Pressemøde den 8. maj 2014

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til!

I sidste uge, der fremlagde regeringen vores udspil om et bedre beskæftigelsessystem. I den her uge, der fremlægger vi så vores vækstpakke, og den hedder ”Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst”, og den ser sådan her ud.

Regeringen har påtaget sig en opgave. En opgave med at bringe Danmark trygt igennem krisen med vores fællesskab i behold. Og jeg vil gerne gøre det helt klart, at der er tydelige tegn på bedring i dansk økonomi. Der er mere optimisme, der er færre, der er arbejdsløse, og der er også flere, der har et arbejde. Men Danmark har jo stadig udfordringer. Og dét, vi oplever, det er jo, at vores arbejdspladser er udsat for hård konkurrence fra andre lande. Det udfordrer vores arbejdspladser, og det er jo grundlaget for, at vi kan have både velstand og velfærd i Danmark, som vi gerne vil have det. Og derfor, hvis vi ikke gør noget, så kommer vi jo dybest set også til at udfordre de enkelte familiers velfærd og tryghed. Og derfor skal vi som nation gøre en ekstra indsats for at sikre, at vi kan klare os i konkurrencen om de gode job fremadrettet. Og der er noget, der skal indhentes her. Fordi igennem mange år, så har vi haltet bagefter lande som Sverige og Tyskland, når det handler om at blive mere produktive. Det var ikke dét, som VK-regeringen havde mest fokus på. Det er regeringen så i gang med at rette op på.

Og i vækstplanen fra sidste år, der sænkede vi jo skatter og afgifter, og det gjorde vi ganske markant. Det var en rigtig beslutning for at gøre de danske virksomheder mere konkurrencedygtige og for at sikre, at vi stadig har gode arbejdspladser i Danmark. Men skatte- og afgiftslettelser, det er jo langt fra det eneste svar, når vi skal øge produktiviteten og klare os bedre i den internationale konkurrence. Og vi har den opfattelse, at vi i stedet for kun at fokusere på skatte- og afgiftslettelser skal tage hele værktøjskassen i brug. Regeringen ønsker med andre ord ikke at bruge hver en fri krone på skattelettelser. Vi går ikke ind for offentlig nulvækst. Vi vil fortsat øge det offentlige forbrug med 0,6 procent om året. Det er jo omkring 3 milliarder kroner årligt.

Regeringen vil altså både udvikle velfærden, men også løfte vores produktivitet. Og ligesom med velfærden skal vi huske på, at det også kommer hele samfundet til gode, hvis vi øger vores produktivitet, og det er jo, fordi vi har det system i Danmark, at når de private lønninger stiger, så er det også til gavn for dem, der er offentligt ansat – og også dem, der er på overførselsindkomst. Det er jo det system, vi har i Danmark. Og på den måde er det jo sådan, at alle får glæde af en produktivitetsfremgang i Danmark.

Nu fremlægger vi så en ny vækstpakke, og den bygger ovenpå tidligere initiativer. Vækstpakken indeholder næsten 90 initiativer – både store og små, og det er så vores første opfølgning på produktivitetskommissionens arbejde. Det fordeler sig på fire indsatsområder, og dét, vi er optaget af, det er for det første, at vi vil gøre det nemmere og billigere for virksomhederne at skabe arbejdspladser i Danmark. Vi vil fx gøre det billigere ved at sænke PSO-afgifterne på energi med 6 milliarder kroner frem mod 2020. Lavere energiafgifter, de vil jo i særlig grad gavne vores produktionsvirksomheder. Og dét, vi ønsker med det, det er, at Danmark også fremadrettet – også over de næste 10 år – kan være et attraktivt produktionsland. Vi vil samtidig også gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Vi vil sætte nogle præcise mål for den tid, det skal tage for stat og kommune om at klare nogle af de sager, som virksomhederne beder dem om. Fx så har vi 50.000 byggesager, som kommunerne behandler hvert eneste år. Og vi har 500 ansøgninger og miljøgodkendelser. Dét, vi gerne vil, det er at mindske sagsbehandlingstiderne med en tredjedel på centrale områder i stat og kommuner.

Det andet, vi vil, det er, at vi forbedrer finansieringen for især små og mellemstore virksomheder. Vi ved jo, at oven på krisen, så er det blevet sværere for virksomhederne at skaffe finansiering i bankerne. Og regeringen lægger derfor op til, at vi vil forlænge den vækstlåneordning, som vi indførte i 2012, fordi det giver særligt små og mellemstore virksomheder lettere adgang til den risikovillige kapital, som de har så hårdt brug for.

For det tredje, så vil vi sikre lavere priser. Lavere priser både for virksomhederne og for forbrugerne selvfølgelig. Og det vil vi gøre ved at indrette regler og regulering smartere end det er i dag. Hvis vi tager et konkret eksempel, så har vi her i landet særlige danske regler for elinstallationer. Og det har vi, uanset om man skal lave elinstallationer i badeværelser, til landbrugsbygninger, så er der særlige regler i Danmark. Og vi har fokus på, at vi rent faktisk kan afskaffe 50 danske særkrav inden for byggeriet og indføre flere internationale standarder på det her område. Og der er ingen tvivl om, at det vil gøre det billigere at bygge i Danmark – både for virksomhederne og også for familierne.

For det fjerde, så vil vi sætte ind og fortsætte vores indsats i forhold til uddannelser og fastholde produktion i Danmark. Vi er en regering, som har brugt rigtig mange penge på uddannelse. Sidste år, der afsatte vi 1 milliard kroner til mere voksen- og efteruddannelse. Og i går, så indgik vi så en aftale med arbejdsmarkedets parter om, hvordan de her penge konkret skal bruges. Og dét, vi jo vil gøre, det er at styrke ufaglærtes adgang til at få en erhvervsuddannelse, faglærtes mulighed for at få en videregående uddannelse, og så vil vi forbedre AMU-systemet, og det vil faktisk være til gavn for 180.000 kursister, som vil få nye muligheder. Så flere faglærte, højere kvalifikationer, det er noget af dét, der skal bidrage til at fastholde arbejdspladser her i Danmark.

Sidste år, da vi lavede en vækstplan, så løftede det jo vores vækst med 6 milliarder. Og hvis man lægger alle initiativerne i den nye vækstpakke frem, så har vi altså også en vækstøgning på 6 milliarder kroner. Vi forbedrer virksomhedernes vilkår, men vi gør det på en måde, sådan at vi kan fastholde, at vi stadig har råd til velfærden, og vi kan øge det offentlige forbrug med 0,6 procent årligt. Det er vores måde at gøre det på.

Og så vil jeg give ordet til økonomi- og indenrigsministeren!

Økonomi- og indenrigsministeren: Tusind tak!

Vi er kommet et stykke. I 2011, der fik vi ansvaret for et land, som var i krise. Nu går det faktisk bedre. Der er flere mennesker, som får et arbejde. Der er færre mennesker, som må døje med ledighed. Vi er meget tæt på at kunne være ude af vores henstilling. Så kan vi jo spørge os selv – jamen, hvorfor så mere. Men det er en hel central pointe for os, at det er nu, vi skal have Danmark helt ud af krisen. Fordi de udfordringer, som vores virksomheder møder, når de er på det globale marked, de går ikke væk af, at den akutte krise, den så småt begynder at være overstået. Det er en konstant daglig udfordring for virksomhederne at sælge deres produkter – høj kvalitet, konkurrencedygtige priser. Og det betyder jo også, at arbejdet med at sørge for, at det er attraktivt at drive sin virksomhed i og fra Danmark, og dermed skabe arbejdspladserne her, det fortsætter. De vækstaftaler, som vi lavede sidste år, de sænkede selskabsskatten. Det gør jo, at selskabsskatten ikke stikker af, om man så må sige, i forhold til andre lande. Men det gør ikke Danmark til sådan et skattely. Det bliver Danmark heller ikke aldrig. De overenskomster, som er lavet i industrien, der bliver taget et stort ansvar for at fastholde beskæftigelse og sørge for konkurrencedygtige priser. Men det gør ikke Danmark til et lavtlønsland. Det bliver vi heller ikke, og det skal vi heller ikke være. Og så kan man sige, hvad er det så, der udover skat, der ikke stikker af, men er rimelig. Lønninger, som ikke stikker af, men som er rimelige. Hvad er det så, der samlet set skal gøre det attraktivt at drive sin virksomhed herfra? Ja, det er jo selvfølgelig det hele konkurrencevilkår. Og derfor, så er den her vækstplan – den ser lige præcis på de ting. Som Helle lige sagde, når man samarbejder med kommunerne, får man så et svar. Og får man det på et tidspunkt, så man kan matche det med den finansiering, man får til rådighed – og de medarbejdere, man gerne hyrer ind. Så dét at sænke tiden på sagsbehandling, samlet set tror jeg, vi foreslår at gøre det med op imod en tredjedel – det har reel hverdagsbetydning for virksomheder. Så er der jo spørgsmålet om at kunne få de medarbejdere, man har brug for. Vi tror, at det er vigtigt, at man kan hyre nøglemedarbejdere internationalt, men det er jo ikke gjort med det. Den aftale, som vi lavede i går om voksen- og efteruddannelse, den er konkret. Den handler om, at skolerne får flere penge til at udvikle kurser, som er spot-on-relevant for virksomhederne, at der bliver lavere priser, når man deltager i efter- og videreuddannelse, og man derfor får mere viden ind i sin virksomhed.

Så er der jo så næste generation. Vi vil meget gerne gøre det mere attraktivt for virksomhederne at byde også nogle af de elever velkommen, som er i skolepraktik. Så de kan få lov til at vise, hvad de kan i en tremåneders prøveperiode, sådan at de kan komme ind og også få den viden ind i virksomheden, og at eleverne, de bliver veluddannede. Og så selvfølgelig få de virksomheder med, som ikke er med på praktikpladsvognen endnu. Og derfor lave et stærkere opsøgende arbejde. Fordi det er med til at sørge for, at næste generation af faglærte er der til at løfte.
Så er der hele spørgsmålet om, hvad er det egentlig for en afgiftstyngde, der er: Vi har hørt meget omhyggeligt – lyttet efter de diskussioner, der har været om bl.a. energiafgifter, altså den omtalte PSO. Og når vi går ind og ser på den, så er det jo en anerkendt sag, at lige præcis også det betyder noget for den enkelte virksomhed. Det gør en stor forskel alt efter hvor meget energi, man bruger. Og derfor går vi ind og ser på det. Dét, som er vigtigt, det er jo samtidig så at sørge for, at hvis der bliver et klimaproblem i den forbindelse, så at være der, så vil vi sørge for, at der er balance i tingene. Lige præcis det spørgsmål om PSO, det er et spørgsmål, som er meget relevant for de mennesker, som har egentlig fysisk produktion. Meget af den finder sted uden for de større byer, og derfor er der også et klart perspektiv for de kommuner, som ligger uden for de større byer – det her, det handler om at kunne fastholde meget af den produktionsvirksomhed, som er her hos os, og som skaber konkrete arbejdspladser. Og på den måde, så er energiaftalen – ja, den er grundlaget for grøn omstilling, men den er også en meget stærk del af grundlaget for, at der bliver skabt konkrete arbejdspladser, fordi bevidstheden om, at vi har en bred, holdbar, langsigtet energiaftale, det gør, at man kan investere i tillid til, at man får den investering hjem. Det er meget afgørende for os.

Så er der spørgsmålet om finansieringen. Der er rigtig mange af vores store virksomheder, som efterhånden er selvfinansierende. De har fine opsparinger, det kan de godt. Det ser bare helt anderledes ud for nogle af vores små og mellemstore virksomheder. Og derfor igen – forsøge på at ramme en balance mellem at gøre det mere attraktivt for private at investere i en privat virksomhed og sørge for, at der er offentlige midler til rådighed – dér, hvor det er dét, der gør forskellen. Og det, vi gerne vil her, det er at fortsætte nogle af de ting, som vi ved virker, sådan at det ikke er noget, der kræver lange udviklingsarbejder, og det kommer til at tage meget, meget lang tid, før det kommer til at køre.

Det vil sige, vi når hele paletten rundt. Sidste år, der så vi på skat, på afgifter. Nu ser vi på spørgsmålet om at kunne hyre kvalificerede medarbejdere. Få den finansiering, som man har brug for. Have et samspil med kommunen, som gør, at man kan komme i gang, og så ser på den regulering, som i øvrigt trækker ressourcer ud af virksomheden op imod statistik, told, skat, moms – whatever, og komme derhen, hvor man siger – dét, vi koncentrerer os om, det er at drive vores virksomhed, komme af sted med ting, som er konkurrencedygtige og skabe arbejdspladserne herhjemme.

Der er 89 initiativer. Det er mange. Og der er sådan en meget stor diskussion om, hvad er det så for en slags vækstplan. Vi lempede skatten sidste år. Det at skrue ned på en skattesats, det var ikke politisk ligetil. Det vi gør i år, det er måske politisk mere ligetil – til gengæld er det teknisk set langt sværere, fordi det betyder, at folk skal gøre noget andet, end dét de plejer for at imødekomme virksomhedens behov. Så er det også nået frem til mig, at nogen mener, at det er en meget lille plan. Jeg er blevet sådan lidt forsigtig med at fæste lid til mænds vurdering af størrelse – og måske, men det kan være, at det er et kvindeperspektiv at sætte mere pris på effekt. Og dét, som er det fine ved den her plan, det er ikke diskussionen om den er stor eller lille. Det er, at den virker. Fordi vi skabte velstand sidste år med den plan, vi lavede, og vi gør det samme i år. Og det er lige præcis dét, der er pointen – det skal virke hos dem, der skaber arbejdspladserne, for uanset hvordan man vender og drejer det, så er det dét, den her regering har arbejdet på fra dag 1, det er den grundlæggende velfærd, der ligger i at kunne få et job, og hvis man mister det, man har, så kan man få et nyt, for så får man løn ind på kontoen, så kan man forsørge sig selv og sin familie. Og så er det også forudsætningen for vores fælles velfærd. Alt dét, vi finansierer via den offentlige sektor – vores uddannelser, vores sundhed, vores sociale sikkerhedsnet – forudsætningen for dét, det er, at der er vækst i virksomhederne. Derfor – Danmark helt ud af krisen.

Tak for ordet!

Statsministeren: Tak – også til økonomi- og indenrigsministeren. Jeg skal orientere jer om, at finansministeren jo vil indkalde til forhandlinger, og han indkalder alle Folketingets partier til forhandlinger, og det gør han i næste uge. Vi håber på en bred aftale om hele det her spørgsmål, og så skal I i øvrigt også vide, at vi holder en teknisk briefing her kl. 12.15, og det sker i Finansministeriet, hvis der skulle være nogle, der skulle være interesseret i at dykke endnu mere ned i de enkelte forslag.

Ja, Danmarks Radio!

Spørger: I har jo gennem hele jeres regeringstid sagt, at I gerne vil måles på, at I vil skabe arbejdspladser for Danmark. Hvor mange arbejdspladser regner I med, at der er i den pakke her?

Statsministeren: Dét, vi skaber med denne her, det er bedre muligheder for virksomhederne for at producere i Danmark, for at sætte deres virksomhed i Danmark. De slipper af med en masse bøvl. Og så skaber vi jo også ekstra BNP, fordi vi simpelthen øger vores BNP med 6 milliarder over de kommende år. Det er jo i sig selv vækst af arbejdspladser, man skaber på den måde, det her med at øge vores fælles velstand.

Spørger: Men I har ikke noget samlet tal på, hvor mange arbejdspladser I regner med kommer ud af de her initiativer, hvis de bliver gjort til virkelighed?

Statsministeren: Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man skaber mere velstand i et samfund og mere velfærd, så skaber vi også arbejdspladser.
Ja, TV2!

Spørger: Et spørgsmål til statsministeren. Mens du fremlægger vækstplan, så er I ved at komme i mindretal i Folketingssalen, der udspiller sig et mindre drama. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Vil du rette dig efter flertallet i folketinget, eller vil du ignorere det?

Statsministeren: Jeg tror ikke, vi tager spørgsmålet nu. Vi koncentrerer os lidt om vækstpakken, så må vi tage det til sidst, inden vi går.

Ja!

Spørger: Den her plan handler om vækst i virksomhederne, men det kommer jo til at betyde, at der bliver sænket nogle energiafgifter, der kommer til at blive brugt mere strøm, udledt mere CO2. Er det sådan for regeringen, at vækst – det går forud for det grønne?

Økonomi- og indenrigsministeren: Nej, det er et spørgsmål om at holde balancen. Vi afsætter, samtidig med forslagene her, dels en pulje penge til at sørge for, at vi, om jeg så må sige, kan fylde klimamæssigt op igen. Fordi de to ting skal balancere, og det andet, som vi foreslår, det er at lave aftaler med konkrete virksomheder om, hvordan sænker man så energiforbruget. Fordi det er fuldstændig åbenbart, at der er en risiko for, at hvis noget bliver billigere, så bruger man mere af det. Og derfor dels forslaget om at lave frivillige aftaler, eller forpligtende for den sags skyld, om at sænke energiforbruget alligevel, selvom det bliver billigere og så tage de initiativer, der skal til, hvis der bliver brugt mere energi, sådan at vi er på plads med vores klimadagsorden.

Spørger: Men vi er enige om, at det her, det gør det mindre adfærdsregulerende, altså i forhold til, når man lægger afgifter på, så får man noget adfærdsregulering, der gør, man bruger mindre energi. Nu vil der blive brugt mere energi, det er vi enige om ikke!

Økonomi- og indenrigsministeren: Lige præcis. Og det er jo også derfor, vi skal finde på noget, som så ændrer adfærden på en anden vis. Og derfor forslaget om at lave aftaler om at sænke energiforbruget. Det er noget, man har gjort med succes før, også fordi det afspejler den enkelte virksomhed, at man godt kan lave nogle konkrete aftaler med dem, som så også gør, at man finder på nye ting, omlægger sin produktion, gør noget andet. Men det er fuldstændig åbenlyst, at lige præcis dét, det skal vi forholde os til.

Spørger: ... men det skal jeg lige forstå. Skal det forstås sådan, så I regner ikke med på sigt, at det her vil betyde, at der vil blive brugt mere energi?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det vi foreslår, det er, at vi sørger for, at tingene fortsat er balanceret, altså at vi ikke kommer til at skylde på klimakontoen.

Spørger: Ja, jeg vil lige spørge til det her med, at når du siger, statsminister, at når der kommer vækst, så kommer der også arbejdspladser. Vi ser jo mange steder, at når der faktisk er kommet vækst i virksomhederne, men hvor det ikke omsætter sig til nye job. Altså når I ikke sætter et jobtal på denne her reform, er det så, fordi I ikke kan garantere, at der kommer arbejdspladser ud af det her?

Statsministeren: Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at når vi som vi gør her giver bedre muligheder for især de små og mellemstore virksomheder for at finansiere sig selv, fjerner regulering – i øvrigt regulering, som virksomhederne igennem rigtig mange år har bedt om skulle væk, gør det billigere for både virksomheder og forbrugere at få bygget, fordi vi fjerner noget regulering også i den forbindelse, så kommer vi til, ikke bare at skabe vækst i vores samfund, men selvfølgelig også arbejdspladser. De to ting hører fuldstændig sammen. Så der er ingen tvivl om, at de her ting hænger sammen. Vi har ikke sat noget tal på, det er fuldstændigt rigtigt, men der er ingen tvivl om, at når man skaber vækst i et samfund, så følger arbejdspladserne også med, særligt fordi vi jo er optaget af produktionsarbejdspladser. Vi har jo et helt afsnit i det her, som beskæftiger sig med produktionsarbejdspladser, fordi vi ønsker, at Danmark også over de næste mange år skal være et sted, hvor vi producerer ting, vi kan sælge til resten af verden. Vi vil ikke bare være et land, hvor man kun lever af sine gode ideer, vi vil også gerne leve af at producere noget. Og det har vi jo også fokus på her i planen.

Økonomi- og indenrigsministeren: Jamen, jeg synes spørgsmålet illustrerer meget godt alvoren, altså hvad det er for en situation, Danmark står i. At selvom vi er på vej ud af krisen, selvom der er gjort et kæmpe stykke arbejde for at trække Danmark derhen, hvor vi er nu. Hvis vi skal helt ud af krisen og faktisk skabe arbejdspladser, så skal der gøres mere. Og det vi foreslår, og den vækstpakke vi lægger på bordet i dag, det er en del af opfølgningen på produktivitetskommissionen. Der vil stadigvæk være mere at gøre hen over årene, fordi landene omkring os udvikler sig jo også. Der vil stadigvæk være en arbejdsdeling. Men dét, som det her giver et alvorligt, seriøst, effektivt bidrag til, det er, at det bliver attraktivt faktisk at drive sin virksomhed i Danmark. Der er sikkert også mange virksomheder, som stadigvæk vil have produktion i Tjekkiet eller Kina eller andre steder, men dét at fastholde, at man er hjemmehørende i Danmark, fordi det er attraktivt at være her, det er dét, som planen gør. Men der skal ikke være nogen tvivl om den alvor, vi er i, også selv om vi på denne her måde kan trække os helt ud af krisen.

Statsministeren: Men det er jo næsten ikke muligt at øge BNP med 6 milliarder, uden at det også kaster nogle arbejdspladser af sig. Så det er vel dybest set også en del af svaret på det.

Spørger: Et spørgsmål omkring finansieringen. Det største enkeltstående punkt ved finansieringen er, at I vil hente 2 milliarder fra en ramme, der var en del af sidste års vækstplan. Betyder det, at I afhænger af at få Venstre og Konservative og Liberal Alliance med, for at finansieringen af jeres vækstpakke her overhovedet hænger sammen?

Statsministeren: Jamen, det er fuldstændig rigtigt, at noget af dét, vi bruger som finansiering, det er jo uudmøntede puljer og ting, som vi ikke har sat klar adresse på, og noget af det er aftalt med Venstre og Konservative, og der er vi jo selvfølgelig bundet af de forlig, vi har indgået med dem.

Spørger: Så det vil med andre ord sige, at denne her vækstpakke kan ikke laves, medmindre I laver den med Venstre og Konservative og Liberal Alliance?

Statsministeren: Jamen, vi skal altid lave en vækstpakke på en måde, så vi får flertal i Folketinget. Og jeg tror ikke, jeg afslører en hemmelighed, men de to partier – Socialdemokraterne og De Radikale har ikke flertal i Folketinget. Så vi skal finde et flertal under alle omstændigheder, og en del af det er forligsbundet, og det vil vi selvfølgelig respektere.

Økonomi- og indenrigsministeren: Men noget af det, som er vigtigt i forhold til den diskussion om, hvor kommer pengene fra, det er jo også – altså i den diskussion hører også til, vi har sådan set lyttet til den debat, der har været – hvad fylder meget for virksomheder i deres bestræbelser på at kunne konkurrere. Og hele spørgsmålet om energiafgifter og PSO’en fylder utrolig meget for dem og fylder utrolig meget i den politiske debat. Og det er jo sådan set dét, som vi har lyttet til med det her forslag, også for at kunne imødekomme nogle af de politiske interesser, der er på Christiansborg, selvom det er penge, som vi egentlig har, hvad skal man sige – et fællesskab om, fordi de hører til i sidste års vækstpakke.

Spørger: BoligJobordningen er ikke nævnt her. Er det én af de ordninger, der evt. skal fjernes i forbindelse med finansieringen?

Statsministeren: Vort bud, det er, at vi ikke skal videreføre BoligJobordningen. Det er ikke, fordi vi har en ideologisk modsætning imod det, men det er jo, fordi vi bruger rigtig mange af skatteborgernes penge på ting, som under alle omstændigheder ville have blevet gjort ude i hjemmene, så det er altså ikke med i vores vækstplan.

Spørger: Et af problemerne for ikke mindst små byggevirksomheder, det er, at de skal stille garantier over for det offentlige, når de skal lave opgaver. Det var jo en opgave eller en måde at fremme væksten på, hvis man sørgede for, at disse garantier ikke var de meget lave krav, som det er i dag, men væsentlige højere krav – det kunne gøres gratis. Har det slet ikke været inde i jeres billede at ændre garantistillelsen?

Økonomi- og indenrigsministeren: Det er bare sådan en ting, som vi ikke har diskuteret. Det er jo hele tiden afvejningen og balancen, hvad skal køre, og hvad skal vi foreslå ophævet. Og nogen steder, så siger vi – jamen her, der er det vigtigt, fordi det betyder noget for sikkerheden for, at ting faktisk bliver gennemført, når det offentlige sender noget i udbud, så er det jo på skatteydernes vegne, og så vil man gerne have en vis sikkerhed for, at det faktisk bliver gennemført. Til gengæld er der en lang række andre ting, som er lyttet til. Vi tager fra Virksomhedsforum, altså fra virksomhedernes egen diskussion af, hvad er irriterende regler, reguleringer og begrænsninger og barrierer – tager vi ned og siger – jamen, langt over 100 af dem, af de råd vi har fået, dem vil vi gerne tage til os og gøre til virkelighed. Så jeg tror i forhold til det at lytte til, hvad man hensigtsmæssigt skal blive fri for, der har vi lagt øre til.

Spørger: Det drejer sig om det kontantløse samfund. Når I indfører forsøgsordning med kontantfrie butikker. Vil regeringen så også indføre, hvad skal vi sige, telekortagtige møntkort, således at man kan foretage indkøb, uden at det bliver registreret nogen steder – og bevarer den anonymitet, der er ved at bruge kontanter?

Statsministeren: Regeringen vil ikke befatte sig med betalingskort, det mener vi sådan set er et privat anliggende. Når vi gerne vil indføre en forsøgsperiode på det her med kontantfrie butikker, så vil jeg godt sige to ting om det. For det første undtager vi en række områder. Og for det andet, så er det også sådan, at det er frivilligt for butikkerne, om de ønsker at indføre kontantfrie butikker. Og det vil sige, at det må være op til butikkerne selv at vurdere deres kundekreds og vurdere, om det er relevant for dem, om de ønsker at indgå i en sådan kontantfri butik. Jeg har godt set, der allerede i dag har været kritik, men det vil være min påstand, at mange virksomheder vil kigge på deres kunder og vurdere, om det er relevant for dem, og så har vi også sikret, at der er en række virksomheder, som ikke kan gå over til kontantfrie butikker.
Ja!

Spørger: Det er lidt i samme boldgade som før. Er lempelsen af PSO-afgiften, er den også efter regeringens opfattelse bundet af forlig denne gang – klimaforliget fra 2012?

Økonomi- og indenrigsministeren: Vi forestiller os, at der bliver en meget grundig drøftelse lige præcis inde i klimaforligskredsen, fordi de her spørgsmål – jamen, det er spørgsmål, som partierne har aftalt imellem sig. Og den afgift, som PSO’en er, afspejler jo også de investeringer, som dels er foretaget og den støtte, der bliver givet til vindmøller, som står – til ting, som er opført. Men fremadrettet, så er det jo også den balance, som skal finde sted. Som sagt indledningsvis, vi er virkelig, virkelig, virkelig næn om vores energiforlig. Og det hænger sammen med, at bevidstheden om, at det er langsigtet, at det er politisk bredt, det gør, at der bliver investeret i Danmark. Og de arbejdspladser, som der kommer ud af det, de er rigtig, rigtig meget værd. De fleste af dem, de ligger uden for de store byer – gør en kæmpe forskel for borgerne i de kommuner, hvor der i øvrigt ikke er meget produktion. Og den alvor – den håber vi meget, at partierne tager med til forhandlingerne om PSO i energiforligskredsen, fordi det er lige præcis den alvor, der skal lægges for dagen, når det handler om de her arbejdspladser.

Spørger: Så det vil faktisk sige, at regeringen skal have samtlige af Folketingets partier med – fra Enhedslisten og ud til Liberal Alliance – for at de her tiltag, som er lagt frem her, kan blive til virkelighed?

Statsministeren: Nu lægger vi vores ting frem, og så forhandler vi selvfølgelig med dem, vi har forlig med. Men det her, det er en diskussion, der har kørt i rigtig lang tid. Vi ved godt, at der er nogle energitunge virksomheder, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Vi synes, vi har fundet en fornuftig balance ved at sænke PSO-afgiften, samtidig med at vi fastholder de målsætninger, vi har lagt i vores energiaftale. Det er ikke så nemt at finde en sådan balance, men vi er helt overbeviste om, at dét, at der er tryghed for alle virksomheder og alle danskere om, at de kan regne med de aftaler, vi også laver meget bredt i Folketinget, det er så vigtigt, at den her balance er vi egentlig rigtig godt tilfredse med.

Statsministeren: Godt, jeg tror ikke, der er så mange, der vil stille spørgsmål, men jeg skal svare på TV2’s spørgsmål, for det er jo rigtigt, der foregår ting ovre i Folketingssalen, og der må jeg sige, at det er sådan, at selvom det beslutningsforslag bliver vedtaget ovre i Folketinget, så har regeringen en forpligtelse til at følge lovgivningen, og det vil sige, at det vil være i strid med de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, hvis vi ikke giver borgerne de rettigheder, som de har ifølge EU-retten.

Spørger: Så lad mig lige uddybe spørgsmålet, fordi da I gik til valg, så måtte man forstå, at I ville genindføre respekten for folkestyret, tror jeg, det blev sagt dengang. I sidste uge, der kunne du ikke svare klart på, om det var i orden for en minister at stikke en nødløgn, og man kunne fortsætte, hvis man gør det. I denne her uge kommer du i mindretal i Folketinget og siger, at det ville du ignorere. Altså, hvordan går det med din respekt for folkestyret?

Statsministeren: Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen har den yderste respekt for Folketinget. Og jeg synes jo, du, som så ofte før, fordrejer mine ord, fordi dét, jeg har sagt, det er, at ministre selvfølgelig skal tale sandt til Folketinget, det kan der ikke være to holdninger om. Man må ikke stikke en løgn til Folketinget. Det er der ikke nogen af mine ministre, der må. Og det er der heller ikke nogen andre ministre i andre regeringer, der har måttet, sådan er dét. I forhold til den konkrete sag, så skal jeg minde om, at VK-regeringen jo også i visse sager valgte at undlade at følge et folketingsflertal, når det gjaldt EU-spørgsmål, og i denne sag er juraen faktisk meget klar. Vi er nødt til at give borgerne de rettigheder, de har. Og jeg skal bare i al stilfærdighed minde om, at man har jo rent faktisk nogen gange forsøgt med tidligere regeringer at lade være at give borgerne de rettigheder, de har. Og det synes jeg egentlig ikke, man er sluppet særligt godt fra. Den er ikke så meget længere. Vi har ikke det privilegie, at vi kan stemme for noget, der ikke er lovligt. Det har Venstre så åbenbart eller muligvis. Men en regering er altså nødt til at følge lovgivningen.

Er der andre spørgsmål?

Det er der ikke – tak, fordi I kom.”