Pressemøde den 30. januar 2024 om regeringens ældrereform

Følgende er en transskription af pressemødet den 30. januar 2024 om regeringens ældrereform.
 

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.

Først og fremmest tak til alle beboere og medarbejdere og borgmester for, at vi må have lov til at komme og besøge jer i dag.

For et par uger siden, der var jeg til koncert på et plejehjem i Odder. Det var fredag aften. Shu-Bi-Duo spillede covernumre. Stemningen den var god. Og sangene kan jeg godt afsløre, kunne vi alle sammen synge med på. Vi havde en fantastisk aften. Der blev danset – både med og uden rollator. De gamle – de var glade. Det var personalet og de pårørende også. Og det var faktisk ligesom, det skulle være.

Og hvorfor jeg starter her, det gør jeg, fordi at når ældreplejen i Danmark er bedst, så er den fantastisk. Og det er den takket være dygtige og engagerede mennesker. Men jeg tror også, vi må sige, at rigtig mange – og det gælder både ældre, jeres pårørende, medarbejdere, ledere – kan skrive under på, at der er meget, der også kan blive bedre.

Igennem vores liv, der er vi vant til at bestemme selv som mennesker. Træffe beslutninger om det store og det små. Men vi politikere har – trods gode intentioner – skabt en ældrepleje, der alt for ofte trækker selvbestemmelsen i baggrunden. Regler, skemaer, dokumentation går for ofte forud for det nærvær, og for den tryghed, som er og bliver det vigtigste.

Det er ikke den ældrepleje, regeringen ønsker. Og det vil vi gerne give vores bidrag til at lave om på.

Den her gang, der prøver vi at tage lidt mere grundlæggende fat.

Det gør vi ved at indføre et bærende princip om helhedspleje i ældreplejen.

Det betyder, at dig der modtager hjælp i højere grad selv skal kunne bestemme, hvad der skal ske. Og du i langt højere grad skal kende de mennesker, der kommer i dit hjem – med et fast team af medarbejdere, som du har mødt før, og som du har tillid til.

Vi foreslår også, at du mere frit skal kunne vælge, hvem du får hjælp fra.

Vi vil gerne tage et opgør med den nidkære kontrol, de alt for mange tilsynsbesøg – og skemaer, som alt sammen er blevet stablet oven på hinanden.

På den måde er det et opgør med den new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set.

Vi står på et plejehjem lige nu. Vi foreslår at nedlægge de 98 kommunale tilsyn med statslige ældretilsyn, så det fremover bliver et både forenklet, men stadigvæk uafhængigt ældretilsyn.

Vi foreslår også, at tilsynet skal ske samtidig, så de forskellige tilsynsmyndigheder ikke kommer rendende her og forstyrrer jeres vigtige arbejde hele tiden. Og det gør vi jo ikke mindst af hensyn til jer, der arbejder her, så I oplever at myndighederne kommer en gang om året med fokus på, hvad der kan gøres bedre i stedet for fokus på kontrol.
Og alt det her, det gør vi, fordi vi også her i dag har mødt nogle fantastiske dedikerede medarbejder, og de skal have lov til at bruge tid på de gamle og på vores ældre og ikke på alt muligt andet.

I takt med, der bliver flere ældre i Danmark, og det er jo rigtigt positivt, så afsætter vi flere penge til velfærden. Med udspillet her afsætter vi så ekstra en milliard om året.

Nu har jeg talt lidt om helhedsplejen og tilsynene og behovet også for at bruge flere ressourcer på ældreområdet. Men alting står og falder med, om vi har medarbejdere nok.
Det er jo egentlig ret fantastisk, at der er mennesker, der dedikerer deres arbejdsliv til at arbejde med andre. Men det er ikke altid, vi som samfund har kvitteret ordentligt over for det.
Derfor skal man også se vores trepartsaftale omkring løn i tæt sammenhæng med, hvad vi fremlægger i dag. Der kommer ikke mindst et lønløft til social- og sundhedshjælpere og -assistenter. De fortjener det, og vi vil gerne gøre det mere attraktivt at arbejde med mennesker.

Vi løfter også social- og sundhedsuddannelserne økonomisk, og det gør vi altså også, fordi vi ønsker fra regeringens side at tage et opgør med det uddannelsessnobberi, som har fået lov til at snige sig ind i vores samfund, fordi det er selvfølgelig nøjagtig lige så fint at arbejde med mennesker, som det er at arbejde med alt muligt andet.

Vi håber på at skabe nogle grundlæggende forandringer med det, vi lægger frem i dag. Men vi tror ikke på, vi kan gøre det alene, så vi håber, at vi sammen med vores ældre, med medarbejderne, med lederne, med pårørende og med landets kommuner kan give vores ældre den ældrepleje, som vi synes, de fortjener med den nødvendige pleje og omsorg, for man bliver aldrig for gammel til at have det godt.

Det var mine indledende ord og så i første omgang ordet videre til dig Troels. Værsgo.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Ja tak for det.

Og også tak til borgmesteren for, at vi må være her på plejehjemmet her i Kolding Kommune. Et fantastisk sted og vel i bund og grund også noget, der understreger, at det velfærdssamfund, vi har her i Danmark, har rigtig, rigtig mange gode muligheder for at give os de ting, vi gerne vil have.
Men alting kan blive bedre, og det skal vi også huske på.

Når jeg taler med mange af de ældre medborgere, jeg kender, så synes jeg – det, der er slående, det er jo, at mange af dem de er meget nøjsomme. De faktisk er optaget af at få lov til at leve det liv, som de lever i dag og gerne vil undgå, at der bliver for mange besværligheder, når de så måtte blive ældre.
Det tror jeg, vi kan lære meget af i forhold til fremtidens ældrepolitik og jo ikke mindst hele muligheden for at sætte den ældre mere fri end tilfældet er i dag.

Det udspil, vi præsenterer her i dag er jo et udspil af flere, som jo i bund og grund er en del af det DNA, der er i regeringen i forhold til at lave reformer som kan forandre Danmark strukturelt, altså over mange år. Det har vi gjort i forhold til vores folkeskoleudspil, og det gør vi nu også med det her ældreudspil.
Fordi det, der er kan lade sig gøre nu ved, at de partier, der er her, arbejder sammen, det er jo, at vi kan også få taget noget af ideologien ud af hele diskussionen om vores ældrepolitik.
Det, synes jeg, er fuldstændig afgørende, at vi nu kan se på nogle brede sammenhængende løsninger, hvor det ikke nødvendigvis er ideologiske forhindringer, der spænder ben for det, som vi gerne vil.

Jeg er jo særlig glad for, at vi nu kommer til at have et fokus på at give både medarbejdere, kommuner, men for den sags skyld også den ældre, langt større mulighed for at bestemme selv. Det, synes jeg, er den rigtige vej at gå.
Jeg er også meget optaget af, at vi får skabt et rigtigt privat marked, der kan være med til at konkurrere i forhold til de tilbud, som den kommunale sektor kan give. Ikke fordi privat er bedre end kommunalt, men fordi det er en god idé at få testet tilbuddene af, sådan at man har noget at vælge imellem.

Og endelig så glæder jeg mig også til, at vi ved fælles hjælp nu, forhåbentlig, kan lave en ny ældrelov, som kan sætte nogle meget klare spor for fremtiden, som derved også kan gøre, at vi både får truffet vigtige politiske beslutninger, men forhåbentlig også kan gøre det i bred enighed, og derfor at mit budskab i dag også til de mange partier, der er på Christiansborg, og jeg håber, at de nu vil tage et medansvar for at gå ind og være med i den her aftale, som jeg håber kan blive bred og dermed kan stå i mange år.

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det.

Alder er jo ikke en sygdom, men et privilegie man opnår, hvis ellers man lever længe nok. Men man kan godt blive i alderdommen. Og man kan godt få brug for hjælp. Og et velfærdssamfund skal jo så måles på, hvordan vi behandler vores ældre medborgere. Men vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke fratager egetansvaret og indflydelsen. Når man har levet et helt langt liv og truffet egne valg, så skal man jo ikke klientgøres i sin alderdom.
Og derfor er jeg utrolig glad for, vi står her i dag med et sammentænkt bud på en masse forandringer i den måde, vi driver vores ældreomsorg på, som har den ældre som udgangspunkt, og som har tillid som overskrift. Fordi det er mennesker, der skaber kvalitet i vores ældreomsorg.

Mette og Troels har foldet noget af det ud, det at vi samtænker, det er det helhedsorienterede. Det er det tillidsbaserede.
Så jeg vil trække et enkelt element frem, og det er lokalplejehjemmene, som jeg glæder mig utrolig meget over, at vi nu får skabt en mulighed for, at kommunerne kan lave.
Den her tanke om at få nogle plejehjem, som er ejet af kommunerne, men som har frihedsgrader som om var de deres egne.
En mulighed for at skabe en ramme for en frisættelse, hvor lederen kan se indad mod sit personale og sine beboere – fremfor hele tiden at skulle se sig over skulderen op mod rådhuset eller op mod Folketinget eller op mod tilsyn.
Det tror jeg – det tror vi, kan en hel masse.

Vi har lavet det til en ”kan-bestemmelse”, som lægger op til kommunerne, om man vil gribe den her mulighed.

For mig har decentraliseringens endemål aldrig været borgmesterens skrivebord. Og derfor håber jeg virkelig, at der er mange af landets kommunalbestyrelser derude, der vil bruge denne her mulighed, som bliver skabt fra næste år for at give deres plejehjem denne her ramme om en total frisættelse.

Jeg håber og tror også, at det vil blive et tema i den kommunalvalgkamp, der skal være i 2025, fordi det er sådan set en mulighed for at følge det her til dørs.
Og når jeg siger det, så er det også for at understrege det, der var Mettes pointe – nemlig, at vi kan jo ikke lave en ordentlig ældreomsorg fra Christiansborg. Vi kan skabe rammerne og forudsætningen. Vi kan stille ressourcer til rådighed. Vi kan slippe noget frihed løs og give noget tillid, men det skal jo gribes derude af vores dygtige personale og af de politikere, der har det lokale ansvar.
Og jeg synes, at vi med den her reform og med det her element, der hedder lokalplejehjem, giver landets kommunalbestyrelser en god mulighed for at gøre – på mange måder – en god ældreomsorg endnu bedre.
Så jeg synes, det er en fantastisk dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det dig Mette – vores ældreminister.

Ældreminister Mette Kierkgaard: Ja tak.

Jeg har arbejdet rigtig mange år i den borgernære velfærd og kender det kommunale maskinrum, så jeg ved også og har mærket på egen krop, hvordan de regler, vi laver inde på Christiansborg, rammer hos medarbejdere, hos ledere og jo hos borgerne, som i sin essens jo er det – det hele handler om.

Og derfor kan jeg også sige, at den ældrereform, vi kommer til at lave her, det kommer til at være en hel ny måde at gøre tingene på.
Vi kommer til, sammen med kommuner, at lave store forandringer – positive forandringer.

Sådan helt grundlæggende, så er ældrereformen et forsvar for kvalitet, hvor alle skal have den hjælp og pleje, de har behov for. Og det alle mennesker og alle ældre mennesker har tilfælles – jamen, det er jo, at de er forskellige. Og den forskellighed er lige præcis det, som ældreplejen skal afspejle. Og det er sådan set det, der har været omdrejningspunktet for alt, hvad vi har gjort.

Og ældrereformen har tillid i centrum – ikke kontrol. For grundlæggende har vi jo tillid til, at de ældre kender deres behov. Og vi har tillid til, at medarbejderne, de har og kan bruge deres dygtige faglige dømmekraft.

De initiativer – helhedspleje, tilsynsreform, udvidelse af det frie valg - lokalplejehjem som kolleger har været inde på – de hviler alle sammen på de samme grundværdier omkring selvbestemmelse, omkring tillid til de ældre, til medarbejderne og omkring lokal forankring og lokalt ansvar.

I det senest år har jeg bl.a. brugt en del tid på at være rundt i det meste af Danmark, hvor jeg har talt med både ældre selvfølgelig, med medarbejdere og ledere om hvad deres drømme er, hvordan de ser bekymringerne. Og om de har nogle gode forslag til, hvordan vi kan lave en ny ældrepleje.

Og der er især én samtale, som har sat sig i mig. Og det var – jeg talte med nogle social- og sundhedsmedarbejdere, der fortalte om, at når de går på arbejde, så tør de faktisk ikke spørge de ældre, hvordan de har det. Fordi de ved, hvis der er noget galt, så er der hverken plads eller tid til at gøre noget ved det, fordi de skal videre til den næste opgave på kørelisten hos den næste ældre.

Og se, det er jo den ældrepleje, der er vokset frem – trods alle velmenende forsøg på at skabe værdighed, hjemmelighed og styring.

Men det vi har fået skabt, det er en ældrepleje, hvor vi ikke kan se den ældre for bare regler. Og dygtige medarbejdere er låst fast af andres beslutninger. Af andres tjeklister. Og uden reel plads og tid til at kunne imødekomme den forskellighed, som netop er kendetegnet for ældre menneskers ønsker og behov.

Med ældrereformen skaber vi nogle helt nye rammer og nogle bedre rammer for at arbejde i ældreplejen.
Med de nye grundværdier og de nye mange initiativer i ældrereformen, der ændrer vi grundlæggende på, hvordan ældre plejen i fremtiden både styres, kontrolleres, dokumenteres og leveres på, så tiden grundlæggende bruges anderledes sammen med de ældre. Og vi skaber forudsætningerne for, at medarbejdere og ledere kan lykkes med opgaven.

Derudover løfter vi også fra 2027 den kommunale ældrepleje med en milliard kroner årligt, og det er så ud over de penge, vi også har afsat med de 19 milliarder, vi har øremærket for at imødekomme udviklingen i børn og ældre.

Frisættelse er grundlæggende at give plads til det, der skaber kvalitet: Selvbestemmelse, helhed, tillid og lokalt ansvar. Så de dygtige mennesker eller medarbejdere kan kende de ældre. Så de ældre kan kende medarbejderne – og de sammen kan tilrettelægge hjælpen, plejen og omsorgen, så vi ser de ældre i stedet for at se på reglerne. Så vi løfter blikket fra skærmen – kigger den ældre i øjnene og spørger: Hvad har du brug for i dag?

Tak for ordet.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det var det, vi ville sige indledningsvis. Og så er ordet jeres. Vi starter ovre ved dig Christine.

Christine Cordsen, DR:

Er realiteten ikke rundt omkring i kommunerne, at hjemmeplejen de fleste steder er skåret så meget ind til benet, at det her med frit valg og tid til at købe ind til pandekager til børnebørnene, som flere af jer har fremhævet, at det er en utopi, at der kun er den tid, der skal være til de helt nødvendige basale fornødenheder?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det er i hvert fald helt rigtigt, at der er skåret ned på ældreplejen, og det har der ikke været et politisk ønske om. Det har der ikke været ude i kommunerne. Det har det heller ikke været hos regeringen.
Det har mere været et resultat af den situation – ikke mindst verden har været i på grund af krigen og inflationen. Altså, der har været en hård budgetlægning nu, som ikke har været drevet frem af et politisk ønske, hverken lokalt eller nationalt.

Men det er også vigtigt at sige, at vi med den her reform jo gør flere ting på én gang. Fordi når vi gør det, som ældreministeren lige har sagt – nemlig får flyttet foden væk fra den kontrol, minuttyraniet, kørelisterne, hvad udtryk det ellers måtte have haft, så får vi jo frigjort tid til mere ældrepleje. Og når vi så oven i det afsætter penge. Laver en ny visitation, når vi lægger det sammen, så skal det jo gerne være den modsatte tendens, end det mange ældre oplever.
Jeg håber også, at man har hørt os i dag sige – det her, det er det, vi tror på, der skal til for at skabe nogle bedre rammer. Vi påstår ikke alt bliver godt. Og der er en virkelighed derude, som vi er fuldt ud opmærksom på, men her er så vores forslag til at forbedre den virkelighed.

Christine Cordsen, DR: Men det er jo netop, som I også pegede på de 98 kommuner, som skal føre det her ud i livet. Hvor sikre er I på, at de ældre vil komme til at mærke en bedre hjemmepleje?
Og hvornår kan man regne med, at der så er mere tid og mere frihed i hjemmeplejen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes … vi sad faktisk lige og snakkede om det i morges, at det, vi kan høre, er jo, at de grundsøjler, der er i det her udspil, dem ser det ud som om, de fleste bakker op omkring. Og det er nok ikke nogen tilfældighed, fordi det er faktisk ikke os, der har fundet på det.
Altså idéen om helhedspleje er noget, som Ældre Sagen har talt om igennem mange år. Det her med at arbejde tværfagligt i faste teams, det er noget, medarbejderne har ønsket. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der har besøgt et plejehjem eller ældreplejen, uden de har sagt – giv os færre lovkrav, mindre bureaukrati, færre tilsyn.
Så i virkeligheden, det, der står i det her udspil, afspejler den virkelighed, vi har fået at vide igennem flere år på alle vores besøg i alle vores forskellige samtaler.
Det håber jeg også vil sætte sig i, at alle, der så har et medansvar på ældreplejen, vil gøre alt, hvad der overhovedet kan lade sig gøre for faktisk at realisere det her.

I forhold til tidspunkterne, så får Mette lige ordet også.

Ældreminister Mette Kierkgaard: Jamen, det er jo rigtigt. Og det er jo en kæmpe omlægning, du spørger ind til – hvornår kan vi så se forandringen ude i kommunerne. Og det er jo rigtigt, det er jo en kæmpe forandring, fordi vi vender det på hovedet, når vi skal starte i … grundlæggende tilliden til medarbejdere, de ældre – de kan udtrykke deres ønsker og behov. Og man kan finde ind til ønskerne og behovene i stedet for starte i kontrollen.
Det er også derfor, vi arbejder med en lang indfasningsperiode frem mod 27-28, hvor vi har en del midler også afsat til implementeringsstøtte. Det kan lyde så tørt og kedeligt. Men ikke desto mindre er det det, der gør, at vi kommer fra glitterpapiret til, at det rent faktisk komme til at lykkes derude.

Sådan som jeg hører, når jeg taler med kommuner, så allerede det man begynder at sætte en retning, så er de allerede i fuld gang med at arbejde den vej hen. Og det er jo også derfor, vi har besluttet, at løftet i økonomien kommer ud via blokken, fordi vi ikke kommer til at detailstyre på pulje osv., men det er fordi, at vi har tillid og tro på, at kommunerne vil samme vej. Jeg har ikke hørt nogen kommuner, der ikke ønsker en bedre kvalitet i ældreplejen. Og det har jeg fuld fortrøstning til, at de arbejder positivt ind i.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så TV 2.

TV 2: Mette Frederiksen i din egen hjemstavnskommune, der har de jo været i gang med at indføre de her faste teams i snart to år. Og vi har kunnet fortælle om eksempler på flere borgere, der får besøg af op til 17 forskellige medarbejdere på en uge.
Er det det, du forestiller dig ved små faste teams?

Statsminister Mette Frederiksen: For det første har du jo helt ret i, at mange kommuner allerede er i gang med det her, og derfor skal man heller ikke se vores forslag i dag sådan ud af den blå luft – altså, det er jo i høj grad noget, der er funderet i virkelighedens verden.

17 forskellige mennesker i løbet af en uge synes jeg er mange. Jeg synes, målet må være faste teams, hvor man kender de ansigter, der kommer ind ad døren. Og så har vi vel et fælles ønske om at få antallet så langt ned som overhovedet muligt.
Men vi kommer til den her gang at lave en meget bureaukratisk lovgivning, hvor vi så siger – nu skal alle kommuner gøre det på præcis samme måde.
Nu siger du hjemstavnskommune, så jeg antager, det er Aalborg, vi taler om.
De har også været i gang med noget andet, fordi de har kigget, ved jeg, alle reglerne på ældreområdet igennem og fundet ud af, at rigtig mange af de bureaukratiske regler, nogen af dem skyldes os, dem er vi i gang med at fjerne. Men mange af dem er faktisk også nogen, man har lavet lokalt. Dem har de fjernet. Og det har givet mere tid til en ordentlig ældrepleje.

TV 2: Vi har også fortalt om et eksempel på en borger, der har haft 73 besøg af 25 forskellige medarbejdere. Det er også i en kommune, der har indført faste teams.
Hvad siger det dig om kommunernes mulighed for at få de her små faste teams, som I gerne vil have?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes først og fremmest, det siger noget om, at der engang imellem kan være langt fra en god idé og så til virkelighedens verden.
Jeg tror ikke, der er nogen, der har et ønske om, at der skal være 73 besøg med 25 forskellige mennesker. Til gengæld, så lytter vi også til, at der er meget, meget stor opbakning til den her måde at tænke på.
Vi holder en stor ændrekonference i dag, hvor der kommer mere end 2.000 mennesker fra hele landet. Og noget af det, vi kommer til at diskutere, det er, hvordan gør vi så det her i praksis.
Og når alle er enige om, at det er en god idé – jamen, så kommer vi i hvert fald til at læne os ind som regering i, at det faktisk også kan lade sig gøre. Men det vil jo ikke være sådan – ej heller i morgen eller om et år, at der ikke vil være eksempler på noget, der ikke fungerer optimalt i vores ældrepleje. Men vi skal have eksemplerne reduceret.

Christina fra NB-Ældre: Jeg vil gerne spørge ind til den her milliard, I giver ekstra frem mod 2027, hvor den bliver fast, og I giver den via bloktilskuddet, sådan så kommunerne selv har råderet over det her.
Men mens statsministeren har været statsminister – både under S-regeringen og under denne her regering – har I ikke ville dække pengene til det, der hedder … altså handicapområdet, som jo er underfinansieret med i hvert fald 5 milliarder.
Og det betyder jo, at selvom I år efter år giver til demografien, så har kommunerne ikke, medmindre de skulle virkelig skære på handicapområdet – de har ikke nogen anden mulighed end simpelthen også at tage fra ældreområdet, de penge I giver.
Hvordan sikrer I, at det her ikke vil ske igen, når I ikke vil lave en endelig løsning for det her på handicapområdet, som jo altså er underfinansieret med 5-6 milliarder, hvor den der nu her ene milliard jo bare ville ryge væk sådan her?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, man kan jo både sige det er underfinansieret, man kan også sige, at der er nogle udgifter, der har fået lov til at vokse sig meget, meget store, uden at vi har kunnet se, at den løftede kvaliteten, i hvert fald ikke 1:1. Og det er noget, vi sidder og diskuterer med landets kommuner nu, hvordan gør vi det her på en klogere måde. Det er klart, vi har alle sammen et ønske om, at de mennesker, der har de allerstørste behov, det kan være støtte, det kan være hjælp, særlige uddannelsestilbud, at rammerne er gode, men vi bliver selvfølgelig også nødt til, I vores velfærdsøkonomi, når vi netop, som du siger, faktisk sikrer, at der er flere penge i økonomiaftalen … nu kommer vi med yderligere, at det også kan mærkes for de brede grupper i vores samfund.
Så det er altså noget, vi sidder faktisk netop i de her måneder og diskuterer med kommunerne, hvordan kan vi og også handicaporganisationerne og andre, hvordan kan vi gøre det her på en bedre og en klogere måde.

Christina NB-Ældre: I forhold til det her med tilsynene, hvor I jo fjernede … kalder I det 98-tilsyn, men for hvert plejehjem vil det jo føles som et tilsyn på kommunerne, fordi der er et i hver kommune. Og plejehjem er jo ikke i mange kommuner …., så I har jo ikke 98 tilsyn. Men de bliver så fjernet.
Men i mellemtiden, alle under SVM-regeringen, der er der jo kommet fire nye tilsyn ovre på sundhedsområdet, som har påvirkning på ældreområdet.
Hvordan sikrer I jer, fordi I har afkoblet sundhed og ældreområdet lidt i det her udspil, hvordan sikrer I jer, at det her ikke bare får lov – nu siger jeg kværne, men at der simpelthen bare kommer nye tilsyn ovre på sundhedsområdet, så det jo ikke har nogen betydning, at I fjerner noget et andet sted?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Men altså først og fremmest – du har jo helt ret i, at for det enkelte plejehjem, så er der kun et kommunalt tilsyn, trods alt. Men så har der været de statslige tilsyn. Og der er ingen tvivl om, at det vil være en enorm lettelse at lave et samtilsyn – tænke de her ting sammen og på det praktiske plan også sørge for, at der laves et tilsynsbesøg i stedet for ad hoc-tilsynsbesøg med forskellige indfaldsvinkler – som jo også nogle gange sætter sig i, at det ene tilsyn peger på nogen ting, og så kommer et andet tilsyn bagefter og siger det modsatte ikke – altså, ud fra nogle kvalitative overvejelser … I mangler at skabe noget mere hjemlig hygge, og så kommer brandtilsynet og siger, I må pille gardinerne og puderne væk, fordi der er brandfare her.
Altså få et samtænkt tilsyn, det giver god mening.

Så peger du helt relevant på sammenhæng til sundhedsområdet. Om det kan man vel bare sige, at det gode må ikke blive det bedstes værste fjende.
Altså nu spiller vi ud her i dag med det her. Så sidder der jo en sundhedsstrukturkommission, der barsler senere i foråret. Det kommer regeringen til at tage ned. Og der kan jo bestemt være ting omkring den måde, vi har tilrettelagt vores sundhedsvæsen på, som skal gøres anderledes – også i forhold til ældreområdet.
Men altså, vi kan jo ikke bare sidde og vente på det hele, så kommer vi jo aldrig i gang. Og det er jo egentlig også svaret på nogle af de andre spørgsmål, der har været. Der er masser af andre udfordringer også – altså, det er der jo – med at rekruttere medarbejdere osv., osv., men vi er jo nødt til at komme i gang.
Og vi lægger i den grad fra land her ved at skabe nogle helt nye rammer for kommunerne.
Og så vender vi tilbage til samspillet over til sundhedsvæsenet, når vi har et grundlag for at kunne gøre det.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover.

Journalist: Mette Frederiksen, da du blev statsminister, der blev du det rigtig meget på denne her dagsorden. Din første åbningstale i Folketinget, den handlede om opgøret med new public management, du nævner det nu her igen.
Hvad søren har du lavet de sidste fem år, siden vi igen skal høre, at nu – nu gælder det?

Statsminister Mette Frederiksen: Ej, jeg synes efterhånden, jeg har lavet et par forskellige ting i løbet af de år.
Men jeg synes også, man begynder, hvis man lægger tingene sammen, at man kan se en rød tråd, ikke mindst i den her regerings arbejde.
Altså, vi har foreslået helt nye takter på folkeskoleområdet, som der i øvrigt også er blevet taget rigtig godt imod fra folkeskoleverden. Vi foreslår at fjerne 90 procent af de mål, der gælder i undervisningen. Det er jo udtryk for præcis det samme, som vi står og siger i dag, at den der overstyring af velfærdssamfundet oppefra og ned tror vi ikke længere på. Vi tror vitterligt, os der står her på, at det er … lad os tage det plejehjem, vi er på i dag, der er det lederen sammen med dygtige medarbejdere, de ældre som stadig har overskuddet til at kunne engagere sig her og deres pårørende. Vi tror på, og i øvrigt sammen med deres lokale politikere, der kan skabe det bedste plejehjem. Og sådan er vi det også med folkeskolen.

Og før det har vi lavet en halvering af rigspolitiet og flyttet penge ud til politikredsene. Så når man begynder at kigge områderne igennem, så vil man kunne se samme tankegang, som jo – det kan lyde lidt højtravende – som er et opgør med tankegangen tilbage fra new public management. Det er jo ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Men når man lægger brikkerne sammen, så synes jeg faktisk det begynder at være det, som jeg selv har anmeldt, og som kollegerne her også har anmeldt.

Journalist: Fair nok. Mange bække små.
Men i din allerførste åbningstale, der taler du også om et … altså, du gør grin med alle de her skåltaler, som bliver holdt af politikere.
Står du nu ikke her endnu engang – holder en skåltale og lover en milliard, som selvfølgelig lyder af vildt mange penge, men fx Astrid Krag, din gamle ældreminister, det var noget, hun lavede hen over en sommer.
Hvis man lægger aftalerne sammen, så er det jo at fylde op med penge, som I jo også gør normalt.
Så er det endnu en skåltale?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige det på den måde, hvis vi kun kom med lidt ekstra penge, så synes jeg ikke, det ville være nok. Men når man lægger sammen, at vi på én og samme tid sikrer, det vi kalder det demografiske træk – altså, når der bliver flere ældre, at så har vi en økonomi i vores langsigtede økonomiske plan, der tager højde for det. Nu kommer vi med yderligere ressourcer. Den her gang, der bakker vi jo baglæns på noget af den lovregulering, der er blevet indført. Der skal ikke længere være de her forebyggende hjemmebesøg ved alle bare fordi de når en vis alder.
Lars var inde på det før. Man skal ikke længere dokumentere det, der har med alderdommen at gøre, men mere det der har med sundhedstilstanden at gøre hos de ældre.
Vi kommer til at ændre på visitationen. Kommer til at ændre på tilsynene. Og det kommer jo til at frigøre tid og ressourcer til det, vi synes er det vigtigste – nemlig relationsarbejde med de ældre og ikke alt muligt andet.
Så nej, jeg synes ikke, det er en skåltale. Og jeg håber selvfølgelig også på en eller anden form for anerkendelse af, at det her skal ses i sammenhæng med et lønløft, som ikke mindst går til social- og sundhedsområdet. Og en vel, jeg kan i hvert fald ikke huske, at det er sket før, en meget, meget stor prioritering af de uddannelser. Og så i sidste uge en aftale om at rekruttere international arbejdskraft til det område. Når det hele bliver lagt sammen, så tror vi faktisk på, at der kan skabes en bedre ældrepleje. Jeg synes, der er langt fra en skåltale til det, vi præsenterer i dag. Til gengæld er der gået lidt lang tid fra min første tale omkring det her. Nogle gange går tingene lidt langsommere i politik, end man kunne ønske sig.

Journalist: Må jeg ikke lige spørge Lars Løkke om det samme.
Du havde en afbureaukratisering – noget af det sidste du gjorde, inden du taber valget i 19, der laver du … kører du nogle afbureaukratiseringsaftaler bl.a. – og du har en minister nærmest på området– Sophie Løhde – der også nu får en del at se til her.
Altså, er det nu Lars Løkke, der endnu engang skal fortælle os, hvordan lidt privatisering og lidt lokalt, nogle buzzwords – skal redde de ældres alderdom?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Det er sådan lidt et farvet spørgsmål.
Altså, jeg hæfter mig i virkeligheden ved, at det forhold, at vi sidder forskellige partier i denne her regering, måske gør, at vi rent faktisk kan gøre noget af det, vi hver især har gået og talt om.
Fordi den første grundforudsætning, det er jo det der med tillid, og det er selvfølgelig også et buzzword, men jo ikke hvis man giver det indhold.
Alle de regler, der er blevet skabt, de er blevet skabt på mistillid, og de er i øvrigt også skabt i en politisk konkurrence.
Altså jeg er jo gammel nok til at kunne huske, da vi indførte embedslægetilsyn på de kommunale plejehjem oven på en sommer, hvor der havde været nogen af de her plejehjemsskandaler.
Sjovt nok gik der et par år, så var der stadigvæk nogle plejehjemsskandaler. Hvad gjorde vi så? Så lavede vi uanmeldte embedslægetilsyn, fordi man kunne ikke indføre tilsyn, de var der jo i forvejen. Og så gik debatten på at sige – ”nå jo, men de ved jo også hvornår de kommer”. Så lavede vi uanmeldte tilsyn, og det er jo den måde, vi har bygget op og bygget op og bygget op.

Nu har vi siddet her i en regering, der består af forskellige partier, som i nogen grad også har kørt kamp mod hinanden – også på nogen af de der mere ideologiske spørgsmål. Skal det være privat – skal det være offentligt, osv. Og fundet nogle holdbare løsninger.
For hvis man skal bryde bureaukratiet ned, så er man nødt til at sætte noget andet i stedet. Og det man skal sætte i stedet, det er jo tillid, og det er ledelse, og det er et handlerum, som vi så også udvider helt for så vidt angår de plejehjem, der har lyst til at blive lokalplejehjem. Og det er jo det, vi har blandet blod på.
Og derfor bliver prøven på det her selvfølgelig også, når I kommer om et år eller to eller tre og peger på, at her er der en eller anden nullermand, der ligger på et eller andet plejehjem, at vi så har, kan man sige, modet til at sige: ”Det er ikke vores nullermand”. Altså, fordi hvis ikke vi har det, så får vi jo ikke skabt denne her frisættelse.

Journalist: Men det vil sige – alle de andre gange, vi har talt om de her ting, der har det ikke rigtigt gjaldt. Altså, der har I så alligevel lavet flere regler og alligevel lavet mere tilsyn. Selvom … fordi denne her sang, du stiller op om, at der er kommet flere og flere regler. Det er der jo nok, men det er jo ikke det, I har sagt, I ville gøre, til vælgerne. Der har I jo igen og igen talt … det er jo slet ikke nyt at tale om tillid og nærhed og selvbestemmelse …

Udenrigsminister: Nej, men det er nyt at gøre noget ved det, der er den grundlæggende forudsætning for, at det kan sættes igennem.

Og det er bl.a. det der med helhedsplejen, det er med at holde op med at sidde og visitere på en sådan helt enkeltstående ydelse og støttestrømpe af/på og sådan noget, og lave det i nogle færre pakker.
I dag tror jeg, vi bruger, hvad der svarer til 1.500 årsværk rundt i kommunerne på at visitere. Og det er klart, at når vi siger, man skal ikke sidde og visitere ned i detaljen, men i nogle enkeltstående større pakker med større frihed derude, så skal man bruge færre ressourcer på det fremadrettet.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så bagved.

Camilla, Seniormonitor: Jeg ved godt, at vi venter på en sundhedsstrukturkommission, og at det nok også har noget at gøre med, at vi ikke rigtig ser noget sundhed i det her udspil. Men ude i kommunerne, der er man altså meget interesseret i at vide, hvad der skal ske med det, fordi når vi taler om faste teams, så er mange af dem jo også selvstyrende og tværfaglige, og hvor man allerede arbejder med sygepleje i mange af de her teams. Så hvad har – når der nu ikke står noget om det overhovedet i det her udspil – hvad har kommunerne så at rette sig efter, indtil vi ligesom så bliver klogere på, hvad der skal ske med denne her del?

Statsminister Mette Frederiksen: Mette.

Ældreminister Mette Kierkgaard: Jamen, det er jo rigtigt. Selvom hele ældreloven handler om netop det, der handler om de aldersbetingede behov, så er det jo i tæt sammenhæng med sundhedsloven, bl.a. hjemmesygeplejen osv.
Vi kommer jo til at gå i tæt takt med sundhedsstrukturkommission, der kommer lige om lidt og tager bestik af det.

Når du spørger til, hvordan man agerer i det nu som kommune, så har jeg med glæde set, at der er mange kommuner, der faktisk allerede har de tværfaglige teams, hvor de også har hjemmesygeplejen inde, fx kliniske diætister. Der kan være koblet en praktiserende læge på osv. Så jeg tror i virkeligheden, eller det, der har været kernen i at tænke helhedsplejen, det er at skabe fundamentet for en tværfaglighed på ældreområdet på de behov, man skal have dækket i kraft af, at man aldres. Men man kan sagtens koble andre faggrupper på, fx omkring hjemmesygeplejen, og mange kommuner er faktisk allerede gået den vej.
Så på den måde tror jeg sagtens, man kan tænke helhedsplejen, og den måde vi arbejder tværfagligt på, som en modning i hvordan vi for alt det, der sker nede omkring den ældres hjem til at gå hånd i hånd.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi til Ritzau.

Ritzau: Tak. Nøgleordene frihed og ansvar for medarbejderne. De skal sættes mere fri og have mere ansvar. Men der er rigtig mange af medarbejderne i ældreplejen, der jo er ufaglærte, og det kan godt være, at de besidder et omsorgsgen, men de har måske ikke de basale kompetencer, som man får på en uddannelse.
Når nu så mange af dem er ufaglærte, hvordan vil I så sikre, at der rent faktisk bliver et løft af kvaliteten?

Statsminister Mette Frederiksen: Troels.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Men det er jo fuldstændig rigtigt, at medarbejderne er en meget, meget vigtig del af hele spørgsmålet omkring en god ældrepleje.
Nu tror jeg altså også, det er lidt vigtigt at sige, fordi man ikke nødvendigvis har en faglært baggrund, at så er man ikke i stand til at kunne yde omsorg. Det er heller ikke det, du siger, men det tror jeg bare er vigtigt at slå fast. For det her er jo ikke enten eller, det er jo både og.
Men vi er jo også optagede af at sikre, at vi i højere grad kan give dem, der er ufaglærte nogle bedre vilkår for at blive opkvalificerede. Det fremgår også at udspillet her, hvordan man kan gøre det.
Men når det så er sagt, så tror jeg også, man bliver nødt til at sige, at det, der er det allervigtigste i forhold til medarbejderne, det er, at de får en større og også mere glæde ved at gå på arbejde. Det er jo det, man kan se, når man besøger velfungerende institutioner, hvad enten det er plejehjem, daginstitutioner og meget andet. De steder hvor medarbejderne føler, de trives, der har man et lavt sygefravær, og derfor formår man jo også på tværs af de uddannelsesmæssige grænser, man har, at samarbejde.

Så vores budskab er sådan – det er ikke enten eller, det er både og. Og så vil vi gerne være med til at løfte dem, der i dag er ufaglærte, højere op i forhold til også at lave et samarbejde med vores erhvervsuddannelser.

Christian Bigum, Jyllands-Posten: Mette Frederiksen jeg vil gerne lige spørge dig – I kommer med nogle store ord, men vi skal lige finde ud af, hvad der præcis ligger i dem. I anerkender, at I har ikke på nogen måde tænkt sundhed med i den her ældrelov. Og derfor vil jeg bare gerne spørge, hvorfor bruger man så ordet helhedspleje – når sygepleje er så stor en del af den pleje, som ældre får i hjemmene. Hvorfor bruger man så ordet helhedspleje, uden halvdelen...?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, fordi der foregår meget - hvis man som ældre har flere forskellige behov på én og samme tid – det kan være noget genoptræning, det kan være noget rehabilitering. Det kan være noget praktisk hjælp. Det kan være mad – jamen, så alle de elementer kan jo indgå i en helhedspleje. Så kan der være noget mere specialiseret og specifikt over til sundhedsdelen, og det kommer vi jo selvfølgelig til at forholde os til, når vi senere i år snakker sundhed. Alle er bevidste om, at det her selvfølgelig ikke kan ses isoleret fra en kommende sundhedsreform. Omvendt har vi heller ikke noget lyst til at vente, fordi vi kommer til at diskutere mange forskellige ting på sundhedsområdet, men det er klart, ældre kommer til at fylde meget.
Så vi tror sådan set godt, med det vi lægger frem nu og den grundlæggende idé, om helhedsplejen, som også er det, der bliver en rød tråd, når vi kommer til at tale sundhed bredere, at de to ting kan mødes på et senere tidspunkt.

Christian Bigum, Jyllands-Posten: Så vil jeg gerne lige høre, fordi hvis det alligevel er planen, men I siger også, at I vil vente til sundhedskommissionen kommer med sine anbefalinger her i foråret formentlig, inden I ligesom siger præcis, hvordan sundhed skal spille ind i ældreplejen.
Men det er jo nemt nok at stå nu og sige:  ”Jamen, vi har et princip om helhedspleje, og så må vi se, hvordan vi tænker det sammen”. Men vi ser Danske Seniorer, og vi ser Ældre Sagen. Vi ser ledende forskere, eksperter på ældreområdet og inden for ældre og sundhed, som siger, at det her det skal tænkes sammen.
Så derfor vil jeg bare gerne lige spørge, når I nu siger en helhedspleje, kan I så garantere nu, at det sundhedsfaglige bliver tænkt ind over, fx i et samlet tilsyn både under sundhedsloven og serviceloven?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, selvfølgelig kommer denne her ældrereform til at blive tænkt sammen med sundhedsreformen – alt andet ville jo være tosset.
De idéer, der ligger i ældrereformen, tror vi på, ligegyldigt hvad sundhedsstrukturkommissionen end måtte komme med, fordi idéen om, at du arbejder med helhed i stedet for søjler på ældreområdet, at du arbejder med tillid, at du arbejder med færre tilsyn, mindre kontrol, mindre bureaukrati – det er jo den måde, vi ønsker ældreplejen skal se ud. Så er der nogen ret voldsomme snitflader over på sundhed – altså, det er jo faktisk én af grundene, vi har nedsat sundhedsstrukturkommissionen, det er, fordi at mange af vores ældre borgere i dag bliver tabt imellem det, der sker hos praktiserende læge, det der sker i kommunen, og det der så sker inde på vores stadig mere specialiserede sygehus.
Men alle grundtankerne i det her kommer til at stå, også når det så på et tidspunkt skal fusioneres med sundhed.
Vi er ikke så bekymrede for det der, men vi har behov for at komme i gang på ældreområdet. Og så skal man jo huske på, at det er rigtigt, at mange ældre også er patienter, men som Lars startede med at sige, man er ikke syg, fordi man bliver gammel. Og vi har jo heldigvis mange ældre, der lever ret gode liv, hvor ældrepolitikken også skal kunne tage højde for det.
Så det dér skal vi nok finde ud af.

Og så her foran.

Ida Nathan, Politiken: Jeg har to spørgsmål – og det ene er i forlængelse af det, der var lige før omkring uddannede medarbejdere, at det jo er ret tydeligt, at et ønske fra jeres side, det er at give mere tillid til medarbejderne, men det er 26 % af medarbejderne i hjemmeplejen, som er ufaglærte, og de skal ud til folk, der er ret kompleks syge, og mange har også en demenssygdom.
Kommer I til at skelne imellem, hvad faglærte og ufaglærte må, når det i højere grad skal op til deres dømmekraft, hvilken hjælp der skal gives?

Statsminister Mette Frederiksen: Og det andet spørgsmål, så vi lige får det med også.

Ida Nathan, Politiken: Ja, det er noget helt andet.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg vil egentlig gerne lægge mig lidt i slipstrømmen af det, Troels siger – altså, vi er meget optaget af at få lavet et uddannelsesløft. Det er jo derfor, vi løfter social- og sundhedsskolerne økonomisk. Vi giver også med udspillet her mulighed for, at man kan få sådan nogen hurtigere forløb, hvis man har arbejdet ufaglært på det her område, dygtig til sit arbejde – ja, så med nogle turboforløb, så kan man så få lov til at løfte sine kompetencer og blive faglært.
Men når det er sagt, skal vi altså også huske på, at vi har masser af ufaglærte, der arbejder i vores velfærdssamfund, som er rigtig, rigtig, rigtig dygtige, og som kan meget og som qua deres erfaring og deres empati og deres nærvær kan løfte en meget, meget stor del af omsorgsopgaven.
Så er der nogle specifikke opgaver, som kræver nogle flere kompetencer. Også her synes jeg, vi skal balancere bedre uddannelsesmuligheder – dem kommer vi med, men pas på med ikke også at have respekt for dem der, bare på grund af et langt arbejdsliv, simpelthen er blevet dygtigere til det, de kan.

Ida Nathan, Politiken: Du svarer jo sådan set ikke på spørgsmålet, fordi på plejehjem i dag er der jo også forskel på, hvad en SOSU-assistent og en SOSU-medarbejder må. Så når I nu siger mere tillid – det skal være op til medarbejdernes faglige dømmekraft, hvilken hjælp, der skal gives.
Så kunne det jo godt være, man gjorde det samme inden for et princip om, der skal være forskel på, hvad medarbejderne skal kunne vurdere.

Statsminister Mette Frederiksen: Jo, men altså, der vil jo altid være forskel på, hvad forskellige faggrupper kan, fx når vi taler medicinering og andre ting.
Men vi tror sådan set også på, at faglighederne kan bringes bedre i spil i fællesskab.

Ida Nathan, Politiken: Det andet spørgsmål er i forhold til velfærdsteknologi – I skriver i udspillet, at det er noget, I afsætter penge til. Og I skriver, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne bruger det i dag, og der skal være en mere koordineret indsats på tværs af landet.
Kommer I til at stille krav til kommunerne om, hvordan de skal bruge velfærdsteknologi?

Statsminister Mette Frederiksen. Mette.

Ældreminister Mette Kierkgaard: Ja, det er rigtigt. Velfærdsteknologi bliver også en af de satsninger, og det gør det jo, fordi at velfærdsteknologi har vist sig – både her i Danmark, men også internationalt, at det både kan skabe en større værdighed og selvstændighed for den ældre, men også har nogle positive virkninger på, at medarbejderne kan bruge tiden på nærvær og omsorg i stedet for.
Og vi kommer ikke til sådan at sige bestemte typer af teknologier – hele idéen i velfærdsteknologi er, at vi vil lave en strategi sammen med alle aktørerne på området, en national strategi sammen med kommunerne med de virksomheder, som leverer velfærdsteknologi, de private leverandører, fordi der er simpelthen nogle ting, fx i forhold til fælles kompetenceudvikling, indkøb og nogle andre områder, hvor det er hensigtsmæssigt, at vi gør det sammen – på tværs af landet. I stedet for at det er den enkelte lille eller mellemstore kommune, der satser.

Statsminister: Så går vi op på første række.

Journalist: Denne her milliard, det er jo sådan et flot og rundt tal, men jeg vil bare høre – er det udtryk for behovet, eller har I regnet baglæns, om man så kan sige, når I har aftalt den?

Statsminister Mette Frederiksen: Den kan i hvert fald ikke ses isoleret fra det, vi i forvejen gør. Og som en del af vores 20-30-årsplan har vi jo sagt, endda meget klart, at det øgede udgiftsbehov, vi har, fordi der heldigvis kommer flere ældre og børn, det dækker vi. Så den grundøkonomi i velfærdssamfundet er på plads. Og nu foreslår vi så at lægge en milliard fuldt indfaset oveni. Og det er så det, vi vurderer vil være godt at tilføre kommunerne til at sikre en bedre ældrepleje, og så lægges der oveni det implementeringspenge, så man bl.a. kan komme i gang med de her lokalplejehjem, men i øvrigt også at få udbredt velfærdsteknologi, hvor potentialet jo er kæmpestort.

Journalist: Så I ved I har den, og så skal I finde ud af, hvad den skal bruges til?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, altså milliarden skal gå til helt almindelig kernedrift på ældreplejen. Det bliver ikke puljer, og det bliver ikke alt muligt, vi sidder og styrer. Det bliver simpelthen til, at kommunerne får lidt mere albuerum på ældreområdet.

Journalist: Og så vil jeg lige høre: 2027 snakker I også om. Det er næsten 8-10 år efter, at I sådan her begyndte at snakke om, at der skulle gøres op med det her.
Er det godt nok?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Nej, det havde da været godt, vi kunne gøre det før. Men jeg tror også, man bliver nødt til at sige, hvad er det for en rejse, vi har været igennem.
I de 20 år jeg har siddet på Christiansborg, der har jeg jo oplevet, at vi på det ene tidspunkt har diskuteret minimumsrettigheder. At vi helt ned i detaljen havde et ønske om, at nogen skulle bestemme, hvad der skulle ske, herude på de lokale plejehjem.
Det er vi så heldigvis forbi den diskussion, fordi nu er vi herude, hvor vi faktisk gerne tror på, at borgmesteren har et ansvar, og vi vil også sige til borgmesteren, du må også tage dit ansvar. Der vil være forskel fra at være i Kolding og være i Vejle eller køre til Hedensted, det vil der, uanset at det er det samme land, vi lever i. Det er vi åbne om.
Så det her er vel også et udtryk for, at nu er vi tre partier, der går sammen, som kan bære noget igennem, som før har været ret ideologisk, det var også det, jeg startede med at sige, hvor det tit er kommet til at handle om, hvor kan man stå i forhold til at positionere sig. Og nu er vi nok nået dertil, hvor vi siger, nu bliver vi nødt til at lave en hel strukturel forandring, som vi mener, vi kan stå på i en balanceret sammenhæng. Det synes jeg sådan set, det kunne være dejligt, vi havde gjort det noget før, men nu gør vi det, og det tror jeg så, jeg vil bare glæde mig over i dag.

Journalist:  … en ny rejse?

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen: Det er ikke en ny rejse. Det her – det er jo noget, der faktisk kan lade sig gøre, og derfor tror jeg også, at du vil se en bred opbakning på Christiansborg. Mange af de partier, der jo har været lidt kritiske, tror jeg, kommer til at synes, det her det er en god idé. Ligesom de var, da vi kom med et folkeskoleudspil. For det er jo svært at forklare, at man fuldstændig ned i detaljen har ufattelig mange læringsmål, og man så siger: Vi tror alligevel på læren. Det er jo det samme dilemma, vi står med her.
Lige om lidt skal vi til at diskutere vores jobcentre. Det er jo fuldstændig den samme mekanisme, hvor vi i enormt detaljeret grad har lavet en beskrivelse af, hvordan jobcentrene skal fungere. Det kan vi nok også gøre lidt anderledes.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det var, hvad vi nåede i dag, fordi vi skal videre til vores store konference.

Tak, fordi I mødte frem.