Pressemøde den 30. marts 2020

Se eller hør pressemødet i klippet herover

Statsministeren: Velkommen til pressemøde.

Vi følger hver dag og hver uge nøje udviklingen, når det kommer til corona i Danmark.

I dag er 533 indlagte. Af dem 137 på intensiv. Bag hvert et tal er der et menneske og dets pårørende, og det gør dybt indtryk på mig, det gør dybt indtryk på os alle sammen. Og størst indtryk gør naturligvis tallene for, hvor mange der er afgået ved døden på grund af corona. Vi har nu 77 dødsfald i Danmark.

Hvert mistet liv er en tragedie. Tallene for indlagte og døde bliver ved med at stige. Det forventede vi. Situationen er alvorlig. Det vidste vi, at den ville blive.

Men vi kan også se tegn på, at vi er lykkedes med at forsinke udbredelsen af corona i Danmark. Smitten spreder sig langsommere end frygtet. Og det giver, på en dybt alvorlig baggrund, anledning til en forsigtig optimisme.

Danmark står sammen lige nu ved at holde afstand til hinanden. Kun på den måde kan vi bryde smittekæden. Det er den danske strategi. Og alle Folketingets partier står bag. Vi udfører den i fællesskab. Og hvert enkelt menneskes adfærd har betydning for, om vi lykkes. Vi kan nu begynde at se effekten. Det nytter. Det virker. Alt dét vi gør ved fælles kraft.

Første positive tegn var langt færre tilfælde af influenza fra den dag, hvor vi lukkede store dele af Danmark ned, har vi næsten udryddet den almindelige influenza. Vi smitter ganske enkelt hinanden mindre.

Det næste positive tegn er tallene for coronas udvikling i Danmark. Gennem den seneste uge er antallet af indlæggelser steget lidt langsommere end ugen før og uden den eksplosion i tallene, som vi har set i andre lande. Og indtil videre kan det danske sundhedsvæsen følge med. Det er et godt tegn.

Regeringen har hele tiden haft tre mål for øje.

For det første skal vi redde menneskeliv. Hvis færre bliver smittet, vil færre død. Og vi skal passe på vores ældre og mest sårbare. Det er hidtil lykkedes at bremse væksten i smittede.

For det andet at forhindrevores sundhedsvæsen i at bryde sammen. Hvis det sker, vil det gå ud over os alle sammen. Vi har indtil videre undgået, at alt for mange bliver smittede på én gang. Der er tegn på, at kurven flader ud, og dermed håb om, at Danmark kan holde sig på den grønne kurve – ikke den røde kurve, det er den figur, som sundhedsministeren har vist på flere pressemøder.

For det tredje at sørge for, at vores økonomi og vores unikke samfundsmodel kommer igennem krisen, så Danmark også på den anden side af corona vil være et både rigt og trygt samfund. Tre hjælpepakker er det blevet til lønmodtagere og virksomheder. I alt mere end 285 milliarder kroner. Så sent som i dag er arbejdsmarkedets parter og regeringen blevet enige om at styrke den midlertidige lønkompensation. Vi holder i fællesskab hånden under danske arbejdspladser.

Vi har med andre ord handlet konsekvent, både når det kommer til sundhed og økonomi. Vi har også reageret hurtigt for at komme foran smitten og før sygdommen. Og det har vi gjort med åbne øjne i et ukendt terræn. Vi lukkede store dele af Danmark ned. Alternativet er skræmmende. Vi har handlet i fællesskab i tide, og meget tyder på, at det nytter.

Og dermed er tiden også kommet til, at vi forsigtigt kan begynde at se lidt længere frem. Det vil jeg appellere til, at vi også gør i fællesskab. Og det er dét, jeg vil gøre her på dagens pressemøde.

Jeg er dybt imponeret over, hvordan langt, langt de fleste i Danmark har taget det her med åben pande. Hvordan I alle sammen får tingene til at fungere, på arbejdspladserne, ude på skolerne, i det frivillige Danmark, i familierne.

Vores fælles indsats er helt, helt afgørende. Og derfor tør jeg næsten ikke sige dét, jeg har tænkt mig at sige i dag. Men nu siger jeg det!

Hvis vi danskere i de næste to uger hen over påsken fortsætter med at stå sammen ved at holde afstand – og hvis tallene fortsat er stabile og fornuftige i de næste to uger, så vil regeringen begynde på en gradvis, stille og kontrolleret åbning af vores samfund igen på den anden side af påsken.

Når jeg var nervøs for at sige det her, så er det jo fordi, at det værste, der kan ske efter det her pressemøde, dét er, at hvis du eller andre tænker – det lysner, vi kan begynde at slække på kravene til os selv og hinanden.

Nej – det kan vi ikke! Vi skal gøre det modsatte. I skal holde i. I skal holde ved, og I skal holde ud, for så kan vi faktisk se lyset forude. Og det er vores eneste mulighed for at komme godt igennem dét, man kan kalde første halvleg.

Jeg vil også være ærlig over for jer alle sammen og allerede nu sige, at hvis vi ikke lykkes i løbet af de næste to uger. Hvis tallene begynder at stige voldsomt. Hvis vi kan se, at danskerne begynder at samles indenfor eller udenfor, lader være med at holde afstand til hinanden, så kan vi ikke åbne Danmark stille og roligt op igen efter påske. Så vil vi faktisk komme til at stå i den modsatte situation, at vi får behov for at stramme kravene til hinanden endnu mere. Vi er i bogstaveligste forstand dybt afhængige af hinanden. Dig og mig. Hver eneste af os er med al vores opførelse og adfærd med til at afgøre, hvornår og hvordan vi igen kan åbne Danmark op. Med andre ord, der er rigtig meget, der hviler på danskernes skuldre.

Og jeg vil sige det, som det er, anden halvleg den bliver også rigtig, rigtig svær. Virussen vil være blandt os længe endnu. Flere vil blive smittede, flere vil blive indlagt, flere vil desværre også dø. Coronaudbuddet, coronaudbruddet har ikke toppet endnu. Og sundhedspersonalet kan se frem til endnu hårdere arbejde.

Med andre ord, så kigger vi ind i dét, der kan blive en meget mærkelig tid. På den ene side vil vi opleve, at stadig flere danskere bliver syge, og på den anden side, hvis vi altså hver især gør dét, vi skal, så kan vi samtidig se ind i en gradvis nænsom oplukning af Danmark. Nogen vil helt sikkert spørge – kan man virkelig gøre begge ting på samme tid. Det kan man godt. Men det kræver, at vi har situationen, altså sygdommen, under kontrol. Og dét at åbne Danmark gradvist op igen, det bliver mindst ligeså svært som beslutningen om at lukke Danmark ned. Jeg tror faktisk, at det bliver sværere for os alle sammen.

Og vi kan selvfølgelig ikke i dag lægge en detaljeret plan frem, men jeg vil gerne dele vores overvejelser med jer.

Når vi skal åbne vores samfund op igen, så skal vi gøre det gradvist, og vi skal gøre det forskudt. Det kan for eksempel være, at vi skal arbejde, uddanne os og gå i skole på forskellige tidspunkter af dagen. Vi skal fordele os udover døgnets timer. Vi skal forhindre myldretid i den kollektive trafik. Og når vi går på arbejde bliver det nødt til at være på en anden måde, end vi er vant til.

Regeringen har aftalt sammen med fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne, at vi nu etablerer partnerskaber på de forskellige sektorer. Her skal virksomheder, lønmodtagere og myndigheder sammen lave retningslinjer for, hvordan vi kan gå på arbejde, uden at smitte hinanden, uden at være for mange mennesker samlet på samme tid. Det er det her, der bliver retningen.

Vi skal herfra hele tiden følge udviklingen i tallene. Vi lytter til eksperternes prognoser. Og vi kommer til at justere indsatsen skridt for skridt. Ansvarligt og med omtanke, så vi hverken går for hurtigt frem eller holder samfundet lukket for lang tid. I andre lande har vi set tilbageslag og behov for, at man så genindfører nogle tiltag, som vi egentlig helst er foruden. Og vi skal selvfølgelig i Danmark lære af de andres erfaringer.

Vi skal også huske, at vi hænger sammen med resten af verden, og det er jo derfor, at coronavirus har spredt sig så hurtigt. Derfor kan vi selvfølgelig heller ikke åbne grænserne nu. Vi skal ikke hente ny smitte ind udefra.

I de kommende dage vil jeg snakke med formændene for partierne i Folketinget, og jeg håber, at vi sidst på ugen kan fremlægge en plan for dét, vi kan kalde første fase af genåbningen af det danske samfund.

Det er vigtigt for mig her i dag at sende et signal til virksomhederne – hold på jeres medarbejdere. Hvis udviklingen fortsætter som nu, altså den positive udvikling, så kan vi snart begynde at gå ind i den første forsigtige fase. De seneste to uger har 40.000 meldt sig ledige med alt, hvad det indebærer for den enkelte og for familierne. Regninger, der ikke kan betales og bekymringer for, om der er et job at få.

Regeringen vil i den kommende tid diskutere med Folketingets partier, hvordan vi kan stimulere økonomien klogest, så vi igen kan få gang i beskæftigelsen. Vi vil også indgå en aftale om medier og kultur, som er trængt økonomisk i en tid, hvor jeg er sikker på, at mange mennesker oplever, at man netop har brug for kunsten for både at få håb, men også den nødvendige refleksion.

Vi skal åbne samfundet dér, hvor der er mest brug for, at vi åbner op – og dér, hvor det er mest ansvarligt at gøre det af hensyn til smittefare.

Og derfor har jeg også i dag en besked til en særlig gruppe. Det er ikke jer, der råber højest. Og I gør sjældent et stort nummer ud af jer selv. Men jeg ved, at mange af jer har det hårdt i den her tid. Det er en særlig besked til vores ældre og til de mest sårbare grupper. I må desværre fortsat forvente at skulle indrette jer efter smitterisikoen i nogen tid endnu. Vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i den her tid. Og det er et barskt budskab. Jeg ved godt, at der er mange med psykisk sårbarhed, der har det ekstra svært i den her tid. Det er vanskeligt at lide af angst i en tid med corona. Det er tungt at være ensom med de få kontakter, man har, når man nu skal holde afstand til andre mennesker. Men I må stole på, at vi først så småt sætter gang i dele af samfundet. Og når sygdommen klinger yderligere af, så bliver det også muligt med flere besøg. Indtil da, så skal vi passe bedst muligt på jer, der har mest brug for omsorg og hjælp og pleje. I har krav på at blive hørt, også selvom I ikke råber op. Og I er ikke alene. Tak til alle dem, der hører og hjælper jer fra kommuner og frivillige, naboer, familie og andre. Dem, der ringer en ekstra gang til bedsteforældre og oldeforældre, eller sætter en blomst uden for naboens dør.

Når sundhedsmyndighederne går i gang med at teste flere mennesker, så vil det også hjælpe de mest sårbare. Hvis vi for eksempel ved, at både den pårørende og den ældre begge to er raske, så kan man jo godt besøge hinanden.

Flere test er i det hele taget en forudsætning for, at vi igen kan åbne Danmark.

Jeg er glad for, at myndighederne har meldt ud, at man vil teste langt flere på sygehusene. Men test i sundhedsvæsenet kræver mange ressourcer, også personale.

Derfor vil vi også forfølge et andet testspor. Vi vil gerne gennemføre en bredt funderet test uden for sundhedsvæsenet med hjælp både fra civilsamfund og virksomheder. Det vil gøre det muligt at teste mange flere end i dag – både for om man er smittet, men også for om man har haft corona. Det skal ske i et bredt samarbejde. Mange har meldt sig til at hjælpe os med den her opgave - store virksomheder, små virksomheder. Til jer er der kun én ting at sige: tusind tak. Det gør mig utrolig stolt at leve i et land, hvor erhvervslivet som noget af det mest naturlige udviser et kæmpe samfundssind. Danske virksomheder – I løfter jeres ansvar og mere til. I er sammen med jeres medarbejdere med til at løfte Danmark igennem en historisk krise. Det er helt unikt.

For vi er et samfund, der bygger på fællesskab og solidaritet og tillid. Og det er også mit udgangspunkt, når jeg får spørgsmålet: Kan vi få regnestykket at se. Det er der nogen, der spørger os om. Vi redder så og så mange liv. Det koster så og så meget. Er det nu pengene værd, bliver der spurgt. Jeg er smertelig bevidst om de omkostninger, som mange mennesker bærer lige nu. Arbejdsløshed, usikkerhed – alligevel er mit svar: Det regnestykke, nogen efterspørger, det er alt for simpelt. Den situation, vi står i, er langt mere kompliceret end at sætte pris på et enkelt menneskeliv. Og den strategi, vi følger, er selvfølgelig også et politisk valg. Det står jeg ved. Jeg er også sikker på, at hvis vi havde truffet et andet valg og dermed en anden strategi, så var der nok også kommet nogle spørgsmål. Det vigtigste, det er, at der dør færrest mulige af corona. At vores sundhedsvæsen ikke braser sammen. Men der er også det bredere mål, at vi som samfund ikke kan holde til, at de institutioner, vi ellers stoler på, bryder sammen. Så rammer det alle. Det rammer dem, der har behov for behandling i sundhedsvæsenet, og det får vi alle sammen på et tidspunkt i vores liv. Og endnu bredere, så skal vi skærme den tillid, vi har til hinanden, og som danskerne også har til samfundsmodellen. Eller sagt på en anden måde – vi har behov for, at vi kan kende Danmark, når vi er ovre på den anden side af corona.

I andre lande, der ser vi nu, hvordan militæret henter ligposer i lastbiler. Hvordan skøjtehaller omdannes til lighuse. Ja, vi har endda hørt eksempler på, at mennesker ligger døde i deres senge og først bliver fundet noget tid efter. Alt det her, det sker i Europa, men der skal Danmark ikke hen. Vi skal have sygdommen under kontrol af hensyn til Danmark, vores virksomheder og arbejdspladser. Og det skal vi gøre i en verden, som er helt forandret. Det kan godt være, at flyene kunne lette fra København, men hvor skal de lande. Og vi kan ikke sælge de danske varer, hvis ikke, der er nogen ude i verden, der vil købe dem.

Ifølge den internationale valutafond, så er verden nu i en økonomisk tilbagegang af mindst samme dybde som finanskrisen i 2008 og 2009. Og derfor kan vi ikke beregne, hvad nedlukning af samfundet koster os isoleret her i Danmark. Vi kan heller ikke læse det i en lærebog, hverken sundhedsfagligt eller økonomisk, hvad det er, der er det rigtige at gøre. Vi kan med andre ord endnu ikke sætte to streger under. Men når krisen er slut, så kan vi se, hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt i de forskellige lande. Det skal vi selvfølgelig evaluere på. Men vi kan ikke vente på det.

Vi har ikke på noget tidspunkt siden anden verdenskrig truffet så store beslutninger på så kort tid i Danmark. Selvfølgelig skal de hvile på evidens og på et fagligt grundlag i den udstrækning, det findes. Men vi kæmper mod en ny sygdom. Og der er én ting, der er helt evident, og det er, at den danske måde at gøre tingene på, det virker.

I Danmark har vi valgt vores vej. Vi finder fælles løsninger på fælles problemer. Det har vi en stolt og lang tradition for at gøre. Og lige nu kæmper vi for den generation, som lagde de første sten til vores velfærdssamfund. Og som nu står i forreste række, når sygdommen desværre kræver sine ofre. Vi kæmper for hele samfundskontrakten. For det Danmark, vi er – og for det Danmark, vi vil være. Vi ved alle sammen nu, at vi står i en historisk tid på ubetrådt land. Det sætter tanker i gang hos os alle sammen. Jeg hører folk, der savner arbejdsdagen. Jeg hører også dem, der får øjnene op for det nære derhjemme. Først og fremmest, så hører jeg, og jeg synes, det står lysende klart, at vi mennesker ved, at vi er dybt afhængige af hinanden. Vi er et fællesskab – både, når det kommer til bekymringerne og til håbet. Og dermed deler vi også den kraft, der ikke kan sættes på form, men som har vist sig helt uvurderlig, nemlig vores samfundssind. Vi ved, at vi har brug for hinanden, og jeg er ikke i tvivl om, at vi ved fælles kraft er ude på den anden side. Og når vi er ude på den anden side, så står vi endnu stærkere som fællesskab.

Pas godt på jer selv og på hinanden i de kommende uger, de bliver helt afgørende for, om vi lykkes!

Og med de ord, så giver jeg i første omgang ordet videre til sundhedsministeren.

Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Det er jo tydeligt for enhver, at epidemien, den er her i Danmark. Og den er i alle lande. Og det er også tydeligt, at der er ingen lande, der slipper. Derfor er det helt afgørende, hvilken strategi landene har mulighed for at lægge, og hvor stor en mulighed man har for at følge strategien. Og da vi stod ved foden af epidemien, der havde jeg de her grafer med, og jeg har dem med i dag igen. Grafen, den røde graf, det er den, vi kan se, kan huske fra, kan se nu i Norditalien. Noget tyder på, at de har den samme udvikling i Spanien. Flere og flere lande i Europa. Den røde graf, som altså bryder det her loft, som er sundhedsvæsenets kapacitet, en epidemikurve, som er alt, alt for stejl til, at samfundet og sundhedsvæsenet kan følge med.

Vores strategi i Danmark har fra starten været den grønne kurve her, hvor vi laver foranstaltninger tidligt og sætter ind, og dermed får dæmpet smitten. Og det er den strategi, vi er gået efter, og den strategi, som både vores sundhedsvæsen og hver eneste dansker, der jo hver dag lægger hverdagen om for at følge rådene, følge anbefalingerne, følge reglerne, fordi vi skal over på den grønne kurve. Nu er vi på i en situation, hvor vi kan se, hvordan går så udviklingen? Og det tal, der er bedst at måle på, det er antallet af daglige nyindlæggelser. Og hvis man ser på antallet af daglige nyindlæggelser, vi er stadigvæk tidlig i epidemien, men antallet af daglige nyindlæggelser er langt, langt, langt mere på den grønne kurve end på den røde. Det betyder, at dét, vi gør, det virker. Hver eneste gang, at der vi danskere gør noget for at holde afstand, husker at spritte hænder, husker at rengøre flader – alle de her gode råd, så virker det, og vi bevæger os over imod det grønne scenarie.

Dermed ikke sagt, at vil være garanteret i at være der for evigt, for hvis vi stopper med at gøre de ting, som bliver anbefalet, så vil den røde lige pludselig komme tilbage igen. Men lige nu her, der følger kurven dét, den skal, nemlig det grønne scenarie. Og imens den gør det, så har sundhedsvæsenet jo tid og mulighed for en gigantisk omstilling nemlig, sygeplejersker der helt konkret er blevet omskolet, pensionerede medarbejdere, der er klar til at trække i den hvide kittel igen. Og der arbejdes benhårdt stadigvæk på hele tiden at øge kapaciteten og ruste vores sygehuse, der uanset, hvordan smittekurven vil være, så vil det være en hård tid den kommende tid i vores sundhedsvæsen.

Vi kan også se, at der er store forskelle på, hvor hårdt de fem regioner er ramt. Region Hovedstaden har det klart højeste antal smittede i dag. Men det er jo heller ikke givet, at det vil være sådan bare om få uger.

Derfor er det vigtigt, at vi beskytter vores sundhedsvæsen og beskytter vores sundhedspersonale i hele landet mod overbelastning og sikrer alle patienter den optimale behandling.

Vi er også klar til at omfordele, så vi sikrer, at alle dele af Danmark kommer igennem krisen med en smittekurve, der ikke overstiger, hvad sundhedsvæsenet i de enkelte regioner kan klare.

Lige nu har vi 119 indlagte på vores intensive afdelinger med respirator, 119. Det vil sige, vi har stadigvæk fri respiratorkapacitet til rådighed. Men det får vi også brug for, fordi kurven vil stige fremover.

Og en ting til. Kapaciteten i sundhedsvæsenet er ikke kun betinget af det udstyr, vi har, af respiratorer, af antal senge, den er også betinget af personalet, der kan behandle patienter, og som kan betjene respiratorerne. Vores medarbejd-, vores sygeplejersker, SOSU-medarbejdere og læger gør en kæmpemæssig indsats i de her dage. Det gør alle medarbejdere i sundheds- og ældresektoren. Og det er helt afgørende og nødvendigt, at vi passer på dem. Og derfor en klar prioritet at få testet sundhedspersonalet for eventuel smitte, så de kan få den behandling, der måtte være behov for.

Jeg har netop haft videomøde med mine EU-ministre, sundhedsministerkolleger, og meldingerne derfra er alvorlige. Og udviklingen går alt for hurtig i flere og flere lande. Og i forhold til, hvad det betyder hos sundhedsvæsenet, kan vi nu se, at der er lande, der har op mod syv procent af deres smittede er medarbejdere i sundhedsvæsenet, som i sig selv gør det nærmest umuligt for dem at håndtere situationen.

I Danmark er vi stadigvæk kun i starten af epidemien, så det er for tidligt endelig at konkludere, hvordan smittekurven vil se ud frem foran os. Det er derfor, det er så vigtigt, at dét, vi gør nu her, det gøres klogt, og det gøres kontrolleret. Og i takt med, at vi kontrolleret, klogt og forsigtigt begynder at åbne dele af samfundet op, så bliver det nødvendigt at få et bredere billede af smittespredningen i Danmark. Og det er derfor vi udvider testkapaciteten markant. Vi skal blive ved med at teste de borgere, der er alvorligt syge og har behov for behandling, men vi skal også begynde at teste borgere, der kun har milde symptomer, ikke mindst så er det stadig vores alle sammen, alle borgere, indsatsen, der er afgørende i hverdagen.

Og I har i stor stil fulgt de anbefalinger, myndighederne er kommet med. Det skal vi alle sammen blive ved med. Alle har et ansvar for at gøre det muligt at starte med at lukke Danmark gradvist op igen. Og det er de klassiske: vask hænder, sprit af, hold afstand, vis hensyn ikke mindst til de af os, som er sårbare grupper. Men det er ikke kun sårbare grupper, fordi coronavirus kan ramme alle. De data, vi får ind fra sundhedsvæsenet viser, at der er eksempler på, at også unge mennesker kan blive endog meget syge. Men tallene viser også, at gennemsnitsalderen for personer, der er døde med coronavirus i Danmark, er ca. 81 år. Det er ældre og sårbare borgere, der rammes særligt hårdt af denne virus. Og dem har vi sammen et ansvar for at passe ekstra godt på.

Tak.

Statsministeren: Tak for det. Og vi går til Statens Seruminstitut.

Værsgo Kåre!

Professor, faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Tak for det!

Vi har analyseret udviklingen, og vi kan se, at smittetrykket i Danmark er ca. halveret, hvis man kigger på den smittetryk, der var, i midten af marts i forhold til det, vi ser nu. Og det er jo en rigtig glædelig udvikling. Det betyder ikke, at epidemien er overstået, fordi virus er derude, og folk vil stadigvæk blive smittet. Og der er nogen, der vil blive alvorligt syge, komme på sygehus. Der er også nogen, der vil komme i intensivterapi, og der er nogen, der vil, der vil dø. Så epidemien er på ingen måde overstået. Men vi kan se, at den er kommet mere under kontrol, end man ser andre steder i Europa.

Så kan man spørge sig selv, hvad er dét, Danmark har gjort, som er anderledes end andre lande, fordi vi kan jo se, at der er rigtig mange lande, der har gjort noget, der minder om dét, som vi har gjort i Danmark, men som alligevel står med et stort problem. Og dét, som er min faglige vurdering, det er, at dét, der har været effektivt i Danmark er, at vi har handlet tidligt. En proaktiv ageren på en på en epidemi vil have en større effekt end en aktion, der kommer hvor man på et tidspunkt, hvor man har en stor spredning af virus ude i befolkningen. Så på så på den måde har vi været heldige, og vi har været kloge. Og der er taget nogle beslutninger, som har gjort, at det indtil videre ser rigtigt fornuftigt ud i forhold til, hvordan det kan gå.

Det betyder jo ikke, at det er en god situation, når man snakker om, at vi er på den grønne kurve, så er det jo ikke, fordi at at det er en lykkelig situation, fordi der vil stadigvæk være mennesker, som bliver alvorligt syge, og der vil være folk, der mister deres kære. Og der vil være personale, der arbejder på sygehusene, som vil blive komme under et stort stress og blive meget presset i forhold til, at de pludselig står med nogle patienter, som de ikke havde før. Men det betyder, at vi, set fra folkesundheden, kan komme igennem epidemien, uden at det bryder sammen. Men det kræver, at vi bliver ved med at holde fast på de basale råd, som der er, som vi har sagt så mange gange om at holde afstand, tage vare på hinanden med hygiejne, arrangerer så mange møder som muligt på videomøder og så videre og så videre- de ting, som er blevet sagt igen og igen. Det er rigtigt vigtigt, at vi holder fast ved det.

Så kan man spørge sig selv, hvad sker der nu, hvis det er, at vi åbnede samfundet op 13. april. Og det er noget, man kan modellere. Og så vil vi se, at vi kommer til at stå i en situation, der minder om dét, Italien eller Spanien eller USA eller andre steder, fordi virus er sået i samfundet, så det ville være dybt uforsvarligt at åbne pludseligt op for samfundet. Det er vores faglige vurdering. Det skal gøres gradvist, og det skal gøres kontrolleret, således at sundhedsvæsenet ikke knækker over.

En del af den strategi, det er, at vi vil have en mere ambitiøs plan for for testning, det er også allerede blevet sagt i dag. Og vi arbejder sammen med regionerne og sammen med forskellige private aktører på at kunne tilbyde både antistoftest og test for virus.

Og dét, der er pointen med en antistoftest, den vil kunne sige, om man har haft infektionen, og dermed have en eller anden form for modstandsdygtighed i kroppen, således så ens risiko er reduceret. Så det vil blive et vigtigt nyt element i den fremtidige strategi, og er noget som vi regner med vil kunne blive rullet ud efter påske, når det er, at vi forhåbentlig kan begynde at se fremad.

Men jeg vil advare stærkt imod, at vi er alt for optimistiske, fordi det er vigtigt at holde fast, og det er vigtigt, at de her restriktioner bliver løftet gradvist, og vi kan ikke forvente med det samme at se en effekt på smitten af de ændringer, der sker, fordi sygdommens natur er sådan, så der hele tiden vil være en forsinkelse fra, at befolkningens adfærd ændres, til det er, at vi kan se det på tallene. Så vi vil sidde meget nøje og følge tallene og vurderer i hvor høj grad, at en ændring i strategien får får et forventet forløb, eller der er brug for eventuelt yderligere justeringer.

Og så vil jeg også gentage, hvad statsministeren sagde, at vi skal passe godt på hinanden i denne her vanskelige situation.

Statsministeren: Tak for det.

Jeg giver ordet videre til dig, Søren Brostrøm.

Værsgo!

Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Tak skal du have.

Vi stod her første gang den 6. marts. Det føles som en evighed. Det er godt tre uger siden, og det var første gang, vi stod og sagde, at nu var det ved at være alvor. Smitten var i Danmark. Og der kom vi med nogle meget konkrete anbefalinger til borgerne i Danmark.

Jeg synes, det var grænseoverskridende dengang og stå at sige, at nu måtte vi ikke give hånd. Vi måtte ikke kramme. Vi skulle ikke give kindkys. Vi skulle holde afstand og så videre. Men det var jo det rigtige at gøre, og siden er der sket rigtig meget.

Og når vi i dag kan stå her og sige, at kurven bøjer af, så er det en kæmpe, kæmpe, kæmpe stor succes for alle i Danmark, som har taget ansvar. Og det synes jeg, man skal rose borgerne i Danmark for.

I har i den grad lyttet til de anbefalinger, der er kommet fra myndighederne. I har i den grad accepteret og indrettet jer i de nye rammer, der er blevet givet med de mange anbefalinger og krav og reguleringer, der er kommet. Og det er en kæmpe stor succes, at vi kan stå her i dag og se effekten.

Men det er også vigtigt, at vi holder fast. Også selvom der i dag her bliver snakket om en mulig åbning. Fordi hvis vi ikke holder fast i de rigtig mange gode ting, og gør det endnu bedre, så risikerer vi, at epidemien blusser op. Fordi det er epidemiens natur, at hvis den får lov igen at sprede sig mellem mennesker, så gør den det.
Så derfor er det ekstremt vigtigt, at vi fremover og i endnu højere grad holder fast i de mange godt vaner, som vi har fået i løbet af kort tid i det her samfund. At vi godt kan være sammen, men holde afstand. At vi kan holde møder, uden at sidde ved siden af hinanden, men gør det på video. At vi godt kan være sammen i vores familier, med vores venner, når det foregår over en telefon eller en videoforbindelse, eller på lang afstand ser vi hinanden.

De ting skal vi holde fast i. Alle de gode vaner, som vi har fået indbygget – dem skal vi ikke forlade, hvis det lige pludselig er, at der er snak om åbning. Og der tror jeg, det er rigtigt vigtigt at holde fast i, som statsministeren også sagde, at når man når til, at man kan åbne dele af Danmark, så er det en kontrolleret åbning.
Det betyder også, at man skal forvente, at når man laver sådan en kontrolleret åbning, så vil vi fra sundhedsmyndighedernes side overvåge det meget nøje i forhold til smittetryk, - risiko, hvad der kan være, og der vil formentlig også komme nye anbefalinger, nye krav til, hvordan det skal foregå. Og det vil stadigvæk være sådan, at vores hverdag, vores dagligdag vil se anderledes ud – også i nye situationer.
Og at vi stadigvæk måske skal have forskudt arbejdstid eller bruge meget distancearbejde og så videre, men godt kan åbne op med nogen ting.

Så jeg tror: Hold fast i alle de gode vaner. Vis I kan. Gør endnu mere af det. Også jer, som måske ikke lige har forstået alvoren af det. Det er ekstremt vigtigt.
Og så er det også vigtigt for os at sige, at vi er godt klar over, også som sundhedsmyndigheder, at det godt kan tære på den mentale trivsel, og gå på, man er bange for sygdommen, man er bange for sine pårørende, man er også påvirket af de ændringer, der er på ens hverdag. Så vi har et stigende fokus på den mentale sundhed. Det handler meget om at få struktur på ens hverdag under nye former. Det handler om at blive ved med at gøre noget sammen og gøre nogen meningsfuldt og gøre noget sundt, men på nye måder.

Og der tror jeg, man skal holde fast i de ting også, når man når til den kontrollerede åbning, fordi det vil stadigvæk være et andet samfund. Og det vil stadigvæk være en anden hverdag, vi vil få. Og jeg håber og tror også, at mange af de rigtig gode vaner, som vi har fået indført i forhold til hygiejne og afstand og håndsprit og så videre, at de også hænger ved lang tid efter, at det her, det er overstået.

Mange tak!

Statsministeren: Tak for det Søren!

Og vi slutter med Thorkild Fogde, Rigspolitiet.

Værsgo!

Rigspolitichef Thorkild Fogde, Rigspolitiet. Ja, mange tak for det!

Ja, det gode budskab i dag oven i alle trængslerne er jo, at det virker dét, vi gør derude. Nu gælder det om at holde fast.

En lang og våd vinter, den er ved at være slut. Og når det sker i Danmark, så er det jo sådan, at så vil vi alle sammen rigtig gerne ud. Og det er jo kun naturligt, det er sådan. Og derfor vil jeg gerne starte med at takke alle de rigtig mange mennesker, som hver dag bidrager til at sikre, at de her regler overholdes og dermed også bidrager til at gøre politiets arbejde lettere. Tusind tak for det!

Vi er derude, og det vil vi fortsat være. Vi er der med råd og vejledning, men vi er der også med påbud og bøder til de få, som ikke vil forstå, og som mener, at deres egen mening og holdning til det her problem er vigtigere end loven. De vil få en straf, for de ødelægger det for de mange.

Det er politiets opgave at sørge for det. Det er det i andre tider, og det er det i øjeblikket. De få, der ikke vil overholde reglerne, de må så tale med os.

Men vores budskab i dag er meget, meget simpelt: Hold ved og hold afstand!

Statsministeren: Tak for det!

Og så åbner vi op for spørgsmål. Værsgo!

Spørger: Godeftermiddag, Bertil Fruelund fra Ritzaus Bureau: To spørgsmål. Begge to til Statsminister Mette Frederiksen.

Det første, det handler om sådan en kontrolleret genåbning. Hvad vil være de første steder, hvor man med mindst mulig risiko kan begynde at åbne op, når man begynder på den slags?

Og spørgsmål nummer to. I lyset af de her budskaber med, at det virker. Der er jo stadigvæk indført noget lovgivning, som er ikke set sidekrigens tid, og i morgen skal der hastebehandles yderligere lovgivning, endda med med der giver regeringen nye og endnu større muligheder for at indskrænke helt grundlæggende friheder.
Når det nu går bedre, og det ser ud til, det virker, hvorfor er der så grund til at stramme den her lovgivning yderligere? Og ser du grund til at bruge den?

Statsministeren: Ja, tak for de to spørgsmål.

Vi kommer ikke til i dag at gå ind i, hvor det er, vi ser for os, at vi kan starte den gradvise oplukning af Danmark. Der har vi stadigvæk behov for at se de faglige anbefalinger. Og for regeringen er det vigtigt, at det her arbejde også sker i meget, meget tæt samarbejde med Folketingets partier. Så vi kommer ikke til i dag, ingen gang at gisne om, hvor det kan være. Og det afhænger under alle omstændigheder utroligt meget af, hvordan tingene kommer til at foregå i Danmark i de næste to uger. Og derfor er det også regeringens forslag, at vi arbejder videre med de hastelovforslag, der er til behandling i Folketinget i den her tid, hvor der er mulighed for, at der bliver givet hjemmel til, at vi kan indføre yderligere restriktioner. Og det vil vi stadigvæk ikke afvise, at vi får behov for. Men vores håb og vores forventning er ikke, at vi får behov for så at sige de meget store foranstaltninger, som endnu ikke er trådt i kraft, fordi vi arbejder jo nu efter en kontrolleret genåbning af Danmark. Men vi vil gerne have lovgivningen på plads, så hvis det går den forkerte vej, eller hvis vi oplever, at der er for mange danskere, der viser sig at være - ja, altså pludselig begynder og ikke respektere retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, ikke at holde afstand til hinanden, så kan det være, vi får behov for nye restriktioner og nye tiltag.

Værsgo!

Spørger: Morten Buttler, Bluebird News: To spørgsmål til Statsministeren.

Der er sikkert mange, der er glade for udsigten til en gradvis åbning af samfundet. Der er en del virksomheder, som har fået en masse håndsrækninger i denne her periode. Flere af tiltagene har jo en længere rækkevidde, kan man sige, end end påsken. Er der udsigt til, at nogle af de her ordninger vil stoppe samtidig med, at samfundet gradvist genåbner. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål det går på eksporterhverv. Statsministeren var selv inde på, at landene omkring os jo også lider i øjeblikket. Der er en hjælpende hånd på vej til medie- og kulturinstitutioner og -virksomheder. Men er der også en hjælpende hånd på vej til eksportvirksomheder, som formentlig stadigvæk vil komme til at have manglende efterspørgsler globalt.

Statsministeren: Tak for de to spørgsmål også.

Vi har jo med stor omtanke sørget for, at de midlertidige hjælpepakker, som er blevet tilvejebragt af Folketinget for at holde hånden under både danske lønmodtagere og danske virksomheder i den her krise, har et et et tidsperspektiv, der rækker hen hen imod sommer. Og for os har det været vigtigt hele vejen igennem at sige, der er, at der er to faser, når det handler om de økonomiske hjælpepakker. Der er dem, der er igangsat nu, som har en midlertidig karakter, som handler om at holde hånden under Danmark i en krisesituation.
Og så vil der være behov for, er vi ikke I tvivl om, en en mere klassisk finanspolitisk stimuli, som skal være med til at sætte gang i aktiviteten og dermed i beskæftigelsen. Og det arbejde går vi nu i gang med sammen med Folketingets partier. Men dét, vi siger her bliver der ikke ændret noget på på de tidsfrister, som er er inkluderet i de hjælpepakker, der allerede er aftalt.
På eksportsiden, så er der jo selvfølgelig grund til at være være bekymrede. Fordi ét er situationen herhjemme. Noget er, hvad er det egentlig, vi ser ind i, når det handler om verdensøkonomien og udviklingen også på vores eget kontinent. Og det er jo én af grundene til, at vi, så sent som i går, havde en meget tæt og god dialog, også med nogen af de meget store danske virksomheder, som lever af eksport, om hvordan vi i fællesskab får tilrettelagt både vores indsats og den økonomiske politik, så den tager hensyn til alle dele af dansk erhvervsliv. Det er nok så tæt, jeg kan komme på at svare på det spørgsmål, som tingene står nu.

Værsgo!

Spørger, Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Jeg har to spørgsmål.

Et til statsministeren og et til Søren Brostrøm.

Til statsministeren. Du nævner i dit indlæg her, at du har et samarbejde med Folketinget, men har du stadig en forventning om, at du har hele Folketinget bag dig. Her tænker jeg selvfølgelig specielt på oppositionens leder Uffe Ellemann, som vi jo ikke har set meget til, men som jo også selv er udsat for et stort pres, ikke mindst fra den yderligere højre side af af Folketinget, der nu rasler ganske voldsomt med sablerne, og hvor både du og regeringen kan forventes, at der falder alvorlig brænde ned, hvis den optimisme, som vi jo alle sammen håber på og holder, men hvis den viser sig ikke at holde.

Til Søren Brostrøm – jeg kan jo ikke lade være med at henvise til til, hvad jeg selv overværede og selv hørte på dine herostratisk berømte bemærkninger om, at det er ikke sundhedsforsvarligt at lukke landegrænserne ned. Nu kunne man næsten tro, at der var nogen, der havde taget dig på ordet, fordi nu ser vi udenlandske arbejdere, som kommer ind i landet i større eller mindre målestok.
Hvad er din faglige vurdering af disse indrejser, der jo har gjort mange danskere nervøse.

Tak.

Statsministeren: Søren først!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja, jeg ved, jeg kender ikke omfanget af de udenlandske arbejdere, der rejser ind i Danmark, så det er svært ligesom på stående fod at bedømme smitterisikoen for det. Men jeg kan sige noget generelt, og det er jo, at hvis det er sådan, at man rejser ind fra lande, som har et betydeligt højere smittetryk end Danmark har, så vil det helt klart være noget, man skal kigge på. Og der har vi jo, det skal jeg jo lige understrege, vi har jo nogle meget, meget klare anbefalinger til alle i det her land – også folk, der rejser ind – at hvis de kommer fra risikoområder, så skal de holde sig hjemme og inden døre i 14 dage.

Statsministeren: Tak for det Søren. Jeg har kun en en både god fornemmelse af, men også forventning til, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, vi har med alle Folketingets partier. Og jeg vil gerne takke for, at Folketingets partier, det gælder jo alle partier, både på det tidspunkt, hvor tingene gik meget hurtigt, og hvor vi skulle træffe meget, meget store og svære beslutninger, evnede i fællesskab og etablere et samarbejde, jeg trods mine snart 20 år i Folketinget aldrig har set magen til. Og så sent som i dag har vi haft møde, alle partilederne, og her oplever jeg kun en meget, meget konstruktiv og selvfølgelig seriøs og alvorlig tilgang til arbejdet, og det gælder fra alle partier, så jeg tror på et fortsat godt samarbejde, også bredt i folketingssalen.

Værsgo!

Spørger: Mette Frederiksen, du siger selv, og jeg hører i virkeligheden også flere af jer andre sige, at det er sådan lidt med bæven, at I begynder at snakke om den her genåbning. Hvis der er en bekymring for, at danskerne misforstår det og begynder at slække på det, hvorfor så egentlig bebude det allerede nu, når vi står over for en påskeferie, hvor danskerne stadigvæk skal have samfundet lukket ned?

Og spørgsmål nummer to. Den nye offensive testpolitik, hvem er det, der så skal testes, og hvordan kommer det til at foregå?

Statsministeren: Testspørgsmålet tænker jeg, at Søren kan svare på.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja altså, dét, der er vigtigt at sige, det er, at i forhold til vores retningslinjer, så er de jo ikke fuldt implementerede, og det har der været en del opmærksomhed på. Der har regionerne jo her i slutningen af sidste uge udmeldt, at de øgede kapaciteten til 5.000, og vi har samtidig sagt, at det skal nok også endnu højere op. Og det holder vi dem op på i forhold til, at vi får implementeret vores retningslinjer, og også når vi udvider kriterierne for, hvem der skal testes i forhold til både patienter med symptomer, som henvender sig i sundhedsvæsenet, uanset om de skal indlægges eller ej, men også i forhold til at teste frontpersonale på sundhedsvæsenet og ældreområder og så videre.
Så det er, hvad skal man sige, det umiddelbare i forhold til den testning, som foregår i regi af sygehusene. Og så derudover, som statsministeren også nævnte, så er der nogle perspektiver i forhold til, at vi også kan få yderligere testkapacitet, også med nye analysemetoder som antistof, som vi kan bruge på sigt i forhold til at se, om folk har været smittede og immune, og det er noget, vi vil bygge ind i vores fremadrettede strategier, også i forhold til en oplukningsstrategi og en kontrolleret, altså det er dét, der ligger i ordet kontrolleret. Det tror jeg er vigtigt at sige. Nu var dit spørgsmål, om vi stod og bævede heroppe. Det føler jeg ikke, at nogen gør, fordi jeg tror, det er rigtig, rigtig vigtigt, man bider mærke i ordet kontrolleret. Vi, både fra myndigheder og regeringens side holder meget nøje øje med, hvad vi gør, det er velovervejet, og vil effekterne være af det.

Statsministeren: Men dét, vi kan se er jo, at vi som samfund har evnet at løse første del af en en udfordring om coronakrise, som ingen af os har stået i før. Og det kan kun lade sig gøre på grund af den danske befolkning, fordi ét er, hvad myndigheder siger – ét er hvad politikere beslutter, man hvis ikke det bliver ført ud i livet, og hvis ikke, at så mange, som det er tilfældet, tager ansvaret på egne skuldre og både i jeres private liv, men også i den måde, vi er sammen på med afstand, løfter den opgave, det er at få os igennem corona, så kan det ikke lade sig gøre. Og den opgave er jo, den mener jeg jo, den danske befolkning har løst og løftet på en fuldstændig fantastisk og på mange måder også unik måde. Og den måde at arbejde på, og den måde at have tillid til hinanden på, er også dét, vi tror skal føre os igennem den den næste fase. Så vi gør meget klart heroppe fra både fra politisk hold og fra myndighedsside, at det ser ud til, at alt dét, vi har gjort og alle de afsavn, vi godt ved, at rigtig mange mennesker lider under, nytter. Og hvis vi holder fast i det og lader være med at gå på kompromis med myndighedernes retningslinjer, er jo den lovgivning, der gælder. Og den almindelige hensyntagen vi bliver nødt til at tage til hinanden. Hvis vi holder fast i det, så så er vi også et sted, hvor det kan forsvares at lave en gradvis, kontrolleret og klog, stille og rolig oplukning af vores samfund igen. Og vi har sagt det fra start, at vi vil hellere gå et skridt for langt end det modsatte i at inddæmme og bekæmpe smitten. Men vi har også gjort klart fra start, at vi selvfølgelig ikke holder Danmark lukket eller delvis lukket i længere tid, end hvad det er nødvendigt at gøre på grund af corona. Det er den balance, vi hele tiden navigerer efter og efterstræber, at hele samfundet kan leve i. Men meget afhænger, ja faktisk det hele afhænger af, hvordan også de næste to uger går. Så vi skal holde ved, og vi skal holde fast i at holde afstand til hinanden, ellers kan det ikke lykkes med en snarlig kontrolleret åbning af Danmark igen.

Værsgo!

Spørger: Hakon Mosbæk, jeg kommer fra mediet Zetland: To spørgsmål til regeringen.

For det første, Mette Frederiksen, du sagde, at det er for simpelt at sætte det sådan op som et regnestykke mellem økonomi og sundhed. Kan du fortælle lidt mere om, hvordan I så vil sætte jer og finde ud af at afveje, hvilke ting der åbnes og hvordan, hvilke faglige input vil I bruge. Hvad for et hold af eksperter vil I basere det på, hvordan skal det foregå. Det er det første.

Og det andet. På den helt lange bane, hvad er så regeringens forventning til, hvordan det her ender, altså ender vi med en vaccine, et vaccinegennembrud, flokimmunitet eller noget helt tredje. Hvor ender det her?

Statsministeren: Jeg tror på det sidste spørgsmål, giver jeg lige ordet videre i første omgang til Serum Instituttet, der ved noget mere om virus og udvikling, end jeg selv gør.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Ja.

Det her, det vil jo ende med, at virus går gennem den danske befolkning og efterlader en immunitet. Den immunitet kunne man jo godt skabe med en med en vaccine. Ved at have en vaccine, så vil man vaccine folk og på den måde give en immunitet, en modstandskraft, uden man bliver syg. Men vi har ikke vaccinen endnu, og der vil gå mindst et år, førend man har en vaccine, der kan bruges hos mennesker. Der er rigtig meget forskning, der ser på vacciner. Der er også nogen projekter, der er nået meget langt. Men det er ikke sådan, så vi har en vaccine lige nu, og vi vil heller ikke få den til efteråret. Så derfor bliver vi nødt til at vente på, at virus går gennem den danske befolkning, og det skal helst ske på en måde, således så at det især er dem, som er unge og friske, som bliver smittede eller som bliver smittede, således så at dem, der er sårbare, de skånes, og at sundhedsvæsenet ikke bliver belastet af situationen på en måde, så kapaciteten ikke er til stede til og og at klare udfordringerne.

Statsministeren: Og på spørgsmålet, hvordan tilrettelægger man sit arbejde for en kontrolleret åbning af vores samfund igen. Der er flere spor. Der er selvfølgelig først og fremmest et rent sundhedsfagligt spor. Hvad er det for en sygdom, vi har at gøre med. Hvordan sikrer vi, at danskerne bliver ved med at holde afstand til hinanden. Hvordan sikrer vi, at de retningslinjer, der er givet fra myndighederne, stadigvæk overholdes. Så der er et sundhedsfagligt spor, og så er der selvfølgeligt et nationaløkonomisk spor, som har at gøre med, hvordan understøtter vi en hjemlig aktivitet klogest og hurtigst. Og det arbejde, det pågår både i dialog med Folketingets partier på baggrund af det arbejde, der selvfølgelig foregår i regeringen og i centraladministrationen. Men det er også en en en medvirkende årsag til, at vi har en meget, meget tæt kontakt med både fagbevægelse og dansk erhvervsliv, sådan at vi forhåbentlig får truffet nogen beslutninger, der har god rod i virkelighedens verden, når det kommer til det erhvervspolitiske, beskæftigelsen og det samfundsøkonomiske.

Ja, værsgo!

Spørger: Jesper Vestergren fra TV2: Jeg har også et par spørgsmål omkring genåbningen til statsministeren. Du har tidligere taget os med ind i nogle af de her rum, hvor I træffer beslutninger og nævner jo også i dag, du gerne vil dele lidt af dine overvejelser, regeringens overvejelser med os. Så jeg kunne godt tænke mig og høre, om ikke du ville uddybe det lidt omkring det her med, at du siger, at det skal åbnes igen i faser, når vi vender tilbage til normalen. Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på, hvem er det, der først kan komme tilbage, er det børnene der skal i børnehave, eller skal eleverne tilbage i skole, eller kan vi gå på arbejde, som vi plejer, som det første.

Og så også det næste, hvornår er vi egentlig tilbage ved dét, som kan betragtes som en normal tilstand. Kan alle dem, der har lyst til at åbne, kan de få lov at åbne, ligesom man selv måtte bestemme, og der skulle lukkes ned til de første forsamlingsforbud, eller hvem er det, der bestemmer, hvornår hverdagen den reelt er tilbage?

Statsministeren: For det første, måske en lidt mere generel kommentar. Altså, der er jo ganske mange danskere, der går på arbejde, også selvom vi har lavet en meget stor nedlukning af vores samfund. Det gælder kritisk personale på ældreområde, handicapområdet, socialområdet, selvfølgelig i sundhedsvæsenet. Det gælder politi, forsvar og beredskab, men det gælder jo i allerhøjeste grad også i den private sektor. Og nogen gange, når man lytter til debatten, så lyder det næsten som om, at der ikke er nogen danskere, der går på arbejde. Det er jo ingenlunde tilfældet. Dels er der rigtig mange danskere, både i den offentlige sektor og i den private, der arbejder hjemmefra, og får det til at fungere, men derudover er der jo altså rigtig mange medarbejdere i den private sektor, der går på arbejde hver eneste dag. Dem, der sørger for, at der bliver gjort rent, at busserne kører, at maden bliver kørt hen til supermarkederne, at der sidder en bag kassen, vi kan betale til. Store dele af produktionsdanmark er også stadigvæk i omdrejninger og i sving, det gælder fødevareproduktionen eksempelvis. Så rigtig mange mennesker har gået på arbejde igennem de seneste uger og går fortsat på arbejde, og vi skylder jer i øvrigt en meget, meget stor tak, for det er jer, der holder hjulene i gang, også selvom forholdene er svære. Så mange mennesker går allerede på arbejde. Vi kommer ikke til i dag at kunne sige, hvem det er, og hvordan vi præcis tilrettelægger den gradvise oplukning. Vi håber på at kunne præsentere noget for jer alle sammen i løbet af den her uge, nok mest sandsynligt sidst på ugen. Vi kommer heller ikke til at stå og gisne om, hvordan det kan være, men dét, der bliver helt sikkert, det er, at at ligegyldigt hvordan vi tilrettelægger den her kontrollerede gradvise oplukning, så vil det stadigvæk hvile på, at så mange mennesker som muligt arbejder hjemmefra eksempelvis, og at vi får spredt aktiviteten i samfundslivet mest muligt ud på alle døgnets timer. Så mange af de ændringer og de foranstaltninger og forandringer, vi hver især oplever, skal også stå, når vi begynder at lukke Danmark op igen.

Værsgo!

Spørger: Jeg hedder Tobias Reinwald, jeg kommer fra Berlingske: Jeg har to spørgsmål, og det første spørgsmål er til statsminister Mette Frederiksen. Det er ikke, der er ikke sundhedsfagligt belæg for at skærpe forsamlingsforbuddet, hvorfor er det så, regeringen agter at gøre det?

Og mit andet spørgsmål er til Søren Brostrøm. Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der sundhedsfagligt belæg for at få dele af den hastelovgivning, som forventes indført i morgen. Kunne regeringen have gjort noget mere effekt?

Statsministeren: Søren først!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at vi har nogle meget klare sundhedsfaglige anbefalinger og krav i forhold til at holde afstand og i forhold til forsamlinger og så videre. Og det er dét, der er det vigtige for os at fremhæve, også fremadrettet i forhold til eksempelvis en kontrolleret åbning. Det er også derfor, at jeg indledningsvis sagde, at det er ikke noget med, at man går tilbage til præcis de samme vaner, vi havde før. Og dét, vi ved, virker i forhold til at forhindre smittespredning, det er begrænset antal mennesker i et rum. Holde afstand. Hold det udendørs. Åbn vinduerne og luft ud. Skru voldsomt op for hygiejnen. Ligesom vi skal undgå myldretid i det offentlige transport, så skal vi undgå myldretid på institutioner og steder, hvor vi mødes. Og det er sådanne nogen ting, som sundhedsfagligt er vigtigt, og det er også derfor, jeg indledningsvist sagde her, at i en kontrolleret åbning, uanset hvilke sektorer og dele af samfundet, man vælger, så vil vi fra sundhedsmyndighedernes side komme med yderligere anbefalinger og krav, som er målrettet de specifikke omstændigheder, der kan være – sårbare grupper og andre forhold. Og jeg tror, det er dét, der er det vigtige for os at sige i forhold til det her.

Statsministeren: Og det er i det hele taget den måde, vi arbejder sammen på os, der står heroppe, at myndighederne har specifikke anbefalinger på baggrund af den viden og den evidens, der ligger til grund for arbejde, eksempelvis hvad angår politiets arbejde i den her tid, eller dét der sker i sundhedsvæsenet. Og det, der så er den politiske opgave, det er at skabe de bedst mulige rammer for, at for eksempel sundhedsmyndighedernes retningslinjer, som er meget, meget vigtige om at holde afstand, at de også kan efterleves.
Hvorfor går vi videre med de lovforslag, som lige nu er til behandling i folketingssalen, det gør vi, fordi at vi på intet tidspunkt har afvist, at der kan være behov for yderligere restriktioner. Og jeg kan sige helt grundlæggende, så har vi det sådan som regering, at vi vil ikke løbe en risiko for, at alt dét, vi har gjort i Danmark, siden vi stod her i starten af marts måned og begyndte at lukke aktiviteten i Danmark ned, at det er skønt spildte kræfter. Så hvis vi oplever på et tidspunkt, at ansvarligheden slipper sit tag i i den danske befolkning, at vi pludselig bliver for optimistiske i fællesskabet og tænker: Ah, vi er der nok, så nu kan vi godt pludselig begynde at invitere til påskefrokost og holde fester for de unge mennesker derhjemme eller sidde på bænken for tæt sammen, eller hvad det måtte være. Så kan vi godt få behov for yderligere restriktioner og under alle omstændigheder at håndhæve både de regler, de retningslinjer og den lovgivning, som er blevet tilvejebragt i den her periode, fordi vi skal holde ved nu, og vi skal holde fast, og de næste uger bliver helt, helt afgørende for, hvad det er for en type oplukning af Danmark, vi kommer til at anbefale.

Værsgo!

Spørger: Goddag, jeg hedder Bo Elkjær, jeg kommer fra Dagbladet Information: Jeg har et spørgsmål, som vist egentlig mest er til Søren Brostrøm.
Vi har en række epidemiologer i vores avis i dag, som siger, at i forbindelse med genopåbningsstrategien kan give mening med en opsporing af smittekæder, og det vil give mening at isolere goronasmittede borger uden for deres eget hjem, så de ikke smitter andre familiemedlemmer.
Og mit spørgsmål, det lyder, om det er relevant at skulle isolere smittede uden for deres eget hjem for eksempel i isolationsstuer på hospitaler eller i kaserner, når Danmark indtræder i den her, hvad skal man sige, den her fase, hvor vi genåbner samfundet.
Og hvis svaret er ja, hvilke forberedelser er man så i gang med?

Statsministeren: Søren, værsgo!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Der er ingen tvivl om, at den oplukningsstrategi eller deeskaleringsstrategi eller exitstrategi, eller hvad man nu kalder det, som vi er ved at udvikle, der kigger vi rigtig meget på, hvad andre lande gør, og hvad andre lande har erfaring med, og hvad de internationale organisationer anbefaler på det her punkt. Og der må jeg så sige og skuffe måske forsamlingen med, der er ikke nogen entydige anbefalinger eller erfaringer, fordi det netop er en ny sygdom, og der er gjort forskellige ting. Det er så vores pligt som sundhedsmyndigheder at få det omsat til en dansk kontekst. Og med de nye muligheder, som vi løbende får, og den nye viden, vi får, og der er ingen tvivl om, at det her med nye muligheder for at teste, både for virus, men også for antistoffer, det er noget, som gør, at vi fremadrettet vil kunne målrette vores indsats i på vej ned ad kurven, om man vil, i en omvendt inddæmning. Og der kan vi, og der kommer også nogle nye digitale redskaber, som vi kan se, andre lande har erfaring med, hvordan man ligesom kan kontaktopspore og så videre, og der vil vi helt klart se på, hvordan vi kan bruge det i en styrket indsats i forhold til isolation og karantæne. Vi skal lige understrege, vi er jo ikke holdt op med at sige, at folk skal isolere sig og selvisolere sig og holde afstand, og man skal karantænesætte, hvis man er kontakt. Men om vi kan gøre det smartere og bedre, det er bestemt noget vi overvejer, også fremadrettet. Og vi har også øje for, at det ikke er alle, der har boligforhold eller sociale omstændigheder, som gør, at det er let at isolere sig selv i den bolig, man har. Og det er noget, vi også drøfter med de sociale myndigheder, med kommunerne i forhold til, hvordan kan de så gå ind og skabe bedre rammer for det. Og kan man bruge mange forskellige andre faciliteter end andre end eget hjem i den situation. Det er bestemt noget, vi overvejer.

Statsministeren: Tak for det.

Næste spørgsmål.

Spørger: James Kristoffer Miles fra Ekstra Bladet: Andre lande, som vi sammenligner os med, det er et spørgsmål til Mette Frederiksen – andre lande, som vi sammenligner os med Island og Sverige, de står i en situation, der kunne ligne en sammenlignelig situation med Danmark, altså uden en flodbølge af coronasyge, men de har ikke lukket samfundet ned på nær sammen vis, som vi har. Så mit spørgsmål til statsministeren er: Har du lukket landet ned for hurtigt og for hårdt i den her situation?
Og det næsten spørgsmål, det er måske lidt mere frit til panelet i forhold til det økonomiske her. Finansministeriet opererer med et begreb, der hedder værdien af et statistisk liv. Der er mange, der spørger, hvad er det egentlig, det er 34 millioner kroner for 2019. Er det et beløb, der indgår i overvejelserne om, hvad kan man sige, når man genåbner samfundet, hvad det må koste i forhold til at holde samfundet lukket i længere tid.

Jeg ved ikke lige, hvem der skal svare på det, men er det et beløb, myndighederne opererer med?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, jeg vil tillade mig at svare på begge spørgsmål, og synes sådan set også, jeg sagde det i min indledning, at jeg ganske enkelt synes, det er for forsimplet med nogle af de regnestykker, vi ser i dag. Og jeg vil ikke undlade at lægge skjul på, at jeg synes, vi har en ualmindelig stor værdi, som også for mig selv er indiskutabel, at man passer på sit samfund og dets borgere, ligegyldig hvilken alder eller hvilken helbredstilstand, de måtte være i. Og at jeg tror, det ville have en fuldstændig uoverskuelig konsekvens for ethvert samfund, hvis vores sundhedsvæsen bryder sammen, og vi efterlades hver for sig og som familier med en manglende tro på, og en manglende tillid til, at dem, der skal hjælpe os, når livet er rigtig svært, ikke gør det.
Og derfor er det min fuldstændig klare overbevisning, at vi skal fortsætte med det arbejde, vi har påbegyndt i Danmark, der handler om at få holdt smitten under kontrol, så vi både redder liv og skærmer det enkelte menneske og dets pårørende, men at vi også gør det på en måde, så vi ikke får den belastning af vores sundhedsvæsen, som vi ser i andre lande.
Og jeg sidder jo på samme måde, som I gør, derhjemme hver eneste dag og ser nyheder fra nabolande få timer væk normalvis, som skal omdanne deres skøjtehaller til lighuse eller kan se, at læger skal stå og vælge mellem liv og død. Og hvor helt almindelige europæere ikke kan få en helt almindelig sundhedsbehandling, fordi situationen er kommet ud af kontrol. Og det er dét, vi har gjort alt, hvad vi kunne for at undgå i Danmark. Og derfor også til spørgsmålet: Har vi reguleret for hårdt? Det er ikke vores opfattelse, tværtimod kan vi se nu, at alt dét, vi har gjort i fællesskab, ser ud til at nytte og ser ud til at virke. Og derfor er vores meget klare anbefaling, at vi holder fast, og vi holder i, og vi holder ved. Og hvis vi lykkes med alt dét, vi har sat i gang, så ser vi altså så også hen imod en mulig snarlig genåbning af vores samfund.

Det var, hvad vi nåede på pressemødet i dag. Tak fordi I kigger med og pas rigtig godt både jer selv og på hinanden derude!