Pressemøde den 6. september 2019

Det talte ord gælder
Der henvises til videoklippet i pressemødearkivet.

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til!
I går der takkede hele Danmark vores veteraner – mænd og kvinder, som har taget ud i verdens brændpunkter for at passe på os herhjemme, og det har jo været en indsats, som ikke har været uden omkostninger – prisen har især været høj i Irak og i Afghanistan. Nogle har desværre betalt den allerhøjeste pris – det mindede vi i går. Når vi udsender danske soldater og danskere i det hele taget, så er det en alvorlig beslutning, fordi vi ved, der også følger en risiko. Men der er også en risiko ved at lade være, ikke mindst i en verden, som bliver stadig mere urolig. Det gælder i Mellemøsten, hvor ustabiliteten er helt åbenlys. Det gælder i forhold til et desværre mere aggressivt Rusland, og det gælder også i forhold til Arktis, hvor konkurrencen mellem stormagterne tager til. Det gælder også i forhold til Afrika, ulovlige migrantstrømme og også stigende risiko for radikalisering.

Det siger sig selv; Danmark kan ikke løse konflikterne alene. Det behøver vi heldigvis heller ikke, fordi vi har gode og stærke allierede. Men det er også klart for den her regering, at vi bliver nødt til at føre en aktiv udenrigspolitik, og vi bliver også nødt til at sætte handling bag ordene. Og det vil vi selvfølgelig gøre sammen med vores allierede. Det gælder først og fremmest USA, som er vores tætteste sikkerhedspolitiske allierede. Det gælder i NATO, som er historiens stærkeste militære alliance. Det gælder i Europa, hvor vi selvfølgelig også har tætte allierede, og det gælder i FN, som jo er forummet både for fred og for sikkerhed.

Og derfor vil vi i dag gerne præsentere fire nye militære bidrag og overvejelser om en femte.

For det første ønsker vi at styrke indsatsen imod ISIL. Alle kender ISILs brutalitet og mørke. Der er gjort rigtig store fremskridt. Jeg er faktisk selv overrasket over, hvor godt meget af det er gået. Men truslen er der stadigvæk, og den skal vi passe på ikke får lov til at vokse. Derfor vil vi gerne sende et lægefagligt hold til det nordøstlige Syrien, et kirurghold. Det er er et hold, som, vi mener, vil gøre stor gavn, og som i øvrigt er meget stærkt efterspurgt af vores kollisionspartnere. Det er det første, vi vil gøre.

Det andet handler om at styrke vores forsvar – både mod syd og øst. Vi ønsker at give et solidt bidrag til NATOs beredskabsstyrker. Og det gør vi jo selvfølgelig, fordi vi samlet set vurderer, at truslen er alvorlig.

For det tredje foreslår, vi at lade et dansk flådebidrag indgå i en amerikansk hangarskibsgruppe. Det gør vi både for at styrke dét, man kan kalde vores egne kompetencer, men også for at opbygge et endnu stærkere operationelt og dermed tæt samarbejde med dét, der i vores øjne er den vigtigste sikkerhedspolitiske allierede – nemlig USA.

For det fjerde så vil vi gerne kigge mere aktivt til Afrika og øge indsatsen i Sahel-regionen. Det er en meget urolig region i verden, det er arnested for terror, radikalisering og ekstremisme og er i øvrigt også nogen af ruterne i forhold til den illegale migration, og det er alt sammen noget, der kan true Danmark. Vi vil gerne både understøtte FN og arbejdet i regionen og oven i det styrke samarbejdet med Frankrig. Og derfor øger vi samlet set også indsatsen i Sahel-regionen.

Det er de fire beslutninger, vi gerne vil træffe.

Og så er den en femte, som er under overvejelse. Det drejer sig selvfølgelig om Hormuz-strædet, som er en hovedpulsåre for vores skibsfart. Vi er jo en af de allerstørste søfartsnationer, og derfor har vi ikke bare en så at sige almindelig interesse i det her, vi har også en meget specifik Og derfor undersøger vi muligheden for at gå ind med et dansk flådebidrag i en international indsats med et europæisk fortegn. Vi er i dialog med en række europæiske lande om, hvordan den indsats kan tilrettelægges. Og når den dialog forhåbentlig er positivt tilendebragt, så vil vi også appellere til, at vi træffer en hurtig beslutning fra dansk side.

De her fem indsatser – fire besluttet nu, en femte potentielt på vej, fortæller selvfølgelig også noget om, hvad det er for en udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil stå for. Og her skal man jo ikke tage fejl af, at vi vurderer, at trusselsbilledet er alvorligt, og at vi derfor bliver nødt til at føre en aktiv – både udenrigspolitik, men også sikkerhedspolitik. Dét kan en regering heldigvis ikke gøre alene, og derfor skal det hele forankres i Folketinget, det siger sig selv. Der har været møde i Udenrigspolitisk Nævn i dag, og det ser ud til, at de fire indsatser samlet set vil nyde en endog meget bred opbakning, og det er jeg selvsagt meget, meget tilfreds med.

Og med de ord giver jeg i første omgang ordet videre til udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Tak for det!

Som statsministeren sagde, afspejler de bidrag, vi præsenterer i dag, en sikkerheds- og udenrigspolitik, hvor Danmark tager ansvar. Hvor Danmark viser, at vi er et land, der formår at operere i hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske spektrum.

Vi skal være med i verdens brændpunkter, hvor det kræves, også med militære værktøjer i værktøjskassen. Og vi skal gøre det med en større udenrigs- og sikkerhedspolitisk dagsorden for øje. Når vi fx går ind i Sahel-regionen i Vestafrika, og når vi bidrager i kampen mod ISIL i Syrien, så handler det om mere end umiddelbar brandslukning. Det handler ... altså der skal tænkes sammen ... det handler om langsigtede regionale helhedsplaner, hvor vi sætter ind over flere fronter, for at skabe sikkerhed, stabilitet på sigt, en positiv udvikling i Europas nærområder, så vi støtter opbygning af velfungerende stater, der på sigt kan tage hånd om egen sikkerhed og stabilitet. Dén tilgang afspejles i de bidrag, vi melder ud i dag.

Og lad mig starte med Syrien. Der er gjort store fremskridt i kampen mod Islamisk Stat, som statsministeren er inde på. Og vi yder et markant bidrag. Selvom de sidste ISIL-kontrollerede områder er befriet, så befinder der sig fortsat tusindvis af ISIL-krigere og sympatisører i Irak og Syrien. De må ikke få fodfæste, så ISIL kan genrejse sig. Derfor ønsker vi at udsende et kirurghold fra forsvaret til Syrien – til en international indsats mod ISIL. Det er bidrag, der viser, at Danmark kan og vil bidrage til fred og stabilitet også hvor det er svært, og at vi gør det der med målrettet, balanceret, dedikeret tilgang, hvor den militære indsats ikke står alene.

Foruden vores militære indsats yder vi altså også en markant civil og humanitær indsats. Danmark hører til blandt de lande, de største humanitære bidragsydere til Syrien-konflikten. Og Danmarks stabiliseringsprogram for Syrien og Irak har et samlet budget på 400 millioner kroner. Vi overvejer løbende behovet for at øge både civile, humanitære indsatser yderligere.

Dernæst vores Sahel-bidrag: Danmark har et langvarigt og omfattende udviklingsengagement i Sahel. De seneste år har vi blandt andet arbejdet tæt sammen med Frankrig om at opbygge Sahel-landenes evne til at tage vare på egen sikkerhed. Det arbejde vil fortsætte – skulder ved skulder med vores franske og andre europæiske allierede. Sahel er også et vigtigt fokusområde for regeringen i arbejdet for at sikre et løft af Afrika; konflikter, skrøbelige stater, terror, radikalisering, menneskesmuglere, organiseret kriminalitet, klimaforandringerne, ekstrem fattigdom og grove menneskerettighedsovertrædelser. Dynamikkerne, de forstærker hinanden. Og det er, som statsministeren forklarede, dynamikker der jager millioner på flugt til nabolande, flygtningelejre og mod Europa. Derfor skal Europa gøre mere lokalt og regionalt – og her skal Danmark yde sit. Derfor ønsker vi at udsende fly, helikoptere og personel til militære indsatser ledet af henholdsvis FN og Frankrig i SAHEL-regionen.

Dernæst vores tunge bidrag til NATO: Europa står over for en tilspidset trusselsmiljø. Ruslands aggressive adfærd i øst. Ustabilitet og terror mod syd. Vi har åbenlyse interesser på spil. Men vi kan ikke forvente, at USA løser opgaven for os. Europa skal også gøre mere selv – tage større ansvar. Danmark er et kerne-NATO-land. Vi tager vores NATO-medlemskab alvorligt og bidrager aktivt. Derfor vil regeringen tilmelde bidrag fra alle tre værn for at styrke NATOs beredskab.

Konkret ønsker vi at tilmelde et bidrag, der viser, at Danmark løfter sit ansvar i NATO. Det er en vigtig del af byrdedelingen i NATO. Bidraget kommer oven i Danmarks øvrige NATO-bidrag i Afghanistan, Irak, Baltikum. Det gælder også Baltic Air Policing, der støtter suverænitetshåndhævelse af luftrummet over Baltikum. I sidste uge rådførte regeringen sig, som bekendt med Udenrigspolitisk Nævn om et nyt bidrag i 2021.

Samlet set er der tale om en markant pakke af bidrag, som understreger regeringens vilje til at tage et internationalt ansvar. Og efter at have rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn, som vi har gjort i dag, så vil vi i den kommende tid fremsætte de relevante beslutningsforslag i folketinget.

Det fører mig frem til det sidste punkt – udviklingen i Hormuz.

Som statsministeren sagde, undersøger vi nu aktivt og positivt et muligt flådebidrag til en international indsats med europæisk forankring. Det gør vi, fordi vi har stærke interesser på spil. Fordi vi ønsker at værne om internationale principper og værdier, vi tror på. Vi insisterer på retten til at sejle frit i både stræder og på åbent hav, at civil søfart skal beskyttes, og international lov selvfølgelig skal overholdes. Det gælder også i Hormuz.

Jeg er løbende i tæt kontakt med mine europæiske kolleger omkring denne her sag. Sammen lægger vi vægt på maritim sikkerhed i Hormuz, og at spændingerne i øvrigt reduceres.

For regeringen er det vigtigt, at en maritim mission jo ikke står alene. Det militære spor skal gå hånd i hånd med et aktivt diplomatisk spor, der skal samle alle de relevante parter om løsninger, der kan de-eskalere situationen.

Og så vil jeg endelig nævne til sidst, at efter rådføring med Udenrigspolitisk Nævn i dag, tegner der sig altså en massiv bred opbakning til den her samlede pakke af indsats for Folketingets partier, og det er vi selvfølgelig i regeringen rigtig glade for.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Tak!

Vi sender i dag et tydeligt signal om, at Danmark engagerer sig i verden omkring os. Fra regeringens side ønsker vi at bidrage til fire konkrete internationale missioner. Missioner, hvor Danmark og det danske forsvar er særdeles efterspurgt af vores allierede. Og det vil jeg redegøre for nu.

Lad mig først nævne Syrien. Vi vil næste år udsende et kirurghold på 14 personer til koalitionens indsats mod terrororganisationen ISIL. Det vil sige læger, sygeplejersker, behandlere og støttepersonel, som bliver placeret på en amerikansk base i Syrien, og som kan yde avanceret traume- og lægehjælp. Det er et bidrag, som er meget efterspurgt af USA, og det vil supplere vores i forvejen store indsats i Irak i kampen mod ISIL. Ethvert fremskridt i kampen mod ISIL er også et fremskridt for os – for vores tryghed og for stabiliteten i Europa og i Danmark.

Så er der NATO, som er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Vi ønsker at understrege Danmarks rolle som kernemedlem i NATO, og det gør vi ved at tilmelde et væsentligt bidrag til NATO’s nye beredskabsstyrker. Det drejer sig konkret om en kampbataljon med ca. 700 personer, en fregat med ca. 170 personer og 4 kampfly med støttepersonel. De vil være på højt beredskab og kan derfor med kort varsel stilles til rådighed for NATO, hvis det bliver nødvendigt.

Vi har også besluttet at udsende en fregat med ca. 155 personer til støtte for en amerikansk hangarskibsgruppe. Fregatten er forsvarets største skibsklasse, og den skal næste forår sejle i ca. 3 måneder med den amerikanske flåde i Nordatlanten og i Middelhavet. Og det gør vi for at styrke den maritime sikkerhed og for at styrke vores samarbejde med USA.

Og som det fjerde vil vi også styrke vores indsats i Sahel-regionen i Afrika, som er et arnested for terrorisme. Til Mali ønsker vi derfor at sende et personelbidrag på omkring 10 personer til FN’s fredsbevarende mission MINUSMA. De skal med udgangspunkt i en tysk efterretningsenhed være FN’s øjne og ører i Mali.

Desuden sender vi en til to stabsofficerer til den franskledede operation Baran ... til Sahel-regionen. Det kommer oveni, at vi til november og seks måneder frem sender et transportfly med op til 65 personer. Og til den franske indsats i Sahel er det besluttet til december at sende to transporthelikoptere med op til 70 personer og stabspersonel. Et helikopterbidrag som skal være ude i ca. 1 år.

Med de nye bidrag sætter vi en tydelig streg under, at Danmark skal spille en aktiv rolle i verden omkring os. Vi skal løfte vores del af ansvaret.

Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed slutter ikke ved vores egne grænser. Det er vigtigt, at vi er engagerede og til stede internationalt, når vi skal håndtere udfordringer fra terrorisme og ukontrolleret migrationsstrømme.

Som forsvarsminister er jeg stolt over, at danske soldater og det danske militærs kapaciteter er i høj kurs over for vores allierede. Og jeg er stolt over, at vi stiller op.

Når det er sagt, så må vi aldrig glemme, at når vi sender forsvaret ud på missioner, så er det rigtige mennesker, vi sender af sted på Danmarks vegne, med Dannebrog på skulderen. Det er soldater med familier, pårørende herhjemme, som mærker afsavnet og utrygheden, og det skal vi huske på. Også når vi med disse bidrag væsentligt forøger det danske engagement i internationale operationer samtidig med, at vi fortsætter vores indsats i Afghanistan, i Irak, i Kosovo og i Estland. Estland, hvor vi igen til januar sender 200 soldater afsted til NATOs fremskudte tilstedeværelse.

Samlet set sender vi således mere end 500 soldater yderligere ud. Det er en markant forøgelse af vores internationale engagement.

Danmark løfter vores del af opgaven for vores fælles tryghed. Og ingen løser disse opgaver bedre end det danske forsvar og danske soldater. Det kan vi godt tillade os at være stolte over.

Statsministeren: Og så er der åbent for spørgsmål. Vi starter med DR!

Spørger - DR: Ja først til statsministeren. Jeg tror, udenrigsministeren sagde, det her er en markant pakke. Kan du ikke prøve at sætte ... forklare lidt, er det her en ny aktivistisk ... mere aktivistisk udenrigspolitik fra en ny regering. Det fremgår lidt også af indkaldelsen til pressemødet her, fordi ... eller er det en videreførelse, fordi vi har jo været i Sahel. Vi er i gang med at bekæmpe Islamisk Stat. Vi er med i de her NATO-engagementer. Så måske kan du som statsminister sige; rykker der et eller andet her? Er det vedligeholdelse af dét, vi er i gang med i forvejen?

Og så til forsvarsministeren. Bliver der uddybet, hvad det er, kirurgholdet kan bidrage med i forhold til at få gjort op med Islamisk Stat uden at være grov eller noget, så måske kan du bare ... jeg er nysgerrig på, hvad det egentlig er, det kan gøre af afgørende forskel for nu at spørge på den måde.

Statsministeren: Vi starter lige med kirurgholdet.

Forsvarsministeren: Ja, kirurgholdet har været en meget relevant og efterspurgt kapacitet fra amerikansk side, og er et meget relevant bidrag i kampen mod ISIL. Det er klart, at det er et kollektiv, når man bekæmper store organisationer som ISIL. Og dét, vi er blevet spurgt om, det er altså blandt andet et kirurghold, som er en central kapacitet i denne her kamp.

Statsministeren: Altså, man sige, når man kigger på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske profil over de seneste årtier, så er den jo vel over de seneste 25-30 år blevet stadig mere aktivistisk – heldigvis. Og jeg synes, tiden fra halvfemserne og frem jo har vist, at Danmark kan ganske meget, det har også en pris, som vi skal være os meget bevidst. Den pakke, vi lægger frem i dag, er en styrkelse af Danmarks internationale engagement. Det bygger oven på indsatser, som vi har erfaringer med. På det maritime er Danmark et vellidt land. Der er vi dygtige, og derfor bliver vi også efterspurgt. Det er helt rigtigt, vi er tilstede i Afrika, nu forstærker vi indsatsen.

Vi har jo en del udstationeret i Irak i dag, ikke inde i Syrien, så der er tale om en udvidelse, men vi bygger oven på en indsats, som heldigvis har stået på igennem en længere periode.

Spørger: I siger, at blandt andre USA jo værdsætter de danske bidrag. Men har der været ønske om yderligere bidrag fx militært fra USA eller andre i denne her sammenhæng?

Statsministeren: Ja, man kan sige, når vi kigger på kampen mod Islamisk Stat, så er der ønsker om forskellige bidrag – og det er der til Danmark, det er der også til en række af de øvrige lande, som indgår i koalitionen i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Og der er det jo sådan, at hvert land gør op med sig selv; hvor har vi en kapacitet, hvor mener vi, at vi kan gøre en forskel. Og der er det altså vores vurdering, og det har vi fået opbakning til fra Folketinget i dag, at det at stille med et kirurghold er både noget, hvor vi mener, vi er dygtige, og hvor vi samtidig ved, at ikke mindst amerikanerne vil bifalde. Det er simpelthen noget, der direkte er efterspurgt.

Spørger: Men har der været udtrykt skuffelse over, at der ikke er kommet en form for militær eller andet bidrag?

Statsministeren: Nej, det er der ikke.

Spørger: Hvornår kan det her blive ... hvornår håber I, det her bliver effektueret?

Statsministeren: Det er med forskellige tempi, men det kan være, du kan sige lidt mere ... det er ikke på én og samme tid, vi gør det hele.

Forsvarsministeren: Ja, hvornår vi konkret kommer til at indsætte hold, det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Men vi kommer til at bidrage. Og som statsministeren sagde, er det en efterspurgt kapacitet. Og vi kommer til at erstatte et hold af amerikanske kirurger, som udfører tilsvarende opgaver.

Udenrigsministeren: Må jeg tilføje; der kommer også et beslutningsforslag i Folketinget, så Folketinget følgelig får lejlighed til at diskutere det her samlet, og det kommer til oktober.

Statsministeren: Jyllands-Posten! Nå, det er lige bag så ...

Spørger: Tak for det!

Har det været overvejet, om man skulle sætte specialstyrker ind fx i Syrien, Irak i kampen mod ISIL?

Statsministeren: Altså vores vurdering er, at det bedste bidrag, vi kan give nu, det er kirurgholdet, og derfor er det den beslutning, vi tager.

Spørger: Har I overvejet specialstyrker?

Statsministeren: Vi overvejer hele tiden, hvad der er det rigtige at gøre. Og vores vurdering er altså, at det er det her, vi bedst bidrager med.

Spørger: Okay. Er der lavet risikovurderinger af de forskellige missioner. Er der nogen af dem, der adskiller sig fra de nuværende deltagelser i Afrika, i ISIL-bekæmpelser. Er der nogen risikovurdering, der stikker ud i de nye tiltag, I præsenterer i dag?

Forsvarsministeren: Jamen, det er klart, hver eneste gang, at vi sender soldater til konfliktområder, der ligger der grundige overvejelser bag beslutningen, og vi er jo i tæt og løbende dialog med forsvarets efterretningstjeneste om de konkrete trusler. Men ingen af de bidrag, som regeringen nu har besluttet, har til opgave at indgå i direkte kamp, hvis det er dét, der spørges til. Altså, der er ikke tale om offensive indsatser. Men indsatser der skal understøtte andres indsatser så at sige – med transport, med lægefaglig støtte og med efterretningsindhentninger.

Spørger: Ja, to spørgsmål. Nordatlanten med den amerikanske hangarskibsgruppe, hvor langt nord vil den skibsgruppe sejle, det har selvfølgelig noget at gøre med, hvor befolket ... her det arktisk ... skal være med militært personel.

Det næste er Hormuz. Bliver det en britisk ledet aktion, mission, og hvornår kan vi forvente en beslutning?

Statsministeren: Først omkring Nordatlanten ...

Forsvarsministeren: ... jeg tror, det er ...

Statsministeren: ...

Udenrigsministeren: Ja, det kan jeg godt svare ... altså, det er ... altså vi vil ikke gå ind i detaljer i forhold til Nordatlanten, men det er klassisk operationsområde i Nordatlanten, hvor vi selvfølgelig har vigtige forbindelsesled mellem Nordamerika og Europa. Det er dér, man opererer i NATO-rammen, det er vigtigt.

Og så i forhold til Hormuz. Det er vigtigt at understrege, at ... jamen, dét, vi arbejder på, er jo så et europæisk forankret initiativ i forhold til maritim sikkerhed i Hormuz-strædet. Der er jo ved siden af så andre initiativer, og det er klart, det skal supplere hinanden. Det er vigtigt, at vi, når vi er engagerede i Hormuz, at vi beskytter den civile skibsfart. Statsministeren var inde på det, vi er jo verdens femte største søfartsnation, så det er vigtigt for os, at den lov og ret, der gælder til søs, den også respekteres. Og det er vi så i tæt dialog med andre lande om i Europa, også i USA osv., også UK, og så finder vi en løsning på det her. Og det er stadig flydende, så vi er i gang med den dialog.

Statsministeren: Men altså, der er jo en indsats allerede mellem englænderne og amerikanerne, og så er der altså en dialog nu mellem en.,. også andre europæiske lande, om vi eventuelt kan understøtte en europæisk ledet ... for at svare på dit spørgsmål konkret.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Nu har statsministeren jo talt med Donald Trump for nylig, kan vi forstå. Tror I det her, det vil lægge en dæmper på hans utilfredshed med størrelsen af vores forsvarsbudget, eller er vi simpelthen nødt til i denne her forligsperiode at gå tilbage og kigge på forsvarsbudgettet og størrelsen af det?

Statsministeren: Jeg synes, det er vigtigt, når vi taler vores forsvarsbudget, så er der selvfølgelig dels, hvor mange penge, vi bruger. Og med det forsvarsforlig, som er aftalt, og som jo er fungerende i en årrække frem, der øger vi jo betragteligt det danske forsvarsbudget, og det er jeg ikke i tvivl om, også bliver anerkendt udefra.

Vi har hele tiden sagt fra dansk side, og det vil vi blive ved med at gøre – at ét er, hvor mange penge vi bruger isoleret set på vores forsvar, noget andet er vores kapacitet og vores evne til at indgå i det forsvarssamarbejde, vi er en del af. Og der er vi gode. Nu tager vi de næste skridt. Så man kan sige, når vi diskuterer med vores samarbejdspartnere i NATO om dansk bidrag og deltagelse, så vil vi blive ved med at appellere til, at man både kigger på kroner og ører og dermed på procenten, men også på kapaciteten og evnen til faktisk at indgå i det samarbejde, der er. Og der er vi altså et aktivt land – og her tager vi det næste skridt. Når det er sagt, så tror jeg da stadigvæk, der vil være en amerikansk interesse for, at Europa begynder at påtage sig et stadigt større ansvar.

TV 2!

Spørger – TV 2: Når det gælder en amerikansk hangarstyrke, så kan vi godt være med dér med en fregat. Når det er i Hormuz-strædet, så kan vi ikke være med amerikanerne, så skal det være en europæisk ledet mission. Hvorfor den forskel? Det kunne se ud som om, at vi ville lige sige til amerikanerne – hov vi er bare ikke med i Hormuz, men ellers så kan I godt regne med os. Altså, hvorfor er der den forskel på de to ting?

Statsministeren: Der er jo tale om to forskellige operationer. Det er der. Og man kan sige, Europa har jo sådan set i spørgsmålet omkring Hormuz-strædet været rimelig klar i vores tilgang. Altså, at der er et spørgsmål omkring Hormuz-strædet og den maritime sikkerhed. Og så er der selvfølgelig også et spørgsmål om relationen til Iran, som er vigtig, og derfor har man også set et tæt samarbejde mellem Tyskland, Frankrig og England på det her spørgsmål, som vi synes, der er god grund til at bakke op omkring. Så når det handler om og drejer sig om Hormuz-strædet, synes vi, at det ville være klogt, og det er der en række europæiske lande, der synes, at vi ser på, om ikke vi kan få en europæisk ledet operation, som ikke skal ses som et alternativt til den amerikanske tilstedeværelse men som et supplement.

Ja, det ser ikke ud, som om der er flere spørgsmål. Så vil vi takke jer for, at I ville møde frem i dag.

God weekend, når I når så langt!”