Pressemøde den 7. januar 2015

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: Frankrig er i dag blevet ramt af et terrorangreb – helt forsvarsløse og uskyldige mennesker er blevet ofre i, hvad der tegner til at være et angreb på ytringsfriheden.

Jeg vil gerne i dag udtrykke min sorg, forfærdelse og vrede over de hændelser, der er gået for sig i dag i Paris.

Jeg fordømmer de gerningsmænd, der står bag det. Det er et brutalt og et hensynsløst angreb.

Det franske samfund, det er jo et åbent, demokratisk samfund – baseret på fri og kritisk presse. Det er værdier, der ligger dybt i os alle sammen, og som man derfor også kan regne med, at vi alle sammen værner om. Og det er jo netop de værdier, der gør Frankrig til et stærkt samfund, og som også vil være grobund for Frankrig, når de skal igennem et anslag, som det her. Det er derfor, Frankrig kan modstå et anslag, som det her.

I dag er vi alle sammen fulde af medfølelse for de mennesker, der har måttet lade livet for deres familier og efterladte, og vores medfølelse går også til hele det franske folk, som står på en meget, meget mørk dag. Der kan de i hvert fald regne med Danmarks medfølelse – danskernes medfølelse – og selvfølgelig også, at vi også er på deres side i forsvaret for ytringsfriheden.

Det var det første, jeg ville sige. Men når vi er samlet her i dag, så er det jo, fordi den nye landsstyreformand i Grønland og jeg har holdt møde, og det vil jeg selvfølgelig også sige et par ord om, og derefter vil landsstyreformanden naturligvis også sige noget.

Landsstyreformanden og jeg har haft et rigtigt godt møde i dag. Vi kender heldigvis hinanden fra tidligere samarbejde, og vi har i dag haft lejlighed til at sætte os ned og tale sammen. Kim Kielsen har orienteret mig om nogle af de opgaver, som det ny grønlandske landsstyre vil tage fat på. Det drejer sig blandt andet om Grønlands økonomi og ikke mindst erhvervspolitikken, som nogle af de store opgaver.

Vi har selvfølgelig også haft en grundig drøftelse om nogle af de økonomiske udfordringer, som Grønland står overfor. Det er en meget stor opgave at få balance mellem indtægter og udgifter i Grønland. Og især i de kommende år, så bliver der jo flere ældre og færre til at tjene pengene. Og det er bl.a. det arbejde, som landsstyret nu skal tage fat på. Landsstyreformanden og jeg er enige om, at regeringen og landsstyret vil have et tæt samarbejde med en åben og kritisk dialog, og det betyder helt konkret, at flere af landsstyrets medlemmer i den kommende tid skal mødes med danske ministre og drøfte forskellige spørgsmål. Bl.a. skal landsstyremedlem for udenrigsområdet mødes med udenrigsministeren og med justitsministeren i morgen, og i det hele taget har vi nu indledt, hvad jeg håber, bliver et rigtigt godt, konstruktivt og respektfuldt samarbejde mellem regeringen og landsstyrets medlemmer – så tak, fordi du kom i dag, det har været en fornøjelse at have en samtale med dig i dag.

Landsstyreformanden: Og jeg skal bruge tolk. Jeg vil også gerne sige tak for mødet, men også udtrykke min dybeste medfølelse til det franske folk over angrebet på demokratiet.

Først, så siger jeg tak til Helle – vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik lejlighed til at drøfte nogle af de vigtigste forhold lige nu – eksempelvis Naalakkersuisuts nuværende politiske og økonomiske prioriteringer – Thule Air Base-kontrakten og det fælles arbejde omkring uran.

Jeg kan indledningsvis oplyse, at Naalakkersuisut prioriterer det gode og konstruktive samarbejde med den danske regering, og i den forbindelse er vi flere regeringsmedlemmer i Danmark for at holde møder med vore kolleger i den danske regering i denne uge.

Grønlands økonomi er udfordret, og derfor handlede det derfor først og fremmest om, hvordan Naalakkersuisut agter at skabe vækst og udvikling i forhold til disse udfordringer. Der skal sættes gang i forskellige reformer, der har fokus på fremgang og jobskabelse.

Naalakkersuisut vil være kritiske over for, hvad landskassens midler bruges til, men vi skal også investere strategisk for at sætte gang i hjulene, og det er vi i gang med at se nærmere på.

Udover økonomien har vi også drøftet Thule Air Base-kontrakten. Det har været et klart krav om, at det skal være grønlandske og danske virksomheder, der kunne byde på den. Naalakkersuisut mener ikke, at USA har overholdt den aftalte udbudsproces, og resultatet af udbuddet vil resultere i, at det grønlandske samfund vil få mindre ud af at have amerikanerne på basen.

Derfor vil Naalakkersuisut i samarbejde med Danmark rejse krav om kompensation og/eller huslejebetalinger, idet det gennem mere end 50 år har været et fast princip, at basen har skullet kunne give kontante fordele – fordele til det grønlandske samfund.

Statsministeren: Tak skal du have Kim!

Ja – Ask!

Spørger: Jeg tillader mig lige Kim at stille statsministeren det første spørgsmål omkring, hvad der er sket i Paris i dag. Giver begivenhederne i Paris i dag anledning til overvejelser herhjemme, om handling herhjemme i forhold til evt. at styrke kampen mod ekstremisme og terrorisme?

Statsministeren: Vi har en meget stærk kamp, og har igennem længere tid haft det på forskellige måder i forhold til ekstremisme. Og i forhold til den konkrete situation i Danmark, der skal man huske på, at vi igennem længere tid har vurderet, at vi har en alvorlig terrortrussel mod Danmark, og dvs. at vores niveau i forhold til beskyttelse er meget højt, og jeg synes egentlig, at denne her sag, den understreger for mig, at det er rigtigt at vurdere, at der er den trussel mod Danmark også.

Spørger: Men bliver der, kan man sige, helt konkret i kølvandet på dagens angreb i Paris taget yderligere foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter herhjemme? Det var den ene ting. Den anden ting, er der på lidt mellem og længere sigt behov for politisk handling til at stramme yderligere?

Statsministeren: Der er altid behov for politisk handling til at gå op imod ekstremisme og grupper eller mennesker, der bekæmper ytringsfrihed. Og den kamp skal vi tage hver eneste dag i vores samtale med hinanden. Og jeg oplever egentlig, at der i Folketinget – og det er godt – er en meget bred opbakning til – faktisk alle partier til, at vi er parate til at tage kampen for ytringsfriheden.

I forhold til det konkrete, der må jeg sige, at jeg har meget stor tillid til de danske myndigheder – dansk politi – i forhold til at yde den sikkerhed, vi har behov for. Og man skal jo huske på, at vi også tidligere rent faktisk har forhindret et terrorangreb i Danmark, og det understreger, at tingene fungerer i Danmark, men det understreger også, at det høje trusselsniveau, som vi har haft i ganske lang tid – det er nok det rigtige.

Spørger: Så du ser ikke umiddelbart behov for yderligere tiltag i kølvandet af begivenhederne i Paris i dag?

Statsministeren: Jeg mener altid, man skal vurdere den her situation, og jeg mener også, at vi – når vi har større overblik over denne her situation, der skal man altid vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.

Spørger: Et spørgsmål til Kim Kielsen. I skriver i jeres koalitionsaftale, at I ønsker at indgå et samarbejde med Danmark om, hvordan Grønland kan styrke sine udenrigspolitiske aftaler, alliancer og diplomatiske forbindelser. Er det samarbejde blevet sat i gang. Kan du sige lidt mere om, hvad det er, man ønsker fra Grønlands side i forhold til grønlandsk udenrigspolitik og samarbejdspartnere?

Landsstyreformanden: Jeg kan oplyse, at landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender også er i København for at holde møder, og vores koalitionsaftale er først lige startet, så vi tager en ting ad gangen. Og aftalens indhold er for de næste fire år, så vi tager tingene en ad gangen.

Statsministeren: Godt. Er der andre. Ja!

Spørger: Tak. Jeg vil godt spørge Kim Kielsen om den grønlandske regering er tilfreds med den danske regerings håndtering af sagen om servicekontrakten i Thule. Og tillægsspørgsmålet er, hvor stor er den kompensation, man vil søge?

Landsstyreformanden: Jeg kan oplyse, at vi lige har, Helle og jeg, har lige drøftet spørgsmålet, og vi forstår også, at ansøgerne har klaget over forløbet, og jeg forstår også, at den danske regering har gjort et stort stykke arbejde omkring emnet. Og jeg ved, at de klager, der er kommet ind, vil få svar fra USA i februar måned.

På stående fod kan jeg ikke sige noget om antallet af kompensation, men vi har mistet ... jeg kan oplyse, at vi har mistet 100 millioner i skatteindtægter.

Statsministeren: Jeg vil tilføje til det spørgsmål, at det er min holdning, og udenrigsministerens for den sags skyld, at Thule-basen i videst mulige omfang skal komme det grønlandske folk og det grønlandske samfund til gode. Og udenrigsministeren har også gentagne gange tilkendegivet over for USA, at der er en klar forventning om, at de efterlever de aftaler, der er i forhold til Thule-basen.

Så er der en klagesag, der kører i øjeblikket. Og jeg kan ikke udtale mig om den verserende klagesag, men jeg kan generelt sige, at Udenrigsministeriet har taget sagen op med USA på højt niveau, og udenrigsministeren følger sagen tæt, fordi det er vores grundholdning, at Thule-basen skal komme Grønland til gode.

Spørger: Jeg vil også gerne spørge Kim Kielsen. Det firma, der har fået servicekontrakten – eller dets moderfirma – er specialist i bl.a. elektronisk krigsførelse. Deler du den bekymring, som nogle har over, at det skal være et nyt formål med Thule-basen – altså centrum for elektronisk krigsførelse?

Landsstyreformanden/tolk: Lige nu kan jeg ikke udtale mig omkring de spørgsmål ud over at forholde mig til klagesagen, men jeg kan oplyse, at vi har mistet 70 arbejdspladser ... undskyld, men jeg kan oplyse, at det er en periode på 70 år, som nu lukkes...

Landsstyreformanden: Det firma, som har fået kontrakten har været med til at løfte nogle opgaver inden for det amerikanske forsvar de sidste 70 år.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Et spørgsmål til statsministeren. Giver det her voldsomme angreb i Paris anledning til overvejelser om yderligere midler til vores efterretningstjenester – FE og PET?

Statsministeren: Dét, man kan konstatere, det er, at vores efterretningstjeneste, PET, politiet, har jo gjort det godt. Man har jo, ved vi alle, forhindret terrorangreb allerede , og gør det rigtig godt. Man har også givet, mener jeg, den rigtige trusselsvurdering. Og som jeg også har sagt tidligere, vi skal overveje alting. Vi skal se de nærmere omstændigheder, når vi får større klarhed over, hvad der konkret er sket, men der er meget, der tyder på, at vi ikke alene har givet den rigtige trusselsvurdering i Danmark, men at vi sådan set også har været årvågne i forhold til de ekstremistiske miljøer og i forhold til nogle konkrete trusler. Og én ting, de ekstremistiske miljøer i hvert fald skal vide, det er, at vi holder øje med dem, og det vil vi også fortsat gøre.

Spørger: Skærper det niveauet i Danmark, som du ser det – det her angreb i Frankrig, eller kan man ikke drage den konklusion?

Statsministeren: Men som sagt, vi har et meget højt trusselsniveau, så det giver jo anledning til at konstatere, at det er nok meget rigtigt, at vi har det meget høje trusselsniveau.

Ja – et sidste spørgsmål!

Spørger: Det var et spørgsmål til Kim Kielsen, et sikkerhedspolitisk spørgsmål, som er i en lidt anden retning. Vi ved, at russerne opruster meget i Arktis for øjeblikket. Og nu taler Grønland om, at man vil have større uafhængighed på det udenrigspolitiske område. Var der ikke meget mere grund til at få et tættere samarbejde med Danmark, for netop at bevogte den der enorme kystlinje, man har i Grønland og måske få en bedre flådeindsats, fremfor at gå solo på dette her område?

Landsstyreformanden: Danmark har påtaget sig forsvarshvervet i Grønland siden 1948, og jeg kan oplyse, at vi har haft besøg fra Danmark omkring spørgsmålet om forsvaret af de grønlandske kyster, og vi har et tæt samarbejde med Danmark, og det vil der vedblive at være.

Statsministeren: Godt. Tak skal I have.”