Pressemøde den 3. november 2009

Det talte ord gælder

Se og lyt til pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Ja, velkommen til pressemødet her i forlængelse af dagens ministermøde.

Må jeg ikke starte lidt uden for vores egne grænser – nemlig i Prag i Tjekkiet, hvor den tjekkiske forfatningsdomstol her til formiddag har afgjort, at der ikke vil være forfatningsretlige problemer forbundet med, at Václav Klaus skriver under og endelig ratificerer Lissabontraktaten.

Det er uhyre positivt, for hvis man ser det i sammenhæng med den politiske beslutning, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde torsdag-fredag, hvor der jo var opbakning i kredsen af regeringsledere til, at Tjekkiet kan få den samme præcisering i forhold til charteret for grundlæggende rettigheder, som også Polen og UK har, så er vejen altså nu banet for, at den tjekkiske præsident kan skrive under på Lissabontraktaten – forhåbentlig uden ophold, og det betyder så, at Lissabontraktaten er endelig ratificeret og kan træde i kraft. Det vil være positivt, fordi det vil markere et punktum på en alt for lang årrække, hvor den europæiske diskussion har handlet om traktater. Det er meget glædeligt, at den politiske drøftelse på Det Europæiske Råd så kort tid efter altså øjensynligt kan omsættes til noget meget brugbart.

Det håber jeg også kommer til at gælde omkring en anden vigtig beslutning, der blev truffet på Det Europæiske Råd – nemlig de beslutninger der blev truffet omkring klima, hvor der jo blev givet et meget stærkt forhandlingsmandat til EU’s formandskab, som jo præcis i dag mødes i USA til EU- USA-topmøde, hvor EU jo meget klart opstillede i virkeligheden tre sådan konditionelle bud – altså tre punkter, hvor man sagde – her er Europa parat til at rykke på substansen, hvis andre rykker med. For det første på finansiering, hvor man i kredsen af regeringsledere løftede kommissionens anbefaling af, at vi styrer efter 100 mia. euro i 2020, løftede den op og gjorde den til sin og markerede en parathed til at betale sin fair andel af det, hvis andre lande går med. For det andet en meget klar markering af, at der også er brug for penge på den korte bane. Kommissionen har anslået 5-7 mia. euro om året i 10, 11 og 12. Igen altså – hvis andre går med. Og endelig jo for det tredje på selve klimasagen – reduktionerne – hvor vi jo gentog den beslutning, der er truffet tidligere om, at Europa er parat til at reducere – ikke bare med 20, men med 30 % hvis det sker som led i en international ambitiøs klimaaftale.

Tre stærke bud for Europa, som skal give de internationale klimaforhandlinger mere fart på.

Meget, meget tilfredsstillende, men det har jo ikke bragt os i mål, og derfor skal vi jo også fortsætte det meget offensive klimadiplomati, som klima- og energiministeren og jeg selv udøver for tiden. Aktuelt jo altså i Barcelona, hvor der er den sidste formelle forhandlingsrunde inden ”Pre-Coppen” i København. Selv var jeg i Rusland i går, og på lørdag er jeg inviteret til at deltage i G-20-finansministermøde i Skotland, hvor hele spørgsmålet omkring finansiering står på dagsordenen.

Og det er i hvert fald rart at kunne notere, at denne indsats her i slutfasen af forhandlingerne, hvor vi fortsat har et højt ambitionsniveau om at slutte en politisk bindende aftale, at vi her i slutfasen gør det med et stærkt europæisk rygstød.

Men når det så er sagt, så er der jo også andre udfordringer end dem, der foregår i det internationale og det europæiske rum. Også på den hjemlige front er der jo udfordringer.

Og en udfordring, der er til at få øje på, det er jo den udfordring, at vi fortsat befinder os i en krise, som udfordrer, og som specielt jo udfordrer den danske ungdom. Jeg har fra en start sagt, at vi skal være meget, meget agtpågivende i forhold til særligt de unges situation. Det er altid ulykkeligt at blive arbejdsløs – én arbejdsløs er én for mange arbejdsløse, men det er jo en særlig problemstilling, hvis unge bliver ramt af arbejdsløshed, for det risikerer i virkeligheden at gøre dem handicappede, hvis det første fodfæste, man forsøger på på arbejdsmarkedet, det smutter under én. Derfor så skal vi bruge den chance, krisen jo også skaber, til at sætte yderligere fokus på uddannelse m.v.

Og det fører mig jo så til behovet for, at vi nu får sat skub i udmøntningen af globaliseringspuljen. De tre ca. tre mia. kr., der ligger på bordet, som skal anvendes i 2010, og som jo blandt andet skal bringes i spil for at sikre flere praktikpladser, sådan at de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, også kan komme i praktik, og som skal bruges til i øvrigt at løfte vores uddannelsesinstitutioner, så vi fremmer målsætningen om, at flere unge får en uddannelse.

Det er vigtigt, at vi nu får taget jerngreb omkring den udfordring, og at vi uden unødigt ophold får truffet beslutninger om udmøntningen af de tre mia. kroner.

Det har jo været sat på pause. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har stået sådan lidt på sidelinjen og tænkt – hvad er det dog egentlig, der sker her, fordi egentlig så skulle vi være sammen om den positive udfordring at bruge tre mia. kr., og i stedet handler det hele om en lille sten i skoen. Og derfor skal min stærke appel jo være, at vi nu kommer i gang. Vi skuffer simpelthen hele befolkningen, hvis ikke vi hurtigt og uden unødige ophold får udmøntet de penge. Og derfor agter regeringen her i eftermiddag at genoptage forhandlingerne omkring udmøntningen af globaliseringspuljen med de partier, der ønsker at deltage på den præmis, som jeg har gjort meget klart i det brev, jeg blev udfordret på at skrive til lederen af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, hvor jeg har gentaget dét, der også har været sagt ved indledningen af de politiske forhandlinger – nemlig at regeringen er klar til at pille vores forslag om en omlægning af ungeydelsen ud af globaliseringsforhandlingerne og håndtere det i et andet regi – i en anden aftalekreds. Hvis man er indforstået med dét, og det er jo bibragt en eller anden opfattelse af, at det er man rimeligvis – jamen så er der basis for, at forhandlingerne kan starte. Under alle omstændigheder, så genoptages forhandlingerne her i eftermiddag hos finansministeren – og dem, der møder op til de forhandlinger, det vil være partier, der anerkender det præmis, jeg her har skitseret.

Jeg synes, det er vigtigt – også af hensyn til respekten for institutionen her, at den pause, der har været i forhandlingerne, nu bringes til ophør, og at vi politisk begynder at koncentrere os om det væsentlige – nemlig at få udmøntet de her penge på en offensiv måde, der fremtidssikrer det danske samfund, og som midt i krisen her også giver en håndsrækning til de unge, der ellers risikerer at stå uden praktikplads.

Lad det være mine ord til en indledning – og så Anja.

Spørger: Betragter du dermed den aftale af det forlig, der blev brudt i sidste uge som fuldstændigt klinket med det svar... i de reaktioner, du har fået fra S og R?

Statsministeren: Det er meget vigtigt for mig at understrege, at regeringen jo vedstår alle sine aftaler. Vi har indgået en velfærdsaftale, som jeg virkelig håber, alle vil stå ved. Fordi det er jo altså en aftale, der både fremtidssikrer dansk økonomi – en aftale man kigger på med nogen misundelse rundt omkring i resten af Verden, hvor man jo også er udfordret positivt, kan man sige, af, at vi lever længere, og hvordan forholder vi os til det. Der har vi meget, meget bredt truffet en beslutning om, at tilbagetrækningsalderen vokser med levetiden. Det står der en bred kreds af partier bag, og det håber jeg jo fortsat, der gør. Fordi det både bidrager til at fremtidssikre dansk økonomi, og det bidrager altså til at skabe tryghed blandt landets kommende pensionister og efterlønsmodtagere. Så det forlig står regeringen ved.

Vi står også ved globaliseringsaftalen, som delvis udspringer fra velfærdsaftalen, selvom det meget klart fremgår af velfærdsaftalen, at de penge, der så at sige frigøres, ved at vi sætter efterlønsalderen og folkepensionsalderen op – ikke er dem, der går ned i globaliseringspuljen. Men ikke desto mindre så står vi selvfølgelig også ved globaliseringsaftalen. Den går jo i al sin enkelthed jo ud på, at de partier, der er med i den aftale, skal mødes en gang om året og bruge nogen penge på en måde, man kan blive enige om. Og det siger sig selv, at man selvfølgelig kun kan bruge penge, hvis man er enige om, at de skal bruges. Det siger også sig selv, at det jo ikke er en aftale, der gør, at regeringen ikke længere må være regering – og oppositionen ikke længere må være opposition. Altså det er jo ikke en aftale, der har slukket al politisk diskussion på Christiansborg. Senere i den her uge har Det Radikale Venstre fx et beslutningsforslag til behandling nede i folketingssalen, som går ud på, at man forbedrer ordningerne for unge på erhvervsuddannelse, der er gravide. Det er jo også et forslag, som et eller andet sted har med unges uddannelsesmuligheder at gøre. Jeg kunne jo aldrig drømme om at sige – det smager lidt af uddannelse, vi har en globaliseringspulje, og så må I ikke gå og mene sådan noget uden at spørge os først.

Så aftalen går positivt ud på at bruge nogen penge i fællesskab, og den ønsker vi at stå ved.

Men jeg bliver også nødt til at sige meget klart, at pengene skal jo også bruges. Altså vi kan jo ikke have en situation, hvor der går så meget teater i det hele, at vi ender op med, når vi rammer næste budgetår, at vi har tre mia. kr., som ikke bliver anvendt. Altså det ville jo sådan set være at svigte hele det danske samfund.

Så vi står ved alle aftaler. Og det håber jeg også, andre gør, herunder altså også den grundlæggende leveregel, at regeringen selvfølgelig må være regering – og opposition selvfølgelig må være opposition. Og hvis man kan være enige om det grundvilkår i dansk politik – jamen så kan man møde op her i eftermiddag, så tager vi den derfra.

Spørger: Hvor lang en forhandlingsfrist får S og R, hvor lang tid vil I give dem til at blive enige om ungeydelsen, og hvad der skal ske med den fremover, fordi I har den jo stadigvæk med til forhandlinger ...

Statsministeren: Ungeydelsen er ikke en del af forhandlingerne. Finansministeren har ved indledningen af de politiske forhandlinger meget klart tilkendegivet, at ungeydelsen ikke er en del af de forhandlinger. Det rokker ikke ved, at ungeydelsen stadigvæk er en del af regeringens politik, og derfor også en del af regeringens politik, som vi ønsker at søge gennemført, hvis vi kan skaffe et flertal for det. Men ungeydelsen er ikke en del af globaliseringsforhandlingerne. Så man skal ikke møde op for at diskutere den, fordi det drøftes ikke i det regi.

Spørger: Hvornår skal aftalen falde på plads?

Statsministeren: Forhandlingerne genoptages her i eftermiddag. Og det er vi simpelthen nødt til, fordi vi har altså brugt nogle kostbare dage på noget papir ... undskyld på noget brevskrivning frem og tilbage til hinanden. Og nu er tiden kommet, hvor der altså ikke længere er tid til, at vi skriver breve til hinanden. Nu må man sætte sig ned ved et mødebord, og så må man tage stilling til, hvordan får vi brugt de her tre mia. kr. på en offensiv måde. Det har regeringen nogle bud på. Vi ønsker at skabe 5.000 flere praktikpladser og bruge en mia. på det. Vi ønsker at skabe langt bedre laboratorievilkår på landets universiteter – både for at løfte indholdet af den undervisning og forskning, der finder sted, men jo også for at give et bidrag midt i en krisetid – altså ved at få noget anlægsaktivitet i gang. Så vi har en stribe forslag. Og jeg vil da tro, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre også har gjort sig nogle tanker. Og det må man nu mødes og snakke om, fordi vi skylder altså den danske befolkning, at vi tager vores arbejde alvorligt. Og til det hører jo altså, at når vi historisk har skabt en mulighed for, at vi i fællesskab kan bruge tre mia. kr. på en offensiv måde, så synes jeg, vi skulle koncentrere os om dét, og så i øvrigt respektere, at regeringen fortsat kan være regering, og oppositionen fortsat kan være opposition. Så forhandlingerne går i gang i dag med dem, der dukker op. Og præmissen, det er dén, jeg klart har skitseret i det brev, jeg har skrevet til Helle Thorning og Margrethe Vestager, og som jeg også føler, jeg har fået et pænt svar på.

Ja.

Spørger: Altså oppositionen, altså S og R, de siger jo at ... eller de betegner det brev, som du sendte til dem i går aftes som en håndsrækning, og det er også derfor, de svarer tilbage, som jeg forstår det, har de nogle argumenter, hvor de føler, at du giver dem ret i, at din finansminister har været lidt for hurtig, blandt andet med ikke at anerkende den sammenkædning mellem globaliseringsmidler og velfærdsaftale ... og så sende et brev om, at han betragtede dem som nu værende udtrådt af forliget. Har Claus Hjort Frederiksen handlet overilet?

Statsministeren: Nu har jeg ikke selv deltaget i møderne. Men altså i forhold til det referat, der er aflagt til mig, og det er jo også aflagt for andre end finansministeren, så er det gjort krystalklart ved indledningen af de reelle politiske forhandlinger engang i sidste uge, at regeringen ikke har nogen ambitioner om at søge forslaget om ungeydelsen gennemført i den her kreds. Det er gjort klart. Så er det måske ikke blevet forstået ligeså klart. Det kan jeg ikke vide, jeg har ikke selv været dér.

Det afgørende er, at jeg i det brev, jeg har sendt til de to partiledere har gentaget dét, jeg har fået refereret, at finansministeren også har sagt – nemlig, at regeringen har et forslag omkring ungeydelsen, det ønsker vi ikke gennemført som led i globaliseringsforhandlingerne, det arbejder vi med i andet regi og søger gennemført i andet regi. Det er dét, der er understreget.

Og at Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager så oplever mit brev som en håndsrækning, det kan jeg jo kun glæde mig over. Fordi igen – jeg tror, at folk, der sidder og iagttager Christiansborg i disse dage, de har lidt svært ved, det har jeg i hvert fald selv haft lidt svært ved at forstå, hvad handler det her egentlig om. Fordi det må være sådan i det samarbejdende folkestyre, at vi altså både kan løfte nogle ting i flok. Og her har vi altså tilvejebragt et råderum på tre mia. kr. næste år, som vi så kan bruge i fællesskab. Men det må også være sådan, at man i det samarbejdende folkestyre fortsat har retten til at være uenige. Og derfor må regeringen også have en ret til alt være regering – og oppositionen også have en ret til at være opposition. Og derfor kan vi jo ikke statuere en eller anden form for gensidig vetoret, hvor ingen partier, herunder altså regeringen, uafhængige af de andre må foreslå noget som helst, der har med uddannelse eller innovation eller andre af de temaer, der er berørt i globaliseringsaftalen at gøre.

Spørger: Så det vil sige, hvis oppositionen føler, at dét, der er sket her, det er sådan set er, at din finansminister sådan er blevet ... skal vi sige, der er sket nogle præciseringer, så er det en misforståelse i forhold til, hvad du har udtrykt.

Statsministeren: Jamen jeg vil gerne ud over det her – altså finansministeren har ved indledningen af de politiske forhandlinger gjort det krystalklart, at regeringens forslag om ungeydelsen ikke er en del af globaliseringsforhandlingerne. Jeg er helt med på, at der et eller andet sted i et eller andet underbilag, som folk har været nede i, optræder en eller anden budgetlinje på 20 mio. kr. – op mod de tre mia. Men finansministeren har altså gjort klart, at de 20 mio. ønsker vi ikke fremmet i de her drøftelser.

Og det må jo altså gælde også i de politiske forhandlinger, at grunden til, at vi holder møder med hinanden, det er jo, for at vi kan sige nogle ting til hinanden. Så når finansministeren klart på de møder har sagt, at det her, det er regeringens politiske position, så skal man jo ikke lade sig forvirre af, at der er en eller anden linje i et underbilag, hvor der er skrevet den her lille budgetlinje op. Det er ikke en del af forhandlingerne. Og hvis man accepterer den præmis, at det ikke er en del af forhandlingerne, men at regeringen selvfølgelig i andet regi kan køre med det forslag, ligesom oppositionen også i andet regi, jeg nævnte lige et forslag fra Det Radikale Venstre, der kommer til behandling senere i ugen, kan køre med sine forslag – jamen så er der jo basis for, at man kan mødes om den positive dagsorden og udmønte de tre mia. Det skal da være min anbefaling.

Spørger: Et lille klimaspørgsmål – hurtigt. Din klimaminister i går i Barcelona, hun ... det har i hvert fald vakt lidt opsigt, at hun sådan nærmest antydede, at når Obama havde tid til at tage til Oslo og tage imod fredsprisen, så kunne han vel også gøre sig synlig ved klimatopmødet i København.

Er du enig i den sammenligning?

Statsministeren: Jeg er enig i, at det ville være rigtig, rigtig rart, hvis den amerikanske præsident beslutter sig for at deltage i klimatopmødet i København. Fordi som jeg har sagt mange gange før, så tror jeg, og det står mig klarere og klarere, at forudsætningen for at få en tilstrækkelig ambitiøs bindende politisk aftale, det er et direkte arrangement fra stats- og regeringsledere. Og derfor er det også regeringens intention at slutte COP 15-konferencen af med et egentlig topmøde den 17.-18. december. Jeg vil inden meget længe træffe endelig beslutning om at sende indbydelser ud, og så vil der selvfølgelig også afgå en indbydelse til den amerikanske præsident. Og gør der det, så håber jeg selvfølgelig også, han benytter sig af den og kommer.

Spørger: Men hvis han tager til Oslo og ikke kommer til København, kunne det så ikke se ud som om, han nedprioriterede København, når nu han har tid til det andet.

Statsministeren: Jeg synes, det er almindelig høflighed, at når man har fået en international pris på det niveau, han har fået, at man så møder op og tager imod den. Altså alt andet ville jo være mærkeligt. Og jeg føler mig sådan set også tryg ved, at der er hos den amerikanske præsident altså et ægte engagement omkring klimasagen. Og hvis hans deltagelse er udslagsgivende for, at vi når den ambition, som han har, og som jeg har, så føler jeg mig sådan set også overbevist om, at så vil han være til stede.

Spørger: Så det er i orden, Connie Hedegaard presser ham alt, hvad hun kan.

Statsministeren: Jo, men der er jo brug for at presse alle. Altså det var også det, jeg forsøgte at sige til en start. EU har truffet nogle beslutninger, men det er jo ikke en europæisk aftale, vi søger, vi søger en international aftale. Og derfor må alle andre vigtige aktører jo også levere på dén. Dér er USA en meget, meget vigtig aktør, som selvfølgelig skal levere. Kina er en anden vigtig aktør, der skal levere. De voksende økonomier og Indien, Brasilien er vigtige aktører. Og det er jo ikke kun den amerikanske præsident, der er udfordret af at have en ambition uden endnu at have den oversat fuldt til lovgivningen derhjemme. Altså den nyvalgte japanske regering glædede os jo alle ved at gentage løfter i valgkampen om massive japanske reduktioner. Dem har vi så indtil videre fra den japanske premierminister. Altså der er jo endnu ikke vedtaget nogen lovgivning i Japan, der sikrer, at de løfter, han har afgivet, også er indfriet i japansk lovgivning. Så også han har jo en udfordring. Det kan så være, at den parlamentariske situation i Japan gør, at det er lidt lettere for ham at komme igennem med den, end i det amerikanske senat. Det skal jeg ikke kloge mig på. Men bare for at understrege, at der er mange aktører, og USA er selvfølgelig en vigtig en af dem, som skal levere fra nu af og frem til København, for at det kan lade sig gøre.

Jesper.

Spørger: Et spørgsmål til globaliseringspuljen igen. Du kalder det en sten i skoen den her diskussion, der har været i sidste uge, da det kogte op. Og fra sidelinjen der undrede du dig også over, at der måske kunne være tale om en misforståelse. Set på den baggrund, var det så fornuftigt af Claus Hjort at trække i håndbremsen og droppe forhandlingerne og fortsætte kun med Dansk Folkeparti – eller var det overilet?

Statsministeren: Når jeg bruger udtrykket ”sten i skoen”, så er det bare for at angive nogle størrelsesproportioner ikke altså, og du kan jo også sammenligne det med et halvt snørebånd op mod et stykke fuldstændig skræddersyet haute couture ikke – altså fordi det er jo proportionerne i det her.

Jeg må sige, at finansministeren har jo gjort det, jeg nu også siger, krystalklart ved det politiske møde, der har indledt de politiske forhandlinger. Det har øjensynligt ikke haft den ønskede effekt. Og i lyset af dét, så er det jo sådan set finansministerens pligt at sørge for at få denne her sag til at rykke sig ud over terrænet. Altså fordi vi er her jo sådan set for at træffe beslutninger. Altså vi er her jo ikke for at skrive breve til hinanden. Vi er her for at træffe beslutninger. Og der sidder nogle universiteter derude, som jo gerne vil have klar besked på, hvad er det bevillingsmæssige rum for dem næste år. Der går nogle unge derude på nogle erhvervsuddannelser med udsigt til, at de måske ikke kan få en praktikplads. Altså de har brug for klar besked. Og det er jo i lyset af dét, at finansministeren så har måttet oversætte det, han har følt, at der er blevet sagt ved forhandlingsbordet til dét, der så var en rimelig nedslående konklusion – nemlig, at jeg må konstatere, at der altså ikke er basis for at forhandle videre her.

Dét har så givet sig udslag i den brevveksling, der har været. Og jeg har nu altså i et brev i går gentaget, at regeringen har ingen intention om at søge vores forslag om ungeydelsen fremmet i den her kreds. Vi har selvfølgelig en ret til at søge det forslag fremmet i andet regi, ligesom oppositionen har en ret til – uafhængig af de aftaler, vi laver om at udmønte tre mia. jo også har en ret til at mene ting og sager omkring uddannelsespolitikken i øvrigt, Og hvis man med den præmis møder op i dag, jamen så er det jo fint, og så er vi videre herfra, og så ønsker jeg sådan set ikke at bruge flere kræfter på at bedømme det kunstneriske indtryk.

Spørger: Et spørgsmål omkring ... i forlængelse af Tjekkiet og Lissabontraktaten, hvordan vil du gå til spørgsmålet om de danske forbehold nu. Vil du forsøge at tage dem, der kan tages, eller vil du insistere på, at det hele skal vente til alt er klart, og det vil sige – du har jo flere gange sagt, at du ikke mener euroen kan tages lige nu – at det hele må ligesom vente, til hele pakken er klar, eller vil du tage dét, der kan nås.

Statsministeren: Jeg vil først og fremmest konsultere partierne, fordi det er en ny situation. For det første er Lissabontraktaten ... altså nu mangler han lige at skrive under i det tjekkiske palads, men vi håber og tror, men det nye, at det er på plads, og en anden ny ting er jo også, at Danmark aktuelt ikke opfylder konvergenskravene, og derfor altså ikke aktuelt kan opnå medlemskab af eurozonen. Og i lyset af dét, der har jeg indkaldt partierne til et møde den 25. november, og det er jo alle partierne – altså inklusive de to regeringspartier. Og der vil jeg i første række høre partierne til, hvordan de ser på situationen og så konkludere på det efterfølgende.

Spørger: Men hvorfor ikke bare fjerne rets- og forsvarsforbeholdet, hvis man føler, at det er lige præcis euro-forbehold, der hænger i bremsen, hvorfor så ikke tage de andre?

Statsministeren: Jo, men det er jo også en mulighed. Men altså jeg har det grundsynspunkt, og regeringen har den ambition, at vi ønsker et fuldt medlemskab af EU. Vi ønsker et opgør med alle tre forbehold – både det på forsvarsområdet, det på det retlige område og det på euroen. Og der må det høre med til diskussionen, som vi altså konkluderer, når vi har haft et møde med partierne, om man fremmer det ved at stemme en, to, tre – eller man bedst fremmer det ved at stemme af én omgang. Det tager jeg stilling til, når jeg har konsulteret partierne den 25. november.

Ja – Ekstrabladet.

Spørger: Noget lidt andet. Tror du egentlig, at Søren Gade vil blive kunne blive en god udenrigsminister?

Statsministeren: Det har jeg slet ikke spekuleret over – altså fordi at jeg har det forhold til mine ministre, at de er jo ministre, og dét, jeg kan sige omkring Søren Gade, det er, at han er en fremragende forsvarsminister. Per Stig Møller er i øvrigt en fremragende udenrigsminister, så det giver ikke rigtig nogen mening at spekulere dybere over.

Spørger: Jeg tænkte også på en anden ting i den forbindelse. Har du nogen principiel holdning til, om det i en VK-regering absolut behøver ... eller om det godt kunne være sådan, at Venstre både kunne være statsministerposten, udenrigsministerposten og finansministerposten. Er der noget principielt i vejen for det, sådan som du ser det?

Statsministeren: Altså jeg vil sige, at det ville være principielt en problemstilling, hvis vi i en VK-regering havde en situation, hvor fx De Konservative tog alle ministerposterne, eller Venstre tog alle ministerposterne. Og derfor må det jo være sådan, at der skal være en balance de to partier imellem, og det er der også, fordi Per Stig Møller, han er konservativ, så vi har en konservativ udenrigsminister.

Spørger: Jo, men ville der være noget principielt i vejen for, at Venstre havde de der tre ministerposter, sådan som du ser det?

Statsministeren: Altså med fare for nu at lyde som et ekko af andre, der har stået ved den her talestol, så er det jo sådan en stribe hypotetiske spørgsmål, du er ved at line up til mig her. Altså der er en regering, som er stærk på alle sine positioner. Da vi var sammen sidst, der brugte jeg faktisk lidt tid på at trække et par af ministrene frem, og det kan da godt være, at der også i dag er opfølgende spørgsmål om andre ministre, fordi så tager jeg gerne denne her gennemgang. Altså post for post, der er regeringen beklædt med dygtige, engagerede og dedikerede politikere, og derfor har jeg ingen planer om at lave om på det.

Spørger: Men du svarer ikke på, om ... altså mener du godt som statsminister, at Venstre kan godt have de tre ministerposter ...

Statsministeren: ... jeg synes, jeg har svaret ganske fint på dit spørgsmål.

Spørger: Skal Helle Thorning- Schmidt og Margrethe Vestager møde op til eftermiddagens forhandlinger, hvis de fortsat vil diskutere ungeydelsen.

Statsministeren: Jeg har gjort det meget klart, at forhandlingerne starter i eftermiddag, fordi vi har ikke tid til længere at have dem på hold. Og vi har ikke længere tid til at sende breve til hinanden. Og regeringen har meget klart, og jeg har meget klart i det brev, jeg har sendt, og som der også er kvitteret for, ridset præmissen op – nemlig, at ungeydelsen er ikke en del af globaliseringsforhandlingerne. Sådan er det. Og det er jo altså med den præmis, at forhandlingerne genoptages.

Ja, Niels.

Spørger: Der er en sjov artikel i Politiken i dag på side 4, hvor der står, at din pressechef, og dermed også lidt dig, fik bremset et billede af dig og realitystjernen, hvis man kan kalde ham det, Sidney Lee, efter I blev fotograferet sammen ved Michael ... eller undskyld Anders Lund Madsens talkshow.

Statsministeren: ... ja.

Spørger: ... hvorfor har I fået fjernet det billede?

Statsministeren: Jeg har godt set artiklen. Og jeg har også set billedet – et glimrende billede i øvrigt synes jeg – altså et fint, fint billede. Jeg tror, min pressechef får travlt, hvis det er sådan, at vi skulle fjerne alle billeder, hvor jeg optræder i selskab med interessante figurer, og jeg har historisk ladet mig fotografere i langt farligere situationer end sammen med Sidney Lee. Konkret omkring den der historie, så har jeg en oplevelse af, at min pressechef har fulgt op på en aftale med Danmarks Radio. På nogle bestemte konditioner har jeg deltaget i et talkshow, og så er der pludselig taget nogle billeder, så har min pressechef følt, at hun lige ville følge op på, at man holdt sig til det, der var aftalt. Det er grundlæggende hendes job, men altså det er jo, hvad man kan sige om det.

Spørger: Men hvorfor har hun lige valgt, at fjerne det her billede? Du siger, du er blevet taget i så mange billedsituationer af mere eller mindre heldig art.

Statsministeren: Jamen, hun har da skam heller ikke fjernet noget billede. Altså fordi det er jo ikke os, der har taget nogen billeder. Altså jeg har deltaget i ... altså vi kan godt bruge meget tid på det her. Altså man kunne jo også vælge at sige, at landet har måske større udfordringer end om et portræt af Sidney Lee, som ind til det billede blev taget for mig var en – det beklager jeg – og min datter har også påtalt det, men en ukendt person. Det kan man godt bruge meget tid på – altså det korte og det lange er, at min pressechef har fulgt op i forhold til Danmarks Radio, fordi der var oplevelsen af at blive taget private billeder, der er taget mange, mange, mange private billeder med mig, og det kunne blive rigtig sjovt, hvis de alle sammen begyndte at dukke op. Og så har hun fulgt op i forhold til Danmarks Radio for at spørge ind til, hvad er det for et billede, og bruger I det og sådan noget. Det, synes jeg, er helt udramatisk. Og jeg har altså ikke noget problem med, at jeg optræder på et foto sammen med denne Sidney Lee.

Spørger: Men private årsager. Altså et privat billede, hvorfor lige fjerne det. Der er også mange private billeder af dig derude. Hvorfor lige dette billede.

Statsministeren: Jamen altså nu tror jeg bare, jeg kommer til at gentage, hvad jeg har sagt. Vi har ikke fjernet nogen billeder. Min pressechef har ringet til Danmarks Radio for at spørge ind til, hvad det er for nogle billeder, der er taget, fordi vi har haft indtrykket, og hun har haft indtrykket af, at der var tale om et privat billede, og efterfølgende står det klart, det er ikke noget privat billede, det er Danmarks Radio, der fotograferer, hvad skal det bruges til. Det er, hvad der er i den sag. Altså det tror jeg ikke, vi kan koge mere suppe på.

Spørger: Så du er ikke ked af det, at du er blevet fotograferet med Sidney Lee?

Statsministeren: Jeg er slet ikke ked af det. Altså jeg vil sige, der er andre ting, der gør mig mere ked af det. Det ville gøre mig langt mere ked af det, hvis vi nu fx ikke kan få gang i de her forhandlinger i eftermiddag omkring tre mia. kr., sådan at unge, der mangler en praktikplads kan få en praktikplads, sådan så vi kan løfte kvaliteten af det danske uddannelsessystem. Det optager mig mere end realityshows ikke, fordi det er faktisk ikke sådan ét, vi deltager i, selvom man måske for en stund lige kunne tro det.

Ja.

Spørger: Gør det dig også ked af det at se valgresultatet i Afghanistan, der er nogle der siger, at demokratiet, det er aflyst efter resultatet dernede. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Det gør mig ikke ked af det, at situationen nu er afklaret. Altså der er nu skabt en klar situation i Afghanistan, hvor Karzai er genvalgt som præsident. Det er han, efter at den afghanske valgkommission i går har truffet en beslutning om – med henvisning til afghansk lovgivning, at aflyse anden valgrunde i lyset af den sikkerhedsmæssige situation og i lyset af, at der ikke er nogen modkandidat. Og rent praktisk kan man vel også sige, at når der kun er én kandidat, så er der ikke så utroligt meget at holde valg om.

Der er ingen tvivl om, at selve den proces, der har været, har jo ikke været optimal. Og målt på en vestlig alen, så har det selvfølgelig ikke været en tilfredsstillende proces. Idet man dog alligevel, synes jeg, skal glæde sig over, at den afghanske valgkommission, som jo udspringer af Afghanistan selv, jo altså har afdækket en masse uregelmæssigheder, så der har jo været – altså en mekanisme til stede i det afghanske samfund til at fange op på nogen af de alvorlige uregelmæssigheder, der har været.

Nu er bundlinjen så nået, Karzai – han er genvalgt, det er positivt i den forstand, at det afklarer situationen. Og dét, der så er brug for nu, det er jo, at det internatonale samfund stiller meget skarpe præcise krav og forventninger til Karzai om god regeringsførelse, om at række ud til Afghanistans regioner, om ... med afsæt i Kabul at gøre alt, hvad han kan for at kunne komme korruption til livs og bringe reel fremgang for det afghanske folk, fordi det er jo dét, der er brug for for at stabilisere Afghanistan. Så ingen kan være tilfreds med processen fuldt ud, men jeg synes godt, man kan være tilfreds med, at der nu er en afklaring af situationen.

Spørger: Men et af målene med at gå ind i Afghanistan, det var netop at få indført demokratiske tilstande. Kan man sige med det her så, at den mission er vel ikke rigtig lykkedes.

Statsministeren: Hovedformålet med at være i Afghanistan, det er at sikre stabilitet i den region – at sikre fred og stabilitet – af hensyn til afghanerne selv, som selvfølgelig også skal fremmes i en demokratisering, men også af hensyn til os selv og vores egen sikkerhed for, at Afghanistan ikke skal være et helle for terrorister. Jeg tror, man er meget naiv og har meget lidt forståelse for, kan man sige, Afghanistans historie, hvis man tror, at man på meget kort tid kan trylle et demokrati i vestlig forstand frem i Afghanistan. Ambitionen er at skabe fred, fravær af krig, stabilitet – med henblik på at der kommer en fremgang i Afghanistan, når vi snakker levestandardsmæssigt, når vi snakker tryghed og dermed også noget, der fremmer demokrati.

Ja, Dan.

Spørger: Har du modtaget nogen officiel henvendelse fra Barroso om, at han gerne ser Connie Hedegaard udnævnt til ny kommissær?

Statsministeren: Jamen jeg har slet ikke modtaget nogen officielle henvendelser fra Barroso, fordi den dialog, jeg har med ham, den foregår helt uofficielt.

Spørger: Men hvordan har du det med, at man tilsyneladende i øjeblikket er i gang med nede fra EU at blande sig i, hvem der skal være deres kommissær.

Statsministeren: Jeg har ikke nogen oplevelse af, at man i EU er i gang med at blande sig. Altså jeg har en meget klar oplevelse af, at det er entydigt i mine hænder at træffe en beslutning om, hvem der skal være dansk kommissær. Og til brug for det har jeg selvfølgelig en dialog med Barroso, som genvalgt kommissionsformand, fordi at jeg lader mig jo styre af forskellige ting. Jeg lader mig styre af, at vi selvfølgelig skal kunne stille en kommissær, som kan tjene Danmarks ære. Jeg lader mig styre af, at vi kan stille en kommissær, som også får noget interessant at beskæftige sig med. Og så lader jeg mig i øvrigt styre af, det vil jeg da gerne sige helt åbent, så lader jeg mig da også styre af, at regeringen også skal være regering – altså ved siden af at vælge Verdens bedste kommissær, så har jeg også et øje for, at vi skal have Danmarks ... ja, Danmarks bedste regering, det har vi pr. definition ikke – men aktuelt, fordi ... men så lader jeg mig også styre af, at vi fortsat skal have en god regering, der er klædt godt på til at kunne vinde næste folketingsvalg. Det er dét, jeg lader mig styre af. Og når jeg har truffet min beslutning, så bliver den også kommunikeret.

Ja, så tror jeg, vi tager det sidste spørgsmål.

Spørger: Bare lige i forhold til forhandlingerne i eftermiddag – hvis oppositionen fastholder, at de gerne vil tale om ungeydelser osv., osv. – fastholder I så også fortsat muligheden for at udmønte globaliseringspuljen alene med Dansk Folkeparti?

Statsministeren: Jamen jeg tror egentlig, jeg har svaret meget præcist på det. Gør det gerne én gang til. Vi er forbi det stadie, hvor vi kan tillade os at have de her forhandlinger stående på pause. Der er simpelthen noget praktik omkring færdiggørelsen af finansloven og vedtagelse af finansloven, der gør, at vi nu faktisk har meget travlt med at få udmøntet de her penge. Det skal nemlig gøres færdig, for at man kan gå ind i den sidste forhandlingsfase omkring selve finansloven, og der er nogle frister for, hvornår det skal være færdigt. Så vi har travlt. Det er ikke nogen option, at vi ikke udmønter pengene. Altså det er ikke nogen option, at det her får den konklusion, hvor vi siger, det var da bare ærgerligt, så er der altså bare tre mia. kr. – dem lader vi henstå uforbrugt på en konto. Så de her penge, de bliver udmøntet – forhandlingerne starter i eftermiddag. Og forhandlingerne starter med dem, der dukker op. Dem der kan dukke op – det er dem, vi har en aftale med. Og præmissen for det, det er den, jeg klart har skitseret – nemlig at for regeringen er ungeydelserne ikke en del af de her forhandlinger – overhovedet – vi søger det ikke fremmet, men det er i øvrigt sådan, at vi forbeholder os retten til at søge det fremmet i en anden aftalekreds, ligesom vi har fuldstændig respekt for, at oppositionen selvfølgelig også kan have nogle forslag, som vi ikke i fællesskab får fremmet via de tre mia., og så skal oppositionen selvfølgelig have friheden til også at foreslå det efterfølgende. Det er sådan, det er lagt op, og det er på de vilkår, at forhandlingerne genoptages, og så håber jeg jo, at det bliver med fuld besætning hele vejen omkring bordet.

Tak skal I have.”