Pressemøde den 30. april 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Regeringen har jo gennemført mange reformer og i det hele taget fået styr på den økonomiske politik med den målsætning, at vi også fremadrettet gerne vil have råd til velfærden. Og det går jo bedre i dansk økonomi – det gør det på grund af dét, der sker i udlandet, men det gør det også på baggrund af den økonomiske politik, regeringen har ført. Og vi mærker, det virker, der er mere optimisme, ledigheden er lavere. Der er flere mennesker i beskæftigelse, og det er jo godt.

I dag fremlægger regeringen så et nyt udspil. Det er vejen til varig beskæftigelse, og det er hér.

Vi har et beskæftigelsessystem i dag, som vi har diskuteret i mange år. Et beskæftigelsessystem, som ikke handler tilstrækkeligt meget om den enkelte ledige – og den enkeltes behov, hvor der er for meget bureaukrati og også for meget meningsløs aktivering. Dét vil vi gerne lave om. Og målet med vores reform, det er ganske klart. De arbejdsløse, de skal have et varigt job så hurtigt som muligt. Det kræver en ambitiøs reform af hele beskæftigelsessystemet. Jeg vil fremhæve 5 områder.

For det første – vi vil fremover sætte den enkelte arbejdsløse i centrum. Der er jo stor forskel på, hvem den enkelte er. Om man er en slagteriarbejder, der er blevet fyret, fordi produktionen er flyttet til udlandet. Om man er nyuddannet akademiker eller noget helt andet. Mennesker er forskellige, og derfor skal de også behandles forskelligt, når de møder beskæftigelsessystemet. Dét, vi har i dag, der er, at vi har en lovgivning med nogle meget detaljerede krav til, hvordan indsatsen skal være i forhold til kontakten til den arbejdsløse. Det er krav, som desværre ikke tager udgangspunkt i den enkeltes situation, men tværtimod i ”one size – fits all” – for de arbejdsløse. Og det ændrer vi nu. Vi vil have en beskæftigelsesindsats, der først og fremmest handler om den enkelte ledige og den enkelte lediges behov.

Det andet, det er, er at vi vil gennemføre et markant uddannelsesløft. Vi vil i alt bruge næsten 500 millioner kroner om året på uddannelse af de arbejdsløse. Og samtidig med, at vi gør det, vil vi målrette indsatsen sådan, at vi bruger flest penge på de arbejdsløse, der har mindst uddannelse – og færre penge på dem, der har meget uddannelse. Det, synes vi, er en rimelig prioritering. Arbejdsløse, der enten er ufaglærte – eller har en forældet uddannelse, de vil få mulighed for at kunne få en erhvervsuddannelse på 80 % af dagpengene. Og så vil de så kunne låne op til den fulde sats. Og den mulighed, den skal de have fra første ledighedsdag. Vi vil også hæve tilskuddet til de virksomheder, som vælger at tage ledige ind som voksenlærlinge. Og af de næsten 500 millioner kroner, så vil vi så også afsætte 100 millioner til fx at uddanne mennesker, som har brug for særlige kompetencer til nogle af vores store infrastrukturprojekter. Det kunne være borgere, der bor tæt ved fx Femern-forbindelsen, der har brug for nogle særlige kompetencer. Der har vi også afsat midler. På den måde, så målretter vi uddannelsen til de job, som vi ved, er der. Og det er godt for den enkelte ledige, men det er selvfølgelig også rigtig godt for virksomhederne. Samlet betyder vores udspil, at over 16.000 ufaglærte vil få mulighed for at komme op til faglært niveau i løbet af de næste 5-6 år. Det er mange.

For det tredje – vil vi gøre op med den meningsløse aktivering. Regeringens udgangspunkt er fuldstændig klart. De arbejdsløse, når de møder frem, så er der én ting, de ønsker mere end noget andet, det er at få et arbejde. Og derfor skal man hverken spilde de arbejdsløses tid, medarbejdernes tid eller vores fælles penge på en kontrol, som ikke giver mening eller en meningsløs aktivering. Fordi vi er overbevidste om, at den slags rent faktisk ikke bringer den arbejdsløse tættere på at få et arbejde. Det skal altså være slut med aktivering, der ikke har et klart formål. Slut med alt det her med pipfuglekurser og finde sin egen indre ugle. Det skal ikke længere eksistere.

For det fjerde, så vil vi organisere beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Dét, vi ved, det er, at jobcentre og A-kasser, de er gode til hver deres. Og medarbejderne – både i jobcentrene og i A-kasserne, de gør jo en stor og dedikeret indsats. Men dét, de arbejdsløse oplever i dag, det er ofte, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, så at sige. Og når man skal til samtale om næsten det samme begge steder, så synes man jo nok ikke, at indsatsen virker så effektiv. Og jeg vil godt understrege, at det er ikke medarbejdernes skyld. Det følger bare af loven, og derfor er det selvfølgelig op til os at få ændret loven. Og det er dét, vi nu lægger op til. Vi vil lave en klar struktur, hvor A-kassen de første 6 måneder tager sig af de ledige, som – sagt lidt forenklet – bare mangler et job, og der skal A-kasserne netop bruge dét, de kan – deres branchekendskab til at finde jobmuligheder, der passer lige netop til de arbejdsløse, som de kender godt. Og jobcentrene, de skal så bruge deres ressourcer på de ledige, som har brug for noget ekstra, og som er i risiko for at blive langtidsledige. Det er god fordeling af arbejdet.

For det femte – Arbejdspladser, de bliver skabt på virksomhederne, og derfor skal jobcentrene styrke deres kontakt til virksomhederne. For på den måde kan virksomhederne hurtigere finde de medarbejdere, de har brug for – og jobcentrene kan også være med til at finde relevante jobåbninger til de arbejdsløse. Samlet set, så ønsker regeringen en markant modernisering af vores beskæftigelsessystem. Det betyder, at vi investerer mere i uddannelse og målretter den. Det betyder, at medarbejdernes tid skal bruges bedre, end den bliver i dag. Men måske vigtigst af alt – nu skal den ledige i centrum.

Og så vil jeg godt give ordet til økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Tusind tak. Det er jo, som Helle har sagt et enkelt og meget klart mål, at flere kommer hurtigere i varig beskæftigelse. Og det værdigrundlag, som vores udspil bygger på, det er sådan set lige så enkelt – nemlig respekten for den enkelte. Vi er forskellige, og vi bliver ikke ens af at miste arbejdet. Og derfor dét at møde sin A-kasse og møde sit jobcenter som det menneske, man er – blive set som den man er med de behov, der kan være for at komme i arbejde, det er sådan set dét, der står i centrum. Og det er dét, vi har bygget udspillet efter – i forlængelse af dét, som jo har været har været en klar prioritet for regeringen fra den første dag, nemlig at sørge for, at vi som danskere bliver dygtigere. Det er dét, der præger reformen af folkeskolen, af erhvervsuddannelserne, af de videregående uddannelser. Det hører også til, når det kommer til at sørge for, at man kan få varigt job. Og lige præcis dét, at få den enkelte set, og gøre det klart, at hvis dét, du har brug for, det er en faglig uddannelse eller et specifikt kursus eller virksomhedspraktik – jamen, så er det dét, der skal til og ikke et eller andet proceskrav, som er fastlagt langt væk. Der er lagt en tilskyndelse hos den ledige. Dagpengereformen gør jo, at der sådan set ikke er nogen, der har nogen lyst til at blive hængende i ledighed – tværtimod. Vi vil gerne også læne os sådan lidt op ad kommunerne og give dem den samme tilskyndelse – basseret på den måde vores økonomiske systemer fungerer, sådan at hvis det ikke lykkes for jobcentrene – jamen, så overtager kommunerne en større del af forsørgelsen. Det giver jo så selvfølgelig plads til en langt større frihed i at tilrettelægge indsatsen netop for den enkelte ledige. Og det er helt centralt, fordi det tror vi har langt større effekt end dét at sidde på Christiansborg og bestemme over, hvad medarbejderne, de skal gøre, uanset om de sidder i A-kasser, eller om de sidder i et jobcenter. Fordi de kompetencer, de færdigheder, den indsigt, man har som medarbejder dér, det er dét, der skal i spil i forhold til at bringe folk i arbejde. Det sikrer også, at der kan blive et bedre samspil med virksomhederne. Hvad har de egentlig brug for. Hvad har de brug for, hvis de ser frem på 3-6 måneders sigt, sådan at egentlig formidling af arbejdspladser også kan blive en del af formålet. Vi tror, det virker. Det er jo som bekendt ikke lavet som en spareøvelse, og det vil sige, at der er ikke penge i hånden nu og her. Til gengæld, når reformen begynder at virke, og flere kommer i beskæftigelse, så tror vi, det vil have et omfang af i hvert fald 3.500 omregnet til helårspersoner. Det er faktisk ganske mange. Det viser sig så i sagens natur først efter et stykke tid, men det er jo tegn på, at en reform af denne her type, den skal virke i forhold til dét, som er dens egentlige formål, nemlig at flere kommer i arbejde hurtigere, og det er et varigt job, som de får.

Statsministeren: Så er det beskæftigelsesministeren!

Beskæftigelsesministeren: Tak for det. For os som SR-regering er det jo helt afgørende, at økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed går hånd i hånd. Ligesom det er vigtigt, at vi har et arbejdsmarked, hvor vi på den ene side har tryghed og muligheder for den enkelte og fleksibilitet på virksomheder og på vores arbejdsmarked. De mål lever den nuværende beskæftigelsespolitik ikke op til, og det er grundlæggende derfor, vi ændrer den. Samtidig kan vi jo se, at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti valgte at forkorte dagpengeperioden, uden at gøre sig den umage at overveje, hvad det måtte betyde for den aktive beskæftigelsespolitik. Og derfor er der behov for at starte forfra.

Vores udspil bygger i dag på tre vigtige forudsætninger.

For det første, at vi har en grundlæggende tiltro til, at voksne mennesker, der mister deres arbejde, faktisk gerne vil i arbejde igen. Og når man har tillid til, at vores arbejdsløse gerne vil i arbejde, så behøver man ikke al den kontrol og al den aktivering, der er blevet bygget op igennem mange år.

For det andet er det også vigtigt at understrege, at reformen her ikke handler om ydelserne, den handler alene om at sikre en bedre indsats for at hjælpe dem i arbejde, der ikke kommer det af egen kraft.
For det tredje er det vigtigt at få slået fast, at det vi bruger i dag på den aktive beskæftigelsespolitik er ca. 2,3 milliarder kroner om året. Og derfor, når nogen bliver ved at forestille i den offentlige debat, at der bruges uhyrlige summer på vores arbejdsløse, så er det ikke korrekt. Som Margrethe lige sagde det før, så vil vi ikke spare på vores indsats – tværtimod, vi vil hellere investere i vores arbejdsløse. Når det er sådan i dag, at næsten hver tredje af dem, der rammes af arbejdsløshed i Danmark er ufaglærte. Og samtidig kan vi jo se, at vores arbejdsmarked – ikke alene i fremtiden, men allerede i dag – efterspørger færdigheder og kompetencer som aldrig før. Når vi har et mål om at sikre flere i varig beskæftigelse, så kræver det, at nogle af dem, der ikke har trukket ret meget på uddannelseskontoen endnu, får muligheden for det i forbindelse med deres arbejdsløshed. Derfor satser vi på uddannelse. Det flytter fokus fra 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse. Og vi målretter det til vores ufaglært og vores faglærte. Man giver et uddannelsesløft fra ufaglærte til faglærte, som statsministeren lige sagde. Og vi vælger nu som noget nyt at afsætte penge regionalt ud fra det egentlige behov, der er på de forskellige arbejdsmarkeder i Danmark. Vi kan samtidig se, at nogle af vores arbejdsløse har et behov for et grundlæggende løft af dansk- og matematikkompetencer, ligesom vi gerne vil give vores ufaglærte ret til at få en reel kompetencevurdering. Og så ved vi, at noget af det, der har rigtig, rigtig positiv effekt, det er, hvis man via voksenanordning kan få lov til at få en egentlig faglært uddannelse. Derfor styrker vi også den ordning – ikke mindst for vores ledige ufaglærte. Vi siger dermed også et farvel til en beskæftigelsespolitik, der grundlæggende bygger på aktivering og goddag til en beskæftigelsespolitik, der grundlæggende bygger på uddannelse. Vi skal væk fra kurser, der gives til alle – og over til en meget mere individuel orienteret indsats. Og derfor træffer vi også den politiske beslutning, at hvis kommunerne i fremtiden ønsker at sætte aktivering i gang for menneskeramt arbejdsløshed, så kommer de til at oppebære hele udgiften selv. Hvorimod, hvis man vælger at give mennesker et kompetenceløft og dermed muligheden for at dygtiggøre sig – ja, så bidrager vi fra staten enten 100 procent eller i hvert fald med en del af udgiften. Det er også vigtigt for os at slå fast, at den her beskæftigelsesreform skal være med til at forebygge og bekæmpe langtidsledigheden. Derfor fremrykker vi hele den aktive beskæftigelsespolitik, så den kommer til at gælde efter 3 måneder for de unge, og efter 6 måneder for de voksne.

Nu har jeg allerede her talt om de mange nye muligheder, der er i beskæftigelsespolitikken. Jeg synes også, det er vigtigt at få slået fast, at rådighed – det at søge arbejde hurtigt og bredt og stå til rådighed for arbejdsmarkedet hver eneste dag, det er en meget, meget væsentlig del af fundamentet for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Derfor ligger der også i udspillet her, en styrkelse af rådighedsforpligtelsen ud fra devisen, at dem, der kan selvfølgelig skal. Vi har også behov for at få beskæftigelsespolitikken tættere på virkeligheden igen. For når virksomheder i Danmark har behov for at ansætte nye medarbejdere, og det sker heldigvis og forhåbentlig i stigende grad, så skal de jo opleve et samarbejde med jobcenter og A-kasse, som er både professionelt og målrettet deres behov. Derfor foreslår vi konkret 3 nye servicespor ude i jobcentret, ligesom vi gerne vil indføre et nyt nationalt knudepunkt til de virksomheder, der arbejder i hele Danmark.

Som statsministeren sagde, kommer der en helt ny og meget mere sammenhængende samarbejdsrelation mellem A-kasser og jobcentre, hvor det er den enkelte ledige, der kommer til at være omdrejningspunktet. Og vi har tillid til vores medarbejdere – både i jobcentre og A-kasser. Vi ved også godt, at nogle af dem gerne vil have lov til at blive dygtigere, derfor afsætter vi 150 millioner kroner til et kompetenceløft af vores medarbejdere – både i jobcentre og A-kasser, så vi er sikre på, at både medarbejdere og ledige oplever en hverdag med mere kvalitet. Og derfor afslutningsvis – en god beskæftigelsespolitik handler i vores øjne om balancen mellem et fleksibelt arbejdsmarked og tryghed og muligheder for den enkelte. 10 års beskæftigelsespolitik med VK har rykket den balance i den forkerte retning. Og derfor vil vi insistere på, at fremtidens indsats for vores arbejdsløse sætter mennesket i centrum før systemet. Vi styrker rettigheder og pligter. Vi flytter fokus fra aktivering til uddannelse. Og vi har fokus på varig beskæftigelse. Nu fremlægger vi regeringens politik, og så indkalder vi selvfølgelig til forhandlinger. Og vores udgangspunkt er selvfølgelig den forligskreds, der allerede er på beskæftigelsesområdet, men vi vil også meget gerne i dag sende det signal, at beskæftigelsespolitikken er så vigtig og optager så mange mennesker, at vi håber på en bred politisk aftale med så mange af Folketingets partier som overhovedet muligt. Og derfor er vores håb selvfølgelig også, at de partier, der ikke er med i den oprindelige forligskreds, kommer til at være en del af forhandlingerne.

Statsministeren: Danmarks Radio!

Spørger: Jeg vil gerne spørge om det her med uddannelsesløft. Sådan, som jeg har forstået det, så prøvede man i slut 90’erne i Sverige at løfte de ufaglærte og droppede det igen. Kommunernes og Regionernes analyseinstitut undersøgte det, Carsten Koch-udvalget konkluderede på det. Det virker ikke med et uddannelsesløft til ufaglærte i form af at forankre de ledige bedre på arbejdsmarkedet, så hvorfor i alverden bruge 1⁄2 milliard kroner om året på det de kommende år?

Statsministeren: Det, vi er helt overbevidst om, det er – og det, vi kan se tallene viser, det er, at det er de ufaglærte, der har sværest ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet. Det er dem, der bliver ramt hårdest, når der er ændringer i konjunkturerne – de er altså først ind og også først ud. Dét, der skal til for at bide sig fast i arbejdsmarkedet, det er at få en faglært uddannelse. Det er også det, der bliver behov for fremadrettet. Og derfor har jeg meget svært ved at se logikken i, at det ikke skulle give mening at sikre, at over 16.000 mennesker over de næste 5-6 år får mulighed for at gå fra ufaglært til faglært, særligt når vi finansierer det ved at gå i gang med at fjerne noget af den meningsløse aktivering, som jo alle har talt om i de sidste mange år, at den virker i hvert fald ikke.

Spørger: Men har I noget erfaringsbasseret dokumentation for, at en sådan øvelse rent faktisk virker?

Beskæftigelsesministeren: Ja, vi kan jo se, hvis man kigger hen over et livsforløb og kigger eksempelvist på indtægt over et helt liv – tilknytning til arbejdsmarkedet, risiko for både ledige og langtidsledige, at der står vores faglærte og folk med mellemlang og videregående uddannelser meget stærkere end ufaglærte. Og derfor er der ingen tvivl om, både for den enkelte, men sådan set også for vores konkurrenceevne og vores produktivitet, er det en kæmpe fordel at få løftet uddannelsesniveauet. Jeg vil også gerne sige meget klart, at vi foreslår ikke uddannelse i blinde, og vi foreslår ikke uddannelsesrettigheder til alle – tværtimod, så gør vi jo det nu til forskel for de regler, der gælder i dag, at uddannelsesmulighederne skal kobles til dem, der har det allerstørste behov, og det er selvsagt vores ufaglærte og nogle af vores faglærte – samtidig med, at vi skal have skabt en meget mere direkte sammenhæng mellem dér, hvor vi kan se, der kommer jobåbninger og behov for arbejdskraft, og det uddannelsesløft der er i beskæftigelsespolitikken. Og begge dele er vigtige at få med.

Spørger: Lige et sidste spørgsmål. Nu sagde du, Mette Frederiksen, og jeg forstod også fra Margrethe Vestager, at det er heller ikke nogen spareøvelse. Kan I garantere, når de er færdige med forhandlingerne, så har det stadig ikke vist sig at være en spareøvelse?

Statsministeren: Dét, vi lægger op til, det er, at det ikke er en spareøvelse, og det man får de 3.500 af, det er jo også ved at omlægge den såkaldte refusion, og det er jo penge, der først kommer, når tingene begynder at virke, så vi lægger ikke op til, at det her, det er en spareøvelse, det har vi sagt i ganske lang tid, at det er ikke dét, vi lægger op til. Tværtimod lægger vi op til at tage penge fra noget, som ikke virker så godt – til noget, som vi er overbevidste om ...

Spørger: ... men jeg spurgte om, du kunne garantere det! At det ikke ender med at være en spareøvelse?

Statsministeren: Jeg tror ikke en dag, hvor man lægger et forhandlingsoplæg frem, er tiden til ultimative krav eller garantier. Vi lægger det oplæg op, som vi synes, er det rigtige for de arbejdsløse i vores samfund. Hvis det står til os, så kunne vi godt tænke os, at Folketingets partier sagde ja tak til det med det samme. Sådan går det nok ikke. Vi skal forhandle det, og sådan er det jo på Christiansborg.

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, det kan jeg ikke føje meget til. Bare en bemærkning til spørgsmålet om uddannelse. Fordi uanset, hvor meget vi tror på uddannelse, så tror vi ikke, det er et mirakelmiddel. Det virker ikke på alle til alle tider, og det jo lige præcis derfor, at friheden er helt central. Fordi for nogen, der er det at komme i praktik i en virksomhed, der er det dét, der er nøglen til at få et varigt arbejde. Og tallene er meget brogede, som Mette sagde før. Det er helt åbenlyst, at hvis du har en uddannelse, så har du en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, end hvis du ikke har en uddannelse. Vi kan se, at de ufaglærte i langt højere grad bliver ledige end andre. Men det skal jo stadigvæk være rettet til den enkelte. Det kommer an på din motivation, din lyst, din vilje til at gå ind i det, så kan det have en effekt. Men det vil ikke have effekt til alle. Og derfor, så bliver der heller ikke bare smurt tyndt ud. Derfor så bliver det målrettet mod de jobåbninger, der er.

Spørger: Tak. Et spørgsmål til statsministeren lidt i forlængelse af statsradiofoniens spørgsmål. Hvordan kan det være, at I grundlæggende ikke mener, der kan spares penge på et af verdens dyreste beskæftigelsessystem. De borgerlige, de kritiserer jeg for, at det er for uambitiøst, fordi I vil tækkes fagbevægelsen. Har de ret i det?

Statsministeren: Jeg synes jo, at dem, som siger, at der kan spares en masse penge på beskæftigelsesindsatsen og den aktive indsats, de skylder at få fortalt, hvor det er, der kan spares. Fordi hvis man kigger på Venstres forslag, så kan vi kun se, at det løber op til 200 millioner, som tingene er i øjeblikket, og derfor er budskabet jo også for os i dag – kom med det Venstre. Vi vil jo gerne forhandle med Venstre, det er jo en del af vores forligskreds. Vi har lagt op nu, hvad vi mener, er en rigtig model for de arbejdsløse og dermed for vores samfund. Dem, der mener, der kan spares 4 milliarder på denne her indsats, de skylder jo ikke bare os, det er det mindste af det hele, men danskerne at få fortalt, hvor er det, der skal spares, og det har vi ikke fået noget svar på. Vi har lagt op til, at man flytter penge fra noget, som ikke virker så godt til noget, som vi er helt overbevidste om vil virke. Det er vores bud.

Spørger: Så er det et spørgsmål til Vestager. Det er sådan lidt en offentlig kendt hemmelighed, at I måske har ønsket at være lidt mere ambitiøse i det her forarbejde end jeres partnere hos socialdemokraterne. Hvor er det præcis de Radikales aftryk på det her reformudspil, det er?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen måske er det et meget godt eksempel på, at også vandrørene på Christiansborg kan tage fejl. Jeg tror faktisk, jeg kan nævne et par stykker, hvis jeg bliver presset på det. Men dét, som har været meget afgørende, det er at finde en god balance. Fordi dét, som er balancen i det her, det er, at ret og pligt bliver flyttet frem i bussen igen. Der bliver ting, som man skal leve op til, men der bliver også nogle andre frihedsgrader. Og det er jo sådan lige præcis dét, der er det interessant. Vi har talt og handlet på dét, som vi kalder for tillidsreformen. På den aftale vi har – både med KL, med Danske Regioner – med dem, der organiserer medarbejderne på det offentlige arbejdsmarked. Det her, det er jo en del af svaret på det, nemlig at give plads til medarbejdernes faglighed og til deres engagementer. Og det forudsætter lige præcis de balancer, som det her udspil, det holder på en, synes jeg – overraskende, selvfølgelig fremragende måde.

Spørger: Nu afviste du ligesom præmissen for spørgsmålet, så lad mig spørge på en anden måde. Hvad er du mest stolt af ved det?

Økonomi- og indenrigsministeren: Dét, jeg synes er det bærende ved det her udspil, og dét, jeg er mest stolt af, det er, at den enkelte kan blive set igen. Ikke som en brik i en proces. Ikke som én, man kan jage frem og tilbage mellem de forskellige systemer med mere eller meningsfulde ting at beskæftige sig med. Men at man kan blive set, som det menneske, man er – med de færdigheder og de kompetencer og den lyst, man har til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dét, der er det bærende, og det, synes jeg, er ”spot on”, det vi har brug for.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge, hvorfor det er, at A-kasserne skal spille en større rolle og overtage ansvaret for de stærkeste ledige. Fordi når man læser i Carsten Koch-udvalgets rapport, så finder de ikke belæg for, at A-kasserne er bedre til at få folk i arbejde end netop jobcentrene. Så hvorfor er det, at A-kasserne skal have en større rolle?

Beskæftigelsesministeren: Jeg tror, det er vigtigt at se på, at vores A-kasser kan noget i beskæftigelsespolitikken, og jobcentrene kan noget. Noget af det A-kasserne er rigtig dygtige til, det er jo i sagens natur at bruge de netværk, der er i lokalsamfundet. Det er dér, man kalder tillidsrepræsentanterne ud på arbejdspladsen. Det er dér, at man har en fornemmelse af, hvad folk kan og hvad folk ikke kan. Og så har man branchekendskabet. Og det er ikke altid, at den indsats, man har behov for, når man er blevet ramt af arbejdsløshed, skal kobles fra den branche man er i, tværtimod har man ofte behov for det modsatte – nemlig en viden om, hvordan er det præcis på den arbejdsplads, jeg har været, og hvad har jeg måske behov for af nye kompetencer for at kunne komme videre. Så branchekendskabet fra A-kasserne tager vi nu mere aktivt ind i beskæftigelsespolitikken. Og så siger vi jo samtidig med det, at dér, hvor jobcentrene ofte har en styrke og en force, det er jo, hvis der er personer, der er i risiko for at udvikle langtidsledighed og måske har behov for indsatser, der kører ved siden af det rent beskæftigelsespolitiske. Det kan fx være, man måske mangler grundlæggende dansk- og matematikkompetencer, eller man har besværligheder med det danske sprog. Så dét, vi gør her er, synes jeg, er meget klogt, i stedet for at have en tid tider punisk krig mellem to systemer, hvor fokus meget lidt har været på dén, det hele handler om, nemlig den arbejdsløse. Så beder vi nu A-kassen og jobcentret om at arbejde sammen i et fælles samtaleforløb omkring den enkelte.

Spørger: Men det er der så ikke belæg for, at det bringer folk hurtigere til job end ved indsatsen i jobcentrene ifølge jeres egen ekspertgruppe?

Beskæftigelsesministeren: Nej, altså man kan sige, Carsten Koch-udvalget har en anden model på A-kassen, men det er jo nok også vigtigt at sige, at Carsten Koch-udredningen lægger op til et samarbejde mellem A-kasser og jobcentre. Her vælger vi at lave, kan man sige, den sondring, at de allerstærkeste af vores ledige, de kører en vej – og dem, der har behov for en måske tidligere og mere fremrykket indsats skal kunne profitere i virkeligheden af det bedste fra de to verdener.

Spørger: Et sidste kort spørgsmål. En række fagforeningsformænd, de fik i går en orientering om det her udspil. Hvorfor var FOA og Dennis Kristensen ikke inviteret med til det møde?

Statsministeren: Jeg tror ikke vi kan kommentere på, hvem der har været orienteret. Vi prøver at orientere bredt i sådan nogle diskussioner. Vi har også lige orienteret de to politiske grupper på Christiansborg, så det tror jeg ikke, vi kan ...

Spørger: ... det var også mest til beskæftigelsesministeren, som jo holdt det møde?

Statsministeren: Ja!

Spørger: I snakker om den styrkede rådighedsforpligtelse. Hvad ligger der præcis i det er – er det, at man skal være klar til at køre længere til arbejde, eller?

Beskæftigelsesministeren: Der ligger flere ting. For det første indfører vi nu en fælles joblog, som jo vil skabe en meget større gennemsigtighed i forhold til, om man er så aktivt jobsøgende, som man bør være. Og den joblog kommer til at være et rum, som både den enkelte ledige, A-kassen og jobcentret har adgang til. Så det er det første. Det andet, vi siger, det er, at hvis man er forsikret ledig og eksempelvis skal ud i en virksomhedspraktik – skal i gang med uddannelse, skal til samtale eller noget fjerde og bliver væk. Man kan have god grund til at blive væk. Man kan være blevet syg, eller man kan have barn syg, så må man jo ringe og fortælle det. Men hvis man bare bliver væk, så bliver det sådan i fremtiden, at man kan blive trukket i sine dagpenge for de dage, hvor man ikke møder op til de aftaler, man selv har været med til at indgå. Og det er jo ud fra devisen, at i virkeligheden to ting – først og fremmest ret og pligt, altså har man lavet en aftale, skal man også leve op til den, men også fordi sådan er det jo også, når man går på arbejde, hvis ikke man møder på arbejde onsdag morgen – ja, så er der ikke nogen, der gider udbetale løn til en, og derfor overfører vi så at sige arbejdsmarkedets logik til også at gælde reglerne på dagpengeområdet. Endelig bliver det sådan, at hvis der er tvivl om rådighed, altså hvis enten A-kassen eller jobcentret tænker – står ham her nu egentlig til rådighed for arbejdsmarkedet, så skal man kunne give et rådighedsvurderende tilbud, altså hvor man beder den enkelte ledige om at gøre noget for så at sige at bevise, at man lever op til de krav, der er.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Når regeringen fravælger et forlig som sparer på systemet, så fravælger I vel samtidig et forlig med Venstre?

Statsministeren: Sådan opfatter jeg det ikke. Vi lægger et udspil frem, som vi synes er rigtigt for de arbejdsløse. Og nu skal vi forhandle med andre partier. Jeg vil godt understrege, at vi endnu ikke har fået et bud fra Venstre på, hvor er det, der skal spares. Vi ved det ikke. Og derfor kunne man jo passende spørge dem nu, hvor er det, der skal spares. Vi synes jo, vi lægger et godt bud på, hvordan man kan gøre tingere bedre for de arbejdsløse, så man har mere tillid til den enkelte arbejdsløse, mere tillid til de systemer, som skal hjælpe de arbejdsløse, og så må Venstre jo komme med deres bud.

Økonomi- og indenrigsministeren: Altså den der diskussion, den har jo så kørt i nogen tid om økonomi. Jeg synes, det må være svært for et politisk parti at sige, jamen vi vil kun forhandle et område som har væsentlig betydning for mange borgere, hvis vi kan få nogle penge til at bruge et andet sted. De målsætninger, som vi lægger frem her om, at du i højere grad kan blive set som ledig, at der er en lang række frihedsgrader til kommunerne i måden, man overhovedet organiserer indsatsen på, at man får noget, som gør, at man får varig beskæftigelse og en faktisk effekt af de ting, man lægger frem, og at det virker i den forstand, at når vi ser frem, så vil op til 3.500 flere være i varig beskæftigelse. Jeg synes ikke ... det er alligevel en særlig partipolitisk adfærd at sige: Det vil vi ikke drøfte, medmindre vi kan få penge i hånden nu og her.

Spørger: Er det korrekt opfattet, at hvis I ikke kan lave en aftale med Venstre og de andre forligspartier, så kan en reform først træde i kraft efter næste valg?

Statsministeren: Der er mange hvis’er i den sætning. Vi går nu ... vi har lagt et bud frem, som vi synes er rigtigt godt. Vi vil gerne have det gennemført så hurtigt som overhovedet muligt til gavn for de arbejdsløse og til gavn for samfundet. Vi har nu lagt vores bud frem, og det vil vi selvfølgelig forhandle med vores forligspartnere i denne her sag. Og så er det jo også op til dem at komme til forhandlingsbordet og også argumentere for, hvorfor det ikke er en god ide at afskaffe noget af den meningsløse aktivering og bruge pengene på uddannelse i stedet for, hvorfor det ikke er en god ide at sikre, at vi sætter fokus på den enkelte ledige og den enkelte lediges kompetencer og alle de andre ting, som vi nu lægger frem her.

Spørger: Men er regeringen klar til at lave et forlig med Venstrefløjen uden om forligspartierne?

Statsministeren: Der er mange hvis’er i den sætning. Vi ønsker at forhandle med vores forligspartier, det er jo sådan, man gør på Christiansborg.
Ja!

Spørger: Det er til beskæftigelsesministeren. Du sagde, at i forbindelse med dagpengereformen gjorde VKO sig ikke den ulejlighed at se på hvad det havde af konsekvenser for den aktive beskæftigelsespolitik. Er den kritik ikke også møntet på De Radikale?

Beskæftigelsesministeren: Nej, det er det bestemt ikke al den stund, at det jo netop er sammen med De Radikale vi i Socialdemokratiet kan lave den rigtige beskæftigelsespolitik. Og vi har haft det som et erklæret mål fra starten af vores regeringsliv, at vi ønsker en ny beskæftigelsespolitik. Vi har gjort os den umage, at vi har lavet vores forarbejde godt. Vi har bedt eksperter om at kigge på området, og vi har haft megen dialog med arbejdsmarkedets parter, men det er præcis sammen med Det Radikale Venstre, at Socialdemokratiet kan føre den beskæftigelsespolitik, der både gavner den enkelte arbejdsløse, de danske virksomheder og dermed Danmarks velfærdssamfund.

Spørger: Og det er ikke lidt sent, De Radikale kommer til den erkendelse?

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen altså, sent og sent. Vi startede diskussionen dengang dagpengereformen, den blev vedtaget, fordi vi synes, at tingene, de hænger sammen. En anden ting, som vi også diskuterede dengang, det var indfasning af dagpengeperioden. Det har regeringen leveret på. Det andet, vi diskuterede, det var, hvordan skal beskæftigelsesindsatsen så være, når der kommer et stærkere tryk på den enkelte ledige. Det her – det er svaret på det. Og det gør, at det kommer til at hænge sammen på en anden måde, end det gjorde før. Fordi de frihedsgrader, som bliver muligt med det her – sandsynligheden for, at du faktisk kan få det kursus, kan få den virksomhedspraktik, bliver langt, langt større. Og på den måde, så hænger tingene faktisk sammen. Og du kan gå tilbage til vedtagelsen af dagpengereformen og se det.

Statsministeren: Ja, et sidste spørgsmål!

Spørger: Jamen, vi har i hvert fald fået slået fast, det ikke er en spareøvelse, men der er også nogle strukturelle penge i det, fordi hvis vi får de her 3.500 job i 2020, så må det også forbedre statens økonomi strukturelt. Har I gjort jer nogle overvejelser om, hvad de penge kan bruges på?

Økonomi- og indenrigsministeren: Altså, jeg har snakket med statskassen, og den glæder sig allerede.

Spørger: Kunne man forestille sig – det er et gæt – men jeg kunne forestille mig, at deres forligspartier ville sige, at det skulle ind i vækstplanen. Hvad tænker I om det?

Statsministeren: Vi tænker, at der, hvor det store kommer, det er jo fra refusionsomlægningen, og det kan man jo først konstatere, når tingene begynder at virke, og det vil altså være penge, som vi ikke har regnet med at bruge på noget som helst, men netop som økonomi- og indenrigsministeren siger, at der er en statskasse, som der godt kan bruge de midler.

Spørger: Så det er strukturelle penge, de bliver ikke brugt i en vækstpakke.

Statsministeren: Vi har ikke lagt op til, at der skal trækkes nogen som helst penge ud af det her. De store gevinster får vi først frem mod 17 og 18, og det vil vi normalt ikke regne ind, som noget, der kunne bruges.

Godt. Det var, hvad der var i dag!”