Pressemøde den 3. februar 2023

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen her til pressemøde, som vi holder i forlængelse af vores første regeringsseminar. Vi er en regering, der har det meget, meget klare mål at skabe de nødvendige forandringer, så vi kan flytte vores dejlige Danmark fremad. Og vi vil derfor gennemføre de reformer, som er de rigtige at gennemføre, så vi kan investere i vores fremtid, og så vi i fremtiden, det er nok i virkeligheden det vigtigste, trods de mange kriser der omgiver os i de her år, har et endnu stærkere velfærdssamfund.
I mandags der indledte regeringen forhandlinger med Folketingets partier om en inflationspakke – den skal afbøde de værste konsekvenser af den stadig for høje inflation.

Inden al for lang tid, der præsenterer vi vores forslag til finanslov, og så vil vi hurtigt nedsætte en ny national energistab, der effektivt skal håndtere de snubletråde, der desværre er i lovgivningen og andre steder, og som for forsinker den nødvendige grønne omstilling af vores samfund.
Jeg vil gerne fremhæve tre af de hovedprioriteter, regeringen har frem mod sommer. Det er for det første forsvar, herunder støtten til Ukraine og et nyt forsvarsforlig. Det er dernæst sundhed, og så er det uddannelsesområdet.
De kommende måneder, der vil vi forhandle en aftale om et nyt forsvarsforlig. Med krig på europæisk jord skal Danmark i langt højere grad tage ansvar for vores egen sikkerhed – det vil forsvarsministeren uddybe om lidt.
Samtidig med det skal vi tage hånd om de store udfordringer, der er i vores sundhedsvæsen. Det gælder både på den korte og på den lange bane. Vi ved godt, at alt for mange af jer venter på at få den nødvendige behandling. Det er mange steder svært at rekruttere og fastholde personale og produktiviteten er faldende.
Det vil henholdsvis udenrigsministeren og sundhedsministeren uddybe om lidt.

Og sidst, men ikke mindst, så skal vi i gang med at indfri de ambitioner, vi har på uddannelsesområdet.
Vores samfund forandrer sig, og det gør verden også. Samtidig kan vi se, at der er mange børn og unge, der ikke har det godt nok, og vi taber for mange børn og unge ”på gulvet”. Derfor er det vores meget, meget klare vurdering, at der er behov for nogle mere grundlæggende forandringer i den måde, vi driver skole og uddannelse på i vores land.

Vi skal gøre op med den ubalance, der er, særligt i folkeskolen, mellem det boglige og det praktiske og det kreative. Vi skal give flere børn muligheden for at trives og lære at vokse.
Erhvervsuddannelserne skal i centrum. Og vi skal skabe nogen nye og nogen mere fleksible og attraktive uddannelsesveje for alle unge, samtidig med vi også giver bedre mulighed for, at man kan uddanne sig i løbet af sit arbejdsliv.
Vi skal, sagt med andre ord, skabe et uddannelsessystem, som passer bedre til den tid, vi lever i, og den fremtid vi kigger ind i.
Hvis ikke, vi gør det, så svigter vi, i vores øjne, vores børn og unge – og i sidste ende hele samfundet.
Vi starter med de videregående uddannelser. Med nye etårige kandidatuddannelser – der vil vi gerne skabe en mere fleksibel uddannelsesvej igennem vores liv.
Vi vil have mere fokus på indholdet af uddannelserne, fremfor længden af dem. Og så vil vi selvfølgelig sikre et tydeligt arbejdsmarkedssigte for flere.
Samlet set – der vil den her regering, over det kommende år, afsætte flere penge til uddannelse og undervisning, end det vi bruger i dag. Det er en investering i den næste generation, og det er en investering i os alle sammen.
Og med de få ord til indledning så i første omgang ordet videre til dig Jakob!

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det!

Først og fremmest, så er jeg meget enig med statsministeren i, at vi har haft et godt seminar. Og vi går et spændende forår i møde, hvor vi kommer til at tage hul på en række af de reformer, som vil præge Danmark i mange år frem.
Det glæder jeg mig til at tage fat på sådan for alvor. Vi tre partier, vi kommer til at arbejde og vi kommer til at arbejde benhårdt for at gøre ambitionerne i regeringsgrundlaget til virkelighed.
Og selvom det har været en turbulent start for regeringen, så står vi fast. Og det kommer vi til at gøre i årene frem.

Denne her regering – den er en politisk nyskabelse. Og jeg tror, der stadig er mange, der skal vænne sig til idéen om en regering henover midten. Det har vi også selv skulle bruge lidt tid på, også selvom vi har forberedt os grundigt.
Vi brugte seks uger på at skabe et ambitiøst regeringsgrundlag. Nu vil vi føre det ud i livet med de partier og i Folketinget, som vil tage et ansvar for Danmark sammen med os.
Derfor så mener jeg også, at denne her regering – jamen, den skal måles på vores resultater. For i sidste ende så er det jo det, det hele handler om.
Så er det også jeres opgave undervejs at give os stilkarakterer, og det skal I være så velkomne til.

Men for mig, der vil det være resultaterne, der tæller, og dem kommer vi til at levere, og det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Og et af de helt afgørende områder, vi kommer til at tage fat på – jamen, det er forsvarspolitikken, det er udenrigspolitikken.
Begge dele bliver opprioriteret ganske gevaldigt i de kommende år, sådan så vi i Danmark kan tage et medansvar for vores egen sikkerhed, og sådan så vi kan præge en urolig verden i en positiv retning. For i kampen for friheden – ja, der kan vi ikke forholde os passivt. Vi bliver nødt til at tage stilling, også selvom vi er et lille land – måske i virkeligheden i højere grad, fordi vi er et lille land.

Vi er afhængige af andre. Vi kan ikke længere tage noget for givet. Vi oplever, at prisen på frihed, den stiger. Og derfor, så skal vi i gang med at styrke vores forsvar.
Vi skal leve op til de forpligtelser, vi har givet vores allierede i NATO, det skal vi gøre senest i 2030. Og det er en målsætning, som deles af en række partier i Folketinget. Så sammen med dem, der vil vi snarest indlede forarbejdet til et nyt forsvarsforlig, så vi kan forhandle det på plads i de kommende måneder.
Vel at mærke en aftale som er økonomisk ansvarlig – en aftale, hvor pengene passer. Og den præmis – ja, den anerkendes heldigvis også bredt i Folketinget.

Jeg tror, vi alle sammen kommer til at indstille os på, at Danmarks sikkerhed, og et – hvad kan man sige – aktivt internationalt forsvar for vores værdier, for demokrati, for suverænitet – det kommer til at fylde ganske meget i de kommende år.
Vi skal ikke bare opruste for at passe på kongeriget, vi skal også fortsætte støtten til Ukraines frihedskamp. Og vi skal engageres os internationalt, fordi vi må erkende – verden, den er forandret. Det kommer til at kræve noget af os, og det kommer til at kræve meget af os alle sammen.
Ikke mindst så kommer det til at kræve, at vi har en sund og en stærk økonomi, hvor vi har modet til også at gennemføre reformer – også der hvor det er svært, og det er forudsætningen for det hele. Det er forudsætningen for at kunne fremtidssikre Danmark. Det er forudsætningen for at tage et ansvar for den verden, vi er en del af. Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Lars, ordet er dit!

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja tak for det! Jamen også jeg kan tilslutte vurderingen af, at vi har haft et rigtig godt regeringsseminar, hvor jeg har oplevelsen af, at det man kan kalde ånden fra Marienborg stadig er i rummet, og der er én ting, vi ved med sikkerhed, selvom vi lever i en tid med usikkerhed – nemlig, at vi ikke kan blive ved med at gøre mere af det samme og forvente et andet resultat. Vi er nødt til at reformere vores samfund. Vi kommer forskellige steder fra, og der har måske været sådan en lidt fattig skillelinje i dansk politik, hvor vi har sloges om, at nogen sagde den offentlige sektor skal vokse med 0,8, og så sagde nogen andre 0,6 – og dem der sagde 0,8, de ville redde velfærdssamfundet – og dem der sagde 0,6, de ville smadre det eller … det har været sådan den definerende linje. Og det, der jo står klart for os, det er, at med de krav, som befolkningen stiller til velfærden i dag, og som vores børn og børnebørn kommer til at stille, så vil status quo føles som tilbagegang. Det er for fattig en ambition blot at forlænge nutiden ind i fremtiden med brædder. Flere børn, flere ældre, så skal der flere penge til, det skal der, men det gør det ikke i sig selv alene. Vi skal have mod til at tænke i nye baner, og det har den her regering, og det har det sidste døgn bekræftet. Og der er mange områder, og statsministeren har nævnt nogen af dem. Og jeg vil så bare lige trække sundhedsområdet frem, fordi det er vel om noget det, der definerer et velfærdssamfund.
Visheden for, at hvis man bliver alvorlig syg, så bliver man mødt af behandling af bedst tænkelige karakter. Det er en vigtig opgave. Det er en vigtig prioritet for os. Det kræver reformer. Og vi har været i reformværkstedet før, det har jeg også selv, og det har sådan set også virket. Det er måske ikke lige den opfattelse, vi står med lige nu og her, men hvis vi sammenligner det danske sundheds- og sygehusvæsen med det, vi kendte for 20 år siden, så er det på alle parametre blevet bedre. Flere danskere overlever alvorlig sygdom. Vores kræftbehandling er rykket op i superligaen. Sundheden over en bred kam er markant forbedret. Og det er ikke alene sket ved at tilføre flere ressourcer. Det har krævet omfattende reformer.

Og nu er vi der igen. For vi ønsker at være en regering, hvor vi også om 20 år kan se tilbage og konkludere det samme, som vi sådan set kan nu – nemlig, at handling i nutiden skabte en bedre fremtid. Der er mange, der måske tænker, at det hele skal nok holde vores tid ud, og det gør det såmænd nok også. Men hvis vores sundhedsvæsen er udfordret, så er det jo ikke nok at gå og pudse lidt vinduer eller slå et nyt søm i hist og her, så er der brug for en total renovering. Og det er jo baggrunden for, at regeringen senere på foråret vil nedsætte en sundhedsstrukturkommission med den opgave at komme med gennemarbejdede forslag til, hvordan vi kan indrette fremtidens sundhedsvæsen – samspillet mellem sygehus, kommuner, almen praksis og med patienten i centrum, så tingene kommer til at fungere endnu bedre på den lange bane. Men vi kan jo ikke vente på den lange bane, og derfor tager vi også fat nu, og det er jo så et af de temaer, vi har diskuteret her de sidste døgn: Hvordan kan vi lige nu og her handle akut.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Lars! Sophie får lov at slutte!

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Vores sundhedsvæsen står åbenlyst over for nogle rigtig store udfordringer – både på den korte bane, men også på den lange bane. Og på den lange bane, jamen der vil vi gennemføre en strukturreform til fremtidssikring af vores sundhedsvæsen. Og på den helt korte bane, der er der behov for noget akut hjælp til vores patienter, personale og til vores sygehuse. Derfor er vi i øjeblikket i fuld gang med at forhandle en akutplan med regionerne, en toårig pakke til 2 milliarder kr. Den kommer til at indeholde en lang række af nødvendige tiltag.
Og hvis jeg her i dag må lave tre nedslag, så handler det om for regeringen for det første, at vi skal sikre, at vi i højere grad gør brug af udenlandsk arbejdskraft. Vi vil sætte tempo på sagsbehandlingen og dygtige læger og sygeplejersker fra andre lande gerne vil komme til at arbejde i Danmark og give en hånd med. Det gør vi dels ved at tilføre nogle flere midler til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men det gør vi også ved at lette bureaukratiet. Og som noget nyt, så vil vi også ensrette sprogkravene, der gælder for sygeplejersker fra tredjelande, med sprogkravene for ansøgere fra EU-lande, og så skal hele processen – fra at bo i udlandet og til at komme til at arbejde i Danmark på et dansk sygehus – have et eftersyn. På den måde kan vi sikre, at dygtige læger, dygtige sygeplejersker hurtigere kan komme ud og bidrage på de danske sygehuse.
For det andet, så bliver det også nødvendigt, at vi tilrettelægger arbejdet på en ny måde, så vi i højere grad prioriterer nu her de patientnære opgaver. Det betyder helt konkret, at flere vil blive bedt om at give en hånd med på afdelingen. Det gælder fx forskere, ph.d.-studerende, sundhedsfaglige administrative medarbejdere, hvor opgaverne godt kan vente lidt, men hvor patienterne ikke kan.

Det vil helt sikkert møde lidt modstand fra nogen, men det er nødvendigt, og det fortæller også noget om, hvor alvorlig situationen er nu her. Og hvis vi skal udnytte kapaciteten bedre, så er det også helt afgørende, at patienterne hurtigere bliver udskrevet, når det er, at man er færdigbehandlet på sygehuset. I den forbindelse er det vigtigt, der bliver fulgt ordentligt op efterfølgende, så vi ikke er i en situation, hvor patienterne bliver udskrevet for at komme ind kort tid efter en gang til. Derfor er der jo behov for, at sygehuset ikke slipper taget i patienten, når det er, man kommer hjem og bliver tilset af eksempelvis den kommunale hjemmesygeplejerske. Derfor er det planen, at vi nu som noget nyt vil sikre, at sygehusene skal beholde behandlingsansvaret for patienten de første 3 døgn efter udskrivelse.

I praksis så betyder det en smidigere overgang mellem indlæggelse og den efterfølgende behandling ude i det nære sundhedsvæsen, i eget hjem eller på plejehjem.
For det tredje, så skal vi bruge kapaciteten, i det samlede sundhedsvæsen og dermed også i det private sygehusvæsen, bedre. Det er en forudsætning for at få nedbragt de alt for lange ventetider. Og vi ser fra regeringens side gerne, at de private fortsat spiller en central rolle. Vi er også åbne overfor at se nærmere på, at de steder hvor de private sygehuse måske kan bidrage noget mere, også med specialiseret behandling, eksempelvis hvor ventetiden i det offentlige er særlig lang, og kapaciteten er særlig presset, og hvor det private kan hjælpe med et løfte områderne, hvis de ellers kan leve op til de kvalitetskrav og kompetencer, som vi selvfølgelig skal stille fra vores side af.

Og på grund af de lange ventelister – jamen, så vil der også i den kommende tid fortsat være ekstraordinært mange henvisninger fra det offentlige til privathospitalerne. Og med det fortsat høje niveau til det private, så forventer vi til gengæld også at få noget til gengæld den anden vej i form af lavere priser fra privathospitalerne. Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene. Det er en aftale, hvor vi siger: Det er noget for noget. Vi er i fuld gang med at forhandle med landets regioner. Jeg synes, det går rigtig godt, og vi håber at kunne lande en samlet aftale her inden for de kommende uger med henblik på, at vi kan sikre, at vi kan få nedbragt ventetiderne, at vi kan sikre mere personale på sygehusgangene – og endelig i sidste ende, at vi kan sikre bedre forhold for patienterne og for personalet.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og så er ordet jeres!
Vi starter med DR, Christine!

Christine Cordsen, DR: I vil midlertidigt forlænge behandlingsgarantien 30 til 60 dage. Det afviste både Socialdemokratiet og Venstre i valgkampen, fordi det ville forringe service for patienterne.
Hvorfor skal det så pludselig ske nu?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Det, vi sådan set afviste, det var fuldstændig at lade behandlingsretten sætte ud af kraft. Og det vi nu siger med vores akutplan, det er, at vi på den ene side tilfører nogle flere penge, men også at der er behov for nogle flere værktøjer til at sikre, at vi kan få gjort noget ved de alt for lange ventelister. Og ét af de tiltag, vi er enige om, på tværs af de tre regeringspartier, det er at give regionerne noget mere planlægning, altså bedre muligheder for at udnytte den samlede kapacitet, også på de offentlige sygehuse, ved midlertidigt i en periode at forlænge behandlingsraten fra de 30 dage til de 60 dage. Og dermed vende tilbage, hvordan behandlingsretten var indtil, tror jeg, 2007 i Danmark, hvor den blev sat ned til de 30 dage.

Christine Cordsen, DR: Og så til dig Jakob Ellemann.
Det, du siger med, at nu går I i gang med forsvarsforligsforhandlingerne – betyder det, at den her hårdknude om finansieringen den er løst, og hvis den er det, indgår der så penge fra afskaffelse af store bededag til finansieringen af forsvarsudgifterne?

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen: Det betyder, at nu skal vi i gang med, du kan sige, forarbejdet til de her forhandlinger. Og det, som er vigtigt, det er jo, at den kreds af partier, som indgår der, er nogen, der både anerkender, at vi skal op på de 2 %, at vi skal det allerede i 2030, og at vi skal finansiere det. For det er jo det, vi egentlig har ment hele tiden, at hvis man har en vilje til at bruge penge, så skal man også have en vilje til at anvise dem.
Så er det rigtigt, vi er ikke enige om, hvor pengene de skal komme fra. Fra regeringens side der siger vi – jamen, det kommer bl.a. fra store bededag, og det mener vi jo stadigvæk, det er stadigvæk vores synspunkt, men vi kommer til at have en drøftelse om forsvarsforliget med alle de partier, som mener, at vi skal nå de 2 %, og at vi skal finansiere de 2 %.

Christine Cordsen, DR: Men I starter på forhandlingerne, uden at I så reelt ved, om I kan blive enige om, hvor pengene skal komme – det er jo temmelig mange penge.

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen: Vi ved, at vi har et flertal for den finansiering, som vi har anvist. Så kommer vi til at drøfte det her undervejs, selvfølgelig gør vi det. Men vi står jo fast på, at pengene dem har vi sådan set skaffet en del af, og så kommer vi til at drøfte resten med Folketingets partier.
det, som er vigtigt, er jo anerkendelsen af, vi skal nå de 2 % – vi skal nå de 2 % i 30. Vi skal bruge pengene klogt og fornuftigt. Og vi skal altså også, hvis vi gerne vil bruge pengene, fortælle, hvor de kommer fra.

Statsminister Mette Frederiksen: Og TV 2!

TV 2: Det lyder til, at der både inden for egne rækker, men også fra USA og NATO er ønske om, at Danmark skal over de 2 % i bidrag.
Hvilken helligdag skal finansiere det?

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen: Det tror jeg ikke bliver løsningen på det. Jeg tror bare, at vi har brug for engang imellem lige at kigge på, hvordan verden ser ud omkring os.
Altså der er krig i Europa.
Tidligere har det været sådan, at hvis ikke man brugte de 2 % på forsvaret – jamen, så havde man en mindre mulighed for at deltage i vigtige, hvad kan man sige vigtige arrangementer rundt omkring i verden.
Nu her, så er det altså den fælles brandforsikring, man ikke betaler til.
Det her, det handler om at passe på hinanden helt konkret. Det handler om at passe på vores allierede.
Jeg var i Estland og i Letland i forrige uge – altså, de ser meget, meget konkret på det her. De har en stor bjørn ved siden af, så ikke vil dem noget godt.
Vi skal betale vores del af den forsikring. Og så vil der komme, formentlig, en drøftelse i NATO-landene om den forsikringspræmie, som i øjeblikket hedder 2 %, skal vi ind og revurdere den – givet, at verden ser ud som den gør. Og så må vi tage den diskussion derfra.

TV 2: I forhold til den her brandforsikring, der vil det være aggressivt og en optrapning af den eksisterende situation, siger russerne, hvis Danmark køber langtrækkende missiler eller andet isenkram, som kan virke offensivt, altså som et angrebsvåben, fremfor et defensivt våben.
Hvilken betydning har det for forhandlingerne og for det, I mener, pengene skal bruges på?

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen: Jamen, den melding – jeg har hørt den melding fra den russiske ambassadør. For mit vedkommende sætter den jo en stor streg under vigtigheden af at opruste og at gøre det klogt og at stå sammen med vores allierede.
Det her er jo endnu et billede på et Rusland, som mener, at den stærkes ret er den naturliglov, der skal gælde fremadrettet.
Vi taler om et land, der har invaderet en fredelig nabo. De har invaderet Ukraine – uden grund, uden provokation, fordi de mener, at den stærkeste har ret.
Nu vil de så til at have deres vurdering af, hvordan vi skal indrette vores forsvar.
Og jeg kan sige russerne – ja, de kommer til at være afgørende for, hvordan vi indretter vores forsvar, men ikke på den måde.

TV 2: Og et sidste spørgsmål til sundhedsministeren.
Hvad er succeskriteriet for den her akutplan, altså hvor mange danske patienter skal hjælpes. Hvad er det for behandlinger, hvor man skal nedbringe ventetiden, udredningstiden. Hvad er succeskriteriet egentlig?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Succeskriteriet er, at vi får nedbragt de alt for lange ventetider, som i øjeblikket alt for mange patienter oplever, når man står i kø til operation, til behandling, på vores sygehuse.
Og det er derfor, vi gør noget ekstraordinært nu på den korte bane med en akutplan, som handler om at sætte fuld kraft på i forhold til at tage en lang række initiativer på de offentlige sygehuse, men også at bruge den private kapacitet på de private sygehuse, hvor vi kan. Og hvor vi så forventer til gengæld den anden vej, at vi også kan få lavere takster, når vi eksempelvis er åbne over for at sige – nogle af de områder, hvor de private i dag ikke spiller en rolle på mere specialiserede behandlinger, men hvor der jo bl.a. har været eksempler fremme om patienter, der skulle vente i 13 år på at kunne komme til på et sygehus i det offentlige. Det kan vi jo ikke acceptere, og det kan vi jo ikke leve med.
Så det bliver en noget for noget-aftale, og hvor succeskriteriet, man skal måle og veje det her på i sidste ende, det handler om, at patienterne skal have hurtige behandling.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi videre – Ekstra Bladet!

Ekstra Bladet: Ja tak!
Lad os tage en håndsoprækning: Hvem af jer synes, at det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke til at række hånden op, hverken i denne her sag eller i nogen som helst andre sammenhænge. Men jeg kan sige fuldstændigt uden at ryste på hånden, at vi mener det her, det er det rigtige at gøre.
Og vi er gået til valg på nogle forskellige ting. Jeg tror sådan set, alle tre partier har gjort gældende i den valgkamp, der er overstået, at der ville være behov for at træffe beslutninger også fremadrettet.
Og da vi sidder og forhandler regeringsgrundlaget, der bliver vi enige om 1) at forhøje ambitionerne på vores velfærdssamfunds vegne, bl.a. på uddannelse og på sundhed, som vi allerede har redegjort for, men også at forhøje vores ambitioner, når det gælder dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Og så er der jo grundlæggende tre veje at gå – enten så kan man begynde at spare på noget andet – sige, så må de ældre betale regningen, eller så må vi have en endnu dårligere folkeskole eller noget tredje – sende regningen videre til næste generation, eller også så må man gøre det, vi har besluttet os for i den her regering, så træffer vi de beslutninger, der skal til for også at fremtidssikre Danmark. Og det kræver i den meget ekstraordinære situation, vi er i – kombineret med nogle strukturelle udfordringer, at vi som danskere skal arbejde noget mere.
Og der vil komme andre eksempler i denne her valgperiode, hvor vi ikke præcist har kunne redegøre for, hvordan vi vil håndtere en situation – det her det er givet kun den første.

Ekstra Bladet: Ja.
Synes du, Mette Frederiksen, nu du har ordet, at det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag. Er det er problem?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er det ikke.

Ekstra Bladet: Det er ikke et problem?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er det ikke. Altså, man skal selvfølgelig bestræbe sig på at komme så langt omkring, som det kan lade sig gøre i en valgkamp. Men en demokratisk valgt regering har ansvar for at drive landet fremad og lægge sine beslutninger åbent frem, men også – og det kommer I til at se flere gange i den her valgperiode – stå på mål, også for de mere upopulære beslutninger.
Jeg synes, det ville være et større problem, hvis vi sad på Marienborg og sagde: Okay, vi vil mere på forsvar. Vi vil mere på klima. Vi vil mere på velfærd. Men vi sender regningen videre enten til vores børn eller til næste generation af politikere.
Så nej, det synes …

Ekstra Bladet: … ville du have foreslået … du ville jo ikke have det valg. Nu kom det så, og du ønskede det ikke, men så måtte du tage det.
Hvis du havde fortsat alene, havde du så foreslået at afskaffe en helligdag nu her, hvor du kom med det i december eller januar, eller hvornår du sagde det første gang til os andre.
Ville du have gjort det, hvis du bare havde fortsat?

Statsminister Mette Fredeiksen: Det bliver jo kontrafakatisk historie ...

Ekstra Bladet: ... nej, det tror jeg ikke, det gør.

Statsminister Mette Frederiksen: Det gør det i allerhøjeste grad …

Ekstra Bladet: … havde du sådan en plan?

Statsminister Frederiksen: … det, vi kan redegøre for i dag, det er jo, hvad det er den her regering ønsker. Og vi har … altså jeg må sige, jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark, fordi hver eneste gang, jeg åbner mine egne nyheder, og mon ikke de fleste danskere har det på samme måde, så er det jo, og det er jo jer, der formidler det, så er det jo hver eneste dag om nogle udfordringer i vores samfund. Altså, så er det familier, hvor der er et barn, der har et handicap, som ikke oplever, at velfærdssamfundet rigtig løfter opgaven, som vi skal.
Så er det ventelisterne på sundhedsområdet. Så er det en folkeskole, hvor vi endnu ikke har evnet at lære alle børnene at læse og skrive og regne.
Så hver dag er jo fyldt med udfordringer og problemer.
Men vi kan ikke løse de opgaver, vi står over for, hvis ikke vi også er villige til at prioritere anderledes – skabe reformerne, som det allerede er blevet sagt. Og i vores øjne også arbejde noget mere.
Så går vi videre!

Sebastian, Aktuelt: Tak!
Det er nok også til dig statsminister.
Inden valget der fremlagde I det her ”Danmark kan mere III”-reformudspil, hvor der også var en halvering af nogle kandidatuddannelser. Og der var regnestykket, at der ville være et provenu på 2 milliarder, hvoraf 1milliard skulle blive i universiteterne, og den anden milliard skulle gå til professionshøjskolerne og folkeskole og erhvervsuddannelserne.
Jeg vil bare høre, om det regnestykke også gælder med det, I ligesom lægger frem nu – på universiteterne?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer snart med et udspil omkring universitetsuddannelserne, som selvfølgelig ligger i forlængelse af det, der står i regeringsgrundlaget.
Og det, der er vores grundlæggende ønske, det er at forny universitetsuddannelserne, så de i virkeligheden både tager højde for de unge, der i dag går på universitetet, men også på de forandringer, der er på vores arbejdsmarked.
Universitetsuddannelserne var for nogle få år tilbage en uddannelse for nogle meget få i vores samfund. I dag er det blevet en af hovedvejen igennem vores uddannelsessystem.
Men indretningen af dem har ikke rigtig fulgt med tiden.
Og det er vores klare overbevisning, at vi har behov for at sætte mere fokus på kvalitet og på indhold – 1 og 2 – muligheden for, at vores unge kan uddanne sig, blive dygtige, komme ud på arbejdsmarkedet, få nogle erfaringer. Men i højere grad, end i dag, vende tilbage undervejs i et langt arbejdsliv og dygtiggøre sig.
Det er det, vi ønsker at gøre med universitetsreformen, vi kommer ikke til at kunne sige meget mere om det for nærværende, fordi vi sidder stadigvæk og arbejder på det konkrete indhold. Og når vi er klar til at svare, også på de konkrete spørgsmål, så kommer vi til at lægge vores forslag frem.

Sebastian, Aktuelt: Men kan du så måske svare på, om det der kryds stadig gælder med, at noget af provenuet skal føres over til erhvervsskoler og folkeskoler og professionshøjskoler?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer til at præsentere det samlede forslag. Og vi sidder stadigvæk og arbejder på det, som jeg sagde det før, men det er klart, det er en vigtig præmis at få slået fast allerede nu, at den her regering ønsker at investere mere i uddannelse og i skole og i undervisning og i dannelse – end det vi gør p.t. som samfund.
Martin Kaae!

Martin Kaae: Vil du love statsminister, at I ikke fjerner flere fridage fra danskerne?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at vi har ikke nogen planer, hverken aktuelt eller langsigtet, om at afskaffe flere helligdage.
Vi har kigget ind i, hvad er det for nogle greb, vi har, for strukturelt at styrke vores samfund. Og der kigger vi mange forskellige steder hen, men det starter og slutter ved beskæftigelsen. Man kan kun drive et skattefinansieret moderne velfærdssamfund, hvis danskerne er i arbejde, og sådan har vi tænkt det i vores land nu i øvrigt igennem et par generationer.
Vi har behov for at udvide arbejdsstyrken – altså invitere endnu flere inden for i arbejdsfællesskabet, og os, der er her, skal bidrage med noget mere, så vi kan fremtidssikre vores velfærdssamfund. Men nej, vi kommer ikke til at afskaffe yderligere helligdage.

Martin Kaae: Okay. Og så vil jeg godt lige stille et spørgsmål til … 3F’s formand var ude tidligere på ugen og tale om, at der er risiko for en storkonflikt. Og han … jeg kan simpelthen ikke læse citatet på grund af den her mikrofon … tak.
Han sagde, der er risiko for …

Statsminister Mette Frederiksen: … er det et trick …

Martin Kaae: … at lønmodtagerne vil stemme imod overenskomsterne på grund af det her overgreb fra Lars, Jakob og Mette – og det er jer tre, han har i tankerne.
Er du enig i, at der nu er en forøget risiko for en storkonflikt og i, at regeringen i så fald bærer ansvaret for det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det er vigtigt at sige, vi er ikke part i overenskomstforhandlingerne. Jeg har, og vi har stor tiltro til, at arbejdsmarkedets parter får forhandlet en god aftale på plads, som der er tradition for i Danmark.
Og der bliver sagt meget i diskussionen omkring store bededag. Jeg synes, det er vigtigt, at alle prøver lige at træde et skridt tilbage og se på, hvad er det – både der omgiver vores land i dag, men hvad er det også for nogle mere langsigtede løsninger, vi har behov for. Derfor er jeg meget enig i det, Lars også sagde indledningsvis – altså vi har selv en fornemmelse af, nu har vi været sammen her over de seneste 2 dage i regeringen, at vi kunne sådan set godt humpe lidt videre, også i denne her valgperiode og arbejde sådan lidt under devisen, bare det så holder vores tid ud agtigt. Det er bare ikke det, vi vil, og det er ikke derfor, vi er her, hverken som politikere, men heller ikke som regering.
Og i vores øjne er det at afskaffe en helligdag, bede alle kollektivt, og i øvrigt solidarisk, om at løfte mere for, at vi kan passe bedre på os selv og vores allierede, men sammen med de andre tiltag, vi sætter i gang, faktisk lave den – altså påbegynde en reel langtidssikring af det her velfærdssamfund.
Så vi står ved det her forslag, men det er jo vigtigt at sige, det er ikke et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Og vi har tiltro til, at den forhandling foregår som overenskomstforhandlinger normalvis foregår.
Første herovre!

Spørger: Tak!
Et spørgsmål om velfærd.
Socialministeren var i mandags ude og love i TV 2 – de personer med handicap, de ville få en bedre hjælp, og de ville få en hurtigere hjælp og ikke så rigid sagsbehandling i kommunerne.
To dage efter bekræftede indenrigsministeren mindre overraskende, at den aftale, regeringen har med kommunerne om, at de skal prioritere hårdere på handicapområdet for ligesom kunne finansiere den opdrift, der er på området.
Hvad skal folk tro her?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det her er faktisk et godt eksempel på, at vi stor over for nogle mere grundlæggende udfordringer, fordi udgifterne på det højt specialiserede område nærmest eksploderer i de her år. Og derfor har vi behov for, kan man sige, både en sådan mere grundlæggende diskussion om, hvorfor går det, som det går. Hvad er det, der sker i vores samfund. Hvordan bruger vi ressourcerne rigtigt.
Og ja, selvfølgelig har vi også behov for økonomisk styring på det område, så det … altså, vi skal jo vide, hvad det er, vi betaler til og for – for også at sikre, at de borgere, der er berørt heraf, får det tilbud, som de er berettigede til, og som de har behov for, for at kunne leve deres liv.
Men det er vores indtryk, at vi i dag bruger ret meget tid på sagsbehandling og på administration af nogle udgifter på et område, og der kunne vi selvfølgelig godt tænke os som regering, at de penge i højere grad blev brugt på borgerne. Og jeg tror, det er det, socialministeren også har forsøgt at beskrive.

Spørger: Men hvad skal folk tro på – at kommunerne skal prioritere hårdere, som I har aftalt med dem – eller de skal gøre det mere gelinde, var det udtryk, hun brugte, altså at man ikke skal gå så meget op i at prioritere så hårdt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen folk skal jo tro på, at vi har en ambition om at gøre tingene mere gelinde. Altså, vi har jo en ambition om at sætte borgeren i centrum, hvad end det er en borger med et handicap eller en borger med en sygdom eller forældre med børn med indlæringsvanskeligheder. Men vi er også nødt til at få noget ærlighed ind i diskussionen, og det var også det, der lå i svaret før omkring store bededag, fordi jeg er ikke sikker på, at den fulde alvor står klart for os alle sammen. Altså, når vi vil løfte forsvarsbudgetterne, så kommer nogle mennesker og siger, men I kan bare tage af råderummet, altså der er jo et lille råderum. Og det kunne vi også, men så ville vi fx ikke kunne adressere den problemstilling, du rejser der. Vores udfordring er, at vi bruger de penge vi har, og det er rigtig, rigtig mange, og så sidder vi alle sammen alligevel tilbage med en følelse af, at det ikke er alle steder, hvor det er helt godt nok. Det er ikke helt godt nok. Det står og blinker helt skarpt på sygehusområder, fordi vi faktisk i en periode havde vænt os af med, at der var ventelister, og der var relativ hurtig behandling. Nu har vi fået ventelister igen. Men det gælder jo hele vejen rundt, og det er jo derfor, denne her regering har en ambition om, med god tid og efter ordentlig overvejelse, men alligevel med noget fremdrift, at reformere vores samfund. Det er jo derfor, vi skal i gang med hele uddannelsesområdet. Det skal følges op på hele børne-/ungeområdet. Altså, vores folkeskole, hvor det er jo forstemmende, at vi stadigvæk har rigtig mange, der forlader vores folkeskole uden at have faglige færdigheder til at kunne komme videre. Og det har vi jo alle sammen været enige om. Altså, år efter år efter år efter år – vi har bare ikke leveret på det.
Vi skal i gang, og denne her regering har en ambition om det.
Når vi ønsker at frisætte den offentlige sektor, som et signaturprojekt for denne her regering, men det gør man jo ikke hen over en nat, så er det jo bl.a. for at lave en offentlig sektor, hvor der er mere faglig frihed, hvor der er mindre bureaukrati, hvor der er mere tillid, hvor man i højere grad har øje for den enkelte borgers behov. Og jeg er med på, at det er et lidt floffet svar her ikke, men vi er jo nødt til at være ærlige omkring det.
Og det er jo også egentlig en replik til det med store bededag. Altså, jeg førte i hvert fald selv valgkamp på, at Danmark har brug for en regering hen over midten med et flertal for at få både tid og mod til at træffe nogen af de her lidt svære beslutninger. Og det er jo det, vi skal i dialog – både med borgere og med ansatte i den offentlige sektor med alle mulige andre om, så vi har da socialministerens ambition, og så har vi så i øvrigt indenrigsministerens aftaler med kommunerne aktuelt ikke.

Statsminister Mette Frederiksen: Klarskov! ….?

Bolette Elsøe, Jyllands-Posten: Er det okay, jeg tager den først?

Statsminister Mette Frederiksen: … nej, det er fint …

Bolette Elsøe, Jyllands-Posten: Okay, jeg har to spørgsmål til sundhedsministeren.
Det første er i forhold til specialisering i det private.
Hvad er det for nogle specialiseringer, der kan rykke derhen?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: det, vi beder både de offentlige sygehuse og de private sygehuse om nu, det er at melde ind, hvor man sådan set har nogle særlige problemer i det offentlige med lange, lange ventetiden. Der har i pressen været fremme eksempler med patienter også helt unge patienter, der bliver bedt om at vente 13 år på at kunne komme til.
Og omvendt, så har vi nogle private hospitaler, der siger – de har faktisk både ekspertisen, men også kapaciteten til at kunne levere nogle behandlinger på en række specialiserede områder.
Og i stedet på at vente tre år på, at vi får den næste specialeplan i Danmark, der siger vi så, vi laver sådan et fast track for, at man kan melde ind, hvor der er ledig kapacitet, og hvor der er særlige problemer i det offentlige – selvfølgelig med henblik på, der må ikke ske udhuling af kapaciteten i det offentlige regi. Det skal ske under beskyttelse af, at øvelse gør mester og andet, hvor der er hele årsagen til, hvorfor vi samler de specialiserede behandlinger.
Men der er områder, hvor vi tror, at de private godt kan få lov at bidrage på nogle områder i en periode for at afhjælpe ventelisterne. Og hvor vi så bare tillader os den anden vej at sige tilbage, så er det en noget for noget-aftale, og derfor forventer vi også at se lavere takster fra de private sygehuse.

Bolette Elsøe, Jyllands-Posten: Kan du sige noget om, hvad er det for nogle specifikke behandlinger eller områder?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Jeg tror, jeg vil lade de private sygehuse og lade regionerne melde ind, hver især, inden jeg skal stille mig til dommer overfor, hvor det er, de gerne vil byde ind. Og det vil der komme en kort proces for, når vi forhåbentlig her inden længe også har indgået en aftale.

Statsminister Mette Frederiksen: Og Klarskov!

Klarskov: Ja tak!
Tyrkiets præsident har i denne uge sagt, at efter hans opfattelse, så er Finland velkommen i NATO – det er Sverige ikke.
Hvor står Danmark i det spørgsmål?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Vi står der, hvor vi glæder os til, at både Finland og Sverige skal i NATO, og det er det, der giver mening, at de to lande sammen indtræder i NATO.
Det sikrer, at NATO dækker hele Østersøen rundt, og det er i øvrigt også det, der blev aftalt sidste år på NATO-topmødet med Tyrkiet, hvor der så i øvrigt også trilateralt, altså mellem Tyrkiet og Finland og Sverige, blev opnået en forståelse for, hvad der i øvrigt så mere skulle til, og det har både Finland og Sverige leveret på.
Og derfor skal Finland og Sverige i NATO, sådan som det er aftalt.

Klarskov: I den debat er også idéer om ugentlige Koran-afbrændinger i protest mod Tyrkiets præsident. Hvor står den danske regering i det spørgsmål? Er det hensigtsmæssigt?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er ikke hensigtsmæssigt på nogen måder at trampe på andre menneskers religion eller overbevisning eller at krænke andre mennesker – det er ikke hensigtsmæssigt, uanset hvad formål det tjener. Og det er jo også derfor, at vi har taget skarpt afstand fra nogle af de handlinger, vi har set og i øvrigt gjort det meget, meget tydeligt, at det jo på ingen måder repræsenterer hverken Danmark eller danskerne, som de er flest. Det står lysende klart.
Det gør det også for Tyrkiet, altså sådan som vi har kommunikeret det.
Og så kan vi ikke rigtigt gå længere ind i det der. Der er også et valg i Tyrkiet her i foråret. Vi kan bare stå på, hvad der er aftalt, og hvad der skal leveres. Og vores ambition er jo, at de her ratifikationer er på plads inden, der er NATO-topmøde i Vilnius.

Klarskov: Hvis jeg må stille et opfølgende … altså, det var bare … du Mette … altså, du nævnte en national energistab, som skulle håndtere snubletråde.
Hvad handler det om?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi har jo både nogen meget ambitiøse gældende klimamål, lavet i brede aftaler med en række af folketingets partier under en tidligere regering. Så er der kommet en ny regering til. Vi hæver barren – endnu mere ambitiøse klimamål – både i forhold til neutralitet, og hvornår vi skal opnå 70 %-målsætningen – og vejen derhen. Så vi er godt i gang, og arbejder selvfølgelig efter målene. Det, vi samtidig er enige med hinanden om, det er, at nu skal der fuld fokus på implementering. Vi skal i mål med vores 2030-mål på de 70. Vi skal i mål i 25 med vores 25 mål der. Og som jeg tror både borgere og virksomheder og andre oplever, så er der stadigvæk nogle snubletråde. Det er der jo konkret i forhold til energiforsyningen ude i vores private hjem – ikke mindst udrulningen af fjernvarme.
Der er en række virksomheder og borgere, som gerne vil bidrage til den grønne omstilling, hvad angår vedvarende energi, som oplever, der er meget, meget lange sagsbehandlingstider.
Vi har lavet en fantastisk god aftale med en række andre europæiske lande om – altså både Nordsø og Østersø i forhold til meget mere vedvarende energi på havvind. Og hvor der også er altså meget, meget langstrakte forløb fra, at nogen får den gode idé og så til, at der faktisk er en vindmølle, og der er en ren energiform til danskerne og til resten af Europa.

Og alt det der, det bliver vi simpelthen nødt til at få forkortet. Og vi bliver også nødt til – altså både i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, vi skal være uafhængige af Putins olie og gas. Men vi bliver også nødt til at se ind i et nyt vilkår – nemlig, at amerikanerne har markant lavere energiudgifter på grund af markant lavere energipriser, fx til deres industri. Og derfor har vi … altså nu har vi fået endnu et godt argument for at sætte turbo på den grønne omstilling – både i Danmark og i Europa, og det kræver i vores øjne, at der kommer meget, meget – et meget klart fokus på implementering, det er det den nye klimaminister har som sin primære opgave. Men altså også, at vi fx får forkortet behandlings- … altså sagsbehandlingstider markant ned i forholdt til i dag. Så det er noget af de opgaver, der kommer til at ligge i denne her … NEXT, som etableres lige om lidt.
Og det var det, vi nåede i dag.

Tak skal I have!