billet?

Statsministeren: DSB’s bestyrelse får ikke sat deres honorar op permanent. De bliver betalt for noget merarbejde, og det er også et godt princip – i hvert fald socialdemokratisk princip – at hvis folk har ydet merarbejde, så bliver de også betalt for det.

Annette!

Spørger: Der kører sådan en debat mellem SF’s socialordfører Özlem Cekic og Joachim B. Olsen omkring fattigdom, og hvor SF’eren har fundet et konkret eksempel ... eller en konkret kvinde, der skulle eksemplificere fattigdom, som har 15.700 kr. om måneden efter skat at leve for til hende og hendes barn. Er du enig i, at det er et godt eksempel på én, der er fattig?

Statsministeren: Altså jeg vil sige om den konkrete sag, at jeg kender ikke hendes omstændigheder. Jeg kender ikke noget som helst om hendes omstændigheder, og derfor vil jeg simpelthen ikke kommentere på hendes omstændigheder. Jeg vil sige generelt om mennesker, der er på kontanthjælp, at det er jo sådan i Danmark, at man skal have en rigtig god grund til at være på kontanthjælp, for hvis man overhovedet kan påtage sig et lønnet arbejde, så er det jo slet ikke meningen, at man skal være på kontanthjælp. Og derfor har jeg godt bemærket, der har været sådan en diskussion i øjeblikket om, hvorvidt det kunne betale sig at arbejde, frem for at være på kontanthjælp. Der er rent faktisk ikke et eneste menneske, som bør stille sig selv ... eller skal stille sig selv det spørgsmål i dagens Danmark. For det skal være sådan, at hvis man overhovedet har mulighed for at påtage sig et arbejde, så skal man påtage sig et arbejde og ikke være på kontanthjælp. Og det er dét, vi også vil arbejde videre med. Vi er meget opmærksomme på, at man skal bruge alle former for incitamentsstrukturer til at sikre, at mennesker, der ikke har noget arbejde, men egentlig godt kan være på arbejdsmarkedet, de kommer på arbejdsmarkedet.

Spørger: Men du behøver ikke at forholde dig til den konkrete kvinde så. Men hvis man har ... en tænkt person har omkring 15.000 kr. efter skat om måneden at leve for, mener du så, man er fattig?

Statsministeren: Jeg synes igen, at den tænkte person er man nødt til at forstå, hvad er rammerne for hendes eller hans tilværelse, og derfor synes jeg ikke, man kan stille spørgsmålet op så generelt. Jeg vil meget gerne tage diskussionen. Jeg vil meget gerne tage diskussionen om det at være på kontanthjælp, for der er ligesom opstået en misforståelse om, at det kan man bare selv vælge at være. Nej, det kan man ikke. Man skal kun være på kontanthjælp, hvis det er nødvendigt, hvis man ikke kan finde sig et arbejde. Og vi skal i øvrigt sikre, at alle mennesker, som kan påtage sig et arbejde, hvis der er et arbejde, så skal de påtage sig det arbejde – så enkelt er det. Så jeg synes ikke, det er ... jeg synes ikke, det er muligt at gå ind i hverken den konkrete situation eller en tænkt situation, for der vil altid være forskellige omstændigheder fra person til person.

Mette!

Spørger: Det er opfølgning lidt på det ... samme kvinde, uden at du skal forholde dig konkret til det ... har 5.000 kr. til rådighed bagefter ... og uden, at du skal udtale dig om hende og hendes situation som person, så mener du, at man er fattig, hvis man har 5.000 kr. til rådighed, når alle faste udgifter er betalt?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i de konkrete beløb omkring det her. Dét, jeg kan sige, det er, at vi har fattige mennesker i Danmark. Og jeg er også glad for, at vi har taget hånd om det problem, for jeg tror ikke på, at de fattige arbejder mere ved at blive endnu mere fattige. Jeg tror tværtimod på, at hvis man bliver drevet ud i fattigdom, så kommer man endnu længere væk fra det samfund, som man egentlig skulle være en del af. Og dét, jeg synes, er det mest afgørende i den her diskussion, det er, at ingen mennesker skal være på kontanthjælp, hvis de har muligheden for at påtage sig et arbejde. Hvis man kan påtage sig et arbejde, og der i øvrigt er et stykke arbejde at påtage sig, så skal man ud i det arbejde, og så skal man slet ikke modtage kontanthjælp. Og jeg tror nok, det er dét, der er behov for at blive sagt ... eller vi har behov for at sige til hinanden meget, meget klart, at vores samfund kan ikke eksistere som det velfærdssamfund, det er, hvis vi ikke er meget tydelige på, at man altså har en pligt til at påtage sig et arbejde, hvis man overhovedet kan påtage sig et arbejde.

Spørger: Det har været en del af regeringspartiernes politik, at man skulle have en fattigdomsgrænse. Nu har jeg siddet og bladret lidt i lovkataloget for at se, om der står noget om en fattigdomsgrænse der. Det gør der ikke. Kommer der en fattigdomsgrænse og i givet fald hvornår?

Statsministeren: Vi arbejder stadig med begrebet fattigdom, og hvornår er man fattig. Og en fattigdomsgrænse. Det er noget, der tager lidt længere tid, og det er en af årsagerne til, at det ikke er med i lovprogrammet.

Den anden Mette!

Spørger: Tak. I forhold til det med kontanthjælp – forestiller du dig, at man kan lave nye sanktioner, sådan at det skal være endnu mere besværligt at få kontanthjælpen?

Statsministeren: Jeg forestillet mig, at vi skal have et meget finmasket system, således at mennesker, der overhovedet har mulighed for at påtage sig et arbejde, de skal arbejde. Der er ingen mennesker i dette samfund, som skal sidde og vælge – skal jeg tage et arbejde eller skal jeg på kontanthjælp. Det valg skal slet ikke eksistere. Hvis der er et stykke arbejde at få, så skal alle mennesker, der kan påtage sig et arbejde, tage det arbejde. Og det er jo nok dét, der har været misforståelsen. Vi har haft en regering i 10 år, som måske ikke har været særligt dygtige til at sætte krav til folk om at komme i gang, om at være en del af samfundet. Og selvfølgelig skal vi kræve, at mennesker, som kan arbejde, at de arbejder, frem for at modtage samfundets hjælp.

Spørger: Men hvordan vil du konkret sikre dig, at det faktisk sker?

Statsministeren: Jamen, vi arbejdet med forskellige modeller for, hvordan man sikrer, at de unge for eksempel i stedet for at modtage kontanthjælp skal tage sig en uddannelse. Det har vi også diskuteret i mange forskellige sammenhænge. Vi har tidligere diskuteret, hvordan man kunne sikre, at der er noget, der hedder kontanthjælpsarbejde – altså at man i stedet for at modtage kontanthjælp passivt møder frem hver eneste dag og gør noget, der er til nytte for vores samfund. Og det er en tankegang, som gennemsyrer regeringens politik, og derfor vil I se masser af forslag i den retning.

Christine!

Spørger: ... må jeg godt lige supplere helt overordnet omkring det lovkatalog?

Statsministeren: ... nej, du har fået to spørgsmål, så nu er det Christine!

Spørger: I den tidligere regerings arbejde med at lave sådan en fattigdomsgrænse. Der gjorde de meget ud af, at det ikke handlede om økonomi, men om en masse andre parametre. Mener du, at økonomi skal være en parameter i sådan en fattigdomsgrænse?

Statsministeren: Altså nu synes jeg ikke, det tjener noget formål at gå ind og diskutere, hvordan skal fattigdomsgrænsen se ud, hvordan skal man diskutere fattigdom. Det er et meget komplekst felt, vil jeg sige. Men jeg kan ikke forestille mig en fattigdomsgrænse, hvor økonomi ikke indgår, vil jeg sige. Men i øvrigt så vil jeg ikke gå yderligere ind i, hvordan man kunne ... man skal tage den diskussion.

Spørger: Et andet spørgsmål til det, du snakkede om før. Nu sagde du, at det ikke havde været muligt at sætte priserne på offentlig transport ned. Men priserne stiger jo. Det kunne I vel forhindre!

Statsministeren: Man kan jo kun forhindre, at priserne stiger, hvis man har finansieringen til det. Vi har i dag en situation, hvor DSB ikke trives så godt, som vi alle sammen håber, at DSB skulle trives. Dét, vi har gjort i første omgang, som jeg synes er en meget vigtig beslutning, det er at annullere de besparelser, der var ... som den tidligere regering havde forestillet sig, man skulle gå ind og finde i DSB. Det er 300 millioner kr. Det er rigtig mange penge, som den tidligere regering havde forestillet sig, at man skulle gå ud og finde i DSB nu. Jeg spørger så igen – nu er den tidligere regering jo opposition, men de kunne jo stadig godt svare på spørgsmålet: Hvordan skulle man egentlig finde de 300 millioner? Dét, vi har prioriteret, det er at annullere de besparelser, og det betyder, at vi ikke har haft råd til at mindske stigningstakten i den kollektive trafik. Ville vi gerne det – ja, hvis vi havde haft råd til det, så ville vi gerne. Har vi råd til det i den nuværende situation – nej, det har vi desværre ikke. Sådan er det! Og jeg vil også gerne understrege, at det bliver ikke første gang, at der er nogen ting, man gerne ville i vores velfærdssamfund, som vi desværre ikke har råd til, fordi finansieringen ikke er der. Som jeg har sagt på alle pressemøder, så har vi et forsigtighedsprincip, og det betyder, at hver gang man vil bruge nogen penge i den offentlige sektor, så bliver man nødt til at finde pengene et andet sted og have lovgivningen på plads i forhold til, hvor det skal findes. Vi har fundet nye penge i det her års finanslov. Og det har vi gjort ved at sætte skatter og afgifter noget op. Men vi har ikke kunnet finde alle penge til dét, vi gerne vil, og sådan vil det være i mange år fremover.

Spørger: Jeg har en ting, du kan svare meget kort på. Anne Baastrup siger, at de her stigende billetpriser, det er et løftebrud. Er du enig i det?

Statsministeren: Jeg vil for det første sige, at jeg læser ikke Anne Bastrups kommentar i dag på den måde overhovedet. Men jeg er nødt til at understrege i forhold til det med billetpriserne, at dem, der siger – og det er ikke Anne Baastrup, men det har jeg set andre, der gør i dag – dem, der siger, at vi skal bare sætte billetpriserne ned. De skylder vel dybest set et svar på, hvor pengene skal komme fra.

Spørger: Hun siger ...

Statsministeren: ... det er vel dét, der ligger i det forsigtighedsprincip, som jeg mener, skal herske i det danske samfund nu og her, fordi vi har en vanskelig økonomisk situation. Det er et forsigtighedsprincip, som vi har introduceret meget markant og tydeligt med vores finanslov. Og dem, der siger, at noget skulle koste mindre, for eksempel billetpriserne, må jo påtage sig det ansvar at fortælle, hvor pengene skal komme fra.

Spørger: Hun siger på direkte tv i dag: Ja, du kan kalde det her et løftebrud. Hvorfor er I ikke enige i regeringen om, hvad der er løfter, og hvad der ikke var løfter?

Statsministeren: Jeg tror ikke, man kan se det på den måde. Jeg siger meget, meget tydeligt, at hvis vi havde råd til det, så ville vi gerne sætte billetpriserne ned. Har vi råd til det, kan vi finde pengene – nej, det kan vi ikke. Det, vi har prioriteret i år, det er at sikre, at vi undgår de besparelser, som den tidligere regering havde lagt op til. Det er et godt skridt i den rigtige retning. For jeg kan slet ikke se for mig, hvordan DSB havde skullet klare en besparelse af så store dimensioner, som den tidligere regering havde forestillet sig.

Jesper!

Spørger: Anerkender du helt generelt, at der er en sammenhæng mellem overførselsindkomsternes størrelser og lysten til at påtage sig et arbejde? Jeg spørger, fordi oppositionen fremlægger i forbindelse med bortfald af fattigdomsydelser beregninger, der viser, at I trækker 3.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet ved at lave det her bortfald.

Statsministeren: Når vi afskaffer fattigdomsydelserne, hvad vi er rigtig, rigtig godt tilfredse med, så er det netop, fordi vi ikke er overbevidste om den ideologiske tænkning, som herskede fra den nuværende opposition og den tidligere regering om, at de fattige, de skal bare have mindre ydelser, så skal de nok arbejde. Og de mest velstående, de skal bare have skattelettelser, så skal de nok arbejde. Det er ligesom den tænkning, der prægede den tidligere regering. Vi er helt overbevidst om, at der skal være instrumenter til at sikre, at mennesker, som af en eller anden grund er ude af arbejdsmarkedet, de kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Kan det være sanktioner – ja, det kan det godt. Kan det være pisk og gulerod – ja, det kan det godt. Det er det hele. Og dét, der skal være kernen i vores samfund, det er dybest set, at alle, der overhovedet kan bidrage, de skal bidrage. Og at ingen skal forsørges af fællesskabet, hvis de har mulighed for at arbejde selv. Det tror vi, at vi kan finde bedre veje blandt andet ved at individualisere det lidt mere, så vi ser på det enkelte menneske og ser, hvad de har at byde på. Det var jo derfor, at beskæftigelsesministeren foreslog i forbindelse med satspuljeforhandlingerne – foreslog, at man skulle vende hver sag igen, for at finde ud af, hvad er det for den enkelte, der gør, at de ikke er på arbejdsmarkedet. Det tror vi på, og det er dét, vi iværksætter nu.

Ja!

Spørger: Nogle af de job, som de her kontanthjælpsmodtagere skulle have. Det er jo ufaglærte industrijob. Dem frygter industrien vil flytte ud med den her NOx-afgift. Og derfor foreslår Rasmus Prehn i går i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, at man bytter NOx-afgiften ud med flyafgiften. Hvad siger du til den ide?

Statsministeren: Dét, man skal huske på i forhold til NOx-afgiften, det er nogle kvælstofilter, som vi gerne vil nedbringe brugen af, fordi de er skadelige for vores natur og for mennesker. Det vil vi gerne gøre gradvist, for man skal selvfølgelig gøre det på en fornuftig måde, så virksomhederne kan nå at indstille sig på det. Og det er dét, vi går i gang med nu. Det har den tidligere opposition, nuværende regeringspartier, ment i årevis, at vi skulle komme i gang. Jeg tror også, at den nuværende opposition sagde eller har sagt, at de også ville nedbringe de her NOx’er, men har ikke gjort noget ved det. Dét, vi gør nu, det er, at vi forsøger at få mindre af et stof, som er rigtig skadeligt for mennesker og naturen, og det gør vi ved at sikre, at der er en afgift for brugen af de her NOx’er. Vi gør det til gengæld også på en måde, så vi selvfølgelig lytter til erhvervslivet, og så vi har en forståelse for, at det kræver en omlægning, som vi skal indarbejde. Så det kommer vi til at lytte til erhvervslivet, det kan man godt være ret sikker på. Men vi bliver også nødt til at tage fat, når der er tale om et udslip, som er skadeligt for dyr ... for mennesker og naturen.

Spørger: Jeg snakkede med klimachefen i Concito i går. Han siger, hvis han skulle vælge, så ville han tage flyafgiften – altså for klimaets skyld – over NOx-afgiften. Vækker det ikke eftertanke, at man måske kunne gøre det smartere?

Statsministeren: Næh – det her, det handler jo også om helt almindelig forurening, altså god gammeldags forurening, hvor vi gerne vil nedbringe udslippet af de her NOx’er. Det er skadeligt for mennesker og naturen, og derfor vil vi gerne nedbringe brugen af NOx’erne. Det er jo så også sådan, at vi skal sikre, vi stadig har produktionsvirksomhed i Danmark. Og det er en af grundene til, at vi samtidig med, at vi nedbringer brugen af NOx’erne ved at lægge afgift på – også har en kickstart af dansk økonomi, som jo netop vil komme ufaglærte til gode. På den måde er der balance i tingene. Og hvis vi gerne vil have mindre forurening, bliver vi nødt til at tage de skridt, som sikrer mindre forurening.

Ulrik!

Spørger: Gældskrisen i Sydeuropa, den udvikler sig nærmest dag for dag i en mørkere retning. Hvordan ser du den her udvikling, og hvilke konkrete politiske løsninger mangler vi stadig at se?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at vi har en særdeles alvorlig økonomisk situation i Europa. Og at den også udvikler sig fra at være en sydeuropæisk gældskrise til også at komme mere og mere nordpå. Vi ser også i dag, at OECD har en vurdering af dansk økonomi og også andre landes økonomier, men nu hæfter vi os lige ved den danske, som er ret dystre. Og det er også derfor, at jeg gør meget ud af at understrege, at vi har en dyster økonomisk situation – ikke bare i Europa, men også noget som er en del af den danske virkelighed. Vi har også et godt fundament i dansk økonomi, men det er vigtigt at vi fastholder det fundament, at vi videreudvikler os. Men der er ingen, der kan stå i dag og sige, at den krise, vi har i Europa, ikke også kan komme til at påvirke Danmark endnu mere, end den gør i forvejen.

Spørger: Men hvad skal der til i Europa, før vi får løst den her krise?

Statsministeren: Nogle af de tiltag, man allerede har taget – også fra stats- og regeringschefernes side ... 27. oktober havde vi et rådsmøde, hvor man tog tiltag til at rekapitalisere bankerne, hvor man tog tiltag til at få en lånemekanisme, som man så kunne geare og gøre større – det er noget af det rigtige. Det skal bare gå endnu hurtigere, end det gør i øjeblikket. Jeg tror også, vi har fået en positiv mulighed ved, at vi har fået regeringsskifte i Grækenland og Italien, og det er noget af dét, vi skal bygge på i den kommende tid. Og det skal gå endnu hurtigere, end det gør i dag. Og jeg kan bare sige, nu har jeg jo så glæden af at rejse rundt til de her stats- og regeringschefer i Europa – i går var jeg i Luxemburg og tale med Juncker, som også er formand for Ecofin-gruppen, og det er noget, vi alle sammen tager dybt, dybt alvorligt.

Anders!

Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om du kan huske under valgkampen, der var de fleste busser i København ... de kørte rundt med sådan nogle kæmpestore reklamer, hvor der stod, det skulle være 40 procent billigere at køre med offentlig transport, og afsenderen – det var din nuværende udenrigsminister. Kan du huske de annoncer?

Statsministeren: Ja, jeg kan godt huske dem.

Spørger: Nu står du og siger, at de mennesker, som ville have lavere billetpriser, de må jo anvise en finansiering. Fortryder du, at I under valgkampen gik ud med så markante meldinger, som det Villy Søvndal, han gjorde, hvor han altså lovede 40 procent ned på billetpriserne, og nu stiger de.

Statsministeren: Næh, det gør jeg overhovedet ikke. Altså det her, det handler jo om, at vi stadig har den ambition, at vi skal sætte billetpriserne ned. Det er også derfor, vi stadig diskuterer vores betalingsring, som jo er en del af den finansiering. Min pointe er blot, at hvis man vil sætte billetpriserne ned, hvad jeg synes er en fremragende ambition, så bliver man nødt til at finde finansiering til det. Og hvis man skal finde finansiering til det, skal man have et flertal for det, så enkelt er det. Og derfor skal man forstå – nu skal jeg jo ikke stå på mål for, hvad SF er gået til valg på, men hvad vi selv har gået til valg på ... og der vil jeg sige – det vigtigste her, det er, at vi har stadig en ambition om, at vi tror, det ville være rigtig godt for den danske kollektive trafik – den måde vi alle sammen transporterer os på ... ved at få en nedgang i billetpriserne. Det kan bare ikke gøres, medmindre vi har finansieringen til det. Og sådan er det!

Spørger: Men kan du forstå, at nogle af de vælgere, der har stemt på dig og på SF, du er ikke SF’er, det er jeg med på, men at de så nu, når billetpriserne stiger, at de måske kan føle sig en lille smule snydt, fordi det var jo ikke noget man gik og puttede med, jeg mener, det stod meget markant på alle busser, så budskabet var jo klart. Og nu siger du så – jamen, når finansieringen er der og på sigt vil vi have det ned. Men det var jo ikke dét, I signalerede i valgkampen. Gik I for langt ...?

Statsministeren: ... jeg tror, de allerfleste mennesker kan forstå, at når der i en tidligere regering var lagt op til en massiv besparelse på DSB, og vi har skullet stå for nogle ret vanskelige beslutninger i forhold til DSB, så har vi foretrukket at undlade den besparelse – altså få den afskaffet den besparelse, for at få styr på DSB igen. Jeg tror, de allerfleste mennesker ville have handlet helt på samme måde, hvis de havde siddet i de valg, vi har siddet med. Vi har gået imod den besparelse på DSB. Og det har betydet, at vi ikke har haft mulighed for at sætte billetpriserne ned. Vil vi gerne stadig sætte billetpriser ned – ja, det vil vi gerne, men det hænger også sammen med, om vi kan finde indtægterne til det ... nogle af de indtægter til den kollektive trafik, dem skal vi finde via vores betalingsring.

Ja!

Spørger: I forlængelse af de tidligere spørgsmål. Når du nu har talt med Juncker i går, han er jo en særdeles interessant person at tale med i de her dage!

Statsministeren: Ja!

Spørger: ... rejser du så hjem til København med en klar opfattelse af, at der er, hvad skal man sige, en klar strategi at imødegå den her krise ... altså jeg læser i tyske medier daglige reportager om eurobonds, elitebonds, hvor skal brandmuren trækkes – altså rejser du hjem med en fornemmelse af, at der ligger en klar strategi?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, som jeg også sagde før, at alle er klar over, at vi har en særdeles alvorlig situation. Der er heller ikke nogen tvivl om, at der arbejdes overalt i Europa på at finde en løsning. Jeg synes, der er taget nogle rigtige skridt ved, at man har etableret en lånemekanisme, som kan geares. Og også ved, at man har sikret, at man tager det værste af den gæld, som plager Grækenland, væk og beder kreditorerne – altså bankerne – om at bidrage til den opgave. Og det er dybest set den beslutning, man tog den 27. oktober. Er vi færdige med det – nej, det er vi ikke. Og alle er klar over, at der skal mere håndfaste beslutninger til, for at komme i mål.

Ja!

Spørger: Jeg sidder her med tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra juni i år, og det er igen omkring fattigdomsgrænser, der anbefaler, at for en familie på 1 voksen og 1 hjemmeboende barn, der skal fattigdomsgrænsen være på 12.700 cirka om måneden. Det er jo noget andet end det, Özlem Cekic har fundet frem til på 15.700 kr. om måneden, altså der er en forskel på 3.000. Skal en eventuel fattigdomsgrænse ligge på omkring 12.700 – omkring 15.700 om måneden?

Statsministeren: Som jeg også sagde før, så tror jeg ikke, det giver mening at stå i dag på en vores dejlige pressemøde og udvikle en fattigdomsgrænse, og hvordan det her komplekse emne skal falde på plads. Det er noget, vi er meget optaget af i regeringen, men jeg tror ikke, det giver mening at beslutte sig i dag, selvom det jo er et udmærket forum, hvilken fattigdomsgrænse vi skal have. Det er noget, vi i regeringen vil diskutere. Og der er mange ting, der har noget med fattigdom at gøre. En af dem det er den økonomiske formåen for familierne. Og det må vi jo tage en seriøs diskussion om, og derfor kommer jeg ikke til at placere mig selv på et tal i dag. Det tror jeg ikke rigtig giver mening.

Spørger: Men kommer der en fattigdomsgrænse?

Statsministeren: Vi diskuterer fattigdom i regeringen. Vi diskuterer fattigdom bredt. Og vi vil tættere på at have en forståelse af, hvad fattigdom egentlig skal forstås som i dagens Danmark.

Ja!

Spørger: Nu vender jeg tilbage til hende den konkrete person igen, uden at du behøver at tage stilling til hende konkret. Hun og mange andre har været ... hun har været på kontanthjælp i 20 år. Og din socialordfører var faktisk enig med Joachim B. Olsen i går om, at det var en fiasko for velfærdssamfundet, at et menneske kunne være på kontanthjælp, som hun var 16 år. Hun er 36 i dag. Er du enig i det, at det er en falliterklæring for velfærdssamfundet, som jo ikke kun ... det er jo de sidste 20 år, det er jo ikke kun den borgerlige regerings sidste 10 års skyld, hvis man skal give nogen skylden?

Statsministeren: Jamen, jeg er helt enig i, at intet menneske skal være på kontanthjælp i 20 år. Og hun har formentlig, jeg kender ikke hendes tilfælde overhovedet, men min forhåbning for alle mennesker, der er placeret på en passiv ydelse, det er, at der er nogen, der hele tiden spørger dem – kan du arbejde, hvor meget kan du arbejde. Og hvis man overhovedet har en arbejdsevne, så er det jo slet ikke meningen, at man skal være på kontanthjælp. Der er ikke noget med i Danmark, at man skal kunne vælge at være på kontanthjælp, fordi det er mere lukrativt. Nej, enhver der overhovedet kan påtage sig et arbejde skal ud på arbejdsmarkedet. Og der skal både pisk og gulerod til at sikre det. Men vi har et velfærdssamfund, som bygger på, at vi har nogle rettigheder, dem er vi glade for, men vi har søreme også nogle pligter. Og en af pligterne det er, at vi bidrager på arbejdsmarkedet, hvis vi overhovedet har muligheden for det. Jeg tror, der er mange elementer i det her. Og det er heller ikke sidste gang – heldigvis, at regeringen kommer til at diskutere det her. For der er både et forhold, der handler om – har vi alle sammen forstået, hvad velfærdssamfundet handler om. Forstår vi, det handler både om, at vi har rettigheder, men også pligter. Har vi alle sammen forstået, at vi er i et fællesskab, hvor vi dybest set, hvis vi overhovedet kan, skal gå på arbejde hver dag, betale skat og få velfærdssamfundet til at hænge sammen. Så nej, det er absolut ikke en af velfærdssamfundets store succeser, hvis et menneske har været på kontanthjælp i 20 år – tværtimod!

Spørger: Og hvad er så det radikalt anderledes, som I vil gøre. Altså, der er vel noget i de sidste 20 år, som så skal laves ... den politik, man har ført, som skal laves radikalt om. Hvad er det, I vil?

Statsministeren: Jamen, jeg vil gerne svare på spørgsmålet igen, så går tiden jo også med det. Men jeg vil gerne svare på det. Og et af de svar vi har haft, det er jo det her med, at man skulle vende hver kontanthjælpsmodtager – altså bunken – og finde ud af, hvad er det, der går galt for hver enkelt kontanthjælpsmodtager i forhold til, at han eller hun ikke er på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne udvikle muligheden for at have kontanthjælpsjob – det vil sige, at når man modtager kontanthjælp, så skal man også hver dag møde frem og udføre et stykke samfundsnyttigt arbejde. Så der er masser af muligheder. Og det er noget af det denne regering selvfølgelig har forpligtet os til. Vi vil gøre det bedre end den tidligere regering i forhold til at sikre, at kontanthjælpsmodtagere også kommer ud på arbejdsmarkedet – for deres skyld, ja – men også for samfundets skyld og hele vores tankegang omkring velfærdssamfundet.

Ja!

Spørger: Du siger blandt andet en betalingsring skal finansiere billigere kollektiv trafik. De radikale, de siger i dag, de vil heller ikke garantere, at der er billigere kollektiv trafik i 2013. Så hvor længe skal der gå, før vi kan mærke en ændring i billetpriserne?

Statsministeren: Det, vi vil, det er, at vi først og fremmest vil forsøge at rette op på DSB. Og det har vi gjort ved dette års finanslov, det er vi ret stolte af, ved at annullere de meget store besparelser, som den tidligere regering lagde op til. Og jeg spørger stadig mig selv, hvordan man egentlig forestillede sig fra den tidligere regerings side, at man skulle finde 300 millioner i DSB i den situation, vi står i nu. Så var det i hvert fald blevet endnu værre. Så det har vi prioriteret i år. Så har vi stadig den ambition, at vi gerne vil – i hvert fald stoppe stigningen i billetpriserne, og også hvis det kan lade sig gøre gøre det billigere at bruge den kollektive trafik. Men som jeg har sagt mange gange, så skal der også findes finansiering til det. Det skal betales krone for krone. Det kan vi ... det kommer vi nærmere at kunne, hvis vi har en betalingsring, men vi er nødt til at finde en finansiering, og derfor vil jeg ikke på nogen måde love, hvornår det her det kan ske. Det kommer til at ske i takt med, at vi får råd til det.

Spørger: Men altså i år 2013 – burde I så ikke også kunne prioritere finansieringen?

Statsministeren: Vi vil prioritere i den takt, der er råd til det. Og jeg tror, man skal vende sig til det her svar. Vi har en tid nu, hvor vi arver et underskud på 95 milliarder. Det er meget stort. Vi skal rette op på vores økonomi. Vi skal være yderst ansvarlige. Vi er i en turbulent situation i den europæiske økonomi. Og det vil være sådan, uanset hvad regeringen gør, at vi fastholder vores forsigtighedsprincip, det vil sige, at pengene skal være der, før vi kan bruge dem. Det er dét, der gennemsyrer vores finanslov, og det er også dét, der vil gennemsyre fremtidige finanslove.

Ja, sidste spørgsmål!

Spørger: Nu har du sagt flere gange, at fordi I ikke sparer 300 millioner på DSB, har I derfor ikke råd til at give billigere billetpriser. Hvordan hænger det sammen med den forklaring?

Statsministeren: Hvis man skal annullere en besparelse på 300 millioner, så skal man jo finde 300 millioner. Og det vil sige, at man må ligesom prioritere, skal man bruge de penge til at annullere en besparelse, eller skal man bruge dem til nogen andre ting, for eksempel at sætte billetpriserne ned. Det er faktisk mange penge at finde, hvis man skal annullere en besparelse. Det er dét, vi har prioriteret på dette års finanslov, og det er vi helt sikre på – jeg er helt sikker på, er det aller-, allerbedste for DSB, men allervigtigst selvfølgelig ... pendlerne og dem, der bruger den kollektive trafik. Jeg er helt overbevidst om, at hvis DSB havde skullet gennemføre den besparelse, som den tidligere regering lagde op til, så havde vi haft en særdeles vanskelig situation for alle dem, der bruger den kollektive trafik. Så det er sådan, det hænger sammen.

Godt! Tak for i dag!”