Pressemøde den 5. februar 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde. Igennem lang tid har vi diskuteret vores arbejdsmarked i Danmark. Og vi er jo med rette stolte af vores arbejdsmarked. Vi har et system, hvor de ledige, de får en håndsrækning og uddannelse, hvis de har brug for det. De får også hjælp til jobsøgning. Vi har et system, hvor virksomheder har en indgang til at finde kvalificeret arbejdskraft, hvis det er dét, de har brug for, når en ny stilling skal besættes. Vi har en lav langtidsledighed, og i Danmark har vi langt over 1⁄2 million nye job, som hvert år besættes. Det betyder, at hvis man sammenligner med Europa, så er Danmark blandt de lande, som har den højeste jobomsætning i Europa.

Og alt det, jeg vil sige med dét, det er, at der er meget, der fungerer på det danske arbejdsmarked. Men der har også i den senere tid været meget debat og dét, der ikke fungerer på det danske arbejdsmarked. Vi har hørt historier om, at virksomheder har opgivet at bruge jobcentrene og A-kasserne, når de skal besætte en ledig stilling. De føler ikke, at de får den rigtige arbejdskraft med den metode. Vi kan ikke altid se, at hjælpen til de ledige er målrettet til den enkelte lediges behov. Der er mange arbejdsløse, som har en oplevelse af, at systemet ikke hjælper dem videre og dynger dem over med ting, som de egentlig ikke har brug for. Og man kan med rette også stille spørgsmål ved, om vi får nok ud af de mange penge, som vi bruger på beskæftigelsesområdet. Og her i det sidste er der blevet afdækket en del paradokser på arbejdsmarkedet. Vi har brug for at få flere svar på det her område. Og vi har brug for simpelthen at få kigget hele vores beskæftigelsesindsats grundigt igennem.

Og derfor nedsætter regeringen nu et hurtigt arbejdende udvalg, som skal se på de her spørgsmål. Altså hvordan bliver vi bedre til at tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov, hvordan får vi et bedre samarbejde mellem virksomheder og jobcentre – dét er nogle af de spørgsmål, som udvalget skal sætte fokus på. Regeringen har bedt Carsten Koch om at sætte sig i spidsen for det her udvalg. Han bliver formand for udvalget, og det er han den rette til. Han er i forvejen formand for beskæftigelsesrådet, så han har dermed et solidt kendskab til området. Udover det, så synes jeg, at Carsten Koch har vist, at han er i stand til at stå i spidsen for store analyser. Han har vist, at han kan sikre et godt fagligt grundlag for politikernes beslutninger. Han kan formidle svære problemstillinger, og dermed give et godt grundlag for debatten også. Og derfor er jeg og hele regeringen rigtig glad for, at Carsten Koch har sagt ja til at udføre den her opgave for regeringen. Det er klart, at Carsten Koch-udvalget skal arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter. Og udvalget vil komme med deres resultater allerede til efteråret, og det ser vi meget frem til.

I eftermiddag vil der være et pressemøde, hvor beskæftigelsesministeren og Carsten Koch vil præsentere det her, og der kan I få langt mere at vide om det her vigtige arbejde. Regeringen glæder sig til at komme i gang. Vi skal til bunds i de her spørgsmål, og vi glæder os til at komme videre.

Nu skal vi til noget helt andet. Senere i dag, der deltager jeg i et samråd i forsvarsudvalget om Grønland. Og det er et samråd, som jeg faktisk har set meget frem til. Debatten om Grønland er blevet godt og grundigt mudret i de seneste uger. Hvis man læser aviserne, så kan man af og til få indtryk af, at den danske stat står for at miste milliarder af kroner i tabte indtægter i Grønland. Man kan også næsten få det indtryk, at der allerede er tusindvis af kinesere i Grønland. Og man kan få indtryk af, at kineserne frit kan trække sjældne jordarter og uran op af den grønlandske undergrund, som de så automatisk har råderetten over. Og ingen af de ting er selvfølgelig korrekte – tværtimod. Og jeg er helt overbevist om, at det vil hjælpe vores debat helt utroligt meget, hvis Folketingets partier – og dem, der debatterer i øvrigt - tog udgangspunkt i fakta og ikke i myter. Helt centralt i diskussionen om Grønland, det er, om man vedkender sig selvstyreloven, som blev vedtaget i 2009. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, han holdt en, hvad skal jeg sige, flammende tale i Grønlands landsting den 21. juni 2009. Det var den dag, da selvstyreloven trådte i kraft, og hans budskab var, og jeg citerer: ”Med selvstyreloven kan Grønland overtage en række nye sagsområder, når man i Grønland beslutter det. Det er op til Grønland selv at bygge til og bygge ud”.

Og et af de områder, som Grønland har udfoldet sin selvbestemmelse på, det er jo råstofområdet – fuldstændig som forudset af selvstyrekommissionen, af den daværende regering og af de daværende partier i Folketinget. Og derfor kan det undre noget, at den nuværende leder af oppositionen Lars Løkke Rasmussen og hans parti Venstre igennem de seneste måneder igen og igen har været med til at skabe tvivl om Grønlands ret til at udøve sin kompetence på netop det her område. Og jeg synes efterhånden, at Venstre skylder et svar på, om man også i praksis, altså når skåltalerne er holdt, men også i praksis vedkender og anerkender Grønlands ret til at vedtage og implementere en storskalalov. Venstre skylder også svar på, om man rent faktisk mener, at den danske stat skal bruge penge på minedrift i Grønland. Og Venstre skylder i det hele taget et klokkeklart svar på, om man stadig står ved selvstyreloven. Alt det kan vi jo komme i gang med at diskutere i de kommende dage. Der er også en hasteforespørgsel om svar til Folketinget i morgen i Folketinget. I forhold til storskalaloven, så skal jeg oplyse, at regeringen ikke vil fremsætte et lovforslag for Folketinget om den følgelovgivning, der følger til storskalaloven. Og det vil vi ikke gøre, fordi der nu er udskrevet valg i Grønland, og det vil sige, at før landsstyret i Grønland efter valget har tilkendegivet, at vi bør gøre det, så fremsætter vi lovforslaget. Det betyder dog ikke, at vi stopper behandlingen i Folketinget. Vi vil simpelthen fortsætte med at besvare samrådsspørgsmål, folketingsspørgsmål i det omfang, vi kan besvare de spørgsmål, uden at vi skal have yderligere bidrag fra Grønlands landsstyre. Så vidt Grønland.

Nu noget helt andet. Som I ved, så tager jeg til Europæisk Råd på torsdag og fredag, og hvor lang tid det nu måtte vare. Vi skal blandt andet diskutere EU’s handelspolitik og forskellige udenrigspolitiske emner, såsom Mali og Det Arabiske Forår, men der er jo ikke nogen tvivl om, at det store emne, som kommer til at optage os alle sammen, det bliver forhandlingerne om EU’s budget fra 14 til 20. Og det, vi skal kort fortalt, det er at genoptage forhandlingerne dér, hvor vi slap dem i november. Og der er ikke nogen tvivl om, at det bliver et meget vanskeligt topmøde. Alle landene, de har forskellige ønsker og forskellige krav. Og fra dansk side, der har vi jo tre hovedprioriteter med ind til forhandlingsbordet. Det havde vi også sidst. For det første ønsker regeringen, sammen med en række andre lande, ændringer i kommissionens forslag i forhold til det samlede udgiftsniveau. Der er vores udgangspunkt, at det skal holde sig inden for en samlet ramme på 1 procent af EU’s bruttonationalindkomst. Det er det første krav. Det andet, det er, at vi fra dansk side arbejder for, at der skal ske en modernisering af EU’s budget. Vi skal have udgifterne ned på de store traditionelle udgiftsområder som fx den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, og i stedet skal vi satse mere på dét, vi skal leve af fremadrettet, altså på forskning, klima, uddannelse – områder, som vi ved giver vækst – og områder, som vi ved skaber arbejdspladser. Jeg tror, at vi skal være realistiske, og jeg tror, vi skal sige klart og tydeligt, at det kan blive svært at nå så langt på modernisering af EU’s budget, som vi gerne ønsker, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at trække forhandlingerne i den rigtige retning. Det tredje og sidste krav - det er jo så ikke det mindste krav - så er det krystalklart, at vi fra dansk side insisterer på, at der skal ske en korrektion af det danske EU-bidrag. En korrektion på 1 milliard kroner årligt på EU-budgettets indtægtsside. Baggrunden for det krav er enkelt. Det er ikke rimeligt, at Danmark skal finansiere andre rige landes rabatordninger, sådan at en dansker skal betale 4 kroner til EU’s budget, hver gang en skatteyder i lande, som vi normalt sammenligner os med, betaler 3 kroner til EU’s budget. Principielt ville vi jo egentlig foretrække at afskaffe alle rabatter, men jeg tror nok, at vi må sige, at erfaringer fra tidligere forhandlinger har vist, at det nok ikke er muligt, og derfor har vi hele tiden arbejdet på et realistisk grundlag, og derfor har vi fra starten gjort det klart, at Danmarks uforholdsmæssige store bidrag skal korrigeres i en situation, hvor de nuværende rabatter fortsætter. Det er et synspunkt, som vi deler med den tidligere regering. Det er et krav, som alle partier i Folketinget støtter, og det er selvfølgelig også et, vi bærer kraftigt ind til forhandlingsbordet i Bruxelles. Så vidt vores hovedprioriteter for mødet torsdag/fredag. Som I ved, så er der jo andre lande, der har andre prioriteter, og der er ikke nogen tvivl om, at det her, det bliver et rigtigt svært og også et langt topmøde.

Så vidt mine ord. Det var mange i dag, men der er også en del ting, som jeg gerne ville sige til jer, og nu er det altså tid til jeres spørgsmål.

Bo!

Spørger: Jeg vil gerne høre statsministeren i forbindelse med topmødet. Du siger, at I vil insistere på, at vi skal have denne her milliardrabat. I har tidligere sagt, at I sådan set er villige til at nedlægge veto for hele EU’s budget, hvis det skulle komme dertil. Holder du fast i, at når du kommer hjem, så har du den rabat med, og du er klar til at nedlægge et veto, hvis det er dét, der skal til?

Statsministeren: Når jeg bruger ordet insisterer, så er det for at understrege, at det her, det er et krav fra Danmark. Og det betyder også, at vi ved jo, der skal være enstemmighed til det her budget, og Danmark kommer ikke til at stemme for et budget, hvor vi ikke har vores rabat på 1 milliard kroner.

Spørger: Så du er klar til at nedlægge veto?

Statsministeren: Jamen, det er dybest set et veto, vi snakker om her, men vi er nødt til at have vores rabat. Det er ikke rimeligt, at rabatterne fortsætter uændret, og at Danmark bidrager så meget til andre rige landes rabatter. Og jeg vil godt understrege, at det her handler ikke om, at Danmark ikke vil være solidarisk med andre lande. Det vil vi meget gerne, og det vil vi også fortsat være, uanset den her rabat – faktisk temmelig solidariske, men det handler om, at vi ikke længere vil betale til andre rige landes rabatter.

Spørger: Men du er blevet kritiseret for ligesom at have spillet din trumf på bordet fra starten, når du siger, I er klar til at nedlægge veto. Spiller du ikke højt spil, når du siger det. Det er jo ikke sikkert, du kan få det igennem?

Statsministeren: Jeg står med et samlet Folketing i ryggen. Det synes jeg er et fornuftigt og godt sted at stå, og det er meget, meget klart, at det er meget muligt, vi ikke har haft den slags krav tidligere, når der har været budgetforhandlinger. Jeg kan i hvert fald ikke erindre det. Men det ændrer ikke ved, at det her, det er vigtigt. Allerede sidste gang, der var budgetforhandlinger, der sagde vi, at der var en urimelighed her, og hvis det er sådan, at rabatregimet fortsætter, så er vores krav fuldstændig rimeligt, uanset hvordan man måler det, så er vores krav fuldstændig rimeligt.

Anja!

Spørger: Hvis det kommer så langt som til, at Danmark nedlægger veto, så er det jo det samlede budget, der ikke kan vedtages i EU. Hvad vil konsekvensen være af det?

Statsministeren: Vi går til forhandlingerne for at nå et resultat. Og det er jo også derfor, at vi har gjort vores forarbejde, og vi har nogle gode beregninger, som viser, at vi mener, vi er berettiget til den her rabat. Det er det ene. Det andet er, at vi har ikke kastet alle mulige forslag på bordet. Vi har hele tiden haft tre hovedprioriteter, som vi har sagt igen og igen, der er ikke nogen i Europa, som interesserer sig for det her, som er i tvivl om, hvor Danmark står i forhold til budgettet. Vores krav er rimelige. Så vi går selvfølgelig til forhandlingerne for at få et resultat, og det bør være muligt.

Spørger: Men der kan jo sagtens være nogle i Europa, der er uenige i de krav, selvom de kender dem, så har vi situationen, hvor du skal et nedlægge veto. Det er du så klar til at gøre, selvom det betyder, at budgettet ikke kan vedtages?

Statsministeren: Jeg kan i hvert fald sige, der er ikke nogen i Europa, som i øjeblikket virker til at være 100 procent enig med Danmark i vores krav. Vi er meget alene med kravet om rabat, og det er jo også derfor, jeg siger det så tydeligt, at det her, det er altså vigtigt for Danmark, det er vigtigt for den danske regering, og ikke mindst er det vigtigt for det danske Folketing.

Spørger: Og der er ikke mulighed for kompromisser på den holdning set fra din side.

Statsministeren: Altså vi har sagt, det kan stykkes sammen på mange forskellige måder, men det handler om 1 milliard på indtægtssiden.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge ind til det initiativ, I kommer med på beskæftigelsesområdet. Altså kan du sige noget mere om, hvad er regeringens mål med det udvalgsarbejde, I sætter i gang her?

Statsministeren: Målet er jo dybest set at løse de paradokser, som har været meget fremme i pressen, og som vi selvfølgelig også har diskuteret i regeringen. Det virker så til, at der er noget, der ikke passer sammen, når der er ledige stillinger og samtidig er mennesker, som ikke har et arbejde. Og de paradokser bliver vi nødt til at gå endnu tættere ind i. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over tidligere tiders beskæftigelsespolitik, men det ser ud til, at man har haft for meget fokus på processer, frem for at have haft fokus på konkrete resultater for dem, som skal ansætte – og dem, som leder efter et arbejde. Og det er dét, som Carsten Koch-udvalget skal kigge på. De her paradokser, som også mange af jer medier, der er til stede i dag har beskrevet, dem skal vi have besvaret, hvordan opstår de, og hvordan kan vi komme dem til livs. Vi skal have et velfungerende arbejdsmarked i Danmark, det har vi allerede, men vi bruger mange penge på beskæftigelsesindsatsen, og vi bliver nødt til at finde ud af, om vi vil bruge de penge bedre.

Spørger: Systemet er blevet kritiseret for, fordi det er kommunalt forankret, at man de facto har 98 forskellige beskæftigelsespolitikker i Danmark. Kan enden på det her blive, at beskæftigelsesindsatsen ikke længere skal ligge ude i kommunerne?

Statsministeren: Jeg synes, det ville være helt forkert i dag at sætte et udvalg i gang, som skal stille de her spørgsmål, og så drage konklusionen på forhånd. Nu er der jo et pressemøde senere, og der kan man stille nogle af de spørgsmål, men grundlæggende så beder vi Carsten Koch-udvalget om at kigge på alle de her ting, for vi bliver nødt til at komme tættere på, om vi kan gøre det her bedre, og om vi bruger vores penge fornuftigt. Det har gjort indtryk på mig og sikkert også alle andre, at der er arbejdsgivere som leder efter ufaglært arbejdskraft, hvor de jo ikke giver mindstelønnen, men ikke kan finde den i en tid, hvor der er arbejdsløshed. Og det må vi jo gøre noget ved. Og det er altså dét, regeringen sætter i gang nu.

Spørger: Så du holder i princippet alle døre åbne?

Statsministeren: Jamen, det bliver man jo nødt til, når man sætter et udvalgsarbejde i gang. Carsten Koch er en person, som ved rigtig meget om det her område. Vi har store forventninger til, at der kommer noget konkret ud af det, og vi er meget optaget af at komme i gang med denne her paradoksudfordring.

Ja!

Spørger: Morten Wichmann, Zulu News. Jeg vil bare gerne høre – nu, hvor pengene er så vigtige, og vi skal have 1 milliard for at sige ja til det her EU-budget, kan jeg så overtale dig til at bestemme lidt mere over Grønlands råstoffer, hvis nu jeg gav dig 200 kroner – en lille smule?

Statsministeren: Nej.

Spørger: Hvad hvis du fik 200 kroner og et busklippekort med 4 klip tilbage?

Statsministeren: Nej, og jeg tror, vi tager den næste spørger nu. Er der andre, der vil stille et spørgsmål?

Spørger: Venstres udenrigspolitiske ordfører Søren Pind, han har været ude at sige, at USA’s droneangreb på enkeltpersoner, der ikke har fået en rettergang, tangerer snigmord. Hvad er din holdning som statsminister til det?

Statsministeren: Jeg vil lade Søren Pinds udtalelser stå helt for hans egen regning. Jeg er stadig nysgerrig i forhold til at finde ud af, om hans partiformand vil gentage de ord, som Søren Pind har ... gentage den måde Søren Pind har udtrykt sig på her. Jeg synes, det er svært ... eller det ser ud som om, det er svært for journalister at få et svar af Lars Løkke, men det er jo interessant at vide, om det er sådan Venstre omtaler amerikanerne, og det må vi jo gå ud fra, efter som det er deres udenrigsordfører, og vi ikke har hørt nogen korrektion fra Venstres formand. Så det der, det må stå for Venstres egen regning. Jeg vil godt understrege, at droner som sådan ikke er et ulovligt våben, det er et våben ligesom alle andre, men at den måde, man anvender det på, det er der også regler og love for, og det skal alle selvfølgelig overholde.

Spørger: Hvad tænker du konkret om ... altså nu siger du, du ikke vil kommentere på det her. Vi forsøger altså også at få selvfølgelig en kommentar fra Lars Løkke?

Statsministeren: Jamen, jeg ville aldrig udtrykke mig på den måde, og det har vi socialdemokrater heller ikke gjort, og derfor er det interessant at spørge Lars Løkke, som jo er formand for Venstre, om han deler de synspunkter. Altså jeg er en gammeldags socialdemokrat, og jeg synes, man skal passe rigtig meget på med at være populistisk på nogle meget klare områder. Det vedrører kongehuset, rigsfællesskabet, Europa og Danmarks sikkerhed og forsvar. Og jeg er bange for, at Venstre i de her uger og måneder bevæger sig ud på nogle populistiske holdninger i forhold til lige præcis nogle af de områder, jeg omtaler her. Og det bekymrer mig.

Spørger: Men hvis du så ikke vil bruge ordet snigmord. Kan du så sige noget om, hvorvidt du synes, det er problematisk, at man angriber en person med droner uden rettergang?

Statsministeren: Jeg synes ikke, det er op til mig at vurdere den slags. Det har vi heldigvis internationale instanser til. Jeg synes, dét, der er interessant, det er, at Søren Pind bruger så stærke ord, men hans egen partiformand ikke ønsker at sige, om han er enig eller uenig. Det er egentligt et ganske enkelt spørgsmål.

Ja!

Spørger: Regeringen arbejder med en plan, en pakke for at skabe øget privat beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne. LO er kommet med konkrete forslag. Og i går kom Dansk Industri med nogle forslag. De vil nedsætte skatterne for omkring 21 milliarder, og det mener de kun koster det offentlige 11 milliarder, fordi de indregner adfærdsændringer og tilbageløb. Men dét, der er tilbage, det skal finansieres ved nulvækst i den offentlige sektor, og ved at spare på SU og kontanthjælp. Hvad synes regeringen om de forslag?

Statsministeren: For det første synes jeg, det er rigtig nyttigt og godt, at der er så mange, der melder sig ind i den her debat. Vi står i en situation, hvor regeringen jo er i gang med at reformere vores samfund. Vi er i gang med at prioritere på alle områder – pengene er små. Men vi er også i gang med at se på, hvordan vi kan rette op på den konkurrenceevne, som jo er blevet forringet med næsten 20 procent over de sidste 10 år. Det er meget voldsomt, og det er klart, at det går ud over helt almindelige job i den private sektor. Det bliver vi nødt til at tage hånd om. Og derfor har vi sat gang i det her arbejde, som koncentrerer sig om vores konkurrenceevne, og hvis fokus selvfølgelig er at skabe flere arbejdspladser. Det er der så mange, der melder sig ind i den debat. Og det synes jeg er rigtig fornuftigt. Der er nogen forslag, man kan være enige i. Der er nogle forslag, man kan være uenig i. Men regeringen lytter til de her synspunkter og så kommer med vores eget udspil på et tidspunkt.

Spørger: Regeringen – når man kigger på, hvordan det så ud for 2013, så kan man jo se regeringens egne tal. Hvis man skal opfylde EU-henstilling, så er der ikke noget luft. Man kan lige præcis opfylde det i år. Indebærer det, at dét, der skal laves på det her område, at det medfører, at hvis der er nogle afgifter, der skal sættes ned, at så forudsætter det, for 13 i hvert fald, at der er andre, der skal sættes op, eller skal de fjerne udgifter. Er det regeringens forudsætning, at EU-henstillingen opfyldes i 2013.

Statsministeren: Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen ønsker at opfylde henstillingen. Det har vi også sagt rigtig mange gange. Og jeg vil også godt understrege, det handler ikke om, at vi skal have et hak i karakterbogen i EU. Det handler dybest set om, at det at opfylde henstillingen, det er det samme som at have en ansvarlig økonomisk politik, og det også bliver anerkendt internationalt, at Danmark har en ansvarlig økonomisk politik. Hvorfor er det vigtigt? Jo, det betyder noget for vores renteniveau. Vores renteniveau betyder noget for vores vækst, og dermed for jobskabelsen i Danmark. Og derfor er det vigtigt at overholde henstillingen. Og det agter regeringen at gøre. Det er vi dybt optaget af, og det er også derfor, vi på alle områder har tilrettelagt den økonomiske politik sådan, at vi kan overholde henstillingen.
Ja!

Spørger: Jeg vil gerne til Grønland, og jeg vil gerne tage udgangspunkt i statsministerens indledende bemærkninger om, at der var noget mudret, og at man skulle prøve at holde sig til facts og myter. Og det stemmer jo meget godt overens med landsstyreformanden Kuupik Kleist, som lige har været direkte på i radioen, og han var jo tydelig irriteret over den holdning, man udviser fra mange hold i Danmark. Mit spørgsmål til statsministeren går på – vi har set pensionskasserne dukke op her de sidste par dage og tale om at investere i et OPP-samarbejde omkring infrastruktur og logistik i Danmark. Kunne man, som Poul Nielson fx var inde på i den samme udsendelse her for en time siden, kunne man forestille sig et OPP-samarbejde med disse pensionskasser, den danske stat, Grønlands erhvervsliv og Lønmodtagernes Garantifond?

Statsministeren: Den 10. januar, der havde regeringen møde med landsstyret. Og landsstyrformandens budskab var jo fuldstændig klokkeklart. Det er, at man ønsker at engagementer i Grønland i råstoffer skal foregå på kommercielle vilkår. Og det har jeg dyb respekt for. Dermed siger han jo så også, at danske investeringer ikke har fortrinsret. De er hjertelige velkomne, men de har ikke fortrinsret, for det skal foregå på kommercielle vilkår. Det, synes jeg, vi skal huske på i vores fremadrettede arbejde. Hvad betyder det? Jamen, det betyder jo, at danske pensionskasser, de er hjertelig velkomne, hvis de opfatter, at det er en fornuftig investering i forhold til det afkast, de gerne vil give deres medlemmer, så er de hjertelig velkomne til at investere i Grønland. Men jeg vil godt advare imod konstruktioner, hvor danske skatteydere skal give ekstra garanti til pensionskasserne for at sikre en eller anden form for afkast. Det her, det må og skal foregå på kommercielle vilkår. Og jeg synes jo stadigt, at Venstre skylder svar på, hvordan de tænker, at det her skal foregå. Og jeg synes ikke, der er kommet nogle svar fra Venstre i denne her forbindelse. Landsstyreformanden ønsker kommercielle vilkår. Det skal vi tage til efterretning. Og pensionskasserne, de er jo hjertelig velkomne som alle andre investeringer i Grønland er det. Det skal bare foregå på helt almindelige forretningsmæssige vilkår. Og jeg forestiller mig bestemt ikke, at danske skatteydere skal give en eller anden form for garanti for afkast til pensionskasserne.

Dan!

Spørger: Der har været et tilbud fra en stor pensionskasse om, at man kunne gå ind og finansiere infrastrukturprojekter som fx havnetunnel i København eller en Kattegatforbindelse. Hvad er regeringens holdning til, at de store pensionsselskaber på den måde går ind og finansierer det?

Statsministeren: Men det er jo sådan set det samme, som jeg svarede på. Det er rigtig fint, hvis pensionskasserne vil investere i dansk infrastruktur eller grønlandsk infrastruktur, hvad det måtte være. Der kan bare ikke blive tale om, at der skal være garanti for afkast, og at skatteyderne skal levere den garanti. Og på den måde er det ikke sådan, så pensionskassernes involvering det gør, at vi ikke længere har de samme krav til vores økonomi, ikke længere skal overholde henstillingerne fra EU. Vi har de samme krav til vores økonomi, som vi hele tiden har haft.

Spørger: Jamen, det er jo private penge, så EU vil ikke blande sig?

Statsministeren: Lige præcis. Og hvis det er private penge, som fungerer som private penge, så har vi jo heller ikke noget at sige om den konstruktion, så vil det være rigtig dejligt og rigtig fornuftigt, at man investerer i Danmark eller i Grønland.

Spørger: Regeringens hidtidige fremrykning af investeringer har primært gavnet de store virksomheder. Kan statsministeren garantere, at dét, der nu kommer her til marts, vil gavne også de små og mellemstore virksomheder?

Statsministeren: Jeg er ikke helt enig i konklusionen. Der er også mange små og mellemstore virksomheder, som har fået gavn at dét, vi har gjort. Fx har vi jo gennemført et investeringsvindue, som bestemt er til gavn for små og mellemstore virksomheder, som fx skal investere i maskiner. De får et temmelig stort skattefradrag, hvis de i år investerer i maskiner. Så det er et godt tilbud til dem.

Ja!

Spørger: De konservative, de har foreslået, at prostituerede skulle have samme rettigheder på arbejdsmarkedet som andre. Hvad er regeringens holdning til det?

Statsministeren: Vi fremlægger meget snart et meget stort forslag, som netop diskuterer ... eller går i gang med nogle af de prostitueredes forhold. Og det her, det er ikke en del af vores forslag.

Spørger: Hvad er problemet med det forslag?

Statsministeren: Ja, der er mange forskellige udfordringer i det. Jeg tror, du skal vente, til vi fremlægger lovforslaget. Det er en af de diskussioner, vi kommer til at have på det tidspunkt.

Nu er der ikke flere, der vil stille spørgsmål. Tak for nu.