Pressemøde den 7. maj 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde!

Én af de meget vigtige ting vi har vedtaget i EU, og som vi nu skal gennemføre i de enkelte lande, det er jo det europæiske patent. Det er en sag, vi har diskuteret i 30 år, og på det sidste møde under det danske formandskab, sidste møde i Det europæiske Råd, der nåede vi jo så til enighed om det fælles europæiske patent. Det europæiske patent, det er af indlysende grunde en god idé, for det betyder jo ganske enkelt, at en virksomhed, for at sikre sin opfindelse, skal søge ét sted – fremfor at skulle søge 27 forskellige steder. Det er både nemmere og billigere for de enkelte virksomheder, og det vil selvfølgelig være en stor fordel for små og mellemstore virksomheder, som vi har ret mange af i Danmark. På grund af de mange fordele ved patentaftalen så lægger regeringen stor vægt på, at vi får ratificeret aftalen i Danmark. Derfor vil vi i næste folketingssamling fremsætte et lovforslag om dansk deltagelse i Den fælles europæiske Patentdomstol. I sager af denne her karakter så er det sædvanlig praksis, at Justitsministeriet vurderer, om en dansk deltagelse indebærer suverænitetsafgivelse efter paragraf 20 i Grundloven. Senere i dag der opgør Justitsministeriet deres analyse i sagen, men jeg kan godt allerede nu sige, at Justitsministeriets vurdering er, at dansk tilslutning til aftalen indebærer suverænitetsafgivelse. Det betyder, at et lovforslag om gennemførelse af aftalen skal vedtages med 5/6’s flertal i Folketinget. Og hvis det ikke kan opnås, så skal lovforslaget sendes til folkeafstemning. Regeringen vil arbejde for at få 5/6’s flertal til denne aftale. Regeringen mener, at dansk deltagelse med alle de tekniske spørgsmål, som det indebærer, er et spørgsmål, som de folkevalgte i Folketinget bør tage ansvar for at kunne afklare netop i Folketinget. Jeg håber selvfølgelig, at partierne vil være med til at tage ansvar for det fælles patent og på den måde give bedre forhold for virksomheder og dermed også arbejdspladser herhjemme i Danmark.

Og så til noget helt andet: situationen om de praktiserende læger. Regionerne og de praktiserende læger de har gennem mange måneder forhandlet om en ny aftale. Regeringen havde håbet, at det ville lykkes parterne at indgå en aftale, som fremtidssikrer og nytænker familielægen. Det er desværre ikke lykkedes. Og i fredags så opsagde regionerne aftalen med PLO. Regeringen ønsker ikke, at denne uenighed skal komme til at påvirke patienterne. Vi skal alle sammen være sikre på, at vi kan komme til lægen, hvis vi har brug for det, og derfor har regeringen fremlagt et lovforslag, der fastlægger nogle nye rammer for almen praksis. Jeg er glad for, at Venstre bakker op om de overordnede linjer i det her lovforslag. Lovforslaget det forlænger lægernes overenskomst frem til den 1. september 2014. Det betyder, at regionerne og lægerne har god tid til at indgå en ny aftale og i mellemtiden, så kan lægerne arbejde under de samme vilkår, som de hidtil har arbejdet under. Jeg er derfor noget forundret over, at bestyrelsen for De Praktiserende Lægers Organisation har opfordret lægerne til at afbryde samarbejdet med det offentlige og afkræve betaling af patienterne. Det er et voldsomt skridt, som der her lægges op til. Det er et skridt, som vil være generende for patienterne. Og jeg håber derfor, at de praktiserende læger vil besinde sig, at de vil give sig tid til at læse lovforslaget, og så selvfølgelig også deltage i den helt almindelige proces om lovarbejdet. For sagen er jo den, at regeringen ønsker at styrke familielægens rolle i sundhedsvæsenet. Det vil vi, fordi familielægen jo netop er vores alle sammens indgang og anker i sundhedsvæsenet – det er her, vi først går hen, når vi er syge eller har spørgsmål af sundhedsmæssig karakter – og derfor skal alle danskere have adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl. Sådan er det ikke i dag. I dag er det svært at få læger til at praktisere i nogle områder af landet, ligesom det også kan være vanskeligt i socialt belastede områder. Dét vil vi lave om på. Vi vil samtidig sikre, at åbningstiderne er på en måde, sådan at de er fleksible og passer til familiernes behov, og vi vil også sikre, at alle får behandling af samme høje kvalitet hos familielægen. F.eks. så skal hjertepatienten kunne regne med, at familielægen kender og følger de pakkeforløb, som giver de bedste behandlingsresultater. I dag kan der være store forskelle på de behandlingstilbud, der bliver givet til patienterne. Så vil vi også forbedre samarbejdet mellem familielægerne, sygehusene og hjemmesygeplejen. De svagelige ældre de skal f.eks. kunne være sikre på, at familielægen vil komme på hjemmebesøg sammen med hjemmesygeplejersken. Hvis de gør det, så kan et hjemmebesøg i mange tilfælde betyde, at en ældre slipper for at blive indlagt på en medicinsk afdeling til gavn selvfølgelig for den ældre patient. Vi ønsker kort sagt en styrket almen praksis, der er indrettet efter patienternes behov. Familielæge, sygehus, kommuner skal arbejde tæt sammen netop til gavn for patienten. Og det er dét, der er ideen med det her nye lovforslag.

Som det sidste punkt i dag, så vil jeg gerne rette en grundlæggende misforståelse omkring dagpengedebatten. Der er ingen, der er mere optaget af at hjælpe de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, end regeringen har været. Det problem vi har, det skyldes jo ikke mindst, at der har været en meget hurtig indfasning af dagpengereformen fra 2010. De tre regeringspartier har fra dag 1 været optaget af at skabe tryghed for de mennesker, der risikerer at komme i klemme. Som noget af det første så forlængede vi dagpengeperioden midlertidigt med 1⁄2 år. Vi har gennemført to akutpakker, og vi har som led i finanslovaftalen med Enhedslisten skabt grundlag for, at man har midlertidig forsørgelse, hvis man går i uddannelse. I hele den periode der har vi reelt intet hørt fra de partier, der stod fadder til dagpengereformen. Venstre, de undlod oven i købet at stemme for akutjobbene i december. Og det leder mig til det næste spørgsmål. Som et led i finanslovsaftalen med Enhedslisten der har vi, som de fleste er bekendt med, aftalt, at vi mødes umiddelbart inden sommerferien for at diskutere udviklingen i langtidsledigheden. Mødet handler ikke om dagpengesystemet som sådan, men om hvordan vi hjælper de mennesker, som i den kommende tid vil have opbrugt deres dagpengeret. Det er for tidligt selvfølgelig at konkludere, hvad der kommer ud af vores møde, men som sagt – regeringen har fra dag 1 været optaget af at hjælpe de mennesker, der er berørt af de ændrede dagpengeregler. Men vi arbejder jo også ud fra det grundvilkår, at 60 procent af vælgerne har stemt på partier, der står bag det nuværende dagpengesystem. Og det vil vi jo fortsat gøre. Jeg vil gerne understrege, at regeringen er dybt optaget af de mange mennesker, der bliver berørt, og jeg vil også godt slå helt fast, at det gælder for alle tre regeringspartier.

Så vidt dét jeg skulle sige i dag. Så til jeres spørgsmål!

Spørger: Tak for det. Jamen, jeg vil også gerne spørge ind til dagpengene. Det virker til, at du er presset fra stort set alle kanter. Fagbevægelsen efterlyser en reform. Enhedslisten truer med ikke at stemme for vedtagelsen efter afslutningsdebatten. SF’s politiske ordfører siger, der er et uløst problem, der skal ses på. Og nu her senest i dag er der også en række af dine folketingsmedlemmer, der er ude og efterlyse, at der kommer yderligere initiativer i forhold til dem, der er udfaldstruet. Så spørgsmålet er: Kommer der fra din hånd yderligere initiativer for at hjælpe de udfaldstruede dagpengemodtagere?

Statsministeren: Jamen, der er jo ikke så meget nyt i den diskussion om dagpenge. Socialdemokraterne har jo ikke stemt for den dagpengereform, det var den tidligere regering, hjulpet af Dansk Folkeparti, der opfandt den her dagpengereform. Dét, vi har gjort helt fra starten af, det er at forsøge at udbedre de problemer, der måtte være i forhold til den dagpengereform, og det har vi gjort ved at forlænge dagpengeretten. Det har vi gjort ved de to akutpakker, og nu også den her uddannelsesmulighed, som giver mulighed for forsørgelse. Så vi har jo skridt for skridt forsøgt at hjælpe de mennesker, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Og derfor må jeg også sige, jeg synes kritikken af regeringen er placeret forkert, fordi hvis vi havde haft den tidligere regering, så havde man jo ikke haft nogen af de her forslag, vi har lagt frem, og som vi har fået vedtaget, som konkret går ind og hjælper de mennesker, som har opbrugt deres dagpengeret.

Spørger: Men det tyder på, at det er en ringe trøst for de her grupper – altså fagbevægelsen, Enhedslisten, SF, folketingsmedlemmer i din egen gruppe, de mener ikke, at dét, der er blevet gjort, er nok. Altså de efterlyser en grundlæggende reform af dagpengesystemet. Er det noget, der kommer fra din hånd?

Statsministeren: Vi har aftalt med Enhedslisten, vi skal mødes før sommerferien og diskutere udviklingen i langtidsledigheden, og det gør vi selvfølgelig ...

Spørger: ... men kommer der noget konkret ud af det ...

Statsministeren: ... vi er også nødt til at have respekt for, at 60 procent af danskerne er gået op i folketingsvalget og har stemt på partier, som går ind for den dagpengeperiode og det dagpengesystem, vi nu har på nuværende tidspunkt. Det er der jo en vis tyngde i, og det bliver vi også nødt til at have respekt for.

Bjarne!

Spørger: Men nu er det jo dig, der er statsminister. Det er dig, der har magten, og det er dig, der har retten til at komme med nye initiativer. Betyder dét, du siger her – jamen, der kommer ikke nye initiativer, eller en ny akutpakke, eller nye uddannelsesmuligheder, således man kan få forlænget sit ophold på dagpenge?

Statsministeren: Jamen, jeg synes egentlig, jeg sagde det ganske tydeligt, vi har jo hele tiden været optaget af at sikre, at de mennesker, som står til at have opbrugt deres dagpengeret, de er blevet hjulpet. Og det er de jo igennem mange forskellige tiltag til nu. Hvis vi havde haft den tidligere regering, så var de jo ikke blevet hjulpet. Vi havde oven i købet et Venstre, som ikke kunne finde ud af at trykke på ja-knappen, da det handlede om den seneste akutpakke, så vi har gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe de mennesker, der var i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Nu holder vi et møde med Enhedslisten. Jeg vil ikke gå ind i, hvad det møde kommer til at handle om, men nu holder vi et møde med Enhedslisten før sommerferien, som vi har aftalt med Enhedslisten. Men historien om regeringen, og dét, vi har gjort hidtil, det er jo ikke, at vi ikke har gjort noget. Det er tværtimod, at vi skridt for – for skridt – for skridt – for skridt har gjort dét, der skulle til for at hindre, at mennesker, der havde opbrugt deres dagpengeret, faldt ud af systemet.

Spørger: Men vi er med på, hvad I har gjort. Spørgsmålet, det er – kommer der til at ske mere?

Statsministeren: Jamen, vi holder et møde med Enhedslisten før sommerferien, hvor vi skal drøfte udviklingen i langtidsledigheden. Og jeg tror ikke, det giver nogen mening, at jeg går ind og fortæller om det møde og foruddiskuterer, hvad det kommer til at handle om. Vi har jo netop aftalt med Enhedslisten, at vi fortsat skal overvåge denne her problemstilling, og det gør vi sammen med Enhedslisten før sommerferien.

Ja!

Spørger: Bare lige for at få slået fast, hvad der er regeringens holdning. Altså erhvervs- og vækstministeren sagde gentagne gange i weekenden, at problemet med de folk, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, ikke er løst. Er du enig med erhvervs- og vækstministeren i det?

Statsministeren: Jeg er i hvert fald enig i, at vi kan se, at der er stadig nogle mennesker, nogle konkrete mennesker ude i virkeligheden, som har nogle problemer. De er meget nervøse for, om de falder ud af dagpengesystemet og reelt står uden forsørgelsesgrundlag. Og der er ikke nogen i regeringen, som forstår det mere end andre. Det er vi alle sammen meget, meget klar over. Og det er jo også netop derfor, vi har handlet og taget adskillige skridt, som skal sikre, at folk ikke falder ud af dagpengesystemet. Og når jeg siger det så præcist, som jeg prøver på nu, så er det jo fordi, der er opstået den misforståelse; punkt 1 at regeringen skulle have forringet dagpengesystemet. Jeg har oven i købet mødt en journalist, som har spurgt mig, hvorfor har I forringet dagpengesystemet. Det har vi ikke. Punkt 2, at vi ligesom skulle havet siddet på hænderne og været modstander af, der skulle gøres noget for de arbejdsløse. Det passer jo heller ikke. Og derfor har jeg haft lyst til i dag at rette de to misforståelser, for det er jo ganske enkelt ikke rigtigt, at regeringen ikke har handlet. Og det er jo hele regeringen, der har handlet i forhold til at hjælpe nogle af de mennesker, som har en særlig udfordring. Og dét, jeg synes, er værd at bemærke – nu er det jo politik det her også, det er, at samtidig med, at regeringen har handlet og, synes jeg nok, påtaget os et temmelig stort ansvar også i denne her situation, så er de partier, som har opfundet denne forkortede dagpengeperiode, de har gjort lige nøjagtig ingen ting. Og det understreger jo så også bare, at det er urimeligt at rette kritik imod regeringen i denne her sag. Vi har hele tiden løst udfordringer, som de er kommet – ikke bare én gang, men indtil flere gange.

Spørger: Sidste gang det her blev drøftet, der sagde finansministeren, at der var tale om en fuld og dækkende løsning. I weekenden der siger erhvervs- og vækstministeren, at problemet ikke er løst. Hvad er regeringens position?

Statsministeren: Jamen, regeringens position, det er dén, jeg giver udtryk for nu, at vi hele tiden har været opmærksomme på, hvad der er for nogle udfordringer for de konkrete mennesker. Vi har også respekt for, at 60 procent af danskerne, de er gået op til valget og har stemt på partier, som gik ind for det ændrede dagpengesystem. Det må man jo også have en vis respekt for, at det er altså rigtig mange danskere, som har taget stilling til det her spørgsmål, som er gået op og stemt på partier, som ønskede de nye dagpenge..., og vi har så gjort alt, hvad vi kunne på trods af ... altså gået op imod en politisk tyngdelov, kan man sige og gjort alt, hvad vi kunne for de mennesker, som er særlig udsatte. Og det er egentlig lykkedes ganske godt.

Spørger: ... er der et problem, som regeringen mener skal løses politisk?

Statsministeren: Vi tager den næsten nu!

Spørger: Det var apropos det med misforståelser, så har man jo flere gange i dagpengedebatten hørt, at der ligger et forlig på området. Det gør der jo de facto ikke. Kan vi bare lige få slået fast, at hvis regeringen ... den samlede regering havde viljen til at ændre på fx genoptjeningsperioden eller på dagpengeperioden, og havde støtte til det i Folketinget, så kunne man bare gøre det?

Statsministeren: Jeg har aldrig talt, så vidt jeg kan huske, om et forlig på området. Vi er ikke en del af et forlig på området.

Spørger: Okay, bare for at få slået det fast. Hvis regeringen, den samme regering vil ændre på ... eksempelvis genoptjeningsperiodens længde, så kan man gøre det.

Statsministeren: Jamen, vi har ikke noget forlig på området.

Ja!

Spørger: Du siger, regeringen har taget skridt på skridt, men kunne I tage et skridt videre ligesom i Sverige, hvor man har en optjeningsperiode kun på et kvartal mod i Danmark 1 år og så samtidig forkorte selve dagpengeperioden til 11⁄2 år mod 2 år, som Dansk Metals formand Claus Jensen har foreslået?

Statsministeren: Jeg synes jo egentlig, at alle de forslag, der kommer nu, de er interessante. Der er mange gode bud. Jeg er ikke lige enig i det forslag. Jeg tror, at det er en rigtig dårlig ide at forkorte dagpengeperioden yderligere, men jeg synes, det er relevant, at der kommer gode forslag til, hvordan vi kan kigge på vores dagpengesystem. I det hele taget har vi en udfordring i forhold til de arbejdsløse og nogle af de paradokser, der er på det danske arbejdsmarked. Vi hører hele tiden om, at der er mange arbejdsløse, og det er der også, men vi hører også om, at der er ledige job derude. Og det er en udfordrende paradoks, vi er nødt til at tage hånd om, og det er netop også derfor, vi har bedt Carsten Koch om at sidde i spidsen for et udvalg, som skal kigge netop på de ubalancer eller paradokser, der er på det danske arbejdsmarked. Og derfor er jeg egentlig positiv over for, at man melder ind i forhold til også den del af arbejdsmarkedssystemet, der handler om dagpenge.

Spørger: Men på SF’s landsmøde var der en opfordring til Annette Vilhelmsen og SF’s ministre om at se på offentlighedsloven, især den kritiserede paragraf 24 og 27 om det særlige ministerrum. Er du parat til at gå videre i en regering ... er gået med at åbne for, at Folketingets ombudsmand skal se på det om 3 år?

Statsministeren: Altså, hvad der sker på SF’s landsmøde, det må du tale med SF’s formand om eller andre SF’ere. Regeringen har én holdning til offentlighedsloven, og det er, vi synes, det er en god offentlighedslov, som indebærer også nogle nye muligheder i forhold til offentlighed, og vi er også meget tilfredse med, at vi nu med aftaleparterne i Folketinget er enige om, at vi skal have en evaluering af de punkter i offentlighedsloven, som har været mest omdiskuteret, og det er jo som bekendt paragraf 24 og 27. Men grundlæggende er det en rigtig god offentlighedslov.

Ja!

Spørger: Enhedslisten siger, hvis der ikke kommer en løsning på dagpengeområdet inden 1. juli, så vil de ikke stemme for jeres vedtagelse til afslutningsdebatten. Hvad vil du gøre, hvis I kommer i mindretal til afslutningsdebatten?

Statsministeren: Jamen, jeg synes, du skal snakke med Enhedslisten om det. Det er jo Enhedslisten, der siger det her.

Spørger: Men altså I kan se frem til måske at komme i mindretal.

Statsministeren: Jeg synes, du skal snakke med Enhedslisten om det. Det er jo Enhedslisten, der vurderer, hvad de gør. Vi har en aftale med Enhedslisten, som vi selvfølgelig overholder til punkt og prikke. Og det, vi har aftalt med dem i vores finanslovsforhandlinger, det er, at vi skal mødes med Enhedslisten før sommerferien og diskutere udviklingen i langtidsledigheden

Spørger: Men det du agter at gøre?

Statsministeren: Kristine!

Spørger: Dansk Folkeparti har jo sagt meget klart, at de vil gerne forhandle om at ændre denne her dagpengereform, selvom de var med til at lave den. Og der er jo åbenlyst nu et flertal i Folketinget, som gerne ville ændre på reformen. Hvad er det, der forhindrer regeringen i at indkalde til forhandlinger og lægge op til en ændring af den reform?

Statsministeren: Jeg ved ikke helt, hvad Dansk Folkeparti har sagt i den her sag. De må jo selv lægge deres forslag frem. Dét, jeg konstaterer, det er, at der efter valget var et meget, meget stort flertal af partier, som sådan set gik ind for at fastholde de ændrede dagpengeregler. Siden da har regeringen så gjort alt, hvad vi kunne for at hjælpe de mennesker, som konkret så ud til at kunne komme i klemme og ikke have noget forsørgelsesgrundlag. Og det har vi gjort af fire omgange med forskellige pakker. Og det har jo så også haft sin effekt for de konkrete mennesker, det handler om. Men det er også rigtigt, at det er mange mennesker, og at krisen har trukket ud i ganske lang tid. Og derfor fastholder vi også bare dét, som vi én gang har aftalt med Enhedslisten, det er, at vi skal mødes med dem inden sommerferien og diskutere det her.

Spørger: Men hvorfor vil regeringen ikke fx lave om på genoptjeningskravet, som er noget af dét, fagbevægelsen mener, kunne hjælpe de mennesker, som er kommet i klemme her?

Statsministeren: Altså nu kan genoptjeningskravet jo ikke ... et ændret genoptjeningskrav kan jo ikke hjælpe de mennesker, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Det er jo noget andet, der skal hjælpe dem. Så det er jo ikke dét, der akut kan hjælpe de mennesker som står i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Og som jeg har opfattet udfordringen, og det er jo også dét, som er det konkrete problem for rigtig mange mennesker, det er, at de muligvis står til at miste deres forsørgelsesgrundlag. Og det har genoptjeningen jo ikke så meget at gøre med. Men vi har hele tiden været optaget af de mennesker, som står til at miste deres forsørgelsesgrundlag, og det er også derfor, at vi i fire omgange har forsøgt at hjælpe de mennesker.

Spørger: Men hvorfor er I imod at ændre på genoptjeningskravet, som er noget af dét, fagbevægelsen virkelig efterspørger, som de mener, ville hjælpe?

Statsministeren: Jamen, jeg synes alle de input, der kommer, de er velkomne. Jeg tror bare, det er vigtigt at holde sig for øje, at genoptjening hjælper jo ikke de mennesker, som står til at falde ud af dagpengesystemet. For dét, de har brug for, det er – enten forlænget dagpenge eller et andet forsørgelsesgrundlag. Så der er lidt forskel på, hvilket problem man gerne vil løse. Og jeg må nok erkende, at den udfordring regeringen har bestræbt sig for at løse igennem efterhånden lang tid, det er den udfordring, at der var nogen, der stod til at falde ud af dagpengesystemet og reelt ikke havde et forsørgelsesgrundlag. Det har været den store udfordring, og det er også dét, vi har taget hånd om hele vejen igennem.

Ja!

Spørger: Nu siger du, at udfordringen, den store udfordring var dem, der stod til at falde ud af dagpengesystemet. Man bliver jo også nødt til at snakke nutid, fordi der er jo stadigvæk mellem 12.000-14.000, der står til at miste deres forsørgelsesgrundlag 1. juli. Du siger, I har et møde med Enhedslisten inden sommerferien, men hvad vil du sige til de mennesker, for hvem uret altså tikker, at der er under 2 måneder til?

Statsministeren: Jamen, de har jo kunnet se på en regering, som punkt for punkt – skridt for skridt – har kæmpet for dem hele vejen igennem. Vi har gjort rigtig meget for dem, som stod til at falde ud af dagpengesystemet, som har opbrugt deres dagpengeret. Det har vi gjort af efterhånden mange omgange. Og med os har de fået lang mere tryghed, end de ville have fået med den tidligere regering. Så det er mit budskab til de arbejdsløse, at de skal være glade for, at de har fået en regering, som sådan set punkt for punkt har forsøgt at udbedre og hjælpe dem i deres situation.

Spørger: Men kan de også være sikre på en tryghed efter 1. juli, hvor uddannelsesordningen eksempelvis udløber?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i de drøftelser, vi skal have med Enhedslisten. Jeg synes egentlig, det er en god aftale, vi har lavet med Enhedslisten i forhold til det med, at man kan tage uddannelse og så undgå at miste sit forsørgelsesgrundlag. Og jeg synes også, det var en god aftale, det håber jeg også, at Enhedslisten synes, at vi skulle mødes igen før sommerferien for at drøfte udviklingen i langtidsledigheden. Det opfatter jeg selv som den rigtige måde at gøre det på. Og det er jo også dét, vi så agter at gøre.

Ja!

Spørger: Du siger genoptjeningsreglerne, det hjælper ikke dem, der falder ud eller står til at falde ud af dagpengesystemet. Det er noget andet, der skal hjælpe dem. Hvad kunne det være?

Statsministeren: Jamen, vi har jo allerede gennemført fire forskellige tiltag over de seneste knap to år, hvor vi har haft en akutpakke, bedre uddannelsesmuligheder, hvor vi har haft akut jobmulighed og nu også den her uddannelsesmulighed. Og ud over dét så havde vi i starten en forlængelse af dagpengeperioden midlertidigt på et halvt år. Så vi har jo skridt for skridt gjort dét, der skulle til for at undgå, at mennesker faldt ud af dagpengesystemet og stod uden forsørgelse. Og jeg må sige, jeg kan sagtens forstå, at det er dybt, dybt urovækkende hos den enkelte og ude i familierne, at man står i en situation, hvor man ikke ved, hvad man skal leve af. Det er jo dét, det handler om det her. Og derfor synes jeg egentlig, at vi har taget den opgave dybt, dybt alvorligt helt fra starten. Vi har jo aldrig sagt til de arbejdsløse, at de bare måtte leve med den reform, og vi var ligeglade, at de faldt ud. Vi har jo punkt for punkt og hvert eneste halve år truffet beslutninger, som gjorde, at de mennesker ikke faldt ud af dagpengesystemet. Og derfor er det også noget underligt noget, synes jeg, at vi så skal angribes for, at regeringen ikke gør noget for de arbejdsløse, når regeringen har gjort langt, langt mere, end en borgerlig regering ville have gjort. Så vi har allerede gjort noget. Vi skal holde et møde med Enhedslisten fremadrettet frem mod sommerferien, som vi har aftalt med Enhedslisten. Jeg tror, det ville være forkert at begynde at diskutere, hvad det skal indeholde, men vi overholder selvfølgelig de aftaler, vi har med Enhedslisten.

Spørger: Men det er jo en lang opremsning af, hvad I har gjort bagudrettet. Er I klar til at gøre noget fremadrettet?

Statsministeren: Vi skal holde et møde med Enhedslisten, men nu skal I høre, jeg gider ikke at sige det mere, for nu har jeg sagt det rigtig mange gange, så hvis der er nogen, der har spørgsmål til andet end dagpenge, så er de meget velkomne, fordi ellers bliver det en meget lang gentagelse af de ting, jeg siger.

Spørger: Tak. Jeg vil sådan set bare spørge, om hvis nu Folketinget ikke kunne blive enig om patentlovgivningen, er det så jeres intention, at vi skal have en folkeafstemning?

Statsministeren: Det er i hvert fald vores intention, at vi ønsker, at vi skal få ratificeret den her lovgivning, og det er derfor, vi siger klart og tydeligt, nu lægger vi det i Folketinget i næste folketingssamling. Vi håber på, at vi kan få 5/6’s flertal, men det er jo fuldstændig rigtigt set, at konsekvensen, det vil være, at vi er nødt til at lægge det ud til en folkeafstemning. Men igen vil jeg sige, vi håber virkelig ikke, at den skal lægges ud til en folkeafstemning, fordi det er et spørgsmål, som har en karakter, som gør, at de folkevalgte selv bør påtage sig ansvaret for det, og at vi ikke skal belemre danskerne med det ved en folkeafstemning. Men det vil jo være den logiske konsekvens.

Spørger: Vil det så også være logisk at tage nogle forbehold sammen med den?

Statsministeren: Jeg tror ikke – vi kommer ikke til at gå nærmere ind i de overvejelser. Nu tager vi patentdiskussionen, og den er såmænd stor nok. Vi tager jo højde for dét, som Justitsministeriet vurderer i forhold til suverænitetsafgivelse, og forsøger – alt hvad vi kan – at finde 5/6’s flertal i Folketinget, men konsekvensen er jo også fuldstændig åbenbar – det er, at hvis vi ikke kan dét, så må det lægges ud til en folkeafstemning.

Ja!

Spørger: For godt 2 måneder siden der fremlagde du i det her lokale regeringens forslag til en togfond, som indebærer, at man allerede fra 2014, der skal der indføres ens beskatning for alle kulbrinteproducenter i Nordsøen. Men det kræver jo lovændring, og det skal vedtages inden jul, og det vil sige – fremsættes til oktober. Jeg vil gerne spørge dig, hvornår vil Regeringen indkalde partier til forhandling om en sådan togfond og forhøjet kulbrintebeskatning for dem, der har gamle ordninger?

Statsministeren: Jamen, det gør vi på et passende tidspunkt.

Spørger: Så vil jeg gerne spørge dig, fordi at Venstre og De Konservative har klart sagt, de vil ikke være med i sådan en aftale. Derimod har Enhedslisten klart sagt, de vil meget gerne være med i sådan en aftale. Er regeringen parat til at lave den aftale alene med Enhedslisten, hvis det er dét, der skal til for at få forslaget gennemført?

Statsministeren: Vi vil på dette som på så mange andre områder gerne opnå et bredt flertal, og det er også der, vi kommer til at indkalde partierne bredt om det her spørgsmål, og mon ikke vi finder en fornuftig løsning på den udfordring. Det tror jeg, vi gør.

Ja, Dan!

Spørger: Mange økonomer har peget på, at uanset hvilken regering, der havde siddet på nuværende tidspunkt, ville man være nødt til at gøre dét, som I gør i øjeblikket. Er det sådan, at i krisetider så er der faktisk kun én opskrift at følge – måske nogen måske kalder en blå opskrift, mens det, når de går fremad, at der så er forskel på partierne?

Statsministeren: Jeg vil udtrykke, hvor uenig jeg er i den fremstilling af tingene. Det er jo ikke sådan, så der kun er én politik. Jeg synes hele vores dagpengediskussion, som vi jo netop har brugt en stor del af pressemødet på, understreger jo netop, at der er forskel i dansk politik. Den tidligere regering den gennemførte dagpengeændringer og har siden ikke hjulpet overhovedet med at udbedre de problemer, som kunne være for den enkelte borger i forhold til den dagpengeændring. Dér har vi gjort en række ting for at hjælpe mennesker, som stod i en svær situation. Når vi kigger på den økonomiske politik, der har vi jo også været nede i en bredere værktøjskasse, end den tidligere Regering var interesseret i. Vi har haft – selvom vi er blevet beskyldt for, at vi ikke har stimuleret økonomien, så har vi jo i 12 haft det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år. Det er jo, fordi der er truffet politiske beslutninger om, at det skal være sådan. Så har vi gennemført en række reformer, hvis man kigger på vores SU-reform, så er den jo markant forskellig fra dét, den tidligere regering lagde frem. Den giver så også lidt mere, men den er markant mere fair, end det den tidligere regeringen lagde frem. Og jeg kunne sådan set blive ved – det gælder på kontanthjælp, det gælder også på førtidspension. Hvis vi kigger på selskabsskatten, der har vi jo lagt en sænkelse af selskabsskatten frem, men vi har gjort det på vores måde, hvor vi undtager bankerne, og vi undtager Nordsøolien. Det var Venstre jo sådan set også imod. Så punkt for punkt for punkt har vi jo vist, at det kan lade sig gøre at styre Danmark igennem krisen. Træffe – ja – vanskelige beslutninger, men gøre det på en anderledes og mere fair måde, end de borgerlige ville have gjort. Så jeg køber slet ikke der med, at der er en nødvendighedens politik, og at vi alle sammen gør det samme som de borgerlige. Det passer ikke, og jeg ville egentlig synes, man skulle gå ind i de enkelte forslag og kigge på, hvor forskellen har været, for så bliver det rigtig tydeligt, at der er temmelig stor forskel i dansk politik.

Det, tror jeg, skal være slutningen. Vi ses!”