Pressemøde den 8. januar 2013

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde og rigtig godt nytår til jer alle sammen. Jeg tror, det bliver et spændende 2013. Som jeg jo sagde i min nytårstale, så er der ikke nogen tvivl om, at vi danskere, vi tror på, at hårdt arbejdet, det betaler sig, og at vi allerbedst kan komme videre med en fælles indsats. Og det mener regeringen jo også. Det er med det gåpåmod og optimisme, at vi starter det nye år. Og vi ser frem til et meget travlt år i dansk politik med mange store og vigtige initiativer. Det er bestemt ikke tiden til at ligge i hængekøjen – tværtimod, vi har mange, mange store opgaver foran os, og dem går vi jo så i gang med. Igen gælder det, at regeringen går efter et bredt samarbejde i Folketinget. Vi ønsker et samarbejde med begge sider i Folketinget. Vi har så store udfordringer i det danske samfund, at det er kun med et bredt samarbejde, at vi kan komme godt igennem. Og dét, der er brug for nu, det er jo netop handlekraft fra alle kræfter i Folketinget og en fælles indsats, så langt det overhovedet er muligt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er dét, der er behov for for at bringe Danmark trygt og sikkert igennem krisen, og det er jo det overordnede budskab, at det er dét, vi vil, vi vil have Danmark trygt og sikkert igennem krisen. Og vi vil sikre, at vi på trods af det, at vi står i en ny virkelighed, som jeg også talte om i min nytårstale – kan komme igennem krisen og stå med et solidarisk velfærdssamfund på den anden side af krisen. Og det betyder selvfølgelig også, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde styr på økonomien og vise ansvarlighed i forhold til økonomien, samtidig med at vi gør alt, hvad vi kan, for at holde hånden under beskæftigelsen. Det betyder, at vi skal uddanne os, så vi hele tiden bliver dygtigere. Det betyder, at hvis man gerne vil have et solidarisk samfund på den anden side af krisen, at man skal hjælpe de mennesker, som har mest brug for det, altså have en målrettet social indsats, og det var dybest set budskabet i min nytårstale, at det er sådan regeringen arbejder. Og det er selvfølgelig også dét, der er pejlemærket for alt, hvad regeringen kommer til at gøre i det kommende år.

Jeg vil bare lige nævne et par af de centrale initiativer, som vi arbejder med. Vi vil komme med forslag til, som I ved, hvordan unge kan komme hurtigere igennem deres uddannelse. Det er til gavn for de unge selv, men selvfølgelig også for samfundet, som har brug for den arbejdskraft, som har brug for, at de unge er på arbejdsmarkedet.

Vi kommer med et udspil til reform af kontanthjælpen. Mest af alt til gavn for de mennesker, som havner på kontanthjælp. Det skal ikke være sådan, at man er langvarig på kontanthjælp. Vi ved, at det også desværre er noget, man kan give i arv til næste generation, og derfor skal vi have et kontanthjælpssystem, som bygger på ret og pligt, hvor der både er uddannelser og hurtigere vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Så ved alle også, at vi er i gang med et stort folkeskoleudspil. Det skal vi have forhandlet på plads. Vi startede de forhandlinger før jul, og vi fortsætter selvfølgelig i de kommende måneder.

Så på det sociale område, der lægger vi op til en indsats med en helt ny indsats for de udsatte børn, som vi kommer med snart.

På det grønne område, der har vi vores natur- og landbrugskommission, som afslutter deres arbejde og forslag til, hvordan landbruget og naturen kan udvikles bæredygtigt i de kommende år. Det ser vi også meget frem til.

Og for at få bedre styr på den offentlige økonomi, det er jo noget, der har manglet i de sidste 10 år, før regeringen kom til, så kommer vi med forslag til, hvordan udgiftslofterne for både stat, regioner og kommuner skal udmøntes i de kommende 4 år. Det er jo en stor nyskabelse i dansk økonomisk styring.

Inden sommer skal vi have forhandlinger med KL og regionerne om deres økonomi for næste år. Det er også noget, der betyder rigtigt meget.

Så I kan nok høre, vi har et omfattende arbejdsprogram for de næste par måneder. Vi planlægger frem til sommerferien at fremsætte ca. 100 lovforslag. Så der bliver nok at se til – ikke bare for regeringen, men selvfølgelig også for Folketinget.

I den her uge har jeg selv et møde med Grønlands landsstyreformand Kubik Kleist. Det er et møde, som man ofte har haft i starten i det nye år, og det er en rigtig god lejlighed til at få diskuteret nogen af de ret store emner, der er af fælles interesse.

Som alle ved, så blev der jo før jul vedtaget i Grønland en lov, der bl.a. fastsætter løn- og ansættelsesforhold for udenlandsk arbejdskraft til de såkaldte storskalaprojekter i Grønland. Og grundlaget for hele regeringens tilgang til det her storskalaprojekt, det er, at vi accepterer selvstyreloven. Selvstyreloven blev vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget – faktisk alle partier med undtagelse af Dansk Folkeparti og også på baggrund af et ganske omfattende arbejde. Så det var ikke noget, vi gjorde fra den ene dag til den anden. Det var en vigtig lov med et meget bredt flertal. Og vi respekterer den kompetencefordeling, der er mellem Danmark og Grønland. Og vi respekterer selvfølgelig også de beslutninger, som man tager af selvstyret på de områder, som selvstyret har overtaget. Derfor ønsker regeringen at imødekomme Grønlands ønsker i forhold til dansk lovgivning om opholds- og arbejdstilladelse af den lovgivning, som skal supplere storskalaprojektet i Grønland. Den danske lovgivning, den er så at sige med til at fuldende den grønlandske beslutning om storskalaprojekter, og derfor er justitsministeren nu i gang med at forberede et forslag om opholds- og arbejdstilladelser i forbindelser med det her storskalaprojekt.

Ud over det, så har landsstyreformanden i medier – jeg tror, det var i november – peget på muligheden for at nedsætte en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, som skal se på – og nu citerer jeg: ”Hvordan Grønland og Danmark i fællesskab kan sikre et samfundsdaglig udvinding af Grønlands naturresurser”. Jeg vil godt gøre det meget klart, der er ikke nogen tvivl om, at sådant et arbejde deltager Danmark meget gerne i. Hvis Grønland ønsker et sådant samarbejde på råstofområdet, så er vi selvfølgelig klar. Vi er parate til at gå konstruktivt ind i spørgsmålet, og det vil jeg også diskutere med selvstyreformanden, når jeg møder ham i denne her uge. Og det har også været vores holdning helt fra start. Og derfor er jeg glad for, at vi på torsdag kan få en åben snak om de emner, der berører os, og hvor jeg får mulighed for, at landsstyreformanden direkte kan redegøre for de overvejelser, som han gør sig om et sådant samarbejde mellem Danmark og Grønland om hele det her råstofområde. Og der vil vi så diskutere, hvordan vi kan komme videre med det spørgsmål.

Det var, hvad jeg havde valgt at sige i dag. Så er det jeres spørgsmål. Ja!

Spørger: Jeg vil egentlig godt stille et spørgsmål omkring dit lederskab. Der er flere personer højt oppe i dit eget parti, bl.a. flere ministre, som har sået tvivl om, hvorvidt du er den rigtige leder for Socialdemokratiet og regeringen og samtidig måske sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt du overhovedet er statsminister ved næste valg. Hvordan synes du egentlig selv, det går?

Statsministeren: Jeg har utrolig lille respekt for anonyme kilder. Jeg synes jo, at dem, der har noget at sige, de må komme frem og sige det selv. Så min respekt for dem, der deltager anonymt i debatten kan ligge på et meget lille sted.

Spørger: Men det er jo ikke mere anonymt, end at din egen finansminister her mellem jul og nytår to gange kommer med udtalelser, som i hvert fald sår tvivl om, hvorvidt han måske eventuelt kunne blive en mulig formandskandidat. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Sådan opfatter jeg det ikke. Jeg tror, man skal passe ret meget på, hvor meget suppe, man koger på de udtalelser, og jeg vil bare sige generelt, at jeg har fra starten sagt, at jeg skulle være formand for Socialdemokratiet i 100 år. Og nu har jeg siddet i 8, så der er 92 gode år tilbage. Og så skal vi tage det derefter.

Spørger: Men hvor længe kan du affeje en sådan kritik, uden ligesom at forholde dig til det ved bare at sige, at det er anonymt, så det vil du ikke forholde dig til. På et eller andet tidspunkt bliver du vel nødt til at forholde dig til det.

Statsministeren: Nej, det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til diskussioner, der er i det åbne rum. Det vil jeg hellere end gerne gøre. Jeg svarer på spørgsmål her hver tirsdag fra jer. Men jeg har ingen respekt for anonyme kilder overhovedet.

Ja!

Spørger: Men kan du så sige helt klart i dag, at du stadigvæk er statsminister og formand for Socialdemokratiet, når vi kommer til næste valg?

Statsministeren: Ja, det siger da sig selv. Det var et godt spørgsmål.

Spørger: Det var et dejligt svar.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Jeg vil starte med at sige godt nytår og tak, fordi du også sagde godt nytår. Og så vil jeg høre dig, om du kan forsikre, at danskerne, de vil have rent vand i fremtiden, fordi der er nogle bekymringer, i hvert fald der er vakt hos mig, omkring at vandplanerne, de er blevet lavet om her i december, og miljømålene, de er blevet skrevet ud af vandplanen, og vi er gået tilbage til de gamle vandplaner. Og samtidig med, så er der et skiffergasudvindingseventyr på vej i Nordjylland og i Nordsjælland – på den måde, der hedder den åbne dør-procedure. Og andre steder, hvor man har lavet de her skiffergasudvindinger, der har det vist sig, at vandet, det er kommet i stor fare, og der er store helbredsrisici forbundet med det, og der er store miljørisici forbundet med det. Og mit spørgsmål er som sagt, om du kan forsikre, at det danske vand ikke kommer i fare ved de her ændringer, som minder meget om tilsidesættelsen af Clean Water Act forud for skiffergasudvinding i USA.

Statsministeren: Regeringen er meget optaget af rent drikkevand. Jeg har også selv ved flere lejligheder talt om drikkevand som en af de resurser, som er helt, helt afgørende for at kunne give videre til vores børn. Og det er også derfor miljøministeren har arbejdet med hele det her spørgsmål, bl.a. i forhold til pesticider, hvor man har øget straffen for at bruge lovlige pesticider, gjort de værste dyrere og de bedste billigere som en måde, hvorpå vi kan komme videre med at arbejde med vores drikkevand. Vi er bekymrede, og det er også derfor, at vi har arbejdet aktivt for at være sikre på, at vi gør det rigtige for vores drikkevand.

Ja!

Spørger: Jeg vil gerne spørge, hvad din kommentar er til, at 7 eksperter i folkeret og arbejdsret før jul samstemmende slog fast, at Mette Frederiksen tager fejl, når hun udelukkende pålægger Grønland ansvaret for, at den her storskalalov overholder internationale konventioner?

Statsministeren: Jamen, der er ikke nogen tvivl om, at vi som en del af riget er ansvarlig i forhold til konventioner, det gælder også ILO, men det ændrer ikke ved, at man selvfølgelig i Grønland har et ansvar for, hvordan man indretter lovgivningen.

Spørger: Så du pålægger heller ikke udelukkende Grønland ansvaret?

Statsministeren: Jamen i forhold til internationale konventioner, så er det fuldstændigt klart, at der har Danmark også et ansvar.

Ja!

Spørger: Jeg tror, det var arbejdsmarkedsstyrelsen, der var ude med en rapport her for ganske få dage side, der viste, at der var 10.000 job, der ikke kunne blive besat. Og i den sammenhæng har vi også her på TV 2-nyhederne de seneste dage kunnet vise arbejdsgivere, der simpelthen har fået nej fra arbejdsløse, fordi at lønnen – og det har så været ufaglærte job – har været for lav. Hvad tænker du om det?

Statsministeren: Der er ikke nogen tvivl om, at når vi kigger på det danske arbejdsmarked i øjeblikket, så er der en række mennesker, som er ledige, som har rigtig svært ved at finde et arbejde. Der er også nogle af dem, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, fordi de er ved at have opbrugt deres dagpengeret. Og det har regeringen været bekymret for og optaget af i rigtig lang tid, og har også sat en massiv indsats ind for at hjælpe de mennesker, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Og det kommer vi også til at gøre det kommende halve år, hvor man jo har en uddannelsesmulighed, så vi er meget optaget af dem, der er i fare for at have opbrugt deres dagpengeret. Så kommer så paradokset, når man så hører om, at der har været 10.000 stillinger, som har været vanskelige at få besat i løbet af det sidste stykke tid. Og det er et paradoks. Og derfor må vi også gøre to ting – vi skal hjælpe de arbejdsløse alt, hvad vi kan – med uddannelse, muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vores akutjobpakke – alt, hvad vi kan. Men vi skal selvfølgelig også sikre, at den rådighedsforpligtelse, der er i forhold til de arbejdsløse, at den bliver overvåget, og den bliver overholdt. Og derfor har beskæftigelsesministeren også taget initiativ til, at ville gennemgå det her område, fordi der tilsyneladende er nogle ubalancer, som vi bliver nødt til at få styr på i den kommende tid. Og budskabet er jo også fuldstændigt klart til de ledige, at de skal tage det arbejde, der er, og det har man en pligt til, når vi har et dagpengesystem, som dét vi har i Danmark.

Spørger: Men når man så kan se eksempler – altså hvor fx en mand på dagpenge, hvis kan skal tage et ufaglært job på fx et savværk, bliver nødt til at gå ned i rådighedsbeløb for at arbejde. Siger det så ikke noget om, at systemet ... at der er problemer med selve systemet, hvis det kan finde sted?

Statsministeren: Jamen, det chokerer mig lige så meget som alle andre, hvis der er job som nogen ledige ikke vil tage. Jeg vil gerne advare imod, at det her – det bliver en hetz imod de ledige. For der er masser af mennesker, som ikke kan finde et job, som ufrivilligt og uden skyld overhovedet er blevet ofre i en krise, som de ikke har haft nogen indflydelse på. Det er meget vanskeligt for dem at finde et job. Når det så er sagt, så skal vi selvfølgelig have et system, hvor alle, der kan påtage sig et arbejde, går ud og gør det – også når det er et fint job til mindstelønnen, som dét, du beskriver der. Og det skal vi have til at passe sammen, det er derfor, jeg taler om en paradoks på det danske arbejdsmarked, som beskæftigelsesministeren nu vil gå videre med, fordi vi kan ikke have en situation, hvor der er mange arbejdsløse, og hvor der samtidig er mange arbejdsgivere, som ikke kan få besat deres job.

Spørger: Så det skal ikke kunne finde sted, at man som arbejdsløs krone og øremæssigt bedre kan betale sig at være på dagpenge?

Statsministeren: Det skal ikke kunne finde sted, at man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet for det arbejde, der er.

Ja!

Spørger: I forbindelse med finanslov for 2013, der afskaffede I jo fedt- og sukkerafgifterne, som skabte jubel i erhvervslivet og var med til at skabe nogle af de arbejdspladser, som vi alle sammen eftersøger. Kunne du forestille dig, at man i løbet af 2013 kunne gå videre ned ad den vej med at fjerne erhvervsrelaterede afgifter?

Statsministeren: Det er rigtigt, at vi i forbindelse med den finanslov, som vi vedtog lige før jul, afskaffede den fedtafgift, som den tidligere regering havde indført og ikke gennemførte den sukkerafgift, som vi selv havde. Og det var jo netop i et forsøg på at give bedre konkurrencekraft til danske virksomheder, og afspejler dybest set den optagethed vi har i regeringen for at skabe nye arbejdspladser i den private sektor. Vi er i en situation nu, hvor vi har bragt styr på den offentlige økonomi. Vi har budgetlov. Vi har rammer for den offentlige økonomi, og det går faktisk rigtig godt. Det havde man ikke i de sidste 10 år. Det har vi nu. Samtidig er vi i gang med et omfattende reformprogram af vores økonomi. Det er rigtigt fornuftigt, fordi det fremtidssikrer vores økonomi for vores børn. Ud over dét – nu har vi så ud over det plads til at fokusere målrettet på at skabe private job. Der er intet regeringen er mere optaget af end vores konkurrenceevne og at skabe job i den private sektor. Vi har mistet omkring 170.000 job i den private sektor. Hvis vi skal genskabe dem, så må vi i gang med at arbejde med konkurrenceevnen på en bred kam, og det er dét, regeringen er optaget af. Så kan man diskutere afgiftslettelser. Vi har ikke noget principielt imod afgiftslettelser, det kan være en rigtig god ting. Det er også derfor, vi har givet de afgiftslettelser, vi har givet med fedt- og sukkerafgiften. Vi har givet skattelettelser til almindelige lønindkomster. Man skal bare huske på, hver gang man siger afgiftslettelser, så er det letteste, det er at sige, vi skal have afgiftslettelser. Dér, hvor det bliver rigtig svært, det er at finde pengene til at give de afgiftslettelser. Så intet principielt problem. Vi er sådan set også optaget af det. Men det er rigtig svært at finde pengene.

Spørger: I går, der var der en konference her på Christiansborg om, hvordan vi skal bevare og skabe industrijob i Danmark, hvor også Mette Frederiksen var en af dem, der holdt tale der. Og hun sagde, hun var i tvivl om, hvorvidt vi kunne fastholde de nuværende industriarbejdspladser i Danmark med det afgifts- og skattetryk, der er på virksomhederne i dag. Er du enig i den betragtning, at hvis vi skal ... altså, at vi ikke kan bevare de nuværende industriarbejdspladser i Danmark uden at pille ved afgifts- og skattesystemet?

Statsministeren: Jeg vil godt understrege, at vi er enormt udfordret i forhold til at bevare produktionsarbejdspladser og industrivirksomheder i Danmark. Hvorfor – jo, det er fordi, at vi over de sidste 10 år har mistet næsten 20 procent af vores konkurrencekraft. Der var engang, hvor økonomien var sådan, at man kunne lade de gode konjunkturer gøre arbejdet for sig. Man behøvede ikke at reformere, man behøvede ikke at være optaget af konkurrenceevne, man behøvede ikke at gå ind i hele den diskussion. Sådan var det i de sidste 10 år. Man var ikke så optaget af det. Nu står vi i en ny virkelighed. En ny virkelighed, hvor konjunkturerne ikke kan gøre arbejdet for os, men hvor vi må gøre det hårde arbejde selv. Vi får kun fremgang, hvis vi holder styr på økonomien, hvis vi gør alt, hvad vi kan for at holde hånden under beskæftigelsen, som vi gør i øjeblikket. Hvis vi arbejder målrettet på at forbedre vores konkurrenceevne. Og det er dét, regeringen er mere optaget af, end noget som helst andet, det er at skabe private arbejdspladser i Danmark.

Spørger: Men kan vi bevare de nuværende industriarbejdspladser i Danmark uden at gå ind og pille ved afgifts- og skattetrykket for erhvervslivet?

Statsministeren: Men vi har jo pillet ved afgifterne ...

Spørger: ... men yderligere ...

Statsministeren: ... det er netop derfor, vi har vedtaget den finanslov, vi har. Det var rigtig svært at finde penge til det. Men vi har givet store skattelettelser. Vi har afskaffet fedt- og sukkerafgiften. Vi har gennemført et investeringsvindue til virksomhederne, som de kan bruge. Det er faktisk en rigtig stor skattelettelse, som virksomhederne kan tage, hvis de vil have den. Så vi har arbejdet med de her ting. Og vi arbejder videre med at forbedre dansk konkurrenceevne.

Spørger: Der er noget, der tyder på, at fagbevægelsen nu kommer med opfordringer til, man genoptager trepartsforhandlingerne. Hvad mener statsministeren om det?

Statsministeren: Det synes jeg ikke er nogen god ide. Der har vi været. Og vi var rigtig meget rundt i den diskussion om trepartsdiskussioner og det endte blindt. Og derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til i disse tider at gå tilbage til en fuser.

Spørger: Statsministeren har flere gange sagt, at man har kickstartet for at skabe nye arbejdspladser. Er det bevidst du aldrig siger danske arbejdspladser. Flere undersøgelser viser jo, det er østeuropæisk arbejdskraft, der især kommer på kickstarten, hvorimod I har fjernet boligjobordningen og solcelleordningen, der skabte arbejdspladser i de små og mellemstore virksomheder?

Statsministeren: I forhold til alt de nye investeringer og anlæg, der kommer – ja, både i år og årene, der kommer – der må der være utrolig meget anlæg. Man taler tit om det, som om der ikke er både offentlige investeringer og anlægsinvesteringer i de kommende år. Vi kommer meget højt op både i 13 og 14 – også højere end vi har været i de sidste mange år. Så der vil være anlæg. Og mange af de anlæg, de er jo knyttet op til, at man skal arbejde på de arbejdsforhold, som er gældende på egnen, som det hedder. Og det betyder, at der vil være udenlandsk arbejdskraft. Der vil forhåbentligt også være rigtig meget dansk arbejdskraft. Og dét, der er grundlaget, det er, at man skal arbejde på de løn- og arbejdsvilkår, som vi kender i Danmark. Det er et rigtigt stort skridt i forhold til social dumping og lægger sig i øvrigt oven i alle de andre gode skridt, som regeringen har taget i forhold til social dumping.

Spørger: Nu talte du jo lige før om en masse mennesker, der er arbejdsløse, og som gerne vil have arbejde og ikke kan få det osv. Med fare for at få svaret, at der enten er et akutjob eller et ikke-akutjob til dem her det næste halve år. Hvad skal de mennesker så leve af, når de falder ud af det næste trin – altså kontanthjælpen, som de kan få i 1⁄2 år?

Statsministeren: Vi har jo heldigvis et godt sikkerhedsnet i Danmark, som betyder, at hvis man ikke kan klare sig, så har vi kontanthjælpssystem. Og det skal vi være rigtig glade for. Det betyder også, at vi får mulighed for at holde hånden under rigtig mange mennesker, som når de forlod dagpengesystemet ellers ikke ville have nogen forsørgelse. Så vi har jo et godt og solidt kontanthjælpssystem.

Spørger: Nu her om 1⁄2 år, når den her uddannelseskontanthjælpspakke osv., den udløber, vil du da garantere, at ingen børnefamilier må gå fra hus og hjem, fordi deres forældre ikke kan få en ydelse længere?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt at sige, at man ikke kan garantere noget. Vi har et rigtigt godt, fornuftigt kontanthjælpssystem i Danmark. Men det allervigtigste for dem, der ikke har noget arbejde, det er at få et arbejde. Og det er derfor, at stort set alle regeringens vågne timer bliver brugt på at holde styr på økonomien – det er godt for renten, det er godt for at skabe arbejdspladser – bliver brugt på at holde hånden under beskæftigelsen så meget vi overhovedet kan for samtidig at kunne holde styr på økonomien og være optaget af, hvordan vi får forbedret vores konkurrenceevne, så vi kan skabe flere job i den private sektor. Det er dét, vi skal, for det bedste for dem, der er på dagpenge, og dem, der er ledige i det hele taget, det er at få et arbejde.

Spørger: Hvilken form for tryghed synes du det giver de her børnefamilier, hvor forældrene desværre er arbejdsløse, de ved, at om 1⁄2 år kan de ingen garanti få længere, der kan det være de må gå fra hus og hjem, siger du.

Statsministeren: Lad os nu ikke male fanden på væggen. Vi har et godt kontanthjælpssystem i Danmark. Men jeg er ikke ude på, at nogen skal komme på kontanthjælp. Jeg er mest optaget af, at de arbejdsløse skal have et arbejde. Vi har i øjeblikket ledighed i Danmark, og det er også derfor, vi er så optaget af at skabe flere arbejdspladser. Men inden man nu taler de ledige ned i et sort hul og giver indtryk af, at der ikke er nogen muligheder for dem, så tror jeg også, man skal huske på, at vi i Danmark er et af de lande, som har en lav langtidsledighed, og at vi i Danmark er et af de lande, som har en meget stor og fornuftig omsætning på arbejdsmarkedet. Hver eneste måned, så bliver der besat 50.000 nye job, jeg tror, det er 600.000 om året – job, vi snakker om, så det er altså rigtig mange danskere, som hver eneste måned får et nyt job og skifter job. Det er godt også for de arbejdsløse.

Ja!

Spørger: Er det et selvstændigt mål for en kommende kontanthjælpsreform, at den også skal bidrage til en genopretning af de offentlige finanser?

Statsministeren: Kontanthjælpsreformen skal selvfølgelig primært sikre, at færre er på kontanthjælp i lang tid. Og noget af dét, som jeg er meget optaget af, det er, at vores unge mennesker får en chance for at kunne klare sig selv. Hvad betyder det? Jamen, det betyder, at de skal have en uddannelse, og at de skal have et lille skub for at komme i gang med enten en uddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet. Det er derfor, vi jo i Socialdemokraterne har været meget optaget af, at de unge, de skal vendes i døren og have et arbejde, hvis de kommer og beder om kontanthjælp, at de skal i gang med noget nytteaktivering. Jeg har selv været i Ålborg og set, hvad de gør deroppe og er meget imponeret over, dét – de gør. Vi skal sørge for, at ingen mennesker er på kontanthjælp i lang tid, fordi det er skadeligt for dem selv, fordi det er skadeligt for deres børn, og fordi det selvfølgelig er dyrt for samfundet. Så en kontanthjælpsreform, det handler om de mennesker, der er på kontanthjælp, men det handler jo selvfølgelig også om, at det er en rigtig god forretning for samfundet, hvis vi hindrer, at flere er på kontanthjælp, og at der er flere, der er på kontanthjælp i meget kort tid.

Ja!

Spørger: Mange kommuner har jo lukket skoler i det seneste år, og mange planlægger at gøre det i det ny. Er det en udvikling, du bifalder?

Statsministeren: Det er jo kommunernes valg, hvordan de styrer skolerne. Jeg vil bare sige, grundlæggende – nu er vi jo også i et kommunalvalgsår, grundlæggende har jeg utrolig stor respekt for borgmestrene derude. De er om nogen klar over, at vi er i en ny virkelighed. Og den nye virkelighed betyder, at vi har en ny velfærd. De sætter sig ikke ned og siger – vi vil bare have flere penge, de indretter kommunerne på den her nye økonomiske virkelighed. Og det er dét, der skal til, for at vi kan komme på fode igen. Så jeg vil ikke blande mig i de enkelte skolelukninger. Det vil være helt forkert. Men bare udtrykke en meget stor respekt for borgmestrene derude, som gør så meget for i det daglige at tage ansvar for, at budgetterne holder.

Ja!

Spørger: Så hører vi også i dag fra flere kanter, at man efterlyse en opgradering af toldvæsenet i Danmark, specielt møntet på indsatsen mod hashsmugling, som vi jo lige har set et stort dramatisk tilfælde af. Er det noget, regeringen vil arbejde for at styrke tolddelen?

Statsministeren: Jeg tror, det er vigtigt i de her diskussioner, at man ikke forenkler det. Det er det i de fleste diskussioner, det er det også i den her. Der var engang et parti, som sagde, at vi kunne løse den her slags ting ved bare at sætte en grænsebom op nede ved den dansk-tyske grænse. Det her eksempel, det viser jo netop, at smuglervarer som fx narkotika kommer ind på helt andre måder end ved at køre over grænsen. Og det har vi jo hele tiden sagt. Vi har sagt, at man skal ikke være Al Capone for at finde ud af, at man skal et andet sted hen i Danmark end at tage over den dansk-tyske grænse. Så det understreger bare, hvor forkert det var, da dansk folkeparti var optaget af grænsebommen. Dét, vi har brug for i den sammenhæng, det er selvfølgelig, at vi har en meget høj opklaringsprocent, og at vi har muligheder for at gennemføre det efterretningsarbejde, der skal til at finde ud af, at der er en båd i en eller anden havn, som er på vej med nogle smuglervarer. Og så kan jeg ikke undlade at sige, at det politiarbejde, der gennemføres her, det er jo toldarbejde – det politiarbejde, der gennemføres her – og blev gennemført i den netop gennemførte aktion, det understreger, at der er meget høj kvalitet, meget stor handlekraft og mod blandt dem, som skal løse opgaven derude i marken, så jeg har i dag mest lyst til at sige tak til dem, der bidrog til det – både i forhold til efterretning, opklaring og selve aktionen.
Sidste spørgsmål!

Ja!

Spørger: Nu kalder du mange af borgmestrene – du udtrykker respekt for borgmestrene, kan man sige. Mange af dem har jo sagt til os, at de faktisk har penge i kassen, og de har nogle nødvendige anlægsinvesteringer, som de gerne ville have foretaget i år, hvorfor holder I så meget fast i det her kommunale anlægsloft?

Statsministeren: Når vi holder fast i det kommunale anlægsloft, så er det, fordi man inde i sit hoved skal man have det billede, at vi i Danmark starter året med at låne 50 milliarder. Vi starter året med at låne 50 milliarder. Og det betyder, at hvis man skal gøre mere, end det vi har sat i budgettet nu, så skal man jo ud og forøge vores underskud. Danmark vil være et land, hvor vi lever op til en ansvarlig økonomisk politik. Vi vil holde styr på indtægter og udgifter. Og prisen er høj, hvis man ikke holder styr på indtægter og udgifter. Og det er derfor, man er nødt til at være lidt skrap i forhold til de anlægslofter, vi taler om her. For hvis vi ikke er det, så kan vi ikke leve op til de forpligtelser, vi har i forhold til EU, og vi kan ikke leve op til det, vi gerne selv vil – at vise omverdenen, at i Danmark er der styr på tingene. Så er der sikkert nogen, der siger, jamen er det ikke lige lovligt dukset af Danmark, at vi gør det på den måde. Men jeg tror, at der er lande, rigtig mange lande rundt omkring i verden, som kigger med misundelse på, hvor meget styr vi har fået på økonomien i Danmark nu – kigger på vore triple A-rating som en rigtig fornuftig ting. Kigger på, at vi er ved at komme ud af vores henstilling som en rigtig fornuftig ting og har meget stor forståelse for, at hvis man har styr på økonomien, så har man lave renter, hvis man har lave renter, så har man bedre mulighed for at skabe arbejdspladser i den private sektor. Og så er vi tilbage til dét, der er regeringens hovedsigte, det er at skabe flere arbejdspladser.

Tak for nu alle sammen!”