Pressemøde den 4. december 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Som I efterhånden har hørt, så kommer regeringen jo i dag med et udspil til et markant fagligt løft af folkeskolen. Undervisningsministeren, hun vil præsentere det i dag kl. 13, men jeg vil selvfølgelig også gerne her i dag give et par ord med til det her udspil, som vi kommer med i dag.

Vi har en rigtig god folkeskole i Danmark, men den er ikke god nok. Og dét vi ved, det er, at børnene ikke lærer nok i skolen i dag, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at gøre noget alvorligt ved. Vi ved også, at små skridt ikke er nok. Nu skal der lidt større skridt til.

Tiden, den er simpelthen kommet til, at vores folkeskole skal have et godt stort løft. Kommet til, at alle vores børn skal være dygtigere. Og vores børn, de skal selvfølgelig have de allerbedste muligheder for at klare sig godt senere i livet. Derfor er vi også meget opsatte på at gå grundigt til værks, når det handler om folkeskolen. Vi vil have en mere sammenhængende og aktiv skoledag for vores børn, hvor børnene og lærerne er mere sammen. Ikke kun for at få flere undervisningstimer, det skal de også, det skal også være bedre undervisningstimer. Men så vil vi også give vores børn en skoledag, hvor de i praksis kan arbejde med nogen af de ting, som de lærer i de mere traditionelle timer. Hvor de kan få rørt sig, hvor de kan få lavet deres lektier og i det hele taget have en anden slags skoletid i deres skoledag. Vi vil gerne løfte folkeskolen ved at give børnene 800 flere undervisningstimer, end de får i dag, hvis man ser det over et helt skoleforløb. Og vi vil især give børnene ekstra timer i de helt grundlæggende fag, dvs. dansk og matematik. En ekstra time om ugen i både dansk og matematik fra 4. til 9. klasse, og ved at starte med engelsk allerede i 1. klasse. Ved flere timer i naturfag og de praktisk musiske fag og ved flere timer i valgfag for de lidt større børn. Men det er også klart, at flere timer kan ikke stå alene. Vi kan ikke udvikle skolen ved blot at gøre mere af det samme, og derfor vil vi gerne supplere de her flere timer med en ny undervisningsform, som vi kalder aktivitetstimer. Aktivitetstimer gør skolen mere spændende, og ideen er, at aktivitetstimer skal understøtte den undervisning, der foregår i forvejen. Det kan være mange forskellige ting. Det kan være et projekt, hvor børnene laver en lille video, der forklarer matematikken for kammeraterne eller måske nogle, der er yngre end dem selv. Det kan være et boldspil, så man får brugt sin energi, så man kan få mere koncentration i timerne. Det kan også være, man kan lære noget i det boldspil. Det kan være i de ældste klasser, hvor man tager på besøg på en ungdomsuddannelse eller en virksomhed, så de unge bliver klogere på, hvad der sker uden for skolen, og hvad de gerne selv vil lave, når de er færdige i folkeskolen.

Folkeskolens 45.000 lærere, de er selvfølgelig nøglen til at kunne gennemføre det her faglige løft. Og det er vores mål, at alle elever i 2020 bliver undervist af lærere, der enten har haft deres fag som linjefag fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence igennem efteruddannelse. Og for at nå det mål vil vi fra 14 til 20, oven i kommunernes indsats i forhold til efteruddannelse, tilføre i alt 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærerne.

Flere undervisningstimer, nye aktivitetstimer, et kompetenceløft til lærerne, det er nogle af de helt centrale elementer i det folkeskoleudspil, vi lægger frem, og som vil give et markant kvalitetsløft af vores folkeskole.

Det er sådan i dag, at vi allerede bruger mange penge på vores folkeskole, og det skal vi også, for det er en fantastisk vigtig opgave, vi løser. Vi bruger i alt 39 milliarder kroner om året på vores folkeskole. Vi vil så tilføre yderligere 4 milliarder frem mod år 2020. Men vi må samtidig se på, om vi kan bruge de 39 milliarder kroner vi bruger om året på en bedre måde, og det er dét, vi går i gang med nu.

Vores forslag til en mere sammenhængende skoledag, det betyder, at elever og lærere skal tilbringe noget mere tid sammen, og det forudsætter bl.a. en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid, sådan som KL og kommunerne klart har meldt ud, at de ønsker.

Jeg er overbevist om, at det nu er på tide at give folkeskolen det store løft, som vi har talt om i mange år, hvor vi gør tingene på en ny og en bedre måde, i stedet for at fortsætte med de små skridt, der har været vores vej igennem de sidste år. Og til gengæld for, at vi nu tager et stort skridt i forhold til folkeskolen, så skal det også være sådan, at folkeskolen ikke år efter år pålægges nye og omfattende regelændringer. Det ville være godt, hvis vi fik en reformpause for folkeskolen, så den kunne få ro til at gennemføre denne her nye og mere ambitiøse folkeskole.

Jeg har selvfølgelig været rigtig glad for, at Venstre og andre partier er kommet med positive meldinger i forhold til dét, som vi nu lægger frem. Og vi er, som jeg hører det, meget enige i grundelementerne og indholdet af den her reform. Og det synes jeg lover rigtig fornuftigt, rigtig godt for de samtaler, som vi nu skal i gang med at have i hele folkeskoleforligskredsen. Fordi det er jo sådan, hvis der er et område, som vi burde kunne stå sammen om, så er det netop folkeskolen. Dét, vi skal gøre nu, det er at gøre en god folkeskole bedre, og vi glæder os til at komme i gang med samtaler med de andre forligsparter.

Helt fra starten har det jo været regeringens ønske, at vi kunne lave så meget bredt som overhovedet muligt, og der er ingen tvivl om, at det er godt for et lille land som Danmark, hvis vi opnår brede aftaler, og det har vi også været rigtig gode til. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at det i fredags lykkedes at opnå en meget bred aftale om et nyt forsvarsforlig. Det her forlig, det vil betyde, at der kommer til at ske ganske store ændringer i det danske forsvar over de næste år. Der er enighed om, at forsvaret også kan bidrage til den økonomiske genopretning af vores samfund, og derfor kommer vi til at reducere forsvarsudgifterne i de kommende år. Og besparelserne vil i 2017 udgøre 2,7 milliarder kroner. Den brede forligskreds er enige om, at de her besparelser, de skal gennemføres på en måde, så Danmark også i fremtiden har et moderne og et effektivt forsvar. Et forsvar, der også er i stand til at deltage i de internationale operatoner, vi måtte ønske. Og det vi gør med det her forlig, det er jo selvfølgelig, at vi skaber arbejdsro forud for den omstilling og den modernisering, som forsvaret nu skal i gang med.

Det var en kommentar til det her store forlig, som jo kommer til at løbe mange, mange år fremadrettet. Jeg er som sagt rigtig glad for, at det lykkedes at lande det i fredags.

Så kan jeg bare til sidst oplyse, at jeg i morgen rejser til Paris for at mødes med præsident Hollande og den franske premierminister. Vi har jo allerede og har haft et rigtig tæt og godt samarbejde med den nye franske regering – ikke mindst i de sidste måneder af vores formandskab, men også i forløbet op mod topmødet tidligere på måneden og også i forhold til det topmøde, som er i næste uge. Og det har vi så god lejlighed til også at drøfte, når jeg tager til Paris i morgen. Det drejer sig bl.a. om det kommende topmøde den 13.-14. december, men selvfølgelig også, hvordan vi kommer videre med det flerårsbudget, som vi diskuterede på det seneste topmøde. Og så skal vi selvfølgelig også drøfte den udenrigspolitiske situation. Det vil være naturligt at diskutere Syrien, Iran og ikke mindst Libanon.

Det var, hvad jeg havde valgt at sige i dag. Så er det op til jer at stille spørgsmål.

Ask!

Spørger: Du siger, at lærerne er nøglen til, at denne her skolereform lykkes, hvorfor i alverden er de så ikke blevet inddraget i arbejdet med at udforme selve reformudspillet?

Statsministeren: Jeg synes, det er en lidt forkert præmis. Vi har haft masser af møder med lærerne. Vi har haft god dialog også i forbindelse med hele det her projekt om ny nordisk skole. Vi har ladet os inspirere selvfølgelig af lærerne, men vi må også sige, at når dagen kommer, hvor regeringen skal fremlægge vores bud på en bedre folkeskole, så er det regeringen, som må påtage sig det ansvar at lægge vores bud frem. Men som vi ser det, så har vi haft god kontakt med lærerne, og også ladet os inspirere af lærerne i hele processen.

Spørger: Men I kommer med et reformudspil, hvor en omlægning af lærernes arbejdstid på overenskomstniveau er fuldstændig afgørende for, at reformen kan foldes ud sådan, som I gerne vil have det. I kommer oven i købet med den 2 dage før de her overenskomstforhandlinger går i gang. Kunne man ikke karakterisere det som en slags utidigt pres på nogle overenskomstforhandlinger, som sådan set ikke ligger i regeringens regi?

Statsministeren: Nej, det synes jeg ikke, man kan. Vi er regering, og vi er folkevalgte. Og det er vores opgave og ansvar at tænke på, hvordan vi kan forbedre et så stort område som folkeskolen. Og det har vel aldrig været sådan, at man skulle lade en overenskomst begrænse én i forhold til, at det er vores opgave at tænke – hvordan får vi den bedste folkeskole. Jeg synes, det er vores pligt. Det er vores pligt i forhold til børnene, men også en pligt i forhold til samfundet, at vi, når vi konstaterer, at folkeskolen ikke er god nok, at vi så lægger os i selen for at lægge et forslag frem, som sikrer, at folkeskolen bliver bedre. Vi har haft masser af samtaler med lærerne. Vi har også ladet os inspirere af lærerne, og nu har regeringen så lagt et forslag frem. Det skal vi stå på mål for. Men det kan aldrig være de folkevalgtes opgave ikke at give et bud på, hvordan vi sikrer en bedre folkeskole.

Spørger: Men det er da en pistol mod tindingen på Danmarks Lærerforening?

Statsministeren: Sådan opfatter jeg det bestemt ikke. Jeg opfatter, at vi nu har lagt et forslag frem, hvor vi har spurgt os selv, hvad er det, der skal til for at gøre en bedre folkeskole. Og vi er helt overbeviste om, at de mange dygtige lærere, der er i folkeskolen, at skolen bliver bedre, hvis de får mere efteruddannelse, hvis vi får lidt mindre bureaukrati i skolen, hvis de får mulighed for at bruge mere tid sammen med børnene, så er vi overbeviste om, at børnene også ender med at blive dygtigere.

Spørger: Jeg vil egentlig godt stille et spørgsmål om kulturminister Uffe Elbæk. Han er jo involveret i en sag, hvor der er beskyldninger om nepotisme. Bl.a. er der blevet afholdt 5 arrangementer på et sted, som er en gøglerskole, han selv har nær tilknytning til eller har haft. I statsministerens øjne kan det så karakteriseres som kammerateri?

Statsministeren: Jeg lægger ikke betegnelser på ting. Jeg konstaterer, at kulturministeren har beklaget og sagt undskyld. Det synes jeg er godt, at han har gjort det. Og det har jeg selvfølgelig taget til efterretning, at han har gjort det.

Spørger: Men er du 100 procent sikker på, at han også er kulturminister om 1 måned?

Statsministeren: Jeg har ingen grund til ikke at have tillid til kulturministeren. Og jeg tror, vi kan være ret sikre på, at han har lært af de fejl, han har gjort. Og det er jo også derfor, han har beklaget og undskyldt de her fejl.

Spørger: Men igen altså er du sikker på, at han er minister om 1 måned. Jeg synes, du nøler lidt i spørgsmålet?

Statsministeren: Jeg har fuld tillid til kulturministeren og regner helt bestemt med, han er kulturminister i mange år fremad.

Spørger: Men hvis du ikke synes, at du har fuld tillid til ham, hvorfor er du så glad for, han har sagt undskyld i sagen. Man må næsten forstå, der ikke er noget at sige undskyld for så?

Statsministeren: Der er jo ikke nogen grund til at sige undskyld, hvis der ikke er noget at sige undskyld for. Og dét, han har beklaget, det er, at han har udvist ikke så god dømmekraft ved at lægge 5 arrangementer på det samme sted, som han i øvrigt har en tilknytning til. Det har han undskyldt og beklaget, og det synes jeg var godt, at han gjorde det.

Ja, Mads.

Spørger: Bare lige for at vende tilbage til det her med lærernes arbejdstid og få slået fast – reformen i det udspil, som I fremlægger i dag, kan det gennemføres inden for de gældende arbejdstidsregler for folkeskolelærerne?

Statsministeren: KL og kommunerne har sagt, at de ønsker at få mere fleksible rammer i forhold til overenskomsten. Og det er jo så deres ansvar at trække de krav ud, når overenskomstforhandlingerne går i gang. Vi ønsker, at lærerne skal bruge mere tid sammen med vores børn, fordi vi er helt overbevist om, at børnene bliver dygtigere, hvis de har mere tid sammen med kvalificerede lærere. Og det er sådan set to lidt forskellige ting, men hænger dog alligevel sammen, fordi kommunerne jo selv tydeligt har sagt, at de ønsker mere fleksibilitet i forhold til lærernes nuværende overenskomst.

Spørger: Men du lægger op til heldagsskole, du siger 800 ekstra undervisningstimer over hele skoleforløbet. Kan det realiseres inden for de gældende arbejdstidsregler?

Statsministeren: Der skal ikke være nogen tvivl om, at når vi bruger 39 milliarder kroner om året på vores folkeskole, så er vi i en tid nu, hvor vi er nødt til at spørge os selv, kan vi få mere, bedre undervisning til vores børn inden for den ramme. Og det er dét, vi gør nu. Og vi har selvfølgelig taget til efterretning, at kommunerne selv har sagt, at de har brug for mere fleksible rammer, hvis de skal sikre en bedre folkeskole.

Kristian.

Spørger: Jeg vil spørge til købesex. Vil du som socialdemokratisk partiformand arbejde for et forbud mod købesex, sådan som du er blevet det pålagt af din hovedbestyrelse?

Statsministeren: Jamen, vi har jo taget beslutning om den sag i regeringen, og det synes vi er en rigtig god beslutning. Vi har lyttet til den ekspertise, som er på området. Og jeg skal være den første til at sige, jeg synes ikke, det er nogen nem beslutning det med købesex. Fordi vi vil alle sammen gerne bringe prostitutionen ned, fordi vi anser det for at være et stort socialt problem. Der er ikke nogen sort/hvide løsninger i forhold til det spørgsmål. Men vi har nu lyttet til dem, der virkelig har forstand på det, og de har skønnet, at et forbud mod købesex, det ikke vil mindske prostitutionen. Det er der gode argumenter for, og derfor har vi besluttet, at vi ikke kriminaliserer køb af sex.

Spørger: Men når du siger vi, så må det jo være regeringen, fordi du har jo to kasketter, og dit parti går stadigvæk ind for et forbud mod købesex. Det er der jo en enig hovedbestyrelse, der gør. Din regering gør så ikke. Men du er så mest regering?

Statsministeren: Nej, jeg er formand for socialdemokraterne. Det er den beslutning, vi har truffet ...

Spørger: ... da ikke i socialdemokratiet. Der har i truffet en anden beslutning.

Statsministeren: Vi kommer ikke til at fremlægge et forslag om at forbyde købesex.

Morten!

Spørger: Du henviser til strafferådet, men netop de argumenter, de kommer med, det var også dem, der stod i den beslutning, I traf på den kongres i 2009, var det vist. Altså hvad er det nye, der har overbevist om, at du ikke skal arbejde for et forbud mod købesex?

Statsministeren: Det er noget, vi har diskuteret rigtig længe, og som mange også har haft forskellige holdninger til, for det er ikke nogen nem beslutning. Vi anser prostitution for at være et socialt problem, og det er også derfor vi opruster i forhold til at bekæmpe det sociale problem, som prostitution er. Men vi må også vælge den løsning, som vi tror bringer os tættere på, og der har vi lyttet til strafferådet, og der er vi altså nået til den konklusion, at det ikke vil bringe os tættere på at få formindsket prostitutionen, hvis vi forbyder købesex. Og det er den beslutning, vi har truffet.

Spørger: Men vil du erkende, at det virker lidt mærkeligt, at du som formand for et parti, der helt formelt har besluttet og gentaget her for nylig, at man arbejder for et forbud mod køb af sexydelser, at du så ikke gør det?

Statsministeren: Jamen, det er jo regeringens beslutning. Det har vi besluttet med fuldt åbne øjne, sådan er det jo af og til. Vi har truffet en beslutning. Vi er partiets ledelse, sådan er det.

Spørger: Må jeg til sidst spørge, man kunne heller ikke overveje et forbud mod køb af sexydelser hos handlede kvinder?

Statsministeren: Vi har truffet de beslutninger, som der nu ligger her, og som vi alle sammen er bekendt med. Og vi er overbeviste om, at selv om der ikke er gode og nemme svar i denne her sag, og det vil jeg godt understrege, det er der ikke. Det er også derfor, vi har brugt så lang tid i mit eget parti på at diskutere det. Så er det her den rigtige beslutning, og det står hele regeringen på mål for. Vi tror, vi har truffet den rigtige beslutning.

Ja, Anders!

Spørger: Jamen, jeg synes simpelthen, du svarer uden om. Så vil jeg prøve at stille spørgsmålet helt klart. Hvad mener formanden for socialdemokratiet om købesex?

Statsministeren: Fuldstændig det samme, der er ikke nogen ...

Spørger: ... som statsministeren?

Statsministeren: ... ja fuldstændig det samme. Der er ikke nogen forskel overhovedet dér. Vi er partiets ledelse. Vi har truffet en beslutning, den er ikke så meget længere.

Spørger: Så formanden mener noget andet end hovedbestyrelsen?

Statsministeren: Vi mener dét, vi mener.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage til Uffe Elbæk-sagen, fordi Enhedslisten sagde jo allerede i går aftes til TV-avisen, at de ikke ønsker at fælde ministeren på det nuværende grundlag, men at de ønsker en uvildig undersøgelse af rigsrevisionen af de her forhold, der har været op imod kulturministeren. Deler du dit støtteparti og andre partiers synspunkt, at det er nødvendigt at undersøge forholdene omkring Uffe Elbæk i en uvildig undersøgelse?

Statsministeren: Nu har vi jo et samråd senere i dag, hvor kulturministeren svarer på spørgsmål, og jeg tror, der vil komme masser af spørgsmål til kulturministeren. Og jeg synes, det er Enhedslistens gode ret at vente med at tage deres endelige afgørelse, til de har fået mulighed for at stille de her spørgsmål. Jeg er tilfreds med, at kulturministeren har lavet én redegørelse og lagt den frem. Jeg har også konstateret, at han har beklaget og sagt undskyld. Det, synes jeg, var rigtig godt, at han gjorde det.

Spørger: Men Enhedslisten har jo allerede sagt, de ønsker en uvildig undersøgelse. Kulturministeren mener ikke selv, der er grundlag for en uvildig undersøgelse. Hvad mener du?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, vi har den redegørelse, vi har. Nu svarer kulturministeren på spørgsmål senere i dag i samrådet. Og der får alle mulighed for ...

Spørger: ... så du synes ikke, det er nødvendigt med en uvildig undersøgelse?

Statsministeren: ... at stille spørgsmål til kulturministeren.

Spørger: Du synes altså ikke, det er nødvendigt med en uvildig undersøgelse, er det dét, du siger?

Spørger: Forstod jeg statsministeren rigtig før, da du sagde, at vi har en god folkeskole? Du mener en folkeskole, hvor forældrene de sidste mange år er flygtet fra og har fravalgt folkeskolen og tilvalgt privatskolerne, at det er en god folkeskole, og at 20 procent af de unge forlader folkeskolen uden de mest basale kundskaber inden for læsning, skrivning og regning. Er det en god folkeskole?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi har en god folkeskole set på den måde, at mange forældre er meget tilfredse med folkeskolen. Folkeskolelærerne er heldigvis en af de grupper i vores samfund, som nyder stor tillid blandt befolkningen, og vi har rigtig meget at bygge på i vores folkeskole. Vi har også rigtig mange dygtige lærere, som brænder for deres fag. Og det er jo kernen i en god folkeskole, det er netop at have de her mange dygtige lærere, som bare ønsker, at børnene skal lære noget, og at de har et godt fagligt miljø. Og det er et godt udgangspunkt, og derfor har vi en god folkeskole. Men når det er sagt, så skal vi også have åbne øjne i forhold til de problemer, vi har i folkeskolen. Og det er jo rigtigt, at det er sådan, at ja hver 6. eller 3-4 i hver klasse i gennemsnit ikke kan læse og skrive i tilstrækkelig grad til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og de tal, de skriger jo på os for at handle og gøre noget anderledes, end vi gør i dag. Og det er også derfor, vi går rimeligt klart og målrettet til værks. Det nytter ikke noget med små ændringer af folkeskolen mere. Vi skal have en stor ændring af folkeskolen, sådan at vi kan komme de her store mangler til livs.

Spørger: En virksomhed, der svindler med produktbeskrivelsen vil sandsynligvis blive dømt. Forleden dag, da sagde Per Clausen fra Folketingets talerstol, at forsyningssikkerhedsafgiften, som man har indført, intet har med forsyningssikkerhed at gøre, men alene er et spørgsmål om at hente penge til statskassen på vedvarende energi. Er det sådan, at politikere godt må svindle med produktbeskrivelsen?

Statsministeren: Jeg deler ikke præmissen for spørgsmålet.

Mette!

Spørger: Tilbage til folkeskolen og spørgsmålet omkring lærerne. Men det er jo helt tydeligt, at de har været meget kritiske over for det formål, som nu ser ud til at komme. Det kan jo ende med strejker på området. Vil regeringen i det tilfælde se med lige så stor sympati på evt. sympatistrejker fra pædagoger og andre, som regeringspartierne gjorde i Vejlegårdsagen?

Statsministeren: Der var utrolig mange hvis’er i det spørgsmål. Og jeg vil ikke gå ind i hypoteser omkring hele det her spørgsmål om, hvad der sker i de forhandlinger. Jeg håber selvfølgelig, at vi får nogle gode konstruktive forhandlinger, hvor vi kan møde hinanden, og det er jo ikke os, der gør det, det er jo netop KL, der påtager sig ansvaret for de forhandlinger.
Det er altså ikke noget, jeg har sat i værk!

Spørger: Men er regeringen indstillet på, at det her forløb kan føre til et lovindgreb, fordi det ville være fuldstændig nødvendigt for, at man kan leve op til de ambitioner, man har for folkeskolen?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i hypotetiske spørgsmål. Overenskomstforhandlingerne er ikke engang gået i gang endnu. Lad nu de overenskomstforhandlinger gå i gang. Jeg tænker da, at der er rigtig mange lærere ude i den danske folkeskole, som gerne vil i gang med nogen af de her ting. Som gerne vil i gang med at have mere tid sammen med børnene. Have mere efteruddannelse. Slippe for noget af det bureaukrati, som mange også har været kede af igennem mange år. Have børnene på skolen længere tid. Have et godt samarbejde med de dygtige pædagoger, vi også har. Det har man jo prøvet mange steder allerede i dag, hvor det fungerer rigtig godt. Jeg tænker da, der må være mange lærere, som har lyst til at gå i gang med den her nye folkeskole, hvor vi alle sammen er fælles om, at en god folkeskole skal blive bedre, og at de elever, som har det rigtig svært i dag, de skal have bedre muligheder for at kunne dét, de skal kunne, når de forlader folkeskolen. Og ikke mindst, at alle elever, også de dygtigste af dem, hver eneste dag skal stå på tæer, så de kan lære mere. Jeg tror, man kan holde sig en lang diskussion om overenskomster, og hvad man skal nu, men jeg kunne også godt tænke mig, at vi som samfund tør tage diskussionen om, hvordan får vi en bedre folkeskole. Og der er det regeringens grundholdning, at vi får en bedre skole, og børnene lærer mere, hvis de tilbringer lidt mere tid sammen med deres lærere.

Ja!

Spørger: Christiansborg-partierne er glade for skoleudspillet, og KL er det, siger du, men lærerne er det ikke. De vil nødig arbejde flere timer, det er jo dét, der skal finansiere reformen, forstår man. Kan det overhovedet blive en succes så, hvis de får trukket denne her reform ned over hovedet?

Statsministeren: Jeg vil godt understrege, det er ikke mit indtryk, at man arbejder med at lærerne skal arbejde mere. Altså de har stadig de samme antal timer, som de hele tiden har haft. Og på den måde er der ikke nogen ændring af lærernes arbejdstid som sådan. De arbejder stadig 37 timer, ligesom alle andre gør.

Spørger: Jo, men de skal undervise mere jo?

Statsministeren: Jeg tror, at vi får en bedre folkeskole og dygtigere elever ved, at vores børn bruger mere tid sammen med dygtige lærere. Og derfor vil vi gerne bruge nogle penge på, at lærerne bliver dygtigere, og vi ønsker, at lærerne skal bruge mere tid sammen med vores børn. Samtidig vil vi gerne have, at de skal have flere traditionelle fag, altså som dansk og matematik, fordi vi ved, at det er dansk og matematik, som gør, at børnene løfter sig og også kan løfte sig i andre fag. Og så vil vi også gerne have, de har engelsk fra 1. klasse, fordi vi tror, de bliver dygtigere til engelsk, hvis de starter tidligere. Det er endnu engang vores holdning, at børn, der tilbringer mere tid sammen med dygtige lærere, de også bliver dygtigere.

Spørger: Men I har jo ikke sikret jer lærernes opbakning – Lærerforeningens opbakning?

Statsministeren: Vi har haft masser af god dialog sammen med lærerne, men som jeg også sagde tidligere, så må det være sådan, at regeringen i sidste ende står på mål for vores forslag. Det er os, der må tage ansvaret for at lægge det endelige forslag frem, og det er dét, vi gør i dag.
Nu er der ikke flere, der vil stille spørgsmål.

Jamen, så siger jeg tak for – der er én der!

Spørger: Så vil jeg gerne spørge om noget helt andet. Topmødet i næste uge kommer bl.a. til at dreje sig om en bankunion og måske det man kalder for en gennemført – eller genuin – økonomisk union. Hvilken holdning har regeringen til behovet for en traktatændring?

Statsministeren: Lige i øjeblikket, så sidder vi og diskuterer netop bankunion. Og økonomi- og indenrigsministeren er lige netop nu til møde om hele det her spørgsmål. Der er en række ting, som vi arbejder for i forhold til, hvor langt vi kan komme i forhold til bankunionen. Og jeg vil godt understrege, at det her med traktatændringer, eller om Danmark skal være med eller ikke skal være med, det er ikke dét, vi diskuterer hverken i denne eller i næste uge. Dét, vi er optaget af i øjeblikket, det er, at de 17 eurolande, de skal være med i bankunionen. Dét, vi er optaget af, det er at sikre, at der er muligheder for, at ikke-eurolande på fair basis kan være med, hvis de skulle ønske det. Men det har vi ikke taget stilling til, om det er dét, der er godt for Danmark. Vi kæmper for, at hvis ikke-eurolande skulle ønske at være med, så har de muligheden for at kunne være det på en fair måde.

Godt, tak for i dag!”