Pressemøde den 8. maj 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Rigtig hjertelig velkommen! Her er den – regeringens 2020-plan. Vi er meget stolte og glade for, at i dag kan regeringen fremlægge et samlet bud på de udfordringer, som Danmark står med i de kommende år. Dét, vi fremlægger, det er en plan for, hvordan vi skal komme sikkert igennem krisen, så vi også i 2020 har et Danmark, hvor der er råd til omsorg for vores ældre, gratis uddannelse for vores børn og unge og fri og lige adgang til sundhed.

Regeringens vigtigste budskab i dag, det er, at det er muligt at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Men at det kun kan ske, hvis flere danskere kommer i arbejde, og derfor hedder regeringens plan også: Danmark i arbejde. For kun ved, at der kommer flere arbejdspladser og gang i hjulene igen, så kan vi fastholde den velstand, som er forudsætningen for, at vi har en fælles velfærd.
Regeringens 2020-plan det er først og fremmest en plan for at øge væksten i Danmark. Det vil sige, at vi ikke kun fokuserer på at lukke hullet frem mod 2020, men at vi også lægger vægt på at forbedre vores konkurrenceevne, at skabe vækst og job i årene, der kommer, og at den offentlige velfærd kan forbedres. Og det er også derfor regeringens mål – at vi frem til 2020 skal øge vores samlede arbejdsindsats – at vi har det mål. Det er en samlet arbejdsindsats, der svarer til, at 180.000 flere er i job i Danmark frem mod 2020. Som I nok kan høre, så er det et ambitiøst mål, men det er også et mål, som vi kan nå, hvis vi tager ansvar for det nu.

Regeringen har helt fra første dag sagt åbent og ærligt til danskerne, at regningen ikke var betalt. Vi har sagt højt og tydeligt, at vi kommer til at træffe svære beslutninger. Da krisen ramte Danmark, der var vi ikke tilstrækkelig forberedt. I årene efter krisen der faldt vores samlede indtjening med 8 procent. Det er mere end mange andre lande. Og regeringen gennemførte som noget af det første en kickstart, der holder hånden under danske arbejdspladser, 8.000 i år, 8.000 næste år. Men ud over det, er det også helt nødvendigt med grundlæggende reformer. Reformer der forbedrer vores evne til at skabe solid vækst og arbejdspladser i Danmark.

Vi ser på tingene som en helhed. Vi står med tre store udfordringer, der skal løses.

For det første er vores konkurrenceevne forringet med 20 procent i løbet af de seneste 10 år. Hvor andre er blevet bedre, der er vi i Danmark blevet dyrere. Og derfor er det en bunden opgave at forbedre virksomhedernes konkurrencevilkår. Vi kommer ikke til at konkurrere med lønnen, som de har i Kina eller Indien, men vi skal tværtimod satse på medarbejdernes uddannelser og kompetencer.

Den anden store udfordring, vi står med, er vores arbejdsstyrke. I mange år der voksede antallet af danskere i den erhvervsaktive alder, og det øgede i sig selv den samlede arbejdsindsats i Danmark. Flere mennesker på arbejdsmarkedet – det er det samme som større velstand. I starten af 0’erne, der var der fire personer i arbejdsstyrken for hver folkepensionist. I 2020 vil der kun være 3 personer i arbejdsstyrken for hver folkepensionist. Og det betyder, at når konjunkturerne vender, så vil vi mangle hænder på arbejdsmarkedet. Den udfordring skal vi have styr på, hvis vi skal sikre varig vækst og udvikling i det danske velfærdssamfund.

Den tredje store udfordring det er den offentlige økonomi. Der vil fremover være meget stramme rammer for udgiftsvæksten. Men hvis vi får skabt ny vækst og nye job i det danske samfund, så vil det give nyt råderum til, at vi kan udvikle den offentlige service – vel at mærke samtidig med at vi får bragt de store underskud ned. Kun mere vækst i samfundet vil give råd til, at vi kan investere fx i uddannelse og sundhed. Vi skal sikre en stram styring af de offentlige udgifter. Vi skal sikre, at vi får mest muligt for pengene.

Rundt omkring i Europa der ser vi i de her år, at der bliver skåret dybt. Vi ser også, at der ikke bliver truffet de rigtige beslutninger i tide. Det skal ikke ske i Danmark. De lande, som kommer fornuftigt ud af krisen, det er de lande, som er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Og de lande, som ikke formår det, de vil glide bagud i den hårde internationale konkurrence – sådan er vilkårene. Vi har muligheden for at holde fast i vores velfærdssamfund – ved at træffe de rigtige beslutninger. Den mulighed vil regeringen gerne gribe. Det er baggrunden for den række af reformer, som fremgår i planen: Danmark i arbejde. Regeringen har allerede frembragt reformer for førtidspension og fleksjob. Vi vil fremlægge udspil til en skattereform, der vil sænke skatten på arbejde på en socialt afbalanceret måde, selvfølgelig fuldstændig finansieret. Vi vil indlede trepartsdrøftelser, og formålet er at øge beskæftigelsen og styrke uddannelsesindsatsen, så alle danskere kan være med til at løfte Danmark ud af krisen. Og som et led i trepartsaftalen der ønsker vi også at gennemføre en ungepakke. En ungepakke som skal tage fat om den stigende ungdomsledighed. Regeringen er meget bevidst om, at særligt de unge er blevet hårdt ramt af det økonomiske tilbageslag, og regeringen er dybt optaget af, at vi ikke svigter de unge.

Hvad bliver så effekterne af den her række af beslutninger, som vi lægger op til? Det ene hovedformål er at skabe vækst og job, især i den private sektor. Reformerne skal øge beskæftigelsen svarende til 60.000 personer. Så den samlede beskæftigelse frem mod 2020 kan vokse med dét, der svarer til 180.000 flere i job. Det andet hovedformål det er at sikre flere penge til at udvikle vores velfærdssamfund. Ved at øge væksten i samfundet så vil reformerne styrke de offentlige finanser med 14 milliarder kroner. Det betyder, at vi netop får råd til dét, der er vores kernevelfærd – vores børns uddannelse, omsorg for de ældre, behandlingen af de syge.

Regeringen er fast besluttet på at tage fat på de her store udfordringer. Reformerne er vigtige for at sikre tilliden til dansk økonomi i årene, der kommer. Tillid, der skal sikre, at virksomhederne igen går i gang med at investere, at danskerne ser, at der er job at få, at familierne tør sætte gang i forbruget igen – og på den måde så kan de her reformer blive større, end man umiddelbart kan læse på bundlinjen, fordi det også handler om, at der er tillid til, at politikerne træffer de nødvendige beslutninger.

Til sidst lidt om det parlamentariske. Regeringen er en mindretalsregering. Vi har ikke på forhånd et flertal for de elementer, der fremgår af den her plan. Vi lægger det frem, som vi mener, er det rigtige for dansk økonomi – både nu og fremadrettet. Vi spiller ikke med mærkede kort. Vi ønsker brede aftaler om Danmarks fremtid. Nogle af de elementer, vi foreslår, er forligsbundne. Men dér, hvor der ikke er forlig, der vil vi indkalde Folketingets partier – alle sammen – til forhandlinger. Og det siger sig selv, at ingen er udelukket på forhånd. Vi vil samarbejde her i Folketinget, men vi vil også samarbejde ud af Folketinget med lønmodtagerne såvel som arbejdsgiverne. Det er nu, vi har mulighed for at lægge sporene til et Danmark, som vores børn og unge kan overtage. Et Danmark, hvor vi stadig har et velfærdssamfund. Vi har et fælles ansvar for, at vi igen får Danmark i arbejde.

Økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Og sådan et Danmark i arbejde, det er også et stærkt Danmark. Og i arbejdet med vores plan hen imod 2020, så traf vi den for os meget vigtige beslutning at sige, at ambitionen er ikke bare at lukke det berømte eller det berygtede hul i statskassen. Vi vil også bygge op. Det er dét, der er den politiske drivkraft. Vi vil skabe et samfund, hvor vi har en bedre offentlig sektor, end vi kender den i dag, hvor flere er mere og bedre uddannede. Et grønt Danmark, hvor væksten er bæredygtig. Et Danmark, hvor flere er i arbejde og færre på forsørgelse. Det er ambitiøse mål, og det er også derfor, at reformprogrammet er vidtrækkende. For fire år siden der stod vi sammen med resten af verden i en altomfattende krise. Og det var en krise, der brød tilliden til vores økonomi, til politikere, til de finansielle systemer. Fra efteråret 2008 og hen over 2009, der skrumpede dansk økonomi med 8 procent. Vi blev bogstavelig talt fattigere. Og dét – sammenholdt med, at vi mistede så meget tillid – det gjorde, at vi stod i en meget kritisk situation. Det terræn, som vi tabte dengang, det skal generobres. Og den tillid, som vi mistede, den skal genopbygges. Og det er et arbejde, som er begyndt med tilbagetrækningsreformen, energiaftalen, budgetloven, regeringens kickstart. Det er et arbejde, som er begyndt – og det er et arbejde, som skal fortsættes. Dét, som er målet, det er, at den samlede danske økonomi skal vokse med 21⁄4 procent om året fra 2014 til 2020. Det er en fremgang, der primært skal komme fra den private sektor. Det er dér, vi tabte arbejdspladserne. Det er dér, de skal genskabes. Tillid – det er vigtigt, både internationalt og herhjemme.

I sidste uge der fremlagde vi vores konvergensprogram, som vi har sendt til kollegerne i Europa, som viser, at selvom vores underskud fortsat er stort, så er det mindre end ventet. Det skyldes bl.a., at vi har en historisk lav rente. Og det at have så lav en rente, det er jo et udtryk for den tillid, som omverdenen har til Danmark – til den linje, der er lagt i den politik, som bliver ført. Og derfor, så er tillid – det er ikke sådan en eller anden blød venlig ting. Tillid omsættes benhårdt til vilkår for virksomheder, til boligejere, til folk som gerne vil bygge op. Og derfor så er tillid til den økonomiske politik afgørende. Den tillid den må ikke sættes over styr, og det er derfor, at reformprogrammet er så centralt. Det er også derfor, at vi vil have flere i arbejde og færre på forsørgelse. Og vi har fremlagt de første forslag til reformer. Flere forslag vil følge. Vi forhandler i øjeblikket om nye fleksjobregler, om førtidspension. Vi kommer til at forhandle om skat og om kontanthjælp.

For nogle, der lyder det jo underligt det her med, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, fordi de kender én, som er ledig. Og derfor et det et vigtigt element i planen også at bekæmpe arbejdsløshed nu, fordi uanset at vi om kort tid kommer til at mangle arbejdskraft, så mangler vi arbejdspladser i øjeblikket. Og det er derfor, at dét, som statsministeren nævner, er helt centralt – nemlig en ungepakke, diskuteret med arbejdsmarkedets parter, sådan at vi kan skabe flere praktikpladser sammen med dem og vigtigst af alt – trække flere unge ind på arbejdsmarkedet. De har gjort dét, der stod i bogen, de har taget deres uddannelse – de er så klar. Og dét, at de er klar, det er også et tilsagn om dét, som er fundamentet for vores plan – nemlig, at alle vil og kan bidrage.

De reformer, som kommer, de skal øge beskæftigelsen svarende til 60.000, sådan at den samlede beskæftigelse frem til 2020 kan svare til, at 180.000 flere er i job. Vi skal så også være flere, der er mere, bedre og hurtigere uddannede. 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. 60 procent skal have en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. Til gengæld synes vi godt, at de unge må komme lidt hurtigere igennem deres studier. Måske begynde lidt før og måske at slutte lidt mere til tiden. Det gør faktisk en forskel, og det viser også deres bidrag til, at vi kan være her.

Også når det kommer til den offentlige sektor, vil vi bede om bidrag, fordi også dér er vi forpligtet til at få det bedste ud af de penge, vi har. Og derfor så vil vi forandre den offentlige sektor. Vi vil gennemføre en modernisering, som giver plads til, at vi kan omprioritere, gøre noget andet end dét, vi plejer. Og pengene de skal tilvejebringes gennem digitalisering, færre regler, mere tillid, bedre ledelse.
Ved hjælp af de reformer, som jeg har nævnt, plus en buket derudover, rejser vi 14 milliarder. 3 milliarder kommer fra besparelser på forsvar og EU. 5 milliarder omprioriterer vi inden for den offentlige sektor – i alt er planens omfang 22 milliarder kroner. De 9 milliarder af dem, de går på at skabe strukturel balance i 2020, så tingene og pengene – de passer, og samtidig giver rum til en offentlig vækst på 0,8 procent om året i hvert af årene fra 14 og frem til 20. De næste 6 milliarder de er prioriteret til vækst, beskæftigelse, uddannelse, grøn omstilling, men de er ikke disponeret endnu, fordi de i sagens natur ikke er i kassen. Så er der de 5 milliarder, som vi prioriterer inden for den offentlige sektor, fordi vi tror, der er ting, vi kan gøre bedre, end vi gør det i dag. Og så er der 2 milliarder derudover, som er den direkte udgift til mere SU – og til, at unge er i uddannelse i stedet for at være på arbejdsmarkedet.

Den plan, som vi fremlægger i dag, den viser, at vi har ambitionen om at skabe et bedre Danmark og et stærkere Danmark. Der er ikke noget af det her, der kommer af sig selv – ingenting. Og derfor er det afgørende, at alle bidrager for at få Danmark i vækst igen – også på Christiansborg. Og det er vores ambition at skabe solide og brede flertal bag de reformer, som vi fremlægger, men også at inddrage arbejdsmarkedets parter, medarbejdere, ledere, arbejdsgivere og lønmodtagere, fordi det her – det er noget, vi gør sammen for at nå målet om, at flere er i arbejde og færre på forsørgelse. Det er måden at skabe et Danmark, der står sammen – et Danmark, der er i arbejde.

Statsministeren: Tak for det, så er det udenrigsministeren.

Udenrigsministeren: Ja tak. Som I kan høre, så banker den her regerings hjerte jo for at få Danmark i arbejde. Det er titlen på værket her. Det skal være sådan i Danmark, at der er flere, der tjener deres penge ved jobs end ved passiv forsørgelse. Og i dag er der jo desværre alt, alt for mange, som ikke deltager på arbejdsmarkedet. Vi er specielt bekymrede over de mange unge, der i dag er uden jobs. Vi er bange for, at det er et problem, vi i årevis kommer til at arbejde med, hvis vi ikke sikrer, at vi meget hurtigt får de unge i jobs. Vi er en regering, der er meget ambitiøse på fællesskabets vegne. Vi vil derfor investere penge i den fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Vi vil investere i gode og gratis uddannelser for alle. Der er mange uddannelsesinvesteringer i det, vi lægger frem her i dag. Og så vil vi investere i en grøn omstilling af vores økonomi. Derfor skal vi have flere i arbejde. Og vi er helt overbeviste om, at ledige gerne vil arbejde – at de gerne vil bidrage til samfundet. Det skal de have mulighed for. Den mulighed er der for mange, der ikke har i dag. Når flere skal i arbejde, er det, fordi det er vores bedste mulighed for fortsat at videreudvikle det velfærdssamfund, vi har. Vi stiller os ikke tilfreds med bare at bevare samfundet, som det er. Bare at få pengene til at slå til. Vi vil noget mere. Vi vil noget, som sikrer på lang tid det samfund, vi lever i. Det betyder, at den plan, vi lægger frem i dag, har som konsekvens, at vi vil være i stand til at løfte kernevelfærden med mindst 0,8 procent årligt – mindst, fordi ambitionen jo ikke stopper her. I takt med at vi forbedrer integrationen. I takt med at vi nedbringer sygefraværet. I takt med vi styrker forebyggelsen – så vil vi målrettet være i stand til at prioritere yderligere ressourcer til vores fællesskab. Vi kan så vælge at bruge dem til forskellige ting. Det er derfor, Danmark skal i arbejde igen. Under krisen mistede vi alt, alt for mange private arbejdspladser. Vi sætter os nu det mål, at dét, der svarer til 180.000 flere skal i beskæftigelse, især i den private sektor. Det er et ambitiøst mål, som skal nås ved, at vi gennemfører den stribe af reformer, vi allerede kender. Men også ved, at vi politisk tager ansvar for at skabe arbejdspladser. Det er derfor, regeringen har gennemført en kickstart, der skaber arbejdspladser og vækst – både i år og næste år. Det betyder nedslidte veje, nedslidte jernbaner, skoler – de bliver sat i stand. Og det tager toppen af arbejdsløsheden. Det er derfor, vi gennemfører en energiaftale, som ikke alene sikrer et grønnere Danmark, men som også skaber arbejdspladser til smede, elektrikere, 3F’ere og teknikere. Det er også derfor, vi nu præsenterer en ungepakke, der gør det lettere for de unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er helt centralt og måske den her regerings allervigtigste opgave at sikre, at vi ikke taber en ny generation af unge på gulvet. Det ville få uoverskuelige konsekvenser – både for den enkelte, der bliver ramt, men også for samfundet. Det må ikke ske, og derfor er regeringen åben for alle initiativer, der kan være med til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Vi vil tage et politisk ansvar for at skabe arbejdspladser. Og for regeringen er den offentlige og private sektor hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger. Derfor er jeg også lodret uenig, når nogen taler for nulvækst i det offentlige forbrug. Nulvækst vil, sammenlignet med dét vi fremlægger i dag, betyde nedskæringer på 30 milliarder kroner. Det svarer til de samlede udgifter til hele daginstitutionsområdet, altså vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger, og hvad vi ellers har.

I Danmark har vi en stor og stærk offentlig sektor. Det er med til at gøre Danmark stærk, men det må aldrig blive et mål i sig selv, at den offentlige sektor bare skal fylde mere og mere eller for den sags skyld mindre og mindre. Det afgørende for regeringen er, at vi sikrer uddannelse til alle, at vi har et velfungerende sundhedssystem med fri og lige adgang, og at vi har trygge forhold for vores ældre. Det skal ske på det grundlag, at flere er i arbejde end på passiv forsørgelse. Det er derfor, vi gennemfører reformer. Det er derfor, vi politisk tager et ansvar for at skabe arbejdspladser, og det er derfor, vi nu sætter yderligere ind over for ungdomsarbejdsløsheden. Vi gør det, fordi vi har ambitioner på fællesskabets vegne, på samfundets vegne – store ambitioner. Hvis vi vil investere i uddannelse, i sundhed, i miljø, så skal flere i arbejde, så skal vi have alle med.

Statsministeren: Tak for det! Nu tror jeg, det er jer, der skal spørge.

Spørger: Jeg vil godt starte med den offentlige vækst, som nu skal være 0,8 procent mindst. Men altså 0,8 procent, det er jo noget mindre end de 1,4 procent, som du gik til valg på Helle Thorning-Schmidt, i hvert fald de første par år indtil 2015. Der var huller, der skulle lappes i kernevelfærden osv., derfor skulle det være højere til at begynde med. Er der ikke huller mere, der skal lappes, eller hvad er der sket. Hvorfor kan du ikke holde det valgløfte?

Statsministeren: Vi gik jo også til valg på at få flere indtægter til samfundet. Vi har lagt et regeringsgrundlag frem, hvor vi har sagt meget tydeligt, at vi bliver nødt til at træffe nogle svære beslutninger for overhovedet at kunne få en beskeden vækst i den offentlige sektor. Dét, vi lægger frem nu med de 0,8, det er jo heller ikke nemt. Vi har været igennem en voldsom krise, et konjunkturtilbageslag i hele Europa, som selvfølgelig også har påvirket Danmark ganske voldsomt, og det betyder, at vi må tage bestik af den situation. Så selv det at nå op på de 0,8 og holde den procentsats i de næste år, det kræver, at vi træffer svære beslutninger. Der er ingen nemme veje til at sikre, at vi kan få en offentlig sektor, der udvikler sig fornuftigt. Dét, der er det nye i den her plan, det er, at vi udover, at vi har en beskeden vækst i den offentlige sektor hele vejen frem mod 2020, også forsøger at skabe yderligere indtægter, så vi kan investere i noget af dét, vi gerne vil have mere af – mere uddannelse, mere vækst, et grønnere Danmark – de ting, vi gerne vil have mere af. Dem har vi ikke disponeret på nuværende tidspunkt, fordi vi har ikke pengene, og regeringen har et forsigtighedsprincip, som vi følger meget, meget nidkært. Men det betyder jo, at vi egentlig har større ambitioner på det her område. Men først og fremmest vil vi sikre en fornuftig udvikling i den offentlige sektor.

Spørger: Et andet tal er – I vil jo skaffe arbejdspladser svarende til 180.000 flere i jobs, både ved at få ledige i arbejde, men så sandelig også ved at få flere arbejdstimer ud af danskerne. Altså kickstarten, den giver 8.000, som vi hørte dig sige, om året. Altså hvad i alverden skal de mennesker lave, hvor kommer de job fra til 180.000 mennesker. Det virker som ren ønsketænkning?

Statsministeren: Det er rigtig vigtig at forstå, også som økonomi- og indenrigsministeren sagde, at vi har i øjeblikket en situation, hvor folk leder efter arbejde. Og i den situation har vi sat ind på det korte sigte med bl.a. en kickstart, en pakke til de små og mellemstore virksomheder. En ungepakke, som vi taler om nu og en række andre elementer. Det er også en del af kickstarten, kan man sige, eller i hvert fald det, vi sætter i gang i Danmark, at vi har en budgetlov, som holder vores økonomi i snor og derved også sikrer den lave rente. Så det er altså dét, der skal ske på kort sigt for at sætte gang i udviklingen. Men ud over det, så har vi jo også en produktivitetskommission for at forbedre ... for at finde ud af, hvordan vi målrettet kan forbedre den konkurrenceevne, som bare er dalet og dalet de sidste 10 år. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi skal have gang i Danmark igen. Så derfor har vi en situation nu, hvor vi på kort sigt agerer, men på lang sigt kommer vi til at mangle hænder, og så er det, vi tager de forholdsregler med at sikre, at der så er de hænder, vi har brug for for at holde hånden under den vækst, vi forhåbentlig får.

Spørger: Men hvis der ikke er 180.000 arbejdspladser til 180.000 ekstra i job, så falder det hele vel til jorden, så hænger planen overhovedet ikke sammen?

Statsministeren: Det her, det har jo netop det bredere sigte at skabe vækst i Danmark – 21⁄4 procent vækst. Og det er jo noget, der skaber vækst, og arbejdspladser i Danmark. Så regeringens plan kan opsummeres i to ting – vi vil skabe flere job, og vi vil have flere i arbejde.

Spørger: I vil modernisere, effektivisere, omprioritere den offentlige sektor og frigøre 5 milliarder kroner. Hvor mange medarbejdere skal frigøres, hvis man skal bruge det ord, i den offentlige sektor?

Økonomi- og indenrigsministeren: I takt med at gøre det, hvad skal man sige, inden for rammen. Et godt eksempel er noget af det, som sundhedsministeren arbejder med – nemlig at sige, at i stedet for, vi har en garanti for, at man kan blive behandlet inden for en måned, så har man en garanti for eller en ret til at få at vide, hvad man fejler og så få en faglig veltilrettelagt behandling inden for nogle givne frister. Det er to helt forskellige syn på det at blive behandlet i vores sundhedsvæsen. Men det koster, jeg kender ikke de præcise tal, men nogenlunde det samme. Og jo et eksempel på, at vi prioriterer fra en måde at gøre tingene på til en anden måde at gøre tingene på.

Spørger: Så at frigøre 5 milliarder koster ikke offentligt ansatte job?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er ikke dét, der er intentionen. Intentionen er at sige, i stedet for at gøre det, vi plejer, så lad os gøre noget, der er smartere, lad os bruge de digitale muligheder, lad os gøre det nemmere for patienter med kroniske sygdomme, men det er inden for den samlede ramme.

Spørger: Nu har I snakket meget om reformer siden regeringsgrundlaget og de seneste måneder, og nu er de beskrevet igen. Hvornår kan arbejdsmarkedets parter forvente en invitation til trepartsforhandlinger? Hvornår kan oppositionen forvente invitation til skatteforhandlinger?

Statsministeren: Det har hele tiden været vores hensigt at fremlægge vores 2020-plan, så alle kan se, hvilken udfordring, vi står overfor. Så alle kan se, at udover bare at lukke hullet, så er vi mere ambitiøse, vil se på tingene bredere og skabe generel vækst i samfundet. Så det her, det er altså rammen for den økonomiske politik. Her i den kommende tid, der sætter vi gang i både trepartsforhandlinger og vil fremlægge en skattereform. Og det gør vi, når vi synes, det er et passende tidspunkt.

Spørger: Er det sådan inden sommer?

Statsministeren: Vi lægger det frem, når vi synes, det er et passende tidspunkt.

Spørger: Jeg vil godt spørge statsministeren – skal udtrykket mindst 0,8 procent forstås sådan, at regeringen prøver at finde nogle flere penge, så man kan lave nogle finanslovsaftaler med Enhedslisten, som går over de 0,8 procent. Og hvor meget er loftet. Hvor meget kan man maksimalt hæve det offentlige forbrug med om året?

Statsministeren: Det skal forstås på den måde, at vi ved, at for at lukke hullet og samtidig skabe en beskeden udvikling i den offentlige sektor, der skal vi skaffe 9 milliarder. Og det vil vi gøre, og det har vi også sagt, hvordan vi vil gøre i vores plan, hvilke elementer der er en del af det. Men vi er mere ambitiøse, vi vil gå videre med reformerne for netop at få mulighed for at investere i det, vi gerne vil have mere af – mere vækst, mere beskæftigelse, mere uddannelse, mere grøn omstilling. Og det har vi ikke lagt oven i denne her procentsats, fordi vi skal først og fremmest skaffe pengene, før man kan disponere over dem.

Spørger: Er det reformprogrammet – hvis det kommer hjem, så vil der være nogle penge, så man kan gå højere op end de 0,8?

Udenrigsministeren: Men det kan man vælge. Men vi har netop bevidst valgt at sige, vi friholder puljen der til at kunne anvende bredt til de formål, vi finder bedst. Det kan være velfærd, det kan være uddannelse, det kan være investeringer, det kan være forskning. Det har vi meget præcist ikke lagt os fast på. Jeg tror også, man skal have blikket rettet imod, at en plan frem mod 2020, der tror jeg, det er rigtig klogt at have den fleksibilitet, at vi kan jo ikke med militær præcision forudse hver eneste detalje i samfundsudviklingen over de næste 8 år. Det her, det er vores bedste bud, og derfor laver vi både en plan, der viser, at der er en høj grad af sammenhæng i økonomien, men samtidig den fleksibilitet ...

Spørger: ... må jeg lige spørge, den pulje – er det den pulje på de 6 milliarder, som også skal gå til udvikling og uddannelse og vækst. Kan den også bruges til velfærd, til ældrepleje osv. ...

Statsministeren: ... økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: ... men jeg havde godt nok aldrig troet, jeg skulle sige det, men det er lige før, jeg føler trang til at sige som daværende finansminister Claus Hjorth, at man bliver nødt til at gøre det vigtigste først. Det har jeg ellers kritiseret ham meget for, fordi vi synes, man skulle både sørge for det korte sigt og for det lange, men dét, der er vigtigt for os, det er jo at sige – prøv at høre, der er noget, som er afgørende, og det er, at der er balance i 2020, fordi ellers så stiger gælden. Og det andet, det er, at der er en rimelig, på ingen måde prangende, men rimelig offentlig vækst. Det går de første 9 milliarder til. De skal hjem. Hvis vi derudover kan lykkes med vores reformprogram, samle partierne, få flere til at bidrage, så kan der skabes et råderum på 6 milliarder. Der har regeringen sagt – det vi gerne vil, det er vækst, det er beskæftigelse, det er uddannelse, det er hele det grønne område. Det er vores butik. Og det vil vi så diskutere med Folketingets partier. Vi har ikke disponeret dem endnu, for vi har ikke pengene endnu.

Spørger: Ligger der i den måde I ligesom stiller de penge, I skaffer, op i blokke på. Altså at hvis man er med til at skaffe de 14 milliarder kroner gennem reformer, så er man også med til at fordele dem. Altså, at de partier, der er med til at skaffe de 14 milliarder, de også har hånd- og halsret over, hvordan pengene skal bruges?

Statsministeren: Det har vi ikke taget stilling til. Det her, det er vores bud på, hvordan vi kan løse de udfordringer, Danmark står overfor. Det er et seriøst bud, som ikke bare lukker hullet, men som også skaber muligheder for ny vækst og andre initiativer, også initiativer, vi alle sammen kan få gavn af i masser af år fremadrettet. Fx at uddanne de unge mere. Det er ikke noget, som vi nødvendigvis får gavn af de første år, men det er noget, som for samfundet kan betale sig på lidt længere sigte. Så det her, det er et forsøg på ikke bare at lukke hullet, men skabe muligheder for vækst og også tilrettelægge vores økonomi, så vi kan investere fremadrettet i det, vi gerne vil have mere af.

Spørger: Men du begyndte jo også med at sige, at I skal finde et flertal for det her, fordi I ikke har et flertal. Altså hvis man er med til at skaffe pengene, så har man vel også indflydelse på, hvordan pengene skal bruges?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det nytter noget at tage hul på den forhandling på nuværende tidspunkt. Vi har nu lagt frem, hvad vi mener, er det rigtige for Danmark. Og vi siger åbent og ærligt, det er ikke noget, der kommer bag på nogen, at vi er en mindretalsregering, som skal ud og skaffe vores flertal.

Spørger: I skriver på side 30, at man kan få 14.400 folkeskoleelever eller 14.300 hofteoperationer, altså nye hofter. På en skala på 1-10, hvor alvorlig er denne her prioriteringsdiskussion, I vil sætte gang i?

Økonomi- og indenrigsminister: Jeg synes sådan set ... jeg synes, det bliver ret hårdt. Fordi dét, vi forsøger at sige, det er ... nogen gange, så tænker jeg – helt ærligt, hvis vi ikke gør noget, så kan vi få 0,6 i vækst, og hvis vi virkelig får gang i reformerne, så kan vi få mindst 0,8. Og derfor er det jo et forsøg på at sige – jamen, hvad taler vi om her. Jamen dét, vi taler om, det er jo sådan set, hvad kan lade sig gøre. Og der, synes jeg, det er meget rart at vide, hvis man har den bekymring, at man kommer til at få brug for en ny hofte, at der er plads til at prioritere det. Dét, som udenrigsministeren sagde, at kunne sørge for, at vores sundhedsvæsen er i god form, det kræver, at vi kan lave den type af prioriteringer. Og derfor, så er det meget afgørende, fordi ellers så bliver det altså i et helt andet perspektiv, så bliver det – nu lukker vi hullet-måden at tænke på, i stedet for – lad os se, hvordan vi får vækst i det her samfund, så der bliver noget mere at gøre godt med. Ikke bare i den offentlige sektor, men i hele det danske samfund. Og det er jo derfor, at vi lægger vægt på, at det tabte land, bl.a. i den private sektor, det skal generobres, der skal skabes arbejdspladser i den private sektor.

Spørger: Alle skal bidrage, siger I. Jeg vil gerne høre, hvor der står noget om, hvad de rige skal bidrage med? Der må gerne anvises sideantal og linjenummer.

Udenrigsministeren: Men det er jo rigtigt, at det er vigtigt for regeringen, at alle bidrager. Denne her er jo en rammeaftale, der ikke sådan konkret går ind og udmønter konkrete aftaler. Men det er klart, vi står over for en skatteaftale, hvor vi har understreget i regeringsgrundlaget, at der skal være en rimelig social balance. Der forhandles i øvrigt skatteforslag i dag i Folketinget, der sørger for, at også de mere velhavende kommer til at bidrage. Og det er for regeringen helt afgørende, at alle kommer til at bidrage i den genopretning, som er forudsætningen for at kunne etablere det råderum, der gør, at vi ikke alene kan etablere 180.000 nye arbejdspladser, også satse på uddannelse, også gennemføre den grønne omstilling af Danmark. Så derfor er det helt afgørende, at alle kommer til at bidrage.

Spørger: Et sidste spørgsmål – der er mange tal i denne her, så jeg vil bare bede om, hvis I kan sætte procenter på forskellen på Venstres politik – og dét, der står i denne her?

Udenrigsministeren: Men det, synes jeg, er indlysende, hvis man kigger forslagene igennem. Vi har lavet en kickstart. Det var ikke blevet lavet, hvis ikke vi havde fået et regeringsskifte. Det tror jeg, alle er enige om. Vi har lavet skattestigningen, som bekendt. Når jeg hører Venstre, har jeg svært ved at høre dem, som om de synes, det var en god ide med de 5 milliarder, vi øgede skatter og afgifter med. Dét, vi har gjort i planen her i modsætning til Venstres 2020-plan, var, som både økonomi- og indenrigsministeren og statsministeren også har nævnt, jo ikke alene at lukke et hul. Det, synes vi, er for uambitiøst. Men at sikre, at vi får gang i Danmark igen, at vi sikrer beskæftigelsen. Uddannelsesforøgelsen med de 10.000 var denne her regerings helt særegne smukke barn. Ungepakken – det at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden ikke bider sig fast – er denne her regerings indsats. Energiaftalen. Jeg tror alle, der fulgte energiaftalen, vil være opmærksom på, at det var ikke blevet til noget på det ambitionsniveau, medmindre vi ikke havde fået et regeringsskifte. Så jo, der er stribevis af områder, hvor, jeg synes, det er meget let af se forskellen.

Spørger: Jeg forstår på den der 2020-plan, at hvis man får lavet reformer, så er der plads til en offentlig vækst på 0,8 procent. Men samtidig så hører jeg udenrigsministeren sige, at efterhånden som man får flere integreret, at man får folk til at arbejde længere, og man får reduceret sygefraværet, så kan man altså forbedre sygehusvæsenet og sådan nogle ting. Jeg havde forstået, at det var noget, der lå inden for den ramme på 0,8 procent, men det er altså noget, hvor der er bonus, hvis man når sine mål. Eller hvordan skal det ses?

Udenrigsministeren: Men netop med den åbne tilgang, at hvis man kigger på rammen på de 6 milliarder, som endnu ikke er udmøntet, og derfor følger vi forsigtighedsprincippet og siger, de ting tager vi stilling til, når vi er sikre på, at pengene er der. Så det er netop en meget bredt beskrevet ramme at sige, at selve forslaget kan anvendes til uddannelse, til forskning, til velfærd, til investeringer, og derfor har vi netop haft et ønske om at fastholde den meget brede ramme.

Spørger: Det er måske en detalje, men jeg synes en vigtig detalje i forhold til de her 10.000 nye studerende, der skal ind på de videregående uddannelser. Hvordan vil I med de økonomiske rammer også sikre kvaliteten af de her uddannelser. Allerede i dag ved jeg, der er universitetsstudier, hvor der kun er 5-8 undervisningstimer om ugen ... ser vi lidt højere, men nogenlunde tilsvarende undervisnings antal timer.

Økonomi- og indenrigsministeren: Selvom vi så ikke havde ambitionen om, at flere skulle uddannes, så skulle man under alle omstændigheder se på det. Og det er jo noget, vi diskuterer med universiteter og professionshøjskoler i deres resultatkontrakter – hvordan gør vi det her bedre. Fordi det er en bunden opgave at gøre det. Der er i planen afsat 2 milliarder til SU, og til at man så studerer i stedet for at være på arbejdsmarkedet. Og så er det en del af den samlede prioritering at sørge for, at der er taxametre, ligesom man i dag får taxameter til de, der er i gang med deres uddannelse. Så man kan sige, at grundfinansieringen den er der. Dét at få tilrettelagt studier bedre, det er jo en ting, som vi må tage hen over bordet med universiteterne i en forhandling med dem om – jamen, hvordan prioriterer i ressourcerne. Hvordan søger I for, at der er timer at gå til. At der er forskere, som underviser og ikke kun lektorer udefra. Og det har uddannelsesministeren godt fat i. Og så skal vi selvfølgelig se om den måde, vi tildeler penge på, fremmer kvalitet, eller om den gør det modsatte. Men det er sådan set planen helt ufortalt, fordi det skulle vi gøre under alle omstændigheder for at få den kvalitet, der efterspørges.

Spørger: Det er også angående uddannelse. Kan I sige noget om ... statsministeren om der målt i kroner er tale om en større eller mindre satsning på uddannelse, end fair løsning lagde op til? Og for det andet, hvad vil I gøre for at målrette denne her øgede fokus på uddannelse, job i den private sektor?

Statsministeren: Dét, der er sagens kerne her, det er, at vi siger klart og tydeligt, at hvis vi gerne vil nå vores 60 procents målsætning, så bliver vi også nødt til at afsætte nogle midler til at nå det. Fordi, når de unge, er på de videregående uddannelser, så er de ikke på arbejdsmarkedet, og det bliver man nødt til at tage hensyn til. Så vi har afsat meget tydeligt, det kan man se, 2 milliarder kroner lige præcis til det formål. Og det er for at få det hele med. Men jeg er også nødt til at sige om de unge også om det her med kvaliteten. Vi beder de unge om at komme hurtigere igennem deres uddannelser. Det tror vi godt kan lade sig gøre. Men samtidig vil vi også bruge nogle penge på at sikre, at flere unge får en uddannelse. Og det har jeg også set, som jeg har noteret i dag, at det er der rigtig mange, der godt kan se er en del af vores fremtid – hvis vi skal være dygtigere også i konkurrencen med andre lande, så skal vi være bedre uddannede i Danmark. Og det her, det er en målrettet satsning på det.

Økonomi- og indenrigsministeren: Altså en fuldstændig åbenlys ting, det er jo, at vi har skruet op for ambitionerne. Vi har den ambition, at 60 procent skal have en videregående uddannelse. Det skal så ikke bare være universitetsuddannelser. Det skal i lige så høj grad være, at folk, som fx har taget en erhvervsuddannelse, får en kort videregående uddannelse – bliver teknikere, får digitale kompetencer ovenpå for at fylde mere på. Fordi vi kan jo se, at det er noget af det, der er vigtigt i forhold til eksporten, det er, at man også med en faglært uddannelse går videre i sit uddannelsessystem. Så vi taler ikke om langt uddannede, universitetsuddannede alene. Vi taler i lige så høj grad om at få 2-3 år oven på en faglært uddannelse, fordi det er med til at give dynamik. Og vi kan se i vores eksport, at lige præcis den type af viden er der rigtig meget eksport i.

Spørger: Jeg vil spørge, vil I på forhånd udelukke, at dele af den pulje på 6 milliarder, som jo er reserveret til vækst, beskæftigelse osv., kan bruges til at medfinansiere en skattereform?

Statsministeren: Vi kommer med en skattereform, når vi synes, det er et passende tidspunkt. Der må man se, hvordan vi lægger tingene op. Som vi har set det her, så skal pengene bruges til at udvikle vores samfund – vækst, beskæftigelse, grøn omstilling, uddannelse. Det er sådan, vi ønsker, at de 6 milliarder skal disponeres. Jeg vil godt endnu en gang understrege, at vi bruger det her strenge forsigtighedsprincip, dvs. at vi først og fremmest skal reformere os til at få råd til en udvikling i vores velfærdssamfund på 0,8 procent årligt. Det i sig selv er sådan set en stor nok udfordring. Så går vi videre med nye reformer, og de skal så sikre, at vi også kan gå i gang med yderligere udvikling af vores velfærdssamfund, gøre os endnu mere konkurrencedygtige på alle mulige måder. Så det vil vi bruge de 6 milliarder til, og så må du altså vente i spænding på den skattereform, vi lægger frem.

Spørger: Et enkelt spørgsmål til. Altså der er jo 5.000 i beskæftigelse, som ligesom er fjernet med finansloven med energiaftalen. Har I taget stilling til, hvor I vil hente det. Hvilke reformer skal være større, for at I henter det tilbage?

Statsministeren: Jamen, vi har jo lagt det hele sammen allerede, så det indgår selvfølgelig i det her regnestykke.

Godt. Vi er nødt til at slutte nu. Tak, fordi I kom!”