Pressemøde den 7. februar 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag! Velkommen til pressemødet. Jeg har fået min stemme igen, men det skal jo gå ud over nogen. Så her er lidt til jer. Først lidt fra vores ministermøde her til morgen. Vi har behandlet en række lovforslag, og en af de ting, vi har behandlet her til morgen, det er, at en cigaretpakke fremover skal indeholde 20 cigaretter. Og baggrunden det er jo, at vi har hævet tobaksafgifterne, og det har vi gjort som led i finanslovsaftalen. Og dét, vi egentlig vil sikre, det er jo, at forslaget om højere tobaksafgifter har den effekt, at der bliver købt færre cigaretter, så det har en effekt på sundheden og derfor altså det her nye lovforslag om, at der skal være 20 cigaretter i pakkerne. Det ville virksomhederne sådan set gerne ændre, men der skal være 20 cigaretter i pakkerne. Det lovforslag vi kommer med her, det skal jo ses i sammenhæng med den tilgang, vi i det hele taget har til danskernes sundhed. Det er sådan, at vi danskere lever i gennemsnit ... har færre leveår end borgere i lande, vi normalt sammenligner os med. Og hvis vi bare lige kigger over sundet til svenskerne, så lever en dansker 21⁄2 år kortere tid end en svensker. Det er ret meget, og det betyder, at der er altså stadig noget at gøre, når det handler om danskernes sundhedstilstand. Og næsten hvert fjerde dødsfald herhjemme skyldes rygning, så vi er altså stadig optaget af det her spørgsmål om rygning og forebyggelse i det hele taget. Vi mener, at sundhedspolitik, det skal ikke starte på sygehuse eller hos lægerne, det skal starte langt væk fra sygehusene. Og det er derfor, at der her ... at I vil høre endnu mere om forebyggelse fra regeringens side. Vi ved, at hvis man ændrer vaner og livsstil, så kan det betyde år for den enkelte – altså leveår for den enkelte, men det er også klart, at det kan betyde noget for samfundets økonomi, og det er en bedre måde at sikre, at vi ikke får et så højt sundhedsbudget. Og det er en af grundene til, at vi satser på det her med, at færre skal ryge. I 2006 lavede vi en rygelov. Den har vist sig at være rigtig, rigtig god, er der mange, der mener. Og der er ingen tvivl om, at langt færre bliver udsat for passiv rygning. Og dét, vi vil gøre nu, det er at udbygge den her rygelov. Og dét, vi kan se, det er, at i restaurationer og på arbejdspladser har der været en stor effekt i forhold til passiv rygning. Det kniber lidt med uddannelsespladserne, og det er altså dét, vi fokuserer på i den kommende tid. Og vi lægger vores forslag frem en af de nærmeste dage. Og dét, vi selvfølgelig har fokus på, det er børn og unge, og håber at rigtig mange af Folketingets partier vil være med til at drøfte hele det her spørgsmål.

En anden ting, vi er meget optaget af, det er landbrug og natur. Vi vil senere i dag annoncere, at vi ... det gør jeg nu, men fødevareministeren og miljøministeren vil skyde arbejdet formelt i gang senere i dag. Vi vil gerne nedsætte en natur- og landbrugskommission. Og det er et vigtigt stykke arbejde, hvis resultat vi ser meget frem til. Det kommer om et års tid. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Danmark har brug for en sammenhængende analyse af landbrugets økonomiske situation og Danmarks udfordringer, når det handler om vores natur- og miljøområder. Og Danmark har brug for et landbrugserhverv, der både økonomisk og miljømæssigt er bæredygtigt. Der er ingen tvivl om, at det har betydning for beskæftigelsen, for eksporten og selvfølgelig også for vores natur og miljø. Og alt det her vil vi bede natur- og landbrugskommissionen om at se på i sammenhæng – give en analyse og komme med nogle løsningsforslag i forhold til – og der er ingen tvivl om, at det er et arbejde, vi trænger til i Danmark – at få denne her sammenhængende analyse. Vi har bedt Jørgen Jespersen om at stå i spidsen for det her arbejde – være formand. Jørgen Jespersen, han har mange års erfaring med grøn omstilling, og derfor synes vi, at han er et oplagt valg til at stå i spidsen for kommissionen. Han har heldigvis sagt ja. Vi vil udpege de andre medlemmer inden for den nærmeste tid, men vi er altså meget, meget optaget af det her arbejde. Og er helt overbevist om, at det vil være et godt fundament for at kunne planlægge vores landbrugs- og naturpolitik i mange, mange år fremover.

Det var lidt om det indenrigspolitiske. Så lidt om det udenrigspolitiske, som jo også fylder rigtig meget.

Sidste mandag, der indgik vi en aftale om den her finanspagt på det Europæiske Råd i Bruxelles, og der er ingen tvivl, som jeg også har sagt tidligere, om, at finanspagten, det er et rigtigt godt redskab til at få skabt stabilitet og ro om den europæiske økonomi. Aftalen ligger i forlængelse af den politik, vi under alle omstændigheder vil føre i Danmark, og derfor er det også helt naturligt, at regeringen lægger op til, at Danmark skal tilslutte sig store dele af finanspagten. Vi er i gang med allerede nu at følge op på aftalen herhjemme. Vi arbejder på et forslag til en budgetlov. Det skulle vi alligevel, fordi det har vi skrevet i regeringsgrundlaget, vi vil. Men der er ingen tvivl om, at den her budgetlov, den vil styrke styringen af de offentlige udgifter i mange, mange år fremover. Så det er et stort stykke lovgivningsarbejde.

Som jeg også har sagt mange gange, så går den økonomiske politik på to ben. For det første skal vi have en sund økonomi. Og en sund økonomi er forudsætningen for, at vi kan få en sund vækst, ligesom en sund vækst og beskæftigelse er forudsætningen for en sund økonomi. Og derfor er jeg jo også meget tilfreds med, at det lykkedes at få et europæisk topmøde, hvor vi diskuterer begge dele – både finanspagten, men også vækst og beskæftigelse. Vi havde en rigtig god diskussion sidste mandag. Den varede flere timer. Alle var meget tilfredse med, at vi har haft den diskussion, og den udmundede også i konkrete resultater. Der var både et oplæg fra kommissionen og også et oplæg fra det danske formandskab, det vil sige mig. Og det var en rigtig god diskussion, som understreger, at alle de europæiske stats- og regeringschefer er optaget af det her spørgsmål.

Det samme spørgsmål er vi optaget af, når jeg onsdag og torsdag drager til Stockholm for at deltage i noget, der hedder Northern Future Forum. Det gør jeg sammen med otte kolleger fra henholdsvis – ja, de nordiske lande, baltiske lande og Storbritannien, hvor vi også diskuterer vækst og beskæftigelse. Og dét, vi har valgt at fokusere på, det er fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet og indsatsen for at få flere kvindelige ledere og iværksættere, som jo også er en del af den her vækstdagsorden. Så det er altså dét, jeg gør onsdag og torsdag. På mandag tager jeg til Berlin for at deltage i en uformel mindre drøftelse med forbundskansler Merkel. Hun har også inviteret den hollandske statsminister og den estiske statsminister til at deltage i det her møde. Og det er et mindre møde, der finder sted uden for Berlin i som sagt uformelle rammer.

Og så skal jeg sidst nævne, at jeg i ugen efter vinterferien den 24. februar tager over og besøger præsident Obama, som har inviteret mig til at komme derover til et møde. Jeg ser selvfølgelig meget frem til mødet. Og dét, vi skal drøfte – der er mange ting, man kan drøfte. Vi har et rigtig godt forhold til USA. Vi betragter dem som vores allertætteste allierede og nære venner. Vi skal selvfølgelig drøfte det dansk-amerikanske forhold. Vores fælles sikkerhedspolitiske udfordringer. Vores globale udfordringer. Og så er der jo hele EU-formandskabet og den økonomiske situation både i USA og Europa, som vi naturligvis også skal tale om. Jeg tror også, hele den grønne dagsorden vil komme op. Det er noget, vi også er optaget af i forbindelse med det danske formandskab, og indsatsen for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Det sidste, jeg regner med, vi skal drøfte, det er vores fælles indsats i Afghanistan. Vi skal dér udvikle vores partnerskab, også når vi går over til en ny indsats i Afghanistan. Vi har også en fælles indsats i Arktis. Så alt i alt, så har vi rigtig meget at tale med amerikanerne om. Og det ser jeg selvfølgelig frem til at gøre den 24. februar.

Oliver!

Spørger: Jeg tror, der er rigtig mange, der er rigtig nysgerrig på, hvornår lovforslaget fra regeringen til betalingsringen kommer. Kan du løfte noget af sløret for det?

Statsministeren: Jamen, det kommer, når det er færdigt. Og det er vores hensigt at løse trængselsproblemer i og omkring København. Og det skal gøres ordentligt, og det skal være et gennemarbejdet lovforslag. Så vi sidder i øjeblikket og arbejder med det her lovforslag. Og er selvfølgelig kun optaget af én ting, det er at løse problemerne, og gøre det på en gennemarbejdet måde. Og det er dét, der tager lidt tid.

Spørger: Ifølge vores oplysninger, så skrumper provenuet i den model, som regeringen sidder og arbejder med nu ned på, hvad skal man sige, på den dårlige side af 1 milliard kroner. Da I fremlagde forslaget, der var det oppe omkring 2-3 milliarder. Hvad er jeres smertegrænse for, hvornår det kan betale sig at lave en betalingsring?

Statsministeren: Jeg har jo valgt hele vejen igennem at lade være med at gå ind i de enkelte elementer, i de enkelte diskussioner. Og det vil jeg heller ikke gøre i dag. Jeg tror ikke, det tjener noget formål. Vi sidder i øjeblikket og kigger på lovforslaget. Det skal simpelthen gøres ordentligt. Og jeg konstaterer jo også, at vi på den ene side bliver kritiseret for, at vi ikke lytter nok – altså at vi skal have flere høringer og i det hele taget lytte mere. På den anden side bliver vi kritiseret for, at det går langsomt. Og det er jo sådan to lidt forskelligrettede kritikker, men dét, der er vores hensigt, det er at løse et problem – altså løse et problem med trængsel og lægge et lovforslag frem, som er grundigt gennemarbejdet – beregnet. Og det tager den tid, det tager. Og så må jeg jo så også konstatere, at vi er de eneste, som jeg kan høre det, der er optaget af løse den her trængselsudfordring og også finde nogen penge til den kollektive trafik. Jeg hører ingen bud fra den anden side af salen. Ingen bud fra Venstre og Konservative.

Spørger: Amerikanerne ...

Statsministeren: ... ja ...

Spørger: ... hvis jeg lige må spørge ...

Statsministeren: ... ja, sidste spørgsmål.

Spørger: ... Syrien – amerikanerne besluttede i går at skrue ned for de diplomatiske forbindelser. Hvad har den danske regering gjort sig af overvejelser i den forbindelse?

Statsministeren: I forhold til Syrien, så vil jeg gerne sige, at det er meget voldsomt, det vi ser i øjeblikket. Og vi beklager jo ligesom amerikanerne, det dobbelte veto vi så i løbet af weekenden. Det er meget beklageligt. Og jeg konstaterer stadig, at den arabiske liga spiller en afgørende rolle i forhold til Syrien. Jeg har også set, at der er sket bevægelser i forhold til de diplomatiske forbindelser. Vi overvåger situationen nøje, men fastholder, at vi har en ambassade og en ambassadør i Damaskus.
Jesper!

Spørger: Berlingske skriver i dag, at der oppe i toppen af regeringen er tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at lave den her betalingsring, når provenuet er så langt nede, som der lige blev talt om før. Er det rigtigt – er der tvivl oppe i toppen af din regering på, om man overhovedet skal lave betalingsringen?

Statsministeren: Svaret bliver ikke så meget anderledes. Vi fremlægger et lovforslag om betalingsringen. Men det er vigtigt, at dét, vi lægger frem, er gennemarbejdet. Og det er altså det vigtigste for regeringen. Om det så tager en uge eller fjorten dage mere. Det aller-allervigtigste for os, det er, at vi løser en udfordring, og vi får lagt noget frem, som er ordentligt gennemarbejdet og beregnet. Og dét, man skal tænke på i forhold til den her løsning, det er, at vi betræder et område, som ingen har forsøgt at lovgive om før. Og det vil selvfølgelig også sige, at vi bestræber os på at gøre det grundigt og have et grundigt forarbejde. Og det er dét, vi er i gang med i øjeblikket.

Spørger: Men du benægter ikke, at der er sådan en tvivl. Kan du sige til danskerne, uden den mindste usikkerhed i stemmen – dem, der måtte ønske sådan en garanti, at der kommer en betalingsring?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke give garantier for noget som helst. Vi har lagt et lovprogram frem, hvor der står, der kommer en betalingsring. Og det gør der. Men det er også vigtigt for os, at vi har gennemarbejdet tingene ordentligt. Og det tror jeg egentlig også, de fleste danskere vil sætte pris på, at kvalitet i lovgivningen går forud for hast i lovgivningen. Og det er altså dét, vi fokuserer på.
Ja!

Spørger: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at SF omkring betalingsringen helst vil have, at provenuet skal gå til at sænke taksterne på den kollektive trafik. Dit eget parti og i hvert fald dit partis omegnsborgmestre vil hellere se, at det går til at investere i den kollektive trafik – altså nye anlæg og så videre. Altså er det stadig regeringens opfattelse, som det står i regeringsgrundlaget, at provenuet skal gå til begge dele – altså både til at sænke taksterne og til nye investeringer i kollektiv trafik?

Statsministeren: Ja, man kan godt være helt sikker på, at dét, der står i regeringsgrundlaget, det er regeringens politik.

Spørger: Nu vil du ikke give en garanti for, at forslaget kommer. Men nu spørger jeg så på en anden måde. Hvornår skal vi regne med, det kommer?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, når man laver et lovgivningsarbejde om et område, som vi sådan set ikke har lovgivet om før, at man gør det ordentligt og grundigt. Og det er dét, regeringen lægger vægt på. Vi regner på tingene. Vi kigger dybt i tingene. Der er masser af praktiske ting, tekniske ting, der skal være i orden – også på beregningerne. Og det er altså dét, vi sidder og gør nu. Og jeg har en fornemmelse af, at de fleste egentlig gerne vil have, at det skal gøres ordentligt, at man skal lægge noget frem, som er beregnet på en fornuftig måde frem for, at det bliver gjort hurtigt. Og regeringen foretrækker altså at gøre tingene ordentligt.

Spørger: Men der er jo frister i Folketinget. Altså I har jo ikke en evig tid!

Statsministeren: Nej, det har vi ikke.
Bjarne!

Spørger: Du sagde lige efter valget, at der var to ting, man kunne være helt sikker på, der kom – det ene, det var boligpakken, og den anden, det var betalingsringen. Nu kan du ikke længere garantere betalingsringen. Hvad er der sket?

Statsministeren: Jeg har ikke sagt noget som helst om betalingsringen, som er nyt i dag. Jeg har sagt, at vi fastholder dét, der står i regeringsgrundlaget. Vi lægger et lovforslag frem. Det skal gennemarbejdes og være i orden.

Spørger: Så det vil sige – den bliver til noget!

Statsministeren: Som jeg har sagt hele tiden. Vi fastholder selvfølgelig dét, der står i regeringsgrundlaget – ja.

Spørger: Men hvad er årsagen til, at ...

Statsministeren: Jeg tager den næste nu Bjarne. Du har fået to spørgsmål.

Spørger: ... bare lige et sidste spørgsmål.

Statsministeren: Jesper!

Spørger: Danske, væbnede styrker var med i Irak for at forhindre en despots overgreb på sit folk. Danske, væbnede styrker var med i Libyen for at forhindre en despots overgreb på sit folk. Hvornår ser du for dig, at danske, væbnede styrker skal i Syrien for at forhindre en despots overgreb på sit folk?

Statsministeren: Jeg er nødt til at sige, at det er ikke dér, diskussionen er i det internationale samfund. Vi har trappet sanktionerne op. Vi har gjort vores holdning klar i forhold til det internationale samfund. Og vi har bakket op om de bestræbelser, som har været i det internationale samfund. Og det er også derfor, jeg beklager, at der var et veto i forhold til at udtale en klar fordømmelse om de voldelige overgreb, der foregår i Syrien. Det er dér, vi er i diskussionen omkring Syrien.

Spørger: Men hvad skal der til, for at der kan komme den situation, hvor væbnede styrker i landet kan blive ...

Statsministeren: Jamen, det tror ikke, det tjener noget formål at gå ind og diskutere den slags hypotetiske spørgsmål. Jeg synes, at det internationale samfund har reageret fornuftigt. Jeg er meget tilfreds med den arabiske liga i forhold til Syrien. Og jeg synes, vi har taget de nødvendige skridt ... de skridt vi bør tage i forhold til Syrien.
Ja!

Spørger: Der har været nogle forslag fremme om at afskaffe Store Bededag og også droppe den betalte frokostpause. Det er blevet modtaget positivt af medlemmerne af regeringspartierne. Synes du også det er en god ide?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, når vi har en krise, som vi har nu, at alle byder ind på, hvad der er deres løsning. Jeg så, at Ekstra Bladet havde en længere diskussion om, hvad der kunne være læsernes løsning på den krise, vi har nu. Nu melder fagbevægelsen ind på, hvad der kunne være deres løsning. Og jeg må sige, jeg er meget begejstret for, at man på den måde tager sit eget ansvar alvorligt og byder ind på, hvad der kunne være løsningerne. Vi har sagt, at vi starter trepartsforhandlinger efter overenskomstforhandlingerne. Og jeg tror ikke, det tjener noget formål, at jeg op til den diskussion kommer med sådan enkeltstående bud på, hvad der kunne være rigtigt og forkert at have med i de trepartsforhandlinger. Men jeg byder LO’s forslag velkomment. Det er en stor del af den debat, vi skal have, men jeg vil ikke selv gå ind i de enkelte forslag, inden vi starter trepartsforhandlinger.

Spørger: Men hvis vi tager det mere principielle. Er det så rimeligt at blive med at forsøge at tvinge folk, der er på arbejdsmarkedet, til at arbejde mere. Mens der stadig er flere hundredtusinder uden for arbejdsmarkedet?

Statsministeren: Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at bede danskerne om at arbejde noget mere. Det er dét, vi skal i trepartsforhandlingerne. For vi får behov for, at danskerne arbejder mere. Jeg skal minde om, og det er også noget af dét, jeg selv har sagt i rigtig, rigtig lang tid, at danskerne kommer til at arbejde noget mere. Det står også i regeringsgrundlaget. Så det kan man godt regne med, at hvis vi skal arbejde os ud af krisen, altså komme ud af krisen, så skal vi ikke nødvendigvis spare os ud af krisen, men arbejde os ud af krisen. Og det er jo netop dét, vi gerne vil drøfte med parterne i trepartsforhandlinger. Så vi indkalder til det efter overenskomstforhandlingerne.
Anja!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage til betalingsringen og spørgsmålet om, hvad er dit eget syn på, om den bliver til noget. For det er jo rigtigt, du sagde fuldstændig klart efter valget, da I gik ind til forhandlingerne om regeringsgrundlaget, at betalingsringen bliver til noget. Vil du sige lige så klart i dag: Betalingsringen bliver til noget!

Statsministeren: Betalingsringen bliver til noget. Det har vi også skrevet i regeringsgrundlaget. Og vi sidder og arbejder med lovforslaget i øjeblikket. Det skal gøres ordentligt. Og der er en masse ting, der skal beregnes i forhold til det. Men selvfølgelig, så gennemfører vi tingene, som vi har sagt dem.

Spørger: Så der er ikke noget, der får jer til at vakle i de ting, I er nået frem til i beregningerne – også mellem de ministerier, der sidder og beregner nu?

Statsministeren: Dét, der er vigtigt, det er, at tingene bliver gjort ordentligt. Vi får regnet tingene til bunds. Og der må jeg igen minde om, at det her, det er et nyt område, vi skal lovgive om. Man kan ikke bare tage noget ned fra hylderne, og derfor skal det gøres ordentligt det her. Og der tror jeg igen, at det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, end at det bliver gjort hurtigt.

Spørger: Betyder det, at den tidsfrist, ...

Statsministeren: Ja, Anders!

Spørger: ... I har sat, måske skrider?

Statsministeren: Anders!

Spørger: Du sagde før, du kunne garantere, at dét, der stod i regeringsprogrammet bliver til noget. Altså at der både bliver anlægsinvesteringer og reduktion på priserne på billetter, når man gennemfører betalingsringen. Men når du garanterer dét, der står i regeringsprogrammet, garanterer du så også, at man har et provenu på ca. to milliarder, som der står?

Statsministeren: Jeg tror, du tager fejl. Jeg brugte ikke det udtryk. Jeg faktisk ...

Spørger: ... jo, du sagde, da du svarede på ... spørgsmål, du kunne garantere, at dét, der stod i programmet blev gennemført, når det handlede om både anlæg og...

Statsministeren: ... jeg tror ikke, jeg brugte ordet garantere, men det er så også ligegyldigt. Men i hvert fald, så er det jo sådan, så de ting, vi har skrevet i regeringsgrundlaget, dem agter vi at gennemføre – ja!

Spørger: Så det betyder, at den bliver ... vil være i kraft ... stå der omkring år 2013-14. Og provenuet vil være to milliarder om året?

Statsministeren: Det står der ikke i regeringsgrundlaget.

Spørger: Ca. to milliarder ...

Statsministeren: Nej ...

Spørger: ... ca. to milliarder tror jeg, formuleringen er.

Statsministeren: Nej, det står der ikke. Højst står der.

Spørger: Men det kan man så ikke regne med. Højst – det kan så være imellem fire kroner og to milliarder.

Statsministeren: Jeg synes, du skal læse regeringsgrundlaget. Og dét, der står i regeringsgrundlaget, vil vi gennemføre.

Spørger: Men hvor tæt kommer man på provenuet på to milliarder?

Statsministeren: Ja, vi tager den næste. Ja!

Spørger: Noget af dét, der står i regeringsgrundlaget, det er et løfte om boligbeskatningen, at den er uændret i denne her valgperiode. Er det foreneligt med det løfte, hvis man i en kommende skattereform aftaler ændringer i boligskatten, som så først indfases senere?

Statsministeren: Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, når vi diskuterer skattepolitik, at vi lægger en samlet skattereform frem. Men også på det punkt vil jeg sige: Selvfølgelig overholder vi regeringsgrundlaget, og det vil sige, at boligskatterne ikke vil stige i indeværende valgperiode. Det er dét, vi har sagt, og det er dét, vi holder os til.

Spørger: Men kan man aftale ændringer i boligskatten, som indfases senere?

Statsministeren: Det har vi ikke taget stilling til, om man kan. Vi har taget stilling til, at der i denne her valgperiode ikke skal ske ændringer i boligskatterne. Og det er dét, man udtaler sig om i et regeringsgrundlag.
Ja! Bag i. Nej – ja, undskyld – Esben – ja!

Spørger: Jeg vil spørge om, hvis nu omegnskommunerne får lov at hæve parkeringsafgifterne. Det vil de måske gerne hæve til et højt niveau, så de får mange penge ind. Tror du så, at den logiske følge ville være, at folk ikke ville parkere i omegnskommunerne, men køre igennem betalingsringen?

Statsministeren: Omegnskommunerne får ikke lov til at hæve parkeringsafgifterne.

Spørger: Omegnskommunerne får ikke lov at hæve parkeringsafgifterne.

Statsministeren: Nej.

Spørger: Tak!

Statsministeren: Ja!

Spørger: Som reglerne er i øjeblikket, der må udenlandske hjemløse ikke overnatte på de offentlige herberger. De risikerer at overnatte ude i nattefrosten. Er der en løsning på vej til dem?

Statsministeren: Det er klart, at det er helt utåleligt at tænke på, hvis mennesker lider under en meget, meget hård nat. Hvor kulden bider, og hvor man ikke har nogen mulighed for at komme indenfor. Og vi er et samfund i Danmark, hvor vi bekymrer os om, at sådan skal det ikke være i Danmark. Og det er også derfor, vi har afsat midler til, at der kan søges om ekstra sengepladser, så vi har mulighed for at undgå den situation. Fordi vi vil ikke have, at mennesker lider under det kolde vejr. Men vi er også nødt til at sige meget, meget tydeligt – at mennesker, som ikke har lovligt ophold i Danmark, skal ikke være i Danmark. Og derfor skal man ikke regne med, at man ruller alle socialydelser ud for mennesker, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Så vi skal finde en balance her. Og jeg synes jo egentlig den balance, vi har fundet – vi har afsat nogle penge, så man kan søge om ekstra sengepladser, men også siger klart og tydeligt, at mennesker, der ikke har lovligt ophold, de skal i princippet ikke være i Danmark – det er en fornuftig balance.

Spørger: Enhedslisten har foreslået at lave et transitrum, så man kan få tag over hovedet og noget at spise, og så kan man få hjælp til at komme hjem samtidig. Er det er et forslag, som regeringen støtter?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at finde en europæisk løsning på det her spørgsmål, at vi har nogle mennesker, som flakker rundt i Europa, uden at have lovligt ophold. Og vores signal, det er i hvert fald, at hvis man ikke har lovligt ophold i Danmark, så bør man ikke være i Danmark og skal på den ene eller anden måde ud af Danmark.
Ja!

Spørger: Ja, det var bare tilbage til boligskatten. Venstres historiske bagland, landbruget, kalder det fuldstændig uansvarligt ikke at tage boligskatten med i en kommende skattereform. Hvor enig er du i det synspunkt?

Statsministeren: Der skal ikke være nogen tvivl om, at boligejerne, de er rigtigt hårdt pressede i øjeblikket. Og de sidder ... der er rigtig mange boligejere, som sidder og er nervøse for deres situation. Og det bliver vi nødt til at tage ind under huden og forstå, at der er rigtig mange, der er nervøse. Og derfor vil jeg også godt gentage, at der bliver ... vi kommer ikke til at hæve boligskatterne i denne valgperiode. Det bliver præcis, som det står i regeringsgrundlaget. Igen vil jeg sige, at jeg synes debat om de her ting er meget velkommen. Jeg har hørt masser af debatter om skat, og om hvordan man arbejder længere og alle de her ting. Og det er rigtig godt, at vi har denne her debat. Det kan man jo synes er dårligt. Men jeg synes, det er en god ting, at vi har debatten og lytter selvfølgelig til alle dele, der har lyst til at være med i debatten. Men regeringens holdning er fuldstændig klar på det her punkt.

Spørger: Bare lige for at vende tilbage ... du kan afvise, at I vil lave aftaler nu om, at der vil ske noget med boligbeskatningen senere, som Jørgen lige spurgte om?

Statsministeren: Jeg kan afvise, at der vil komme til at ske ændringer i boligskatten i denne her valgperiode, som der står i regeringsgrundlaget.
Ja!

Spørger: På torsdag vedtager Folketinget bloktilskudsloven til Færøerne, der indeholder en lille stigning, der er langt mindre end den, som lagmanden havde forestillet sig. Hvad er den videre proces det kommende år – skal der forhandles om en mere varig forhøjelse af de færøske bloktilskud?

Statsministeren: Nej, det er, som det er. Altså vi har fået en henvendelse fra Færøerne, hvor de gerne ville begynde at regulere bloktilskuddet igen. Det har vi sagt ja til. Det har man ikke gjort i mange år, blandt andet efter færøsk ønske, men nu regulerer vi bloktilskuddet igen, og så gør vi det som normalt, at man om et år tager forhandlingen igen i forbindelse med næste års finanslov. Så det er egentlig en helt almindelig proces, vi har valgt for det her.

Spørger: Den forhøjelse, der nu vedtages, den er permanent, eller er den kun gældende for 2012? Og hvilke niveau ... hvor mange penge har ... jeg vil sige, får Færøerne samme behandling som danske kommuner – der er ikke noget at komme efter?

Statsministeren: Vi har en almindelig samtale med Færøerne, det går rigtig godt. Jeg har selv haft lejlighed til at møde den færøske lagmand. Og vi havde et rigtigt godt møde. Og den forhøjelse, vi nu har aftalt, som jo er en indeksregulering, den fastholder vi i princippet. Men vi taler med dem om et års tid igen, for at diskutere det her spørgsmål igen.
Kjeld!

Spørger: Regeringen vil meget gerne gøre noget ved social dumping. Hvad er din kommentar til, at der er indgivet omkring 140 anmeldelser fra Arbejdstilsynet mod ulovlig østeuropæisk arbejdskraft og ulovlige virksomheder, men politiet kun udskriver måske to til ti møder?

Statsministeren: Jamen vores kommentar – det er jo det, vi også har besluttet i finansloven, at vi har sat hårdere ind i forhold til myndighedskontrol af hele det her spørgsmål. Det er rigtigt, det er et område, der har været forsømt i rigtig, rigtig mange år. Og det er også derfor, at vi har fokuseret på netop det her spørgsmål i finansloven.

Spørger: Forstår du godt, at vælgerne kan være lidt forvirrede over – først ved Lissabontraktaten, der mente man ikke, at det var afgivelse af national suverænitet, at man overgik til flertalsafgørelser på en lang række områder. Og senest – nu tilslutter man sig en finanspagt inden for euroområdet, selvom danskerne har sagt nej til euroen!

Statsministeren: Jeg forstår ikke helt spørgsmålet!

Spørger: Forstår du ikke godt, at vælgerne kan være lidt forvirrede over begrebet afgivelse af national suverænitet, hvis ikke det er afgivelse af national suverænitet.

Statsministeren: Jeg skal ikke kunne sige, om man kan være forvirret over begrebet. Men det er jo netop derfor, vi skal være glade for, at vi har en grundlov og også har jurister, der kan kigge på en sådan grundlov og også tolke, hvad der er op og ned. Og nogen gange, når vi har haft at gøre med EU, så afgiver man ... så vurderes det, at man afgiver suverænitet. Så har vi folkeafstemninger, nogen gange vurderes det, at vi ikke afgiver suverænitet, og så har vi ikke folkeafstemninger. Det har vi jo sådan set tradition for i Danmark. Og den tradition, den viderefører vi selvfølgelig.
Ja!

Spørger: Jeg vil lige høre lidt om arbejdsmiljøet i Socialdemokratiet i øjeblikket. Vi talte i sidste uge med en del menige folketingsmedlemmer, også med en enkelt minister, der er lidt trætte af, at du ikke inddrager dem nok i den daglige udvikling af politik. Du er ikke nok til stede til gruppemøderne og så videre. Så – jeg tænker, du nok ikke vil kommentere direkte – det er jo folk, der ikke vil stå frem med navn. Men vil du i fremtiden gøre mere for at politikudvikle med din folketingsgruppe?

Statsministeren: Vi har en rigtig dygtig folketingsgruppe, som arbejder ihærdigt på at udvikle politik, diskutere politik, være en del af regeringens samlede projekt. Jeg er meget godt tilfreds med den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Spørger: Men kunne det tænkes, at man måske kunne inddrage dem lidt mere i arbejdet. Hvad siger du til kritikken – altså de føler ...

Statsministeren: ... jeg må sige, det er ikke en kritik, jeg har hørt.

Spørger: Det er ikke en kritik, de tør komme til dig med ...

Statsministeren: ... det skal jeg ikke kunne sige ...

Spørger: ... du er chefen jo ...

Statsministeren: ... det skal jeg ikke kunne sige, men det er ikke en kritik, jeg har hørt. Og vi har en rigtig, rigtig god folketingsgruppe, som arbejder ihærdigt på at udvikle politik sammen med regeringen.

Ja! Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål. Så jeg takker.”