Pressemøde den 30. august 2016

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde på en dag, hvor regeringen fremlægger en række politiske udspil, som tilsammen danner en helhedsplan for Danmark – en helhedsplan for et stærkere Danmark. Det er en helhedsplan, som har det positive udgangspunkt, at Danmark er et dejligt land. Det er et godt land. Det er ikke perfekt, men det er noget nær det bedste, der findes – med frihed, med velstand, med harmoni. Men jo også et land, der er en del af en verden omkring os, og den verden omkring os, den er urolig, den er ustabil. Og når vi kigger ud over landets grænser, så tror jeg, vi er mange, der bliver lidt bekymrede. Jeg gør i hvert fald.

Vi ser et enormt flygtningepres – store folkevandringer, der udfordrer Europa og Danmark.

Vi har set grusomme terrornedslag tæt på Danmark. Islamistisk, fundamentalistisk terror.

Vi ser en global økonomi, som er præget af ustabilitet. Storbritannien, der har forladt EU, og som ikke kommer til at yde noget vækstbidrag. En amerikansk præsidentkampagne, hvor man sætter spørgsmålstegn ved værdien af frihandel. Vi ser voksende spændinger mellem øst og vest. Putin i øst. Og man kunne lægge flere ting til.

Så det er et noget gråt internationalt bagtæppe. Og op mod det, der er det vores opgave at passe på Danmark. Der er sådan set ikke andre end os selv, der kan gøre det.

Vi har heldigvis et godt udgangspunkt. Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder. Men netop, fordi vi har et godt udgangspunkt, så er vi også forpligtet til at handle.

Jeg har selv haft langt større og rigere muligheder, end mine forældre havde. Og de havde igen et langt bedre afsæt end mine bedsteforældre. Og jeg ønsker sådan set at aflevere Danmark videre til mine børn, til vores børn, som er friere, rigere og rimeligere – end dét vi selv overtog. Det lyder som en selvfølge, men det er ikke nogen selvfølge. Hvis ikke vi passer på, så bliver vi måske den første generation, der i to hundrede år ikke magter at give et stærkere Danmark videre til vores børn. Vi kan ikke tillade os at vente, indtil problemerne, de bliver helt uomgængelige. Vi skal handle i tide. Vi skal udvise rettidig omhu.

Sidst jeg var statsminister, der gennemførte jeg og min regering store og dramatiske reformer. Vi halverede dagpengeperioden. Det skete faktisk over en nat. Vi reducerede efterlønnen ganske betragteligt. Vi ændrede pensionsvilkårene ret dramatisk. Og det var den rigtige medicin på det tidspunkt. Det var nødvendigt, men for mange var det en hård pille at sluge. Og jeg ønsker ikke at havne i den situation igen. Vi skal tage fat på de udfordringer, vi har, mens de er til at håndtere. Hvis vi laver skånsomme forandringer i dag, så kan vi sikre store forbedringer for fremtiden. Hvis vi laver skånsomme forandringer i dag, så kan vi sikre os mod barske reformer i morgen. For selv om udgangspunktet er godt, så er problemerne alligevel til at få øje på. Der er en risiko for, at Danmark sakker agter ud. At vores børn ikke får samme velstand, samme muligheder, som deres jævnaldrende i Tyskland og Sverige. Det vil på alle måder gøre noget grimt ved vores danske selvforståelse, hvis vi får en velstandsudvikling i Danmark, der ikke kan holde trit med vores nabolande.

Der er alt for mange, der står uden for arbejdsfællesskabet. Velfærden er under pres. Gevinsten ved at arbejde, den er for lille. Væksten, den er lav, den er for lav. Flygtningestrømme presser vores økonomi. Presser også vores samhørighed, som land, som nation, som folk. Og alt det her, det kan ikke håndteres med én løsning eller med en enkelt løsning. Det kræver flere løsninger. Og det er derfor, regeringen fremlægger en helhedsplan for et stærkere Danmark. Det er en plan, der kan få markant betydning for det kommende årti. Vi sætter os det mål, at Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere. Og det svarer til, at vores velstandsudvikling kan følge med svenskernes og tyskernes. Og at Danmark og danskerne kan opleve den fremgang, som danskerne med rette forventer. Det vil give mulighed for en udvikling, hvor en kvart million flere får et arbejde, og hvor tusindevis færre vil være på offentlige overførsler. Helhedsplanen betyder, at en typisk dansk familie, en LO-familie med to børn i ejerbolig, vil få 15.000 kr. mere om året. Det er penge, som familien selv kan råde over. Det er penge, der kan investeres i mere velfærd. Planen betyder også, at vi kan skaffe ekstra milliarder til at investere i vores fælles velfærd, i fremtidig vækst og i vores nationale sikkerhed. Og planen betyder, at vi kan indføre en nødbremse mod ukontrollable flygtningestrømme.

Helhedsplanen, den består af mange byggesten. Den første byggesten: Det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg mener helt grundlæggende, at mennesker trives bedst ved at være en del af et arbejdsfællesskab. De mange, der gør en indsats, de skal have en fair belønning – og derfor, så skal vi gøre det mere attraktivt at arbejde. Det skaber dynamik. Det skaber fremgang. Og det er derfor, at regeringen vil sænke skatten på arbejde. I vores jobreform fase 2, som vi fremlægger i dag, der sænker vi skatten – meget i bunden, en del på toppen, og vi giver allermest til de langtidsledige, der kommer i job.

Det er vigtigt, at danske virksomheder kan tiltrække og fastholde veluddannede medarbejdere. Hele det store mellemlag af højt kvalificerede teknikere, ingeniører, specialister, eksperter. En medarbejdergruppe, som der er en skarp international konkurrence om. Og det er baggrunden for, at vi foreslår at sænke topskatten med 5 procentpoint, så man betaler 5 procent mindre af den sidst tjente krone, som der står i vores regeringsgrundlag, men kun for indkomster til op til 1 million.

Jeg prioriterer lettelser af skatten på den sidst tjente krone til den brede gruppe af nøglemedarbejdere. Ikke til direktøren, som tjener flere millioner kroner om året. For de danskere, der har de laveste indkomster, vil vi sænke skatten endnu mere. Kassemedarbejderen, rengøringsassistenten – de får, hvad der svarer til en gennemsnitlig skattelettelse på 7 %. De slipper 7 % billigere i skat. Det er effekten af et nyt jobfradrag på 17.000 kr., som vi målretter til de lavest lønnede. Men den største gevinst i jobreformen, den tilfalder den langtidsledige, der går fra ledighed til job. Den absolut største gevinst målt i kroner og øre. Vi vil indføre en særlig jobpræmie, som udbetales over 18 måneder, hvis man flytter sig fra kontanthjælp fra dagpenge ind på arbejdsmarkedet. Det kan maksimalt udgøre 45.000 kr. Og det kommer oven i det nye jobfradrag. Og det vil betyde, at gevinsten for de mennesker, der her ved månedsskiftet har været på kontanthjælp 1 år eller været på dagpenge 11⁄2 år – ved at gå fra ledighed til job, kan blive øget med op til 34.000 kr. på bare 1 år – 34.000 kr.

Den skattereform, vi lægger frem, den er klart målrettet mennesker med lave arbejdsindkomster. Hver gang vi bruger 1 kr. i toppen, så bruger vi 3 kr. i bunden. Og det gør vi, fordi det er her, vi har det store problem. Hvis du er på overførselsindkomst, så får du simpelthen for lidt ud af at tage et job til en lav løn. Det er uholdbart. Også i en situation, hvor vi kan se, at for hver gang, der skabes 10 nye danske job, og der skabes mange danske job, så er det kun de 6, der besættes af danskere. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt at tage sådant et job. Derfor giver vi denne her målrettede skattelettelse for at skabe rimelighed, for at løse et stort problem. Og det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler i virkeligheden også om socialpolitik. For det vil være den største socialpolitiske landvending nogensinde, hvis vi magter at flytte et stort antal mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet eller uden for arbejdsmarkedet ind i beskæftigelse. Det vil være til glæde og gavn for dem og måske endnu mere til glæde og gavn for deres børn. De får øget velfærd. De får øget livskvalitet.

Og lad mig sige det helt klart: Jeg anerkender ikke det falske dilemma mellem, at vi kun har råd til skattelettelser eller velfærd. Det forholder sig sådan set omvendt. Det er, fordi vi laver en jobreform, at vi skaber vækst og fremgang og sådan set øger vores råderum. Det er, fordi vi gør alle de ting, vi foreslår, at vi får råd til at investere i velfærd.

Når vi sænker skatten, så løser vi nogle helt konkrete problemer. Fx jo altså en hel uholdbar situation for mennesker på overførselsoverenskomst. Og en PSO-afgift, der både er ulovlig og konkurrenceforvridende. Og jeg er overbevist om, at både lavere skat og bedre velfærd betyder noget for danskerne. Det betyder noget i hverdagen, at skatten tager mindre. Det betyder noget, at vi kan effektivisere forsyningssektoren, så el, varme og vand bliver billigere. Det betyder noget, at vi løfter væksten, så Danmark og danskerne bliver rigere. Og tilsammen betyder det, at en LO-familie hvert år har 15.000 kr. mere at leve for.

Den anden byggesten handler om at give vores virksomheder bedre konkurrencevilkår, så de kan skabe flere gode og vellønnede arbejdspladser, så de kan bidrage til varig vækst. Og derfor fremlægger vi også en vækstpakke i dag – stor vækstpakke, dobbelt så stor, som de to vækstpakker, vi lavede en aftale med den tidligere regering om – tilsammen. Så vi skal gøre det mere attraktivt at investere i Danmark. Og noget af det, vi bl.a. gør, det er, at vi justerer vores selskabsskattemodel, så vi laver et nyt fradrag for egenkapital. Det kan lyde meget teknisk, men det går i virkeligheden ud på jo at anspore til flere erhvervsinvesteringer i Danmark, og det vil få en stor virkning. Vi forventer, at det vil betyde op mod 15 milliarder kr. mere i erhvervsinvesteringer i Danmark de kommende år. Vi vil også give de små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital. Vi vil tilskynde flere danskere til at investere i nye virksomheder. Og vi vil lette energitunge danske virksomheder for omkostninger, som deres udenlandske konkurrenter ikke har. Det er derfor, vi afskaffer PSO-afgiften. Vi ønsker at give de danske virksomheder konkurrencedygtige vilkår, sådan at de ikke kun investerer i udlandet, men investerer mere i Danmark. Fordi det er dem, der støber fundamentet under vores samfund.

Den tredje byggesten handler om pension. Uden vækst, ingen velfærd. Og uden vores allesammens arbejdsindsats, så har vi heller ikke råd til velfærd. Det er jo derfor, at et meget, meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at pensionsalderen skal ændres i takt med levealderen. Nu lever danskerne længere, end vi troede, og det er rigtig, rigtig godt. Og det er bestemt og på alle måder bedre end det modsatte. Men det betyder altså også, at udfordringen ved, at vi i de kommende år får mange på pension og færre på arbejdsmarkedet, den bliver større, end vi forudsatte. Og derfor foreslår vi, at vi justerer pensions- og efterlønsalderen, så de der kan arbejder 6 måneder mere. Hvis du er født fra 1958 og frem, og i øvrigt er rask og rørig, så har vi alle sammen brug for, at du bliver 6 måneder længere i jobbet, inden du går på pension. Hvis du er født i 1957 eller før, så får det her ingen betydning. Og hvis du er nedslidt efter et langt, hårdt arbejdsliv, så skal du selvfølgelig ikke arbejde. Vi har allerede førtidspension, vi har seniorførtidspension, vi har fleksjob, og nu indfører vi også en ordning, som er mere enkel, og som er tilpasset den enkeltes behov. Regeringen foreslår en ny seniorfleksjobordning til nedslidte.

Den fjerde byggesten handler om kernevelfærd og sikkerhed. Vi ønsker at tilrettelægge den offentlige økonomi, så vi får plads til at udvikle vores land. Og får råd til at passe på hinanden. Regeringen vil derfor afsætte tre puljer. En kompentencepulje til bedre uddannelse på 1 milliard om året. En velfærdspulje til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd på 1 milliard om året. Og en pulje for investering af national sikkerhed, så vi kan styrke forsvaret, politiet, beredskabet og indsatsen mod terror på 800 millioner kr. om året. De tre puljer, de vil gradvist blive udbygget, så de samlet set fra 2019 og frem udgør 2,8 milliarder kr. om året.

Vi vil give mulighed for, at de offentlige serviceudgifter kan stige med 0,5 % om året i gennemsnit fra nu til 2025 – 0,5 % i realvækst, er det lidt eller meget? Det svarer til 22 milliarder kr. mere til offentlig service i 2025. 22 milliarder kr., det er stort set halvdelen af udgifterne til folkeskolen. Det er det dobbelte af politiets årlige bevillinger. Og det er betydeligt mere, end vi gik til valg på. Men det er nødvendigt. Det er nødvendigt, fordi der lå ubetalte regninger efter den tidligere regering. Det er nødvendigt, fordi vi har uomgængelige opgaver, der skal løses – fx genopretningen af SKAT, som kalder på milliardinvesteringer de kommende år. Og det er nødvendigt, fordi vi står med nye udfordringer for vores sikkerhed, og vi står med pres på nye behandlingsformer. Og vi gør det nu muligt at løfte de opgaver, fordi vi skaber råderum. Et ekstra råderum ved at træffe andre ansvarlige beslutninger i helhedsplanen.

Det femte element handler om at få styr på flygtningestrømmen. Jeg gik til valg på at føre en konsekvent og realistisk udlændingepolitik. Det gjorde jeg på et tidspunkt, hvor antallet af asylansøgere var under voldsom stigning. Da vi sidst var i regering op gennem 0’erne, der kom der i omegnen af 5.000 asylansøgere til Danmark i gennemsnit om året. Og så begyndte det at stige i 13, 14, 15. Og helt galt gik det, da der gik det store hul på Europa, og der sidste år kom mere end 21.000 asylansøgere til Danmark. Det var alt, alt for mange. Vi har gjort meget for at få situationen under kontrol. Vi har gennemført over 30 stramninger i udlændingepolitikken herhjemme. Strammet opholdsvilkårene. Og vi har presset på i Europa for at få en fælles effektiv indsats i Europa, hvor der kommer styr på de ydre grænser. Vi har været med til at flytte diskussionen fra en diskussion i Europa om, hvordan skal vi fordele problemet til at være en diskussion om: Hvordan skal vi løse problemet. Og politikken virker. Vi er nu i en situation, hvor antallet af asylansøgere er faldet drastisk. I år til dato er der kommet omkring 5.000. Sidste år kom der 21.000. Og det er baggrunden for, at vi nu nedjusterer det beregningstekniske skøn og anslår, at der højst kommer 10.000 asylansøgere i år. Situationen, den er markant bedre, end den var. Det frigør penge, men 10.000 er også for mange. Og derfor lancerer regeringen i dag et omfattende udlændingeudspil, som sætter ind på 4 fronter.

For det første vil vi fortsætte den stramme kurs her i landet. Vi vil stramme reglerne om permanent ophold. Vi vil skærpe brugen af optjeningsprincippet i relation til offentlige ydelser. Og vi vil hurtigere og mere effektivt få afvist asylansøgere og illegale udlændinge ud af landet. I foråret tog vi nogle skridt for at sikre, at folk, der er i Danmark, mens de er flygtning, kan forsørge sig selv. I efteråret handler det nok så meget om at følge det op med tiltag, der handler om at få folk hjem igen, så man ikke, fordi man kommer til Danmark og får asyl, ender op her permanent.

For det andet, så vil vi hjælpe mere i flygtningenes nærområder. Vi har nu mulighed for at begynde den gode cirkel – jo færre, der kommer til Danmark – jo færre penge på flygtninge skal vi bruge i Danmark, og jo flere har vi så mulighed for at investere i nærområderne. Så hjælper vi flere, og så kommer der færre til Danmark. Vi vil øge den danske nærområdeindsats med samlet 1 milliard allerede i år og til næste år. Og det vil være den største nærområdeindsats nogen dansk regering historisk har budgetteret med.

For det tredje, så vil vi indføre en nødbremse. En nødbremse, som vi kan hive i, hvis det skulle blive nødvendigt. En nødbremse, som skal gøre det muligt at afvise asylansøgere på den danske grænse. Undlade at asylsagsbehandle dem og sende dem tilbage, hvis vi får en situation, som ligner den, vi så i september sidste år. Jeg vil ikke igen bringe Danmark i en situation, hvor der kommer flygtninge i hobetal, der går på vores veje.

For det fjerde skal vi sørge for, at der er ro og orden både på asylcentrene og i vores land. Mennesker, som kommer hertil for at søge vores beskyttelse, de skal selvfølgeligt, og som noget helt naturligt, overholde love og regler. Og myndighederne skal have de rette værktøjer, hvis det bliver nødvendigt. For vi skal holde fast i vores økonomi og i vores harmoni. Vi skal holde fast i værdierne og i ordentligheden, og der er kun os til at passe på Danmark. Og det gør vi. Og det gør vi gennem mange indsatser i helhedsplanen.

Den sjette byggesten handler om gode uddannelser, der er brug for, og som der er fremtid i og et mere robust SU-system. Danmark er jo bygget af en veluddannet befolkning. Vi har investeret i uddannelse, og vi giver danske studerende så gode forhold, at økonomien ikke bremser dem for at læse videre – tværtimod, så kan alle unge tage en uddannelse – uanset hvilke kår, man kommer fra. Jeg blev selv min families første student og akademiker, og det var en rejse, som jeg kunne begive mig ud på takket være det velfærdssamfund, jeg er født ind i. Og den mulighed, den ønsker jeg også for fremtidens unge. SU og gratis uddannelser, det er attraktivt. Det er også attraktivt for stadig flere udenlandske studerende, der kommer til Danmark, læser, får vores SU, og som alt for ofte rejser hjem bagefter. Det er en trafik, som vi skal have under kontrol. Og derfor skal vi gøre vores SU-system mere robust. I dag er de danske SU-stipendier dobbelt så høje som i Norge og endnu højere end i Sverige og Finland. Og jeg vil hellere bruge lidt ekstra på at investere i kvaliteten af uddannelser, som giver bedre jobmuligheder. Så nogle af de penge, vi vil spare på SU-stipendier, dem bruger vi til den kompetencepulje til bedre uddannelser, som jeg nævnte under den fjerde byggesten i helhedsplanen. Vores justering af SU-systemet betyder, at en studerende, som gør brug af både stipendie og lån, vil få et samlet større rådighedsbeløb, end man har i dag. Så den unge vil, mens man læser, have et større rådighedsbeløb – end dét, man har i dag. Vi giver et ekstra SU-klip til studerende med børn. Og vi giver en ny skatterabat, hvis man bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse. Så hvis man oven på en gratis dansk uddannelse går direkte ud og arbejder i Danmark og betaler sin skat, så får man en ekstra skatterabat. Til gengæld foreslår vi så at ændre lidt i balancerne, så stipendiet bliver lidt mindre. Lånet bliver lidt større. Og gør man brug af det hele, fordi man bestemmer jo selv, om man vil låne, men gør man brug af det hele, så vil halvdelen af det beløb, man har, udgøres af et stipendie og den anden halvdel af lån. Det synes jeg både er fair over for de unge, det er ansvarlig samfundspolitik.

Den syvende byggesten handler om øget opsparing til en tryg alderdom. Vi har et fantastisk pensionssystem i Danmark. Det er måske verdens bedste. Vi har en skattefinansieret folkepension. Vi har et udbygget system med arbejdsmarkedspensioner og ATP, fordi arbejdsmarkedets parter tog et historisk ansvar for snart mange år tilbage og begyndte at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Og vi har private pensionsopsparinger. Det danske pensionssystem hviler på de tre søjler, og det er solidt, og det er dét, der gør, at rigtig mange danske seniorer kan leve et liv i deres alderdom, som svarer til det, de levede, da de var på arbejdsmarkedet. Men der er et problem, fordi der er omkring 750.000 danskere, som ikke sparer op, eller som ikke sparer tilstrækkeligt op til pension. Det er rigtig mange mennesker, og det er for mange mennesker. Det er jo mennesker, der bliver afhængige af, at andre har råd og vilje til at hjælpe dem, når de er gamle. Det er mennesker, som bliver dybt afhængige af fremtidige generationers, politikers evne, lyst og vilje til at forsørge dem i deres alderdom. Og det er en afhængighed af politikere, som ingen er tjent med. Mindst alle dem, som risikerer ikke at have nok i deres alderdom. Og derfor tager vi nu hul på et projekt, der har den samme tyngde, som det projekt man startede i 80’erne med arbejdsmarkedspensionerne ved gradvis at indføre pensionsopsparing for alle. Jeg ønsker, at alle skal kunne gå en tryg alderdom i møde velvidende, at de selv har sparet op, og det er kun rimeligt, at alle lægger lidt til side.

Ideen bag helhedsplanen for et stærkere Danmark, det er, at når vi forandrer et sted, så får vi mulighed for at gøre godt et andet sted. Vi skal sikre tilliden til dansk økonomi. Vi skal have mulighed for at handle, når det er nødvendigt. Og derfor bruger vi heller ikke alle de midler, som vi tilvejebringer med denne plan. Vi sætter penge til side, en hel del, til fremtidig tryghed for danskerne. Vi efterlader ikke en regning i børneværelset. Vi opretter en børneopsparing. Regeringen afsætter, ved siden af dét, jeg har nævnt, 2 store milliardreserver. For det første en reserve på 24 milliarder kr., der skal sikre tryghed for boligejerne ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, som vil blive fremlagt meget snart. Vores ejendomsvurdering er fejlbehæftet. Det skal der rettes op på. Vi ved, at nogle ejendomme er vurderet for lavt, og nogle er vurderet for højt. De danskere, der har en ejendom, som er vurderet for højt, de har i princippet jo betalt for meget i skat. De skal have deres penge tilbage. De danskere, der har en ejendom, der har været vurderet for lavt – ja, de skulle jo så i princippet betale noget mere. Hvis vi skal skabe tryghed i overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, så er vi simpelthen nødt til at reserve et betragteligt milliardbeløb til at understøtte det. Så derfor afsætter vi en pulje til boligskat på 24 milliarder kr.

For det andet, så afsætter vi tryghedsreserve, fordi det er klogt, at der er penge i banken, at der er en buffer, hvis noget går, som vi ikke har planlagt. Hvis vi kommer ud i stormvejr. Jeg vil hellere have penge på bankkontoen end på ny, som vi måtte gøre det i 10 og 11 at skulle bremse hurtigt op og lave store reformer uden varsel.

Se, det var en lidt længere gennemgang, som jo afspejler, at vi justerer mange ting på én gang. Populært sagt strammer vi bardunerne hele vejen rundt teltet. Så det står lidt skarpere, og så det også kan stå, hvis vi skulle komme i regnvejr eller ruskevejr. Det er jo hele ideen med det her. Det er en helhedsplan. Når vi forandrer flere steder på én gang, så kan vi opnå mere. Og når vi forandrer i tide, så kan vi ved mindre anstrengelser få store forbedringer.

Må jeg så ikke lige til sidst understrege, at man kan selvfølgelig godt være imod enkelte elementer, og det forudser jeg, at nogle vil være. Jeg forudser såmænd, at der er nogle, der vil være imod alle elementerne. Og jeg er helt med på, at det på mange måder er lettere kun at have én mærkesag. Kun at gå ind for én ting. Men hvis man har enkle løsninger, så viser det sig også tit, at de er for enkle. Det holder ikke. Hvis man piller én ting ud, så får vi færre muligheder for at gøre det, vi gerne vil – flere i arbejde, færre parkeret på samfundets sidespor, skatten ned, velfærden op – kort sagt et stærkere Danmark til næste generation.

Regeringen vil snart indkalde alle Folketingets partier til forhandlinger. Og det er mit håb, at man bredt kan finde sammen om at gribe muligheden for at udvikle Danmark, sådan at kommende generationer om os kan sige: De trak ikke fra – tværtimod, de lagde til. De turde træffe de beslutninger, som gjorde Danmark stærkere.

Værsgo!

Spørger: Tak for det. Jeg vil gerne, nu har I brugt de sidste dage på at tale om, hvad I gerne vil bruge penge på. Du fortalte så lidt nu her omkring, hvordan noget af det skal finansieres. Det vil jeg gerne spørge ind til. Fordi noget af det, I anviser som finansiering – pensionsalder, SU-systemet, det er jo også nogen ting, der blev diskuteret i valgkampen. I forhold til pensionsalder, der sagde du i forhold til Det Radikales forslag om at hæve pensionsalderen, at det var et masochistisk og forkert fokus at have. Og i forhold til SU, i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt I havde planer om at ændre SU-systemet, der sagde du, at I ikke havde nogle planer overhovedet, og I stod ved den aftale, der var indgået. Nu vil I så hæve pensionsalderen, og I vil gøre halvdelen af SU lånefinansieret. Hvordan harmonerer det med dét, du sagde i valgkampen?

Statsministeren: Må jeg ikke først sige, at vi vedstår os alle aftaler, vi har indgået. Og derfor er vores forslag om at justere SU-systemet, det er foreslået på en sådan måde, hvor det træder i kraft i semesteropstart i efteråret 2019, som med sikkerhed er efter næste folketingsvalg. Og for så vidt angår pension, så er det ikke Det Radikale forslag, vi her bringer til torvs. Det er et forslag om at fremrykke dét, der allerede er besluttet med 6 måneder i 2025, og inden 2025 har der også været – ja, nok ikke bare ét jo, men flere folketingsvalg. Og det foreslår jeg, fordi det er nødvendige, skånsomme forandringer, som bidrager til, at vi får mere styr på fremtiden. Nu skal det ikke blive for teknisk, og finansministeren holder også et pressemøde senere, men vores udfordring er den, at vi har sådan en gigantisk hængekøje ude i fremtiden, den har mange sikkert hørt om. Og ved at spænde den op, og det gør vi med de her beslutninger, så har vi mulighed for nu ansvarligt at sætte os det mål, at vi styrer efter balance i 2025. Og ved at styre efter balance i 2025, i stedet for 2020, så har vi altså en mulighed for at foretage nogle investeringer i dag og de kommende år, som vi ellers ikke havde. Så tingene hænger sammen. Jeg tager jo det fulde ansvar for at foreslå det her, og vælgerne får en chance, inden det træder i kraft, men effekten af det er, at vi kan gøre noget godt ved Danmark nu.

Spørger: Men Lars Løkke Rasmussen – altså hængekøjeproblematikken, den var jo velkendt under valgkampen. Det vidste du udmærket, da du svarede på spørgsmålet, som du gjorde, altså at en hævelse af pensionsalderen, det var masochistisk – forkert fokus, at I ikke havde nogen planer om at ændre på SU. Så kan du forstå, hvis vælgere, der har stemt på dig, føler sig en lille bitte smule overraskede over, at du så kommer med dét, du gør i dag?

Statsministeren: Jeg håber ikke, at vælgerne er overraskede over, at jeg tager ansvaret på mig for at give et sammenhængende og gennemtænkt og ansvarligt bud på, hvordan Danmark skal håndtere alle de udfordringer, vi står med. Hvis jeg tager fejl i det – jamen, så er der jo altså et folketingsvalg – og det folketingsvalg, det afvikles før de her ting iværksættes.
Ja – værsgo!

Spørger: Der er jo så også senere tilbagetrækning for alle er det sådan, som jeg forstår forslaget, der er født i 1958 og efter. Vil de ikke med rette kunne sige, nu skal vi holde for. Du siger LO-familier får 15.000 mere at gøre godt for, men det er jo især folk, der nu skal gå senere på pension og efterløn, som skal betale. Kan de ikke med rette sige: Der er nogle forudsætninger, der er ændrede – og et tal, som ikke længere holder fra regeringens side?

Statsministeren: Det kommer nok lidt an på, hvordan man ser på det med forudsætninger. Fordi da man i 2006 besluttede at hæve pensionsalderen, så gjorde man sig netop nogle forudsætninger – altså, og den forudsætning, man gjorde sig, det var en vurdering af, hvor gamle bliver vi. Og så satte man pensionsalderen i lyset af det ud fra en vurdering om, hvor mange år er man barn, hvor mange år er man på arbejdsmarkedet, hvor mange år er man pensionist. Og de forudsætninger, man gjorde sig dengang, de er heldigvis skredet, fordi de er skredet på den gode måde, at vi bliver meget hurtigere ældre, end man troede. Så det vil være sådan, at selvom vi nu siger til danskerne: I må blive på arbejdet 6 måneder mere, hvis I kan. Så vil de mennesker, vi her taler om, de vil stadigvæk være på efterløn/pension i flere år, end det man planlagde efter dengang, man traf de her beslutninger oprindeligt.

Spørger: Men den nuværende ordning er jo ikke engang indfaset endnu. Hvordan kan man være sikker på, at der ikke kommer nye skruer, der skal drejes på i kommende år, for folk på folkepension og på efterløn?

Statsministeren: Jamen, man skal jo give et ordentligt varsel. Og dét, der er besluttet, og som et meget, meget bredt flertal i Det danske Folketing har besluttet, det er, at vi skal regulere den her alder i 2025. Og der er et stykke tid til 2025. Og dét regeringen foreslår, det er, at når vi gør det, så justerer vi det med 6 måneder mere end den oprindelige beslutning. 6 måneder. Effekten er ganske, ganske stor på vores fælles samfundsøkonomi. Det sikrer os en mulighed for, at os, der har den alder, kan give et rigere Danmark videre til vores børn. Det er også vigtigt at sige, at man jo kun skal arbejde, hvis man kan. Og det er jo også derfor, at vi justerer de ordninger, der allerede findes og laver en ny seniorfleksjobordning.

Spørger: Hvor vigtigt er det for dig at komme igennem med den plan, som den ligger her? Er du klar til at tage et valg på hele denne her plan, eller hvad skal igennem set med dine øjne?

Statsministeren: Jamen, selvfølgelig er jeg klar til at tage et valg på denne her plan. Men det er jo ikke derfor, vi har fremlagt den. Men selvfølgelig er jeg klar til det. Fordi det er en ansvarlig plan, som ikke hviler på sådan nogen lidt forenklede løsninger, man gør bare lige et eller andet, og så har man løst det hele, men som er gennemtænkt og gennemregnet. Og vores ambition er selvfølgelig, at vi får opbakning til den. Jeg ved jo godt, at denne her plan jo ikke bare bliver vedtaget. Jeg har ikke nogen forventning om, at folk møder op i Finansministeriet til sættemøde på fredag og siger: Hvor skal jeg skrive under. Det skal jo forhandles. Men det er vigtigt, at planen er genkendelig bagefter. Fordi der er den sammenhæng, at medmindre man træffer de her ansvarlige beslutninger, der har effekt på den lange bane, så er der meget af dét, vi skal gøre på den korte, og som jeg tror mange vil gå ind for – investeringer i velfærd, investeringer i uddannelse, investeringer i sikkerhed, investeringer i, at folk med små arbejdsindkomster får en gevinst – den største er alle dem, der går på kontanthjælp til arbejde, der ikke ville kunne lade sig gøre.

Værsgo DR!

Spørger: Da Liberal Alliance sagde, at de ville lette 5 % i topskatten, da virkede det, som de ikke mente den del af topskatten, som du er gået i gang med nu. Man kan se, at Lars Seier Christensen er allerede ude at sige, at det er utroligt, at du skal trækkes til truget for at forstå det her. Kan du afvise, at de sidste, jeg tror, det er 30.000-40.000 danskere med de allerhøjeste indkomster, de også ender med at få fjernet topskatten?

Statsministeren: Jamen, jeg kan jo ikke forudse, hvor de her forhandlinger ender. Det jeg kan sige i dag, det er, at jeg fremlægger regeringens politik, og det gør jeg, fordi jeg synes, det er en klog politik. Og jeg synes, at det på alle måder er okay og fornuftigt, at folk, der har pænt store lønninger, altså ikke ekstravagante lønninger, men pænt store lønninger, og som udfylder vigtige jobfunktioner i Danmark, som der er en skarp international konkurrence om, at de får en lavere skat. Og det er dét, der er mit fokus. Det er ikke mit fokus, at direktøren med de mange millioner i årsindkomst, han får en skattelettelse på den sidst tjente krone. Det kan være andre vil kæmpe den kamp, det er ikke en kamp, jeg kæmper.

Spørger: Men du har nogen gange sagt, at du vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvor vigtig er det her for dig?

Statsministeren: Hvor vigtigt det er for mig. Altså det hele er vigtigt for mig.

Spørger: Jamen, hvor vigtigt er det for dig, at de aller-aller øverst lønnede i Danmark, de skal betale 5 % i topskat?

Statsministeren: Jamen altså, det vigtige for mig, det er at lave den forandring, at folk, der ligger i det her interval mellem topskattegrænsen og 1 million, det er kemiingeniøren, det er nogle af forskerne på vores medicinalvirksomheder, det er nogle af dem, der er ansat i vores IT-virksomheder, det er nogen af dem, der er ansat i vores ingeniørvirksomheder. Det er folk, som hvis ikke de arbejdede i Danmark, så arbejdede de i et andet land. Det er folk, som virksomheden i dag er nødt til at lave særlige lønpakker til for at få dem til Danmark. Det er folk, hvor vi i nogle tilfælde er nødt til at give dem særlige skattepakker – altså ligesom vi giver til fodboldspillere for at få dem til at være i Danmark. Det er vigtigt for mig, at vi giver dem skattelettelse på den sidst tjente krone. Det er dét, der er vigtigt. Har jeg så en religiøs binding til, at hvis man tjener 2 millioner, så skal man betale 5 %, nej – det har jeg ikke, det er bare ikke vigtigt for mig at ændre det. Det kan være, det er vigtigt for andre, ligesom nogle andre ting kan være vigtigt for nogle andre. Det her, det er regeringens politik.
Ja, værsgo!

Spørger: Jeg kan forstå på statsministeren, at du behandler befolkningen hårdere siden ville blive meget hurtigere ældre, end du troede, men bortset fra det. I vil justere rentefradraget. Hvad betyder det?

Statsministeren: Jamen, det betyder – det er et godt spørgsmål, ikke hvad det betyder, men det er godt fanget og hurtigt læst ned i papirerne. Fordi det er jo et af de elementer, der indgår i finansieringen af vores jobreform. Den jobreform, vi lægger frem i dag, og som skatteministeren folder yderligere ud på et pressemøde senere i dag, den er jo finansieret krone til krone. Den er ikke finansieret via SU, den er ikke finansieret via senere tilbagetrækning. Den er finansieret krone for krone. Og et af de elementer, det er, det er, at den aftrapning af rentefradragsretten, som vi har aftalt frem til 2020, at der lægger vi op til så at sige fortsætte den trappe ned, så at rentefradragsretten bliver justeret ned med 5 %, og der er en forskellig sats afhængig af, om man har renteudgifter på over eller under 50 %.

Spørger: I vil øge anlægsinvesteringerne med 27 milliarder, hvordan forholder det sig til budgetloven?

Statsministeren: Jamen, det hele forholder sig perfekt til budgetloven. Der er ikke noget at komme efter der. Og det er jo netop, fordi vi har budgetloven, at jeg også håber, at vi nu får det man kan kalde en forsvarlig politisk diskussion, fordi der er ikke nogen fribilletter. Regnestykkerne skal passe, og vores regnestykker passer. Og det er rigtigt, at vi lægger op til at udvide investeringerne ganske betragtelig. Situationen er jo den, hvis man skal sige det lidt hurtigt, at medmindre vi finder ekstra milliarder at investere for, så har vi sådan cirka de kommende 10 år råd til at bygge dét, vi allerede har besluttet – supersygehus, og hvad der ellers er sat i værk. Det tilfredsstiller ikke vores ambitionsniveau. Jeg vil meget gerne have, inden vi rammer 2025, at vi kan begynde at mene noget seriøst om en ny motorvej i Jylland – en vækstmotorvej. Om en motorvej til Kalundborg, om en havnetunnel. Om bedre trafikale forbindelser hen over Fyn. Alle de ting, der presser vores infrastruktur og hæmmer vores vækst. Og medmindre vi finder ekstra penge til at investere for, så er alle de diskussioner, som mange gladeligt deltager i, så er de rent akademiske, og der er ikke en krone at gøre det for. Det er baggrunden for, at vi lægger op til at øge det offentlige investeringsniveau med 37 milliarder kr.

Ja, værsgo!

Spørger: Tak. Jeg har to forskellige spørgsmål. Det første handler om det med SU’en, hvor du lægger vægt på, at det først er efter næste valg, det skal træde i kraft. Altså alligevel – er det ikke et klokkeklart løftebrud, når det skal afsættes i denne her valgperiode med dig i spidsen. Hvor du samtidig i valgkampen sagde: Vi har i øvrigt ikke noget forslag om at lave SU-systemet om. Det gælder både i forhold dem, der går på universiteterne og også de unge og de hjemmeboende. Ingen forslag overhovedet. Et ord er et ord – og et håndslag et håndslag. Nu vil du så alligevel lave en aftale i denne her valgperiode, som træder i kraft efter næste valg – og en aftale, som jo er en del af et stort kompleks. Er det ikke et løftebrud?

Statsministeren: Jamen, du må kalde det, hvad du vil. Altså ...

Spørger: ...

Statsministeren: ... jo, jo, men du må kalde det, hvad du vil. Altså nej, det er det selvfølgelig ikke. Vi havde ingen planer, da jeg svarede på det spørgsmål. Og jeg vil gerne sige, at hvis vi flytter dansk politik derhen, at man aldrig nogensinde kan lave noget om, ikke engang med effekt efter et valg, så kaster vi jo cement ud over al ting.

Spørger: ...

Statsministeren: ... det er derfor, at vi foreslår, at vi justerer vores SU-ordning. Det bliver stadig verdens mest generøse. Det vil være sådan, at det samlede rådighedsbeløb, man har som studerende, det vil være højere efter det, vi har foreslået, end det er i dag. Det vil være sådan, at de danske stipendier, de er højere, end man ser i noget andet nordisk land. Det vil vi jo selvfølgelig i første række forsøger at få aftalt i den SU-forligskreds, der er, det er jo sådan Christiansborg fungerer. Og hvis ikke vi kan det – jamen, så vil vi prøve at aftale det i en anden kreds. Og så bliver det sat i værk efter næste valg. Og det betyder jo, at danskerne har en mulighed for at omgøre det.

Spørger: Det andet spørgsmål det handler om konventioner. I gik til valg på sammen med de andre borgerlige partier, at det skulle være slut med, at potentielt farlige statsløse personer kunne få statsborgerskab. Det lavede jeg et interview om med jeres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen i valgkampen, og han sagde: Du spørger, om Venstre vil bryde international konvention, som vi har tiltrådt, selvfølgelig vil vi ikke det. Dét, vi har sagt, det er, at vi vil have ændret konventionerne. Og hvis ikke det kan lade sig gøre, må vi drage den konsekvens at udtræde af konventionen, altså statsløshedskonventionen. Er det stadig jeres holdning, at hvis ikke I får ændret statsløshedskonventionen, så træder Danmark ud af den?

Statsministeren: Der er et pressemøde i Integrationsministeriet senere i eftermiddag omkring vores udlændingepolitiske udspil. Jeg vil henvende dit spørgsmål til det. Jeg vil også meget gerne tage det op til dybdegående interview på ... er det Politiken? Ja – på Politiken om det en eller anden given dag. Jeg er bare nødt til at sige, at i denne her sammenhæng, så er det altså en lille ting. Jeg forsøger her at stå og fremlægge en plan, der handler om at sikre, at den næste generation af danskere kan opleve den samme velstandsfremgang, som man har gjort i mit liv. En plan, der handler om, at vi ikke skal give et fattigere, men et rigere Danmark videre. Som skal skabe en kvart million arbejdspladser. Flytte tusindevis af mennesker fra passiv forsørgelse ind på arbejdslivet. Genererer milliarder til investeringer i velfærd. Fremme et erhvervsklima, hvor vi øger erhvervsinvesteringer, og så kan vi godt tage en diskussion om statsløshedskonventionen og en bestemt artikel. Det vil jeg meget gerne gøre, men jeg synes, det er lidt ude af kontekst her. Jeg kan helt overordnet sige, at jeg mener, det er i Danmarks interesse, at vi lever i et internationalt retssamfund. Og at vi ikke sådan bare lige peger ud og siger, denne her regel generer os, den respekterer vi ikke, fordi det vil give friløb til andre steder i verden, der peger ud et andet sted og siger: Den her regel, den generer os. Og derfor skal vi grundlæggende respektere internationale konventioner. Det er ikke det samme, som vi skal ligge os ned for dem. Og dét, vi kan se, hvis vi snakker konventioner bredt, det er, at mange af de konventioner, som blev lavet i efterkrigstiden og tjente et formål i situationen har undergået, hvad man kan kalde en ret dynamisk fortolkning siden. Og Danmark vil meget gerne bidrage til at få nogle af de her ting på ret køl igen, og vi har også gjort os nogle tanker om, hvorledes og hvordan, og det er jeg sikker på, vil blive uddybet senere i dag.

Godt, ja værsgo!

Spørger: Du siger, der skal skabes 250.000 job frem til 2025. Hvor mange af dem skabes alene som følge af den her plan?

Statsministeren: Det er vel i omegnen af de ca. – efter min hukommelse – 40.000 eller noget sådant. Idet jeg dog så om de andre skal sige, at forudsætningen for, at vi får den udvikling i økonomien med urørt hånd, altså uden at vi laver beslutninger, det er jo, at der er tillid til dansk økonomi, altså der føres en sund økonomisk politik. Så man kan sige, at der er en del af væksten og velstanden, der kommer, fordi vi altså fører helt overordnet en fornuftig økonomisk politik. Og så kan vi træffe nogle aktive beslutninger, som kan ligge til. Og dét, der er interessant, det er jo, kan man sige, den samlede effekt – altså, hvor flytter Danmark sig hen med den politik, som regeringen foreslår.

Spørger: Hvorfor nævnte du ikke de her aktive beslutninger, da vi var i valgkampen for nu at følge op på de andre spørgsmål. Altså, når nu du synes, det er så god en ide at lægge SU’en om, så mere det bliver et lån og hæve pensionsalderen? Hvorfor blev det så ikke sagt i valgkampen?

Statsministeren: Ja, fordi det er nu, vi foreslår det. Og jeg er jo nødt til at sige, at vi startede jo med, da jeg blev statsminister, at gennemføre et kasseeftersyn. Som sådan set viste, at der ikke var den styr på tingene, som der blev tegnet et billede af. Hvis man kan huske et år tilbage, så var vi altså nødt til at stramme med milliarder for at komme på den rigtige side af EU’s regler, fordi der lå ubetalte regninger. Så har der været en udvikling, jeg også er nødt til at forholde mig til med oliepriser. Altså, bidraget fra Nordsøolien er jo faldet noget, der ligner 16-18 milliarder over en relativ kort periode. Det er jo en realitet, det er jeg nødt til at forhold mig til. Jeg er da også nødt til at forholde mig til, at vi står i en helt ny sikkerhedspolitisk situation, hvor tingene strammer til omkring Europa. Med flygtningestrømme, med terrornedslag. Skulle jeg så sige – jamen, de der terrornedslag – beklager meget, vi snakkede ikke så meget om det i valgkampen, så det vil jeg ikke gøre noget ved. Det er da ikke ansvarlig ledelse. Jeg er da nødt til at tage ansvaret for at finde de penge, der skal til, for at vores politi, vores forsvar, vores beredskab får de instrumenter, der skal til for at sikre danskernes tryghed. Det er jeg da nødt til! Altså vi kan da ikke have et Danmark, hvor vi hele tiden bare hænger fast i sidste valgkamp. Det her er ansvarligt, derfor ser jeg nogle problemer, som er rigtige problemer, som Danmark har. De steder, hvor vi, kan man sige, går til en grænse i forhold til den forventning, der var, da danskerne var til valg sidst, gør vi os meget, meget stor umage med at sige, det træder i kraft på en måde, hvor man kan give os en fyreseddel inden. Det er så godt vi kan gøre det. Og hvis ikke man gør det på den måde, så er det det samme som at afmontere al politisk ledelse i dette her land. Og sådan kan det ikke være.

Ekstrabladet!

Spørger: Man må forstå, at topskatten nu, det bliver sådan en slags millionærskat. Der er boligejere, som vil skulle betale mere i boligskatter, det er sådan jeg forstår det, og rentefradraget skal reduceres yderligere eller fases helt ud. Kunne man forestille sig en modelfamilie, ikke én af dem, der er med her, men som ikke ville få del af de her skattelettelser, skal betale mere i boligskat og få reduceret rentefradraget. Hvad har de ud af denne her helhedsplan?

Statsministeren: Jamen, jeg bliver lige nødt til at ”anholde” ... dig, fordi jeg ved ikke, hvor du har det der fra, at der er nogen, der skal betale mere i boligskat. Altså dét, jeg har sagt her omkring boligskatter, det er, at medmindre vi skaffer nogle nye friske penge, så er det med sikkerhed sådan, at der er nogen, der kommer til at betale meget mere i boligskat. Så når vi afsætter 24 milliarder kr. i denne her plan, så er det jo faktisk, fordi vi har den politiske ambition, at man skal have råd til at sidde i de huse, man har købt. Og når vi ved, at vurderingssystemet er forkert, og nogen skal have penge tilbage, fordi deres hus er vurderet for højt, og at andre derfor skulle betale mere, hvis vi skulle have de samme penge ind – altså, så er det jo sådan set for at afmontere det, at vi sætter de her penge af. Jeg vil tro i forhold til modelfamilier, så kan der sikkert regnes på alle typer.

Spørger: Den der pulje der – altså en del af puljen går så til dem, der har betalt for meget i boligskat. Så er der et eller andet beløb tilbage. Er det så tænkt som en eller anden, hvad kan man sige, indfasning af en ny højere boligskat. Er det sådan, man må læse det?

Statsministeren: Det vil vi vende tilbage til senere i efteråret, når SKAT er klar med det nye vurderingssystem. Jeg kan bare se – altså helt logisk, ikke, at når vi ved, at ejendommene er vurderet forkert, og det er begge veje, så vil det i hvert fald være sådan, at dem, der har betalt for meget, de skal have deres penge tilbage. Altså det kan man jo ikke engang gøre til en politisk diskussion. De skal have deres penge tilbage. Og medmindre man finder ekstra penge, så vil det jo også være sådan, at man er nødt til at gå hårdt til de andre. Og jeg har ikke nogen ambition om at gå hårdt til boligejerne. Tværtimod. Jeg har sådan set den ambition, at hvis man har købt en ejendom, har råd til at sidde i den med de indtægter man har på det tidspunkt, man køber den, så skal man også have råd til at blive siddende i den. Og jeg kan se, at medmindre vi skaffer nogle ekstra milliarder til boligejerne, så kan jeg ikke indfri det. Så det er vores øjeblikkelige bedste bud på, hvor mange milliarder, der er brug for. Så kommer der et vurderingssystem, og så kommer der nogle forhandlinger.

Spørger: Men så har I jo sådan set regnet på, hvor meget boligskatterne potentielt vil stige. Fordi ellers giver det jo ikke mening at have lige præcis 24 milliarder.

Statsministeren: Jeg siger netop også, at det er vores bedste bud på et beløb. Og som alt andet i denne her plan, er det jo til genstand for drøftelser. Og det vil jo være sådan, at inden vi rammer deadline på de her forhandlinger, som jo er her i november, hvor finansloven plejer at lande, der vil vi også alle sammen have kigget på et nyt vurderingssystem, så vi kan tage stilling til, hvad stiller vi op med det. Det er bare et udtryk for rettidig omhu, når vi nu sidder med et regnestykke frem til 2025 og sørger for, at vi ikke sætter til- og frasedler på det hele og så glemmer boligejerne. For så vil vi stå med et uløseligt problem om ret kort tid.

Ja!

Spørger: Lige for at vende tilbage til budgetloven. Der er jo i loven dét, der hedder forsigtighedsprincippet, der siger: Du må ikke bruge penge, medmindre du har en konkret finansiering i hånden. Hvordan vil du sikre, at det offentlige forbrug kun stiger med 1⁄2 % i 2021?

Statsministeren: Jamen, vi lever fuldt op til budgetloven, fuldstændig. Budgetloven betyder, man lægger nogle lofter, og Folketinget forpligter sig så på, at dem respekterer man, sådan er det. Så jeg forstår for så vidt egentlig ikke spørgsmålet!

Spørger: Det offentlige går kun 4 år frem. Så hvordan vil du sikre dig, at det offentlige forbrug kun stiger med 1⁄2 % om året i 2021? Det er jo så på den anden side af lofterne.

Statsministeren: Jamen, jeg har jo lige gjort en del ud af at sige, at vi også har nogle reserver. Altså, jeg må sige, jeg forstår ikke helt spørgsmålet, fordi det er sådan, at det vi foreslår, det er, at der er plads til at udvide det offentlige forbrug med 1⁄2 % fra nu af og frem til 2025. Det er vores forslag. Vi har nogle puljer. Så gjorde jeg lige nogle anstrengelser før om at sige, at ved siden af det, så har vi faktisk nogle reserver, altså vi har lagt penge til side. Vi har ikke sat til- og frasedler på hver 1 kr. fra nu af og frem til 2025. Vi har reserver. Vi har tryghedsreserver. Vi har en boligreserve. Det er et betragteligt milliardbeløb. Vi øger de offentlige investeringer ud i fremtiden. Og et Folketing kan jo sidde så om 6 år og sige: Jamen i stedet for at bygge en motorvej i Jylland, som Lars han satte penge af til, så vil vi hellere sætte penge i det offentlige forbrug. Eller i stedet for, at have de penge liggende nede i en reserve, der skal bruges, hvis vi får vind i ansigtet, så vil vi hellere bruge dem lige nu og her. Altså, så der er ansvarlighed og buffer bygget ind i den plan, vi har lagt. Det er en super ansvarlig plan. Og det er præcis, fordi vi er så ansvarlige, at vi altså siger tingene, som de er. Beder jeg om at arbejde 6 måneder længere, vi justerer vores SU-system, vi gør en række andre ting, at vi altså løser mere halvdelen af de udfordringer, som vi ellers skulle overlade til fremtidens politikere. Det er jo præcis dét, der gør, at vi også har mulighed for lige nu og her at investere noget mere offensivt i at gøre Danmark rigere, i at få væksten igen, i at sørge for, at vi ikke om 10 år er i en situation, hvor svenskerne og tyskerne er blevet relativt rigere end os. Det er jo den sammenhæng, der er i denne her plan.

Nu tror jeg kun, vi kan nå et spørgsmål mere på dette – det første af dagens i alt seks pressemøder.

Hvem vil have det?

Værsgo!

Spørger: Så vil jeg lige tillade mig at stille to spørgsmål.

Statsministeren: ... nåh – jamen ...

Spørger: ... for det første, at du siger, at du ikke vil give topskattelettelser til direktørerne. Er vi ikke enige om, at de også får en ret markant skattelettelse, fordi de kun skal betale 10 % af de penge, de tjener mellem ca. 1⁄2-1 million kr., og de dermed faktisk er dem, der i kroner og øre får den største skattelettelse. Det var det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål: Hvordan lever det op til regeringsgrundlagets ambition om at sænke marginalskatten med 5 procentpoint, når man ikke tager de rigeste med. Altså er de rigeste ikke en del af dem, man sådan skal forstå ved regeringsgrundlaget? ...

Statsministeren: Altså det første spørgsmål kan du selv svare på. Fordi det er jo ren logik.

Og det andet spørgsmål – jamen, det lever op til mine politiske ambitioner. Det her betyder, at for langt, langt de fleste topskatteydere, det er vel for 9 ud af 10, der laver vi en markant sænkning af skatten på deres sidst tjente krone. Så er det rigtigt, at så er der en gruppe på, jeg ved ikke præcis, hvor stor den er, det er måske 50.000 eller deromkring, mennesker i Danmark, som tjener på den gode side af 1 million, og de får selvfølgelig glæde af skattelettelsen for det, der ligger under 1 million, men de får ikke glæde af det for det, der ligger over 1 million. Og det er udtryk for en politisk prioritering. Og det er, fordi det vigtige her for mig, det er to ting. Det er, at det for folk med små indkomster kan betale sig at arbejde fremfor at lade være. Det er det største problem, vi har i Danmark. Når 6 ud af 10 nye arbejdspladser besættes af udlændinge, mange af dem ufaglærte, så er vi nødt til at gøre noget mere for at gøre det ekstra attraktivt for kontanthjælpsmodtagere og andre til at tage den type jobs, som måske ikke er jordens mest spændende, og som måske ikke giver den aller-aller højeste løn, men som er der, og som skal besættes. Og vi øger gevinsten ved, at de tager det job. Det er det vigtigste. Og det, der også er vigtigt, det er, er vi deroppe, hvor folk har en mulighed for at arbejde lidt mere – overlægen kan tage en operation mere, ingeniøren kan blive to timer mere for at regne på et nyt projekt, hvor virksomheden skal give tilbud til udlandet, at vi for den gruppe medarbejdere sætter deres marginalskat ned. Det er dét, der er mit fokus. Det er derfor, jeg foreslår det. Hvis nogle andre har et andet fokus. Hvis nogle andre synes, det vigtigste – det vigtigste det er at sørge for, at bankdirektøren med 10 millioner i løn, at han skal have en skattelettelse hele vejen op, så må de jo kæmpe den sag. Det er ikke min sag. Det er ikke det samme, som at jeg er religiøs modstander af den, det er bare ikke min sag.

Tak skal I have.”