Pressemøde den 3. oktober 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til. I dag har Socialdemokraterne, Radikale og SF dannet en ny regering. Og på mange måder er det den første gang – det er første gang SF er med i en regering. Det er første gang, vi har fået en minister, som kun er 26 år. Det er første gang, vi har fået en minister med anden etnisk baggrund. Og så er der jo mig, som også er den første.

Det er en historisk dag for de tre partier, som er repræsenteret i regeringen, men jeg synes også, det er en historisk dag for Danmark. Og det tror jeg også, der er rigtig mange, der kan mærke i dag.

Jeg vil godt starte med at sige tak – tak til Margrethe Vestager og Villy Søvndal. Tak for det fantastiske samarbejde vi har haft. Vi har været i tårnet i 14 dage. Og jeg må sige om tårnet, at det i tårnet blev tydeligt, hvorfor vi er tre forskellige partier. Det mærkede vi af og til. Men jeg synes også, at det har været dage, som viser, at vi er tre partier, som ønsker i fællesskab at sætte en ny retning for Danmark – og at vi ønsker at gøre det sammen.

Det har ikke været nogen nem opgave hele vejen igennem, men det har været en fantastisk udfordring, og det – at vi har lykkedes med det – viser, at vi alle tre partier er parate til at tage det ansvar, som situationen kræver.

Vi står i dag med det mest omfattende regeringsgrundlag i nyere tid – et Danmark, der står sammen. Vi er meget stolte af det regeringsgrundlag. Det vi gør, det er, at vi med dette grundlag angiver vejen ud af krisen. Og det er en vej, som skal føre Danmark tilbage på det spor, som skal gøre, at vi igen kan være stolte af Danmark – og gøre, at vi igen kan sige, at Danmark er et fantastisk land.

Vi tror fuldt og fast på, at hvis vi gør det rigtige nu, så vil Danmark også om 5, 10 og 20 år være et land med mange muligheder og et land med stærke værdier.

Den opgave, vi stod for at skulle løse, da vi skulle skrive et regeringsgrundlag, det var, at vi skulle lægge et program for Danmark – et Danmark, som står i en alvorlig og vanskelig tid. Kæmpe udfordringer. Vi har en dyb økonomisk krise. Og der er ingen tvivl om, at den manglende rettidige omhu, der har været i den økonomiske politik, har skabt en ubalance i Danmark. Det underskud, vi har på statens finanser, truer regulært med at ødelægge mulighederne for, at vi kan have en fornuftig velfærd i Danmark. Og det er den udfordring, vi står med.

Faktisk vil jeg sige, at situationen er så alvorlig, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt det Danmark, vi efterlader til næste generation, giver lige så mange muligheder, som det Danmark vi har i dag. Og derfor er det regeringens altoverskyggende mål at bringe Danmark sikkert og trygt igennem krisen.

Og sådan må det jo være, hvis man vil være en ansvarlig regering. Men vi har også valgt en ny måde at gøre tingene på. Vi er helt overbevidst om, at ingen kan gøre det alene. Vi er helt overbevidst om, at Danmark bliver stærkere, hvis vi står sammen – og gør det sammen. Vi skal være sammen om at træffe de svære beslutninger – ikke bare de tre partier, der står her, men også alle andre partier på Christiansborg. Vi skal være sammen om at løfte byrderne, og vi skal gøre det på en måde, så vi fastholder dét, der er det særlige ved Danmark.

Vi er optaget af at modernisere Danmark. Og vi har oven i købet givet Margrethe Vestager opgaven at være minister også for modernisering af Danmark. For hvis vi skal nå de mål, vi ønsker, så skal vi gennemføre en omfattende modernisering af Danmark. Vi vil gennemføre en kickstart, der skaber nye job i Danmark. Vi begynder en ny storstilet grøn omstilling af Danmark. Vi vil investere i vores børn, fordi de er vores fremtid, og det gælder både daginstitutioner og vores skoler. Vi vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, som skal sikre, at danskerne arbejder mere, som sænker skatten på arbejde, og som har en rimelig social balance. Og vi vil bede danskere om at arbejde mere, for at få os ud af krisen. Det vil vi gøre via trepartsforhandlinger, for vi tror også, at det samarbejde, vi lægger op til, ikke kun skal være her på Christiansborg, men også skal række ud af Christiansborg. Vi vil sikre en ny balance i udlændinge- og integrationspolitikken. Og vi vil i det hele taget forandre Danmark. Vi ønsker at træffe beslutninger. Vi ønsker at gøre en forskel. Og vi vil undlade at udskyde svære valg. Vi vil tage valgene.

Vi har brugt tiden i tårnet på også at diskutere, hvad er det egentlig vores værdier er. Og vores værdier er – frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance. Vi tror også på, at rettigheder og pligter skal følges ad. Vi mener ikke, at fattigdom hører hjemme i Danmark, hverken i dag eller i morgen. Og derfor vil vi også afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Og vi vil sikre, at alle får en chance for at være med.

Der er ingen tvivl om, at Danmark står over for nogle enorme udfordringer. Men som vi også siger til os selv, hvis vi ikke skulle løse dem, hvem skulle så. Vi tror også på, at de udfordringer, vi står overfor, kan give os nye muligheder. Nogle gange skal der så store udfordringer til for at finde nye veje, og dem er vi parate til at finde i fællesskab.

Jeg skal til at slutte. Og efter et par uger i tårnet, så er jeg sikker på, at både Margrethe og Villy også har noget, de gerne vil sige.

Dét, vi har dannet i dag, det er en regering med et brændende ønske om at gøre en forskel, et brændende ønske om at komme i gang med arbejdet, løse problemer og tage ansvar for Danmark.

Og hermed vil jeg overlade ordet til Margrethe Vestager.

Økonomi- og indenrigsministeren: Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, fordi vi har ... og er det jo helt bogstaveligt ... vi har kun ét regeringsgrundlag.

Statsministeren: ... ja, vi har kun ét.

Økonomi- og indenrigsministeren: ... ja, vi har kun ét. Og det er egentligt meget symbolsk, fordi vi har haft – jeg tror, man kan sige – robuste diskussioner om, hvordan ting skulle gøres, hvad der skulle være dét, der samlede, hvad det var, der var linjen. Men der er i hvert fald én ting, som er helt sikkert, det er, at det regeringsgrundlag som ligger foran os i dag, det er et regeringsgrundlag, som har vist det, som blev sagt mange, mange, mange gange op til valget – nemlig, at der er mere, der samler, end der skiller. Og det betyder også, at det her regeringsgrundlag, som er et samarbejde mellem tre partier, men det er også et regeringsgrundlag, som er én lang invitation til samarbejde med andre. Det er alle partier på Christiansborg. Jeg tror, det ville være meget svært at finde et parti på Christiansborg, som ikke synes – hov, der er også noget, som jeg kunne tænke mig at deltage i drøftelser af. Her er noget, jeg gerne vil have indflydelse på.

Og Helle har sagt ordene om den alvorlige situation, og også om de muligheder, der ligger i at prøve på at se på nogle af de ting, vi plejer at gøre – kan vi gøre det anderledes. Fordi vi kan ikke bare strø flere penge ud på problemerne. Det går de ikke væk af, og vi bliver nødt til at løse det på en anden måde.

Men det er ikke kun en invitation til samarbejde om reformerne internt i Folketinget sammen med regeringspartierne, det er også en invitation, som inddrager så mange som overhovedet muligt.

Jeg er meget stolt af, at der er en invitation til lærere, til skoleledelser, til forældre om at deltage i samarbejdet om en bedre skole. Jeg er meget stort af at invitere de frivillige organisationer – mange af de mennesker, som gør en konkret forskel for mennesker til at være med i det her samarbejde. Fordi, da jeg så på de ting, som I havde haft lejlighed til at skrive fra regeringsgrundlaget i aviserne i morges, forstå det – hvem der kan, så var der én ting, der slog mig, og det var, at man kan sige utroligt meget bagudskuende, når man kan sige én ting fremadrettet, og det er: De her ting gør en forskel for mennesker. Rigtige mennesker vil opleve en forskel. Og derfor, så glæder jeg mig rigtig meget til sammen med resten af regeringen at komme i gang med det og se at få etableret det samarbejde, der gør, at det kan blive til virkeligheden, fordi det kan det. En lang bedre balance, når det kommer til mennesker, som kommer hertil. Et andet syn på skolen, og det hele funderet på en stærk økonomi. Ikke for økonomiens egen skyld, men fordi det er en forudsætning for alt det andet, som vi gerne vil.

Og derfor, så er jeg stolt af at stå her i dag og stolt af at stå her med ét regeringsgrundlag.

Statsministeren: ... ja, jeg vil overlade ordet til udenrigsministeren – Villy Søvndal.

Udenrigsministeren: Det er for os i SF en helt særlig dag i dag. Det er første gang i SF’s historie, at vi indtræder i en regering. Det er et mål, vi har arbejdet benhårdt på i lang tid, fordi vi gerne ville kunne føre vores politiske visioner ud i livet til gavn for de mennesker, der bor og lever her i Danmark. Det har vi nået i dag. Vi har også kvitteret for forhandlingsforløbet – det har været sjovt, det har været spændende, det har taget tid, og jeg er helt enig i det udtryk Margrethe anvendte – det har også til tider været ret robust. Det tror jeg til gengæld vil vise sig at være ret betryggende, når vi når fremad – nemlig på den måde, at det betyder, at nogle af de grundlæggende diskussioner, som er forudsætningen for det fælles regeringsgrundlag, nu er taget.

Hvis vi kigger på, hvad der ændrer sig i Danmark i forhold til det Danmark, vi overtager. Og det tror jeg er den relevante målestok at se det i ... så vil jeg gøre opmærksom på, at det er formentlig et af de mest ambitiøse regeringsprogrammer vi har stået med. Det gælder kickstarten af dansk økonomi i forhold til arbejdsløsheden. Det gælder at give stadig flere børn og unge en rigtig uddannelse. Det gælder at sikre fri og lige adgang til et sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst en meget ambitiøs klima- og miljøindsats. Jeg tror, det bliver svært at finde ret mange regeringer, der har lignende ambitioner på klima- og miljøområdet.

Det er også en regering, vil jeg også understrege, der har ikke alene et ønske, men en pligt til at sikre en økonomisk balance. Vi skal skabe orden i dansk økonomi. Vi indleder med en skattereform, hvor vi samtidig sikrer den sociale balance. Vi gør en indsats mod fattigdommen ved at fjerne de lavere satser. Vi sikrer en skattereform, der sænker skatten på arbejde og sikrer, at der er en ordentlig social balance i det, vi laver.

Det er klart, som ny udenrigsminister er jeg også optaget af Danmarks, det tror jeg, vi alle sammen er, forhold til vores omverden. Danmark overtager jo formandskabet for EU her 1. januar. Det bliver en stor opgave. Vi har en særlig mulighed efter det her regeringsgrundlag for at sætte en grøn bæredygtig vækstdagsorden – ikke alene som noget vi taler om, men som det rigtig gode eksempel. Vi kan sikre en rigtig stærk europæisk stemme i de internationale klimaforhandlinger.

Så er det også spændende at tiltræde det her job i en periode, hvor verden er under en så dramatisk forandring, som tilfældet er. Det folkelige oprør i Mellemøsten og i Nordafrika har skabt tro, i mange lande om, at vi kan komme videre med demokratiske og sociale forandringer.

Vi skal også i gang med at opjustere vores hjælp til de fattige lande. Det er en særlig pligt for et land som Danmark at være med til at kæmpe mod fattigdommen.

Så bare et slut ... nu tager vi fat. Hovedretningen er tegnet i det ny regeringsprogram. Vi inviterer til et bredt samarbejde både i Folketinget, men også uden for Folketinget til gavn for Danmark.

Statsministeren: Mange tak. Så tænker jeg, at der måske er et par spørgsmål.

Lasse!

Spørger: Ja tak. Helle Thorning-Schmidt i regeringsgrundlaget, der står der ikke så mange af de slagnumre, I havde i valgkampen – altså, millionærskat, bankskat, de 12 minutter. Vi hører også efterlønsreformen vil blive gennemført. Hvordan har du det med at være socialdemokratisk statsminister i spidsen for en regering, der kommer til at føre en hovedsagelig blå økonomisk politik?

Statsministeren: Jeg tror ikke, man kan se det på den måde. Vi har masser af socialdemokratiske mærkesager med i programmet. Vi beder faktisk danskerne om at arbejde noget mere. Det bliver måske ikke helt 12 minutter, men det bliver lidt deropad. Vi har en kickstart, som vi er meget optaget af. Og dét, vi har her, det er et fælles grundlag for, hvordan Danmark kommer videre. Og det er netop det fælles. Det er ikke en blå økonomisk politisk. Det er heller ikke kun en rød økonomisk politik. Det er et fornuftigt bredt bud på, hvordan Danmark kommer igennem den økonomiske krise. Og vi er meget stolte af det – den økonomiske politik er vi meget stolte af. Vi tror, at lige præcis den økonomiske politik, vi lægger op til her, vil være den ansvarlige, men også være dén, som giver et råderum til, at vi fremover får mulighed for at have en fornuftig velfærd i Danmark. Så det her, det er en rigtig god økonomisk politik. Vi er enige om den, og det er den, vi gennemfører.

Spørger: Men hvilke sådan mærkesager – økonomiske mærkesager – fra jeres fair løsning er du rigtig glad for at have med i det her regeringsgrundlag?

Statsministeren: Der er en del ting, jeg er rigtig glad for at have med. Jeg er glad for, at vi stadig har trepartsforhandlinger. Fordi, som vi også siger, er vi optaget af, at vi skal sikre, at vi ikke kun laver politik her på Christiansborg. Vi tror alle sammen på, at vi skal brede politikken ud og inddrage lønmodtagerne, arbejdsgiverne, organisationerne, de frivillige i det samarbejde, vi skal have om den politik, vi skal føre i dansk politik. Og der synes jeg, at trepartsforhandlingerne er et rigtigt godt bud. Der er også en del andre ting, vi er meget, meget glade for, så det her er et politisk og økonomisk grundlag, som vi står 100 procent inde for. Hvis man kunne, så ville det være mere, og det er et godt fundament for, hvordan Danmark skal komme videre.

Spørger: Må jeg ikke lige spørge til sidst – men har dine vælgere og Villy Søvndals vælgere for så vidt også – har de ikke fået en hel anden økonomisk vare, hvis man kan sige det sådan, end dét, I stillede dem i udsigt?

Statsministeren: Nej, det synes jeg ikke. Vi gik til valg på en kickstart af den økonomiske politik, trepartsforhandlinger og skattestigninger. Man har ikke fået det i den helt samme udgave, men det er sådan set ... elementerne er sådan set stadig til stede.

Villy.

Udenrigsministeren: Men det er jo klart – altså, vi er tre partier. I sådan en situation, hvor vi sidder, der giver man og tager man, sådan er det jo. Jeg er helt sikker på, at Margrethe kunne nævne mange punkter, hvor hun kan genkende noget radikalt, Helle kan nævne en række punkter, hvor hun kan genkende noget socialdemokratisk, jeg kunne nævne en række punkter, hvor jeg kan genlæse ting, vi har sagt i SF, fx om vækstplan, fx om kickstart, som vi har været fælles om – fx osv. og osv. Men dét, der er afgørende, er jo ikke den diskussion. Dét, jeg tror, folk i den virkelige verden er optaget af, det er, hvordan bliver Danmark anderledes fra nu af, fordi vi får en ny regering. Danmark bliver fra nu af afgørende – jeg vil bare nævne fem områder. Danmark har en grøn ambition, vi aldrig har haft i det omfang før, det er et fælles barn af de her tre. Danmark gør op med uligheden, fjerner fattigdomsydelserne, fjerner varighedsgrænsen på syge/dagpenge. Det er et fællesbarn, det har vi alle lige ansvar for i det, vi har lavet. Det var det andet område. Danmark laver en gigantisk uddannelsessatsning, fordi vi tror på, at uddannelse er dét, der bringer Danmark videre. Og endelig – Danmark lægger op til en hel ny åbenhed over for mennesker, der bor og lever i det her land, uanset deres baggrund. Det, synes jeg, er den fjerde nyhed. Den femte nye store ting, synes jeg, er, at vi udenrigspolitisk prøver at åbne Danmark mere op i forhold til resten af verden. Alle kan huske den her sommer, tror jeg, for vores forhold til omverdenen. Jeg tror, der i den grad er brug for, at Danmark – også i forhold til omverdenen – tegner større åbenhed, end vi har set på det seneste.

Spørger: Jeg tror udgangspunktet for spørgsmålet, det var, om det var rød eller blå politik. Margrethe Vestager – øverst på side 9 i regeringsgrundlaget, der står der: Udgangspunktet for regeringen er VK- regeringens økonomiske politik i bredeste forstand. Er det rødt eller blåt?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er i hvert fald et faktum. Fordi nu har der været valg, og sådan er verden. Der er ført en økonomisk politik, som vi har haft masser af diskussioner af, og det er sådan lige som dét, man må tage ad notam og sige – o.k. det er så sådan, verden den ser ud – jeg havde nær sagt både på godt og ondt. Og så må vi se, hvad kan vi mestre. Fordi som Helle har sagt flere gange, vi står i en meget vanskelig økonomisk situation. Dér, hvor vi vil ændre prioriteringerne, der vil vi gøre det i takt med, at pengene er der. Og derfor synes jeg, det er meget solidt og også meget nøgternt at sige – jamen, vi har altså taget en pejling af landskabet, vi ved, hvor vi står i dag økonomisk, og det er dét, vi går videre med.

Spørger: Det er også blevet til fire linjer om Udkantsdanmark. Det står, at der skal også skabes vækst. Kan du sætte et par enkelte ord ekstra på det?

Statsministeren: Dét, der er det mest interessante i forhold til Udkantsdanmark, det er, at for første gang, jeg tror nogensinde, så har vi en minister, som er ansvarlig for Udkantsdanmark. Han er ansvarlig for både byer og bolig og Udkantsdanmark. Og der er ingen tvivl om, at den vækst, vi agter at skabe, også vil bibringe mere aktivitet i Udkantsdanmark. Så jo, vi har diskuteret det, vi har skrevet det ind, og vi har ikke mindst udpeget en minister, som er ansvarlig for netop det område.

Spørger: Lige en enkelt opfølgning. Der er en af dine folkevalgte fra Udkantsdanmark – topscorer Bjarne Laustsen, der i dag siger, han savner klassekamp i det her regeringsgrundlag.

Statsministeren: ... hvad savner han?

Spørger: ... klassekamp.

Statsministeren: ... o.k.

Spørger: ... han siger til mig, når I dropper millionærskatten, dropper bankskatten, men fastholder tilbagetrækningsreformen og dagpenge, så mangler der klassekamp.

Statsministeren: Vi er optaget af at løse Danmarks problemer. Det er længe siden Socialdemokraterne har talt om klassekamp sidst. Vi er stadig optaget af social balance. Det fremgår også af regeringsgrundlaget her, og det er alle tre partier. Så jeg er ikke i tvivl om, at dét, vi kan skabe her, og jeg synes sådan set, det er dét, der skal måles på – vil vi kunne skabe et Danmark, som er mere retfærdigt, som vil give borgere flere rettigheder, som vil bringe flere ud af fattigdom, og som vil skabe flere arbejdspladser. Svaret er et rungende ja. Vi skal måles på dét, vi gør fra nu af. Vi skal måles på, om det vi gør, det er bedre for helt almindelige mennesker, end dét, der er sket de sidste 10 år, og jeg er ikke i tvivl om, at dét, vi har her, danner grundlaget for det.

Gunilla!

Spørger: I bebuder et kasseeftersyn med henblik på at udarbejde en ny 2020-plan. Er det, fordi den 2020-plan, som S og SF har udarbejdet er smidt væk – den duer ikke, eller er det simpelthen et spørgsmål om at komme Margrethe Vestager i møde med henblik på at udarbejde en helt anden økonomisk plan, end dén, som I gik til valg på?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det at lave en ny 2020-plan, det er udtryk for højere ambitioner, end den daværende regering havde. Fordi hvis man vil det, vi sætter på dagsordenen, hvis man vil den grønne omstilling, hvis man vil uddannelse til alle, også at flere får en videregående uddannelse, så bliver man nødt til at gøre mere, end dét, der var Venstre og Konservatives ambition. Og derfor en ny 2020-plan. Og det er også derfor, at reformprogrammet, som bliver linet op her, hvor vi vil gerne se, hvordan kan vi trække flere ind på arbejdsmarkedet, uanset om det er fra fleksjob, om det er førtidspensionen, om det er sygefravær – alle de forskellige ting, hvordan kan vi trække flere ind, sådan at vi også kan mere. Og det er sådan set et udtryk for den ambition, at hvis man vil mere – jamen, så må man også lægge nogle planer – også frem til 2020, der er mere ambitiøse.

Spørger: Ja, du siger i forhold til VK- regeringens 2020-plan. Men hvad i forhold til S og SF’s 2020-plan. Er det nødvendigt simpelthen at gøre noget mere i forhold til den også?

Statsministeren: Det er en ny økonomisk politik, vi har her, det er en ny økonomisk politik, som er dannet ...

Spørger: ... så fair løsning duer ikke!

Statsministeren: ... fair løsning duer, hvis Socialdemokraterne og SF havde haft 90 mandater, men det har vi ikke, og derfor forhandler man om politik, og det her, det er en ny økonomisk politik for Danmark. Og det er jo dét, der sker, når man har et valg, så afholdes der et valg – vælgerne taler, og så må de partier, som har opbakning fra 90 mandater – må finde løsninger. Og det er vi faktisk ikke flove over, hvis jeg skal sige det helt ærligt, så er vi ganske stolte af det, vi har gennemført her, fordi det er nemmere at sidde ... det havde været nemmere for mig – jeg tror, jeg kunne have været hurtigere ude af Crowne Plaza, hvis jeg havde siddet der med 90 mandater til Socialdemokraterne alene, men sådan er det ikke i dansk politik. Vi forhandler. Og måske kan det også være sådan – det er sådan i hvert fald, som vi har det i dag – at det, vi skaber i fællesskab, måske er endnu bedre, end det, vi kan skabe hver for sig. Det er også derfor, det hedder ”Et Danmark, der står sammen”, fordi vi tror på, at dem man måske ikke er 100 procent enige i også kan have en god ide. Det er dét, vi vil gå ud at gøre. Det her, det er en mindretalsregering, og det betyder, at hver eneste dag, vi står op, så skal vi ud og finde et flertal. Det er – kan man sige – er det irriterende? Det kan da godt være, men det kan også være, at det skaber bedre løsninger, for vi er tvunget til at lytte til andre end os selv. Det har der ikke været så meget af de sidste 10 år, måske er det godt for Danmark, at der nu bliver mere lyttet med i Danmark.

Ja!

Spørger: I regeringsgrundlaget står der en lille smule om familiesammenføringsreglerne for børn, at de skal revideres og MetroXpress har blandt andet skrevet om en 12-årig dreng fra Thailand, Sirapat, som har fået afslag på familiesammenføring med sin herboende mor, fordi han ikke er integrérbar. Hvad er det præcist, der ligger i, at de regler skal revideres?

Udenrigsministeren: Det er, at de skal revideres – altså, det er rigtig besværligt at behandle sådanne enkeltsager, tror jeg, på et pressemøde, det tror jeg, alle har forståelse for. Men det er klart, hvis man ser børn komme i klemme i nogle udlændingeregler, så tror jeg, vi alle sammen synes – nej, det er ikke sådan, det skal være – vel. Og der har vi bare et behov for at kigge de der regler igennem, hvor børn er kommet i klemme, og det tager en ny regering fat på som én af de første ting. Det er det ene. Det andet er, at hvis man læser regeringsgrundlaget igennem, så er der inspiration rigtig mange steder fra. I kan finde, tror jeg, inspiration fra alle tre partier i det, der ligger. Og det afgørende er at prøve at få brudt det skel, der blev etableret mellem dem og os. Og tage som udgangspunkt, at vi vil komme til at leve og bo her alle sammen. Så det bliver en fremstrakt hånd til de mennesker, der bor i Danmark ud fra et ønske om, at vi arbejder sammen ud fra det værdisæt, som vi også angiver i papiret her – nemlig troen på flerhed, troen på forskellighed, troen på demokrati, troen på, at vi kan tale med hinanden. Og måske ikke mindst troen på, at fattigdom stadigvæk, efter min opfattelse, er et af de sværeste ting, der udgrænser i det her. Når man anbringer mennesker på meget lave sociale satser, så har det en konsekvens i forhold til en helt og fuldt del af det her samfund. Når der er så mange unge – specielt unge drenge – af anden etnisk baggrund, der ikke når med uddannelsesmæssigt, så er vi med til at producere nogle af de problemer, der bliver de store problemer. Og jeg er rigtig glad for, at alle tre partier har bidraget til at sikre, at vi får en helt anden og ny tilgang til det.

Statsministeren: Jesper!

Spørger: Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt – I har jo igennem årene mange gange klandret den afgåede regering for at svigte velfærdsområdet – bruge for få penge, bruge pengene på skattelettelser i stedet for. Den har vel groft sagt sådan over årene brugt 11⁄2 procentpoint – øget det offentlige forbrug med 11⁄2 procentpoint. I gik selv til valg for at øge det med 1,4. Der står ikke nogen steder i regeringsgrundlaget, hvor meget det skal øges i årene fremover. Hvor meget bliver det?

Økonomi- og indenrigsminister: Det bliver ikke ret meget, fordi den situation, vi er i, der er vi blevet nødt til at finde ud af, hvordan kan vi via reformer finansiere de ting, vi gerne vil. Og det er jo med omhu, at vi har ladet være med at stille folk i udsigt, at nu kommer der en hel masse. Fordi det gør der ikke. Der kan være en benhård prioritering af nogle ting, vi særlig gerne vil. Det synes jeg, man ser meget klart i regeringsgrundlaget – det er uddannelse, der står helt centralt som et område, hvor alle ... eller hvor en lang række af ressourcerne skal gå hen. Men vi kan ikke sige i dag, om det bliver 0,4 eller 0,8, der er i hvert fald en ting, der er helt sikker, og det er, at de penge, som man har, dem skal man bruge meget, meget omhyggeligt, fordi kun i takt med reformerne kan vi finansiere, at velfærden, den bliver anderledes og bedre, end den er i dag.

Spørger: For at skære det helt ud i pap, vil det sige, at det løft, der kommer i velfærden de kommende år, vil være mindre, end det vi har set under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren: Det vil det under alle omstændigheder. Vi har jo haft nogle voldsomme vækstprocenter, der hvor det gik godt. I stedet for at spare op til gode tider, så har man brugt pengene enten på skattelettelser eller offentligt forbrug, så vi er i meget, meget vanskelige tider. Det vi forsøger med et omfattende reformprogram, det er at bringe Danmark videre. I stedet for stilstand og nedskæringer, så forsøger vi ved at udvide arbejdsudbuddet at bringe Danmark videre og få råd til at investere i mennesker. Det er grundlaget for det, denne regering ønsker. Vi er en reformregering. Vi vil reformere masser af ting. Jeg tror ikke, I har tid til at høre alt det, vi vil lave om i det her samfund. Vi er og bliver en reformregering. Og det er mellem ... vi vil hæve skatterne og afgifterne noget, men ud over det, så må vi finansiere vores velfærdsforbedringer ved at øge arbejdsudbuddet og ved at gennemføre reformer.

Spørger: Villy kan du godt leve med, at der kommer mindre velfærdsstigning, end der gjorde under Anders Fogh Rasmussen.

Udenrigsministeren: Jamen, jeg mener bare ikke man kan gøre det op på den meget rigide måde. Altså jeg har jo kritiseret regeringen for – det tror jeg, vi alle sammen har – at man ikke får meget velstand – øget velfærd – ved at lave en overbureaukratisering af den offentlige sektor. Jeg tror, man får en stigning i udgifterne, men du får ikke velfærd. På samme måde, hvis du indsnævrer almentilbuddet – vores folkeskole, vores daginstitutioner osv. – så meget, at specialindsatsen eksploderer, så får du en voldsom stigning i den procentvise udgiftsstigning i den offentlige sektor, men du får ikke en bedre velfærd af det. Og derfor er det helt afgørende at sikre, at vi får en reform af den måde den offentlige sektor fungerer på, at vi gør op med overbureaukratiseringen, og at vi styrker almentilbuddene, så vi kan sikre fx, at flere børn kan favnes i den almindelige folkeskole og færre ryger videre til specialundervisning. Det er nøglen til det her. Det har jeg i øvrigt sagt mange gange.

Spørger: Men samlet set skal vi klare os for færre penge.

Udenrigsministeren: Ja, ja – men fx stigende militærudgifter vil også være en del af den offentlige udgiftsstigning, det er der heller ingen plan om. Man kan bare ikke opgøre det så rigidt. Man må sætte sig nogle mål for de afgørende områder, hvor vi vil have vækst. Det vil vi, som Margrethe sagde, på uddannelse. Det vil vi på sundhed. Det vil vi nogen steder ... andre få udvalgte steder i den offentlige sektor. Det er dem, vi går ud og navngiver. Til gengæld vil vi skære dér, hvor overflødigt bureaukrati, og dér, hvor stigning i specialudgiften ikke giver bedre tilbud.

Økonomi- og indenrigsministeren: Men jeg tror frem for alt, så skal man hæfte sig ved de ord, der er skrevet om stabilitet. At man ikke, når der er masser af penge også bruger masser af penge, for så når der ikke er nogen penge, så ligesom stå der og sige æv, hvad blev der af de gode tider. Men at være meget mere omhyggelig med at sige – vi kan sætte nogen ting i gang nu, vi kan skabe vækst, vi kan inddrage flere, fordi så bliver der noget at gøre med, men at det stadigvæk bliver på et niveau, som er meget beskedent, fordi kommer der gode tider igen, og det tror vi på med det her program – jamen, så skal pengene ikke bare bruges og bruges og bruges, så skal der også spares op, fordi Danmark jo stifter gæld i øjeblikket. Og det er jo også det, vi må tage helt alvorligt, det er nærmest en hverdagsbetragtning – Danmark stifter gæld i øjeblikket. Og derfor, så tror jeg, det er ordene om en stabil finanspolitik, som man skal hæfte sig meget mere ved, end procenter i det offentlige forbrug.

Statsministeren: Hvis jeg lige må tilføje en enkelt ting. Det vi står med her på regeringens første dag, der er det os magtpåliggende at sige, at vi står i meget svære tider. Og der har været andre tider i Danmark. For 7-8 år siden så tingene anderledes ud i Danmark. Der var det en helt anden økonomisk situation, vi stod i. Men vi står nu med et kæmpe underskud, massive økonomiske problemer. Job, der er faret ud af Danmark. Vi er i en meget alvorlig situation. Og hvis vi skal ud af den krise, så kommer det til at kræve noget af os alle sammen. Vi kan ikke lov guld og grønne skove, det gjorde vi faktisk heller ikke i valgkampen, det kan vi heller ikke gøre nu. Derfor bliver det småt med forbedringer, men som Villy også siger, vi forsøger at tage de rigtige prioriteringer, rydde op der, hvor der kan ryddes op. Det er den økonomiske situation, vi står i. Det er en alvorlig stund for Danmark. Vi er parate til at påtage os ansvaret, men vi er ikke parate til ikke at sige sandheden om, hvad det er for et ansvar, vi påtager os. Og det er alvorlige tider for Danmark.
Henrik.

Spørger: Ja, så til noget andet. Det fremgår af oplægget, at vi skal have denne her særlige forfatning for Folkekirken, som Grundloven taler om. Men det er jo en sag, der kan splintre folkekirken fuldstændig. Hvorfor foreslår I det?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det gør vi sådan set for at se, om man endnu engang kan indfri det løfte, som det jo er i Grundloven, men i virkeligheden for at tage diskussionen om, hvordan kan man give kirken mere frihed. Det er jo et eller andet sted en mærkelig ordning, vi har, at selvom løftet til Folkekirken om større frihed har stået i Grundloven i årti efter årti efter årti, så har man engang imellem kigget på det og måtte opgive. Og det jeg synes, det er vigtigt at tage med, det er, at det er ikke noget, som bliver mestertænkt af kirkeministeren. Det er noget, som folk, der har interesser – og der er mange forskellige interesser i Folkekirken – bliver inddraget i, hvordan vi kan gøre det her på en anderledes måde, end vi gør det i dag. Fordi den danske folkekirke har en særstilling, men måske har den også brug for at få lidt mere armslængde til ministeren og til regeringen, fordi det tror jeg på mange måder vil være en meget interessant drøftelse, og rigtig mange bliver inddraget i den.

Spørger: Hvorfor har I udnævnt en kirkeminister, der for få uger siden tænkte på at melde sig ud af Folkekirken?

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, det har han jo haft sine særdeles gode grunde til. Det var godt han mødte en oppositionskollega – Søren Pind – som sagde: Slå nu koldt vand i blodet. Fordi han gjorde det jo ikke, og han er nu, synes jeg, i den heldige situation, at han er blevet en del af regeringen, som vil fjerne netop årsagen til, at han ville melde sig ud – nemlig at fjerne forbuddet mod, at homoseksuelle kan blive viet i Folkekirken. Det er en beslutning, som jeg er meget stolt af. Jeg synes, det viser vejen for et helt andet syn på mangfoldighed og ligestilling, og derfor, så er jeg jo glad for – for det første, at han ikke fik afleveret sin udmeldelsesblanket, og for det andet, at vi også kan fjerne grundlaget for, at han ville have meldt sig ud.

Spørger: Statsminister, du har talt om, at der skulle være en ligelig kønsfordeling i din regering. Det samme har Villy. Det opnår I langt fra. Dit parti har oven i købet flirtet med ideen om, at virksomheder, som ikke havde en ligelig kønsfordeling, de skulle måske tvangsopløses og sådan noget. Det kan I ikke levere. Vestager, du er så den eneste kvinde fra Det Radikale Venstre, hvorfor har I ikke flere kvalificerede kvinder i Det Radikale Venstre?

Statsministeren: Det er rigtigt, at vi kun kommer op på knap 40 procent. Vi ville gerne have været højere, men det var altså sådan, kortene faldt den her gang. Vi er meget stolte af det hold, vi har stillet. På hver eneste ministerpost har vi stillet folk, der er kvalificerede, det tror jeg også, man vil se, når man kigger på dem. Og vi kunne simpelthen ikke lade være at udpege dem, vi har udpeget, for de er de bedste til at varetage opgaven.

Spørger: Men var det så en fejl, da du ligesom løftede ligestillingsbanneret og talte om, at det skulle have voldsomme konsekvenser, hvis virksomheder ikke kunne leve op til det?

Statsministeren: Nej, det var ikke en fejl, for det var et højt mål, vi satte os selv. Og det har også gjort, at vi er kommet så langt op, som vi er. Vi er meget stolte af den regering, vi har præsenteret Dronningen for i dag. Det er nogle fantastisk dygtige folk, og det er dét, vi er gået efter. Og vi lever sådan set op til de krav, som vi også ville stille til de børsnoterede selskaber, og vi har ikke ... vi er ikke gået til valg på, at der skulle være tvang i forhold til det.

Spørger: Er du tilfreds med den 5-1-fordeling, det må du jo være. Men kan du ikke forklare, hvorfor du ikke kan levere et bedre resultat, når nu dine to kolleger, de så gerne ville, at du kunne?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det jeg gerne vil, det er at sætte det bedste hold. Og det er jo et meget godt tegn på, at vi hjælper hinanden, fordi hvis Helle og Villy havde gjort det samme som mig, så havde det set anderledes ud. Så derfor så må jeg sige, jeg er glad for, at vi kan danne regering sammen. Jeg er kommet med dem, jeg synes, der var de bedste på de poster, som jeg skulle besætte. Jeg synes, vi har leveret super gode folk, og det gør også, at vi får en samlet regering, som ser ikke bare godt ud, men også kompetente ud.

Spørger: Betalingsringen – Helle Thorning-Schmidt – der står i programmet, at den skal høres ... den skal sendes til høring hos alle tænkelige – jeg kan ikke huske formuleringen – men den skal i hvert fald ud og høres i en meget, meget bred kreds. Hvornår kan vi regne med, at den betalingsring etableres?

Statsministeren: Der er en række ting i regeringsgrundlaget, som vi har sagt, vi vil gøre. Og det, jeg vil afholde mig fra i dag, det er at sætte datoer på, hvornår de enkelte elementer bliver lagt frem. Dét, jeg gerne vil love jer, det er, at I snart får en finanslov at se, men der er en række ting, vi har sagt, vi vil gøre, og det er jo sådan, det er i et regeringsgrundlag. Så vil man kunne se resten i lovprogrammet, så jeg vil afholde mig fra at sætte en dato på de enkelte elementer.

Spørger: Men det er ikke en syltekrukke alle de formuleringer om, at den skal meget bredt i høring?

Statsministeren: Det synes jeg bestemt ikke, det er. Vi er ... det er vi meget optaget af.

Ja.

Spørger: Tak. Helle Thorning. Du gav to løfter, da I var gået i gang med at forhandle. Du sagde, der var to ting, der blev til noget. Kan du huske, hvad det var for to ting?

Statsministeren: Det kan du sikkert!

Udenrigsministeren: En ny regering havde helt sikkert været en af dem, ikke!

Spørger: Du kan ikke huske dem?

Statsministeren: Stil dit spørgsmål.

Spørger: Men det er et spørgsmål, om du kan huske de to løfter, du gav ...

Statsministeren: ... ja, det kan jeg godt huske.

Spørger: Ja, ja. Hvad var de to løfter?

Statsministeren: Jamen, du må hellere repetere dem.

Spørger: O.k. Det ene var betalingsringen, det kan vi høre, det bliver til noget. Det andet var boligpakken. Hvorfor bliver boligpakken ikke til noget?

Statsministeren: Lige da vi startede regeringsforhandlingerne, så var det jo meget tydeligt, at Venstre ikke ønskede at være med til at sætte stemmer bag det, de selv havde lovet vælgerne. Det sagde de meget tydeligt. De sagde, hvis I har et regeringsgrundlag, hvor I på nogen måder hæver skatter og afgifter, så ville de ikke være med. Og derfor måtte jeg meget hurtigt indse, at det flertal ville være meget, meget svært at etablere, og derfor er det ikke med i den her. Det ærgrer mig, for der er jo ingen tvivl, hvis Venstre havde holdt deres løfte til vælgerne om at ville have sådan en boligpakke, så var det blevet til noget, men det ville Venstre ikke, og så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Spørger: Var det så ikke forkert af dig at love det?

Statsministeren: Vi var jo ... jeg sagde ... det var et tidligt tidspunkt, hvor vi ikke havde startet regeringsforhandlingerne. Og jeg er ... synes da det var naturligt, når Venstre var gået til valg på, at de gerne ville have en sådan boligpakke, at de havde bakket op med stemmer i Folketingssalen, men det ville de jo ikke. Og jeg kan ikke ... der er ingen, der kan argumentere imod 90 mandater. Vi var meget langt fra, når Venstre ikke ville være med. Og derfor er det ikke med.

Spørger: O.k.

Statsministeren: Ja, vi nærmer os afslutningen.

Spørger: Jeg vil gerne vende tilbage til det her kasseeftersyn, I gerne vil gennemføre. Har I en forventning om, at økonomien kan se værre ud end de ca. 85 milliarder i underskud, som tidligere statsminister Lars Løkke præsenterede?

Økonomi- og indenrigsministeren: Ja, det kan den godt. Men vi går sådan set til opgaverne helt fordomsfrit, fordi vi bliver bare nødt til at finde ud af fuldstændig nøgternt, hvad er op og ned. Og den finanslov, som vi skal lave, den tager jo udgangspunkt i den finanslov, som er fremlagt. Men det kan godt blive lidt værre end de 85 milliarder, det kan også være, det bliver lidt bedre. Men vi går helt fordomsfrit til det, og derfor, så må vi se, hvad resultatet bliver.

Spørger: Kan det betyde, at der kommer nogle nye besparelser eller et eller andet, vi ikke har hørt om endnu i regeringsgrundlaget, fordi det ser værre ud, end I havde forventet?

Økonomi- og indenrigsministeren: Altså det tror jeg bestemt ikke. Vores vurdering er, at vi kan lave en finanslov, som viser noget i den retning, der er lagt ned i regeringsgrundlaget, fordi som Villy har sagt gentagne gange: Det her, det er et regeringsgrundlag, som gør op med forudstillingen om, at hvis bare folk er fattige, så skal de nok komme ud på arbejdsmarkedet. Det er en regering, som siger: Prøv at høre her – dét, vi har brug for, det er, at vi står sammen om det her projekt. Og det håber jeg også den første finanslov, den vil afspejle. Så derfor er vi selvfølgelig ambitiøse for at kunne sige – det her, det er en klar retning. Men vi er meget nøgterne i vurderingen af dansk økonomi i øjeblikket, fordi det er en meget alvorlig situation.

Spørger: Et sidste spørgsmål til Margrethe Vestager. Du har tidligere talt for, at man også havde behov for at øge arbejdstiden for at få økonomien til at hænge sammen. Har du fuldstændig skrinlagt denne her ide om de 12 minutter ekstra, eller?

Statsministeren: ... du har da ikke læst grundlaget ...

Økonomi- og indenrigsministeren: ... nej tværtimod ...

Statsministeren: ... du har da ikke læst grundlaget ...

Økonomi- og indenrigsministeren: ... tværtimod ... er der noget, jeg er glad for, så er det, at arbejdsmarkedets parter bliver inviteret til trepartsforhandlinger. Jeg har talt og talt og talt om det i valgkampen, ligesom kollegerne her. Og jeg tror bestemt, at lige præcis arbejdsgivere og lønmodtagere kan være med til at løse opgaven. Det, synes jeg, er helt oplagt, og vi kan i hvert fald ikke gøre det uden, at arbejdsmarkedets parter hjælper med, fordi det kommer til at gøre en forskel, det er jo en meget ... i den situation, Danmark står i, at flere bliver nødt til at arbejde mere og længere i deres liv.

Spørger: Tak. Statsministeren. Sådan et regeringsgrundlag handler jo altid primært dens politik, så derfor virker det altid lidt underligt, hvis vi udenlandske korrespondenter stiller spørgsmål ...

Statsministeren: ... det plejer ikke at afholde jer ...

Spørger: ... men der er jo fokus på dig, på jer, også i Berlin, Bruxelles, i Paris i dag. Hvilket signal ønsker du til dem – til den europæiske omverden, hvilken slags aktør vil Danmark blive under din ledelse?

Statsministeren: Alle de tre partier, der står her, er utrolig glade for at få opgaven med at bringe Danmark tættere på Europa. Vi vil have en mere åben politik. Noget af det, vi blev enige om allerførst, det var, at grænseaftalen, som den tidligere regering blev enig om, den afskaffer vi. Og vi er meget stolte af, at vi gerne vil åbne ... også symbolsk med det ... vil åbne Danmark op ud mod Europa. Det er også en meget ambitiøs regering – vi har en europaminister for første gang. Det er jeg selv rigtig stolt af. Det har jeg altid gerne ... ment, at Danmark burde have, og det har vi nu. Og hvem ved, det at være i europapolitik kan jo føre til meget, så det er også en position, vi lægger meget vægt på. Vi har et formandskab, vi skal løfte, og det arbejde går vi allerede i gang med i morgen – og løfter den opgave. Så der er jo ingen tvivl om, at den her regering ønsker at have et tættere samarbejde med resten af Europa. Så har vi to ting, som regeringen, den tidligere regering, havde haft i deres regeringsprogram i mange år, men ikke gjort noget ved, og det er forbeholdsdiskussionen, hvor vi ønsker at sætte de to forbehold til en folkeafstemning i denne her mandatperiode. Så det er et meget ambitiøst europæisk program, og det er vi rigtig glade for at få lov til.

Udenrigsministeren: Ud over det bare ... at vi også laver en investerings- og handelsminister ud fra, at Danmark misser nogen chancer i øjeblikket, efter vores opfattelse, i forhold til at deltage i den fantastiske økonomiske udvikling, der foregår i Indien, Kina, Rusland, Brasilien osv. Så man kan sige – summa summarum – vi ønsker et Danmark, der i langt højere grad åbner sig mod verden rundt omkring – det tror jeg også er det tydelige signal – både i den måde regeringen er sammensat på, i den måde vi konkret afviser forslag fra den tidligere regering og i øvrigt en række af de initiativer, vi tager.

Statsministeren: ... måske skulle Margrethe lige fortælle, hvor hun skal hen i morgen ...

Økonomi- og indenrigsministeren: ... vi begynder med det samme. Der er ECOFIN møde i morgen, så jeg er med flyveren lidt over kl. 8 for at deltage i det ...

Statsministeren: ... så får du heller ikke sovet i dag ...

Økonomi- og indenrigsministeren: ... så får jeg heller ikke sovet i dag. Dels selvfølgelig for at møde kollegerne, men jo også for at tage del i den diskussion, der er. Fordi vi kan gøre meget med et regeringsgrundlag og med et samarbejde i Danmark, men vi kan ikke gøre det, uden at der sker gode ting i den europæiske økonomi. Danmark er en lille åben økonomi, også i det forhold har vi brug for andre. Og derfor, så er den økonomiske situation i Europa en helt afgørende ting, og derfor er det også en højt prioritet hos os at deltage i den. Ikke kun for at deltage i diskussionen, men jo også for at få de personlige relationer, der skal til, fordi Danmark har formandskabet om ganske få måneder.

Spørger: ... så et sidste ...

Statsministeren: ... ikke flere ... nu skal vi derned i hjørnet ... De to herrer, der sidder dernede får hver et spørgsmål, og så er det de sidste spørgsmål, vi får stillet nu.

Spørger: Det er et spørgsmål om skattereform. I skriver, at det er et mål for jer at få etableret eller få gennemført en skattereform. Hvornår skal den træde i kraft fra? Og er det en hovedprioritet i den skattereform, at færre skal betale topskat?

Statsministeren: Vi har skrevet her i papiret, at vi ønsker en skattereform, som markant sænker skatten på arbejde, og som er i social balance. Vi vil fremlægge den skattereform på et tidspunkt, og som jeg også sagde tidligere, så er der en række ting i regeringsgrundlaget, som vi siger, vi vil. Og det, vi fremlægger i dag, det er ikke et lovprogram, det er netop et regeringsgrundlag, og så vil I i den rigtige rækkefølge se, hvordan vi vil fremlægge ... hvilke ting, vi vil fremlægge og hvornår. Så det kan du desværre ikke få svar på i dag.

Nederst ved siden af!

Spørger: Jamen, jeg vil godt også spørge til det med skattereformen. I skriver nemlig, som du selv også siger, at det er en markant sænkning af skatten på arbejde. Hvad lægger du i orden markant?

Statsministeren: Det er en markant sænkning, du kan jo også se, hvad effekten skal være af det. Den skal være ganske stor. Det handler om omlægning af skatten. Man kan ikke finansiere ... den skal finansieres fuldstændig, og det er det ... det er den opgave, vi har sat os for.

Spørger: Hvis jeg spørger på en anden måde, så hvis du går på udsalg Helle, og der er en vare, der reduceret med 5 procent. Er det så et markant tilbud?

Økonomi- og indenrigsministeren: ... jeg vil sige, det kommer an på varen ...

Statsministeren: ... det var jeg lige ved at sige ...

Økonomi- og indenrigsministeren: ... og på prisen i udgangspunktet. Jeg synes, det er vigtigt også at se det her som en invitation til et samarbejde i Folketinget. Fordi vil man lave en finansieret skattereform af den størrelsesorden, så skal det være en diskussion om, hvad kan lade sig gøre, hvordan kan vi få det finansieret. Dét, der er vigtigt i dét, vi har lagt frem her, det er jo en balance mellem, hvordan vi sænker skatten på arbejde og så den sociale balance. Fordi for os er det meget afgørende i regeringsgrundlaget, at også mennesker, som kommer ind på arbejdsmarkedet oplever – hov, det kan virkelig svare sig. Når jeg træder ind på arbejdsmarkedet med den løn, jeg så måtte kunne få, der gør det faktisk en forskel. Og derfor, så skal man ikke nødvendigvis kun tænke topskat, når man tænker skattereform, så skal man sådan set tænke i skatten på arbejdet. Den er der jo altså rigtig, rigtig mange mennesker heldigvis, der betaler i Danmark. Vi synes godt, vi kunne gøre det på en anderledes måde.

Spørger: Men for lige at forstå det helt rigtigt. Hvornår får vi afklaret, hvad udtrykket markant, det dækker over?

Statsministeren: Når vi fremlægger et bud på en skattereform.

Udenrigsministeren: Men jeg synes ikke, det er så svært. Det dækker markant. Markant – det er noget, man får øje på. Men det er jo rigtig spændende, at regeringen har to målsætninger – en sænkning om markant, som betyder markant, om at sænke skatten – og et ønske om, jeg tror, det er den første regering, der har så kraftige lighedsmålsætninger om at mindske uligheden, som vi har. Og det bliver inden for det spektrum, at en skattereform skal tilrettelægges. Det bliver rigtig spændende.

Statsministeren: Jeg vil sige tusind tak, fordi I alle sammen er kommet. Det var en fornøjelse at se jer!”