Pressemøde den 5. april 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ” Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af morgenens ministermøde, hvor vi har godkendt en stribe lovforslag. Jeg skal bare trække to af dem frem.

Beskæftigelsesministeren har fået opbakning til at fremsætte et lovforslag, der udmønter aftalen om styrket indsats mod socialt bedrageri. Vi vil indføre sanktioner, hvis en person uberettiget modtager ydelser under ophold i udlandet. For eksempel hvis en borger på kontakthjælp rejser til udlandet og opholder sig der uden kommunens tilladelse og dermed jo altså ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hensigten er både at få fat på snyderen, det siger sig selv, men jo også at afskrække andre fra at snyde. Sociale ydelser skal være forbeholdt de borgere, der har ret til og behov for hjælpen.

Så har socialministeren fået opbakning til at fremsætte et lovforslag, der udmønter den sidste del af den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance i november i forbindelse med ghettoplanen. Vi indfører en ny ordning for salg af almene boliger. Forslaget skal sammen med den stribe andre forslag, der indgår i ghettoplanen være med til at skabe en positiv udvikling i de boligområder.

Og begge lovforslag er en del af regeringens indsats for at færrest muligt er på overførsler, flest muligt er i arbejde, og at hele Danmark er med i udviklingen. Kort sagt ønsket om at få ghettoen tilbage til samfundet, så vi får lukket de huller, der reelt er slået i danmarkskortet.

I dag er det jo så to år siden et flertal i Folketinget pegede på mig som ny statsminister. Det var på samme tidspunkt, at den internationale økonomiske krise for alvor var skyllet ind over Danmark og resten af verden. Vi tabte som resten af Europa velstand og jobs. Arbejdsløsheden steg. Og jeg gjorde det derfor til min og regeringens hovedopgave at styre Danmark fri af krisen med færrest mulige menneskelige omkostninger.

Og her to år efter kan jeg så konstatere, at det er lykkes. Vi har ført Europas mest ekspansive krisepolitik. Regeringens økonomiske politik har sammen med den lave rente, der flyder af den økonomiske politik, betydet, at ledigheden i dag er i omegnen af 130.000 lavere, end den ellers ville have været. For nylig fik vi nye ledighedstal. De viste, at ledigheden var omkring 40.000 lavere i 2010, end vi forventede – alle sammen forventede – med udgangen af 2009. Og de viste, at ledigheden er faldet måned for måned siden november. Så regeringens meget ekspansive politik gennem krisen har virket – bidraget til at minimere de menneskelige omkostninger, men det har også været dyrt. Der er slået et ordentligt hul i statskassen for at sikre, at vi kom ordentligt gennem krisen. Det var derfor, vi sidste sommer samlede den umiddelbare kriseregning op med genopretningspakken.

Og nu hvor ledigheden er på vej ned og optimismen er på vej op, så er det tid til at håndtere de kommende års udfordringer. For selvom vi nu er fri af krisen, så er vi presset fra flere sider. For det første, så bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder, vi bliver flere ældre. Når 5 træder ud af arbejdsmarkedet, er der kun 4, der er parat til at træde ind. For det andet, så falder vores indtægter fra Nordsøens olie og naturgas. Og for det tredje, så har vi under krisen tabt private arbejdspladser.

Det er alvorlige udfordringer, men det er også udfordringer, der kan håndteres. Der findes ikke nemme løsninger, men der findes løsninger, hvis vi handler i tide.

Vi har brug for konkrete og kontante svar på vores udfordringer. Vi har brug for et ansvarligt reformspor. Vi har brug for sund økonomi som grundlag for holdbar vækst og varig velfærd.

Derfor vil regeringen inden længe præsentere vores langtidsbudget for Danmark. En 2020-plan, et 2020-budget, der hænger sammen, som vil vise, at vi ved at træffe nogle beslutninger nu, vil kunne bringe os i stand til at betale regningerne efterhånden, som de forfalder – så boligejerne kan sove trygt uden udsigt til, at et ikke-finansieret statsligt underskud pludseligt sætter sig i renter, der går amok. Og så vi på ny kan tage fat på at udvikle og udbygge vores land.

Ledigheden er som sagt faldet gennem de seneste måneder. Samlet faldt nettoledigheden med 1.800 fra januar til februar. Og siden november har vi set ledigheden bevæge sig den rigtige vej. Nettoledigheden er nu nede på 109.200, det svarer til 4 procent. Så det går den rigtige vej, og der er lys forude.

Dét, vi nu skal sørge for, det er at få de unge med. Det er særligt vigtigt, at de unge vinder fodfæste på arbejdsmarkedet til en start, for hvis ikke man får fodfæste på arbejdsmarkedet til en start, når man så at sige debuterer på arbejdsmarkedet, så kan det få alvorlige menneskelige omkostninger på sigt.

Derfor offentliggør regeringen i dag en ungepakke – en stribe initiativer for en styrket indsats over for unge ledige. For det første vil vi forstærke den generelle indsats mod ungdomsarbejdsløshed. For eksempel vil vi forlænge praktik i virksomhederne fra i dag kun fire uger til 13 uger for forsikrede ledige under 30 år. Hermed bliver der tid til, at den unge kan få en reel tilknytning til virksomheden – få noget på sit CV, man kan søge videre på. For det andet vil vi tage en række initiativer for at sikre flere praktikpladser, forstærke kampagnen over for virksomhederne, målrette praktikpladstilskud til de unge, der har mest brug for det. Og for det tredje vil vi sætte målrettet ind for at få unge akademikere i arbejde.

Beskæftigelsesministeren og videnskabsministeren holder i dag senere – kl. 13 – et pressemøde, hvor de fremlægger de konkrete initiativer i den styrkede ungeindsats – en indsats, som skal være med til at reducere den ledighed, der er på vej ned, endnu mere og sætte skub i væksten.

Lad det være mine ord til en start!

Værsgo, Anders!

Spørger: Det var selv inde på det, det er en mærkedag, to år har du siddet her i Statsministeriet. Vi ved, at valget nærmer sig. Og her op til toårsdagen har flere aviser fortalt, at din konkurrent, om man så må sige – altså oppositionens leder, er i gang med at forberede sig til en magtovertagelse. Hun rådgiver sig med internationale folk, der skulle vide noget om, hvordan man gør ved en magtovertagelse. Hun tager til EU og mødes med internationale partnere. Hun sidder sammen med sine venner i SF og skriver detaljerede drejebøger over en magtovertagelse – noget man har hørt om før. Er det udtryk for rettidig omhu, at Helle Thorning forbereder sig så kraftigt, som hun gør?

Statsministeren: Det spørgsmål skal du jo stille til hende. Altså jeg synes, at dét, der ville være et udtryk for rettidig omhu i den situation, Danmark består i, det er jo at deltage sammen med regeringen i at løse de udfordringer, Danmark har. Vi er kommet flot gennem krisen. Arbejdsløsheden er nu ved at falde – har gjort det siden november, måned for måned. Nettoledigheden er 109.000. Sidste år blev ledigheden 40.000 lavere, end det alle frygtede. Nu handler det sådan set om – fri af krisen – at sørge for at få væksten igen, få truffet de svære, men nødvendige beslutninger, der gør, at Danmark over de næste 10 år fortsat kan vækste holdbart, at vi på ny kan begynde at udvikle vores velfærdssamfund. Det kræver, at vi får truffet nogle politiske beslutninger. Det spiller regeringen ud med et forslag til – meget er jo kendt – behovet for en tilbagetrækningsreform, behovet for at modernisere vores SU-system, behovet for at modernisere vores førtidspensionsordning, sådan at vi ikke skal se på, at unge danskere parkeres livslangt på førtidspension. Det er nogle af de beslutninger, der skal træffes. Og jeg håber meget, at også det parti, du refererer til, vil deltage i at træffe de beslutninger.

Spørger: Du fortalte før, at du overtog magten på et tidspunkt, hvor samtidig med den internationale krise for alvor tog fart. Har din forgænger overladt en forretning til dig, som ikke var velplejet?

Statsministeren: Nej, det kan man ikke sige. Danmark var i god form, da den internationale krise ramte os. Vi havde i årene op til den internationale økonomiske krise brød ud Europas største overskud. År for år havde vi kæmpe overskud. Og regeringen overhørte oppositionens forslag om bare at bringe pengene i spil. Vi brugte dem i stedet til at afdrage gæld. Det gjorde, da krisen ramte Danmark, da var vi fri af vores nettogæld, og det er jo sådan set hovedforklaringen på, at jeg har haft mulighed for sammen med regeringen under krisen at føre noget nær Europas mest ekspansive krisepolitik.

Spørger: Så set i bakspejlet var ...

Statsministeren: ... så hvis jeg lige må gøre det færdigt, så er det jo altså en ekspansiv krisepolitik, hvor vi har fremrykket offentlige investeringer. Vi har lavet en infrastrukturfond på hen ved 100 milliarder og brugt nogle af dem i starten. Vi har forlænget momstider, kredittider, forbedret eksportkreditordningerne. Lavet en fuldt finansieret skattereform og indfaset den på en måde, hvor den kunne holde hånden under familiernes økonomi. Det er alt sammen dét, der har bidraget til, at arbejdsløsheden ikke er eksploderet mellem fingrene på os, og at vi altså aktuelt kan se, at vi har en arbejdsløshed, der er 40.000 lavere, end dét man frygtede. Og vi har en arbejdsløshed i dag, der er lavere, end den på noget tidspunkt var op igennem 90’erne.

Spørger: Så du kunne ikke have tænkt dig, at din forgænger Fogh Rasmussen havde håndteret optakten til krisen på andre måder?

Statsministeren: Man leder et land fremadrettet. Og det gør man på baggrund af den tilstand, som landet er i, når man overtager ledelsen. Og at begynde sådan at skrive store historiebøger om, at verden ville have set anderledes ud, hvis nogen beslutninger var truffet anderledes, det giver ikke rigtig nogen mening. Det er et vilkår, at jeg blev statsminister på et tidspunkt, hvor en økonomisk tsunami skyllede ud over hele verden. Og med ét slag gjorde både Danmark og hele Europa fattigere.

Dét, der har været min opgave, det jeg tog på mig for to år siden, det har været at søge at styre Danmark fri af dét med færrest mulige menneskelige omkostninger. Det er lykkedes. Nu er vi inde i smult vande igen. Men den horisont vi ser foran os, den har visse skyer. Det gode ved de skyer er, at vi kan selv vifte dem væk. Det kræver, at vi nu får truffet de helt nødvendige beslutninger, der følger af, at vi de kommende år bliver færre på arbejdsmarkedet, at Nordsøen så småt begynder at blive tømt for olie og gas, og at vi under krisen har tabt private arbejdspladser. Hvis vi træffer de nødvendige beslutninger, så går vi lysere tider i møde, så kan vi igen begynde at udbygge vores velfærdssamfund – det velfærdssamfund jeg holder så ufatteligt meget af, for uden det ville jeg ikke stå her i dag.

Ja, værsgo!

Spørger: En analysemåling i Greens viser, at erhvervslivets topchefer mener, at der skal to ting til for at skabe høj vækst i Danmark: 1) lavere skatter 2) lavere offentligt forbrug. Er det noget, du kan indfri det ønske?

Statsministeren: Der er bestemt brug for, at den offentlige sektor kommer til at fylde mindre i forhold til hele samfundsøkonomien. Det skal vi nu nå ved at sørge for, at vi har en kontrolleret udbygning af den offentlige sektor, og at det meste af den vækst, der er til rådighed i samfundet, prioriteres den private sektor. Det skal vi nu nå ved at sørge for, at vi har en kontrolleret udbygning af den offentlige sektor – og det meste af den vækst, der er til rådighed i samfundet, prioriteres den private sektor. Så det er jeg sådan set et eller andet sted jo enig i.

Spørger: Dét, jeg spurgte om, det var, om du kunne imødekomme ønsket om lavere offentligt forbrug og lavere skatter. Det svarede du ikke på.

Statsministeren: Jo, det gjorde jeg. For det der med lavere offentligt forbrug, det er jo en relativ ting. Hvis du spørger, og hvis dét, der menes, det er, om jeg har en ambition om at skære den offentlige sektor ned, så må jeg skuffe. Det har jeg ikke. Jeg har ingen planer om at skære den offentlige sektor ned. Tværtimod, så er jeg sådan rundet af en ambition om, at vi skal udvikle vores fælles velfærdssamfund. Men det skal jo ikke være for lånte penge. Det skal være en holdbar vækst i de offentlige udgifter. Og den holdbare vækst i de offentlige udgifter, den kommer ved, at vi træffer nogle reformbeslutninger, for eksempel en tilbagetrækningsreform, hvor vi udfaser efterlønnen, fordi vi er nødt til at forholde os til den situation, at de næste 10 år, der er der kun 4, der træder ind på arbejdsmarkedet hver gang, der er 5, der træder ud. Hvis vi så træffer den slags reformbeslutninger, så vil vi få mulighed for at have en kontrolleret holdbar vækst i den offentlige sektor, og vi vil samtidig se en privat sektor, der vokser hurtigere, og derfor vil den offentlige sektor over tid komme til at fylde en mindre del af samfundsøkonomien, end den gør det i dag.

Spørger: Altså hellere offentlig vækst end lavere skatter. For du har ikke svaret på ønsket om lavere skatter endnu.

Statsministeren: Lavere skatter – det står ikke på mit program. Fordi jeg har det sådan med skatter, at hvis man skal sætte dem ned, og det er jeg principielt ikke modstander af, det vil jeg gerne lige slå fast, så skal det være finansieret. Og der er ikke udsigt til aktuelt, at vi kan møde op med flere finansierede skattelettelser. Vi har jo i forvejen været nødt til at trykke på pauseknappen for den sidste del af de topskattelettelser, som fuldt finansieret var en del af den skattereform, vi lavede i 2009. Og så længe vi ikke har haft mulighed for så at sige at tø dem op igen og trykke på play forward-knappen for de sidste topskattelettelser, så giver det ikke mening at snakke om flere skattelettelser. Dét, vi derimod så skal værne os imod, det er skattestigninger, fordi dét, der kunne lægge gift for at få væksten igen i den private sektor, det er, hvis vi lægger flere byrder på erhvervslivet, sådan som nogen går og gør sig tanker om.

Spørger: Vi skal altså stadig have verdens skattetryk og verdens største offentlige sektor?

Statsministeren: Der er ikke noget problem i at have en stor offentlig sektor. Bag ved det at have en stor offentlig sektor, der ligger for eksempel det forhold, at danske børn kan komme i daginstitution, at danske børn kan komme i folkeskole. At hvis vi bliver ramt af sygdom eller ulykke kan få gratis, hurtig, effektiv, højkvalitets hospitalsbehandling. At vi kan få en anstændig tid i vores tredje alder. Alt det der, det betragter jeg som et gode. At vi kan have offentlig forskning, det er et gode, men det skal være betalt. Og i længden kan man ikke drive så stor en offentlig sektor for lånte penge. Det er derfor, Danmark nu har brug for, at vi får lagt en plan for de næste 10 år, der gør, at vi på ny kan få sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Det ville være en ringe måde at gøre det på bare at skære ned på den offentlige sektor. Så det har jeg ikke nogen planer om. Jeg har en plan om, at vi skal have holdbar vækst i den offentlige sektor. Og den største del af den vækst, vi skal kæmpe hjem igen, den skal gå til den private sektor, sådan at den offentlige sektor som andel af samfundsøkonomien kommer til at fylde noget mindre, end den aktuelt gør.

Ja, værsgo Jesper!

Spørger: Flere af dine partifæller har været ude at sige, at de optjeningsprincipper, som regeringen er på vej med at præsentere, ikke vil løse den målsætning man har om at fremtidssikre velfærdssamfundet, og at der derimod er brug for, at man går over til nogle forsikringsprincipper på velfærdsområder – specielt på sundhedsområdet måske. Er det en vej, som du vil gå?

Statsministeren: Nej.

Spørger: Hvad siger du til, at Birthe Rønn Hornbech og andre er ude at melde, at dét, I har planlagt, det er faktisk ikke godt nok – og annoncerer, at man bør gå den her vej med forsikrings...

Statsministeren: Jo, men de må så væbne sig med den lille tålmodighed, der skal til i afventning på regeringens plan for langtidsbudgettet Danmark 2020, som vil vise, at hvis man træffer nødvendige beslutninger nu, så vil vi fortsat have mulighed for at udvikle og udbygge det her velfærdssamfund. Og det danske velfærdssamfund er ikke et samfund, der skal bygges op omkring forsikringsprincipper. Det er det ikke.

Spørger: Jens Rohde – europaparlamentarikeren – han siger, at han ønsker åbne grænser og lukkede kasser og efterlyser, at regeringen så forklarer, hvordan man kan nå derhen. Du har tidligere sagt, at du patruljerer hegnet om Danmark næsten dagligt – i overført betydning går jeg ud fra – hvad siger du til ... deler du den ambition om, at vi skal hen til åbne grænser og lukkede kasser?

Statsministeren: Jeg deler den ambition, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil. Men jeg vil også sige lige ud, at Danmark skal ikke være et åbent land for dem, der ikke vil. Det skal det ikke være. Det er sådan set derfor, at regeringen konsekvent har fulgt en politik, der sådan set går på to ben, hvor vi på det ene ben har gjort meget for at åbne Danmark op, det er også derfor, der er kommet fire gange så mange til Danmark i år, som da regeringen kom til i 2001, for at arbejde og studere. Men hvor vi samtidig har gjort op med dét, man kunne kalde den uhensigtsmæssige indvandring. Den indvandring som kommer steder fra og med mennesker, som ikke har et reelt ønske om at bidrage til det her samfund. Det er sådan set de to ben, vi skal gå på. Det er også i det lys, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne har bestilt en embedsmandsrapport omkring optjening, fordi vi ønsker at være et åbent land for dem, der kan og vil. Men vi har jo også øje for, at det danske velfærdssamfund skiller sig ud. Vi har mange universelrettigheder. Der er mange ting, man har adgang til, bare fordi man er i Danmark. Og der må vi fordomsfrit se på, om nogen af de ting skal justeres. Det var derfor, vi tog det opgør med børnechecken og sagde: Vi kan ikke have et system, hvor alene det forhold, at man har været bærplukker i få uger et eller andet sted på Sydfyn, det betyder så, at så har man krav på at tage en børnecheck med sig hjem. Det er simpelthen – det er simpelthen for dumt. Så det har vi lavet om på. Og det er også i det lys, vi har bestilt den rapport, som offentliggøres i morgen, hvorefter den vil blive gjort til genstand for en drøftelse blandt de partier, der har bestilt den.

Spørger: Hvis man indfører et optjeningsprincip for udlændinge, så gælder det vel i princippet for alle dem, det kan gælde, og der kan man så blive tvunget til at undtage EU-borgere og så videre. Hvordan harmonerer det med, at din overordnede sætning er, at man skal give plads til dem, der kan og vil, fordi optjeningsprincipperne vil jo ramme også dem, der kan og vil. Man skalter jo ikke mellem dem, der kan og ikke kan og ikke vil og vil.

Statsministeren: Det her går ikke ud på at ramme nogen. Det her går sådan set ud på at fremtidssikre Danmark og udvise nødvendig rettidig omhu. Det er også derfor, det er så fortvivlende, at Socialdemokratiet og SF på forhånd har meldt sig ud af den her debat. Det er også derfor, det er så svært at forstå, at de samme partier ikke kunne stemme for det forslag, regeringen havde i folketingssalen sidste år, hvor vi lavede reglerne om børnechecken om, men altså øjensynligt har den holdning, at børnecheck skal man have – også selvom man kun lige har vist sig ganske kort på det danske arbejdsmarked – det er fortvivlende. Det her, det er en svær debat, det er en svær debat. Der findes ikke enkle løsninger. Det er sådan set baggrunden for, at vi har bestilt en omfattende rapport. Den bliver offentliggjort i morgen, så kan alle debattere på et oplyst grundlag. Og det her handler selvfølgelig om at balancere mellem forskellige hensyn. Ja, jeg ønsker at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil. Nej, jeg ønsker ikke Danmark skal stå åben for dem, der ikke kan, ikke vil – og som alene kommer til Danmark for at få del i velfærdsydelser, som er markant højere end det, man ser i andre lande.

Spørger: Jeg har lige et sidste spørgsmål. Du har mange gange talt for og forsvaret den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet. Vil I gøre op med det ved at indføre optjeningsprincipper, sådan så nogen, der har ophold i Danmark, ikke har adgang til sundhedsvæsenet i en periode.

Statsministeren: Jeg er varm tilhænger af lige og fri adgang til sundhedsbehandling for danskere og andre, der bor i Danmark, og som har ydet et bidrag til, at det her samfund kan hænge sammen ved at betale skat.

Spørger: Det er så en eftersætning, der er kommet på, at man skal have bidraget i en periode, det vil sige – er det udtryk for, at I er klar til at gøre op med den frie og lige adgang ...

Statsministeren: ... det er ikke nogen eftersætning, der er kommet på. Det er simpelthen snarere en præampel over det her samfund. Altså jeg vil gerne sige, at det her samfund, det hviler jo på, at man skal yde, før man kan nyde. Det er sådan set ... det er dét, det her samfund er bygget op omkring på, at vi har den uudtalte kontrakt mellem hinanden, at vi lever og virker i det her samfund. Vi stræber efter nogle personlige ambitioner. Vi yder meget til fællesskabet. Og så har vi til gengæld et berettiget krav den anden vej om, at når vi kommer i knibe, hvis vi bliver syge, hvis vi bliver ramt af arbejdsløshed, hvis vores børn har brug for uddannelse, så løser vi det i fællesskab. Så det er jo simpelthen en grundforudsætning i det her samfund. Og det er jo den grundforudsætning, som udfordres af globalisering. Altså jeg er varm tilhænger af globalisering. Jeg er varm tilhænger af, at unge danske rejser ud og kommer hjem igen. Jeg er varm tilhænger af, at folk, hvis kompetencer vi har brug for i vores samfund, kommer til Danmark. Men jeg siger også helt åbent, at Danmark kan ikke være et land, der er åbent for hvem som helst. Og derfor bliver vi nødt til at gå ind i de her svære diskussioner. Det er derfor, regeringen sammen med Dansk Folkeparti har bestilt den rapport. Den bliver offentliggjort i morgen. Og så vil der være basis for at tage en diskussion på et oplyst grundlag.

Ja, værsgo!

Spørger: Hvis jeg må skifte spor et øjeblik til Libyen. I weekenden åbnede du for, at Gaddafi kan rejse i eksil. Hvilke tanker har du gjort dig om det, og hans eventuelle straffeansvar. Er det bedre at komme af med diktatorer end at straffe dem?

Statsministeren: Det er absolut bedst at straffe og komme af med diktatorer. Ingen tvivl om det. Og det internationale samfund skal jo aldrig opgive håbet om nogen af delene. Når jeg har sagt, som jeg har sagt, så er det, fordi despoten Gaddafi er jo en stopklods for at få en fredelig udvikling i Libyen. Og jeg vil tro set fra en libyers perspektiv, at det absolut bedste, der kunne ske, det var, at Gaddafi forsvandt, og at det kunne åbne op for den transition, som den libyske befolkning jo på linje med en række andre befolkninger i Nordafrika og Mellemøsten har efterspurgt. Skulle det få det udfald, at Gaddafi pludselig sad i en hovedstad et andet sted i verden, hvor det ville være svært at retsforfølge ham, så ville det stadig være en bedre løsning end den situation, der er i dag.

Ja, værsgo!

Spørger: Lige tilbage til, det man kunne kalde to års fødselsdagen – jubilæet i hvert fald. Din forgænger havde ry for at være meget kontrolleret – en kontrolfreak, er du også det?

Statsministeren: Jeg kan godt lide at have styr på de vigtige ting. Og det, der er absolut vigtigst at have styr på, det er sådan set forretningen Danmark – det danske samfund, som har været udfordret og rystet af den krise, som jeg ikke selv har skabt. Det tror jeg, der er almindelig accept af, at jeg har ikke personligt fremkaldt den internationale økonomiske krise. Men jeg har haft et ansvar for at prøve at styre Danmark fri af det. Og det kan jeg godt lide at have styr på og kontrol over. Og det er også derfor, jeg med tilfredshed noterer her i dag, at arbejdsløsheden har været faldende alle måneder siden november, og at den øjensynligt altså så er toppet på et niveau, der ligger 40.000 lavere, end det vi alle sammen gik og frygtede.

Spørger: Er du tilfreds med, som det er gået?

Statsministeren: Jeg er meget tilfreds med, at Danmark er kommet så relativt fint fri af krisen, som vi er. Jeg bliver endnu mere tilfreds, hvis vi bruger den erfaring, vi har gjort os de sidste to år under krisen, til nu at få truffet brede politiske beslutninger, der kan danne fundament for en fortsat udbygning og udvikling af det her samfund. Fordi det er ikke ved nogen naturlov, at Danmark er blandt de rigeste samfund i verden, at det danske folk er det lykkeligste i verden – det er ikke nogen naturlov. Det er noget, vi har kæmpet for generation for generation og stået på skuldrene af hinanden. Og det, vi har set under krisen, det er, at det fundament, det har rokket, og nu handler det om at få det bygget op igen.

Spørger: Så du er sådan rimelig tilfreds.

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvor længe du vil fortsætte din spørgerække, men hvis du spørger til Danmarks riges tilstand, så er jeg tilfreds med, at vi ved en fælles indsats har kæmpet os igennem det største økonomiske tilbageslag, der har ramt denne verden siden den store depression i 30’erne, så relativt fint, som vi har. Ja, arbejdsløsheden er steget, men altså ikke til et niveau, som det vi så i 90’erne. Ja, ungdomsløsheden er steget, men ikke til det niveau, vi så dengang. Og først og fremmest så har vi altså mulighederne for at træffe de beslutninger, der gør, at et par år med lidt kedelige beslutninger om nulvækst og andet kan lægges bag os til fordel for holdbar vækst i det her samfund, inklusive også velfærdssamfundet Danmark.

Ja, Mette!

Spørger: I forhold til optjeningsprincipperne. Hvis du ikke kan få Dansk Folkeparti med på den tilbagetrækningsreform, der for eksempel ligger – kunne man så forestille sig at finde noget finansiering ved at lave optjeningsprincipper mere bredt, så det rammer alle danskere og ikke kun udlændinge?

Statsministeren: Dansk Folkeparti tog sidste år på det tidspunkt, hvor vi kunne se, at nu begynder vi at slippe krisen, det lysner, et historisk ansvar for, mens andre sad på hænderne, at samle den umiddelbare kriseregning op. Det tog de på sig. Og jeg har også en stærkt forventning om, at når regeringen om ikke så relativ længe lægger et langtidsbudget frem for Danmark, der viser, at vi ved at træffe kloge, modige, men også svære beslutninger nu – kan bringe Danmark tilbage på det spor, hvor vi kan betale alle regninger, som de forfalder, til tiden og gøre det på en måde, hvor vi på ny kan begynde at bygge velfærdssamfundet Danmark op, at så vil Dansk Folkeparti også indgå i seriøse drøftelser med regeringen og finde en løsning på den manko, som skal fyldes op. Og derfor – uanset om du skulle spørge igen en eller flere gange – så vil jeg ikke stå og fabulere over, hvis og hvis og hvis jeg tager fejl i den prognose.

Spørger: Men ville du kunne gå ind for, at man udbredte optjeningsprincipper til danskerne generelt i højere grad, end man har i dag?

Statsministeren: Nu får vi den rapport i morgen. Det er at udvise rettidig omhu at diskutere, om visse ydelser i det danske samfund skal knyttes op på, at man har været i Danmark i en periode og bidrage til samfundet. Det er ikke så meget en jagt på store provenuer lige nu og her, som det er et udtryk for at værne den danske samfundsmodel. For man må bare helt åbent sige, at i en global verden, hvor folk flytter sig, der udfordrer det én at skille sig ud. Og Danmark skiller sig ud på en rigtig, rigtig positiv måde. Fordi uanset at vi kan gå og knurre over det ene og det andet i det her samfund, så er det altså svært at finde mange andre samfund, der har så højt et velfærdsniveau, som vi har i Danmark. Og derfor er vi nødt til helt åbent at diskutere, hvis vi skal passe på den høje velfærd, den universelle tilgang til velfærdsydelser, det meget, meget finmaskede sikkerhedsnet, så skal vi også sikre os, at man ikke kan hoppe ned i det, hvis ikke man først har bidraget til at spænde det ud. Det er jo dét, denne her diskussion går ud på.

Spørger: Dansk Folkeparti har meldt, at de gerne går længere både juridisk og i forhold til at skaffe provenu på de her optjeningsprincipper end embedsmændene umiddelbart har skønnet. Er du villig til at gå længere end det niveau, embedsmændene har lagt i en forhandling?

Statsministeren: Jamen, nu er det ikke embedsmændene, der lægger noget som helst niveau. Altså det er sådan, at der er en kreds af partier – regeringspartierne og Dansk Folkeparti – som traf en beslutning omkring børnechecken, som oppositionen – af grunde jeg simpelthen ikke forstår – har meldt sig ud af, for at sikre, at man ikke som kort vikarierende bærplukker i Danmark kunne tage sin børnecheck med til udlandet. Oven på den beslutning har vi så bestilt denne her rapport. Den bliver offentliggjort i morgen, og så tror jeg, så er der et godt grundlag at diskutere ud fra.

Godt – Kaos TV har siddet længe med hånden op!

Spørger: Ja, men jeg vil gerne sige tak for taletiden her. Og så har jeg et par spørgsmål vedrørende den danske deltagelse i diverse krige. Mit første spørgsmål er: Om Danmark vil lægge pres på sine koalitionspartnere for at stoppe brugen af hvid fosfor, depleted uran og sidst men ikke mindst lejesoldater.

Statsministeren: Ja, nu ser det ud som om, du har en stribe spørgsmål. Kunne du så ikke måske for fuldstændighedens skyld lige tage dem alle sammen.

Spørger: Det sidste spørgsmål er så: Om der stadig ikke er blevet fejet noget ind under gulvtæppet vedrørende den danske deltagelse i Irak-krigen?

Statsministeren: Jeg vil gerne sige, at når Danmark deltager i internationale militære aktioner, så lægger vi meget, meget vægt på, at det sker på et ordentligt grundlag. Vores indsats i Libyen, som jeg selv har et personligt medansvar for, fordi jeg har været med til at initiere denne her beslutning sammen med et enigt Folketing i første række og nu fortsat altså en meget, meget bred koalition i det danske folketing, det hviler på det stærkest folkeretlige mandat, man overhovedet kan forestille sig – nemlig en positiv beslutning i FN’s Sikkerhedsråd. Og så er det i øvrigt sådan, at når vi deltager i internationale militære aktioner, så sker det under iagttagelse af krigens lov.

Spørger: Okay, så Danmark støtter altså ikke brugen af depleted uran eller hvid fosfor i krigssituationer eller hvad?

Statsministeren: Danmark støtter den tilgang til det, at når vi deltager i internationale militære aktioner, så er det under fuld iagttagelse af krigens love.
Godt – er der flere, der vil ...

Spørger: ... et sidste spørgsmål.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Vil I så lægge pres på, at vi måske begynder at stoppe med bruge så mange lejesoldater – både i Afghanistan og ikke mindst i Irak-krigen.

Statsministeren: Irak-krigen? Altså Danmark er ude af Irak, og Danmark har ikke engageret lejesoldater i Afghanistan. Jeg gentager lige, og så kan jeg nok ikke komme det meget nærmere, at når vi deltager i internationale aktioner, så sikrer vi os, at det sker på et solidt folkeretligt mandat. Vores aktion i Libyen, som vi med stor stolthed deltager i i den første bølge af lande for at forsikre et overgreb i Benghazi, det hviler på det stærkest tænkelige folkeretlige mandat, man kan forestille sig – nemlig en positiv beslutning i FN’s Sikkerhedsråd.

Tak skal I have.”