Pressemøde den 8. februar 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Goddag og velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet, hvor vi har godkendt 15 lovforslag.

Tiden tillader næppe, at jeg går alle 15 lovforslag igennem, men jeg vil bare lige trække et par stykker frem. Et lovforslag fra justitsministeren, der forbedrer beskyttelsen af ofre for forbrydelser bl.a. ved at sikre, at man som offer for en forbrydelse kan få besked, når gerningsmanden bliver løsladt.

Så er der også enighed om at fremsætte et lovforslag, der sikrer en bedre mærkning af energiforbruget på en række produkter, så forbrugernes muligheder for at vælge energirigtigt og grønt styrkes.

Og for det tredje vil jeg gerne nævne et forslag fra videnskabsministeren, som følger op på en meget stor evaluering af universitetsområdet, der fandt sted i 2009. Det er et lovforslag, der bl.a. betyder, at der nu gives flere frihedsgrader til universiteterne i og med, at vi afskaffer en række krav til den måde, universiteterne organiseres på. Det er et forslag, der i høj grad værner om forskningsfriheden, og der lægges op til at reducere antallet af mål i universiteternes udviklingskontrakter, så de i højere grad kan bruges som strategiske styringsværktøjer.

Og endelig har vi besluttet, at vi i forbindelse med det her lovforslag fra videnskabsministeren åbner mulighed for, at der kan gennemføres en fusion af ingeniørhøjskolen i Århus med Århus Universitet. Et meget, meget spændende tiltag, som hviler på et stærkt fælles ønske fra de to uddannelsesinstitutioner, som vi bakker op omkring, som også nyder fremme i erhvervslivet og i det politiske miljø i Østjylland. Det er en fusion, der vil kunne skabe et nyt og langt stærkere ingeniørfagligt miljø i Østjylland, og det er vigtigt, fordi det er et vidensområde, vi skal satse på. Det er et vidensområde, som også rummer gode fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

For at kunne gennemføre denne her fusion skal der være enighed i kredsen bag loven om professionshøjskoler, og derfor vil videnskabsministeren og undervisningsministeren nu indkalde partierne bag loven til forhandlinger om denne fusion.

I fredags var jeg til EU-topmøde i Bruxelles, hvor det endnu engang var økonomien, der var i fokus. På mødet præsenterede Tyskland og Frankrig et forslag til en såkaldt konkurrenceevnepagt. Ideen er at styrke samarbejdet på centrale politikområder, som har betydning for konkurrenceevnen. Det er et meget, meget vigtigt initiativ, der nu er taget fra tysk/fransk side, og som kan få endog meget stor betydning for Europa. Og derfor har regeringen besluttet, at vi vil engagere os i det videre arbejde så meget som overhovedet muligt. Danmark er ikke medlem af euroen, og det her styrkede samarbejde, det har jo sit udspring i eurogruppen, men som en lille åben økonomi, der i høj grad lever af at samhandle med Europa, og som har en valuta, der er knyttet direkte op på euroen, der har vi en stærk interesse i at deltage i videst mulige omfang i det samarbejde. Så i første række har vi besluttet at bruge de muligheder, vi har for at præge og påvirke det initiativ, der nu er sat i gang. Så vil vi jo på et senere tidspunkt, når arkitekturen er kendt, mere formelt kunne tage stilling til, om vi skal tiltræde dette nye initiativ. Der er nemlig ingen tvivl om, at Europa står over for et konkurrenceevneproblem. Der er behov for at overveje, hvordan vi på europæisk niveau kan hjælpe hinanden med at træffe de nødvendige, men jo ikke altid lige populære beslutninger.

Den krise, vi nu er ved at være igennem, har jo understreget, at vi i Europa er i et økonomisk skæbnefællesskab, hvor usunde, økonomiske dispositioner i et land umiddelbart får negative konsekvenser i andre lande. Og særlig i en lille åben økonomi som Danmark, der traditionelt fører en ansvarlig økonomisk politik, har en klar interesse i, at andre gør det samme, og derfor er det positivt, at det forstærkede samarbejde, som der nu er lagt kimen til, tilrettelægges på en måde, hvor også ikkeeurolande kan deltage. Det er et arbejde, der ligger i klar forlængelse af regeringens hjemlige økonomiske dagsorden. Med genopretningspakken, med dagpengereformen, med tilbagetrækningsreformen, med de mange initiativer fra regeringens vækstforum, bl.a. den store konkurrencepakke, der skal skabe mere dynamik på den fem sjettedel af det danske arbejdsmarked, der ikke er udsat for international konkurrence, har regeringen jo fremlagt konkrete initiativer, som er i fuld overensstemmelse med den internationale virkelighed. Og derfor må man sige, at topmødet i fredags på mange måder sætter vores hjemlige diskussioner om økonomisk politik i et interessant perspektiv. Overalt i Europa – uden undtagelse – er der fokus på genopretning af de offentlige finanser og reformer som forudsætning for job og vækst. Det er i øvrigt et fokus, man nu også ser i amerikansk politik, hvor den amerikanske præsident jo i forbindelse med sin State of the Union-tale meget klart sagde, at nu skulle der fokus på konsolidering, nu skulle indtægter og udgifter passe sammen.

Så overalt i den frie vestlige verden er der det her fokus, som jo er et udtryk for en stigende erkendelse af, at Europa ikke blot står over for et gældsproblem, men også et konkurrenceevneproblem. Og der er omsider øjensynlig en vilje – også i andre lande – til at tage fat på strukturreformer, fx i form af større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og højere tilbagetrækningsalder. Og det svarer jo præcis til regeringens dagsorden, og derfor er det også oplagt, at vi søger indflydelse på dem europæiske dagsorden, der nu er 100 procent en kopi af den danske.

Lad det være mine ord til en start, og så er der åben for spørgsmål, værsgo!

Spørger: Er det dit indtryk, at myndighederne har levet op til det, man kunne forvente af dem, når man ser det overraskende bankkrak, der er sket i forbindelse med Amagerbanken. Og har bankpakkerne virket efter hensigten?

Statsministeren: For at svare på det sidste først. Ja, bankpakkerne har bestemt virket efter hensigten. De i virkeligheden jo altså tre bankpakker – bankpakke 1, kreditpakken, og bankpakke 3, vi har lavet – har jo betydet, at vi har kunnet fastholde stabilitet på de danske lånemarkeder, at forbrugerne har været sikret tryghed, også selvom konkrete institutter har været i krise. Det er i øvrigt sådan, at de bankpakker, vi har lavet, jo er finansieret af sektoren selv. Og selv med et worst scenarium på Amagerbanken, så tyder alt på, med de oplysninger vi har nu, at bankpakkerne under ét ikke bare hviler i sig selv, men giver et overskud til staten. Så det er altså et sikkerhedsnet, vi har spændt ud på en måde, som ikke kommer til at belaste skatteyderne. Når det er sagt, så er det selvfølgelig trist, det der er sket med Amagerbanken, og det skal der selvfølgelig følges op på. Det har økonomi- og erhvervsministeren taget initiativ til, idet han har bedt Finanstilsynet om så hurtigt som muligt at lave en redegørelse over hele sagen. Den forventes færdig i løbet af en måneds tid. Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet, som jo er helt uafhængig, har iværksat en uafhængig advokatundersøgelse af selve Amagerbanksagen. Så vi får altså en uafhængig advokatundersøgelse på Amagerbanken, og vi får en redegørelse fra Finanstilsynet. Og nar vi har det, så må vi jo tage stilling til, om alle aspekter er tilstrækkeligt afdækket, eller om der skal gøres mere.

Spørger: Men er din besked i dag til borgerne – kig en ekstra gang på jeres bank – trods Finanstilsyn, trods de øvrige myndigheder, trods bankpakker risikerer I at tabe jeres aktionærformue eller jeres indskud?

Statsministeren: Når man investerer i en virksomhed, hvad enten det nu er en bank eller et rengøringsselskab eller et skibsværft eller andet, så løber man jo en risiko. Og det må den enkelte jo gøre op med sig selv. Generelt er det jo sådan, at man skal ikke investere penge, man ikke har råd til at tabe. Det er jo den ene side af det. Og der er jo ikke forskel på en bank og en hvilken som helst anden virksomhed. Så er der kundesiden. Og der har vi jo skabt et regelsæt, som så langt det nu er muligt sikrer den almindelige kunde. Fordi Indskydergarantifonden dækker nettoindeståender på 750.000, og derved jo altså langt de fleste danskeres økonomi. Man har et indskud, man har nogle lån, og hvis man netto har højst 750.000, så er man sikret de penge. Dertil kommer jo, at vi har en ordning, der sikrer børneopsparing. Vi har en ordning, der sikrer pensionsindskud. Så vi har jo lavet et system i Danmark, der sikrer den almindelige kunde. Og så vidt jeg er oplyst, så vil det jo også gælde 99 procent af kunderne i Amagerbanken. Hvis man er storkunde – har mange penge, jamen så må man selvfølgelig kigge sig godt for, altså der er jeg jo ikke i nogen position, hvor jeg kan give nogen garanti for, at ingenting kan ske.

Ja værsgo!

Spørger: De konservative har foreslået skattelettelser på 35 milliarder kroner, det har Venstre meget kraftigt afvist. Det svarer faktisk kun til 31⁄2 procent af statsbudgettet. Burde det ikke være a pjece of cake at spare 31⁄2 procent. Det ville enhver virksomhed kunne, hvorfor kan I ikke som politikere gøre det samme?

Statsministeren: Det er ikke piece of cake. Situationen er den, at vi i de kommende år står over for den ganske betydelige udfordring, at vi – medmindre vi træffer nogle ret alvorlige beslutninger – har udsigt til underskud på underskud på underskud. Som jo altså kun kan finansieres på én af to måder. Enten ved at skære ned eller ved at kræve mere op i skat. Det sidste vil vi ikke. For at hæve skatterne, det vil være en forkert medicin. Vi har brug for at genvinde konkurrencekraft. Vi har i forvejen høje skatter i Danmark, så at sætte skatterne op, det vil være forkert. Det andet alternativ at skære ned, er jeg heller ikke tilhænger af. Noget af dét, der kendetegner det danske samfund, det er, at vi har fri og lige adgang til sygdomsbehandling. At vi har fri og lige adgang til uddannelse. At vi som et af de få lande har en stor offentlig forskningsindsats – vi er blandt de få lande, der møder målet om, at vi bruger mindst 1 procent af bruttonationalproduktet på at forske. Det er noget af dét, der gør muligt, selvom vi er i krise, fortsat at udvide vores undervisningsbudgetter. Vi bruger 2 milliarder kroner mere i år end sidste år på undervisning i statens regi. Og det er jo alt sammen udtryk for investeringer i fremtiden, jeg ikke har lyst til at skære ned på. Og derfor står vi i de kommende år over for den hovedopgave, at vi uden at sætte skatterne op, skal sikre os imod at komme til at skære ned og sætte velfærdssamfundet i bakgear. Det kalder på så hårde beslutninger, og nogle af dem har vi jo lagt frem – tilbagetrækningsreform med andet, og det er klart, vi slår ikke igennem alle steder, at det vil være umuligt oven i det, også at skaffe ressourcer til at sætte skatten ned.

Spørger: Forstår du ikke godt, det kan undre liberale vælgere, at vi har verdens største offentlige sektor, og så kan man ikke bare finde besparelser på 31⁄2 procent?

Statsministeren: Jamen det er da muligt, det undrer nogen. Altså jeg skal jo bare gøre rede for, hvad der er regeringens og dermed også min position. Og det der er regeringens position, det er, at vi har været nødt til på grund af krisen at fryse skattelettelser ned, som ellers er fuldt finansieret, og som vi gerne ville give, fordi vi grundlæggende gerne vil have, at vi beskatter mindre, det vi vil have mere af – arbejde, og mere det vi vil have mindre af – energiforbrug og andet. For at samle op på den umiddelbare kriseregning, har vi frosset nogle skattelettelser ned. Vi skal nu lægge os i selen for at få at få dem tøet op igen i 2014. Altså noget der minder om i enden af den næste valgperiode. Så at begynde at tale om skattelettelser ud over dem, vi har frosset ned og gerne vil tø op. Det giver ikke nogen mening. Det er regeringens position, og det er i øvrigt også, hvad den konservative formand selv har sagt, og det fører jo også frem til, at når regeringen slut marts-først april fremlægger en 2020-plan, så vil det være en plan, der giver et bud på, hvordan vi skal sikre en fortsat udvikling af velfærdssamfundet, uden at sætte skatterne op. Det vil ikke være et bud på at sætte skatterne yderligere ned.

Ja værsgo!

Spørger: De konservative er kommet med en række særmeldinger, som i hvert fald nogen – også i dit parti – mener skygger for din økonomiske dagsorden. Hvor frustreret er du over det?

Statsministeren: Jamen jeg er slet ikke frustreret over nogen som helst ting, fordi at på regeringens vegne glæder jeg mig over, at vi er ved at lykkes med det, der var opgave nr. 1 – nemlig at få Danmark fri af krisen med så få menneskelige omkostninger som overhovedet muligt. Vi er blandt de lande i den frie vestlige verden, der har ført den mest offensive krisepolitik. Det var muligt for os, fordi vi i de gode år fra 2005 til 2008, hvor vi havde Europas største overskud, nedbragte gæld. Det er vi ved at lykkes med. Arbejdsløsheden er ved at stabilisere sig. Det er en klar forventning, at den vil begynde at bevæge sig nedad i løbet af 2011. Og så har vi taget hul på fremtiden og lagt en hel præcis plan frem for, hvad der skal til, for at sikre, at det her samfund også hænger sammen, når vi kommer rundt næste hjørne. Det er regeringens politik. Så har jeg jo respekt for, at vi lever i et pluralistisk samfund, hvor der er mange partier, som betoner ting forskelligt, prioriterer ting forskelligt, det rokker bare ikke ved, hvad der er regeringens politik.

Spørger: Jeg spørger lige igen, fordi jeg vil gerne have ... hvis du lige kan prøve at svare sådan lidt sjovere – også gerne meget kort ...

Statsministeren: ... lidt sjovere ...

Spørger: Jeg kommer fra Det Nye Talkshow, og det sendes fredag aften, og der er det godt, det er sådan lidt let og frisk, så jeg spørger dig lige igen, og så skal du bare lige prøve at svare lidt sjovt og kort ... det er mig, der har turen nu ... De konservative kommer med en række særmeldinger, som i hvert fald nogle – også i dit parti – mener skygger for din økonomiske dagsorden. Hvor frustreret er du over det?

Statsministeren: Har du også et forslag til, hvad jeg skal svare. Altså nu – hvis jeg indgår i et eller andet koreograferet talkshow, så er der måske også et talekort til mig, jeg kan læse op af?

Har du et forslag til, hvad jeg kunne svare, der var sjovt?

Spørger: Nej, men jeg tænkte bare, det kunne godt være, du kunne gøre det sjovere end det.

Statsministeren: Nej, for ved du hvad, altså jeg synes sådan set, at Danmark står i en rimelig alvorlig situation. Og det er ikke særligt sjov, altså det er det faktisk ikke. Men Danmark står som resten af Europa i den situation, at vi på grund af krisen midlertidig er blevet fattigere. Vi står udfordret, fordi at verdensbilledet er tippet, mens Europa blev fattigere, USA blev fattigere, så er der lande, der løber rigtig stærkt. Lande som er karakteriseret ved at have en enorm sult, en ambition om at få del i vores velstand. Og det udfordrer os til at træffe nogle modige beslutninger lige nu og her. Og det er ikke sjovt. Det er ikke sjovt at gå ud og sige til den 55-årige, der havde planlagt med at gå på efterløn, at der bliver ikke lige så meget efterløn, som der var planlagt efter, det er ikke sjovt – det er nødvendigt. Og jeg beklager meget, hvis jeg ikke er i stand til at omgøre det til et eller andet, der passer ind i noget designet talkshow med min gode ven Anders Lund Madsen i spidsen, men det er der ikke rigtig noget at gøre ved.

Spørger: Det er i orden ... fint – lidt langt, men tusind tak.

Statsministeren: Ja værsgo! Du skal lige have en mikrofon – ellers kan du ikke komme med i talkshowet.

Spørger: Nej, det er rigtigt. I aftes i duellen med Søvndal, der sagde du i forbindelse med efterlønnen og dine udfordringer med at skaffe flertal for det, at du er chef for en mindretalsregering, og du regner ikke med, at alt bliver ligesom regeringen foreslår. Det vil sige, der er rum for forhandling med bl.a. Dansk Folkeparti, som du siger har meldt sig positiv for det. Hvilke åbninger ser du i de forhandlinger. Hvad kunne man forestille sig, du ville pille ved? Og skal det give 16-18 milliarder kroner, eller kunne man forestille sig, det giver mindre?

Statsministeren: Når jeg sagde det i går, så er det jo fordi, at det er jo sådan verden hænger sammen. Altså denne her regering er en mindretalsregering og har været det hele vejen igennem, og derfor er det svært, tror jeg, at finde nogle eksempler på, at regeringen har lagt noget stort frem, som så fuldstændig i detaljen er blevet gennemført, efter at man har forhandlet det. Det er den ene ting, man kan sige. Den anden ting man kan sige, det er, at det har altid været sådan, at når regeringen har sagt, her er der en opgave, der er ufravigelig, den skal løses, vi skal finde en løsning, så har vi også fundet den. Og det kommer også til at gælde i forhold til de udfordringer, vi står over for fremadrettet. En tredje ting, der altid har været gældende, og som også vil være gældende nu, det er, at vi har aldrig haft tradition for at føre forhandlingerne på forhånd i det offentlige rum. Altså der har aldrig været tradition for, at regeringen, inden vi begyndte at forhandle, sagde, at det bliver så her og her, vi giver os, og her og her nogle andre skal have noget. Så jeg er nok ikke i stand til at komme det nærmere i dag.

Spørger: Men præcis at afskaffe efterlønnen, det er vel svært at graduere altså?

Statsministeren: Det er uomtvisteligt sådan, at vi har brug for at finde beløb af den størrelsesorden, der ligger i tilbagetrækningsreformen for at sikre sammenhæng i dansk økonomi de næste 10 år. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det er uomtvisteligt sådan, at når vi står over for en udfordring, hvor der hver gang, der er fem, der forlader arbejdsmarkedet – kun er fire, der træder ind. Så kommer der en ubalance, der skal løses. For ellers kommer vi simpelthen til at mangle medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Og jeg ved godt, det kan være svært måske at acceptere lige nu og her, hvor vi har arbejdsløshed. Det er dog, hvis vi ser det i en 20-årig målestok sådan, at den arbejdsløshed vi har nu kun har været lavere i 4 år ud af de 20, og det er de 4 år, der er fulgt op til 2010, så selvom arbejdsløsheden er høj, så er den altså lav i et historisk perspektiv. Men den er der, og det kan selvfølgelig være svært så at kapere dét, jeg her siger. Men det er ikke desto mindre sådan, at vi om ganske kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet igen.

Ja værsgo! Lige nede bag ved.

Spørger: På politiken.dk, der kører lige nu en historie om, at en række medlemmer af Venstre mener, man skal nedlægge regionerne. Hvordan har du det med, at flere af dine egne gruppemedlemmer går imod den reform, som du selv har stået fadder til?

Statsministeren: Vi har jo i Venstre en årelang tradition for at diskutere indretning af den offentlige sektor. Det havde vi før kommunalreformen, det har vi sikkert også efter kommunalreformen. Dét, der er det afgørende, det er, hvad er Venstres politik, hvad er regeringens politik. Og vi har jo ikke opfundet regionerne for at afskaffe dem igen.

Spørger: Så du kommer ikke dine egne gruppemedlemmer i møde ved fx at undersøge regionernes duelighed her efter valget?

Statsministeren: Nej, det gør jeg ikke – altså regionerne er kommet for at blive. Og hele tanken med at lave regionerne, det var at skabe nogle større organisationer, der kunne løfte den her sundhedsopgave, som er så vigtig. Og det er faktisk helt overordnet gået ganske godt. Vi gør det godt på sundhedsområdet i Danmark. Der er masser af steder, vi kan gøre det bedre. Men hvis vi ser på ventetider, hvis vi ser på behandlingskapacitet, hvis vi ser på kvaliteten af den behandling, vi giver i det danske sundhedsvæsen, så er der en positiv udvikling, som bl.a. også kan tilskrives dét, at vi har fået regionerne. Det har også været forudsætningen for, at vi nu kan gå i gang med det største offentlige anlægsbyggeri siden de store kirkebyggerier i middelalderen – altså de nye supersygehuse.

Spørger: Bare lige et sidste spørgsmål til det. Altså nu mener både de konservative og Liberal Alliance jo det samme. Hvad fortæller det om din kontrol over Venstres gruppe, at flere – i det her tilfælde fem – medlemmer foreslår en så drastisk omlægning?

Statsministeren: Ja altså – dét at der er nogle synspunkter i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har nok ikke noget at gøre med kontrollen over Venstres folketingsgruppe. Det har aldrig været nogen ambition for mig, og det har heller aldrig været en del af Venstres tradition, at vi sådan havde, hvad skal man kalde det, mental kontrol over vores folketingsmedlemmer, at vi gik ind og styrede deres hjerneprocesser eller tænkeprocesser. Altså tværtimod, så er det en stolt del af vores historie, at vi værner om ytringsfriheden og retten til at tænke frit. Og der er sådan set ikke noget problem i, at du kan finde en håndfuld folketingsmedlemmer, som synes, at vi skulle indrette den offentlige sektor anderledes.

Spørger: Men det er dig selv, der har stået fadder til den reform.

Statsministeren: Jo, men det rokker sådan set ikke ved dét, der er mit synspunkt, at det er altså ikke nogen forbrydelse mod nogen ting, at mennesker har konkrete forslag til, hvordan man skulle indrette det her samfund anderledes. Altså det ville da være trist at stå i spidsen for et parti, hvor der ikke var nogen, der turde tænke en tanke selv. Altså dét, der er det helt afgørende, det er – har Venstre, eller har regeringen et forslag om, at vi skal lave en ny strukturreform – nej, det har vi ikke.

Ja, skal vi tage første række herovre fra højre mod venstre.

Spørger: Jeg vil godt vende tilbage til Amagerbanken. Altså i går, der mistede statskassen 6,7 milliarder kroner på bankens krak. Det kan godt være, det hænger sammen sådan med hele bankregnskabet, bankpakkernes interne regnskab. Men stadigvæk i forhold til i forgårs, så mangler der jo små 7 milliarder i statskassen. Det er sådan ligesom det første år af 2011 af genopretningspakken. Er det ikke noget, som regeringen bliver nødt til at gå ud at finde på en eller anden måde?

Statsministeren: Nej, fordi sådan kan man ikke stille det op. Altså det er jo ikke sådan, at bankpakkerne har været lavet med henblik på, at staten skulle tjene nogle penge. Det er jo ikke sådan, at vi har regnet med at skulle tjene penge på bankpakkerne. Hele ideen med, at vi lavede bankpakke 1, som jeg selv var med til at forhandle og de supplerende kredit- og bankpakker, har været, at vi skulle finde en måde at spænde et sikkerhedsnet ud under den danske finansielle sektor, af hensyn til kunderne og virksomhederne, der ikke kom til at belaste skatteyderne. Og det er en mission, der lykkes. Så vi har aldrig nogensinde indregnet, at vi skulle tjene nogle penge, og derfor er det heller ikke noget problem for os, at vi kommer til at tjene mindre end det, vi har planlagt efter.

Spørger: Lige tilbage til de konservative og Venstre og det her med, at de skyggede for måske nogen af de signaler, der var kommet fra regeringen – fra dig. Har I haft anledning til i dag på ministermødet sådan at aftale nogle spilleregler, nu er det jo en ny konservativ ledelse i den sammenhæng. Det kan være, I har talt jer tilrette om en balance i de ting.

Statsministeren: Altså nu refererer jeg jo aldrig fra ministermøder ud over konklusionerne, lovforslag vi fremsætter og sådan noget, så der er ingen grund til at gøre en undtagelse her. Men der har heller ikke været noget behov i øvrigt for at diskutere spilleregler. Spillereglerne er sådan set rimelige klare, at vi har en regering, der består af to partier. De to partier er ikke ens, men regeringen har én politik, og det har vi også på det her spørgsmål omkring den økonomiske politik.

Spørger: Men hånden på hjertet – har det ikke skygget for din dagsorden, at de konservative havde nogen helt egne meldinger i ugen, der gik?

Statsministeren: Jeg synes sådan set egentlig, at det er meget naturligt, at et parti, som gennemfører et ledelsesskifte, bruger den lejlighed til at skabe profil og opmærksomhed omkring den nye leder. Der er jo også gennemført en række interviews, fordi at medierne jo heldigvis også har det syn på det, at når der kommer en ny m/k i spidsen, så vil vi gerne se og høre den. Og det ville da være underligt, hvis en ny konservativ formand ikke benyttede lejligheden til også at præsentere nogle velkendte konservative synspunkter. Det går der ikke skår af mig for.

Spørger: Så lige til sidst. Jeg kan forstå, at den tyske regering sådan overvejer ... de er i dialog med præsident Mubarak om, at han evt. kan komme til Tyskland. Kunne man forestille sig, han kunne komme til Danmark?

Statsministeren: Det har jeg bestemt ikke fantasi til at forestille mig. Jeg kender ikke til karakteren af den tyske dialog. Jeg kender derimod meget til, at vi jo brugte topmødet fredag til at sende et fuldstændigt entydigt signal til præsident Mubarak og de egyptiske myndigheder om, at det er nu, der skal sættes gang i en transition frem mod et mere pluralistisk samfund – et mere demokratisk samfund. Og at vi i den forbindelse også har sendt et signal om, at Europa er parat til at understøtte den her proces, og at vi også er parate altså i forhold til institutionsopbygning og andet.

Vi går videre hen ad rækken!

Spørger: Ja, men jeg skal bare lige vende tilbage til Amagerbanken igen og det tab, som konkursen jo viser ... milliardtab, der er opstået ... kunne godt få mig til at spørge dig direkte, hvad skal vi egentlig med Finanstilsynet, hvis der kan opstå så milliardstore tab, som der er sket. Det er det ene. Og det andet – Nils Bernstein foreslår i dag i aviserne, at Nationalbanken jo kan tage over og holde tilsyn. Synes du, det er en god ide?

Statsministeren: Til det første – uanset hvilke tilsyn, man tilrettelægger, så kan man jo aldrig nogensinde værne sig 100 procent mod, at ting kan gå galt. Nu får vi altså en redegørelse fra Finanstilsynet. Vi får en uvildig advokatundersøgelse på Amagerbanken, og så må man jo se, hvad giver det grundlag til – altså så får man jo et billede på, hvordan har tilsynet været tilrettelagt. Kunne det have været anderledes. Hvis det var anderledes, ville ting så være kommet for en dag noget før. Alt det ved vi jo ikke noget om. Dét, der er det helt afgørende, det er, at det bliver dækket af nu.

I forhold til det andet, så må man sige – uanset om tilsynet er forankret i et uvildigt tilsyn eller i Nationalbanken, så er de regler, der skal føres tilsyn efter, jo de samme. Så som udgangspunkt stiller det jo ikke sagen et andet sted. Vi er meget opmærksomme på, at der kan være synergier ved at lægge tilsynet et andet sted. Og derfor har vi også for nylig nedsat et udvalg med departementschefen i Økonomi- og Erhvervsministeriet i spidsen og også med repræsentation fra både Nationalbanken og Finanstilsynet, der kigger på, hvad kan en fremtidig tilrettelæggelse af tilsynet være. Der kan være synergier ved, at tilsynet lå under Nationalbanken, men man skal ikke være bleg for, at det også rejser en lang række andre problematiske spørgsmål. Så det kigger vi på. Det arbejde er sat i gang. Det handler om organisation. De regler, der skal føres tilsyn efter, de ville have været de samme.

Spørger: Jo men sådan noget som en redegørelse og en advokatundersøgelse, det er jo sådan noget, Finanstilsynet skal lave, for det gjorde de også i forbindelse med Roskilde Bank og andre. Så det handler jo ikke om den kritik, der har været rejst af Finanstilsynets rolle, om det simpelthen har været dets opgave voksen, siden Amagerbanken kan krakke med så stort et milliardtab.

Statsministeren: Jo, men nu kommer der så en masse kritik frem – altså – og dét, vi skal finde ud af, det er, er der noget hold i den kritik. Og det er jo derfor, der nu kommer en uvildig advokatundersøgelse af Amagerbanken, og det er rigtigt, at det værktøj har man også brugt tidligere – har man brugt i Roskilde Bank, EHB og andre steder. Og i flere tilfælde har det jo også ført til, at der har været rejst erstatningskrav efterfølgende. Så tanken med at lave den uvildige advokatundersøgelse, det er jo netop at få et tættere indblik i, hvad er der foregået i den bank. Er der nogen, der har ... altså et ansvarspådragende ansvar for dét, der er sket – et erstatningsretligt ansvar for det. Og der kommer en redegørelse i forhold til Finanstilsynet. Så er økonomi- og erhvervsministeren i øvrigt kaldt i samråd. Dét, der er det afgørende, det er, at den her sag nu bliver afdækket, og er der berettiget kritik, så skal der selvfølgelig handles på det. Men lige nu og her, der kommer der så en masse kritik. Det skal vi jo have kapslet ind og finde ud af, hvad er op og ned i det.

Spørger: Og du synes ikke ubetinget, at det er en god ide, at Nationalbanken overtager tilsynet?

Statsministeren: Nej, det synes jeg ikke ubetinget er en god ide. Fordi det er klart, der kan være noget synergi ved det, men der kan også være nogle problemer i forhold til det, at Nationalbanken, som har nogle nationalbankopgaver i forhold til bankerne, nu pludselig får, kan man sige, kasketproblemer ved også at føre tilsyn samtidig. Så det er ikke bare på den flade hånd. Og derfor ser man også rundt omkring i Europa, at man følger to forskellige spor. Der er eksempler på, at man har samlet det hele under centralbankens hat. Der er eksempler på, at man har valgt en mere dansk løsning. Og vi er åbne over for at kigge fordomsfrit på, om vi kan skabe et tilsyn, der giver os noget mere synergi ved at placere det organisatorisk anderledes. Men det gør man ikke bare lige sådan her. Og derfor har vi besluttet, og det er sat i værk, et udvalg med departementschefen i Økonomiministeriet i spidsen, som ser på pro et contra – fordele/ulemper – og så tager vi stilling på et oplyst grundlag.

Matzen! Så skal vi nok til at slutte af!

Spørger: For nogle tirsdagspressemøder siden, der sagde du omkring regeringens lovudkast omkring ligestilling af LD og ATP med andre finansielle institutioner, at det var vigtigt, fordi der var behov for at give dem større albuerum, for ellers ville Danmark tabe konkurrencen med andre lande, hvor de var i gang med at gøre præcis det samme. Siden har der været offentlig kritik, og det har bl.a. ført til, at regeringen har sendt sit lovudkast til fornyet udtalelse i Konkurrencestyrelsen. Der ville jeg gerne spørge: Det skulle have været fremsat senest i denne her uge ifølge jeres lovprogram. Kan det indebære, at lovforslaget slet ikke bliver fremsat i denne samling og slet ikke, at det bliver vedtaget i denne samling?

Statsministeren: Nej, det kan det ikke. Der skal findes en løsning på den sag. Jeg er godt bekendt med, at der fra andre dele af den finansielle sektor og i høj grad jo fra pensionsmarkedet har været en kritik af det konkrete lovforslag gående på, om det ville give ATP for meget albuerum – ikke mindst i forhold til hele pensionsmarkedet, hvor man kan sige, at ATP møder ind med nogle kompetencer, der kunne påvirke konkurrenceforholdene. Og derfor har vi det her til vurdering i Konkurrencestyrelsen – afventer det, og så skal det lovforslag evt. i en justeret form fremmes til vedtagelse. Det er i øvrigt også forudsætningen for, at dét, der er besluttet omkring FIH, kan ... altså effektueres på en succesrig måde. Så det skal finde sin endelige afgørelse i denne her folketingssamling.

Spørger: Okay, så vil jeg bare lige spørge omkring den opgørelse, som Finansiel Stabilitet lavede i fredags. Det var før, vi kendte til Amagerbanken. Der var der et overskud tilbage på bankpakke 1. Der har bankerne indbetalt 25 milliarder, og de skal ikke indbetale mere. Der var der overskud på 21⁄2 milliard, og det vil sige ... og nu er der altså kommet et tab på ca. 7 milliarder på Amagerbanken foreløbigt, og der er jo også andre banker, hvor staten kan komme ind og lide tab. Det vil sige, at bankpakke 1, der har vi nu underskud, og det vil sige set i forhold til bankpakke 1, nu er det altså skatteyderne, der skal betale for at rydde op i den finansielle sektor. Har du en kommentar til det?

Statsministeren: Men det er en fremstilling, jeg ikke kan genkende. Jeg må henvise til økonomi- og erhvervsministeren for en detaljeret redegørelse, fordi jeg kan huske mange tal i hovedet, men ikke alle. Det afgørende er, at de bankpakker, vi har lavet under ét, hvordan ser de ud. Og sådan som jeg er oplyst om den sag, så vil det være sådan, at selv med et ”worst case”-scenarie, når man tager højde for de aktiver, som Finansiel Stabilitet har overtaget, at så vil det her gå op i et plus. Men jeg må henvise til Økonomi- og Erhvervsministeriet for detaljer i den sag.

Nu bliver det så det sidste spørgsmål!

Spørger: Lige da I præsenterede jeres udspil til en tilbagetrækningsreform, der pointerede I det her med, at det ville give flere penge til kernevelfærd, så kunne jeg have lyst til at spørge: Hvorfor er der behov for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større?

Statsministeren: Der er bestemt heller ikke brug for at gøre verdens største offentlige sektor relativt større. Fordi det er sådan, at vi har været igennem en periode, hvor vi har set, at den private sektor er skrumpet, samtidig med at vi har gjort den offentlige sektor større for at afbøde konsekvenserne af krisen – for at undgå at kaste folk ud i arbejdsløshed. Og det har gjort, at den offentlige sektor er vokset, både absolut og relativt. Og nu må der nødvendigvis komme en årrække, hvor vi har fokus rettet på, at den private sektor skal vokse mere end den offentlige, sådan at den skive af lagkagen, vi skærer ud, der står offentligt forbrug på, gradvist bliver mindre. Det skal vi til at gå hånd i hånd med, at der er nogle steder i den offentlige sektor, hvor vi gerne vil gøre noget mere. Det gælder fx på sundhedsområdet. Det er sådan, at når vi bliver ældre, så stiger trækket også på vores sundhedsområde. Og hvis vi skal kunne fastholde den standard, vi har i det danske sundhedsvæsen, og på områder vil jeg jo gerne gøre det endnu bedre, så vi kan behandle flere syge patienter, behandle dem hurtigere, behandle dem effektivt, så skal der flere ressourcer til hvert år. Og derfor er det ikke en del af regeringens politik at skære den offentlige sektor ned. Det er en del af vores politik, at prioritere de offentlige udgifter, og det kommer vi til, for selvom der i årene fremover vil være plads til, at den offentlige sektor vokser en lille bitte smule, så vil det ikke være i den takt, vi historisk har været vant til. Og jeg minder om, at da Nyrup var statsminister, der var det sådan, at hver gang, man sagde, der skulle bruges 1 krone, så flød der 11⁄2 oveni. Og mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister var det sådan, hver gang man besluttede at bruge 1 krone, så flød der 1 krone oveni. Og nu kommer vi altså i den situation, hvor 1 krone – er 1 krone – der er 1 krone. Så vi kommer til at skulle prioritere hårdere. Den offentlige sektor, den vil over de næste 10 år komme til at fylde mindre relativt.

Godt – tak skal I have.”