Pressemøde den 4. maj 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet, der blev afholdt her til formiddag. Om det kan jeg sige, at vi fra regeringens side jo faktisk er færdig med lovprogrammet, så vi har ikke haft lovforslag på regeringsmødet her i dag. Det eneste lille udestående, der er, det er de sidste hjørner af den fuldt finansierede skatte- og afgiftsreform, vi lavede sidste år. Det regner jeg med falder på plads senere på ugen.

Til gengæld er der et par andre ting, jeg gerne vil sige. Jeg kan oplyse, at vi i regeringen har besluttet at godkende ansøgningen fra Aalborg Universitet om at oprette en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet. Det er vores overbevisning, at en lægeuddannelse i Aalborg kan styrke Aalborg Universitet. Aalborg Universitet som jo er en meget, meget vigtig faktor i udviklingen i Nordjylland – erhvervsudviklingen i Nordjylland. En lægeuddannelse ved Aalborg Universitet kan derfor få betydning for vækst og for udvikling af nye videnstunge arbejdspladser i Nordjylland. Aalborg Universitet er et universitet, der har opbygget en stærk forskningsprofil inden for sundhedsteknologi, smerteforskning og trådløs kommunikation, fx telemedicin. Og hele den nordjyske region er i øvrigt også præget af en række videnstunge miljøer inden for det medikoteknologiske område. Så at tilføre Aalborg Universitet en lægeuddannelse, det vil forstærke mulighederne for en god udvikling i det nordjyske. Det er en principbeslutning, vi har truffet i regeringen, og derfor vil videnskabsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren nu indbyde region Midtjylland, region Nordjylland og Århus og Aalborg Universiteter til et møde for at drøfte det fremtidige samarbejde om forskning og uddannelse på det medicinske område. Fordi det er jo vigtigt, at den opbygning af et nyt uddannelsestilbud i Aalborg tilrettelægges på en måde, hvor det sker inden for rammerne af et fortsat stærkt regionalt samarbejde. Og det er jo også vigtigt, at de studerende ved Århus Universitet, som er i gang med en lægeuddannelse, ved Aalborg Universitetshospital, kan gøre deres uddannelse færdig helt som forudsat.

Så vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til den økonomiske situation, som jo hele tiden udvikler sig. Jeg gjorde status på det ved regeringsseminaret for nylig. Trak dét frem, at regeringen jo fra starten har ført en offensiv krisepolitik. Vi har gennemført tre bank- og kreditpakker. Vi har lavet et massivt løft i de offentlige investeringer. Vi har frigivet SP. Vi har gennemført en skattereform. Og der er jo stadig flere tegn på, at det virker. Vi er ikke igennem krisen. Vi vil se ledigheden stige en tid endnu. Men siden regeringsseminaret på Sørup Herregaard, der er jo kommet endnu flere sikre forårstegn til. Vi kan registrere en stigende forbrugertillid. Vi har på det seneste fået tal fra dankortomsætningen, der viser, at der er en kraftig opgang – jeg vil ikke gå så vidt at sige, at dankortene gløder. Men der er i hvert fald en markant stigning i dankortomsætningen. Vi har over de sidste tre måneder set, at udviklingen i det, der hedder bruttoledigheden har været mindre, end det vi havde forventet. Og den registrerede ledighed har endda udvist et fald som følge af en stigende aktiveringsindsats. Og senest er der så kommet tal frem, der viser, at de danske industrivirksomheder, de forventer at øge deres investeringer med 7 procent i indeværende år.

Så man kan altså konstatere, at regeringens krisemedicin virker. Patienten er ikke kureret, men patienten er i bedring. Der er nogle forhold omkring krisen, som ligger os meget på sinde. Og jeg har fremhævet det før – ikke mindst risikoen for, at vi med den stigende arbejdsløshed, vi ser, om end det altså udvikler sig mindre ugunstigt, end vi frygtede, at det sætter sig i langtidsledighed. Derfor har beskæftigelsesministeren i en tid arbejdet med en særlig pakke. Og hun indbyder om meget kort tid til firpartsdrøftelser for at få forankret en stribe initiativer, som skal modvirke, at den stigende ledighed sætter sig i langtidsledighed, som jo altså betyder, at nogle mennesker trækkes ud på kanten af arbejdsmarkedet og vil kunne have svært ved at genvinde fodfæste på det, når konjunkturerne for alvor vender.

Men sammenfattende kan man sige, at selvom vi ikke er igennem krisen, så er der meget, der lysner.

Derfor ønsker regeringen jo også nu at sætte fokus på det helt nødvendige arbejde, der er i kølvandet på krisen, nemlig at konsolidere økonomien.

Hvis man ser til Grækenland, så kan man jo få et skræmmeeksempel, men dog altså et rigtigt, virkeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ikke man i tide tager skeen i den anden hånd. Og derfor kunne man jo ønske, at der på Christiansborg og der i den politiske debat var en bredere, mere reel, mere realistisk erkendelse af, hvad det er for en situation, Danmark befinder sig i, og at folk trak i arbejdstøjet for at være med til at løsne op for situationen.

Det er jo desværre ikke dét, vi ser. I stedet ser vi det modsatte. Vi ser, at der skrues op for retorikken og ned for fakta. Alt sammen jo anført af Villy Søvndal. Jeg stod her i sidste uge, tror jeg, det var, og bad så inderligt til, om ikke Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet ville fremlægge deres økonomiske plan, så vi kunne få en fornuftig drøftelse i Folketinget sidste torsdag på et oplyst grundlag. Det fik vi ikke. Men vi fik så i stedet allerede få dage efter, den 1. maj, en stribe taler, hvor der i den grad blev skruet op for retorikken og ned for fakta.

Jeg tror, det var Villy Søvndal, der brugte ordene, at regeringen ville lave en regulær massakre på det danske velfærdssamfund. Og det er jo altså et udsagn, der falder i et år, hvor vi sætter verdensrekord i offentligt forbrug. Aldrig nogensinde har den offentlige sektor været større – uanset om man måler den på andel af den samlede velstand, det der hedder bruttonationalproduktet, eller man måler det i regulært krone-øre-forbrug. Det var den første påstand.

Den anden påstand, der lød igen og igen, mens fanerne blafrede, det var påstanden om de ufinansierede skattelettelser. Enhver førsteårsstuderende på økonomistudiet vil jo kunne slå op og se, at den skattereform, som regeringen gennemførte sidste år, ja, den er ikke bare finansieret, den bidrager faktisk til det, der hedder holdbarheden i dansk økonomi, den giver et positivt bidrag på 51⁄2 mia. kr. Uden skattereformen, der ville de udfordringer, vi står med i dansk økonomi, altså være større og ikke mindre.

Men det er jo ikke kun ved 1. maj-talerne, at de urigtige påstande, de gjalder i luften. Det sker jo også i de elektroniske medier. Selv så jeg Villy Søvndal tone frem på News den 28. april med påstanden om, at kommunerne skal spare 24 mia. kr. Vi var nogle stykker, der hurtigt gik til tasterne. Og jeg har i hvert fald personligt og direkte gjort hr. Villy Søvndal opmærksom på den her fejl, som vel bare slap over tungen, fordi der kan være en tendens til, at tallene bliver lidt hurtigere og ordene bliver lidt store. Men jeg må altså konstatere her og nu, hvor der er gået en rum tid, at det indlæg, jeg har skrevet på Villy Søvndals Facebookside, det slet ikke er kommenteret. Om det er, fordi han ikke læser Facebook, eller om det er et udtryk for debatkulturen i SF, det skal jeg ikke kloge mig på. Jeg kan bare konstatere, at i en situation, hvor Danmark kommer betydeligt lempeligere gennem krisen end en række andre sammenlignelige lande, og hvor vi derfor også har en unik chance for at samle op på regningen og håndtere den i en form, hvor det bliver lempeligt, hvor det bliver overkommeligt, hvor det bliver håndterbart, og hvor Christiansborg i virkeligheden burde samles om at formidle det her budskab til danskerne på en realistisk og ærlig og velafbalanceret måde, der er der altså gået retorik i det hele. Det må jeg bare konstatere. Men jeg kan så også konstatere, at regeringen agter altså fortsat at arbejde videre efter den strategi, vi har lagt, og som vi kan se virker. Og det næste naturlige skridt det er altså det, beskæftigelsesministeren tager inden for meget kort tid, når hun indkalder til firpartsdrøftelser for at lancere en pakke, der adresserer det problem, som jeg vedkender os, at vi har omkring en stigende langtidsledighed.

Det tror jeg skal være mine bemærkninger til en start, og så er jeg parat til at svare på spørgsmål.

Gunilla!

Spørger: Ja, men nu vi er ved SF, så lad os blive lidt der, og så vil jeg gerne spørge til de udtalelser, som skatteministeren kom med i weekenden, hvor han kaldte det farligt, at erhvervslivets top her i skikkelse af Novozymes direktøren optræder på SF’s landsmøde. Han sagde, det kan simpelthen risikere at koste den borgerlige regering magten – eller rettere bringe SF til magten. Er du enig eller uenig med Troels Lund Poulsen i de udtalelser?

Statsministeren: Jamen, jeg kan da godt forstå, at Novozymes direktør tog til SF’s landsmøde, altså. Fordi situationen er jo den, at hvis S og SF får magten, så bliver hans selskab jo tvangsopløst, fordi der er for få kvinder i bestyrelsen, så det gælder da om at møde ind i tide og gøre sin sag gældende, det har jeg ikke nogen problemer med.

Spørger: Men har Troels Lund Poulsen ret, eller har han ikke ret, når han siger, at det simpelthen kan være farligt for den borgerlige regering, at erhvervslivets top optræder på SF’s landsmøde.

Statsministeren: Folk er jo velkommen til at optræde præcis lige, hvor de vil. Det har jeg overhovedet ikke nogen kvababbelse over. Jeg har det fromme ønske, at man siger det samme alle steder, hvor man kommer altså. Og det jeg i hvert fald noterer mig, når jeg taler med erhvervsledere, fx i Vækstforum og andre steder, det er, at Danmark er nu i en situation pga. den økonomiske krise, hvor vi tabt, når året er gået, noget der ligner et par hundredtusinde private arbejdspladser. Skal vi have dem igen, og det skal vi, så kræver det, at vi værner om vores konkurrencekraft. Vi har tabt konkurrencekraft i forhold til en række andre lande, der løber meget hurtigt. Til det hører også, at vi ikke lægger skat på arbejdspladser i Danmark i et større omfang, end vi har. Altså at vi ikke i en situation, hvor vi har kæmpet erhvervsskatten ned, så den er konkurrencedygtig med andre lande nu pludselig sætter den op igen, sådan som Socialistisk Folkeparti foreslår. Og jeg har det kun fint, hvis erhvervslivet gør det synspunkt direkte gældende – også i forhold til SF, det tror jeg, der er brug for.

Spørger: Men hvad synes du om Troels Lund Poulsens udtalelse omkring det. Altså han opfatter det jo klart som et svigt over for den borgerlige regering. Hvad synes du, det er for et signal, Troels Lund Poulsen sender med de udtalelser?

Statsministeren: Der er jo i hvert fald en pointe i, at dansk erhvervslivs vilkår vil jo ikke være de samme under en S/SF-ledet regering som under denne. Og det er da relevant at få trukket frem. Altså det er jo også det, jeg har forsøgt at gøre her i dag. Altså situationen er den, at vi når året er gået har tabt et par hundredtusinde private arbejdspladser. Vi har tabt konkurrencekraft faktisk siden midten af 90’erne, har vi tabt på produktivitet. Krisen har udstillet, hvor sårbare vi er. Og vi er nu nødt til at tage skeen i en anden hånd, hvor vi en stund har mådehold i det offentlige forbrug. Og det tror jeg i øvrigt familierne kender fra deres egen økonomi, at hvis man har et voldsomt træk på kassekreditten, så løser man det jo ikke ved at trække endnu mere på den. Så løser man det ved at holde igen og så finde nye indtægter. Og de nye indtægter skal jo findes ved, at vi opbygger konkurrencekraft i dansk erhvervsliv igen. Det står denne her regering som garant for. Det er derfor, vi har gennemført en fuldt finansieret skatte- og afgiftsomlægning, hvor vi beskatter mere, det vi vil have mindre af – forurening og energiforbrug – mindre det vi vil have mere af – arbejde og virkelyst. Det er derfor, vi har arbejdet målrettet på at skabe sikre kendte rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det er derfor, at skattestoppet, som røg en eller anden formiddag sidste efterår, da Helle Thorning gik på tv, er vigtigt for dansk erhvervsliv, fordi det er sikkerheden for, at man har kendte, ordentlige vilkår mange år frem. Så at der er en pointe i at sige, at heller ikke dansk erhvervsliv kan være ligeglad med, hvad for en regering, vi har, det er jeg jo selvfølgelig enig med skatteministeren i.

Spørger: Men med det udfald du kom med også mod Villy Søvndal lige før, opfatter du så SF som din hovedfjende i en kommende valgkamp?

Statsministeren: Nej jeg oplever egentlig, at min hovedfjende, det er usandheden. Det er, hvis den politiske debat, den baserer sig på et fundament af myter og usandheder, så vil det udfordre regeringen.

Ja, værsgo Henning!

Spørger: Jeg vil også godt lige opholde mig ved oppositionen, den kommer i dag med et energipolitisk udspil – en samlet opposition, hvor målet er, at Danmark i 2060 skal klare sig helt uden fossile brandstoffer, allerede i 2035 skal kul, olie og gas være helt ude af el- og varmeproduktion. Det flugter vel egentlig meget godt med regeringens forudsætninger. Så spørgsmålet er – kan man finde sammen omkring regeringens holdning og så det udspil her og så lave en eller andet fællesstrategi på klimaområdet?

Statsministeren: Det ville bestemt være fint, hvis man kunne det. Fordi du har jo helt ret i, at der jo ikke er noget nyt under solen. Altså regeringen har jo meget klart sagt, at vi ønsker at sætte den ambition, at Danmark skal blive et fossilfrit samfund. Vi har så ikke nogen ambition om bare at proklamere et årstal, uden at der også følger handling med. Og det er jo derfor, der sidder en klimakommission, der barsler med sin rapport den 28. september, hvis jeg husker rigtigt. Og jeg har meget klart sagt, at når vi har fået, kan man sige, det faglige indspil fra klimakommissionen, så vil regeringen omkring årsskiftet præsentere en plan, hvor vi dels altså sætter et år op som et mål for, hvornår vi skal lave denne her kæmpe transformation, men altså også anviser nogle virkemidler, fordi det er jo ikke gjort ved, at man bare siger – det vil vi være, altså man skal jo også derhen, og det bliver en kæmpe opgave. Et sted at starte, det er jo at udbygge vindenergi, herunder også de kompetencer, vi har på det område, og derfor kan man sige et sted at starte, det var jo ved, inden vi gik på sommerferie, nu at få løst det her problem om et testcenter. For hvis ikke vi kan skabe rum til at teste ny teknologi på det her område, så kan det blive svært at indfri den der ambition.

Spørger: Men som jeg læser oppositionens udspil, eller forstår det, så mener den ikke oppositionen, at man kan vente på den her kommission. Man kræver handling her og nu.

Statsministeren: Jamen, jeg synes da bestemt, vi skal handle, og det gør regeringen jo også. Det er jo bl.a. derfor, vi har nu forlænget afgiftsfritagelsen på elbiler nogle år flere, for at understøtte den teknologi, ligesom vi har lavet en række andre tiltag. Det er også derfor, vi er meget insisterende på, at vi får løst spørgsmålet omkring at få lavet et testcenter for vindenergi. Det er jo lige nu og her, det er jo ikke i en fjern fremtid, det er inden, Folketinget går på sommerferie. Og så må jeg sige, at så synes vi nu altså, at det er rigtigst, når vi skal lave en konkret plan for, hvordan man laver denne her kæmpe forandring af det danske samfund, at det så baserer sig på gennemarbejdet viden. Det er derfor, vi har nedsat en klimakommission, den kommer den 28. september. Og jeg tror, oppositionen opererer med 2050 som slutdato. Og hvis man opererer med en slutdato ud i 2050, så tror jeg også godt, man kan vente til 28. september.

Ja. Mette!

Spørger: Vi bliver lige ved klimaområdet. I en evaluering fra Statsministeriet kan man læse, at man fra Statsministeriets side allerede i starten af 2009 besluttede sig for, at man skulle gå efter en politisk aftale, fordi man ikke mente, der var muligheder for at få en juridisk bindende klimaaftale. Hvorfor orienterede man først Folketingets partier om det strategiskifte i efteråret, når man allerede i starten af 2009 lagde den strategi om?

Statsministeren: Jamen jeg er ikke rigtig bekendt med, hvad det er for en evaluering fra Statsministeriets side, du taler om. Jeg har godt set, at der er et eller andet dokument på Politikens hjemmeside. Men som jeg har sagt i Folketinget, så har vi ikke i Statsministeriet udarbejdet en evaluering af hele det er forløb, det er jo heller ikke slut endnu. Danmark har formandskabet for COP15 helt frem til Mexico. Og derfor er der ikke en skriftlig evaluering af det forløb.

Spørger: Men hvorfor kunne man ikke underrette Folketingets partier om, at man havde lavet et strategiskifte tidligere i efteråret?

Statsministeren: Jeg kan sige helt principielt, at vi har været meget åbne i forhold til både Folketing og hele omverdenen i takt med, at vi har truffet beslutninger. Og de beslutninger, der er truffet omkring håndteringen af det danske formandskab, de er truffet i regeringens klimakonferenceudvalg. Og da vi traf den beslutning endegyldigt, om at tilbyde et koncept for en aftale i København, der gjorde, at alle så at sige kunne komme med på en aftale, selvom de røde linjer, de stod oven i hinanden, der var det sted, hvor jeg lancerede det, det var faktisk nede i Folketinget ved en parlamentarikerkonference.

Spørger: Så I lagde først strategien fast der i oktober?

Statsministeren: Det jeg siger helt principielt, det er, at når vi træffer endelige beslutninger og kommunikerer dem, så har vi selvfølgelig også kommunikeret dem i en folketingsmæssig sammenhæng. Det var lige præcis dér, at vi lancerede den her strategi. Derudover gælder så helt principielt, at denne regering som alle mulige andre regeringer jo må have lov at have sine egne interne drøftelser, sådan må det jo være!

Spørger: Må jeg lige spørge omkring Kinas rolle. Er det din overbevisning, at du på APEC-mødet i oktober fik en klar tilkendegivelse fra Kina om, at de godt kunne være med i en klimaaftale, selvom Kyoto-sporet ikke blev ført videre?

Statsministeren: Det er min forståelse af Danmarks rolle, at vi stadigvæk har den. Altså jeg ved godt, at der er mange, der godt ville skrive historiebøger allerede nu og stor respekt for det, men Danmark har stadigvæk værtskabet for COP15 frem til COP16 i Mexico. Så sent som i disse dage, der deltager klima- og energiministeren i møder i Bonn, der alle sammen har det sigte at drive denne her sag videre på basis af de resultater, vi fik i København, som jo ikke var det, vi ønskede, men som var det opnåelige i situationen. Til det at varetage det her fortsatte formandskab på en offensiv måde hører at afstå fra at deltage i alle mulige blamegameøvelser. Og derfor har jeg ikke noget behov for at gå ind i forskellige faser i hele det her forløb, inkl. APEC-møde, og udtale mig kategorisk om det ene eller det andet.

Ja.

Spørger: Ved pressemødet nede på Sørup, der havde du en række udtryk for, at nu lysner det, at nu går det fremad i sol og måne og andre ting. Og Venstre har jo haft en stor annoncekampagne med dig i landets aviser, hvor du også siger det samme og har gentaget her i dag. Men du har også tidligere på året givet det løfte, at hvis regeringen til efteråret må konstatere, at det spirende opsving, at det ikke er selvbærende, at så vil I ikke starte på konsolidering af de offentlige finanser. Står det stadigvæk til troende, altså hvis regeringen til efteråret eller i løbet af 2011 må konstatere, at opsvinget simpelthen ikke holder uden en fortsat stimulering, vil I så stimulere de offentlige finanser?

Statsministeren: Man skal jo hele tiden have et skarpt og dagsaktuelt blik på konjunktursituationen. Og det er rigtigt, at jeg hele vejen igennem har taget det forbehold, at ja, der er en regning, der skal samles op. Jo før vi går i gang med det, jo enklere bliver det at afdrage på den. Men vi er selvfølgelig også nødt til at have et øje på, om vores bedømmelse af konjunkturbilledet er rigtig. Jeg synes jo, at der nu er så mange sikre forårstegn, at man kan være ret sikker på, at det vil være fornuftigt fra 2011 at begynde at konsolidere. Men nu afventer vi jo konjunkturvurderingen fra Finansministeriet her senere i maj måned. Det skal give os jo endnu mere solid grund under fødderne. Og i forbindelse med, at vi fremlægger vores finanslovsforslag fra august, der kommer der jo yderligere en vurdering fra Finansministeriet. Og den kan jeg jo ikke stå og ... altså den har jeg jo ikke adgang til at forfatte. Og da den ikke er skrevet, så kender jeg den jo heller ikke. Jeg har bare en ret sikker fornemmelse af, at det vil vise et billede af, at vi nu har så mange sikre små væksttegn, at det vil være fornuftigt, når vi fremlægger finansloven fra august, at indlede det her flerårige konsolideringsforløb.

Spørger: Men skulle det forholde sig modsat, at man sidst på efteråret hen mod jul eller i løbet af 2011 må konstatere, at det ikke er selvbærende, bl.a. fordi disse mange, hvad hedder det, vedtagne ... politisk vedtagne exitstrategier, at det kører ikke, som det er besluttet, fordi at en række lande ikke rigtig gør det, de skal, og det har så negativ indflydelse på økonomien i Europa. Vil regeringen så overveje, om man skal bremse konsolideringen?

Statsministeren: Men det er ikke sådan, vi ser billedet her og nu. Men altså helt generelt kan jeg sige, at til det at lave ansvarlig regeringsførelse hører jo løbende at have et billede på ... eller have et fokus på det aktuelle konjunkturbillede og reagerer på det, altså det er jo hele det, der er ideen med at regere. Det man bare samlet kan se nu, det er, at der er mange grønne spirer. Stigende forbrugertillid. Meldinger fra industrien om, at man øger sine investeringer. Lidt flere jobannoncer i aviserne. Stabiliserede boligpriser. Eksportmarkeder der vækster. Nye økonomier, der er kommet ... faktisk kunne man snuse til recessionen og er på vej frem igen. Og det tegner jo alt sammen et billede af, at den politik, vi har ført, hvor vi offensivt som blandt de første i Europa spændte et sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor, der gjorde, at pengestrømmen ikke frøs fuldstændig til, arbejdede målrettet på at holde renten under kontrol ved også at føre en offensiv politik i forhold til at sikre kronen, fremrykke investeringer, frigive SP, lave en offensiv, men fuldt finansieret skattereform, at det tyder på, at det virker, så vi kommer igennem krisen med færre menneskelige omkostninger, end det vi havde frygtet. Og så er det jo fornuftigt nu at fokusere på den næste fase. Og den næste fase, det er at konsolidere økonomien, sådan at vi ikke bare kommer fint fri af krisen, men også står godt rustet til at få andel i en global vækst, når den for alvor indtræder igen.
Bare giv den videre til Anja måske!

Spørger: Tak. Verdens bedste folkeskole – holder den lukkedage, som der har været flere eksempler på her på det seneste.

Statsministeren: Ikke i min optik. Men altså siden, jeg tror 2003, der har vi jo givet skolerne på eget ønske større frihed til skemaplanlægning m.v. Og det må man jo så stå på mål for i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole. Men altså i min optik af god folkeskole hører jo ikke, at der ikke foretages undervisning på skolen.

Spørger: Hvordan vil I undgå det fremover, I er jo i gang med jeres eftersyn af folkeskolen. Er det her noget, der fortsat skal være mulighed for?

Statsministeren: Vi ønsker med det her 360 graders-eftersyn at hæve kvaliteten i den danske folkeskole yderligere med afsæt i, at vi har noget nær verdens dyreste folkeskole. Det jeg har hørt indtil nu, det har jo været et stigende ønske om lokal indflydelse, altså om lokal frihed. Og derfor er min rygmarvsreaktion jo ikke den, at hver gang, der så er en skønhedsfejl på en eller anden skole, så skal vi slå ned på den i den form, at vi så laver central regulering, det er ikke mit udgangspunkt, fordi det er ikke det, der efterspørges, når jeg lægger øre til skoledebatten hos lærere, hos forældrebestyrelsesmedlemmer, hos skoleledere, hos kommunalpolitikere. Der er der sådan set et ønske om mere frihed. Men det er klart, at det må jo ikke være ansvarsfrihed. Og derfor er det her jo noget, vi kommer til at tale om, fordi det er jo i virkeligheden et dilemma, du kan genfinde i forhold til andre af velfærdssamfundets kerneområder, at man efterspørger mindre bureaukrati, færre regler, mere frihed. Og så er der nogen, der ikke forvalter det godt nok, og så kommer der en kæmpe efterspørgsel på, og så skal vi gribe ind og lave flere regler, mere bureaukrati, mindre frihed. Det er vi nødt til at finde en balance for. Og jeg er sådan set som udgangspunkt tilhænger af, at vi har en rollefordeling, hvor vi bliver enige om nogle klare skærpede, ambitiøse mål, og så til gengæld laver mere metodefrihed. Men det kræver selvfølgelig, at skoler og kommuner så også lever op til det. Og det er dét, vi diskuterer i disse uger. Vi har en meget fordomsfri tilgang til det. Og jeg lægger mig ikke fast på noget, før vi har fået afrapporteringen fra det rejsehold, som vi har sendt på landevejene, og som afleverer deres rapport i forbindelse med det vækstforummøde, vi har i starten af juni måned.

Spørger: Men det kræver vel ikke så meget bureaukrati at sige, det er ikke meningen, man bare skal sende elever hjem bestemte dage!

Statsministeren: Nej, men det siger jeg også her. Altså det du så spørger til, det er, om jeg skal lave en lov, ikke? Og jeg mener sådan set, at der må også være plads til i det her samfund, at man kan have en holdning – give udtryk for den, uden at den nødvendigvis skal følges op af en lovgivning. Det hører ikke med til mit indbegreb af moderne kvalitetsfolkeskole, at man på ganske almindelige undervisningsdage ikke tilbyder undervisning på skolen.

Ja, værsgo!

Spørger: Nu har der været en del møder i regeringens vækstforum. Synes du, at regeringens vækstforum er synligt nok i den politiske debat?

Statsministeren: Vækstforumarbejdet er jo ikke slut endnu. Det kører jo hele året ud. Og jeg lægger selv meget vægt på det møde ... altså jeg lægger vægt på alle møder, men specielt det første møde, vi skal have umiddelbart efter sommerferien, hvor der jo på det sidste møde i Vækstforum blev enighed om, at vi skulle prøve i fællesskab at udarbejde en analyse, der beskriver, kan man sige det danske samfunds egentlige vækstudfordring. Det er vigtigt, der kommer fuld synlighed omkring dét. Og det er altså på det første møde efter sommerferien.

Spørger: Nu siger du selv, at vækstforummet, det skal foreløbig vare et år. Skal medlemmerne genudpeges. Skal det fortsætte ind i næste år. Hvordan ser du det?

Statsministeren: Nej, det er ikke tanken. Altså tanken med vækstforummet har været, at vi i forbindelse med præsentationen af det nye arbejdsgrundlag i Danmark 2020 – viden, vækst, velstand, velfærd – fordi det er jo ligesom fødekæden ... ikke noget velfærdssamfund, hvis ikke der er velstand – ikke nogen velstand, hvis ikke vi får vækst i den private sektor, mere eksport – at vi for at sætte handling bag det arbejdsgrundlag, da ville vi gerne have en systematisk dialog, bl.a. med erhvervsliv og fagbevægelser og det akademiske miljø om, hvor der skal sættes ind.

Den første fase af det, og derfor er det også reelt nok at spørge til spørgsmålet om synlighed, det er jo, at der kommer en stærkere samfundsmæssig erkendelse af, hvad vi er udfordret af. Nogen gange kan man jo opleve, at der er den tendens i min egen generation, os der er født ind i velfærdssamfundet og ikke i vores egen personlige erindring har billeder af et andet samfund – en opfattelse af, at det sådan næsten er naturgivent, at Danmark bare er sådan en rig grøn plet her oppe nordpå. Det er det ikke. Altså det er i virkeligheden kun få generationer i hele verdenshistorien, at Danmark har været en ledende økonomi. Så hovedreglen og ikke undtagelsen har været, at Danmark ikke har været sådan en top 10-15-20-nation. At blive deroppe, hvor vi kæmpede os op primært jo efter anden verdenskrig, det kræver altså en indsats, det kræver, at vi får gjort noget ved vores produktivitet. Vi er det samfund i verden, der noget nær har den korteste arbejdstid, de længste ferieuger, indtræder senest på arbejdsmarkedet, forlader det tidligst for at gå på pension. Og det kan man selvfølgelig godt, hvis man så til gengæld er ekstra geniale i arbejdssituationen, og det er jo nok også det billede, vi har af os selv – eller har haft af os selv – at vi er smartere og dygtigere. Der er bare en del, der tyder på, at der er en række andre lande i verden, der gerne vil op og snuse til os. Som gerne vil have den her position. Og derfor er vi udfordret. Og få det billede frem af præcis, hvad det er for nogle udfordringer, det er den første forudsætning for at kunne handle. Det er også forudsætningen for at få taget livgreb om de der usandheder. Og der er det selvfølgelig relevant, at vi på det sidste møde i vækstforum blev enige om – for ellers er det jo ikke et forum, der skal blive enige om noget som helst, altså det er jo ikke tanken med den, men at vi blev enige om, at vi skal prøve i enighed at formulere den her analyse. Så kan der være forskellige opskrifter på, hvad man gør ved det, men så der kommer et klart fælles billede frem af, hvad er det for nogle udfordringer, det danske samfund står i.

Jesper!

Spørger: Lige et spørgsmål tilbage til skatteministeren og SF. Skal det forstås sådan, at du simpelthen ikke deler hans advarsel til erhvervslivet?

Statsministeren: Nej, det skal det ikke, fordi så udtrykker jeg mig meget, meget uklart. Altså jeg vil meget gerne sende en advarsel til erhvervslivet om, at man skal lade være med at stemme en ny regering ind, når der kommer folketingsvalg, men det skal ikke kun være en advarsel, der skal rettes mod erhvervslivet, det skal rettes mod hele det danske samfund.

Spørger: Skal erhvervslivet lade være med at mødes med SF, sender man dermed et signal til befolkningen om, at SF godt kan bruges?

Statsministeren: Denne her regering er varm tilhænger af ytringsfrihed, og vi kunne ikke drømme os om at blande os i, hvem der mødes med hvem, det vil jeg slet, slet ikke blande mig i. Jeg har den stilfærdige fordring, at man siger det samme alle steder, hvor man kommer. Og jeg siger bare, at når jeg taler med erhvervsfolk, så er det noget af det, de peger på for at få konkurrencekraften tilbage i det danske samfund, det er, at vi undlader at sætte skatterne op. Altså Socialdemokratiet og SF, de fremlagde sidste efterår en skatteplan, de kalder den selv Fair Forandring, som betyder, at 11⁄2 mio. danskere får et lavere rådighedsbeløb på over 1.000 kr. Altså 11⁄2 mio. danskere får en skattebøde, ikke. De sætter erhvervsskatterne op. De har vendt ryggen til skattestoppet. De har en liste over ufinansierede løfter, som jo altså vokser dag for dag, for dag, for dag. Samtidig med, at de godt nok også siger, at vi skal konsolidere os i forhold til EU-kravene. Det er et regnestykke, der ikke hænger sammen. Og hvis det skulle ende med, at der kom sådan en regering, og de løfter, de så ikke vil bryde, det er de udgiftsdrivende løfter, så kommer de til at bryde nogle andre løfter, nemlig løfterne om at skatten kun stiger med det, de foreslog sidste efterår – i en pakke som i øvrigt er underfinansieret, som giver et underskud på 2 mia. kr., fordi den altså fortrænger 3.000-4.000 danskere ud af arbejdsmarkedet i en situation, hvor vi har brug for det modsatte. Og derfor er der al mulig grund til at advare mod fremkomsten af en sådan regering. Ikke kun i forhold til erhvervslivet, fordi i sidste ende, så er det vel dem, der alligevel kan klare sig, de kan jo bare flytte investeringerne til et andet land, og så flytter arbejdspladserne med, men nok så meget af hensyn til danskerne, hvis arbejdspladser står og falder med, at vi fører en realistisk økonomisk politik.

Spørger: Jeg har lige et klimaspørgsmål. Du sagde under dit besøg i Kina, at man ikke kunne bebrejde Kina noget. I den redegørelse, der er kommet frem fra Statsministeriet, som er blevet offentliggjort, der får Kina en del af skylden. Og din klimaordfører sagde i går på tv, at Kina spændte ben under forhandlingerne. Hvilken af de tre udlægninger er rigtig?

Statsministeren: Det jeg sagde i Kina, som jeg også gerne vil sige her, det er, at uden premiereminister Wen Jiabaos personlige tilstedeværelse i København, så tror jeg ikke, vi havde fået den aftale, vi trods alt fik i København. Og det er et udsagn, jeg står fuldstændig ved.

Spørger: Men kan man bebrejde Kina noget. Var Kina en aktiv med- eller modspiller under forhandlingerne?

Statsministeren: Jamen, når man samler alverdens lande om at prøve at lave en aftale, og man ikke kommer i hus med det, der var ens ambitionsniveau, så kan alle jo bebrejdes.

Spørger: Er du enig i de konklusioner, der fremtræder i den evaluering, eller den redegørelse som er blevet offentliggjort fra Statsministeriet?

Statsministeren: Jamen, Statsministeriet har ikke foretaget én samlet evaluering af det her forløb, som slet ikke er slut endnu. Altså Danmark har formandskabet for COP’en frem til Mexico. Og til det at varetage det formandskab hører jo, at man afstår fra den fristelse, det kunne være at deltage offensivt i et eller andet blamegame, hvor man står og peger syndebukke ud. Dét man kan konstatere, det var, at det lykkedes at trække 125 stats- og regeringsledere til København. Al beslutningskraften var til stede. Når der kom den aftale ud af det, der kom, så var det, fordi det ar det, beslutningskraften kollektivt rakte til. Så kan man i øvrigt glæde sig over, at den aftale trods alt er vokset i månederne, der er gået. Der er nu 122 lande, der associerer sig med aftalen. De dækker 90 procent af verdens totale velstand. 83 procent af verdens globale CO2-udslip. Og det der er det afgørende nu, hvor vi stadigvæk har formandskabet, det er jo ikke at kigge tilbage på de berømte dage i december, det er jo at se på, hvad gør vi så for at fremme denne her sag yderligere. Der er to elementer særligt, som trænger sig på. Det ene er hele spørgsmålet omkring skovrejsning, hvor min norske kollega her senere i måneden indbyder til et møde i opfølgning på et arrangement, som Sarkozy har haft, hvor man kan håbe, der kommer konkret fremdrift. Der er hele spørgsmålet om tidlig opstartsfinansiering, hvor vi som et af de første lande i sidste uge lagde en pakke frem, og hvor vi også skal være drivende. Og til det at være drivende i den internationale proces, hvor klima- og energiministeren altså sidder for bordenden i UNFCCC-processen, der hører jo altså, at man så afstår fra et gå og pege med fingre. Det må nogle andre tage sig af.

Ja, skal vi slutte af?

Spørger: I forbindelse med den græske krise, der har euroen vist, at den ikke har styrke til at holde orden i eget hus. Den måtte have hjælp fra den Internationale Valutafond. Mener du stadig Danmark hurtigst muligt skal ind i euroen?

Statsministeren: Ja, det gør jeg. Altså for et land, der har orden i økonomien, som vi har i Danmark, og i hvert fald har så længe jeg står her, da er det ubetinget en fordel at være med i euroen. Vi fører jo en fastkronepolitik, det er jo én af de piller, dansk økonomisk politik hviler på, som ingen har villet rokke ved. Og når vi gør det, og altså har afskrevet os devalueringsinstrumentet, så er det ubetinget en fordel at være med i euroen. Vi så det senest ved årsskiftet 2008-2009, hvor den danske krone var under pres, uden nogen saglig grund overhovedet, andet end at der i internationale investorkredse alligevel var sådan lidt usikkerhed om, hvad er nu det for en valuta den der. Og kan man nu stole 100 procent på det med fastkronepolitiken. Det kom vi til at bløde for i en periode, hvor vi betalte en for høj rente. Så det vil være en fordel for Danmark at være med i euroen. Men dét det græske eksempel bare viser, det er, at det at være med i euroen kan så ikke kan man sige fritage en for at føre en fornuftig økonomisk politik. Så kommer man op og hænge, og det bør jo altså være en advarsel til os andre og ikke mindst til dem, som føler sig fristet af at sige, jamen når Danmark er nogenlunde i toppen af klassen, hvad angår underskud og arbejdsløshed, så kan vi bare sejle videre for flere lånte penge.

Spørger: Et lille tillægsspørgsmål. Det er et godt gammelt råd, at man skal ikke bide den hånd, der fodrer en. Det er velkendt, at Venstre får store bidrag fra erhvervslivet i forbindelse med valgkampe. Står Troels Lund Poulsen til en dummebøde?

Statsministeren: Der er ikke nogen, der skal uddele bøder overhovedet. Og i øvrigt er det sådan, at det vi mener, og det vi siger, og det vi gør, det gør vi med afsæt i de holdninger, vi har og ikke for at lade os fodre af nogen hånd. Så er det klart, at vi er jo op imod stærke kræfter, når vi på et tidspunkt skal i valgkamp. Hvis man ser på den sidste kommunalvalgkamp, så fik man jo et forbillede af det. Der så man jo, hvordan der var et omkostningsniveau i Socialdemokratiet og SF, som vi på ingen måder kan matche, og det bliver sikkert også situationen, når vi rammer næste folketingsvalg. Det er jo en af de andre myter, der florerer, at vi skulle svømme i millioner, og vi er op imod nogen, der i ren armod må stille sig op på gader og stræder. Det er et falsk billede. Det tror jeg enhver der regner igennem, værdien af de outdoor-reklamer og annoncer og radioreklamer, der var i kommunalvalget målt op mod dét, vi andre kunne stille op med vil kunne bevidne.”