Pressemøde den 5. maj 2009

Det talte ord gælder

Lyt til pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.

Tre ting, jeg vil nævne her til en start:

For det første så er det sådan, at vi i morgen holder det afsluttende møde i Afrika-kommissionen. Afrika-kommissionen blev nedsat sidste år og har efter en lang møderække nået frem til det afsluttende møde, der holdes i morgen, hvor tanken er, at der kommer en fælles rapport, der foreslår en nyorientering af det internationale udviklingspolitiske samarbejde med Afrika. Og dét, der jo vil være hovedbudskabet, og som også er baggrunden for, at kommissionen i sin tid blev nedsat, det er jo forstærket fokus på de unge afrikanere, som udgør en stadig større del af den samlede befolkning i Afrika, og hvis vi vil gøre noget godt for Afrika, som også er at gøre noget godt for os selv, så er det at sætte meget mere fokus på jobskabelse i Afrika – drevet af den private sektor og det private initiativ. Mangel på jobmuligheder, det er et enormt problem på det afrikanske kontinent. Det var det, da kommissionen blev etableret, og det står jo endnu tydeligere nu, hvor vi befinder os midt i en international finanskrise, som jo også rammer det afrikanske kontinent hårdt.

Efter min og regeringens mening, så har vi en moralsk forpligtigelse til at sikre de unge afrikanere bedre livsbetingelser, skabe et fremtidshåb, et fremtidsperspektiv for dem, sådan at der også tegnes en mulighed for, at man sådan set med fordel kan vokse op og få sig en tilværelse i Afrika.

Afrika-kommissionen har været en stor og en rigtig udviklingspolitisk satsning, og jeg glæder mig til mødet i morgen, og jeg glæder mig ikke mindst til det pressemøde, der afvikles i morgen eftermiddag, hvor kommissionens mere konkrete anbefalinger offentliggøres.

Så vil jeg for det andet oplyse, at jeg på torsdag deltager i et EU-topmøde i Prag. Formålet med det topmøde i Prag, det er at lancere et nyt såkaldt østligt partnerskab mellem EU på den ene side og en række europæiske lande, der støder op til Rusland på den anden side – Ukraine, Hviderusland, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbadjan, og sigtet er jo at knytte tættere forbindelser mellem EU og de seks østlige nabolande. Det er i sig selv vigtigt at få skabt rammerne om en gradvis integration med de lande, styrke samarbejdet om energisikkerhed, at støtte den sociale økonomiske udvikling i de lande, og det er sigtet at fremme de ting via en sådan partnerskabsaftale, som jo også er, kan man sige, politisk et væsentligt initiativ oven på den konflikt, der var mellem Rusland og Georgien i efteråret. Det er positivt, at EU på den baggrund kan sende et klart signal om, at det er i vores interesse at sikre en positiv udvikling i regionen, og at den interesse, den står usvækket.

En sidste ting, jeg vil trække frem til en start her, det er, at jeg i torsdags indgik en politisk aftale med Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager på vegne af deres partier, og så regeringen på den anden side, om en ny åbenhedsordning om ministres udgifter og aktiviteter.

Der har jo mildt sagt været stor interesse omkring de temaer gennem meget lang tid, og det har været vigtigt for mig nu at finde en ramme, som der er bred politisk accept om. En ramme, som balancerer to hensyn – nemlig for det første ønsket om at have maksimal reel åbenhed, gennemsigtighed. Borgerne har et krav på at vide, hvordan vi administrerer vores embeder, hvilke aktiviteter vi deltager i, hvad for et omkostningsniveau vi har i forhold til repræsentation, til rejser og andet. Det er det ene hensyn.

Det andet hensyn, det er så hensynet til at få en praktisk hverdag til at hænge sammen, også for ministre. Og det er der nu indgået en politisk aftale om, som offentliggøres på Statsministeriets hjemmeside her i forlængelse af pressemødet.

Og den hviler på to ting. For det første indfører vi altså en ny åbenhedsordning, den træder i kraft her omkring den 1. juni, og det betyder, at vi af egen drift månedligt vil fremlægge en række oplysninger på ministeriernes hjemmeside. Senere, når teknologien er udviklet til det, vil det alt sammen ligge under Statsministeriets hjemmeside – en række oplysninger om den enkelte ministers repræsentationsudgifter i den måned, der er gået forud for offentliggørelsestidspunktet, udgifter til tjenesterejser, en oversigt over modtagne gaver, en oversigt over deltagelse i officielle repræsentative arrangementer. Det kunne være overværelsen af en pokalfinale til fodbold eller en premierefilm eller en golftur, man var inviteret til eller andet.

Og så endelig det sidste element, nogle fremadrettede oplysninger om officielle aktiviteter.

Så altså en offensiv automatisk stillen disse oplysninger til rådighed, sådan at det foregår på en sammenlignelig måde, og sådan at de oplysninger, der lægges frem, det er oplysninger, som der altså er bred accept af er relevante at få formidlet.

Samtidig fremsætter justitsministeren så i dag i forlængelse af denne her politiske aftale et lovforslag for Folketinget, der undtager ministerkalendere fra aktindsigt. Det er ikke, fordi vi har noget at skjule, men det skyldes en række andre hensyn. Nemlig først og fremmest dét, at ministerkalenderne efterhånden har tabt deres funktion som planlægningsredskab. Når jeg vågner og ser, hvad jeg skal en eller anden given dag, så står der møde med politiker, møde med politiker, møde med politiker, møde med minister, og det bliver man ikke meget klog af. Og det hænger jo altså sammen med, at vi har de aktindsigtsregler, vi har i dag, så for alle praktiske formål har kalenderen efterhånden tabt sin betydning. Og det er jo særligt alvorligt af hensyn til to ting – nemlig for det første historieskrivningen. Jeg forestiller mig den dag, man om 20-25-30 år vil forske i bestemte politiske forløb, så vil man blive svært skuffet over, hvor få oplysninger, der kan trækkes ud af en ministerkalender.

Og endelig er der også et problem med en lidt uklar retsstilling. Ombudsmanden har jo senest her i marts måned givet sit bud på, hvad der er omfattet af ekstraheringspligt, og hvad der ikke er omfattet af ekstraheringspligt. Og for at sige det i menneskesprog, så betyder det jo, at vi er ved at bevæge os derhen, hvor alle oplysninger i en kalender, altså også dem, der har ren privat karakter, fx at jeg i går kl. 18.15 deltog i skole-hjem-samtale i min datters klasse, skal stilles til rådighed for pressen. Nu har jeg ikke noget problem med at oplyse, at jeg deltog i en skole-hjem-samtale, det var i øvrigt min yngste søns klasse og ikke min datters klasse. Men der kunne jo være andre situationer, hvor ens børn var inde i et uhensigtsmæssigt forløb, der medførte, at der var mange skole-hjem-samtaler, hvor det ikke ville være rart for mine børn at få det frem. Der kunne være andre ting af privat karakter, som det ikke ville være rart at få frem. Og hvis ministerlivet skal kunne leves rent praktisk, så må det nødvendigt være sådan, at kalenderen føres med et sammensurium af både offentlige informationer og informationer af meget privat karakter. Så derfor denne politiske aftale, der jo altså betyder, at ministerkalenderen igen kan blive et praktisk planlægningsredskab, men som også betyder, og det er jo sådan set det centrale, at vi nu skaber mere åbenhed om ministrenes aktiviteter, ministrenes udgiftsniveauer, hvad vi modtager af gaver, hvilke forskellige officielle repræsentative arrangementer, vi deltager i.

Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at få den aftale i hus, og den er så bredt forankret, at den altså ud over regeringen også omfatter Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre.

Ja.

Spørger: Ja tak. Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, de efterlyser en klar linje fra regeringens side i forhold til spørgsmålet om, Tyrkiet skal være fuldt medlem af EU på sigt. Debatten er opstået, fordi Bent Bendtsen, den konservative spidskandidat, han har været ude at sige, at de måske skal have en slags privilegeret aftale i stedet for. Og det er også noget, som blandt andet nogle af dine partifæller har støttet. Hvad er regeringens linje?

Statsministeren: Jamen, regeringens linje er helt klar og jo senest bekræftet i en forespørgselsdebat i Folketinget for kort tid siden, og nyder bred politisk opbakning – nemlig, at der er indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Det er forhandlinger, som der ikke er sat en deadline på, og det betyder, at forudsætningen for, at Tyrkiet kan optages, og at forhandlingerne slutter med en reel optagelse, det er, at Tyrkiet møder Københavns-kriterierne, og det vil sige, at det Tyrkiet, der på et tidspunkt, fordi det er endemålet, kan optages i et EU, det er et andet Tyrkiet end dét, vi kender i dag. Endelig fremgår det jo også af de optagelsesforhandlinger, der er indledt, at de skal respektere dét, der hedder absorptionskriteriet – altså det skal kobles med EU’s evne til at optage nye medlemmer. Så man må sige, at processen er indledt. Den har et meget klart sigte, men der er ikke nogen deadline.

Spørger: Så det klare sigte, det er fuldt medlemskab af EU til Tyrkiet, men hvordan passer det så overens med de andre holdninger, der så er i regeringspartierne, altså blandt andet fra konservativ side og også fra nogle af medlemmerne i Venstre, som ikke ønsker det her fulde medlemskab til Tyrkiet?

Statsministeren: Jamen, regeringen har kun en holdning, og den vil jeg gøre rede for her, og det er, at der er indledt optagelsesforhandlinger med det sigte, at Tyrkiet optages i EU, når Tyrkiet opfylder optagelseskravene. Og det er jo sådan set det helt centrale – nemlig, at man skal møde Københavns-kriterierne, og det vil sige, at dét Tyrkiet, der optages i EU, det er endemålet, det er et andet Tyrkiet, end vi kender i dag. Det er regeringens position. Og den er bekræftet af flere omgange, også i Folketinget, og der står altså et meget bredt politisk flertal bag den holdning, jeg her giver udtryk for.

Ja.

Spørger: Lidt senere i dag, der har Venstre en konference om klima, energi og så videre. I din særlige redegørelse her den 14. sagde du, at regeringen i den her valgperiode ville komme med et konkret oplæg til, hvornår Danmark skal være fossilfrit. Man kan mærke, at presset på regeringen for at få en dato stiger. Kan du ikke sige, hvor langt ude det her ligger, hvornår vi skal være fossilfrit – er det om 10 år, 20 år, 30 år, eller kan du eventuelt komme med en dato nu?

Statsministeren: Jeg kan sige, at vi kommer med et konkret bud i løbet af den her valgperiode, og den kan jeg jo godt sætte en deadline for – i hvert fald dens maksimale længde. Og det er rigtigt, at jeg ved den redegørelse, jeg gav til Folketinget, sagde, at vi vender tilbage – det bliver ikke i eftermiddag.

Spørger: Men kan du ikke sige, hvor mange år, det er ud i fremtiden, før vi har en dato – er det om 10 år, 20 år?

Statsministeren: Nej, men – det er i løbet af de næste to år, vi har en dato, fordi det er i løbet af den her valgperiode, at regeringen offentliggør en dato.

Spørger: Jo, men vil den dato så ligge 20 år ude – 10 år ude eller 30 år ude?

Statsministeren: Det vil man vide, når den dato er blevet offentliggjort.

Ja.

Spørger: I forbindelse med skattereformen indførtes der en multimedieskat på alle parter i det danske samfund, bare man har en computer, en telefon eller en bredbåndsforbindelse. Kommer det også til at gælde folketingsmedlemmer, der både har telefon, bredbåndsforbindelse og en masse andre frynsegoder, som almindelige danskere skal betale skat af?

Statsministeren: Det skal du tale med Folketinget om. Altså, fordi de vederlagsvilkår med videre, der gælder omkring Folketinget, de tilrettelægges i Folketinget.
Jeg vil i øvrigt gerne lige gøre et ophold i den her beskrivelse af multimedieskatten. Sandheden er jo dén, at vi i dag har en skat på fri telefon. Det er sådan, at hvis man har fri telefon stillet til rådighed, så betaler man skat af 3.000 kr., det gør jeg fx også selv. Og i virkeligheden er det jo den skat, som nu foldes ud, og hvor vi altså siger, uanset om det er en telefon, eller en mobiltelefon eller en bredbåndsforbindelse eller en computer eller andet elektronisk udstyr, så er de i virkeligheden alle sammen omfattet af den her 3.000 kr.s-regel. Den eneste forandring, der så er, det er, at i en eksisterende lovgivning, der er der mulighed for, at man kan fratrække tilsvarende private udgifter, dvs. hvis børnene sms’er en del på deres mobiltelefoner, så kommer man alligevel ikke til at betale skat af sin egen frie telefon. Nu udvider vi så omfanget. Det er i virkeligheden også for at fremme teknologiudviklingen, og så er der altså ikke den her fradragsmulighed længere.

Spørger: Men når nu man udvider omfanget, bør det så ikke også gælde folketingsmedlemmer. Hvad gør folketingsmedlemmer til noget helt specielt i den danske befolkning, når alle andre skal betale multimedieskatten? Folketingsmedlemmerne bruger det vel også privat?

Statsministeren: Jamen, jeg må henvise dig til Folketingets præsidium, det er Folketinget, der selv ved lovgivning og på anden vis tilrettelægger de vilkår, der gælder omkring folketingsmedlemmers hverv, deres honorar med videre, og det er det rette sted at spørge.

Spørger: Kan du ikke se, det er et uheldigt signal at sende til befolkningen, at folketingsmedlemmer mener, at de er ophøjede over almindelig lov?

Statsministeren: Jamen, folketingsmedlemmer er ikke ophøjet over almindelig lov. Altså, der udbetales jo ikke vederlag i Folketinget, uden det er hjemlet i lovgivningen.

Ja.

Spørger: Jeg vil lige spørge til aktindsigten her først. Det er jo et meget godt chefredskab – vil det disciplinere, så vi ikke ser så mange golf- og jagtture fra enkelte ministre, eller bilag, som måske vil blive debatteret år efter, at de er blevet betalt. Er det også meningen med det her, at det skal disciplinere lidt i regeringen?

Statsministeren: Det er først og fremmest meningen, at vi nu får fuld åbenhed om dét, vi går og gør. Og vel og mærke på en ordentlig måde, hvor der er opbakning til, hvordan er det, vi stiller oplysningerne til rådighed, at det sker på en ensartet måde, sådan at man også over tid kan bedømme, hvad er op og ned i de her ting. Og det ikke bliver beroende på, hvad skal man kalde det – tilfældig journalistisk research og drypvise afsløringer af noget, der måske i virkeligheden ikke er så meget i. Så det er tanken med det. Så vil det være sådan både før og efter den her ordning, at ministrene selvfølgelig skal være tænksomme med den måde, de lever deres ministerliv på, de arrangementer, de deltager i med videre. Men jeg vil gerne sige, at det er ikke som sådan et signal om, at nu må man ikke længere bevæge sig ud i samfundet, hvis man er minister. Altså det er ikke illegalt at deltage i et kulturelt arrangement. Det er ikke en dårlig ide at deltage i en sportsaktivitet, men vi skal myterne til livs, og derfor skal det frem på bordet.

Spørger: Noget helt andet. Jyllands-Posten i dag har talt med Christian Tollund fra felthospitalet i Afghanistan, som siger lige ud, at der gøres forskel på NATO-soldater og afghanere, hvad enten de er soldater eller civile. Hvad siger du til det budskab?

Statsministeren: Nu har vi først og fremmest sendt læger til Afghanistan af hensyn til at kunne betjene de internationale tropper i Afghanistan. Og jeg har stor tillid til alle, vi har udsendt. Hvad enten det er civile medarbejdere eller soldater. Jeg synes sådan set også, at det er flot og fornemt, at man ud over dét, der er hovedopgaven i Afghanistan, også behandler civile. Hvordan man så i øvrigt tilrettelægger den behandling, det er jo en ren lægefaglig vurdering, som jeg ikke har forudsætningerne for at blande mig i.

Spørger: Men Røde Kors siger jo, det er bekymrende, at der gøres forskel?

Statsministeren: Det er jo en lægefaglig vurdering, hvordan man i den konkrete situation med den konkrete patient laver den rigtige behandling. Og der må man naturligvis også lade den overvejelse indgå, hvad det er for et omkringliggende samfund, denne patient skal leve i efterfølgende. Det er en afgørelse, som jeg trygt lægger i hænderne på de læger, der er udsendt, de nyder min tillid – deres hovedopgave er at sørge for at behandle de internationale tropper i det omfang, de kommer ud for uheld. Og der behandles også civile, som i princippet jo kan være fjender. Det har min fulde opbakning, men jeg har altså også tillid til, at det er lægen på stedet, der må afgøre, hvad er den rigtige behandling i situationen.

Spørger: Men hvis man vil vinde afghanerne for sin sag, så er det vel ikke alle tiders signal at sige, at man gør forskel?

Statsministeren: Hvis man vil vinde afghanerne for sin sag, så handler det selvfølgelig om andet og mere end en militær indsats, og præcis derfor er det også fornemt, at man på felthospitalet i Kandahar udover at betjene de udstationerede tropper – også betjener civilbefolkningen.

Skal vi ... Anja.

Spørger: Det er bare et kort opfølgende spørgsmål vedrørende åbenheden ... kommer der også nogen, der sidder og holder øje med, hvad der så ligger af indberetninger vedrørende rejser, middage, arrangementer – altså en ombudsmandsinstans, eller hvad ved jeg, som så siger til, når noget begynder at gå for vidt, når nogen fx har for mange golfrejser eller tilsvarende?

Statsministeren: Jamen, der har jeg fuldstændig tillid til jer og andre, der deltager i den offentlige debat. Altså den enkelte minister skal stå ved, hvad man deltager i, og det stiller vi offensivt til rådighed, så alle har indblik i det. Og ud af det kan der da rimeligvis fra tid til anden komme en debat om, hvad er så det rigtige aktivitetsniveau. Og det har jeg det helt roligt med. Det kan jo vende begge veje – altså, der kan jo også være nogle vælgere, der siger, det var dog en underlig form for inaktivitet, der præger den pågældende person, og så kan det jo også blive et problem, men det tror jeg, I vil drage omsorg for at få formidlet.

Spørger: Så det er op til pressen at sige fy, hvis der er noget at sige fy overfor?

Statsministeren: Nej, det er op til mig at sige fy i forhold til regeringens ministre. Det forudser jeg slet ikke bliver nødvendigt. Jeg føler mig helt tryg ved, at regeringens ministre er meget tænksomme og påpasselige med dét, man deltager i eller ikke deltager i. Dét, der er det afgørende, det er, at jeg gerne – og har lagt vægt på – vil have, at disse oplysninger stilles til rådighed på en ordentlig måde, hvor ting kan ses i en sammenhæng, og med afsæt i et meget bredt politisk flertals ønsker.

Ja. Jyllands-Posten – nej, det blev ... ja, lad nu bare Matzen erobre mikrofonen ... ja.

Spørger: Jeg vil spørge dig, hvad har de folk – mange mennesker – titusinde mennesker, der lægger penge til side til deres alderdom i en pensionsordning, hvad har de gjort, som generer regeringen. Jeg tænker på jeres skattereform. Fordi der sker jo en brandskatning af de penge, som man får ud som pensionist. Altså hvis man ligger over de der 284.000, så kommer man til at komme over 50 % i skatter. Er man over topskattegrænsen som pensionist, så hedder den 64 %. Det er markant højere, end hvis man går på arbejde og tjener penge eller har anden indkomst – altså, hvorfor skal folk med pensionsordninger, hvorfor skal de brandskattes så meget?

Statsministeren: Men det er heller ikke tanken, at vi skal brandskatte nogen. Den ordning, der laves, den midlertidige ordning, som skal håndtere den udfordring, at der er en række skatteydere, der har sat beløb ind, fx på en ratepension og opnået et meget, meget stort skattefradrag, fordi det skete i en situation, hvor vi havde en meget, meget høj marginalskat. Og hvis der skal være symmetri i det, så er det sådan set rimeligt og retfærdigt, at når de penge skal betales ud igen, og hvis man er over topskattegrænsen, at det så sker til en lidt højere procent, fordi ellers så ville der være tale om en, hvad skal man kalde det, oversubsidiering via skattesystemet. Det er baggrunden for, at der er aftalt den her midlertidige udligningsskat, som jo fases ud igen.

Spørger: Men generer det slet ikke, altså at rigtig mange mennesker simpelthen stoppe med at betale penge ind til deres alderdom i en pensionsordning – altså ingeniørerne og djøf’erne og andre, de har sagt, hvis det er konsekvensen, så stopper de omgående fra næste overenskomstperiode. Altså vil det ikke være noget problem, hvis folk lige pludselig stopper, og det betyder jo, at så er der en regning et eller andet sted ude i horisonten til skatteyderne?

Statsministeren: Det er en god ide at spare op til pensionen, og det skal vi stå vagt omkring. Dét, der er en del af skattereformen, det er en midlertidig udligningsskat, som fases ud over en årrække, og som har det fokus, jeg lige har sagt her – nemlig, at folk, der historisk har indbetalt på private pensionsopsparinger og derved altså fået en skatterabat i situationen – fair nok – de så, når pengene udbetales igen i et nyt Danmark med meget lavere marginalskat ikke skal have den dobbelte gevinst, der ligger i, at man altså kunne indskyde pengene til stort fradrag og få dem udbetalt igen til lav skat.

Spørger: Du forudser ikke et oprør blandt Venstres og Konservatives kernevælgere, når de opdager de faktiske tal, hvordan de bliver ramt på deres pensionsopsparing, altså du tror ikke, de vil gøre oprør og sige, det hér, der er simpelthen for galt?

Statsministeren: Nej, jeg forudser ikke noget oprør. Jeg tror sådan set, at de fleste godt kan forstå, at det er både rimeligt og retfærdigt, at man indsætter nogen penge på en pensionsopsparing og slipper for at betale skat af det beløb, hvorved man har en skattebesparelse, når man så trækker pengene ud igen, så skal man betale skat. Og hvis ikke vi lavede denne her midlertidige ordning, så ville der altså være det uhensigtsmæssige i det, at man havde fået et meget, meget, meget stort skattefradrag, og når man tog pengene ud, så var det til en meget lavere skat. Det har jo ikke været sigtet. Sigtet med de historiske ordninger, der har været – det er, at man har kunnet skyde sin skat – ikke at man ville få en ekstraordinær skatterabat.

Så tror jeg, det er Jyllandsposten.

Spørger: Lige to spørgsmål – både på åbenhed og på Tyrkiet. Hvad har overbevist dig om at lave denne her aftale med et bredt udsnit af Folketingets partier, for da jeg spurgte dig om det for et par uger siden, hvor der også var debat – om man skulle ændre reglerne omkring offentlighed, der forsvarede du de daværende regler. Hvad har overbevist dig om at ændre det her?

Statsministeren: Jamen, jeg har brugt lidt tid på at sondere mulighederne for at lave en sådan politisk aftale. Jeg har længe ønsket, at vi skulle have maksimal automatisk åbenhed om det, vi går og gør. Fordi jeg grundlæggende ikke mener, at vi har noget at skjule, og fordi – for nu at sige det lige ud – at det sådan set irriterer mig lidt, at den offentliggørelse, som jo alligevel finder sted, den sker sådan lidt ved et tilfælde og drypvis. Men det har også været meget, meget vigtigt for mig, at når vi fandt en model her, så skulle det være en model, der var bred politisk opbakning til. Fordi jeg synes jo, at man skal slås og kæmpe for sine politiske standpunkter – regeringen og oppositionen op mod hinanden, men når det kommer til de her ting, der bør man jo altså kunne finde hinanden. Og der har jeg brugt lidt tid på at sondere, om det har været muligt, og det har det heldigvis været, og jeg er glad for, at partilederne fra SF, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti sammen med regeringen nu har lavet en ramme, som kommer til at stå en årrække frem.

Spørger: Kan du forklare, altså hvordan bliver der sondret mellem, hvad ministre laver af privatkarakter, og hvad ministre laver af officiel karakter. Vi har jo blandt andet set i Bendtsen-sagen, at der er arrangementer, der efterfølgende er blevet ændret i kalenderen fra privat og til officiel karakter. Altså hvor går grænsen henne?

Statsministeren: Statsministeriet har jo allerede, sidste sensommer var det vel, lavet en meget præcis vejledning om alle disse spørgsmål, som berører, hvilke udgifter kan ministeriet bære, i hvilke situationer skal regningerne sendes videre til partiet, og hvad det nu ellers måtte være. Hvordan må ministerbiler bruges? Og der er jo sådan set med afsæt i den vejledning, at de her internetskemaer skal udfyldes. Vi arbejder på frem til 1. juni at udbygge de her vejledninger, og så er det jo altså en ren administrativ opgave i det enkelte ministerium, med afsæt i Statsministeriets vejledning, at sørge for, at tingene offentliggøres, når de skal offentliggøres. Og det vil være med den brede indfaldsvinkel. Altså, hvis man bliver inviteret af en virksomhed til at deltage i et arrangement – en fodboldkamp, hvor man sidder i virksomhedens lounge, jamen så skal det selvfølgelig offentliggøres, så dette er indfaldsvinklen.

Spørger: Lige ganske kort omkring Tyrkiet – du siger, at endemålet, det er tyrkisk medlemskab af EU. Men er regeringen parat til at overveje andre alternative løsninger – eksempelvist et privilegeret medlemskab, som både Bendt Bendtsen, men som man også i Tyskland taler om.

Statsministeren: Regeringen står på den linje, som er lagt, og som er indledt i EU, og som er den fornuftige linje – nemlig at indlede optagelsesforhandlinger med det sigte, at Tyrkiet får fuldt medlemskab, men jo ikke betingelsesløst, fordi i selve processen ligger jo, at man for at opnå det fulde medlemskab skal leve op til de kriterier, som EU så at sige hviler på. Og derfor vil det være et stærkt forandret Tyrkiet. Og det er i virkeligheden også i vores interesse, at vi på den måde skaber dét, man kunne kalde det positive udviklingspres på Tyrkiet. Det tror jeg faktisk ikke, man gør ved at opstille et scenarie af alternative – altså nogle genveje til nogle fordele, som man eventuelt kunne opnå, uden at indfri de her fulde forudsætninger. Så det kloge, det er at stå på den linje, der er lagt, og som altså også nyder meget stor politisk opbakning i det danske Folketing.

Spørger: Sagen om den dialogkonference, I har lovet at holde, har igen skabt debat – ikke mindst mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – dine finanslovspartnere. Hvad er egentlig din holdning – mener du, at Geert Wilders, han bør deltage i den konference?

Statsministeren: Integrationsministeren har jo skubbet den her videnskonference, som har det hovedformål at få folk med viden til Danmark, for at give deres bud på, hvordan bekæmper vi [anti]radikalisering. Hun har skubbet den konference til efteråret af en række praktiske grunde, og det betyder også, at arbejdet med programlægning af den konference tilsvarende er periodeforskudt. Og jeg afventer egentlig, at integrationsministeren laver det arbejde færdigt.

Spørger: Men der var jo stor batalje om det i Storbritannien, da han ikke kom ind. Mener du, Danmark skal invitere ham ind, hvis vi holder sådan en konference her?

Statsministeren: Hvis man bliver enig om, at han skal inviteres, så skal man jo invitere ham. Hvis man bliver enig om ikke at invitere ham, så skal man jo ikke invitere ham. Men det har i øvrigt ikke noget at gøre med, hvorvidt man kan rejse ind eller ud af landet. Altså det eksempel, du trækker frem fra UK er jo i virkeligheden et andet eksempel, altså det handler om, hvorvidt folk må rejse ind og ud af et land, og der har jeg ikke nogen planer om at begrænse nogens indrejsemuligheder eller nogens mulighed for at deltage i debatten. Det er slet ikke dét, der er til diskussion. Dét, der er til diskussion, det er, hvordan laver vi en konference med en sammensætning af oplægsholdere, som bedst opfylder dét, der var formålet med denne konference. Og formålet med den konference, det var at lave og er at lave en videnskonference – blandt andet med afsæt i nogle af de problemer, vi så i nogen af omegnskommunerne sidste år, og vi så det også i København i vinterferien sidste år. Praktiske bud på, hvordan man bekæmper [anti]radikalisering. Der forekommer det mig ikke, at Wilders er det mest oplagte bud på at byde ind på den dagsorden. Men altså jeg respekterer, at integrationsministeren sidder midt i det arbejde, diskuterer det med partierne, og konferencen afholdes til efteråret, og der vil der også ligge en liste over, hvem der så skal deltage.

Spørger: Ville en deltagelse af Geert Wilders, ville det kunne få betydning for klimakonferencen, som skal holdes senere?

Statsministeren: Jeg kan slet ikke se, at der er nogen kobling med det. Altså vi har indgået en finanslovsaftale, som giver de to partier, der bærer finansloven sammen med os, medejerskab til den konference, som regeringen selv havde under planlægningen. Og af en række praktiske grunde vil det ikke kunne lade sig gøre at holde den konference her før det bliver sommer, derfor er den skudt til efteråret. Og så arbejder integrationsministeren stille og roligt med at få det program på plads. Det ser jeg ikke de store konflikter i. Hvis alle blot har fokus på, hvad er formålet med konferencen – og det er at afholde en videnskonference om, hvordan vi bekæmper [anti]radikalisering. Og man kan jo godt have ytringsfrihed og mulighed for at ytre sig, også selvom man ikke er officielt inviteret. Altså det er da heldigvis ikke sådan, at debatten i Danmark er skåret ned til, at man kun må ytre sig, hvis det foregår på invitation fra den danske regering.

Spørger: Må jeg lige spørge om en ting mere.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Dansk Folkeparti var ude og efterlyse en skarpere profil fra din regering i værdipolitiken. Hvad er dit konkrete svar til Dansk Folkeparti på det her spørgsmål – altså vil der komme en ny offensiv dagsorden fra dig på værdipolitiken?

Statsministeren: Jamen, værdipolitiken er jo sådan en label, man kan sætte på mange ting. Altså jeg tror jo, at den bedste måde, man får et indtryk af folks værdier på, det er jo at iagttage, hvordan de handler over tid og ikke ved store proklamationer. Det er i hvert fald min tilgang til det. Og regeringen har jo så sent som i sidste uge fremlagt et retspolitisk lovforslag i Folketinget, som går benhårdt til banderne med meget, meget stærke retspolitiske virkemidler, ligesom vi jo i den sammenhæng også har forhåndsannonceret, at vi efter sommerferien vender tilbage med et yderligere retspolitisk udspil, der blandt andet skal se på, hvordan vi så at sige afkobler fødekæderne til bandemiljøet og får taget et opgør med de unge, der er under den kriminelle lavalder og snuser til kriminalitet.

Jeg tror, at Niels Ditlev skal have buddet.

Spørger: Tak for det. Jeg forstår ikke helt – åbenhed – alle de initiativer, som nu bliver lagt ... eller de oplysninger, der nu bliver lagt frem på hjemmesiderne, er det ikke oplysninger, som den kvikke alligevel kunne få i kraft af lov om offentlighed i forvaltningen – nu gør I det bare lidt lettere for den dårlige journalist. Og når man så sammenholder det med, at I indskrænker vores mulighed for at se jeres kalendere, så er det vel i virkeligheden en begrænsning af vores mulighed for at kigge jer efter i kortene?

Og spørgsmål to, hvad i alverden forhindrer jer og dig i at have en lille privatkalender, hvor der står, at du skal til tandlæge, og der står, at du skal til skole-hjem-samtale ved siden af. Det argument forstår jeg simpelthen ikke?

Statsministeren: ... nej ...

Spørger: ... altså først og fremmest – alle de oplysninger, du praler nu med, at I lægger offentligt frem på hjemmesiderne, det er vel oplysninger, vi bare kunne få ved at bruge lov om offentlighed i forvaltningen.

Statsministeren: Jamen, jeg praler overhovedet ikke med noget. Altså jeg fortæller, hvad vi har tænkt os at gøre. Og jeg synes da, at ... fordi du har jo ret i, at de ting, der vil komme frem alligevel, så bliver det typisk under sådan en overskrift, der hedder afsløring og dybdeborende journalistik, der altså består i, at man har lavet et opslag i en ministerkalender. Og der synes jeg da, det er et udtryk også for hjælpsomhed fra vores side, at vi siger, at vi lægger det selv frem – altså fordi der er sådan set ingen grund til at mystificere det. Og det er rigtigt, at jeg kunne sagtens have en skyggekalender nede i min lomme. Jeg ville så gå rundt med det iboende problem, at jeg jo fra tid til anden kunne risikere, at aftalerne faldt oven i hinanden. Og jeg ved ikke, hvordan I har det, men altså helt praktisk, så har jeg det i hvert fald på den måde, at det er nu engang det letteste, hvis man kan planlægge sin tid i en sammenhæng. At man kan se, at jeg kan så ikke tage det politiske møde der, fordi der har jeg altså lovet at gå til forældremøde. Og derfor er det for alle praktiske formål en rigtig, rigtig ide, at man som menneske har én kalender, ét sted – man har et overblik over sin tilværelse, ét sted, hvor man kan skrive frisøraftale, lægeaftale, forældresamtaler alt muligt – uden, at det fører til, at man skal dele de oplysninger med hele verden. Det tror jeg egentlig godt, at der er almindelig accept af. De ting, der så er centrale i forhold til, at man kan kigge os i kortene, det omfattes af den her nye åbenhedsordning, så der vil vi altså ex officio, hedder det vel, lægge de der oplysninger frem.

Spørger: Men det er oplysninger vi ville have kunnet få alligevel – så samlet set må det altså være, at vores muligheder for at kigge efter i kortene bliver forringede, fordi vi ikke længere har indsigt i jeres kalendere.

Statsministeren: Nej, det er jeg slet ikke enig i. Altså, det er da rigtigt, at du ville kunne få de oplysninger alligevel, men jeg synes da ikke, at spørgsmål om åbenhed mellem politikere og befolkning skal være beroende på, hvilken researchkapacitet man har på Ekstra Bladet, når vi taler om de her ting. Altså, der synes jeg da, det er meget, meget smartere, at vi i forhold til befolkningen af egen drift lægger de oplysninger frem. Så ... man må købe de aviser, man vil, men altså, hvis man er interesseret i de her ting, så kan man altså nøjes med et opslag på stats...

Spørger: Men det reelt nye i jeres aftale, det er, at I begrænser og forbyder os at kigge I jeres ministerkalendere, det er rigtigt ikke sandt.

Statsministeren: Det hele i aftalen er nyt. Det er nyt, at vi fra den 1. juni stiller på en sammenlignelig måde alle disse oplysninger til rådighed for befolkningen umiddelbart, så man kan se ...

Spørger: ... som vi kunne have fået alligevel ...

Statsministeren: ... som man kan se ... hvis jeg lige må svare på de spørgsmål, du stiller, det tror jeg er den mest praktiske rollefordeling ved de her arrangementer ... så man kan se, hvad er det for nogle arrangementer ministeren har deltaget i, hvad er det for nogle man planlægger med at deltage i, hvor mange omkostninger har man haft til repræsentation, hvornår har man været på udenlandsrejse, hvad har omkostningerne været med det etc. Det er sådan set de oplysninger, som det er relevante, at der er fuldt indblik i, og dem stiller vi til rådighed. Og så er det rigtigt, at du vil ikke have en mulighed for at se, hvornår jeg er til skole-hjem-samtale og andre ting af privat karakter. Og ja, det er altså sådan, vi har valgt at afgrænse det politisk.

Spørger: Og en sidste gang – de oplysninger, du taler om, kunne vi sagtens have fået alligevel bare ved at søge aktindsigt selv.

Statsministeren: Jamen, du kan jo fortsat søge aktindsigt. Altså der bliver masser endnu at lave, fordi jeg forudser jo så, at når vi har sagt i juni måned 2009, der havde statsministeren repræsentationsomkostninger for xx tusinde, så vil jeg da forudse, at så vil der da også være nogle journalister, der vil sige – o.k. hvad dækker så under det – altså hvad er det så præcis for omkostninger, der var afholdt, hvem var med ved middagsselskaberne, så der er en udmærket arbejdsfordeling her, der betyder, at vi i forhold til befolkningen på en offensiv måde skaber gennemsigtighed om, hvad vi går og gør, og hvad omkostningsniveauet er, det kan man så dømme os på, det kan man også følge over tid. Og der er også masser af plads til under neden at efterforske yderligere, hvis man har den ambition, og det håber jeg da – og tror – man har.

Spørger: ... må jeg stille et lille tillægsspørgsmål om noget helt anden?

Statsministeren: ... måske et allersidste.

Spørger: ... må jeg spørge om noget helt andet, som ikke har noget med det at gøre.

Statsministeren: Nej, hvis vi nu også skal respektere rollefordelingen lidt ikke, så ...

Et spørgsmål nede bagerst fra.

Spørger: I forhold til landets kommuner, de kræver 20-25 mia. kr. ekstra årligt i de kommende år. Hvad er regeringen villig til at imødekomme det krav?

Statsministeren: Jeg har ikke hørt, at de kræver 20-25 ekstra. Jeg har hørt, at de har et meget ambitiøst bud på, hvad der skal være anlægsniveauet det ... de kommende år. Og det er jo en ting, der indgår i de økonomiforhandlinger, som starter om ganske kort tid. Og er jo i øvrigt noget, der følger op på sidste års økonomiaftale. Fordi da økonomien for kommunerne blev tilrettelagt i 2009, der blev regeringen og kommunerne jo enige om, at nu skulle man løfte investeringsindsatsen på de borgernære områder – skoler, daginstitutioner, ældreområde, idrætsfaciliteter, hvor man historisk har brugt i omegnen af 5 mia. om året, og der var ambitionen at løfte det til 6 mia. i indeværende år og yderligere til 7 mia. året efter. Man blev så også enige om, at for alvor at kunne få kvalificeret denne her diskussion om, hvor mange penge kan vi komme til at bruge på en meningsfuld måde for at gøre vores skoler bedre, vores daginstitutioner bedre, så skulle kommunerne ligesom kortlægge deres investeringsønsker, og det er dét, der har fundet sted nu. Og det betragter jeg som et positivt indspark til de forhandlinger, der skal sættes i gang.

Vi har jo en politisk ambition om at øge kvaliteten af de borgernære institutioner. 22 mia. over en årrække for at give skoler og daginstitutioner et løft. Spørgsmålet om, hvornår pengene skal bruges, hvordan de skal aftappes, dét er jo et spørgsmål, der skal tænkes sammen med konjunkturbilledet. Og der er det jo åbenlyst, at ting har forandret sig markant over det sidste års tid fra, at vi havde en overophedet bygge- og anlægssektor, så har vi nu en bygge- og anlægssektor, som har mere kapacitet, der er ledighed under opsejling, og derfor har jeg også en forventning om, at det her tema om, hvor meget kan kommunerne meningsfuldt bygge for, hvor to hensyn går hensyn går hånd i hånd – nemlig hensynet til, at vi får bedre skoler og daginstitutioner, af hensyn til beskæftigelsen, at det vil være et centralt tema i økonomiforhandlingerne.

Spørger: ... opfølgning omkring kommunerne ... der er også en gruppe af kommuner, der mener, der er en skævvridning i den nuværende udlignings ... udligningssystem mellem kommunerne. Er regeringen villig til at kigge på den udligning, der foregår i dag?

Statsministeren: Vi overvåger jo løbende udligningssystemet. Der sidder simpelthen, ved jeg, under indenrigs- og socialministeren et finansieringsudvalg, som løbende kigger på de udligningsmekanismer, der er. Men der står ikke nogen sådan stor grundlæggende reform af vores udligningssystem på dagsordenen.

Godt.”