Pressemøde den 6. april 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet her i dag den 6. april, hvor vi som sædvanlig på en tirsdag har holdt ministermøde. Og et af de forslag, vi har diskuteret, og som vi har brugt meget tid på at diskutere, som vi fremlægger i Folketinget i næste uge, det er spørgsmålet om placering af et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Regeringen har truffet beslutning om at fremsætte et lovforslag om etablering af et sådant vindmøllecenter.

Det har ikke været nogen let beslutning, vil jeg gerne sige, fordi her står vi jo med et dilemma – på den ene side, så har vi en meget stærk vindmølleindustri i Danmark, der har skabt i titusindvis af arbejdspladser i den sektor. Det er et marked, hvor den internationale konkurrence skærpes, hvor en række nye økonomier, der er ved at slå ind på den grønne vækstbølge også dyrker teknologien frem. Konkurrencesituationen er skærpet, og derfor er der brug for, hvis vi skal fastholde vores position som verdensleder på området, at få etableret et sådant testcenter. På den anden side er det jo et indgreb i naturen. Vi har nu brugt mange kræfter på at udforske, hvilke områder der var bedst, og har nu lagt os fast på at fremsætte et lovforslag om etablering af et sådant testcenter ved Østerild. Alternativerne er ikke til at få øje på, og i øvrigt har vi nu brug for en afklaring. Det gælder både i forhold til lokalområdet, hvor byområdet jo bakker op omkring placeringen, men det gælder jo i første række også i forhold til netop det at fastholde en verdenslederposition på området her.

Så vi har altså truffet den beslutning – lægger nu lovforslaget frem, og jeg vil gerne her udtrykke den meget klare forventning, at oppositionen, som på det her spørgsmål om Danmark som grøn vindernation jo altid har haft det synspunkt, at regeringen arbejder for langsomt, at oppositionen her bakker op, sådan at vi får denne her sag endegyldigt afklaret, og sådan at vi får sikret nogle ordentlige vilkår for dansk vindmølleindustri.

Så kan jeg oplyse, at jeg her senere i ugen tager på et relativt kort arbejdsbesøg til Kina, hvor jeg bl.a. skal mødes med Kinas premierminister Wen Jiabao på næste mandag. Formålet med rejsen, det er at styrke og videreudvikle forholdet til Kina, som har stigende betydning for Danmark. Vi skal drøfte den store globale udfordring med at skabe fornyet økonomisk vækst efter den økonomiske krise. Vi skal drøfte gennemførelsen af Copenhagen Accord, som Kina jo har associeret sig til samt en lang række andre vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Så jeg ser meget frem til det besøg i Kina.

Og det tror jeg skal være mine korte indledende ord, og så åbner jeg op for spørgsmål.

Og hvor skal vi starte? Vi starter med TV2.

Spørger: Jamen jeg vil godt lægge ud med at spørge til din nyudnævnte udenrigsministers beslutning om ikke at deltage i mødet i Arktisk Råd, fordi hun prioriterede det højere at holde ferie på Mallorca med sin familie. Hvad mener du som statsminister om den prioritering?

Statsministeren: Udenrigsministeren har jo gjort rede for hendes beslutning senest har jeg set, endda tror jeg til dig, her tidligere her i dag. Og jeg finder ikke nogen anledning til at kritisere den beslutning, udenrigsministeren har truffet.

Spørger: Var det en beslutning, du godkendte?

Statsministeren: Jeg godkender ikke ministrenes kalendere. Det er ministrene selv, der prioriterer deres arbejde. Jeg vil gerne understrege, at Danmark tillægger spørgsmålet om Arktis stor betydning. Vi har formandskabet for Arktisk Råd i år. Men det er også vigtigt at holde proportionerne for øje. Det møde i Canada, det var et statusmøde, det var ikke noget topmøde. Og Danmark var i øvrigt på forbilledlig flot vis repræsenteret ved justitsminister Lars Barfoed.

Spørger: Men synes du ikke, det sender et noget kritisk signal, at en nyudnævnt dansk udenrigsminister vælger ikke at mødes med de her andre udenrigsministre, bl.a. Hillary Clinton?

Statsministeren: Danmark tillægger arbejdet omkring Arktis stor betydning. Det gør udenrigsministeren også. Udenrigsministeren arver en kalender, der kolliderer med hendes egen planlægning. Og ud fra en konkret vurdering er der så truffet den beslutning, at Danmark ved det pågældende møde var repræsenteret ved justitsministeren og ikke udenrigsministeren. Og det har været en fin og helt tilfredsstillende repræsentation al den stund, at det møde, der var i Canada, det var et statusmøde, det var ikke som sådan et topmøde.

Spørger: Mener du også, at det er i orden, at man prioriterer ferier højere end den slags møder i fremtiden?

Statsministeren: Jeg har svaret ret udtømmende på dine spørgsmål. Det konkrete møde i Canada, det var et statusmøde, hvor Danmark var repræsenteret ved justitsministeren. Det var en fin og tilstrækkelig repræsentation i lyset af, at der var tale om et statusmøde og ikke et topmøde.

Spørger: Lige kort til sidst. Du har jo selv også valgt på et tidspunkt at prioritere ferie højere end arbejde. Kan man konkludere, at det sådan er en trend i den ny regering, at man bare vælger, at man holder ferie, og så passer man ikke sit job.

Statsministeren: Jeg har aldrig prioriteret ferie højere end arbejde.

Ja, TV-Avisen.

Spørger: Hvad siger det dig så, at Dansk Folkepartis Kristian Thulesen-Dahl også kalder det slingrekurs, at først du vælger at tage til Tenerife og så Lene Espersen til Mallorca?

Statsministeren: Jeg er ikke bekendt med, hvad Kristian Thuesen Dahl har sagt om den konkrete sag. Den konkrete sag, den har udenrigsministeren gjort rede for fra første færd – senest her til morgen. Og jeg har ingen grund til at kritisere den beslutning, udenrigsministeren har truffet.

Spørger: Nu glemte vi også at sige tillykke med 1-års-dagen. Det var første arbejdsdag i det andet år. Det er jo blevet festligholdt bl.a. af TV Avisen med en række målinger, som har vist, at tilliden svigter. Er der noget, der går den forkerte vej, synes du?

Statsministeren: Omkring ...?

Spørger: ... omkring bl.a. dine evner som statsminister, men også Venstres udsigter til at vinde et kommende valg.

Statsministeren: Der skal jo ikke være noget valg nu. Der skal være et valg den 13. november 2011. Det er der lang tid til. Meningsmålinger, de kan gå op, og de kan gå ned. Men det går. Og det, der interesserer mig, det er sådan set de konkrete politiske udfordringer Danmark står midt i, det bruger jeg min arbejdstid på. Og så er det jo den dag, valget kommer, at der kommer den meningsmåling, der gælder, og den vil jeg jo til sin tid respektere, det siger sig selv.

Spørger: Men lige da du tiltrådte, da sagde 9 % af vælgerne, som vi spurgte, at du klarede det dårligt. Nu er det tal altså 30 %. Giver det dig grund til bekymring?

Statsministeren: Jeg er optaget af at passe mit arbejde, det er hele regeringen. Og det arbejde, det handler, som det gjorde for et år siden stadigvæk om at føre Danmark sikkert fri af krisen. Vi ramte krisen i langt bedre form end de fleste andre europæiske lande – med en meget lav arbejdsløshed, med flere år med overskud på de offentlige budgetter, vi har brugt til at afdrage gæld. Og det skabte nogle gode forudsætninger for, at vi kan komme igennem krisen med beskedne menneskelige omkostninger. Det er sådan set min prioritet 1 at gøre det færdigt og sørge for, at Danmark kommer robust ud i den anden ende. Det er dét, jeg koncentrerer mig om. Og på et tidspunkt kommer der så et valg, og så er det så danskerne, der ved deres stemmeafgivning der afgør, om regeringen skal fortsætte efter valget.

Ja, værsgo!

Spørger: Ja, der omkring det nationale testcenter for vindmøller. Altså der har jo været mange forslag i spil – alternative forslag til det i Østerild. Der har været, at man kunne bruge landbrugsjord i stedet for til at placere møllerne på. Og senest har der været forslag om at placere møllerne på moler ud i havet. Hvad er det, der får jer til nu at skære igennem og så sige – nu vil vi ikke høre på flere forslag, nu kommer vi med det her.

Statsministeren: Miljøministeren vil formentlig kunne redegøre langt bedre og grundigere end jeg kan for de detaljerede overvejelser. Men placeringen ved Østerild kommer jo efter en lang periode, hvor der netop som du spørger til har været afdækket forskellige alternativer. Og den samlede vurdering er, at placeringen i Østerild er den optimale. Det handler om at få truffet en beslutning af hensyn til at få skabt klarhed. Det handler om nogle mere tekniske ting om, hvor skal møllerne placeres i forhold til, at det jo egentlig er havvindmøller, der skal testes på land. Og så handler det om, at evt. alternativer, som vi ikke rigtig kan få øje på, selv hvis de var der, ville forsinke en beslutning ganske betydeligt. Og der er brug for - af hensyn til at holde denne her teknologi i live at udvikle de her særlige kompetencer i dansk erhvervsliv - at få truffet en beslutning.

Spørger: Men der er jo tale om et overordentligt stort skovareal, som skal fældes. Er der noget i kompensation for det, altså også alene for at overholde klimaforpligtelsen?

Statsministeren: Det er sådan, at når man fælder fredskov, så skal man reetablere, derfor vil der jo ske en genplantning af et skovareal, der svarer til det areal, som forsvinder i forbindelse med etableringen af testcentret i Østerild.

Ja, værsgo!

Spørger: Tak. Nu har der været meget Facebook-snak her i påsken om Venstre, for I har jo fyret en medarbejder. Men jeg kan ikke forstå, det kommer så meget bag på jer, hvad der er sket, fordi Søs Serup er jo venner med den nu fratrådte medarbejder på Facebook og har kunnet se, hvad hun har skrevet hele tiden. Så hvordan kan det være sådan en overraskelse for jer, at hun har skrevet de ting?

Statsministeren: Nu omtaler du en fyret medarbejder. Jeg er ikke bekendt med, at der er nogen medarbejder, der er fyret. Jeg er bekendt med, at der er en ...

Spørger: ... så fratrådt så, hvis det er mere korrekt.

Statsministeren: Altså jeg er bare bekendt med, at der er en menig medarbejder i Venstres pressetjeneste, som selv har valgt at fratræde sin stilling, fordi hun selv vurderer, at nogle ytringer på Facebook har været skadelige for partiets renomme for nu at udtrykke det på den måde. Og det synes jeg er en meget tilfredsstillende beslutning.

Spørger: Men altså sagen den starter jo for lang tid siden, hvor Søs Serup beder hende om at tone ned, hvad hun skriver på Facebook. Hun har jo været klar over hele tiden, hvad der er foregået. Hvordan kan det være, at det ikke er taget i opløbet i stedet for?

Statsministeren: Altså jeg kender ikke de nærmere omstændigheder i den personalesag. Jeg er ikke selv ven med vedkommende medarbejder, så jeg har ikke noget indgående kendskab til, hvad for en dialog der har været. Jeg har den fordring i forhold til alle Venstres medarbejdere, at man når man deltager i den offentlige debat gør det i en urban tone. Og i forhold til Venstres medarbejdere har jeg også en vis indflydelse på det. Jeg kunne da godt have det fromme ønske, at den her forventning også bredte sig videre ud – altså når man generelt ser i det sprog, der skrives på på Facebook, det gælder også min egen hjemmeside, så synes jeg måske godt, det kunne være på sin plads lige at sende den besked til os alle sammen, at når vi skriver i de her sociale medier, at så skal vi gøre det i den sprogbrug og den sprogtone, som vi almindelig ville anvende, når vi ser folk ind i øjnene.

Spørger: Men det er jo ikke ret lang tid siden, at Søs Serup, da hun var rådgiver for dig, jo var ude i en lignende sag og havde brugt Facebook til nogle ting, som lå på kanten af, hvad der åbenbart var godt. Hvordan kan det være, at alle de her sager pludselig ... altså rammer ... Venstre ikke bare skåret igennem og sagt: vi gør ikke det her?

Statsministeren: Min tidligere pressemedarbejder har ikke skrevet i noget ikke urbant sprog på Facebook, som jeg er bekendt med. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring den sag, du spørger ind til. Den har udviklet sig over påsken. Og jeg kan se, at den er konkluderet derved, at medarbejderen selv har sagt sin stilling op. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Ja, værsgo!

Spørger: I eftermiddag førstebehandler Folketinget et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at afskaffe efterlønsordningen. Du udtrykte jo selv her i weekenden i et interview i Jyllands-Posten bekymring for, at vi er jo ved at sakke bagefter, når det kom til produktivitet og så videre. Og sagde også, at i sidste ende skulle vi også gøre noget for at få folk til at arbejde noget mere. Hvorfor er det, regeringen ikke vil støtte Liberal Alliances forslag?

Statsministeren: Selvom regeringen skulle støtte det, ville der ikke være flertal for det. Bare for at starte sådan et helt praktisk sted. Dertil kommer, at det står lidt i den offentlige debat efterhånden som, hvis bare man afskaffede efterlønnen, så var der ikke flere udfordringer i det danske samfund. Det er lidt mere kompliceret end som så. Lige nu og her så er vores største udfordring den, at vi for at komme igennem den første fase af krisen, og nu ser vi jo heldigvis små lyspunkter – forbrugeromsætning, der er svagt stigende, arbejdsløshedstal der ikke helt er steget i det omfang, man egentlig kunne have forventet. Et boligmarked, der retter sig en smule. Og det skyldes jo bl.a. den økonomiske politik, regeringen har ført, hvor vi altså har pumpet milliarder ind i samfundet både ved at øge de offentlige investeringer til et historisk niveau og ved at indfase en i øvrigt fuldt finansieret skatteomlægning på en måde, der understøtter danskernes privatøkonomi. Det har så den pris i sig, at vi i øjeblikket har et hul i statskassen, som vi skal koncentrere os om at få gjort mindre. Det vil en efterlønsreform ikke rokke ved, fordi det er en udfordring, der handler om 11, 12 og 13. Og det er derfor, regeringen har sagt – nu gør vi tingene i den rigtige rækkefølge. Vi koncentrerer os om det, der er opgaven lige nu og her, det er at få konsolideret den offentlige økonomi. Det rokker så ikke ved, at der ved siden af og navnlig bagefter, når vi er fuldt og fri af krisen vil være en langsigtet udfordring, der handler om at få flere hænder på arbejdsmarkedet.

Regeringen kommer omkring årsskiftet med en 2020-plan, hvor vi vil adressere den udfordring. Vi har allerede i det arbejdsgrundlag, vi lagde frem i februar måned sagt, at vi starter med SU, vi starter med førtidspension, fordi der er der oplagt nogle steder, hvor der kan justeres.

Spørger: Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt har for noget tid tilbage sagt, at det bliver ikke i hendes tid som formand for Socialdemokraterne, at der kommer et indgreb mod efterlønnen. Vil du komme med et lignende løfte?

Statsministeren: Jamen jeg afgiver jo ikke løfter på Helle Thorning-Schmidts vegne, for jeg ved jo ikke, hvor længe hun planlægger at være formand for Socialdemokratiet.

Spørger: ... men i din tid som formand for Venstre.

Statsministeren: Jeg kan sige, at regeringen står fuldt og fast ved det velfærdsforlig, vi har indgået, og jeg kan også sige, at jeg kunne ikke drømme om at lave store ændringer, der påvirker danskernes levevilkår uden forinden at have spurgt dem til råds ved et folketingsvalg, det er dét, jeg kan sige.

Spørger: Men du vil så ikke udelukke, at efter et folketingsvalg, der kan komme et indgreb mod efterlønnen på tale.

Statsministeren: Jo, det tror jeg lige præcis blev udelukket med det, jeg sagde – nemlig at jeg kunne ikke drømme om at foreslå ændringer, der påvirker danskernes økonomiske situation uden forinden at have spurgt dem til råds ved et folketingsvalg.
BT!

Spørger: Hvad synes du om socialdemokraternes forslag om, at man skal arbejde ... at bistandsklienter skal lave noget?

Statsministeren: Ja, altså set fra mit synspunkt er det jo ikke noget nyt epokegørende synspunkt, fordi det synspunkt har regeringen haft hele tiden. Altså jeg vil da gerne udtrykke en stilfærdig glæde over, at det synspunkt så også begynder at vinde indpas i Socialdemokratiet – altså ret og pligt skal følges ad. Og at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er på kontanthjælp. Det er jo fint.

Så jeg vil sige tanken om at begynde om at oprette særlige sociale arbejdspladser, det bryder jeg mig ikke meget om, altså det kunne meget hurtigt blive noget, der stigmatiserer folk, der er på overførselsindkomst. Det er jo heller ikke den bedste måde at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på. Den bedste måde er at blive aktiveret i egentlig beskæftigelse i en privat eller en offentlig arbejdsplads. Vi har en række ordninger, der gør, at det også kan ske med tilskud og på anden vis. Det er den rigtige måde at gøre det på.

Spørger: Men vil det sige, at hvis man er bistandsklient nu, skal man så tro, at her om noget tid, så skal man ud og lave noget for at få sin bistandshjælp eller skal ... eller sin kontanthjælp, eller skal man ikke føle det?

Statsministeren: Jamen altså gældende ret er sådan, at hvis man møder op for at få kontakthjælp og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi man altså ikke skal på kontanthjælp pga. nogen særlige problemer – misbrug eller andet, men sådan set bare har arbejdsløshed som hovedproblem, så skal man aktiveres. Det bruger vi sådan set meget energi på, og vi har jo senest i forhold til de unge skærpet regelsættet yderligere, fordi det skal selvfølgelig være sådan, når man møder op og har brug for samfundets hjælp, så skal man have den, så må man også yde noget til gengæld. At det synspunkt, som har været regeringens hele tiden, nu også vinder indpas i Socialdemokratiet, det er da kun positivt. Men tanken om at begynde at etablere et sæt offentlige virksomheder målrettet beskæftigelse for mennesker, der har brug for offentlig forsørgelse i en periode, det er en tanke, jeg ikke bryder mig om, fordi al erfaring viser, at de steder, hvor man aktiverer til uddannelse eller til job i det private arbejdsmarked med det samme, det er dét, der er effektivt – så er det jo den kurs, vi skal forfølge.

Spørger: Hvis jeg lige må stille et sidste spørgsmål om ... det lød som om du var lidt utilfreds med tonen på din egen facebookprofil også ... eller ... var det rigtigt forstået?

Statsministeren: Nej generelt siger jeg bare, at jeg synes, at den debat, der nu har kørt med afsæt i en medarbejder i Venstre, og som jeg ikke tager let på, og hvor jeg derfor også er meget tilfreds med den beslutning, vedkommende har truffet – jo meget fint kunne være en anspore til, at alle lige tænker sig om, hvordan vi kommunikerer, når vi kommunikerer på sociale medier.

Ja, værsgo!

Spørger: I forhold til den udligningsskat på pensionsudbetalinger, som I er undervejs med. Kan du så love, at ikke en eneste dansker kommer til at betale den her nye skat uden samtidig altså at have haft et ganske stort fradrag, da pengene i sin tid blev indbetalt til pension?

Statsministeren: Det er jo præcis kan man sige ønsket om at give det løfte, som jeg selvfølgelig deler, der gør, at vi endnu ikke er helt på plads med den udligningsskat. Hele formålet med udligningsskatten, som jo er aftalt sidste år med den fuldt finansierede skatteomlægning er jo, at når vi laver så markant en sænkning af marginalskatterne, som vi gør – den største siden indkomstskatten blev indført, så opstår der det problem, at en række mennesker altså har fået udskudt skat til en meget højere skatteprocent, end den de nu kan tage pensionen ud til. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det er, kan man sige, en helt utilsigtet gevinst. Derfor beslutningen om at indføre en udligningsskat. Men det er jo rigtigt, som du også antyder i dit spørgsmål, der er jo en række tekniske problemstillinger ved det, og derfor har regeringen jo heller ikke endnu lagt et forslag frem. Det arbejdes der på, og når det arbejde er færdigt, og forslaget lægges frem, så vil du kunne se, hvad vi kan garantere, og hvad vi ikke kan garantere.

Spørger: Men det er jo et provenu, som jeg forstår det, på omkring 200 millioner kroner, man regner med at hente årligt på det her. Er det rimeligt, kan man spørge, at bruge ... det ved jeg ikke ... 20, 30, 40 millioner på at udvikle den her model, som I nu har brugt snart et år på – for at hente 200 millioner kroner, kunne man ikke hente de penge andre steder?

Statsministeren: Altså foreløbig bruger vi de ressourcer, der knytter sig til, at partierne bag skatteaftalen fra sidste år, den fuldt finansierede skatteomlægning, de mødes og diskuterer denne her sag. Det tror jeg ikke er forbundet med meget større omkostninger end noget mødekaffe i Finansministeriet. Og på et tidspunkt, så konkluderes de drøftelser, og så vil der være basis for, at vi kan fortsætte denne her situation på et mere oplyst grundlag.

Ja, Niels!

Spørger: Tak. Du snakker meget om, at I er i arbejdstøjet, og at krisen er din absolut vigtigste prioritet. Men jeg kan ikke helt forstå, det er lang tid, I skal være i arbejdstøjet, fordi samtidig siger du, at det er først ved årsskiftet ved 2020-planen, at du vil komme med nogen bud på, hvordan man sikrer holdbarheden, hvorfor skal der gå så lang tid, hvad ... og hvad skal I egentlig lave i al den tid?

Statsministeren: Jamen der skal bestemt heller ikke gå så lang tid. Altså det er sådan, at vi arbejder sådan set dag for dag. Og det, der bliver hovedudfordringen lige nu og her, det er at få bremset stigningerne i de offentlige udgifter. Fordi det altså helt grundlæggende er sådan, at forudsætningen for, at vi kan have et velfærdssamfund, det er, at vi har velstand. Og forudsætningen for velstand, det er, at den private sektor udvikler sig.

Den internationale økonomi har fået et voldsomt tilbageslag. Det har også ramt Danmark, om end vi står i en lang bedre forfatning end så mange andre. Det, der bliver udfordringen nu, det er at komme igennem et par år, hvor der ikke er plads til, at de offentlige udgifter stiger, sådan som vi har været vant til det. Det kræver sådan set ret hårdt arbejde at få det tilrettelagt på en ordentlig måde, hvor vi på én og samme tid bremser stigningerne og så står vagt om, at vi fortsat skal have en velfungerende offentlig sektor, hvor der er plads til, at der kan ske noget mere på sygehusområderne, hvor der er plads til, at vores ambition om, at den danske folkeskole gøres bedre lykkes osv.

Det handler ikke om årsskiftet, det handler om kommuneforhandlingerne, som starter lige straks, om økonomiforhandlingerne med regionerne, som starter lige straks. Og så handler det om regeringens forslag til finanslov, der lægges frem i august. Så både her før sommerferien skal der leveres på den her alvorlige dagsorden, som man ikke kan trylle væk med sådan nogle oneliners om, at hvis vi bare betaler en lille smule mere skat, så forsvandt alle problemerne – nej, problemerne ville blive større. Og der skal leveres igen efter sommerferien. Så det arbejder vi meget målrettet på.

Spørger: Men forstår du godt, Lars Løkke, at der er en kritik mod dig, der siger, du snakker og den tale, du har holdt her, den har du holdt mange gange, men hvornår er det, der sker noget, hvornår er det, vi ser, hvordan du vil redde Danmarks økonomi. Forstår du godt, der er mange, der spørger om det? Altså hvad er det konkret, du vil gøre. Du snakker om nogle forhandlinger, der skal komme. Du har snakket om noget, der skal komme i lang tid. Kan du godt forstå, at man efterhånden sådan tænker, jamen hvad er det, han vil.

Statsministeren: Altså jeg kan jo i hvert tilfælde høre de spørgsmål, du stiller. Og svarene på de spørgsmål er meget præcise – nemlig, at i 2010 skal der sådan set ikke ske noget omkring den danske økonomi. Vi fører en ekspansiv økonomisk politik i år. Vi har fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Vi har faset en fuldt finansieret skattereform ind på en måde, så det understøtter familiernes økonomi. Lige nu og her, der handler det faktisk om at holde hånd under efterspørgslen.

Så har vi en tro på, at vi fra 2011 kan begynde at konsolidere. Uanset hvor meget, du spørger, så er det altså noget, der sker i forbindelse med det finanslovsforslag, vi lægger frem. Det lægger vi frem til august.

Spørger: Men kan man sige det sådan, at til august, så vil vi vide, hvordan du vil rede Danmark på kort sigt, og til årsskiftet vil vi vide, hvordan du vil rede Danmark på lang sigt.

Statsministeren: Jeg har allerede her sagt, hvordan vi vil redde Danmark, det er sådan set rimeligt præcist udtrykt ved, at vi pga. den økonomiske politik, vi har kørt i en årrække, hvor vi overhørte oppositionens gode råd om bare at bruge af overskuddet, men betalte lån af, har haft mulighed for at booste dansk økonomi, så der i Danmark føres noget nær den mest offensive økonomiske politik i hele Europa. Det virker.

Næste skridt, det er at gå i gang med at konsolidere. Det kræver, at vi holder forbruget i den offentlige sektor i ro. Det er sagt meget præcist, det er også udtrykt med tal af finansministeren, hvad det betyder. Den konkrete opskrift på det, den skal så laves færdig i henholdsvis maj og i august. Det er kadencen i tingene. Og så har jeg selvfølgelig stor respekt for, at medierne kan være mere utålmodige end som så, men det er nu engang kadencen i tingene, så det er i maj og det er i august.

Ja.

Spørger: Den nuværende regering bruger ca. 60 milliarder mere på den offentlige sektor om året. Der er kommet 22.500 flere offentligt ansatte, og sidste gang der erkendte du, at regeringen nu var parat til at lade kommunerne konkurrere med private virksomheder om tilkøbsydelser til fx pensionisterne. Kan du pege til gengæld på én eneste liberal mærkesag, der er gennemført inden for det seneste år med dig som statsminister.

Statsministeren: Må jeg ikke først og fremmest takke dig for det her fine indlæg, som jo dokumenterer, at det er en løs påstand, når der tegnes et billede af regeringen som en regering, der har skåret ned. Fordi du har jo helt ret i, at det, der er sket siden 2001, det er, at vi har opbygget det danske velfærdssamfund ganske markant. Det er bl.a. også det, der gør, at vi står over for nu at skulle gennemføre de mest ambitiøse sygehusinvesteringer i nyere dansk historie. Til gengæld er det så også en markant liberal mærkesag at sige, at der skal være balance i tingene. Det er den private eksport og omsætning i det private erhvervsliv, som er fundamentet under vores velfærdssamfund. Og derfor bliver vi nødt til i en periode nu at lægge låg over stigningerne i udgifterne i den offentlige sektor. Fordi det, der er oppositionens opskrift med at øge erhvervsskatten – med at øge skatterne, det ville lægge gift for, at vi får opsvinget og væksten igen.

Når du så spørger til en liberal mærkesag, jamen så kan jeg da bare pege på den skattereform, jeg selv har forhandlet hjem på kanten af, at jeg skiftede kontor. Og som er en meget markant omlægning af de danske skatter og afgifter – krone til krone – på en måde, hvor vi beskatter mere, det vi gerne vil have mindre af – nemlig forurening og energiforbrug, og mindre det vi gerne vil have mere af – nemlig arbejde, sådan at vi har kunnet lave den største sænkning af marginalskatterne siden indkomstskatten blev gennemført, og samtidig kunne gøre det på en social ansvarlig måde, som i øvrigt bidrager til den langsigtede holdbarhed med 5 milliarder kroner – altså vores langsigtede problemer er blevet 5 milliarder kroner mindre af den skatteomlægning.

Spørger: Men du siger selv, det var noget, der blev gennemført inden, du tiltrådte som statsminister. Jeg spurgte dig, om du havde gennemført nogen liberale mærkesager som statsminister.

Statsministeren: Jamen jeg laver ikke andet. Fordi jeg vil gerne sige, at liberal mærkesag nr. 1 – uanset meningsmålinger, det er at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi ikke forfalder til de nemme kortsigtede løsninger med den skade til følge, at Danmark kommer til at stå afpillet i en international konkurrence, som tager til, og som tager til, og som tager til.

Ja, værsgo!

Spørger: Vi har i Jyllands-Posten skrevet lidt om den offentlige sektor, og en af de folk, vi har interviewet er kommunaldirektøren i Kolding. Han kom med en udtalelse om, at der var for meget slendrian i det offentlige, sådan som han så det. Og han er én af landets mest erfarne kommunaldirektører. Hvordan ... nu er han så fratrådt sin stilling ... blevet fyret – altså hvad synes du om det, er det i orden, at offentlige ansatte kan blive fyret for de udtalelser, de kommer med af den karakter?

Statsministeren: Altså jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring den aftale, jeg forstår, der er indgået mellem Kolding Kommune og kommunaldirektøren omkring hans fratrædelse. Jeg har kun kunnet notere det i medierne, at der er lavet en gensidig aftale, og det kan jeg jo bare forholde mig til lige som alle andre.

Spørger: Men hvis du forholder dig til substansen i det, han siger, at der på nogen punkter er for meget slendrian i det offentlige. Er du enig med ham i det?

Statsministeren: Jamen jeg skal ikke forholde mig til substansen i det, han har sagt, fordi jeg har ikke nærlæst, hvad han har sagt. Altså jeg har ikke et billede af, at der er nogen generel slendrian i Danmark, hverken i den offentlige eller den private sektor. Jeg har til gengæld et stærkt ønske, det ved jeg så ikke, om jeg deler med den tidligere kommunaldirektør i Kolding, for jeg har ikke nærlæst interviewet. Men jeg har selv et stærkt ønske om, at vi får en debat, der handler om, hvordan vi øger produktiviteten – både i den private og i den offentlige sektor. Fordi det får vi brug for. Når vi på et par år har tabt lige så mange industriarbejdspladser, som vi normalt ser sive ud over 10 år, så er det jo, fordi vi står lidt dårligere i den internationale konkurrence, end vi har gjort før, og det handler bl.a. om produktivitet. Så den dagsorden om, hvordan vi bliver mere innovative, hvordan vi får skabt mere værdi ud af hver enkelt arbejdstime, hvad enten vi er ansat i den offentlige eller den private sektor, det er en meget vedkommende debat. Og det er det da specielt i den offentlige sektor i en situation, hvor vi nu altså så at sige skal holde vejret i et par år, altså hvor vi ikke bare kan løse alle problemer ved at lægge ekstra penge oveni, men i høj grad skal se på de mange milliarder, vi i forvejen anvender og bringe dem mere offensivt i spil. Der får man da brug for en løbende debat om – kan vi indrette os anderledes, kan vi fjerne noget bureaukrati, kan vi bruge noget ny teknologi, kan vi indrette vores arbejdstid mere fleksibelt osv., osv. Den debat, den er da vedkommende.

Spørger: Og her er jo så en mand, som virkelig har ment, at han havde noget, han kunne bidrage til den offentlige debat med. Synes du det er rimeligt, at man som offentlig ansat risikerer at blive fyret, fordi man siger sin mening om sagens ... om tingenes tilstand.

Statsministeren: Men altså igen, jeg kender ikke det nærmere indhold i den aftale, jeg må forstå, der er lavet mellem den pågældende og den kommune, han har været ansat i. Det har jeg ikke nogen mulighed for at gå dybere ind i. Hvis du spørger mig generelt om offentlige ansattes ytringsfrihed, så er jeg sådan set varm tilhænger af offentlige ansattes ytringsfrihed.

Spørger: Så de skal kunne sige, hvad de synes om det system, de er en del af?

Statsministeren: Generelt synes jeg ikke, man skal lægge bånd på folks ytringsfrihed, men det er klart – og nu svarer jeg helt principielt på det – at hver enkelt, der deltager i debatten har selvfølgelig et ansvar. Altså vi havde lige nogle spørgsmål før, der handlede om en person ansat i Venstre, og der har vi da alle sammen, afhængig af hvor vi sidder i samfundet, et ansvar for at tjekke igennem, hvad er det egentlig en position, jeg har, hvad er mit ansvar – også for at brande det parti eller den arbejdsplads, jeg er ansat på. Så det tror jeg ikke, man kan give sådan nogle helt detaljeret opskrift på.

Vi tager det sidste spørgsmål.

Kaare!

Spørger: Ja, det er til gengæld meget kort. Når du appellerer så kraftigt til oppositionen om at støtte dit nye testcenter for vindmøller, er det så, fordi Dansk Folkeparti ikke er på plads i det spørgsmål?

Statsministeren: Altså jeg ved, at regeringen er på plads, og som jeg åbent gjorde rede for, så har vi haft en betydelig diskussion, fordi det er ikke nogen let sag. Nu har regeringen truffet en beslutning, og så udtrykker jeg bare den klare forventning, at de partier i Folketinget, der ligesom regeringen har prist det danske vindmølleeventyr, og som faktisk også af nogle omgange har været efter regeringen og sagt – vi synes ikke, I gør nok for at fremme dansk vindmølleindustri, de har selvfølgelig et særligt ansvar for at få denne her sag på plads.

Spørger: Og til de partier hører Dansk Folkeparti ikke?

Statsministeren: Jeg håber naturligvis, at der er bred opbakning bag det lovforslag, som nu lægges frem. Jeg forsøger bare at antyde, at nu er vi altså fremme ved en streg, hvor ens synspunkter må have konsekvens, altså man kan ikke på den ene side sige – hip hip hurra – det danske vindmølleeventyr, når danske vindmøllevirksomheder tabte terræn på de udenlandske markeder som følge af finanskrisen, så sagde man til regeringen – byg nogle flere danske vindmøller for hvad udad tabes, skal indad vindes. Altså man kan ikke både have alle de synspunkter og så køre på en fribillet, når vi nu skal træffe den meget svære beslutning at få lokaliseret et testcenter, så derfor er den her appel, synes jeg med rimelighed rettet meget direkte til Socialdemokratiet og SF.

Tak skal I have”.