Pressemøde den 3. april 2025

Følgende er en transskription af pressemødet den 3. april 2025 med Landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen og fhv. Landsstyreformand Múte B. Egede i forbindelse med besøg i Nuuk.

Statsminister Mette Frederiksen: Tusind tak for det, og tillad mig nu at slå over i mit modersmål, det danske. Jeg forstår godt, at man her i Grønland har følt sig usikker i den seneste tid. I er ganske vist vant til at klare jer selv, og I er vant tid naturen barske luner, men den storm, som har ramt jer – og os – den her gang, den er voldsom, og den er nok kun lige begyndt. Jeg er rigtig glad for at være her i dag sammen med jer, side om side. Múte du stod på broen, da stormen ramte. Du stod op for Grønland, og du stod op fast. Tak for samarbejdet. Og til dig Jens-Frederik, tillykke med et flot valg, og tillykke til jer begge med en kommende bred regering. Jeg er glad for at du i går havde inviteret til et møde med grønlandsk erhvervsliv og nogle af jeres iværksættere. Vi oplevede en virkelyst, som er meget inspirerende, og jeg glæder mig til et tæt samarbejde omkring erhvervsudvikling og vækst. Her og nu, der handler det jo først og fremmest om den amerikanske interesse i jeres land. Du har, som kommende leder sagt det meget klart, at USA ikke får Grønland, at I ikke tilhører andre, men at I selv bestemmer jeres fremtid. Og du har sagt, at vi – Grønland og Danmark – er nødt til at rykke tættere sammen. Det er præcis det vi gør nu. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden i dag til at henvende mig direkte til USA. I er et stort land. Danmark er et lille land. Vi har set op til jer, og I har inspireret os fordi I, lige siden anden verdenskrig, har stået vagt om verden, skabt velstand og fremgang, fred og frihed. Det har vi forsøgt at gengælde, ved altid at bakke jer op. Ved at møde frem hver eneste gang I har kaldt. Med os har I en ven, som altid har holdt ord. En ven, som I har kunnet stole på, og der er intet jeg ønsker mig mere, end at vores venskab kan fortsætte, for hvis vi lader os splitte som allieret, så går vi vores fjender ærinde. Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at det ikke sker. Når I beder vores virksomheder om at investere mere i jer, så gør de det. Når I beder om at bruge flere penge på vores forsvar, så gør vi det. Og når I beder om, at vi styrker sikkerheden i Arktis, så sparker I en åben dør ind. Men når I kræver at overtage en del af kongerigets territorium. Når vi udsættes for pres og trusler af vores nærmeste allierede, hvad skal vi så tro om det land, vi i så mange år har beundret. Det land, der om nogen har stået op for frihed, også vores andres frihed. I kender os, I ved hvad vi står for, og I ved også, at vi ikke giver op. Derfor er jeg også nødt til at sige det meget, meget klart. Landegrænser, staternes suverænitet, territoriernes integritet, det er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Det er skabt ovenpå anden verdenskrig, så små lande ikke skal frygte store lande. Derfor handler det, der sker lige nu, ikke kun om Grønland eller om Danmark. Det handler om den verdensorden, vi sammen på tværs af Atlanten har bygget op igennem generationer. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed. Og om sikkerhed, så er der meget, som vi og I kan gøre. Fra dansk side styrker vi nu vores tilstedeværelse. Mere overvågning, nye arktiske skibe, langt rækkende droner og satellitkapacitet. Vi vedstår også vores forpligtelser, og mere er på vej. Det har altid været en fælles opgave at stå vagt om sikkerheden i Arktis. Grønland er en del af NATO, og vi har i snart 75 år haft en samarbejdsaftale med jer, som giver jer meget vid adgang her til Grønland. Hvis I gerne vil være tilstede mere i Grønland, så er Grønland og Danmark klar.

Statsminister Mette Frederiksen: Og hvis I gerne vil styrke sikkerheden i Arktis, ligesom vi gerne vil, så lad os gøre det sammen. Kære grønlændere og kære danskere, vi befinder os i en uvirkelig situation. Vi vil blive udfordret, og vi vil blive testet, og vores sammenhold vil blive sat på prøve.Det er faldet i vores lod at stå op for det fællesskab, vi på godt og ondt har haft sammen i århundreder. Og tillader jeg mig derfor her til sidst at gentage budskabet til USA på engelsk, inden vi går videre til spørgsmål. 

I would like to take this opportunity to send a message directly to the US. The US is a big country, and Denmark is a small one. We have looked up to you, and you have inspired us, because since the second world war, you have defended the free world. Created prosperity and progress, peace and freedom. And we have tried to give back to you. By always supporting you, and by showing up every time you called. In us, you have a friend, that have always kept their word. A friend you have always been able to rely on. There is nothing I want more, than for our friendship to continue, because if we let ourselves be divided as allies, then we do out faux’s a favor. And I will do everything that I can to prevent that from happening. Therefore, when you ask our friends to invest in the US, they do. When you ask us to spend more on defense, we do. And when you ask of us, to strengthen security in the Arctic, we are on the same page. But when you demand to take over a part of the Kingdom of Denmark’s territory, when we are met by pressure and by threats from our closest allied, what are we to believe in about the country, that we have admired for so many years. The country that – if any – have stood up for others freedom. You know us, and you know what we stand for. And you know that we don’t give in. That is why I have to say it very clearly: National boarders, sovereignty of state, our integrity, these are all principles rooted in international law. These are fundamental principals formed after the second world war, so that small countries don’t have to fear big ones. And so this is not only about Greenland or Denmark. This is about the world order, that we have build together, across the Atlantic, through generations. You cannot annex another country. Not even with an argument avout international security. Talking about security. Then there is a lot, that me and you can do. Denmark is now strengthening out own presence. New arctic ships, long range drones and satellite capacity. We uphold our commitments, and more is on its way. It has by the way always been a common task to guard security in the Arctic. Greenland is a part of NATO, and for 75 years, we have had a defense agreement with you, that gives you wide access to Greenland. If you want to be more present in Greenland, Greenland and Denmark is ready. And if you would like to strengthen the security in the Arctic – just like us – then let us do it together. 

Tak for ordet.

Journalist: Et spørgsmål til jer alle: Rigsfællesskabet skal være mere ligeværdigt, Mette, du har også sagt det, i jeres nye koalitionsaftale, der skriver I, at det skal være totalt ligeværdigt? Har I under den her sejltur fået nogle garantier fra Danmark af, hvordan de vil arbejde for, at det bliver mere ligeværdigt? Altså jeres oplevelse – både Jens-Frederik og Múte – og så til Mette, har du givet nogle garantier for, at det bliver ligeværdigt, det her forhold med Danmark og Grønland, som ligger mere skævt for Grønland, end det gør for Danmark? 

[…]

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige for mit vedkommende, at så er det der sker nu, det er jo, at de grønlandske partier rykker sammen, og det gør vi også i rigsfællesskabet. Og selvfølgelig skal vores samarbejde være ligeværdigt og respektfuld og ordentligt. Og jeg kommer til at gøre alt, hvad jeg kan for både i ord og handling at understøtte og sikre det. Jeg synes, vi har taget nogle gode skridt igennem de senere år, og vi er enige om at tage de næste nu. 

[…]

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg er enig i det, der bliver sagt. Selvfølgelig vil vi – hele kongeriget, det gælder både for Grønland og Danmark – vi vil gerne arbejde sammen med amerikanerne, men det skal foregå på en respektfuld og en ordentlig måde. Derfor er mit budskab i dag jo også meget klart, at når det handler om sikkerheden, så er vi villige til, fra dansk side, dansk side at gøre det, vi skal gøre i forsvaret for hele Kongeriget Danmark. Det er jo også noget af det, vi bruger tid på at diskutere. Hvordan skal den næste artiske pakke se ud med nye kapaciteter, nye kapabiliteter? Og når det handler om sikkerheden i den arktiske region i det hele taget, så er det kun godt, hvis alle arktiske stater, som er med i NATO, opprioriterer indsatsen.

[…]

Journalist: Jeg kommer til at stille et spørgsmål på dansk så. Mens der har været danskere Grønland, og mens der har været den her trussel fra USA, så har NATO-allierede lande i EU - også uden for NATO-alliancen - gået sammen og holdt møder i udlandet, for at styrke sikkerheden i EU. Hvordan er Grønland indtænkt i det? Fordi vi er jo nærmest ikke nævnt i den samtale. Hvordan er vi en del af det her samtale, der er foregået? Hvordan har I tænkt for at styrke sikkerheden i Arktis? 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså nu ved jeg ikke præcis, hvad det er for møder og samtaler, du henviser til. Vi er jo i gang med en meget, meget stor indsats i den Europæiske Union, der handler om at sikre Unionens, de 27 medlemslandes sikkerhed og forsvar. Og det er på grund af den russiske trussel, og der får vi i gang med en markant oprustning, som der nu er sikret bedre økonomiske rammer omkring, og så er vi i fuld gang med at få sikret, at vi har en forsvarsindustri, der kan levere flere af de kapaciteter og de våben, som vi har brug for. Og når vi taler om en styrkelse af Europas forsvar, så er det jo også Kongeriget Danmarks forsvar. Når vi så kigger på vores andel, kan man sige, af det arktiske, så er det noget, der foregår i et meget, meget tæt samarbejde mellem Naalakkersuisut og den danske regering. Der er allerede nu en tæt dialog om de næste indsatser, altså den næste arktiske pakke, som kommer på plads senere i år. Så er der selvfølgelig også en arktisk diskussion i NATO-sammenhænge. Selvfølgelig er der det, fordi der er heldigvis mange NATO-land, som også er arktiske lande, inklusiv kongeriget Danmark, og også her er der jo så en meget, meget tæt dialog mellem Naalakkersuisut og Danmark om, hvordan det præcis skal se ud. 

Jeg håber, det er svar på spørgsmålet. 

Journalist: Vi snakker jo meget om samarbejde her, men hvad kommer der til at ske helt konkret? Kommer I til sammen og indkalder amerikanerne til drøftelser? Og kommer Danmark og Grønland til at sidde sammen ved et forhandlingsbord?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi kommer til at gå sammen til de drøftelser, der måtte handle om Grønland. Det gør vi bestemt. Hvordan det her præcis kommer til at se ud, det ved vi ikke. Jeg håber, budskabet fra os i dag til amerikanerne er meget, meget klart. Vi vil gerne samarbejde med USA. Det har vi gjort siden 2. verdenskrig, og det har været på mange måder et rigtig, rigtig godt samarbejde, fordi det er jo det, der gør, at vores lande er frie, demokratiske, at vi ikke har skulle frygte krigen. Så hvad enten vi taler det konkrete forsvarssamarbejde på Grønlands jord eller på isen her, der er en aftale tilbage fra 1951, som vi kan diskutere, eller vi taler om den arktiske sikkerhed i det hele taget, så ønsker vi det. Det er klart vores signal til amerikanerne. Men selvfølgelig går vi sammen.

[…]

Journalist: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har jo holdt et møde med USA's udenrigsminister, hvor han også har sagt fra overfor Donald Trumps udtalelser. Hvordan har I det med, at der er blevet sagt fra på den måde i dag, og snakket om Grønland – uden Grønland. 

Statsminister Mette Frederiksen: Der blev ikke snakket om Grønland.

[…]

Journalist: Mette Frederiksen, nu sendte du jo et bud til USA her i indledningen. Er der sat ny telefonsamtale eller et nyt møde i stand med den amerikanske præsident? 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, vi ønsker selvfølgelig at have en tæt og en ordentlig dialog med den amerikanske administration omkring det her. Vi har også fra den danske regerings side været meget, meget klar. Vi har respekteret, at der har været en valghandling i Grønland. At der efterfølgende har været forhandlinger om en nyt Naalakkersuisut, som lige om lidt etableres og konstitueres. Og så er det klart, at så er vi i en anden situation, hvor vi vil kunne gå ind i en forhandling med den amerikanske præsident. Jeg håber, at vi har været meget, meget tydelige fra vores side. Vi ønsker at styrke sikkerheden i Arktis, i og omkring Grønland, og det samarbejder vi gerne med amerikanerne om. 

Journalist: Til både Múte B. Egede og Jens-Frederik Nielsen, er det jeres indtryk, at det her pres for USA i virkeligheden har fået Grønland og Danmark tættere sammen, inden det her pres opstod? Og til statsministeren vil jeg spørge: Altså du siger, at når amerikanerne beder om, at vi opprioriterer vores forsvarsudgifter, så gør vi det. Jamen du lovede jo Trump i 2019 at opprioritere forsvarsudgifterne, og der skete ikke noget, altså hvordan skal han så kunne tro på dig denne her gang? 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså et, det er jo ikke rigtigt. Det er faktisk overhovedet ikke rigtigt. Det er faktisk overhovedet ikke rigtigt. Da jeg tiltrådte som statsminister i Danmark, der brugte vi 1,3% af vores BNP på forsvar. I år kommer vi over 3%, og det er et af de europæiske lande, der har forøget hurtigst og mest, så det er heldigvis ikke rigtigt. Det er rigtigt, der har været nogle forsinkelser på nogle arktiske kapaciteter, det er ærgerligt, det er beklageligt. Vi gør alt hvad vi overhovedet kan nu for at få mere hastighed ind, både hvad angår langtrækkende droner, hvor vi i øvrigt håber på at amerikanerne kunne levere dem hurtigere, fordi det er amerikanerne vi skal købe dem af. Det kommer også til at gælde på skibe og fregatter og andre spørgsmål. Men Danmark har altid været en god allieret, det er vi også i dag. Men vi har lavet et markant gearskifte fra at være et land, der ikke har brugt så mange penge på forsvaret - det var en fejl - til nu i dag at være et af de europæiske lande, der bruger flest penge på forsvaret. Så jeg synes ikke, at din præmis er rigtigt, omend jeg selvfølgelig beklager, at der har været forsinkelser på nogle kapaciteter. 

[…]

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil kvittere her på dansk til sidst. Jeg synes ikke, at det har været – først nu – at ma er rykket tættere sammen. Jeg synes, at de sidste fire år har vist, at ud af nogle robuste samtaler, er man begyndt at forstå hinanden. Det krav Grønland altid har haft om, at blive behandlet ligeværdigt er blevet forstået, og det vil jeg kvittere til statsministeren, at man har haft forståelse, og det er derfor, at kontaktudvalget for snart fire år siden blev oprettet. Der har vi ikke rigtig haft vores gang tidligere i rigtig mange år, hvad angår sikkerheds- og udenrigspolitik. Det er det blevet nu. Selvfølgelig har vi den dag i dag nogle robuste samtaler, og der er stadig nogle ting, som skal arbejdes med, men det betyder heller ikke, at man ikke samarbejder med hinanden. Tiderne i dag forpligter os allesammen til at kunne samarbejde tæt med hinanden. Gode venner og allierede er nødt til at stå sammen og forsvare de værdier, som vi altid har haft i den vestlige verden, det vil sige, at man respekterer landenes grænser, landenes selvbestemmelsesret, og selvfølgelig at man kan samarbejde ud fra de aftaler, som man internationalt har et grundlag fra. Så jeg synes, at den del af arbejdet skal bestå. Vi har nogle ting indenfor kongeriget, som vi skal arbejde med. Det skal ikke stoppe på grund af pres udefra. Vi skal arbejde videre med, men det betyder heller ikke, at man stopper alt andet.

[…]