Pressemøde den 7. september 2021

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her i Spejlsalen.

Vi har glædet os rigtig meget til at præsentere det udspil, vi fremlægger i dag – ”Danmark kan mere 1”.

Det er et udspil, som er både økonomisk ansvarligt og socialt retfærdigt, som først og fremmest får flere danskere i arbejde, og som gør vores land både rigere, grønnere og dygtigere. Mere om dét om lidt.
Men først nogle ord om den situation, vi står i her i Danmark lige nu.

Selvom der er fortsat nogle brancher, der har det svært, så er det samlede billede i dansk økonomi mere end positivt. Beskæftigelsen er rekordhøj. Aldrig har så mange danskere været i arbejde, og prognoserne viser, at det kun stiger. 75.000 personer forventes at komme i beskæftigelse frem mod 2022. Eksporten den vokser og sammen med det private forbrug, så er det dét, der driver væksten fremad. Allerede i år er forventningen, at vi får den højeste vækst i 15 år – ikke 5, ikke 10, men i 15 år.
Med andre ord: Optimismen har fat og økonomien i Danmark buldrer derudad.
Forudsætningen for det her, det er, at vi har fortsat har epidemikontrol. At endnu flere lader sig vaccinere – for sundhed og økonomi hænger stadigvæk sammen.
Men forudsætningen er selvfølgelig også, at vi fører en nødvendig og tilstrækkelig ansvarlig økonomisk politik i Danmark.
Derfor har vi fremlagt et finanslovsforslag, hvor vi letter foden fra speederen. Her og nu har vi behov for at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft. Det er vi i gang med sammen med både lønmodtagere, arbejdsgivere og kommunerne.
Det udspil, vi lægger frem i dag, det kigger frem i tiden. Regeringen ønsker at tage hånd om de store udfordringer, Danmark står overfor. Nogle af de udfordringer har vi i øvrigt kæmpet med i årtier. Og jeg vil gerne understrege her indledningsvis, at vi gerne vil invitere til et bredt politisk samarbejde.
Hvis der er én ting, der står tilbage her efter corona, så er det jo, at hvis vi i Danmark magter at bekæmpe en pandemi, fordi vi beslutter os for det, og fordi vi står sammen om det, så tænk alt det andet, vi også kan.
Derfor fremlagde vi for nyligt ”10 fremskridt for Danmark” – dét vi gerne vil opnå i de kommende 10 år, hvis vi tør at være ambitiøse.
Dét udspil, vi lægger frem nu, det har som sin meget klare målsætning, at flere skal i arbejde. Ikke kun fordi det er godt for økonomien, som jeg indledte med, men fordi dét at gå på arbejde og forsørge sig selv, det er og skal være en hel grundlæggende værdi for og i det danske samfund. Stolthed over at bidrage og den værdighed og det fællesskab, som arbejdet giver. Det skal flere opleve.

Igennem alt for mange år har vi gjort tusindvis af mennesker en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav til dem. Alt for mange, det gælder især kvinder med ikke-vestlig baggrund, går derhjemme på passiv forsørgelse. De står udenfor. Det er ikke godt for dem. Det er ikke godt for Danmark, og det er heller ikke godt for deres børn.
Vi svigter, når vi ikke stiller krav til hinanden. Det er et svigt af kvinderne, men det er også et svigt af de børn, som ikke vågner om morgenen og ser deres mor smøre madpakke og efterfølgende går på arbejde, som de fleste andre voksne heldigvis gør i vores samfund.
Derfor vil vi som det første indføre en ny arbejdslogik, hvor man har pligt til at bidrage, til at gøre nytte. Og hvis ikke man kan finde et rigtigt almindeligt ordinært arbejde – ja, så skal man så i fremtiden arbejde for sin ydelse i stedet for.
Hvis man ikke møder op om morgenen, så får man ikke sin ydelse – ret og pligt skal følges ad.
Det gælder også, når vi taler unge, der lige har færdiggjort en uddannelse.

Langt de fleste unge, der tager en uddannelse i Danmark, de kommer hurtigt i arbejde. Allerede, når eksamen er i hus, måske har man faktisk lavet en aftale om beskæftigelse, mens man er i uddannelse. Det er det allerbedste.
Men der er desværre også mange, der ender med at gå ledige.

I dag er næsten hver fjerde af dem, der er i dagpengesystemet, dimittender – altså netop færdiggjort en uddannelse. Derfor foreslår regeringen nu, at vi strammer dimittendreglerne.
I dag er det sådanne, at de unge kan gå direkte fra SU og markant op i ydelse fra det ene øjeblik til det andet. Og vi spørger os selv, og vil også gerne stille spørgsmålet til jer andre, om det er helt rimeligt. Vi mener det ikke. For nyuddannede har jo lige fået en god uddannelse, og den skal bruges på arbejdsmarkedet. Ikke i arbejdsløshedskøen. Og det kan godt være, at man ikke kan få ønskejobbet lige med det samme, men det er heller ikke dét, der er det afgørende – for alene dét at komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage har en kæmpe stor værdi.
Det tredje vi foreslår, det er at fjerne modregningen af partners arbejdsindkomst i både folke-, førtids- og seniorpension.
Jeg ved, det er noget, der ligger rigtig mange mennesker på sinde. Altså vi fjerner modregningen af partners arbejdsindkomst i folke-, førtids- og seniorpension.
Om lidt, så vil henholdsvis finansministeren og beskæftigelsesministeren gennemgå nogle af de konkrete initiativer i udspillet, som også indeholder en række forbedringer for erhvervslivet – en skatteomlægning, der blandt andet skal give familierne billigere el i Danmark.

Men lidt om det overordnede fortsat:
På den ene side fremlægger vi i dag et markant udspil, som øger beskæftigelsen i Danmark med mere end 10.000 personer, og som giver os muligheden for at investere i vores fælles fremtid: uddannelse, forskning og klima – og det danske arbejdsmarked.
På den anden side vil jeg gerne have lov til at understrege, at vi kun lige er gået i gang. For, hvis vi skal løse nogen af det her samfunds største udfordringer, så er det ikke gjort med én reform. Det kræver et langt sejt træk og en vedholdenhed, der er i dag for sjælden i politik.
Vi tror også, det fordrer et bredt politisk samarbejde – ikke kun på Christiansborg, men også med mange andre aktører i vores samfund.

Og så tilbage til det konkrete:
Med udspillet, der foreslår vi at investere 4,5 milliarder kroner i fremtidens Danmark:
• 1 milliard til forskning og udvikling ude på virksomhederne.
• 1 milliard i et nyt varigt grønt råderum til klimainvesteringer, grøn omstilling og så vi sikrer os, at vi når den nødvendige 70 procents målsætning i 2030.

Begge dele - altså investering i forskning, udvikling og grøn omstilling, det finansieres gennem en omlægning af erhvervsstøtten. Og så foreslår vi at bruge:
• 2,5 milliarder kroner om året i uddannelse, nye penge, hvert år.
Det er penge, og det er midler, der skal gøre en reel forskel fra folkeskolen hele vejen op igennem uddannelsessystemet.

Vi har knap 50.000 unge i Danmark, som hverken er i gang med en uddannelse eller job. Behovet for faglært arbejdskraft er stigende. Vi har behov for at sikre en bedre kvalitet på velfærdsuddannelserne og i øvrigt også på de videregående uddannelser.

Et af de forslag, vi gerne vil fremme som regering, det er at oprette tre helt nye moderne og attraktive klimaerhvervsskoler – med helt nye rammer – de bedste, der findes. Helt ny teknologi og med det mål, at det bliver det bedste sted, man kan uddanne sig for alle de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet og i øvrigt sikre, at vi finder de nye og bæredygtige grønne løsninger for vores samfund.

Vi ønsker at lave skolerne som et offentligt privat partnerskabssamarbejde.
Vi ønsker at gå sammen med både danske fonde og virksomheder – nogle af dem, der allerede går forrest i den grønne omstilling globalt.
Vi foreslår også, at det permanent skal gøres mere attraktivt at gå fra at være ufaglært til at være faglært.
Men derudover lægger vi op til, at den massive satsning på uddannelse, altså 2,5 milliard kroner om året – ja, det skal funderes på en klog måde. Hvad der skal vælges til og fra skal i vores øjne foregå i en tæt dialog – både med elever, studerende, undervisere og ledere – og som noget helt nyt med en direkte inddragelse af dansk erhvervsliv.
Med andre ord, så gør vi det her omvendt af, hvad vi plejer på Christiansborg. Ofte kommer forslagene først, og så skal man ud at finde pengene. Her finder vi pengene, og så vil vi gå sammen med partier og alle dem på undervisningsområdet og finde ud af, hvordan vi anvender dem klogt.

Det sidste, jeg vil fremhæve, inden jeg giver ordet videre, det er, at vi også ønsker at styrke det danske arbejdsmarked.

Vi har i Danmark en helt unik arbejdsmarkedsmodel. Det er i øvrigt én af de primære årsager til, at Danmark er så stærkt og rigt et samfund, som vi er i dag.
Både fagforeninger og arbejdsgivere tager ansvar, og vi har en høj organisationsgrad. Den giver både fleksibilitet og tryghed.

Men det dagpengesystem, vi har, det fungerer kun, hvis det har en bred tilslutning, at mange er medlem af en A-kasse og i øvrigt, at dagpengene udgør en tilstrækkelig sikkerhed for dem, der måtte blive ramt kortvarigt af arbejdsløshed.

For mange lønmodtagere i dag, der betyder den nuværende maksimale dagpengesats på omkring godt 19.000 kroner om måneden en meget stor indkomstnedgang. Derfor foreslår vi at give et tillæg, sådan at den maksimale dagpengesats, den kan sættes op med ca. 5.000 kroner om måneden. Det kommer til at gælde de første tre måneder, hvor man måtte blive ramt af ledighed, hvis man har været i beskæftigelse i en årrække. Det giver en tryghed, og det giver en fortsat stabilitet ikke alene på arbejdsmarkedet, men også for det danske samfund.

Og når jeg taler om tryghed, så hænger det selvfølgelig også sammen med den beslutning, vi allerede har truffet om at indføre en ret til tidligere pension, der gør, at mange af dem, der har haft det hårdeste job nu faktisk kan gå værdigt ud af arbejdsmarkedet.

I det hele taget håber vi på, at mange vil se udspillet i dag i sammenhæng med en række andre initiativer. Der kommer andengenerationsreformer, som blandt andet skal nedbringe sygefraværet.
Vi har igangsat et digitaliseringspartnerskab.

Vi skal etablere en ny og ensartet CO2-afgift som led i en grøn skattereform. Ligesom udspillet i øvrigt bygger oven på alt dét, som et flertal i Folketinget allerede har vedtaget. Vi har fjernet omprioriteringsbidraget på uddannelse og fjernet uddannelsesloftet og tilført midler til folkeskolen.
Og vi har vedtaget en af de mest ambitiøse klimalove i hele verden, og vi har truffet beslutninger, der bringer os næsten halvdelen af vejen mod det nødvendige reduktionsmål i 2030.
Vi er i gang med at gøre op med centralisering, nærpolitistationer, infrastruktur og uddannelser i hele landet. Og det hele skal ses i sammenhæng.

Men nu gælder det, det udspil – vi lægger frem i dag: ”Danmark kan mere 1”.
I de kommende dage vil regeringen gå mere i dybden med de forskellige elementer i forslaget. Jeg håber og tror på et bredt samarbejde i Folketinget. Der er næppe et parti udover vores eget, som vil være enige i det hele. Men forhåbentlig vil alle partier kunne se noget i det her oplæg, som man synes er interessant og gerne vil tage ansvar for.

Vi har i hvert fald gjort os umage denne her gang for at finde balancen. Og derfor er det et udspil, som både er socialt retfærdigt og økonomisk ansvarligt. Og det er jo et nødvendigt udgangspunkt for de videre forhandlinger.

Og med de ord giver jeg i første omgang ordet videre til finansministeren.
Værsgo!

Finansminister Nicolai Wammen: Tak for det.
Dansk økonomi står rigtig, rigtig stærkt. Ja faktisk stærkere, end vi for 1 år siden havde turde håbe på. Og allerede i år vil vi se den største vækst i dansk økonomi i 15 år med en vækst i BNP på cirka 3,8 procent.
Også beskæftigelsen er rekordhøj. Faktisk er der aldrig så mange danskere, der har været i beskæftigelse, som der er netop nu.
Det understreger, at vi er kommet godt økonomisk igennem coronakrisen, og at der nu også er mulighed for at bruge den krise, vi har været igennem som et springbræt til nu at se frem i et langt perspektiv.

Det går godt, men vi kan gøre det endnu bedre. Og det betyder også, at vi ønsker at gribe det opsving, vi står i og få endnu flere ind på arbejdsmarkedet til gavn for den enkelte, til gavn for virksomhederne, til gavn for Danmark.
Det er kort sagt dét, vores udspil handler om: at vi skal have flere i arbejde, og vi skal finde balancer og vi skal skabe tryghed og udvikling i Danmark de næste 10 år og frem.

Med udspillet lægger vi, som statsministeren var inde på, for det første op til at frigøre 4,5 milliarder kroner årligt, fordi vi får flere i arbejde, og fordi vi som regering tør at prioritere. De penge skal vi bruge klogt og ansvarligt og investere dem i langsigtede samfundsproblemer, som vi står ved. Derfor foreslår regeringen, som det blev nævnt, 2,5 milliard kroner årligt til bedre kvalitet i vores uddannelser. 1 milliard kroner til forskning om året i vores virksomheder og 1 milliard kroner mere til grøn omstilling. Med de penge kan vi for eksempel sætte ind over for de 45.000 unge, der står uden job og uddannelse. Virkeligheden er, at i dag taber vi alt for mange ude på gulvet – det ikke bare kan vi gøre bedre, det skal vi gøre bedre. Der er desuden behov for mere faglært arbejdskraft, ikke mindst når vi skal nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling. Og derfor skal Danmark, som statsministeren var inde på, have tre nye erhvervsskoler – klimaerhvervsskoler i verdensklasse. Dem afsætter vi 100 millioner kroner om året til over de næste 6 år, og herudover vil der være et tæt samarbejde med fonde og erhvervsliv.

Vi foreslår desuden, at ufaglærte kan tage en ny faglært uddannelse og få 110 procent i dagpenge. Den ordning har været en succes under coronakrisen. Mere end 1.000 danskere har påbegyndt et uddannelsesløft på ordningen. Vi foreslår nu at gøre den ordning permanent.

Samtidig foreslår regeringen, at det månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU øges med 4.000 kroner om måneden. Det vil gøre det mere attraktivt for de studerende at tage ekstra arbejde ved siden af studierne.
Og så skal vi ikke mindst sikre gode vilkår for den private forskning, som vi blandt andet skal leve af i fremtiden. Det gør vi med en permanentgørelse af F- og U-fradraget, hvis vi i øvrigt kan lave en aftale, hvor vi kan omlægge erhvervsstøtten.

For det andet, så skal nyuddannede hurtigere i job efter endt uddannelse. Alt for mange begynder deres arbejdsliv uden et arbejde. Dagpengene er tænkt som et godt sikkerhedsnet for personer, der mister deres job, og vi har ganske enkelt brug for, at nyuddannede kommer hurtigere i gang. Til gengæld styrker vi, som også statsministeren var inde på, sikkerhedsnettet for danskere, som mister deres job og derfor ryger ud af dagpengesystemet.

For det tredje skal vi have langt flere med ikke-vestlig baggrund i arbejde.
Rygraden i det danske samfund er, at hvis man kan arbejde, så skal man arbejde.
Kommer man til Danmark, og kan man ikke forsørge sig selv, så foreslår regeringen, at man får pligt til at bidrage med, hvad der svarer til en helt almindelig arbejdsuge på 37 timer.

For det fjerde foreslår vi en omlægning af blandt andet skatter og afgifter, som gør den grønne strøm billigere, og som gør det mere attraktivt at arbejde.
Den høje elafgift rammer især dem med de laveste indkomster – og et levn fra dengang, hvor strøm kom fra kul.
I dag er virkeligheden, og det vil blive endnu mere i de kommende år, at strøm bliver mere og mere grøn, og derfor er der ikke længere en god grund til at have så høj en afgift på el.

I dag får mange pensionister også mindre i pension, fordi deres partner har en arbejdsindtægt. Dermed reduceres motivationen til at arbejde, fordi det kan gå ud over en ægtefælles eller samlevers pension.
Regeringen foreslår, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

Derudover foreslår vi, at der fra 2023 indføres en bonus på 5.000 kroner til kontanthjælpsmodtagere, som kommer i arbejde i de kommende år.

Det er også vigtigt at sige, at tiltagende er fuldt finansierede. Regeringen foreslår at afskaffe den almindelige grønne check, dog vil vi fastholde den grønne check til pensionister, og vi tager hensyn til børnefamilierne igennem en forhøjelse af den supplerende grønne check for børn.
Vi foreslår også en højere skat på store aktiegevinster og kapitalindkomst, hvor den høje sats ændres fra 42 til 45 procent.

Og vi går ind og kigger på erhvervsstøtten. I dag bruger vi 42 milliarder kroner på erhvervsstøtte. Det er vigtigt, at vi støtter op om vores erhvervsliv, men vi tror faktisk, at nogle af de penge kan bruges klogere.
Og vi tror også, at når man kigger fremad, at vi kan få nogle løsninger, der bedre dækker de behov, som virksomhederne vil have de kommende 10 år.
Vi vil derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal give forslag til, hvordan vi får en fremtidssikret model for vores erhvervsstøtte. For at styrke innovation og forskning i Danmark afsætter vi, inden for de midler vi vil finde i erhvervsstøtteordningerne, 1 milliard kroner årligt til, at danske virksomheder permanent skal have et fradrag for forskning og udvikling på 130 procent.
Vi fremlægger kort sagt forslag, som tager om de virkelige problemer, vi som samfund står overfor.

Og samlet set, så øger vores forslag beskæftigelsen med 10.400 i 2025. Og samtidig er det værd at sige, at uden vores reformforslag, så vil beskæftigelsen samtidig vokse med ca. 60.000 personer i de kommende år. Med reformforslaget oveni vil beskæftigelsen komme op på 70.000 personer frem til 2025 i stigning. Det er en stor stigning. Det er også en nødvendig stigning, fordi vi vil have gang i Danmark. Vi vil give arbejdskraft til vores virksomheder, og det er med til at skabe velstand og grøn omstilling, og det har vi brug for.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Tak for det.
Det danske arbejdsmarked, det kan noget helt særligt. Kombinationen af ordentlig løn- og arbejdsvilkår, et solidt økonomisk sikkerhedsnet og stærke virksomheder, som er i stand til at konkurrere i hele verden – alt dét, har været med til at gøre Danmark til et rigt, trygt og også lige land.
Og vi kan godt være stolte over vores fleksible arbejdsmarked og den store ros, vores arbejdsmarkedsmodel høster fra hele verden.
Men der er også udfordringer, for arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og det må vi ikke lukke øjnene for.
Jeg bliver for eksempel bekymret, når flere melder sig ud af A-kassen i en ung alder. Når den stærke danske model bliver taget for givet. Når flere tegner alternative lønsikringer uden om det solidariske dagpengesystem. Og derfor vil regeringen forhøje dagpengesatsen med op til 5.000 kroner om måneden. Det betyder konkret, at dagpengesatsen hæves til 24.500 kroner i de første 3 måneders arbejdsløshed. Forhøjelsen vil vi målrette de mange, der har været medlem af en A-kasse i en længere periode og har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil komme rigtig mange faggrupper til gavn og samlet set styrke trygheden i vores dagpengesystem. Solidaritet og tryghed skal gå hånd i hånd. Det er forudsætningen for et attraktivt dagpengesystem.
Men der skal også være en ordentlig og fair balance mellem tryghed og økonomisk gevinst ved at komme i arbejde. Og spørgsmålet er, om der er dét for alle.
I forsommeren kom jeg i tvivl. I Københavns gader kørte busser rundt med en, efter min mening i hvert fald, opsigtsvækkende reklame fra Krifa. Den hed: Endelig færdiguddannet, så kører bussen – gå ikke glip af dagpenge. Reklamen gjorde mig bekymret, for hvornår er dagpenge blevet det naturlige næste skridt, når man har taget en uddannelse.
Og endnu mere bekymret blev jeg, da jeg dykkede ned i tallene. Siden det i 2009 blev muligt at gå direkte fra SU til dimittenddagpenge, er antallet af dimittender steget kraftigt. Og hver femte modtager i dag dimittenddagpenge i mere end 1 år. Hertil kommer, at langt flere udlændinge i dag modtager dimittenddagpenge. Og det er dét, vi bliver nødt til at ændre på. For det er endnu engang meningen, at uddannelse skal føre til et arbejde. Og derfor vil regeringen ændre dimittendordningen, så flere dimittender kommer hurtigere i job.

For det første vil vi sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere og justere dagpengeperioden for dimittender fra 2 til 1 år.
For det andet vil vi indføre et sprogkrav, så udlændinge ikke har fri adgang til danske dimittenddagpenge. Det giver os et økonomisk råderum til at investere i dagpengesystemet og løse de langsigtede samfundsproblemer.
Og skræller man al snak væk om arbejdsudbud og adfærdsvirkninger, så udgør det, vi sparer på ressourcestærke dimittender stort set det samme, som det vi investerer i bedre dagpengedækning for mange flere og ret til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge.
Og de nye dimittendsatser vil fortsat være højere end kontanthjælpssatsen. Det er socialt retfærdigt.

Vi bliver også nødt til at forholde os til, at det traditionelle arbejdsmarked er udfordret. Den danske model favner ikke længere alle. Der opstår hele tiden nye måder at arbejde på. Vi ser nye virksomhedstyper, hvor nogle kan være lidt for kreative i deres organisering, og det er jo noget, vi som regering ser med meget stor alvor på. Derfor ønsker vi at indføre en formodningsregel, så flere med rette bliver betragtet som lønmodtagere og dermed kan få del i de rettigheder, der følger med. Vi vil også sætte yderligere ind over for illegal arbejdskraft og social dumping, fordi det er med til at undergrave løn- og arbejdsvilkår for det danske arbejdsmarked.
Og vi vil desuden forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 kroner om året til 7.000 kroner årligt, så vi sikrer, at alle organiserer sig i fremtiden.
Og i en tid, hvor virksomhederne allerede nu mangler arbejdskraft, er det helt oplagt, at det bliver mere attraktivt for seniorer at tage en ekstra tørn.
For det første vil regeringen afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i folkepension, førtidspension og seniorpension. I dag bliver omtrent 100.000 pensionister modregnet i deres pension, fordi deres partner tjener penge. Og det er ikke rimeligt, at pensionister bliver straffet økonomisk, fordi deres ægtefælle eller samlever arbejder.
For det andet vil vi hæve seniorpræmien.
Og sidst, men ikke mindst, så skal flere udlændinge i arbejde. Alt for længe, som statsministeren også var inde på, har alt for mange med et integrationsbehov stået uden for arbejdsmarkedet. Det ændrer vi på nu ved at indføre en 37 timers arbejdspligt, hvor udgangspunktet bliver, at man deltager, at man bidrager og lærer at være en del af arbejdsmarkedet og en del af fællesskabet.
Alle de her initiativer skal være med til at få flere i arbejde og fremtidssikre vores arbejdsmarked og vores danske model. Vi styrker de bærende søjler i vores arbejdsmarkedsmodel. Vi finder finansiering, endda rigtig meget finansiering, til at investere i uddannelse, forskning, og det er en klog prioritering, som er social retfærdig til gavn for fremtidens Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Og så er ordet jeres. Lad os starte her, Sverre.

Sverre Ouist, Ekstra Bladet: Jeg vil gerne begynde med Peter Hummelgaard.
Orla Hav, jeres erhvervsordfører, kom for skade til at sige i Altinget, at det var en dårlig idé at pille ved dimittendsatsen – at skære i den.
Du sagde selv noget ret tilsvarende for knap 2 år siden, hvor du kaldte det for en uintelligent løsning, det kunne i hvert fald gøres mere intelligent. Blandt andet fordi det rokker ved tilknytningen til dagpengesystemet og det fleksible arbejdsmarked. Det var dit argument dengang.
Så udover en busreklame, hvad er det så, der har gjort dig klogere?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, flere ting.
For det første, så vil jeg sige, og det er jo vigtigt igen at understrege, at de penge, vi sparer på dimittendsaltsen, de bliver geninvesteret i det brede dagpengesystem. Altså, de forhøjelser af dagpengesatsen, som vi lægger op til, kommer til at skabe markant øget tryghed for op imod 1,5 millioner danske lønmodtagere. Og den forhøjelse vil også gøre det endnu mere attraktivt for folk i alle indkomstgrupper at blive ved med at forsikre sig selv mod arbejdsløshed.

Men nogle af de ting, som jeg har dykket ned i, det handler jo selvfølgelig først og fremmest om, hvad er det for en afgang, der også er fra A-kasserne. Altså vi kan se, at der er en næsten dobbelt så høj andel af dem, der melder sig ud af sin A-kasse inden, de er fyldt 35 fra akademiker-A-kasserne, end der er i stort set alle andre A-kasser. Og noget af det kunne tyde på, at der er nogen, helt sikkert ikke alle, men nogen i hvert fald, som under studiet melder sig ind i A-kasse, trækker dimittenddagpenge, for så igen at forlade det kollektive forsikringssystem.
Og alle de ting i kombination gør, at vi synes, det er en mere rigtig prioritet at styrke dagpengesystemet som helhed, sikre markant højere tryghed fra folk, der har været medlem i mange år, som har stiftet familie, har købt hus, hvis det er dét, de har, har et billån – end det er at fordoble indkomsten for folk, der går direkte fra SU og til dimittenddagpenge.

Sverre Ouist, Ekstra Bladet Så det var du i virkeligheden ikke fuldstændig inde i som beskæftigelsesminister for knap to år siden?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, jeg tror i virkeligheden, der er jo flere ting, der har åbenbaret sig i mellemtiden – for det første har coronakrisen jo vist, hvor altafgørende det er, at der er en stærk tryghed for folk, der pludselig mister arbejdet.
Vi har kunnet se, at nogle af de ting, som vi i al hast måtte lave med lønkompensation og andre ting, har været udslagsgivende for, at folk ikke tabte tillid til økonomien. At folk kunne blive ved med at betale deres regninger, og det er jo dét, vi vil styrke ved at forhøje dagpengesatsen og i øvrigt adressere den diskussion, der har tilsvarende været i ligeså mange år om et dagpengesystem, hvor værdien af pengene bliver udhulet. Så det er dén prioritet, vi tager – altså, at dimittender må give lidt for at langt flere lønmodtagere får en stærkere dagpengedækning.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er også sådan – altså, når virkeligheden, den flytter sig, så evner vi også at flytte os – både som parti og som regering. Og lige nu står vi med en buldrende økonomi, meget høj beskæftigelse, den største vækst i 15 år og et erhvervsliv, som har behov for mere arbejdskraft. Og når vi så samtidig kan se, at unge nyuddannede fylder mere og mere i vores dagpengesystem, så er det jo almindelig sund fornuft at sige til folk, der lige har uddannet sig: Skynd jer ud på arbejdsmarkedet. Og vi må i hvert fald ikke indrette et system, der ikke understøtter det bedst muligt.
Måske bare, også i den sammenhæng, en opfordring til, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til, sammen med deres studerende, at sørge for, at jobsøgning og tilknytning til arbejdsmarkedet, det er ikke noget, man går i gang med, når man er færdig med en uddannelse. Det er noget, man går i gang med, mens man stadigvæk studerer, så man har et arbejde bagefter, man er færdig med den uddannelse, man måtte tage.

Sverre Ouist, Ekstra Bladet: Jeg vil gerne spørge dig til det, fordi du sagde, at det er vigtigt, at man ikke som ung har taget en lang uddannelse, som man så ikke bruger, fordi man hellere vil være på dagpenge, så at sige. Og man skal ud at bruge denne her uddannelse i samfundet.
Men hvordan forhindrer du, at det går galt, hvis du presser unge mennesker ud til at tage et job, de egentlig ikke har lyst til, og hvor deres uddannelse jo ikke er målrettet. Hvordan sørger man for, at det så giver en gevinst?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, for det første, så tror jeg, vi skal aflive en lidt sejlivet myte, der er ved at opstå – nemlig, at det at gå på arbejde nødvendigvis skal være lystbetonet. Altså, det er jo dejligt, hvis det er det engang i mellem, men det vigtigste … ja, men jeg bliver nødt til at svare på dit spørgsmål. Man skal gå på arbejde i Danmark, og vi er ikke et samfund, vi er ikke et fællesskab, vi er ikke et kollektiv, hvor nogen kan forbeholde sig retten til at lade være med at bidrage, fordi de hellere vil noget andet. Altså, der bliver vi simpelthen nødt til at få genetableret samfundskontakten. Vi skal alle – alle voksne i Danmark skal stå op om morgenen og bidrage til det her samfund ved at gå på arbejde.
Så ved vi, at der er nogen, der af forskellige årsag i perioder ikke kan det. Dem skal vi passe ordentlig på, det er derfor, vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet, som vi nu gør endnu stærkere.
Men helt grundlæggende. Dét, der begynder at snige sig ind i vores samfund af, at det er, for nogen grupper, okay ikke at gå på arbejde. Vi kan ikke finansiere vores velfærdssamfund. Og det går ud over den kontakt, vi bliver nødt til at have med hinanden.
Så tror jeg samtidig også, det er vigtigt at sige, at unge i Danmark vil jo gerne arbejde, og langt de fleste kommer også i beskæftigelse, men dimittendledigheden er steget - altså andelen af unge, der går direkte ud på dagpenge fylder mere i det samlede dagpengesystem, og det kan vi ikke forsvare på et tidspunkt, hvor vi har et erhvervsliv, der står og skriger på arbejdskraft.
Så folk skal i arbejde.

Danmarks Radio.

Christine Cordsen, DR: Denne her 37 timers arbejdspligt. Det er jo kommunerne, der skal sørge for det. Når man har prøvet sådan noget tidligere, så har det vist sig, at det var meget svært for kommunerne at finde job, man kunne lave, som ikke allerede bliver lavet, og som dermed ikke kan være omfattet.
Hvad er det, I forestiller jer de her mennesker - omkring 20.000 mennesker - skal lave ude i kommunerne?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, først og fremmest, så kommer vi jo til, selvfølgelig, også at have en tæt dialog med kommunerne om, hvordan vi skal gøre det, og det er vi udmærket klar over. Vi har jo afgrænset denne her målgruppe af borgere, der er i kontantsystemet, og som har et integrationsbehov, og som samtidig også har været på kontanthjælp i mindst 3 ud af 4 år har vi afgrænset til at være cirka de her 30.000 borgere. Og det er klart, man kan jo ikke fra den ene dag til den anden sende alle 30.000 ud, og derfor tager vi det i faser, sådan så kommunerne også kan nå at lave indsatser, der giver mening, men helt grundlæggende – altså dét, vi lægger op til, det er danskundervisning og nytteindsats, selvfølgelig kombineret med virksomhedspraktik. Og det alt sammen handler om at skabe en ny arbejdslogik, hvor det er, at man skal møde op et sted. Man skal deltage, man skal bidrage, og gør man ikke det – jamen, så får man ikke sin ydelse for den dag.

Christine Cordsen, DR: Så med hensyn til dagpengene. I erkender jo selv, at dagpengene er blevet udhulet over de seneste mange år. Hvorfor er det kun i 3 måneder, man skal have en højere dagpengesats, der er jo en del, som er ledige i mere end 3 måneder?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, det har vi jo samlet set afvejet for at finde den bedst tænkelige model, hvor vi tror, at det kan give mest tilskyndelse til flest mennesker at lade sig forsikre imod arbejdsløshed, og der er vi landet på en markant forhøjelse i de første 3 måneder – både, fordi vi kan se, at langt de fleste også er i arbejde igen inden for i hvert fald 3 måneder, det gælder selvfølgelig ikke alle, men det er der rigtig, rigtig mange, der er. Og, fordi at vi gerne vil sikre, at den økonomiske tryghed, der ligger i den omstilling, man skal lave fra at gå fra at have en fuldtidsindkomst til at skulle på dagpenge, at den er så stærk som overhovedet mulig, og det er derfor, vi er landet på det her meget markante tillæg på 5.000 kr. Dertil er der også, det er en lille ting, men noget der fylder rigtig, rigtig meget for nogen grupper på arbejdsmarkedet, så lægger vi også op til at afskaffe det, man kalder for tekniske belægninger, som er med til at straffe folk, der har skifteholdsarbejde og sæsonarbejde i dagpengesystemet, så det også bliver mere trygt for dem til at arbejde på de her skæve tidspunkter.

Christine Cordsen, DR: For lige at vende kort tilbage til det andet: Kan du nævne nogle konkrete eksempler på, hvad det er, I forestiller jer, at de her mennesker skal lave i nytteindsatsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, det vil vi jo tilrettelægge i samarbejde med kommunerne, men det kan jo for eksempel være at tage med ned på stranden og samle cigaretskodder eller plastik op. Det kan også være at være med til at bidrage i samarbejde med en virksomhed til at løse nogle forskellige opgaver – og alt det, vil vi selvfølgelig tilrettelægge sammen med kommunerne.
Det vigtigste for os i denne her nye arbejdslogik, det er, at folk kommer ud af døren. Vi kan se fra undersøgelser, der er lavet blandt andet i Københavns Kommune, at rigtig, rigtig mange, især ikke-vestlige kvinder oplever, selv hvis de gerne vil, ikke at have lov til at deltage på arbejdsmarkedet og i fritidsaktiviteter på grund af social kontrol fra både sønner og ægtefæller.

Statsminister Mette Frederiksen: Ritzau.

Bertil Fruelund, Ritzau: I forhold til de her dimittender: Har nogen af jer nogensinde mødt en dimittend, der ikke gerne ville have et arbejde. Altså, hvad er det, I lægger i, at der er nogen, der vælger ikke at få et arbejde, fordi de hellere vil være på dagpenge?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil gerne have lov til at gøre klart, at vi siger ikke, at dimittender ikke vil have job og hellere vil være på dagpenge. Det er der ingen af os, der har sagt.
Dét, vi kan konstatere, det er, at vi har en buldrende økonomi. Vi har en kæmpestor efterspørgsel på arbejdskraft. Vi har højeste vækst i 15 år. Vi har et erhvervsliv, der beder om, at der kommer mere arbejdskraft ud. Det er godt for virksomhederne, det er godt for dansk økonomi, og så kan vi samtidig se, at der er flere nyuddannede, der fylder i dagpengesystemet.
Og det er en ubalance. Og det er udtryk for en fejlprioritering, synes jeg, som samfund, når vi har unge, der lige er blevet færdige med en god lang uddannelse, at vi ikke får dem i arbejde med det samme. Det er derfor, vi laver ændringen.

Bertil Fruelund, Ritzau: Men det forstår jeg ikke – I tror ikke, at det er fordi flere af dem vil tage et arbejde, de skal bare have færre penge, fordi vi er jo enige om, at de har lysten til at få et arbejde eller hvad.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg tror ikke, der er nogen som helst tvivl om, at selvfølgelig er der en sammenhæng mellem, hvilket ydelsesniveau der er, og hvor hurtigt, i hvert fald dele af vores arbejdsmarked kommer i beskæftigelse, det gælder ikke for alle, men det gælder for nogen.

Bertil Fruelund, Ritzau: Okay.
Og i forhold til de her nyttejob igen – sidste gang, det blev foreslået, det mener jeg var Venstre i forbindelse med et integrationsudspil – og der var mange der blev enormt bange for, at der skulle nogen fra kommunerne og tage deres job, fordi vi har meget få job, som folk ikke får penge for at lave i dag.
Hvordan vil I sikre, at man ikke tager brødet ud af munden på folk, der har et job, ved at lade andre gøre det på statens regning?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Vi vil selvfølgelig være meget, meget opmærksomme på, at der ikke sker fortrængning. Altså, men jeg vil også bare starte med at sige, at det væsentligste ved det her, det er, at der hersker en logik, og også et system om, at folk de skal ud ad døren – de skal ud ad døren og vende sig til at møde op et sted klokken 8 eller 9 om morgenen og at være der i 7-8 timer for at bidrage med dét, man nu bidrage kan. Noget af dét vil være danskundervisning. Noget vil være nytteindsats. Noget kan være egentlig virksomhedspraktik, men det væsentligste er, at der er et ugeskema, hvor man skal møde op i 37 timer – alt sammen med henblik på at integrere folk i den arbejdslogik, som langt, langt de fleste danskere i forvejen er vokset op med.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så må vi jo bare tilføje, at dét, vi har gjort i Danmark de seneste 30-40 år, har jo ikke virket. Det er jo dét, der er den ulykkelige konklusion, at vi bliver jo ved med at have en meget, meget stor gruppe, især af kvinder med ikke-vestlig baggrund. Det er faktisk flertallet af kvinder, eksempelvis fra Pakistan og Nordafrika og lignende lande, som ikke er i arbejde, selvom de er i Danmark, og nogle af dem også har været her i en årrække.
Så også her bliver vi nødt til at lave et sceneskift, fordi man kan ikke være i Danmark, uden at man også bidrager til fællesskabet, og det bliver vi nødt til at få sikret nu, og det haster i øvrigt. Det har det gjort igennem mange år.
B.T.

Anders Leonhard Jensen, B.T.: Ja, jeg vil godt lige … et opfølgende spørgsmål til nytteindsatsen til beskæftigelsesministeren.
Der bliver spurgt en del ind til det her med, hvordan skal de her job skaffes.
Altså i forvejen, så har man jo set det her med, de har rigtig svært ved … altså, der er mange kommuner, der nødt til at være meget kreative, for ligesom at skabe nogle jobs. Det kan jo være, at de … det kan jo være ledige, som skal samle hundelorte op på gader og stræder og strande osv.
Du siger, det skal være noget, der giver mening i et svar til Danmarks Radio. Altså er en nytteindsats, hvor ens job er at samle hundelorte op på gader og stræder, er det noget, der kan give mening i forhold til dét, I prøver at opnå her?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, altså for det første, så skal det jo helst være sådan, at det giver mening, men jeg vil også gerne sige det meget klart, at dét, der er det væsentligste ved det her, det er, at folk de møder op. Altså, vi har her at gøre med grupper af borgere for hvem, der dels har – stadigvæk efter mange år i Danmark – dårlige danskkundskaber, har en uhyre dårlig tilknytning, hvis de overhovedet har haft nogen igennem mange årtier, tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor, at jeg tror også, at vi må være ærlige at sige, at det er jo den refleksion, der har været i hele samfundet og især i vores parti, ikke har været gode nok til at stille krav, samtidig med at vi oplever, især kvinder med ikke-vestlig baggrund selv oplever at blive forhindret på grund af familiemønstre i at kunne deltage. Og derfor så er det, at vi vil etablere et system, hvor det er, at man skal møde op. Og der vil vi selvfølgelig i dialog med kommunerne sørge for, at den indsats, man laver, giver mest mulig mening, men det væsentligste, det er, at man møder op, og at man deltager.

Anders Leonhard Jensen, B.T.: Og så lige til statsministeren: Da du holdt regeringskonference her i Fredericia, det er vel 3 ugers tid siden snart – noget af det, du lagde allermest vægt på, du kaldte det endda en katastrofe, de der 45.000 unge mennesker og sårbare unge mennesker, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Hvad gør du egentlig her for at få dem ud af sengen, fordi det var åbenbart en meget, meget ting for dig.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det er en utrolig vigtig prioritet, og det er for det første vigtigt for mig at understrege, at det her hedder ”Danmark kan mere 1”, og det betyder selvfølgelig, at der kommer yderligere reformer.
Jeg tror ikke, man må bilde sig selv ind, der er noget snuptagsløsninger, hvad angår den her gruppe. Og vi har måske vigtigst af alt behov for at få skabt et andet uddannelsessystem, herunder også nogle ændringer i folkeskolen, så vi ikke bliver ved med at så at sige producere som samfund så mange, ikke mindst drenge, som bliver skoletrætte, og som falder ud af vores uddannelsessystem.
For også at blive konkret i forhold til udspillet her, der foreslår vi jo at investere årligt 2,5 milliard direkte i vores uddannelsessystem. Og vores forslag vil være, at en del af de penge skal målrettes den store gruppe af unge, der i dag står udenfor, altså med nogle konkrete forløb, som kan hjælpe dem ind. Og jeg tror i det hele taget, og det er hvad enten det er unge nyuddannede, der skal hurtigt i arbejde, eller det er indvandrerkvinder, der skal levere en større indsats, eller det er dem, der står uden for – vi er i en meget, meget gunstig situation lige nu, hvor vi har brug for alle på vores arbejdsmarked. Derfor gør vi det nemmere for nogle af dem, der er der og arbejde mere – for eksempel ved at fjerne modregningen i arbejdsindkomst, hvad vi tror kommer til at betyde en stor forskel.
Men vi sender jo også med det her, eller vil gerne sende et meget klart signal om, at vi har brug for, at alle kommer ind nu og er med til at løfte opgaven. Det gælder selvfølgelig også de unge.

Anders Leonhard Jensen, B.T.: Og lige opfølgende til det, fordi det er også dét, du siger, der er ingen snuptagsløsning her. Det med den her gruppe af unge, det var et projekt, man havde under Thorning-regeringen. Det var også et prestigeprojekt under Lars Løkke, man lavede en hel masse uddannelser med alle mulige bogstavkombinationer, STU, EU …, og hvad de ellers hedder. Og det har ikke virket. Det har virkelig ikke været løsningen, selvom man sagde det samme dengang – nu investerer vi i uddannelse, og nogle veje ind, som er lidt specielle for de her unge mennesker.
Altså, tror du, det vil virke, hvis I nu finder på nogle nye bogstavkombinationer eller nye veje ind i uddannelsessystemet?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det kan i hvert fald ikke stå alene. Og noget af dét, som vi går og overvejer, det er selvfølgelig også efter at have lyttet meget til ikke mindst nogle af vores ”store drenge” i det her samfund, det er, om vi kan gøre det lettere undervejs, når man er i folkeskolen og måske oplever den skoletræthed, som kan sætte sig i, at man ikke får ret gode karakterer eller ikke kommer videre med en ungdomsuddannelse. Om vi simpelthen kan gøre det lettere, at man kan komme ud og arbejde, mens man stadigvæk er i gang med at gå i skole, for at komme noget af den der skoletræthed til livs, og det kunne så i øvrigt være en vej ind i uddannelsessystemet.
Men nej, jeg tror ikke, hverken på nye bogstavkombinationer eller bare dét, at vi afsætter penge. Der skal mere til. Og derfor, den her reform kan noget - jeg synes, at vi kommer et pænt stykke hen ad vejen, men vi er slet, slet ikke i mål endnu, hvis vi skal løse alle de problemer, vi har sat os for at løse, så derfor er det også kun den første reform.
Finansministeren.

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, man kan måske supplere til det ved at sige, at vi jo også har bedt professor, Lene Schmidt, og andre kloge mennesker om blandt andet at se på denne her problemstilling: Hvordan får vi de unge, som vi har talt om i rigtig, rigtig mange år - det er jo rigtigt - men som vi ikke er lykkedes med at få ud, til at blive en aktiv del af vores samfund, en del af fællesskabet. Og hun er, sammen med de andre deltagere i kommissionen, i fuld gang med at få gode idéer og lytte til råd fra dem, der sidder med det ude i marken. Så ud over dét, vi selv kommer med i dag – og udover det som statsministeren er inde på – det her, det er første runde af initiativer, så får vi også snart fra reformkommissionen, med Lene Schmidt i spidsen, bud på også denne her problemstilling.

Statsminister Mette Frederiksen: J-P.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Et spørgsmål til Mette Frederiksen. I startede med at tale meget om, at det her der er også er en reaktion på det her stigende behov for arbejdskraft. Altså med det in mente, hvorfor præsenterer I så ikke initiativer, der samlet set gør, at den her regering har skaffet mere arbejdskraft til økonomien, altså I har en effekt på 10.000 i arbejdsudbud, det svarer cirka til det, som I har trukket ud af økonomien med blandt andet Arne-reformen.
Altså, hvis i virkelig tog denne her udfordring seriøst, hvorfor kommer I så ikke med noget, der leverer flere hænder til økonomien?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, flere ting – for det første leverer den 10.500 fuldt indfaset.
Vi har påbegyndt nu trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og kommunerne i forhold til den aktuelle mangel på arbejdskraft. Og det arbejde har vi jo igangsat, fordi vi forventer, det kommer med et resultat, og vi anerkender, at der er en akut mangel på arbejdskraft.
I den sammenhæng er der jo flere ting, der er blevet efterspurgt – eksempelvis, at unge hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet. Det giver vi et svar på her.
Der er flere, der har ønsket, at vi fjerner modregningsreglerne, hvad angår arbejdsindtægt og førtidspensionist og folkepensionister. Den fjerner vi.
Jeg så så sent som i morges, at der var en, der sagde: Kan I ikke hæve fribeløbet på SU. Jeg tror, det var en hotelejer. Det fjerner vi. Så indfører vi en forhøjet seniorpræmie, sådan at nogle af dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, og er givet en meget, meget attraktiv arbejdskraft, kan blive længere. Så en række af de ting, som er efterspurgt fra erhvervslivet og andre er faktisk indeholdt i udspillet her.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Men er det ikke for uambitiøst, at I står her og præsenterer noget, det samlet set kun bringer denne her regering cirka i nul for arbejdsudbud?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det mener jeg overhovedet ikke, det er. Ambitionsniveauet er højt i det her, men det er den første reform, og som finansministeren lige sagde, så er hele arbejdet med dét, vi kalder andengenerationsreformer – hvordan kan nogle af dem, der i dag ikke kan få lov til at gå på fuld tid, hvordan kan man gå fra deltid til fuldtid. Hvordan kan man få nedbragt sygefraværet? Hvordan kan vi få nogle af dem, der står uden for arbejdsmarkedet ind. Ja, det er jo noget af dét, vi kigger videre ind i. Så det her er én reform, men det er kun den første.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: I nævner også modregningen. Regeringen har hidtil afvist at fjerne modregningen i forhold til for eksempel folkepension ud fra et retfærdighedsprincip. Jeg tror Peter Hummelgaard, han har kaldt det uansvarlig omgang med skatteydernes penge, hvis man ikke tog hensyn til, at en ægtefælle til en bankdirektør ikke skal have samme folkepension som en ægtefælle til en arbejdsmand.
Altså, hvorfor er det lige pludselig blevet en ansvarlig omgang i skatteydernes penge at se bort fra det retfærdighedsprincip?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg vil egentlig gerne stå ved, hvad vi har sagt i den her diskussion igennem mange år – nemlig, at vi som socialdemokrater synes, at det er et grundlæggende sundt princip, at hvis man kan selv, så skal man også gøre det selv. Og derfor er vi jo faktisk principielt tilhænger af, at der er en gensidig forsørgerpligt, og der kan være modregningsregler. Og det er vores principielle synspunkt. Og så tager vi jo bestik af virkeligheden. Og lige nu er vi i en situation, hvor vi er lige i starten af et potentielt massivt også langvarigt opsving.
Og når vi nu i Danmark har håndteret krisen så godt, som vi har, og vi står med en buldrende økonomi, så vil det selvfølgelig være tudetosset, hvis vi som regering ikke evner at svare på de udfordringer. Og der handler det jo så om at se hele vejen rundt - hvordan sikrer vi, at flere kommer ind i arbejdsstyrken? Det bidrager det her til. Og hvordan sikrer vi, at flere af dem, der er i arbejdsstyrken, får muligheden for at arbejde mere? Så det er lidt det samme svar som før, at når virkeligheden, den forandrer sig, så gør vi selvfølgelig også.
Kristeligt Dagblad.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I egentlig ser på det med at arbejde og skabe vækst. Vi har den højeste erhvervsfrekvens, formentlig nogensinde, vel omkring 78 eller sådan noget. Og det er ikke så længe siden, I argumenterede for, hvis man følte sig nedkørt og udslidt, så skulle man kunne gå på pension.
Hvorfor er det pludselige budskab, at nu er det vigtigste overhovedet at kunne arbejde. Vi er det rigeste samfund i forvejen.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, de to ting er jo ikke i modsætning til hinanden. Altså, Arne har jo arbejdet. Når vi har ønsket at sikre en værdig tilbagetrækning, så er det for dem, der har gjort dét, de skulle. Altså haft de længste arbejdsliv og for manges vedkommende også de allerhårdeste arbejdsliv. Så de har gjort dét, vi som samfund har krævet af dem. Mange af dem, der får tilkendt den tidligere tilbagetrækning, er jo kommet ud på arbejdsmarkedet som teenagere, inden de er blevet 20, og har arbejdet, for en dels vedkommende, hele vejen igennem op til de nu er, kan man sige, på vej ind i deres livs efterår og seniortilværelse. Så de har gjort dét, der for os at se er den vigtigste samfundskontakt.
Men det er ikke alle, der giver et nødvendigt bidrag. Og vi kan ikke finansiere vores velfærdssamfund. Og vi kan ikke finansiere de nødvendige investeringer i fremtiden - både på grøn omstilling, hvis vi skal nå 70 procents-målsætningen, og på vores ønske om, at der også bliver brugt flere penge både på forskning og på uddannelse - hvis ikke vi får endnu flere til at bidrage.
Så jeg mener på ingen måde, at de to ting er hinandens modsætning. De er i virkeligheden hinandens forudsætning. Altså, at vi passer på dem, der har gjort dét, de skulle og så beder andre om at løfte dét, de skal.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Men du argumenterede mere moralsk med, at for eksempel indvandrerkvinderne skulle i arbejde. Det handlede mere om, at det havde man simpelthen pligt til at bidrage til samfundet. Men det er jo ikke sikkert, at de synes det, at det er godt for dem, eller at det hjælper samfundet.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er jo ikke … altså, vi har jo ikke værdirelativisme …

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: De kommer ikke til at bidrage, mener jeg, på længere sigt alligevel, selvom de kommer ud og samle cigaretskod op.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi har da ikke værdirelativisme. Altså, vi er jo ikke et samfund, der bygger på, at folk bare kan sige: Jamen, jeg synes ikke, det er spændende at arbejde, så jeg vil gerne modtage en ydelse.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Så kan de jo lade være. Altså, gjorde dét noget, hvis de sagde: så lader vi kontanthjælpen ligge, så…

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er jo en helt anden diskussion. Altså, hvis der er en familie i Danmark, der siger: Vi vil leve på et minimum. Ikke modtage nogen ydelser og ikke arbejde, eller kun den ene arbejder. Det er man jo i sin gode ret til. Jeg vil ikke anbefale det. Altså, fordi man får så heller ikke sparet op til sin pension. Og man får ikke den almindelige omgang med samfundslivet, som vi mener er rigtig, rigtig god, især hvis man kommer hertil udefra. Men det er frie valg. Det har man altid haft i Danmark.
Dét, vi anfægter, og det tror jeg i virkeligheden et langt flertal af danskerne ville være enige med os i, det er, at man kan ikke komme hertil udefra, og så modtage en passiv forsørgelse og sige: Jeg ønsker ikke at bidrage af den ene eller den anden årsag.
Eller der er en mand, der siger: Vi ønsker ikke, at min hustru skal bidrage.
Der bliver vi nødt til at afkræve af hinanden, for at vi kan etablere den nødvendige samfundskontrakt, at selvfølgelig skal man bidrage. Altså, værdier er ikke noget, man bare kan vælge til og fra.

Ja.

Helle Schøler Kjær, NB-Beskæftigelse: I det papir … eller det, vi har fået udleveret, der står der, det er 20.000, det drejer sig om, som skal i aktivering, eller som skal arbejde de der 37 timer om ugen – du sagde 30.000, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det samlede tal er, og hvad det kommer til at koste, fordi der står jo, at det er jobcentrene, der skal betale for lige præcis denne her indsats.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, jeg tror dét, jeg sagde, var, at den samlede målgruppe af ikke-vestlige borgere i kontanthjælpssystemet er cirka 30.000. Så den målgruppe, hvor man kan sige, at borgere, som ikke har været i arbejde og er i kontantsystemet i 3 ud af de sidste 4 år, som samtidig heller ikke har bestået dét, der svarer til ”dansk 2” eller 6. klasse, det udgør cirka 20.000 borgere, og det er den målgruppe, som vi ønsker skal være omfattet af vores 37 timers pligt til at bidrage, hvor vi så starter i første fase med de nytilkomne, så kommunerne også kan få oparbejdet de indsatser, som er nødvendige til at sluse folk ud.

Helle Schøler Kjær, NB-Beskæftigelse: Og har du en pris?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jeg tror …

Helle Schøler Kjær, NB-Beskæftigelse: Hvad skal der spares?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Vi kommer til at sende nogle økonomitabeller osv., men cirkaprisen vil være en merudgift på 200 millioner kroner.

Helle Schøler Kjær, NB-Beskæftigelse: Okay.
Det andet, jeg godt vil spørge om, det er, at der er jo i alt 11.000,, cirka jobparate kontanthjælpsmodtagere inklusiv folk på de der integrationsydelser, som nu hedder noget andet og uddannelsesydelser.
Det må betyde, at den her 37 timers arbejdspligt også gælder for aktivitetsparate, som jo er definerede af jobcentrene og ifølge lovgivningen og alt muligt andet, som mennesker, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Hvorfor tror I, at de pludselig kan bidrage 37 timer?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen helt grundlæggende, så handler det her jo om en logik om, at der tages højde for folks situation, det er der jo ikke nogen tvivl om. Altså folk, der er for syge, reelt for syge, til at kunne deltage i arbejdet, vil der jo blive taget højde for.
Men hele det her system handler jo om at etablere en logik om, at folk skal møde op. De skal bidrage. De skal indgå i nogle kollegiale fællesskaber og forhåbentlig alt sammen med henblik på, at det så også – både for dem selv, men jo også med hjælp kan komme i arbejde.

Helle Schøler Kjær, NB-Beskæftigelse: Men der er det jo, at forskningen har vist … altså i hele den periode, hvor beskæftigelsesindsatsen har fjernet sig fra kommunalaktivering inklusiv nytteindsatsen og til virksomhedspraktik, og nu hvor fokus er på tjente kroner i stedet for virksomhedspraktik, der har forskningen jo vist, som I også har bygget det her på, at nyttejob og kommunal aktivering får ikke folk i arbejde, det gør tværtimod en meget konkret indsats i samarbejde med virksomheder.
Altså smider I ikke den forskning og den erfaring, som I efterhånden har bygget op over nogen år, fuldstændig ud med badevandet?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Nej, det er ikke tanken. Altså, det skal vi jo selvfølgelig bygge videre på de erfaringer. Men jeg tror også, at vi er nødt til at være ærlige i den her diskussion og sige, at der er en særlig udfordring for så vidt angår vores ikke-vestlige medborgere, som for manges vedkommende har opholdt sig i Danmark i rigtig, rigtig mange år, uden nogensinde at være blevet enten krævet at gå i gang med noget eller er gået i gang med noget af egen drift.
Vi kan se, hvordan at især andelen af ikke-vestlige kvinder fylder rigtig godt op i kontanthjælpssystemet. Vi kan se, hvordan at ikke vestlige, der er i kontantsystemet har været der igennem rigtig mange år og reelt heller ikke føler sig forpligtet til at sige ja til de tilbud, man bliver anvist. Og det er jo alt dét, der gør, at vi gerne vil vende det på hovedet. Altså, når man kommer til Danmark, i stedet for som det første at gå ned på kommunen og få at vide – jamen, nu skal du starte med at udfylde det her ansøgningsskema, så kan du få din SHO-ydelse eller din kontanthjælp, og så kan du vente på, at vi ringer til dig – så siger vi, nu kommer du til Danmark. Nu vil vi gerne have, du møder op her i et 37-timers program, hvor noget af det er danskundervisning, noget af det er nytteindsats, noget kan måske være virksomhedspraktik – og for den indsats i 37 timer, der vil du så få din ydelse. For den tid, du ikke møder op, der vil du blive trukket.
Og det er i virkeligheden også dét, man har gjort på produktionsskoleområdet og endda med en vis succes.

Statsminister Mette Frederiksen: Berlingske.

Morten Munkholm, Børsen: Børsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Børsen, undskyld.

Morten Munkholm, Børsen: I forhold til arbejdsudbud – I skriver, at beskæftigelsen øges med 10.500 i 2030. Men retten til tidlig pension træder jo i kraft næste år.
Hvordan ser det ud i 2022 og i 2025?

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen altså, man skal jo huske på, at i forhold til retten til tidlig pension, så er det jo noget, der også vil blive indfaset over de kommende år, og når det sætter sig i den del med beskæftigelsen. Men tallet er stort set det samme i 2025. Jeg tror, det er 10.400, vi dér har i øget beskæftigelse. Og man må bare sige, at dermed leverer vi jo på dét, vi også har sagt – nemlig, at når vi laver en så god reform, som vi gjorde med Arne, så er der også er en sideeffekt af det – nemlig, at der er nogen, der kommer ud af arbejdsmarkedet, så vil vi sørge for, der er nogle andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det er dét, vi leverer på en-til-en, og det synes jeg er rigtig godt, at vi gør det på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet jo også står og siger: At man har brug for flere hænder.
Og jeg synes også, det er værd at huske på, at det her kan jo ikke ses isoleret, de 10.400 eller 10.500 alt efter om vi snakker 2025, eller vi snakker 2030. Det skal også ses i forhold til, hvad sker der i øvrigt. Og den rigtige gode nyhed i det er, at hvert år frem mod 2025, der vil der komme cirka 10.000 flere ud, der kan komme i beskæftigelse. Og dermed når vi jo så også op på, at vi samlet set kommer op på en gevinst på cirka 70.000. Og alene i år og næste år, der er det tilsammen cirka 33.000.
Så det korte og det lange er, at vi er allerede i fuld gang med at få flere hænder ud til vores virksomheder. Med dét, vi fremlægger her, så vil der både i 2025 og i 2030 være endnu flere – nemlig cirka 10.500 flere.

Morten Munkholm, Børsen: Hvad var tallet i 2022?

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen, det kommer an på, havde jeg nær sagt, hvordan du kommer til at sætte det op i forstand, at nogle af de initiativer, vi lægger frem er jo afhængige af, hvornår vi kan få dem vedtaget i Folketinget.
Altså, vi lægger forslagene frem. Så skal de forhandles. Og så skal de vedtages i Folketinget.
Og jeg tror, at for en del af disses vedkommende, så vil de først kunne få effekt fra 2023, men regeringens udgangspunkt er at gøre det så hurtigt, som vi overhovedet kan. Og derfor, hvis partierne er i arbejdstøjet, så kan vi gøre det hurtigt. Hvis forhandlingerne tager lang tid, så kan det være, at vi må vente til 2023.

Morten Munkholm, Børsen: Så rent parlamentarisk – er der nogen forligsbindinger på det her, som gør, at man først kan vedtage noget efter et valg. Altså, kan man sige ja til dele af denne her pakke og så være med i nogle andre ting – eller nej til andet? Hvordan forestiller I jer det?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, først og fremmest, så vil vi gerne invitere alle Folketingets partier. Og som jeg sagde i min indledning, så er det nok ikke alle partier, der er enige i det hele, men det er også vores fornemmelse og forventning, at alle partier vil kunne se sig i dele af det her.
Så vores forslag ville være, og det skal vi jo diskutere med Folketingets partier, det er, at vi åbner flere forskellige forhandlingsborde op. Og vi har som regering ikke noget problem med, at nogle partier er med et sted og ikke med til andre dele af det her, fordi der er noget, der hænger sammen, men der er også noget, vi godt kan håndtere adskilt. Men det må vi diskutere med Folketingets partier.
Ja, der vil være forligsspændinger på noget af det. Så det skal vi selvfølgelig også diskutere med Folketinget.
Berlingske.

Emil Bo Rask, Berlingske: Ja, man kan jo forstå, at det med at skære i dimittendsatsen, det virker som incitament til at få folk i arbejde, mener I. Men vil samme logik gælder senere, når I skal kigge på andre ydelser for eksempel kontanthjælp eller andet?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, vi har jo en relativ lav kontanthjælpsydelse i Danmark – det har vi med åbne øjne, fordi det er tænkt til at være en midlertidig ordning for dem, der ikke har forsikret sig mod ledighed. Og én af grundene til, at det er en relativ lav ydelse, det er jo, fordi vi ønsker, at folk skal være der så kort tid som overhovedet muligt. Der er ikke noget nyt i, at der er en sammenhæng mellem ydelsesniveau og afgang til beskæftigelse. Det har det altid været. Og det er jo det balancepunkt, man så skal finde.
Over for dét står et ønske, et politisk ønske fra vores side, men jeg synes også et samfundsbehov for, at der er et tilstrækkeligt stærkt socialt sikkerhedsnet, hvis man er i en situation, hvor man ikke nødvendigvis kan komme i arbejde – det kan være sygdom, eller det kan være funktionsnedsættelser, eller det kan være på grund af de forhold, der i øvrigt gælder på arbejdsmarkedet omkring én. Så man kan sige – på alle ydelser, der sidder vi jo hele tiden og kigger på alle de balancepunkter, der er.

Emil Bo Rask, Berlingske: Så en anden ting. Altså, I snakker om, I gerne vil invitere til et bredt samarbejde. Men forestiller I jer, at partierne i blå blok vil gå med til de her ting, når I ikke har lagt op til nogen former for skattelettelser, som det ser ud lige nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har jo lagt det frem, som vi synes, er det rigtige. Og som samlet set gør dét, vi mener er opgaven – nemlig, gør Danmark stærkere. Og det gør os rigere, og det gør os grønnere. Og så kommer partierne jo med deres respektive ønsker, og det vil sikkert trække i ti forskellige retninger. Det må vi jo så tage i forhandlingslokalet. Alle er i hvert fald inviteret med indenfor.
Helle.

Helle Ib, Børsen: Men du nævner også, at der er nogen ting, der hænger sammen. Skal man for eksempel acceptere beskæring af dimittendsatsen, hvis man også gerne vil have dagpenge i en periode? Er det en pakke, der hænger sammen?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg tror af hensyn til forhandlingerne og ikke mindst et forhåbentligt resultat, så diskuterer vi den videre proces med Folketingets partier herfra.
Nu har vi lagt frem, hvad regeringen synes, er den rigtige. Og så går vi i gang med de politiske drøftelser.
Ja.

Morten Buttler, Bloomberg: Ja, et spørgsmål om aktieskatten.
I foreslår at hæve den høje sats fra 42 til 45 procent. Hvad er det økonomiske, men også det arbejdsmæssige, hvad kan man sige, effekt af at gøre det?

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, dét, vi foreslår, det er jo i virkeligheden at rulle den ”rødvinsreform”, som Lars Løkke Rasmussen i sin tid lavede tilbage – sådan, at dem, der har meget høje gevinster på aktier, de kommer til at betale lidt mere – vi går fra 42 til 45 procent. Det, synes vi, er fornuftigt. Og det vil i øvrigt også kunne finansiere, at vi kan lade være med at lave modregning i arbejdsindkomst i forhold til pensionerne.
Det er også, hvis man er optaget af, hvor meget beskæftigelse det ene og det andet skaber. Så er det et meget mere effektivt middel at lade pensionisterne få lov at arbejde lidt mere, uden at der på den arbejdsindkomst er modregning hos ægtefællen eller samleveren – i stedet for, at den gevinst, der måtte være, ved at have en lidt lavere beskatning på aktier.
Morten Buttler, Bloomberg: Du kan specificere måske – enten det ene eller det andet – den økonomiske effekt eller arbejdsmæssige effekt.

Finansminister Nicolai Wammen: Ja altså, i forhold til beskæftigelse, så vil det, med dét vi lægger frem her med de to forslag, der er på skat, det vil mindske beskæftigelsen med cirka 450 personer.
Til gengæld, så er dét, vi laver i forhold til pensionsdelen, det giver et plus på 1.650, så der er mere end tre gange så meget effekt i at lade pensionisterne få lov til ikke at blive modregning i forhold til det her.
Og det er så den beslutning, vi lægger op til, at man i virkeligheden beder om, at i en tid, hvor man i øvrigt jo også har haft nogle ret store gevinster på aktiemarkedet, betaler en lidt højere skat, hvis man har nogle meget store gevinster. Det er ikke sådan, at hvis man har tjent 5.000 på sine aktier, så bliver den sat op. Vi skal over 50.000, før det her er noget, der er relevant. Men det muliggør så, at vi kan gå ind i forhold til alle de pensionister og førtidspensionister og andre, som jo har tænkt – jamen, hvis jeg nu arbejder nogle ekstra timer, så slår det igennem hos min ægtefælle eller samlever. Dem kan vi nu give mulighed for, uden den bekymring, at være ude på virksomhederne og levere et stykke arbejde. Og samtidig, så giver det også mere beskæftigelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.
Det var, hvad vi nåede i dag. Men vi ved, at der er mange spørgsmål, og derfor kommer vi til at afholde pressemøder i de kommende dage om alle elementer i udspillet i de respektive ministerier.
Det har også den fordel for jer, at så har I mulighed for at læse materialet igennem inden. Så alle spørgsmål skal nok møde svar. Men vi når ikke mere på pressemødet i dag.
Tusind tak fordi I mødte frem.