Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemøde i Statsministeriet

Pressemøde den 6. december 2011

Pressemøde 06. december 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til. Jeg synes, der er fyldt i dag. Først et par ord om det danske EU-formandskab. Der er jo ingen tvivl om, at Europa står over for nogle enorme udfordringer og store gældsbyrder, lav vækst i mange europæiske lande. Og hvis vi ikke får taget hånd om de problemer, så risikerer det at bide sig fast. Vi risikerer en ond spiral, hvor renterne vil stige, hvor gælden vil stige, og hvor endnu flere borgere vil miste deres arbejde og deres forsørgelsesgrundlag. Der er ingen tvivl om, at situationen er rigtig alvorlig, og at den også er meget usikker. Og vi kan lige så godt sige det, som det er: Det dystre bagtæppe – det er dét, der er bagtæppet, når Danmark overtager EU-formandskabet efter 1. januar. Og der er meget, der tyder på, at Danmark kan spille en rolle i den situation. Vi kan fungere som brobygger, som ikke euroland kan vi fungere som brobygger, i den her vanskelige situation. Det er vigtigt at forstå, at en række beslutninger bliver truffet af eurolandene. Men det er også vigtigt at få sagt meget tydeligt, og det har jeg også gjort til alle de stats- og regeringschefer, jeg efterhånden har talt med, at det også er vigtigt at holde EU sammen, og at de beslutninger, der vedrører de 27 medlemslande, de også skal tages af de 27 medlemslande. Det er en meget, meget vigtig prioritet for det danske formandskab at sikre et økonomisk ansvarligt Europa. Det betyder, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at genskabe tilliden til de europæiske økonomier. Og det betyder, at de instrumenter, vi har for at sikre disciplin i de europæiske økonomier, de skal anvendes, og det vil det danske formandskab stå for.

Men når Europa så er ude af krisen, så er det også vigtigt, at vi får lagt et grundlag for, at vi kan få ny vækst i Europa. Vi skal have det indre marked til at fungere endnu bedre, så vi kan bygge vores vækst på endnu bedre samhandel med hinanden, og det er også et af de elementer, vi vil lægge vægt på i vores formandskab. Og så er det også vigtigt, at den vækstvej, vi så vælger, bliver en grøn vækstvej. Så ansvarlig økonomi, gang i væksten, gang i det grønne område – det bliver væsentlige elementer i det danske formandskab.

Det er også sådan, når man overtager et formandskab, så fremlægger man selvfølgelig et formandskabsprogram. Og det vil vi også gøre. Og det vil vi gøre lige umiddelbart før formandskabets start. Det er sådan, traditionen er. Man venter til det formandskab, der er, slutter sit arbejde, og derefter fremlægger man så et formandskabsprogram, og vi vil gøre præcis det samme.

Vi er jo i gang med forberedelserne, som I nok har bemærket. I går var jeg i Rumænien, Bulgarien og Grækenland for at besøge stats- og regeringscheferne dér. Og i dag har jeg så også fornøjelsen af at modtage Maltas premierminister her i Statsministeriet. Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen prioriterer formandskabet rigtig højt. Vi er i gang, og vi går efter planen. Og det går faktisk rigtig godt med de forberedelser, vi er i gang med.

Så er der jo europæisk rådsmøde torsdag og fredag i Bruxelles, hvor jeg selvfølgelig drager af sted. Og dét, der er de altoverskyggende temaer dér, der er mange forskellige temaer, men de altoverskyggende temaer, det er selvfølgelig den økonomiske situation, og også traktatændringer. Og dét, jeg godt vil sige om traktatændringer, det er, at der kan være fordele forbundet med traktatændringer, særligt hvis det kan styrke euroen, og der er ingen tvivl om, at når vi nu starter diskussionen om traktatændringer på torsdag og på fredag, så vil det selvfølgelig præge det danske formandskab. Vi lægger vægt på to ting. For det første, at de ændringer, der skal ske i forhold til traktaterne, bliver begrænsede. Og for det andet, at de gennemføres så hurtigt som overhovedet muligt, sådan at de ikke kommer til at overskygge alt andet arbejde i EU. Vi vil gerne videre med arbejdet, og det er også en af de opgaver, vi skal løse som formandskabsland, at samtidig med at man taler krise og traktatændringer, så skal vi også have noget fra hånden og løst en række andre opgaver, og det skal vi stå for. Så det er altså et vigtigt topmøde, man siger altid, det er historisk de der topmøder, men det er et vigtigt topmøde, som vi tager hul på der på torsdag og fredag.

Den internationale økonomi, den betyder meget for os, og vi følger den dagligt, men det giver anledning til at sige to ting om den hjemlige økonomi. For det første synes jeg, at situationen – og den alvorlige situation – understreger, hvor vigtigt det var, at vi fik en kickstart af dansk økonomi i vores finanslov – den sikrer 9.000 job i år ... eller til næste år og 12.000 året efter. Og for det andet understreger det, at det den vigtigste prioritet for denne regering, det er at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det er en politik, hvor vi tager EU’s henstilling om det strukturelle ... forbedring af den strukturelle saldo alvorligt, og at vi har et klart forsigtighedsprincip, som betyder, at vi kun kan bruge penge, hvis vi også er helt sikre på, hvordan vi skal finde de penge. Det er vigtigt også at få sagt, at når vi gerne vil føre en ansvarlig økonomisk politik, så er det jo ikke for EU’s skyld eller for en henstillings skyld – nej, det er for den danske befolknings skyld, og for at vi kan være sikre på også at skabe arbejdspladser fremadrettet. Så det handler dybest set – ja først og sidst – om menneskers muligheder. Og det er derfor, at det også handler om en ansvarlig økonomisk politik.

Således mine indledende ord. Så er det op til jer at stille spørgsmål.

Lasse!

Spørger: Jeg har naturligvis ikke nogle spørgsmål til din konkrete skattesag, men derimod til forløbet omkring den, fordi i søndags kom det frem, at den daværende spindoktor Peter Arnfeldt, han angiveligt har prøvet at lække din skatteafgørelse til Ekstra Bladet. Hvad er din reaktion på, at en spindoktor handler på den måde?

Statsministeren: Altså som jeg også sagde før, nu er der jo måde en sag, der er politianmeldt, og vi har også en sag, som ligger i undersøgelseskommissionen. Og jeg er meget tryg ved begge dele, og vil ikke kommenterer sagen yderligere.

Spørger: Men det var jo en spindoktor for en venstreminister – altså det her kan have tråde til partiet Venstre – måske Venstres top. Kommer det bag på dig?

Statsministeren: Jeg har ikke yderligere kommentarer til det. Og det kan blive et meget langt pressemøde, hvis jeg skal sige det hele vejen igennem. Jeg tror egentlig, der er en forståelse for, at den her sag, som jo egentlig ikke har noget med min skattesag at gøre, at den har jeg ikke nogen kommentarer til. Den har sit udgangspunkt dér, men nu er der en række andre ting, som i øvrigt undersøges både hos politiet og i undersøgelseskommissionen, og jeg synes, vi skal lade det være ved dét. Det er dér, tingene skal ordnes.

Spørger: Kan du forestille dig, du bliver indkaldt for sådan en undersøgelseskommission. Og vil du i givet fald lægge dine fulde skatteforhold frem der?

Statsministeren: Nu har det jo ikke noget med mine private skatteforhold at gøre. Det er alt muligt uden omkring det. Men det siger jo sig selv, hvis jeg bliver indkaldt, så vil jeg jo selvfølgelig møde op. Det vil være helt forkert andet.

Ja!

Spørger: Regeringen står overfor at skulle lave en skattereform, som er en meget vigtig del af regeringens politik. Har du tillid til, at Thor Möger i Skatteministeriet har den rigtige departementschef, som kan hjælpe med at lave den her skattereform?

Statsministeren: Jeg har tillid til – rigtig stor tillid til Thor Möger. Og Thor Möger har tillid til sine ansatte i SKAT – alle de ansatte i SKAT. Og så har jeg også tillid til de ansatte i SKAT.

Ja!

Spørger: Men sådan generelt politisk, hvad er din kommentar til, at man i Venstre-kredse, i den daværende regering, inden for den regering og udenfor, har været travlt optaget – det har været et yndet samtaleprojekt at drøfte din skattesag. Hvad siger du sådan generelt politisk til det?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke have nogen generelle politiske kommentarer. Det her, det er en sag, som dels bliver undersøgt af politiet, dels bliver undersøgt i en undersøgelseskommission, og jeg synes, det skal ligge dér, så jeg har ingen kommentarer til det.

Spørger: En helt anden sag – din beskæftigelsesminister er jo fremme med en tanke om, at man kan belønne kontantshjælpsmodtagere med en skattefri bonus på 600 kr. pr. måned, hvis de går i job. Er du enig i det?

Statsministeren: Jeg er selvfølgelig enig med beskæftigelsesministeren. Og dét, den her sag dybest set handler om, det handler om, at kontanthjælpsmodtagere naturligvis skal stå til rådighed for at tage et arbejde. Det har der været meget diskussion om i de sidste par uger. Og jeg vil godt understrege, at det skal være sådan i Danmark, at man, hvis man er kontanthjælpsmodtager, og man sådan set er parat til at kunne tage et arbejde, så skal man også fra den ene dag til den anden kunne påtage sig et arbejde, hvis der ellers er et arbejde at få.

Spørger: Men en ny undersøgelse viser, at en tredjedel af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke er særligt indstillet på at tage arbejde. Hvad vil du gøre ved det?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er en stærk provokation over for dem, som hver eneste dag går på arbejde og muligvis har et lavt lønnet job. Og derfor skal det selvfølgelig sikres, at alle mennesker, som på nogen mulig måde kan påtage sig et arbejde, de gør det. Det må aldrig være sådan i Danmark, at man kan vælge om, hvorvidt man ønsker at gå på arbejde eller modtage kontanthjælp. Det skal være sådan, at hvis man får tilbudt et job, og er på kontanthjælp og i øvrigt er i stand til at varetage et job, så påtager man sig selvfølgelig et job. Og det er også derfor, at beskæftigelsesministeren i dag og ved flere andre lejligheder har sagt, at det her – det skal der jo gøres noget ved. Det er derfor, vi går i gang med en kontanthjælpsreform. Og dét, der så egentlig kan undre i denne her sag, det er, at de her kvinder, som så er blevet spurgt i undersøgelsen, det er jo ikke en situation, der er opstået de sidste to måneder med den nye regering, det er jo en situation, som har eksisteret i formentlig ganske lang tid, og det er altså noget, som den forrige regering har siddet totalt overhørig. Så jeg synes da, det er relevant at komme i gang med en kontanthjælpsreform. Vi skal bruge mange værktøjer. Og dét, der i hvert fald skal sikres, det er, at hvis man kan påtage sig et arbejde i dagens Danmark, så skal man gøre det. Og ingen skal kunne vælge mellem at påtage sig et arbejde eller være på kontanthjælp. Man skal, når man står til rådighed, påtage sig et arbejde.

Ja, mere Danmarks Radio.

Spørger: Danmarks Radio fører på dette pressemøde indtil videre. Jeg går ud fra, at du har diskuteret det her pressemøde med din spindoktor, så han har fortalt dig, hvad du kan sige, og hvad du ikke kan sige, og hvad du kan kommentere, og hvad du ikke kan kommentere. Men giver hele den her sag – skattesagen – anledning til, at man kigger på spindoktorernes rolle?

Statsministeren: Man skal huske på om de særlige rådgivere, at de er jo underlagt fuldstændig de samme regler, som alle andre er. Altså de er underlagt reglerne om sandhed og lovlighed og faglighed, som alle andre er. Og i den forbindelse, så gælder der ikke særlige regler for de særlige rådgivere. De skal sådan set holde sig til loven og til fagligheden, når de rådgiver ministeren. Vi har på det her område et ret omfattende regelsæt, som mange af Folketingets partier er enig i, og det er et fornuftigt regelsæt. Det betyder selvfølgelig også, at man skal overholde det regelsæt, og til det brug har vi i hvert fald sikret, at vores særlige rådgivere har været på kursus, det var de i midten af november ... har været på kursus, så vi indskærper, hvordan reglerne er. Og jeg vil mene, at der ikke er noget galt med regelsættet, men det kræver selvfølgelig også, at man følger det regelsæt, der er. Og selvfølgelig også følger landets love.

Spørger: Men lidt mere offentlighed, lidt mere referat af møder, lidt mere indblik i ... de kan jo sende sms’er, de kan sende mails via deres private mails og så videre. Er de mørkets fyrster, eller kunne der være lidt mere åbenhed om, hvordan de arbejder?

Statsministeren: Det er vigtigt at holde sig for øje, at de er underlagt samme åbenhed, som alle andre i staten er underlagt. Altså, der er ikke nogen særlige regler for de særlige rådgivere – bortset fra, at de har mulighed for at agere med partierne. Men på den måde er de underlagt samme regler som alle andre. Der har været lidt misforståelse om det spørgsmål, men de er faktisk underlagt samme regler, som alle andre er.

Ja!

Spørger: Hvis der skal være en ny EU-traktat. Vil statsministeren så sikre, at den kommer til folkeafstemning i Danmark?

Statsministeren: Jeg tror, det er alt for tidligt at udtale sig om det spørgsmål. I øjeblikket har vi en situation, hvor Merkel og Sarkozy har haft nogle tanker om en traktat, som de vil lægge frem på torsdag. Vi har bedt Herman van Rompuy om at fremlægge sin vurdering af behovet for traktatændringer også på torsdag, og så tager vi en diskussion der fra. Der er ikke nogen, der på nuværende tidspunkt kan sige, hvad det er for nogle traktatændringer, og om det kommer til at ske, hvem de kommer til at gælde, og derfor er der heller ikke nogen, der med mening kan besvare det spørgsmål, fordi der skal vi altså længere frem i processen for at kunne vurdere dem.

Spørger: Nu er det oprindeligt statsministerens families egen skattesag, der er årsag til, at det her – det er op stået. Vil statsministeren sikre i forbindelse med den kommissionsundersøgelse, der nu kommer af statsministerens egen skattesag, at der kommer alle relevante papirer frem, sådan at borgerne også ved, hvad der egentlig er foregået, fordi der må jo åbenbart være noget tvivl om nogle ting.

Statsministeren: Altså jeg kan kun sige, at det her, det handler ikke om min skattesag, det handler om alle mulige andre ting. Det tager sit udgangspunkt dér, men nu handler det om alle mulige andre ting. Og nu er der jo både en politiundersøgelse og en undersøgelseskommission, og det er jeg egentlig rigtig tryg ved.

Ja!

Spørger: Men selvom du ikke kan udtale dig om undersøgelseskommissionen naturligvis, så kan du vel godt udtale dig om, hvordan du personligt har det med, at en konsekvens af undersøgelseskommissionen er, at der igen bliver bragt fokus på dine og din mands skatteforhold.

Statsministeren: Den her sag, den drejer sig om alt muligt andet nu end en enkelt borgers skatteforhold. Det synes jeg også bliver understreget af, at der nu er en politiundersøgelse, og at der er en undersøgelseskommission. Og jeg tror egentlig, de fleste vil have forståelse for, at jeg har ikke haft noget med den her sag at gøre og ønsker heller ikke at have det. Og jeg ønsker ikke at kommentere sagen. Jeg synes, det er det mest rimelige alt taget i betragtning.

Thomas!

Spørger: Det fremgår både af Peter Lofts og Erling Andersens egen redegørelse, at det er SKAT København, der beder dig og Stephen om at redegøre for jeres skatteforhold – de skriverier der er i pressen i sommeren 2010. Du sagde kort efter det brev – jeg tror, det var den 28. juni ... bliver sendt fra SKAT til jer, at I har valgt, at Stephen Kinnock, han skal selvangive sin indkomst. I virkeligheden var det jo sådan set SKAT, der bad jer om at gøre det. Var det af ... havde I gjort det, hvis ikke at SKAT havde bedt jer om den her redegørelse?

Statsministeren: Dels har jeg taget fejl før i den her sag, faktisk ret voldsomt, og jeg har ikke nogen yderligere kommentarer til det.

Ja!

Spørger: Hvilket signal synes du, det sender til lavtlønnede i arbejde, at folk på kontanthjælp skal have en bonus for overhovedet at påtage sig et arbejde?

Statsministeren: Jeg synes, dét, der er vigtigt her, det er, at alle – der overhovedet kan påtage sig et lønnet arbejde, de skal gøre det. Der er ingen i det her land, som skal kunne læne sig tilbage og sige – jeg vil modtage kontanthjælp frem for at gå på arbejde. Hvis man kan gå på arbejde, hvis der er et arbejde, så skal man påtage sig det arbejde. Og dét, man kan undre sig over, det er, at der åbenbart er gået så lang tid, og der sidder nogle mennesker derude, som ikke er parate til at påtage sig et arbejde, hvis det er dét, der er tilfældet. Og det er derfor, at beskæftigelsesministeren, som jo har helt den samme holdning, som jeg har til det her punkt, at det simpelthen er provokerende over for mennesker, som arbejder, hvis de oplever, at der er nogen, der ikke rigtig ønsker at påtage sig et arbejde. Derfor skal vi i gang med en kontanthjælpsreform. Jeg ser meget frem til at komme i gang med det. Og det er dét, vi har haft behov for i rigtig lang tid.

Spørger: Helle – du svarer ikke på dét, jeg spørger dig om. Jeg spørger dig om, hvilke signal synes du, det sender til folk i lavtlønsjob, at kontanthjælpsmodtagere nu skal have en kontant bonus for overhovedet at påtage sig et arbejde?

Statsministeren: Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at hele det her felt, også det spørgsmål du stiller, bliver vurderet i en sammenhæng. Og dét, vi har brug for, det er en kontanthjælpsreform, som sikrer, at mennesker, der rent faktisk kan påtage sig et arbejde, de også gør det. Og vi vil også vurdere om den rådighedsforpligtelse, som vi har i Danmark, bliver taklet på den rigtige måde. Der er meget, der tyder på, at det her det er jo et resultat af 10 års forsømmelser i forhold til det her spørgsmål. Det skal der ryddes op i, og det kommer beskæftigelsesministeren til at stå for.

Spørger: Og så meget, meget kort – en lille bitte ting mere ...

Statsministeren: Nej, to spørgsmål ...

Spørger: Du er jo også pressens minister, hvad mener du sådan rent principielt – bør et medie, hvis man har viden om, at der foregår magtmisbrug, bør man så fremlægge det, selvom der måske er lovet kildebeskyttelse?

Statsministeren: Altså jeg er pressens minister, og derfor overlader jeg det trygt til pressen at tage den diskussion internt. Det kan jeg også se, I gør i øjeblikket. Og det har jeg ingen mening om. Det, synes jeg, er noget, man diskuterer friskt i pressen, og der synes jeg, det skal holdes. Der skal en statsminister ikke have en holdning til den sag.

Spørger: Jamen, det kunne godt være, du havde en holdning til for eksempel om, hvis der var en whistleblower, at de skulle trygt kunne stole på, at de kom frem, at de ikke blev offentliggjort som kilde, hvis man gik frem med viden om noget magtmisbrug.

Statsministeren: Jamen, jeg synes netop som pressens minister, som du henviser til, der har jeg en pligt til ikke at blande mig i den diskussion. Det er en diskussion, som foregår livligt i pressen, og derfor vil jeg vælge ikke at have en holdning til den sag. Det synes jeg nærmest ville være forkert.

Ja!

Spørger: Nu nævnte du finansloven lige før. Og ifølge den, der gør i generationsskifter i sådan store familieejede koncerner som VOSS og LINAK og JYSK og sådan noget langt dyrere, hvis ikke ligefrem det bliver umuligt. Hvad er visdommen simpelthen i det i en periode, hvor I ønsker, at virksomhederne skal skabe flere job?

Statsministeren: Vi har forsøgt at skabe en regel, der sikrer, at når der er et generationsskifte i virksomheder, hvor der skabes reel værdi, at det så ikke gøres dyrere, men at man ligesom siger, hvis det bare er fonde, så har man en regel, som gælder for dem. Det er dét, vi har forsøgt at lave i finansloven. Vi synes, det er en fornuftig regel.

Spørger: Men gør det indtryk på dig, at JYSKs Lars Larsen, han kalder det ligefrem hjernedødt – ubegribeligt og tåbeligt, at man indfører denne regel?

Statsministeren: Ja, selvfølgelig gør det indtryk på os, og det er også derfor, vi læser høringssvarene nøje. Og jeg ved også, at skatteministeren har haft nogle samtaler om det her, så selvfølgelig gør det indtryk på os. Vi har før vist, at vi læser høringssvarene ganske nøje, så vi lytter selvfølgelig.

Ja!

Spørger: Er du bekymret over, at I har flere særlige rådgivere – jeg tænker på Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor nogle af dem har en økonomisk baggrund, altså ikke en kommunikationsbaggrund, og det måske kan komme på tværs af det almindelige system med departementschefen i toppen?

Statsministeren: Vi har fulgt de regler, som er, og som et bredt flertal i Folketinget har støttet op om. Og dét, synes jeg, er det vigtigste her. Vi har ... og det her med særlige rådgivere er heldigvis noget, der ikke flyder frit, der er regler for det. Og vi følger de regler meget nøje. Vi har gjort det, som vi synes er passende. Og jeg kan i øvrigt hilse at sige, at vi har et godt samarbejde rundt omkring i ministerierne med de særlige rådgivere. Jeg tror, vi på mange måder har fundet et godt system i Danmark i forhold til de særlige rådgivere.

Spørger: Men det kan ikke komme på tværs, at der kommer ... kan man sige, to økonomiske linjer for henholdsvis den særlige rådgiver og det almindelige system?

Statsministeren: Dét, der er vigtigt, det er, at ministerierne og de særlige rådgivere samarbejder godt. Og jeg tror egentlig vi skal være glade for dét, vi har i Danmark. Vi har et regelsæt, som er fornuftigt og ret omfattende. Og vi har en situation, hvor man har et begrænset antal særlige rådgivere i ministerierne, og hvor man egentlig arbejder godt sammen rundt omkring i ministerierne. Så jeg vil gerne stå på mål for dét, vi har, og dét vi har besluttet bredt i Folketinget – er de regler, vi skal have.

Anja!

Spørger: Med hensyn til de personlige rådgivere. Du siger, at I holder seminar og I lægger meget vægt på at følge reglerne. Og du har indskærpet reglerne. Kunne man forestille sig, at du ville gå forrest og for eksempel skabe mere åbenhed om den rolle, der jo er et meget uheldigt søgelys på lige nu – for eksempel ved, at man ligesom ministre gør det, skal fremlægge mødekalender, sørge for der ligger referater, gemme sms’ere og den slags.

Statsministeren: Jamen, jeg tror, der er opstået lidt en misforståelse om, hvorvidt der gælder andre åbenhedsregler for de særlige rådgivere end det, der gælder for almindelige ansatte i ministerierne. Det gør der ikke. Der gælder samme regler. Vi har et regelsæt, som vi følger. Der gælder samme regler for de særlige rådgivere. Så der er ikke noget, der er lukket i forhold til de særlige rådgivere.

Spørger: Men kunne man gøre det endnu mere åbent, for eksempel ved at sige, der skal ligge mødelister. Hvem har personlige rådgivere haft møde med, så undgår man situationer, som den de ligger og roder med nu i Venstre for eksempel om, hvem der har haft hvilke møder fra folk fra Skatteministeriet?

Statsministeren: Jeg synes, det system vi har nu, det er velreguleret. Det bygger på regler, som vi har vedtaget bredt i Folketinget. De er velbeskrevet. Vi har en grænse på, hvor mange særlige rådgivere, der må være i ministerierne. Jeg vil lige tilføje, at vi jo også har lagt et lønloft på de særlige rådgivere. Så jeg mener, det er et velbeskrevet område, og man skal selvfølgelig følge reglerne, og det er også derfor vi gjorde lidt ud af i starten at denne regerings levetid, at vi sendte vores særlige rådgivere på kursus, så vi indskærpede, at der er regler på dette område.

Spørger: Så du tror ikke, I kunne havne i den situation, som Venstre er havnet i nu, i dit parti?

Statsministeren:... ja ...

Spørger: Hvad er egentlig din sådan politisk administrative begrundelse for den betydelige oprustning, der har været på det felt, der hedder særlige rådgivere. Der er jo væsentlig flere end i VK- regeringen.

Statsministeren: Jeg ved ikke, om der er væsentlig flere. Der er nogen flere. Jeg ved ikke, om der er væsentlig flere. Der er nogen ministre, som alle har en koordinerende funktion, som har fået mulighed for at ansætte to rådgivere. Det er altså kun dem i koordinerende funktioner. Samtidig har vi så lagt et lønloft på alle særlige rådgivere. Og dét, der er vigtigt for mig, det er, at det holder sig inden for de ret klare regler, som er besluttet af et bredt flertal i Folketinget.

Spørger: Men hvorfor var der brug for ligesom, at nogen skulle kunne ansætte to?

Statsministeren: Jamen, det er, fordi de bidrager til den koordinering, som skal være hos de koordinerende ministre.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt holde lidt fast i det der med mørkets fyrster – spindoktorer. Antallet af spindoktorer er jo steget ganske betragteligt i din regeringstid. Og der er jo næsten proportionalt med det antal, der er steget, at troværdigheden – både omkring dine ministre og omkring spindoktorerne – er faldet. To korte spørgsmål. Vil du ændre eller skære i antallet af spindoktorer?

Og sidst, men ikke mindst – det er et spørgsmål, jeg er blevet bedt om at stille fra en kreds af journalister: Hvorfor er det skatteyderne, der skal betale for jeres spindoktorer? Hvorfor er det ikke de enkelte partier?

Statsministeren: Jamen, jeg vil godt gentage, det er jo det samme spørgsmål, der blev stillet for et kort øjeblik siden – at det er jo ikke sådan, at vi har øget mængden af særlige rådgivere meget. Det er rigtigt, at der er nogle ministre, som har koordinerende opgaver, som har fået mulighed for at ansætte to. Det er ikke dem alle sammen, der har gjort det, men de har muligheden for at ansætte to. Og så har vi samtidig lagt et lønloft på de særlige rådgivere. Jeg synes, vi har fundet et godt system i Danmark, det er velbeskrevet, velreguleret. Det er jo regler, som bygger på et bredt flertal i Folketinget, og vi følger de regler.

Ja!

Spørger: Skal jeg forstå på det, du siger, at du ikke har følt behov for eller anledning til, i løbet af de seneste dages debat, at indskærpe reglerne over for de ministre, der er særlige rådgivere, som sikrer, at I også havner i sådan en situation. Det behov har du ikke set?

Statsministeren: Jeg har faktisk indskærpet over for ministrene, at det er vigtigt, at alle følger reglerne. Men jeg synes også, det siger sig selv, at man skal følge reglerne. Det er regler om sandhed og lovlighed, som de særlige rådgivere skal følge, og faglighed. Og jeg synes egentlig, det siger sig selv, at man skal følge reglerne. Så vi har gjort en del for, at de særlige rådgivere kan huske reglerne, og jeg har så sent som her til morgen nævnt det over for ministrene på vores ministermøde.

Spørger: Men føler du dig nu så sikker på, at I har styr på reglerne og procedurerne, at du kan garantere, at I ikke havner i en lignende sag, hvor man kan anklage jer for magtmisbrug eller forkert trav?

Statsministeren: Det eneste, jeg kan sige, det er, at der er meget klare regler på det her område. Reglerne er blevet indskærpet over for de særlige rådgivere, og de adskiller sig ikke væsentligt fra dét, som gælder for helt almindeligt ansatte i ministerierne. Men jeg er også nødt til at sige, at hvis der har været tale om, at man bryder loven, så er det jo fuldstændig og langt uden for de regler, som er, som netop handler om, at man skal følge loven.

Spørger: Men du har trods alt set et behov for at indskærpe reglerne her til morgen.

Statsministeren: ... ja!

Spørger: Kan du sætte ord på, hvordan du vurderer Merkels og Sarkozys ageren lige nu i lyset af de møder, du har haft i går, hvordan stemningen er. Der er nogen, der siger, de tager ansvar – nogen andre siger, de tonser for meget igennem?

Statsministeren: Jamen, som jeg også har sagt tidligere, så har jeg stor respekt for det ansvar, som eurolandene påtager sig – og særligt det store euroland Tyskland påtager sig et enormt ansvar i den her situation. Dét, man ikke skal glemme, det er, at hvis der er problemer i eurolandene, så går det også ud over Danmark. Og det er også derfor, jeg gør lidt ud af at sige, at det at have traktatændringer, som indskærper disciplinen i forhold til at overholde de fælles regler i euroen, det kan være rigtig godt også for Danmark. Og derfor kan traktatændringer også være en god ting for Danmark. Så jeg har stor respekt for kansler Merkel, som påtager sig et ansvar i en vanskelig situation og sådan set også den tyske befolkning, som gør det samme.

Spørger: Føler du, at du på torsdag/fredag har en særlig stemme som kommende EU-formand. Du har jo her i alle de pressekonferencer, vi har oplevet, der har du sagt, det er vigtigt, at de 17 og de 27, de holder sammen. Er det en pointe, du vil gøre klar over for Merkel og Sarkozy på torsdag/fredag?

Statsministeren: Ja, det er det. Det er også en pointe, jeg har gjort klart over for kansler Merkel allerede og i øvrigt alle dem, jeg har talt med. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, når Europa har en krise, at vi holder sammen på de 27, og at vi løser de udfordringer, vi har, som et helt Europa – det er altså netop de 27.

Sidste spørgsmål!

Spørger: Lige tilbage til de særlige rådgivere. Hvis vi prøver at være lidt konkrete, så en af de ting, der er blevet rejst tidligere, det er kritik af, at de særlige rådgivere måske i stigende grad sidder med ved politiske forhandlinger. Der er også forfatter til Jens Peter Christensen-udvalget – altså forfattere bag den betænkning, som har rejst det spørgsmål: Er det nu en god ide? Hvad er din holdning til det?

Statsministeren: Min holdning er, at vi skal følge de regler, som eksisterer. Og det betyder, at der er mange muligheder for, at de politiske rådgivere også kan være med til den slags møder. Og det vil jeg egentlig overlade til de enkelte ministre at vurdere, hvornår det er på sin plads. Der er meget klare regler for hele det her felt, og vi skal være glade for, at vi i Danmark har etableret så klare regler, og vi har gjort det i et bredt flertal i Folketinget.

Spørger: Men den betænkning er fra 2004. Og siden er der sket en del. Du har oprustet antallet af særlige rådgivere for eksempel. Og der er nogen af forfatterne til den betænkning – folk med stor indsigt i det – som siger, men der kan være behov for at præcisere betænkningen. Kunne det være en god ide?

Statsministeren: Man kan altid kigge på tingene, men som jeg ser det, så har vi rigtig fornuftige regler i Danmark, vi skal være glade for det system, vi har med embedsmænd, som fortsætter fra den ene regering til den anden. Det giver stabilitet og styrker den danske centraladministration, og så har vi også muligheden for at have nogle få særlige rådgivere i de forskellige ... i alle ministerier. Så jeg synes, vi har nogle gode regler, det er jeg nødt til at sige. Og det er vel også sådan, at hvis man skulle have et tilfælde, hvor én bil kører over for rødt, så ændrer man ikke hele færdselsloven. Og der synes jeg bare, det er vigtigt at holde fast i dét – vi har faktisk gode regler på det her område. Der kan selvfølgelig opstå et problem, hvis man ikke overholder de regler.

Godt - tak for i dag"