Pressemøde den 30. april 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til!

Man kan ikke sige andet, end der inden for de sidste 10 dage er sket ganske meget i dansk politik. Inden for de sidste 10 dage, der har vi indgået to store aftaler, som samlet udgør en stærk vækstplan for Danmark. Med vækstplanen der sænker vi virksomhedernes omkostninger. For os er der ingen tvivl om, at det bliver godt for os alle sammen, fordi det på den måde bliver attraktivt at investere og skabe virksomhed i Danmark og dermed også skabe arbejdspladser i Danmark. Med vækstplanen der øger vi så også aktiviteten i samfundet her og nu. Vi øger de offentlige investeringer med 2 milliarder kroner næste år, og oven i så øger vi investeringer i den almene sektor. Og det er ikke kun på kort sigt, at vi øger de offentlige investeringer. Vi kommer til at øge de offentlige investeringer gradvist frem mod 2020 med 4 milliarder, og det er selvfølgelig et løft, som jo også lægger sig oven i det løft, vi har haft i 2012, hvor vi alle sammen ... og vi har talt meget om, at det er det højeste niveau for offentlige investeringer, som vi har haft i 30 år. Så det er et markant løft. Det er også en del af vækstplanen, at vi investerer 1 milliard kroner i mere voksen- og efteruddannelse. Alle ved, at uddannelse åbner muligheder for den enkelte, og at veluddannede medarbejdere også er et stærkt kort, når man skal tiltrække virksomheder udefra. Med vækstplanen har vi faktisk også sikret et flertal for at fastsætte udgiftslofterne og for, at bloktilskudsaktstykket for 2014 nu har et flertal.

Jeg vil gerne bruge lejligheden i dag til at sige tak til den store kreds af partier, som har været med til at løfte denne her opgave – som har taget ansvar for at sikre arbejdspladser, styrke virksomhederne og også skabe et stærkt fundament for den offentlige økonomi i mange år fremadrettet.

Jeg synes jo, at vækstplanen er et stærkt eksempel på, at blokpolitikken er død. Det ser måske ikke altid så strømlinet ud, og det kan også være, vi nogen gange ikke når tv-aviserne, når de udkommer, men det ændrer ikke ved, at vi er meget, meget glade for, at vi har fået et bredt flertal, og vi er helt overbevist om, at netop når det handler om rammebetingelser for virksomheder, så er det rigtig godt, at vi har de brede aftaler – det giver stabilitet og ro til virksomhederne, og det er dét Danmark har brug for netop lige nu.

Samtidig så har jeg forstået, at Venstre mener, at vækstplanen er en fin lille plan. Jeg glæder mig i al fredsommelighed til at se Venstres store plan, og det har vi jo endnu til gode.

I fredags der tog vi også med bredt flertal en stor beslutning i Folketinget. Der besluttede vi at stoppe konflikten på skoleområdet. Børnene og lærerne er derfor tilbage sammen i skolen, og jeg er helt sikker på, at det var et glædeligt gensyn, da de alle sammen mødtes i går. Det har været en vanskelig tid – det har det for børnene, forældrene, men selvfølgelig også for lærerne, som er blevet lukket ude fra deres arbejdsplads. Og tonen har i sådan en konflikt også til tider været hård, det tror jeg alle har mærket. På den måde så trækker en konflikt jo nogle fronter meget, meget hårdt op. Og jeg tror ikke, det er til at undgå, at konflikter på den måde trække fronterne hårdt op. Men det giver så også et arbejde i den kommende tid. Vi må alle sammen gøre en ekstra indsats for, at vi får det gode samarbejde om vores skole tilbage. Og jeg er ikke i tvivl om, at det kræver noget af os alle sammen at sikre, at det sker. Vi skal udvikle folkeskolen. Det er dét, regeringen ønsker. Vi skal udvikle folkeskolen, så vores børn lærer noget mere. Og vi ønsker at give vores børn en mere sammenhængende skoledag. En skoledag hvor der både er mere og bedre undervisning og også en anden slags undervisning til vores børn. Og det betyder også, at de skal lære tingene på nye måder, og at de bliver mere aktive og også i løbet af dagen får rørt sig. Alt dét, det er dét, der er indholdet i vores mere sammenhængende skoledag. Og til dét hører selvfølgelig også, at lærerne får udviklet deres kompetencer, og det er også derfor, vi har afsat 1 milliard til at opkvalificere lærere og pædagoger i skolen, fordi vi netop ønsker, at lærerne også skal opkvalificeres og undervise børnene i det, de er bedst til.

De politiske forhandlinger om vores folkeskole, de fortsætter nu med en fornyet kraft. Og det er vores mål, at vi kan få en bred politisk aftale inden Folketingets sommerferie.

Og så til nye ting. Senere i denne her uge, der fremlægger sundhedsministeren regeringens nye sundhedsudspil. Vi har fra dag 1 haft det klare mål, at alle patienter skal have den bedste behandling – uanset pengepungens størrelse. Og vi har vedtaget en udredningsgaranti, som betyder, at patienten inden for en måned skal have at vide, hvad hun fejler, så vidt det overhovedet er muligt. Vi har styrket psykiatrien i det danske sundhedsvæsen. Vi har fjernet skattefritagelsen for sundhedsforsikringer, og nu er regeringen så parat til at tage fat på en ny fase af udviklingen af vores sundhed. Det er en fase, hvor vi vil skabe et sundhedsvæsen, som hænger langt bedre sammen for patienten. Overskriften er dybest set, at patienten skal i centrum. Og en af de største udfordringer i den forbindelse det er, hvordan vi sikrer de mange patienter, som lever med en kronisk sygdom, og så selvfølgelig også de ældre medicinske patienter. For det er ofte lige præcis de patienter, som kommer i klemme i systemet. Hvis man er én af de mange patienter, som lever med KOL eller diabetes eller dårligt hjerte, så har man ofte brug for alle dele af vores sundhedsvæsen – altså sygehus, kommunal sygepleje og egen læge, og i den situation, så går det ofte galt, og det påvirker selvfølgelig den enkelte situation. Og det synlige resultat, det er, at der er for mange kroniske patienter og ældre, som ligger i en sygehusseng på en overbelagt sygehusafdeling, og det agter regeringen nu at gøre op med. Det kræver især, at vores forskellige dele af sundhed arbejder bedre sammen. Det kræver, at den kommunale sygepleje, patientens egen læge og sygehusene kommer til at arbejde bedre sammen fremover. Vi ønsker et sundhedsvæsen, der er til for patienten, og som samarbejder om patienten gennem hele forløbet – helt fra udredning til behandling og også på vejen tilbage til den hverdag, som patienterne selvfølgelig skal vende tilbage til. Vi ønsker også et sundhedsvæsen, hvor patienterne har lige adgang. Og formelt der har vi jo alle sammen lige adgang til det danske sundhedsvæsen, og sådan skal det jo selvfølgelig også være. Men vi ved også, at hvis vi kigger på forskellige befolkningsgrupper, så er der stor ulighed i forhold til danskernes sundhed. I dag får direktøren og kontanthjælpsmodtageren – de får selvfølgelig det samme tilbud og den samme hjælp. Men alligevel så ved vi, at den rigeste fjerdedel af danske mænd, de i gennemsnit lever 10 år længere end den fattigste fjerdedel af danske mænd. For 25 år siden var forskellen 5 år. I dag er den nået op 10 år, og det er jo ganske tankevækkende, at der stadig er en stor ulighed i den danske sundhed. Det er til gengæld også komplekst at gøre noget ved, men vi starter nu på en del af det. Jeg kan selvfølgelig ikke love, vi kan komme helt i hus, men vi starter nu på en del af det her.

Til sidst så vil jeg sige et par ord om en trist hændelse, som har optaget rigtig mange i løbet af de sidste par dage – også mig. Natten til søndag der blev Frihedsmuseet ved Kastellet opslugt af flammer. Takket være en ekstraordinær og en utrolig dygtig indsats fra brandfolk og museumsfolk, så lykkedes det heldigvis at redde samlingen og sikre den for eftertiden. Det er vi mange, der er meget taknemlige for, og jeg vil gerne sige tak til alle dem, der var involveret i det arbejde. Frihedskampen det er en meget vigtig del af vores historie – og frihedskæmperne de står jo stadig som et fyrtårn af offervilje for Danmark i en vanskelig tid. Og det er klart, at vi skal værne om deres minde. Det er også klart, at ingen af os endnu kender det præcise omfang af skaderne på bygningen. Men uanset hvad, så ønsker regeringen at sikre, at også vores børn og også deres børn for den sags skyld, de får mulighed for at lære frihedskampen at kende på Frihedsmuseet, og derfor vil vi også sikre, at der sker en genopbygning. Danmark har simpelthen brug for et Frihedsmuseum – også i fremtiden.

Det var, hvad jeg ville sige her til start. Så er det tid til jeres spørgsmål! Og jeg synes, vi skal lade Bent Stuckert tale. Det er en helt særlig dag for Bent Stuckert i dag!

Spørger: Vi har lige fået tal på arbejdsløsheden. Det viser, at ledigheden fra februar til marts faldt med 2.300 til 154.900. Tør du tage det som et tegn på, at nu vender det? Du omtalte jo lige regeringens vækstplan – det Venstre kalder en fin lille plan. Vender det nu, eller har vi noget til gode?

Statsministeren: Vi har jo hele tiden håbet på, at vendingen i væksten ville komme her i 13, og vi har stadig håb om, at 2013 bliver det år, hvor vi får en beskeden, men dog en positiv vækst i Danmark. Og det skulle også meget gerne sætte sig i vores beskæftigelse og vores ledighed. Så jeg tør ikke udtale mig om de tal, der er kommet nu, om hvorvidt det er en vending eller ej. Men det er da i hvert fald bedre, end hvis det var gået den modsatte vej.

Spørger: Når du henviser til regeringens resultater – I fik bremset folkeskolekonflikten, I fik den sidste del af vækstplanen på plads. I får nok inden Folketingets sommerferie en skolereform på plads. Forstår du så den måde, vælgerne reagerer på? I går havde Danmarks Radio en opinionsmåling, der viser, socialdemokraterne står til 29 mandater, Dansk Folkeparti til 28 mandater, jeres støtteparti Enhedslisten til 26 mandater.

Statsministeren: Vælgerne har jo altid ret, og det synes jeg ikke, man skal gå ind i en diskussion om. Vi er godt klar over, at vi i øjeblikket rokker båden så at sige og laver om på en række ting i det danske samfund. Vi skaber brede flertal for dét, vi gør, og det er vi meget tilfredse med. Vi har jo endegyldigt brudt med den blokpolitik, som egentlig ikke var særlig god for Danmark. Samtidig så træffer vi store beslutninger, som vil kunne mærkes i mange, mange år fremad i vores land. Og vi er helt overbevist om, at dét, der skal til nu, det er de her beslutninger, for at vi kan komme ud på den anden side af krisen og være et stærkere samfund. Og med stærkere samfund der mener jeg, at vi har en lavere ledighed, end vi har nu, og har råd til det velfærdssamfund, som bygger på solidaritet, som rigtig mange danskere gerne vil have. Og det er vanskelige beslutninger. En ting vi i hvert fald ikke kan blive beskyldt for, det er at sidde stille eller lefle for vælgerne, men det har så også nogle konsekvenser. Vi får nogle knubs, og det må vi jo tage på os, og så have snuden i sporet og arbejde videre.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt blive lidt i samme boldgade – altså i øjeblikket, så ligger I sådan cirka på linje med Dansk Folkeparti og Enhedslisten – man kan komme, hvis man fraregner den statistiske usikkerhed, i en situation, hvor socialdemokraterne er landets fjerde største parti. Er det en naturlig position for socialdemokraterne at være landets fjerde største parti?

Statsministeren: Altså lige meget hvordan man vender og drejer tallene, så ser det jo ikke specielt godt ud, men der er ikke andet at sige til det, end at vi skal arbejde os ud af den situation. Vi må præstere resultater, og vi er godt i gang. Og jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis jeg lod stå til eller lod være at gøre nogle ting, som jeg mener, er helt afgørende for Danmarks udvikling, fordi jeg ikke turde ... var bange for vælgerne. Så på den måde, så gør vi dét, vi mener, er det rigtige for at få Danmark igennem krisen, og det må og skal blive vigtigere, end at statsministeren sidder og er nervøs og kigger på tal, der tydeligvis ikke er gode nok.

Spørger: Men nu er vi da kommet et stykke vej, fordi pressemøde efter pressemøde har vi spurgt til tilstanden i Socialdemokratiet, hvor du blankt har affejet det. Nu siger du, at I får nogle knubs. Vil du gå så langt som at anerkende, hvad mange andre i partiet anerkende, at I er i krise?

Statsministeren: Jeg synes desværre, jeg i meget lang tid har sagt, at det giver nogle knubs at træffe beslutninger, og det gør det jo også. Det kan enhver se. Så det giver nogle knubs. Og sådan en konflikt, der har været nu med lærerne, selvom det jo ikke er vores konflikt, men var primært en konflikt mellem KL og lærerne – selvfølgelig betyder det noget også for regeringspartierne. Jeg tror, det koster at tage et ansvar. Hvis man kigger ud over Europa, kan man også se, at det tydeligvis koster at tage et ansvar. Og det kunne da sikkert have været sjovere at være statsminister i starten af nullerne, hvor der var helt anderledes konjunkturer, og hvor der ikke var så store beslutninger – og svære beslutninger – der skulle træffes, men det er altså blevet socialdemokraternes lod, at vi skal lede denne regering. Det er vi meget glade for, fordi vi også mener, at netop i en krisetid, netop når det er svært, så er det vigtigt, at det er socialdemokraterne, der varetager Danmarks interesser og påtager sig ansvaret for at få Danmark trygt og sikkert igennem krisen. Og hvor vi har gjort tingene på vores måde – anderledes end hvad en borgerlig regering ville have gjort, og derfor mener jeg altså stadigt, det er bedst for Danmark i en krisetid at have en socialdemokratisk ledet regering, det har været tilfældet før i tiden, og det er også tilfældet nu.

Spørger: En ny analyse fra konsulentfirmaet McKinsey stillede spørgsmålstegn ved, om der vil komme så mange penge ind fra Nordsøbeskatningen, som regeringen har regnet med til sin togfond ... til den store togplan. Hvilken garanti er der for, at den togplan overhovedet kan føres ud i livet?

Statsministeren: Skatteministeren har jo allerede udtalt sig om det her til morgen. Vi har altså ingen grund til at betvivle, at de tal, man er nået frem til i Skatteministeriet, er korrekte. Som jeg har forstået det, har man i Skatteministeriet benyttet sig af konservative beregninger, så vi mener, at vores tal er rigtige.

Spørger: Men hvordan kan I mene det, når nogle af de store firmaer, som skal betale skatten, stiller spørgsmålstegn ved, om de vil blive ved med at udvinde den olie og også stiller spørgsmålstegn ved de priser, I har sat?

Statsministeren: Der er jo også mange interesser i den her sag, og der er også visse partsindlæg i sagen. Men vi baserer os naturligvis på Skatteministeriets beregninger, som jeg oven i købet kan forstå er konservative. Dem lægger vi til grund, og det mener vi, er det korrekte.

Spørger: Enhedslisten holdt årsmøde her i weekenden, og det gik ikke helt stille af sig. Jeg var selv derude. Og hvis man taler med Enhedslistens folk, så undrer de sig noget – altså de kan ikke forstå, hvorfor alting skal laves med Venstre. Hvorfor skal der laves både skattereform og vækstplaner og SU-reformer og kontanthjælpsreformer med Venstre? Hvorfor kan der blive råd til at give sodavandsreform til Venstre, men ikke noget til Enhedslisten? Og jeg vil gerne spørge: Har I simpelthen en modvilje imod at bruge det flertal, som I baserer jer på?

Statsministeren: Vi synes jo egentlig, vi har et fornuftigt samarbejde med Enhedslisten. Vi har lavet nogle glimrende finanslove med Enhedslisten, og også en række andre ting med Enhedslisten. Så vi synes egentlig, vi har et fornuftigt samarbejde med Enhedslisten. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi dels gik til valg på, at vi ville bryde blokpolitikken og arbejde bredt hen over midten. Det leverer vi faktisk ret tydeligt ... det er ret tydeligt for enhver, at vi leverer på at arbejde hen over midten. Og det er jo igen, fordi vi mener, at det er godt for Danmark, at vi arbejder hen over midten og ikke beslutter tingene i et snævert blokpolitisk flertal.

Jeg mener ikke, det var godt for Danmark, at vi havde blokpolitik i 10 år med en borgerlig regering, og hvorfor skulle vi gentage det, så det har vi brudt med, så det er den ene del af det. Den anden del af det er vel dybest set, at vi også på nogle stræk ikke deler analysen af den udfordring, Danmark står med. Vi mener jo fx, at det er en stor udfordring, at Danmark har mistet konkurrenceevne. Vi har markant mistet konkurrenceevne over de sidste 10 år. Som jeg forstår det, er det ikke noget, Enhedslisten er enig i eller går op i, at vi har mistet konkurrenceevne.

Og hvis analysen af udfordringen er så forskelligartet, så kan det også være, løsningerne bliver det, og det tror jeg i virkeligheden, at det er dét, der har været tilfældet i de her situationer, hvor vi har vækstplanerne og SU- og kontanthjælpsreformen. Vi er simpelthen ikke enige i, at der på nogle områder kan strammes op, og at vi kan bruge pengene på at forbedre virksomhedernes rammevilkår, sådan at vi kan skabe flere job i den private sektor. Enhedslisten er jo mere end velkommen til at være med. De må gerne være med i det hele, men jeg tror, det bunder i, at vi ikke nødvendigvis altid er enige i, hvad er udfordringen for det danske samfund.

Spørger: Men dét, de nok undrer sig over i Enhedslisten, det er, at før valget, der mente I, der var en masse ting, som var godt for velfærden, som I ikke taler så meget om i dag, og at I fx vil have en højere vækst i den offentlige sektor, og den slags ting. Nu taler I mere om en økonomi, der er så stram, så selv de blå, de turde ikke fremlægge den, da de var til. De har vel en pointe i Enhedslisten, at I er ikke det sted, hvor I var?

Statsministeren: Men analysen må jo stå for din egen regning. Vi har jo afsat mulighed for en beskeden, men dog en vækst i den offentlige sektor frem mod år 2020, og det står jo så i modsætning til den borgerlige bloks nulvækst – de ønsker, eller i hvert fald Venstres nulvækst – de ønsker, at vi skal have nulvækst. Så der er jo stor forskel i dansk politik bare på den baggrund. Vi tilgodeser mange hensyn på én gang. Vi vil gerne have en beskeden vækst i den offentlige sektor, og at vi i øvrigt også kommer til at ansætte flere i den offentlige sektor. Vi vil gerne have et højt investeringsniveau på offentlige investeringer, og vi har som sagt haft det højeste i 30 år i 2012, så det ligger altså temmelig højt. Men samtidig vil vi godt have gode rammebetingelser for danske virksomheder, sådan at de kan være med til at skabe arbejdspladser i den private sektor. Og det er jo nok derfor vi ikke deler analyse med Enhedslisten. Jeg har jo den holdning, at problemet i Danmark, det er ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet det er, at den private sektor er for lille. Og vækstplanen adresserer det her med, at den private sektor er for lille ved at give muligheder for, at vi kan få en større privat sektor og flere ansatte i den private sektor. Så på den måde ... vi bruger alle værktøjer i værktøjskassen med det store fokus hele tiden, at vi skal have flere arbejdspladser, det tror jeg, vi deler med Enhedslisten – flere arbejdspladser og råd til velfærden ikke bare i morgen, men i mange år fremadrettet.

Spørger: Men jeres politik vil også give en mindre offentlig sektor.

Statsministeren: Ja, jeg tror vi tager Mads!

Spørger: Enhedslisten – her i weekenden – der skærpede de kravet til finansloven. Hvis I skal stemme for, så skal man i den næste finanslov markere et brud med regeringens hidtidige politik. Hvor realistisk er det, at den næste finanslov kommer til at markere et brud med dét, I hidtil har lavet?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, du skal snakke med Enhedslisten om, hvilke krav de har til finansloven. Vi fremlægger jo på et tidspunkt en finanslov, og vi vil utrolig gerne lave den sammen med Enhedslisten, og så må vi jo tage den derfra.

Spørger: Så sagde du, at I ikke var bange for at møde vælgerne. Og jeg kan forstå, at der er et socialdemokratisk folketingsmedlem, der våger sig ind i Fælledparken her den 1. maj. Det kan godt være, I ikke er bange for at møde vælgerne, men bare der ikke er 500.000 af dem på samme sted eller hvad?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der kommer 500.000 i Fælledparken. Det har jeg aldrig hørt om. Men jeg vil bare understrege hele den der 1. maj-diskussion, den har altså taget en mystisk drejning. Det er sådan, at hvert fjerde år, så er der valg til kommunalvalget. Og det har betydet ... nu har jeg efterhånden været med i mange år. Og hver gang har vi sådan set givet hovedtaleren talerstolen i Fælledparken til dén, der er overborgmesterrepræsentant i København. Så kan det godt være, at jeg i 2009 talte senere, men ikke som hovedtaler i Fælledparken. Så vi har altså overborgmesteren, der taler i Fælledparken 1. maj som hovedtaler. Jeg selv er i Jylland. Og jeg vil så også bare sige på jydernes vegne, det er da lidt underligt, at ved at tale i Jylland – jeg har et udemærket, fint program i Jylland – at det at tale i Jylland, det nu åbenbart slet ikke er lige så fint, som at stå i Fælledparken. Jeg har altid været rigtig glad for at være i Fælledparken, jeg synes, det er den vildeste oplevelse, man kan have at stå i Fælledparken. Den er ikke særlig mange mennesker forundt at få lov til at stå i Fælledparken. Så jeg holder meget af at være i Fælledparken 1. maj. Jeg kommer der ikke i år, fordi vi giver plads til, at overborgmesteren kan tale. Og så synes jeg da egentlig også, det er meget rimeligt, at en partiformand af og til tager 1. maj-møder i Jylland.

Spørger: Ja, det er jo 1. maj i morgen. Og i den forbindelse så er der en række fagforbund, der er ude og opfordre dig og din regering til at ændre på den dagpengereform, der blev indfaset her ved årsskiftet. De opfordrer helt konkret til, at det bliver gjort nemmere at komme på dagpenge igen, altså genoptage retten til dagpenge. Kommer det til at ske med dig som statsminister?

Statsministeren: Vi har jo allerede gjort rigtig meget for dem, der er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Der var en journalist, der forleden dag sagde til mig, hvorfor har I forringet dagpengene? Det har vi ikke. Det var altså den tidligere regering – det tidligere flertal, der forringede dagpengene, og socialdemokraterne stemte som bekendt imod det. Så var der et folketingsvalg. Ved det folketingsvalg der stemte 60 procent af danskerne på partier, som sådan set ønskede at fastholde de ændringer af dagpengereglerne. Siden da har vi gjort rigtig meget for at udbedre den skade så at sige og hjælpe de mennesker, som er i fare for at falde ud. Først forlængede vi dagpengeperioden midlertidigt med 1⁄2 år. Derefter så vedtog vi en akutpakke, som bl.a. indeholdt jobrotation og mere uddannelse – også til de unge. Så var der akutjobbene, som, på trods af den nedsabling den fik, sådan set har haft en vis effekt for de arbejdsløse, og så er der så uddannelsesmuligheden, som gælder nu. Så vi har jo sådan set stødt og roligt forsøgt at udbedre skaderne for den dagpengereform, så det er, hvad vi har gjort hidtil.

Spørger: Altså, jeg skal lige forstå, hvad du siger. Det vil sige, når fagforeninger – altså fagbevægelsen nu kommer med yderligere krav og ønsker til dig, så råber de i vinden, det kommer der ikke noget af?

Statsministeren: Jamen, vi lytter jo altid til, hvad der siges fra den danske fagbevægelse. Vi tror bare, vi skal huske hinanden på, at vi har gjort rigtig meget for at hjælpe de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet. Dér hvor vores indsats måske er størst ... det er jo, at vi har været nede i hele værktøjskassen for at finde redskaber, der kunne bidrage til at skabe job. Fordi både for de arbejdsløse – og dem, der er på kontanthjælp i øvrigt også – så er det aller-allervigtigste, det er jo ikke, hvor længe de kan være på dagpenge, det er, hvornår der kommer et job. Og vi har haft et højt niveau for offentlige investeringer. Vi har nu sat gang i den her vækstplan, som jo ikke er vedtaget endnu, men som kommer. Og vi har i det hele taget fokuseret på at skabe job, job og atter job. Og det må være det aller-allervigtigste for dem, der er arbejdsløse.

Spørger: Nu har I fået vedtaget vækstplanen ... eller er blevet enige om vækstplanen. Men alligevel ser det ud til, at – hvad skal man sige – dansk økonomi skrumper og skrumper. Senest har Handelsbanken i dag være ude at sige, at de forventer en negativ vækst også i år – ligesom sidste år. Har I – hvad skal man sige – nu snakker du om værktøjskassen, har I mere i værktøjskassen så?

Statsministeren: Altså for det første, så vil jeg sige, vores forventning er lidt anderledes. Vi håber stadig på en beskeden, men dog en positiv vækst i 2013. Og vi har simpelthen været i hele værktøjskassen for at sikre, at rammebetingelserne for vores virksomheder bliver så gode som overhovedet muligt. Det handler jo dybest set om, at når opsvinget kommer – eller når tingene vender, at vi så skal være i stand til at gribe det opsving, og at virksomhederne vælger Danmark til – og vælger, at det er i Danmark, der skal skabes virksomhed og skabes arbejdspladser. Nu har vi jo ikke vedtaget vækstplanerne endnu. Det bliver de først i løbet af de næste par måneder. Men det her, det er – selvom alle måske ikke er enige – så er det en meget, meget stor vækstplan, hvor vi har været inde og kigge på stort set – ja, jeg vil ikke sige alle, men mange af de ting, som virksomhederne har efterspurgt for at lette deres rammevilkår. Og det uden at pengene er fundet andre steder i skattesystemet. Så på den måde, så skulle det her være et rigtigt godt rygstød til virksomhederne, når konjunkturerne vender.

Spørger: I har tidligere været ude at sige, at I forventer en vækst på mellem 0,5 og 1 procent i år. Det sagde I i sidste måned. Nu siger du en beskeden, men dog positiv – er det stadigvæk inden for det spænd på 0,5 til 1?

Statsministeren: Vi forventer stadig en beskeden, men dog positiv vækst. Ja, sidste spørgsmål!

Spørger: Det er om lærerkonflikten. Nu er der lokalpolitikere, herunder borgmestre, som gerne vil lave lokale aftaler, som ligner den arbejdstidsaftale, der egentlig lige er blevet afskaffet. Hvad synes du om det?

Statsministeren: Jamen, det har vi beskrevet meget tydeligt i lovgivningen, hvad vi synes om. Det er jo klart, at man kan – ligesom man kan inde på andre områder inden for statens område, der kan man lave lokalaftaler. Men det er bestemt ikke intentionen med lovgivningen, at man skal genindføre de bindinger på ledelsesretten, som vi netop har fået afskaffet.

Spørger: Men hvis det så alligevel sker lokalt. Vil I så gøre noget for at forhindre det?

Statsministeren: Jamen, det er jo primært kommunernes ansvar. Vi har selvfølgelig et ansvar på det statslige område. Men det er primært kommunernes ansvar. Og som jeg har forstået kommunerne, så er det her – eller jeg ved, det her er noget, de har arbejdet med i årevis om, at der ikke skulle være aftalebindinger på arbejdstiden, og derfor regner jeg selvfølgelig med, at kommunerne også vil påtage sig det ansvar, hvis der indgås lokale aftaler, som går imod hensigten med den lov, vi har gennemført i fredags.

Tak skal I have!”