Pressemøde den 29. oktober 2017

Det talte ord gælder

Statsministeren: ”Velkommen i Statsministeriet her søndag, hvor vi har vundet en ekstra time. Og det har været godt, fordi den har vi haft brug for i nattens løb, sådan at vi her til morgen har kunnet indgå en vigtig aftale om bedre voksen- og efteruddannelse.

Det er en aftale, som giver dem, der har mindst uddannelse først i livet, bedre muligheder for at få mere uddannelse senere i livet.

Vi har jo i Danmark en lang og god tradition for at uddanne os løbende, når der kommer nye behov. Og de seneste år har vi jo desværre set, at færre bruger de mange kurser og tilbud, vi giver. Og de, der gør det, ikke får nok ud af det. Og det er jo på mange måder et paradoks, som står i skærende kontrast til, at livslang læring, det bliver stadig vigtigere i en tid, hvor alting går hurtigere, og hvor vi skal gribe nye muligheder – bliver udfordret af ny teknologi, digitalisering m.v.

Det er jo derfor, vi har indgået en ny aftale. Det er den tredje i rækken af trepartsaftaler, siden vi genoptog samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter efter sidste folketingsvalg. For det første med en aftale om bedre integration, så udlændinge kommer ud på en arbejdsplads, yder en indsats, tjener deres egne penge, når de nu er her. Og det er en aftale, der i den grad er begyndt at virke. For det andet en aftale, hvor vi styrker erhvervsuddannelserne med flere praktikpladser. Omskoler ufaglærte ledige og sikrer flere faglærte i fremtiden. Og nu så for det tredje her i dag – en aftale om voksen- og efteruddannelser.

Linjen igennem alle tre trepartsaftaler har været et fælles ønske om at få alle med ind i fremtiden. Det er en fremtid, som stiller større, højere og tungere krav til dét, som medarbejderen skal kunne. Hvor den enkelte skal følge med, og hvor virksomhederne jo også skal have den arbejdskraft, virksomhederne har brug for, så vi får en velstandsudvikling. Det er også en fremtid, som på mange måder tegner positivt med bedre job – med mindre nedslidning pga. automatisering og digitalisering. En mere spændende fremtid, som kan gøres rigere, hvis ellers vi er i stand til at gribe fremtiden sammen.

Og det går jo godt i Danmark. Væksten har bidt sig fast. Ledigheden er lav. Beskæftigelsen er høj. Og jeg ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at alle får gavn af de gode tider, at vi får alle med, så vi kan komme til at gå forlæns ind i fremtiden. Det er jo derfor, regeringen for snart lang tiden siden nedsatte et ekspertudvalg til at kulegrave hele voksen- og efteruddannelsesområdet. Det er derfor, vi har diskuteret også i Disruptionrådet: hvad byder fremtiden på af udfordringer? Og det er jo sådan set med det afsæt, at vi nu har indgået en trepartsaftale, hvor vi styrker voksen- og videreuddannelsessystemet.

For det første, så etablerer vi en omstillingsfond på 400 millioner kr. over 4 år. Fonden skal give mulighed for, at man kan uddanne sig på eget initiativ. At man bedre kan skifte spor på arbejdsmarkedet. For det andet skal kurser og tilbud være lettere at gå til – både for virksomhederne og for medarbejderne. Det vil vi sikre med én overskuelig indgang – og ved, at kurserne afholdes mere fleksibelt. For det tredje, så skal en række initiativer styrke aktivitet, kvalitet og fornyelse i uddannelserne. Vi forhøjer taksterne til skolerne. I dag er mange skoler presset økonomisk. Nu får de et mere robust grundlag for at udbyde gode og relevante kurser. Vi hæver godtgørelsen til 100 procent af dagpengeniveauet, så det bliver mere attraktivt at efteruddanne sig. Og vi retter op på den skævhed, at virksomhederne hvert år har indbetalt mere til voksen- og efteruddannelserne, end de har fået tilbage. Det er noget, der har stået på i en årrække. Og det er efterhånden blevet et stort beløb. Flere milliarder i en slags tvungen opsparing kunne man sige, og det er ikke rimeligt. Det er jo penge, som ikke skal samle støv, men skal ud og arbejde. Og det er jo derfor, denne her aftale går på, at vi investerer en betydelig del af de her opsparede ressourcer i mere uddannelse til medarbejderne, og andre vil vi tilbagebetale til virksomhederne – 680 millioner kr. allerede i 2017, altså en ganske mærkbar lempelse til danske virksomheder. Og så nedsætter vi samtidig virksomhedernes fremtidige bidrag, så vi letter altså en økonomisk byrde for erhvervslivet, og det er godt for beskæftigelsen. Vi skaber i det hele taget et system med øget kvalitet, med mere fleksibilitet. Et system, som er bedre rustet til fremtiden.

Aftalen indeholder initiativer for 21⁄2 milliarder kr. 21⁄2 milliard kr. - det er mange penge. Det er en markant investering i mennesker, der i dag har mindst uddannelse – maskinarbejderen, montøren, SOSU-hjælperen og mange flere. De bliver bedre rustet, fx hvis deres arbejdsplads indfører ny robotteknologi eller digitaliserer arbejdsgangen.

Det er en aftale, som kommer til at berøre rigtig, rigtig mange mennesker rundt over hele landet.

Jeg er glad for den her aftale. Og jeg lægger i det hele taget stor vægt på, at regeringen indgår solide aftaler med arbejdsmarkedets parter.

Jeg vil også gerne sige, at jeg tager det ikke som en selvfølge, at vi kommer i mål, selvom det nu er lykkedes for tredje gang. En aftale kræver jo, at alle har mod og vilje til at se ud over egen næsetip, til at se ud over egne snævre egeninteresser og videre til dét, der er i vores allesammens interesse – nemlig arbejdspladser, fremgang, muligheder.

Og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden her til at rette en særlig tak til arbejdsmarkedets parter og i særlig grad jo LO’s formand, Lizette Risgaard, og DA’s direktør, Jacob Holbraad for, at det nu er lykkedes at få endnu en aftale i hus. Dét, synes jeg jo, er en bedrift i lyset af, at den danske trepartinstitution blev erklæret død og begravet under den tidligere regering, så jeg er glad og stolt over, at vi har genoplivet en dansk tradition for at møde udfordringerne gennem samarbejde og ikke gennem splittelse.

Voksen- og efteruddannelser er en vigtig del af den danske model, som vi skal passe på og styrke i en verden i forandring, og det synes jeg i den grad, at dagens aftale bidrager til.

Og med dét, vil jeg gerne give ordet videre til – i første omgang – Lizette Risgaard.

LO’s formand Lizette Risgaard: Jamen, tak for det statsminister. Vi er også meget, meget glade for, at det er lykkedes os at komme i mål med en meget ambitiøs reformation af voksen- og efteruddannelsessystemet. Der er ingen tvivl om, at det her, det giver store muligheder for lønmodtagerne, for virksomhederne derude. Dét, jeg håber på, det er nu, at man sætter sig sammen, at man faktisk begynder at planlægge efter videreuddannelse, ligesom man planlægger ferie. Fordi, dét, der er udfordringen i dag, sådan som vi hørte, det er jo, at når det går rigtig stærkt – jamen, så har man ikke tid til det, og så ved vi godt, så kommer der en nedgangstid, og så har man ikke råd til det. Nu har vi skabt rammerne for, at man ude på virksomhederne tager en god drøftelse med hinanden om, hvordan får vi tilrettelagt, at medarbejderne, de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, så vi ikke, som jeg siger til Jacob, skal høre arbejdsgiverne stå og kalde på kvalificeret arbejdskraft. Nu er rammerne der, nu er det at gå i gang. Der er penge til det. Det bliver billigere for arbejdsgiverne at sende folk på kurser, og det bliver også lettere og nemmere for lønmodtagerne selv at finde rundt i junglen, og ellers så har de jo gode tillidsrepræsentanter og gode fagforeninger, som kan hjælpe dem med at finde de kurser, der er brug for derude.

Det er vigtigt, som statsministeren siger: Vi skal gå forlæns ind i fremtiden. Dét, der har været bærende for os, det er jo at sikre, at de lønmodtagere, der er ude på arbejdsmarkedet, at de også kan komme med ind i den nye tid, der er der. Det er klart, der er nogen, der kan sige – det kommer ikke til at ramme mig, men vi ved jo også godt, at hvis vi kigger tilbage, så har vi klaret udfordringerne før, med at et arbejdsmarked, det bliver forandret. Vi skal tage alle de gode ting, der sker af udvikling på arbejdsmarkedet til os, men det kræver så også, at vi ikke kun åbner og kigger på Netflix, men vi også åbner for at kigge, hvad er det for nogle kurser, som jeg kan have brug for. Hvad er det for nogle kurser og efteruddannelse, som du kan have brug for. Her er både muligheder for dén, der ikke har så mange kompetencer, ikke har nogen uddannelse – nu siger jeg – på papiret i dag. For alle de mennesker, der er derude, også ufaglærte, som man jo bruger ordet i dag, har jo enormt mange kompetencer. Dét, man skal, det er at sørge for at få afdækket – hvordan kunne jeg egentlig få papir på dét, jeg kan i dag, og hvordan kan jeg flytte mig til det næste. Det er der gode muligheder for her, og der er også mulighed for, at hvis man allerede har en faglært uddannelse, kan man flytte sig til næste trin, og det er også muligt, at når man selv har et ønske om at tage et kursus, lad os så sige på CBS, eller hvor det nu skulle være – jamen, så kan man også det og aftale med sin arbejdsgiver, man går derind.

Vi giver rigtig gode muligheder for, at man kan tage efter/videreuddannelse, uden at det koster lønmodtageren noget, og det bliver billigere for arbejdsgiverne, så – hvad skal jeg sige – go for it! Kom med nu ind i fremtiden! Jeg er i hvert fald stolt af, at det lykkedes os endnu engang at lave en rigtig god aftale, der bærer ind i fremtiden. Så også tak til alle dem, der har hjulpet os bagved. Det har været et enormt arbejde, men jeg synes, vi kan være rigtig stolte af dét, som vi står med i dag.

Statsministeren: Tak skal du have Lizette. Jacob!

DA’s direktør Jacob Holbraad: Jo tak. Jeg er også meget, meget tilfreds med den aftale, der nu ligger. Og jeg er meget stolt over, at vi for tredje gang er lykkedes med at lave en aftale, der mærkbart forbedrer forholdene for virksomheder og medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Det, synes jeg, er meget stærkt. Jeg hæfter mig naturligvis ved, at vi nu får et voksen/efterdannelsessystem, som er betydeligt mere robust, som er mere fleksibelt og mere enkelt at bruge for virksomheder og for medarbejdere, og dét, er jeg sikker på, vil give et markant løft af voksen/efteruddannelsesindsatsen i den offentlige del af indsatsen. Så det er super, super positivt.

Som statsministeren var inde på, er det klart, at jeg også er meget tilfreds med, at det er lykkedes at blive enige om, at en stor del af de penge, som virksomhederne har haft betalt som tvungen opsparing gennem de senere flere år, at de nu kommer retur til virksomhederne med de allerede 680 millioner, der kommer i indeværende år. Og dernæst synes jeg også, det er utroligt fornuftigt, at vi nu får lavet et system, så vi fremadrettet betaler efter den regning, som der er hvert år for det her system, at man betaler det beløb for virksomhederne samlet set, så der ikke fremadrettet kommer nye opsparinger i systemet.

Og så vil jeg også gerne kvittere for, at vi har kunnet se på Trepart to, den aftale, der vedrørte flere faglærte, og det har mærkbart forbedret den bonusordning, der er, når man tager en ekstra elev.

Samlet set er trepartsaftalerne jo et stærkt bidrag til at løse en central udfordring for Danmark – nemlig dét, at vi nu og her og i de kommende år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, og her har vi nu skabt et grundlag for, at rigtig mange danske medarbejdere kan få løftet deres kompetencer løbende i takt med, at udfordringerne ændrer sig, og verden bliver mere digitaliseret, internationaliseret osv.

Så samlet set en rigtig god aftale, som jeg gerne vil kvittere for. Tak!

Statsministeren: Tak for det. Skulle der være et enkelt spørgsmål, så kan vi godt håndtere det. Men ellers må jeg også indrømme, at blækket er jo dårligt tørt på den her aftale, så hvis der melder sig spørgsmål senere, så er jeg helt sikker på, at alle vil stille sig beredvillig til rådighed for bilaterale interviews, men er der et spørgsmål nu, så er I selvfølgelig velkomne.

Det synes at være tilfældet. Værsgo!

Spørger: Tak. Som det forlyder på jer, så er de her penge, I bruger til det her, nogen, der har ligget og samlet støv. Skal det forstås på den måde, at det her kommer ikke til at koste noget for nogen?

Statsministeren: Jo, altså, det kommer jo til at koste noget, fordi vi bruger nogle penge, der ikke har været brugt før. Så derfor er det jo en reel oprustning af den indsats, der ydes. Men det er rigtigt, at der har jo været den udfordring, at vi historisk har opkrævet et VEU-bidrag for virksomhederne, som ikke har været sat i omløb, og det er jo noget rod. Og aftalen her går jo på så, at gøre to ting på én og samme tid: Sørge for, at pengene kommer til at rulle noget hurtigere, noget mere effektivt – både nu og fremadrettet, og så som Jacob Holbraad sagde – sørge for, at virksomhederne fremadrettet kommer til at betale afstemt med, hvor mange penge, vi rigtig bruger. Og derfor har vi altså lige nu og her været i den gunstige situation, at vi både har kunnet returnere nogen penge til arbejdsgiverne, 680 millioner allerede i år, samtidig med, at vi løfter området økonomisk over de kommende år. Det er meget sjældent, at man står i den slags gunstige situationer, hvor man både kan sende penge retur og bruge flere på én og samme tid, men det har vi altså kunnet gøre her.

Spørger: Det ekspertudvalg, der blev nedsat, som kom med 13 anbefalinger. Én af anbefalingerne var bl.a. det her med, at det skulle være en del af overenskomsterne, at man skulle betale ind til sin egen uddannelseskonto, så man var sikret, også mere end et par år frem i tiden. Det hører jeg jer ikke nævne noget om.

Statsministeren: Vil en af ministrene eller LO’s formand eller DA’s direktør?

LO’s formand Lizette Risgaard: Jamen, man kan sige det på den måde, at det er jo ikke overenskomster, vi sidder og forhandler her, det har vi gode parter, der gør. Så jeg vil sige, den anbefaling, det er fra et ekspertudvalg, som skal tale med – nu siger jeg: De enkelte overenskomstsbærere og ikke os. Dét, vi har gjort, det er – vi har lagt rammerne, og vi har støttet op om de overenskomstaftaler, der er, og de kompetencefonde, som allerede er ude på arbejdsmarkedet, der supplerer den aftale, vi har lavet her.

Spørger: Bare et sidste spørgsmål. I lyder jo alle sammen meget glade, men det har jo været nogle langstrakte forhandlinger. Hvem af jer har bøjet jer mest? Der må vel være nogen, der er lidt mere glade end nogen andre.

LO’s formand Lizette Risgaard: Jamen, jeg vil gerne starte. Når vi laver sådan en trepartsforhandling, så handler det ikke om, at der er nogen, der skal tabe. Nej, vi står her som vindere alle sammen. Det her, det er en rigtig god aftale, som bringer både lønmodtagere og arbejdsgivere ind i fremtiden på en måde, hvor man ikke kan stå og sige, nu har vi ikke mulighederne. Arbejdsgiverne har mulighederne for at få efter/videreuddannet deres medarbejdere, og medarbejderne har muligheden selv at sørge for også, at man har de kompetencer, som skal bruges på fremtidens arbejdsmarked. Så jeg ser os alle sammen som vindere. Jeg ser ikke, at der er nogen, der har bøjet sig. Vi har – hold da op – forhandlet dybt og længe, men jeg vil faktisk sige, at her, der er der jo noget til alle.

Statsministeren: Man kan vel sige, at alle har bøjet sig ind mod hinanden – ikke?

LO’s formand Lizette Risgaard: Ja.

Statsministeren: ... og det er vel i virkeligheden dét, der er trepartsinstituttets sande ånd, at vi løfter i flok, fordi vi står med nogle problemer, som ikke bare kan løses på Christiansborg, og ikke bare kan løses på arbejdsmarkedet, men som kræver, at alle tre parter arbejder sammen. Så jeg synes, det er et fornemt eksempel på dét.
Jacob!

DA’s direktør Jacob Holbraad: Ja, hvis jeg skal supplere, så er jeg 100 procent enig. Altså, og når vi ser tilfredse ud alle tre, så er det jo netop, fordi det er en god aftale. Og en god aftale er netop defineret ved, at alle tre parter har bragt noget med til bordet og har også fået noget med derfra igen, som vi alle – hver især – er stærkt tilfredse med. Så når vi ser tilfredse ud, så er det faktisk et udtryk for, det har været nogle hårde, men gode forhandlinger, som har ført frem til et resultat, som alle tre parter er enige om, er et godt resultat.

Spørger: Du siger dermed, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft fremadrettet. Med den her aftale, I lander nu: hvor meget regner I med, at den kan hjælpe? Er problemet nu løst, eller er der ... hvor mange mennesker regner I med, der kan blive på arbejdsmarkedet, som ellers ville være faldet ud pga. manglende uddannelse?

Statsministeren: Beskæftigelsesminister.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen: Jamen, det her, det er jo ikke enten eller, det er jo både og. Den aftale, vi har lavet nu her i dag, den rækker jo frem til at kan være med til at både omskole, men også opkvalificere nogen af dem, der måtte være behov for. Vi ved, der kommer ny teknologi ind på mange virksomheder. Vi ved, at virksomhederne er i gang med at omstille sig i øjeblikket til en helt anden tidsalder. Der er den her aftale jo nu en aftale, der kan levere de kompetencer, der er brug for ude i virkeligheden. Men derudover, så tager regeringen jo også mange andre initiativer løbende for at modgå spørgsmål omkring flaskehalse, men der er jo ikke nogen tvivl om, at den her aftale her, fordi at arbejdsmarkedets parter har været meget fokuseret på både en balanceret aftale, men også en aftale, der rækker ud i fremtiden, så kommer den til at være et stort skridt i den retning. Og så er det også vigtigt at sige, at den her aftale er en 4-årig aftale, og det betyder, at nu har vi forpligtet hinanden til, at vi løbende skal diskutere voksen- og efteruddannelse. Det er vel en af de svagheder, der har været i årtier i Danmark, det er, at det har haft for lidt politisk opmærksomhed, hvor vi nu tvinger hinanden til at gøre status og sikre, at vores voksen- og efteruddannelse hele tiden bliver bedre, at pengene bliver brugt, og at medarbejderne også får nogle bedre kompetencer.

Statsministeren: Et sidste spørgsmål.

Spørger: Ja, med mindre der er andre, der ikke vil, så vil jeg.

Der er jo tale om, som jeg forstår det, at omkring 600.000 danskere ikke har tilstrækkelig med uddannelse. De kommer til at halte bagefter. Altså hvor mange af de her 600.000 kommer det her til at gøre godt for. Altså kommer de alle sammen ud og får noget ekstra uddannelse, så de kan komme med på vognen?

Statsministeren: Men det er jo i virkeligheden mere end 600.000 ikke. Fordi vi har 600.000, som altså mangler nogle sådan helt fundamentale, basale færdigheder. Og det adresserer aftalen også her på en målrettet måde. Men det handler om flere end dem, fordi den udfordring, vi jo faktisk står med, det er jo den udfordring, at alle jo faktisk i fremtiden får brug for en eller anden brug for efteruddannelse, fordi det eneste konstante i fremtidens samfund, det bliver forandringen, så den der med, at man har fået en eller anden uddannelse som ung, og så tærer man på den gennem hele arbejdslivet, det hører nok fortiden til. Og det er jo dét, der er fokus her, det er jo at prøve på at skabe et mere agilt og fleksibelt og moderne efteruddannelsessystem. Og derfor synes jeg også, det er en vigtig pointe, som beskæftigelsesministeren havde, at den her aftale trækker spor langt ud i fremtiden, men har også indbygget i sig, at den alligevel kun er 4 år holdbar – altså, så vi tvinger hinanden til, om 4 år sætte os ned igen og sige – kom vi så i mål, eller skal vi tage et skridt videre.

Skal vi lade det blive ved det.

Tusind tak, fordi I kom og fortsat god weekend!”