Pressemøde den 8. november 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til. Jeg skal gøre det kort i dag i modsætning til sidste gang, vi var sammen. Men blot oplyse, at vi her til morgen i regeringen har holdt – som sædvanligt – et ministermøde, hvor vi har behandlet ni lovforslag. Og det er blandt andet et lovforslag, som vil styrke indsatsen mod forfølgelser og chikane – nogle af de sager, der har været en del om her i løbet af årene. Og dét, vi foreslår, det er et helt regelsæt om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, så politiet nu får de redskaber, de har brug for i de her sager. Det er et lovforslag, som vil skabe større tryghed hos mange danskere – særligt kvinder, der bliver forfulgt.

Jeg kan sige, at vi ud over de ni forslag, så har jeg sendt til Folketingets formand en oversigt over de 39 lovforslag, som er planlagt frem til udgangen af november. Og oven i det kommer så de lovforslag, som skal udmøntes af de finanslovsaftaler, der kører lige i øjeblikket.

Der er så mange lovforslag, og mange af dem vil vi gerne have gennemført inden 1. januar, at vi også har bedt Folketinget om ... eller varslet Folketinget om, at vi gerne vil have udskudt Folketingets juleferie lidt, så vi kan nå de ting, vi gerne vil. Og dét, der så er meningen, det er, at vi omkring 1. december fremlægger et lovprogram, som går i forhold til resten af denne her samling. Så der er en del at lave.

En anden af de opgaver, vi har løst i den uge, det er, at vi har jo talt længe om, at vi gerne ville i gang med effektiviseringer af ministerierne, og det har vi sat i gang ret effektivt. Og ideen det er, at gamle systemer ikke skal stå i vejen for nye løsninger, og en ny regering skal selvfølgelig også kigge efter, om tingene gøres på den rigtige måde. Og dét, vi har gjort, det er, at vi under Finansministeriet har oprettet en digitaliseringsstyrelse samt moderniseringsstyrelse. De to nye styrelser skal sikre – ja, en grundlæggende modernisering af den offentlige sektor, så vi får mest muligt ud af de penge, vi bruger i den offentlige sektor, og det indebærer faktisk en ... den reorganisering indebærer faktisk en besparelse på 100 millioner kroner over de næste to år. Det andet, vi har gjort, det er, at vi i Erhvervs- og Vækstministeriet har fornyet vores organisation, og det vil sige, at vi har etableret en ny erhvervsstyrelse og samlet nogle af de opgaver, der lå i forskellige styrelser. Også i Uddannelses- og Forskningsministeriet har vi effektiviseret opgaverne, så vi er godt i gang med at tage den medicin, som vi også vil bede resten af samfundet om at tage.

Som I ved, så var det i jo i sidste uge, hvor vi fremlagde vores finanslov. Vi er meget stolte af den finanslov. Og det, vi gør med finansloven, det er at tage de første skridt til at realisere det regeringsgrundlag, vi har. Der er ingen tvivl om, og det sagde finansministeren jo også, at Danmark står i en særdeles alvorlig økonomisk situation. Det er udgangspunktet, og det udgangspunkt bliver vi nødt til at bruge til at prioritere skarpere i vores velfærdssamfund, men selvfølgelig også samtidig med vi gør det, række ud efter nye muligheder i vores samfund. Og til forskel fra den tidligere regering, så vil den nye regering finde finansiering til at investere i uddannelse, i forskning, i velfærd og i grøn omstilling. Ud over det, så har vi også sagt, vi vil gennemføre den kickstart, som vi efterhånden har talt om i rigtig lang tid – nu bliver den til noget. Og det vil sige, at vi også med vores kickstart kan sikre højere vækst og flere arbejdspladser. Samtidig vil vi også forstærke den praktikpladsgaranti ... praktikpladsindsatsen. Vi vil også afskaffe fattigdomsydelserne, det har I hørt om. Vi har gennem lang tid ment, at Danmark ikke bliver rigere ved at gøre visse danskere fattigere. Samtidig vil vi investere i forskning og innovation, og det afsætter vi 300 millioner kroner til at gøre i forskningsreserven i 2012. Og samtidig afskaffer vi så også multimedieskatten, som jo har været ganske meget omdiskuteret. Vi investerer også i mere og bedre uddannelse. Det vil sige, der er flere penge til, at dem – som har søgt ind på uddannelserne – de rent faktisk kan få deres uddannelse, og samtidig så ruller vi også de besparelser – der var i udsigt på SU’en – dem ruller vi så også tilbage.

Alle de forslag, vi har, de er jo finansieret krone for krone. Og det er de, ved at vi øger visse skatter og afgifter, og ved at vi omprioriterer. Der er ikke nogen, der tror på i regeringen, at man kan spare sig til ny fremgang. Dét, man skal, det er, at man skal investere i velfærd, investere i vores uddannelser, vores fællesskab, og det er grundlæggende essensen af det finanslovsforslag, som vi har lagt frem, og som man diskuterer i øjeblikket med alle partierne, det foregår – ja, netop nu ovre i Finansministeriet. Dét, der er ideen ... det der er målsætningen, det er, at vi er færdige med det her – ja, midt i denne måned, og så skal vi så i gang med at udmønte nogle af elementerne i lovforslag, som jeg også sagde tidligere.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at holde pressemøde igennem lang tid uden også at tale lidt om EU. Og det nyeste fra EU-fronten, uden at jeg skal gå ind i krisen, men dét, vi forbereder i forhold til EU-formandskabet, det er, at vi har startet på en række møder, hvor grupperne fra Europaparlamentet kommer til Danmark, og vi tager de første drøftelser med grupperne fra Europaparlamentet om de forskellige prioriteter i forbindelse med formandskabet. I går var det så den liberale gruppe, der var her, og det vil så fortsætte – ja, helt ind i december, hvor grupperne vil komme.

Det var nyt fra regeringen. Jeg er sikker på, der også er nogle spørgsmål.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt spørge til Anders Samuelsen, Liberal Alliances politiske leder. Han har betalt narkogæld for sin søn, for at få ham ud af narkomiljøet, men det strider jo lodret imod det, man ellers siger fra politisk hold, man skal stole på politiet, man skal melde sådan noget til politiet, man skal rydde op i organiseret kriminalitet. Hvad ville du have gjort?

Statsministeren: Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at udtale sig om andres forhold. Man kender ikke omstændighederne i forhold til det. Så jeg vil virkelig ikke udtale mig om en folketingskollegas private forhold. Jeg vil godt sige generelt, så har vi et kæmpe problem med organiseret kriminalitet i Danmark, og jeg kan ikke se andre og bedre muligheder for at komme det til livs, hvis vi alle sammen bruger de myndigheder, vi har i Danmark – altså at gå til politiet.

Spørger: Men hvorfor skal folk høre på det, og hvilket signal sender det, når Anders Samuelsen gør noget andet. Er det ikke en stor svækkelse i forhold til dét, du siger, netop bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, når en fra samfundets elite forhandler med og betaler narkogæld netop til de samme organiserede kriminelle?

Statsministeren: Jeg tror, det er bedre at tale med Anders Samuelsen om den sag, fordi jeg vil ikke udtale mig om Anders Samuelsens sag. Jeg kender ikke alle detaljerne i den. Det tilkommer ikke mig at have en holdning til den sag. Jeg vil gerne udtale mig generelt om, at jeg synes, vi i Danmark skal stå sammen om at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Og at et af elementerne i det, det er, at vi går til politiet, hvis vi på nogen måde føler os truede.

Spørger: Men er det ikke et uheldigt signal?

Statsministeren: Altså igen, jeg synes, det ville være forkert, hvis jeg gik ind i sagen omkring en navngiven politiker. Jeg kender ikke omstændighederne om den, men jeg synes egentlig, jeg siger det ganske klart, når jeg siger, at generelt, så har jeg den holdning – det har regeringen også – den holdning, at hvis der er et sådant udestående, så bør man gå til politiet og få hjælpen fra politiet.

Spørger: Så lidt politik/finanslov ganske her til sidst – altså, du har jo sagt, at brede aftaler, vi har fået en regering, som virkelig vil det samarbejdende folkestyre. Den første kvittering, du har fået, det er de borgerlige partier anført af Venstre. De siger, det kan være, de trykker gult til finansloven. For Venstres tilfælde første gang i 100 år – altså undlader at stemme til finansloven. Der er vist ikke meget bredt samarbejde, du kan få der?

Statsministeren: Jeg håber jo stadig, at vi kan få et bredt samarbejde. Og jeg kan da også oplyse, at der jo visse delelementer af finansloven, hvor vi forhandler og stadig håber på, at vi kan få nogle brede aftaler. Det er vigtigt for Danmark, det er ikke kun noget, vi har brug for på Christiansborg, men vi har brug for i det hele taget i Danmark i en krisetid, at vi står sammen. Og jeg er helt sikker på, at vi bliver stærkere som land, hvis vi magter at stå sammen. Det der med, at Venstre truer med, at de ikke vil stemme for finansloven, det synes jeg er utroligt besynderligt. Og det er jo – ja, ikke det første, men i hvert fald en del af en række eksempler, som vidner om, at Venstre har nogle principper, når de er i regering – og andre, når de sidder i opposition. Og der vil jeg ... jeg vil opfordre Venstre til at tænke sig grundigt om. Vi har nogle stærke traditioner for, at partier, som er ansvarlige, de stemmer for finansloven. Og jeg skal minde om, at det har socialdemokraterne også gjort i 10 år i opposition, og det er der selvfølgelig en grund til – det er, fordi vi synes, det er vigtigt, at uanset om man er enig i finansloven, så er det vigtigt, at Riget har en finanslov, og det er dét, man markerer ved at stemme for finansloven.

Spørger: Men man stemmer jo for finansloven, når regeringen har sit parlamentariske grundlag i orden, så er det jo let nok. De var i de 10 år, hvor I var i opposition. Men hvis vi går tilbage til jeres forrige oppositionsperiode, det er vi nogle her, der også kan huske, der stemte I jo imod ved flere lejligheder netop med den begrundelse, at regeringen måtte have sit eget hus i orden. Det er vel bare det, Venstre gør også her.

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er fint, at man skal have sit parlamentariske grundlag i orden, og det skal vi nok også få. Men jeg synes, det er en besynderlig trussel af Venstre, for selvfølgelig har vi vores parlamentariske grundlag i orden, og alligevel truer de på den her måde. Jeg synes, det er lidt underligt, og jeg synes, det vidner om et Venstre, som er ved at forlade nogle af de principper, som de har haft igennem rigtig, rigtig mange år.
Ja!

Spørger: I er på vej med et lovforslag omkring stalking og at forhindre systematisk chikane. Kan du sætte nogle flere ord på, hvordan I vil sætte ind mod det?

Statsministeren: Ja, det er netop stalking, og det handler om at udvide tilholds- og opholdsforbuddet, og det vil sige, og hvor det før, indtil nu, er sådan, at man kan få forbud mod at opholde sig i nærheden af en persons hjem, så kan man udvide det, så det for eksempel også gælder det sted, hvor vedkommende handler ind, eller hvad det nu måtte være – dér, hvor vedkommende kommer. Og jeg tror, det vil give en større tryghed til de mennesker, som føler sig truede, og som bliver stalket, eller hvad det kan være. Og derfor er der ingen tvivl om, at med de her ændringer, vi laver i lovgrundlaget, så vil vi forbedre mulighederne for ... forbedre politiets muligheder for at gøre deres arbejde.

Spørger: Så det vil også betyde, at politiet skal bruge væsentlig flere ressourcer på at holde øje omkring en eller anden person?

Statsministeren: Det mener jeg ikke nødvendigvis følger af det. Det er nogle helt konkrete redskaber, som politiet får i anvendelse. Det vil ikke nødvendigvis betyde, at de skal bruge flere ressourcer på det.

Spørger: Hvilken forskel vil det gøre for dem, som er forfulgt, at de ...?

Statsministeren: Jamen, jeg tror, det vil gøre en helt konkret forskel i hverdagen for de mennesker, som er forfulgt. Det kan for eksempel være en kvinde, som er forfulgt af sin eksmand og bliver forfulgt af eksmanden, der vil der være nye regler for, at hvis vedkommende ringer til hende og råber og truer, så kan man også lytte efter på de samtaler. Der vil være nogle nye redskaber, og der er ingen tvivl om, at det vil forbedre hendes tryghed.

Spørger: Her til sidst, der er kommet en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som beskriver, hvordan det kan blive svært at få styr på sikkerheden i Afghanistan, så afghanerne selv kan varetage den i 2014. Giver det for dig anledning til at ændre på den plan, der ligger fra Danmark om, at sikkerhedsstyrkerne skal være ude i 2014?

Statsministeren: Rapporten understreger jo, at det er en enorm opgave, der venter afghanerne, og at der skal lægges et pres på afghanerne og den afghanske regering for, at de er klar til at overtage opgaven. Det har vi så også noget tid til at gøre, så der er ingen, der er overrasket over, at det er en stor opgave. Og jeg er helt overbevidst om, at det her det understreger, at den strategi ... eller jeg mener, at den strategi, vi har lagt, den er rigtig, fordi at det netop viser, at vi skal lægge det her pres på, at de afghanske sikkerhedsstyrker langsomt kan overtage ansvaret for sikkerheden.

Spørger: Venstre er for eksempel inde på, at man så skal skrue op for indsatsen nogen steder, sådan så at afghanerne selv bliver klar. Kan du se det for dig, at man skulle gøre det?

Statsministeren: Jeg synes vores Helmand-strategi er rigtig fornuftig. Hvis der er ønsker om at ændre i vores Helmand-strategi, så tager vi selvfølgelig gerne et møde om det. Men jeg synes, vi har tilrettelagt vores Helmand-strategi på en måde, således at der lægges stort pres på afghanerne for netop at overtage ansvaret for deres egen sikkerhed. Det er dét, der er hele målsætningen. Der er aldrig nogen, der har troet, at det skulle være nemt. Det er også det, Forsvarets Efterretningstjeneste påpeger. Så det er en stor opgave, og det understreger, at vi skal blive ved med at lægge pres på de afghanske sikkerhedsstyrker.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt rejse spørgsmålet om Ole Sohn, som jo bliver ved med at forfølge jer og Sohn. Og den økonomiske støtte som Moskva gav DKP under Sohns formandskab. Sagen har været undersøgt, siger I selv, af PET-kommissionen, Dansk Institut for Internationale Studier. Og du har sikkerhedsgodkendt Sohn efter PET’s undersøgelser. Efterfølgende har KGB’s sidste chef i Danmark sagt, at han gav penge til Ole Sohn – eller en person, som Ole Sohn autoriserede. Hvad siger du til ... på den baggrund er der efterretningseksperter, som har sagt, at han udgør en sikkerhedsrisiko? Hvad er din kommentar til det?

Statsministeren: For det første vil jeg gerne understrege, at jeg har ikke set noget i pressen, som skulle give anledning til, at jeg ikke har fuld tillid til min erhvervs- og vækstminister. Jeg er sikker på, at Ole Sohn bliver et stærkt aktiv for regeringen, og jeg tror, han kan yde en værdifuld indsats for regeringen. Der har været diskuteret meget det her med, at regeringen foretager sikkerhedstjek af kommende ministre. Og jeg tror ikke ... det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at det er rigtigt, at det gør vi. Jeg vil også sige, at i Danmark har vi jo ikke tradition for at fortælle så meget om de sikkerhedstjek. Det er der i hvert fald ingen tidligere regeringschefer, der har gjort. Og det er derfor jeg bliver ved med at sige, at jeg af principielle årsager hverken kan eller vil kommentere på de sikkerhedstjek, der bliver gjort. Det, tror jeg, er en ret fornuftig beslutning, som tjener Danmarks interesse. Og så vil jeg så sige afslutningsvis, at jeg tror, vi gør os ... vi er bedst tjent med i Danmark at bruge danske myndigheders vurdering af sagerne.

Spørger: Ole Sohn siger jo, at han ikke har modtaget penge eller har haft kendskab til det. Det må være meget ubehageligt hele tiden at blive skudt i skoene, at man rent faktisk har. Beviserne ligger jo ... beviserne for, hvem der rent faktisk har modtaget penge i Danmark, de ligger jo i et arkiv i Moskva. Venstre opfordrer i dag til, at I skal henvende jer til den russiske regering og bede dem om at lægge tingene frem. Er det noget, som du vil tage initiativ til?

Statsministeren: Nej, det kan jeg sige klart og tydeligt: Det vil vi ikke. Jeg vil godt understrege, jeg har fuld tillid til Ole Sohn. Der er ikke kommet noget som helst frem, som har ændret ved det. Og så vil jeg bare generelt sige, at jeg tror, vi gør bedst tjent med i Danmark at stole på danske myndigheder. Det er sådan, vi normalt opfatter tingene, og det skal vi også gøre i det her tilfælde.

Jan!

Spørger: Du gik ikke rigtig ind i det her med Anders Samuelsen, så vi bliver nødt til at gøre det på en anden måde. Så det handler om Helle Thorning. Det her med at indfri narkogæld er tilsyneladende blandt politikere, landspolitikere, lokalpolitikere mere udbredt, end vi lige var klar over. Og derfor er det jo meget relevant at spørge: Har statsministeren selv været ude for at skulle indfri for nærtstående familiemedlemmer – det kan være en Kinnocker eller noget i den stil – narkogæld?

Statsministeren: Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare på det spørgsmål. Nej, det har jeg ikke været ude for, det må jeg sige.

Spørger: Altså, vi forstår jo alle, at politikere kan komme under pres, og det måske kunne være nødvendigt at dulme sig lidt, så derfor er det jo ikke helt unaturligt, at for eksempel politikere kunne ty til sådan noget dulmende. Men det er altså ikke noget, du har været i berøring med, altså det her med at indfri narkogæld for andre eller dig selv?

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Jeg har ikke yderligere kommentarer til den bane af spørgsmål.

Er der andre spørgsmål.

Spørger: Jamen altså, jeg vil bare sige igen, det her med en partileder og narkogæld. Hvordan ville du selv håndtere det, hvis det var, at ... og det er jo selvfølgelig en ulykkelig situation, der er ingen, der siger noget om det her for sjov, det er dybt alvorligt, det handler om en partileders søn, har partilederen selv sagt, og det er et meget, meget svært dilemma. Men du må jo have gjort dig nogle overvejelser. Hvad ville du selv gøre, hvis du kom ud for noget så skrækkeligt?

Statsministeren: Jeg vil svare, som jeg svarede før. Jeg tror, vi skal være påpasselige med at kommentere politikeres situationer. Vi kender ikke de nærmere omstændigheder. Men jeg synes egentlig, jeg siger det ganske klart – altså, vi har et problem med organiseret kriminalitet i Danmark. Og det er voldsomt, og derfor skal vi bruge de myndigheder, vi har. Og det vil sige, hvis man føler sig truet, så bør man gå til politiet. Det, synes jeg, skal lyde klart og tydeligt fra Statsministeriet, at hvis man føler sig truet, så bør man gå til politiet.

Ja, Jens Ringberg!

Spørger: Du var inde på før, hvad man gør og siger før et valg og så efter et valg. Du har skrevet kronikker tidligere. Og S og SF var med til, at man skulle kunne lave undersøgelser i Folketinget, hvis bare 40 procent ønskede det. Er det stadigvæk din holdning, og skal en Sohn-undersøgelse så være første gang, hvor det ligesom kommer til at ske, eller har du skiftet holdning på det punkt, efter at du er blevet statsminister.

Statsministeren: Nej, vi har jo sådan set beskrevet i regeringsgrundlaget, hvordan vi gerne vil diskutere det her. Og en af de ting, vi har beskrevet i regeringsgrundlaget, det er, at man kan godt have behov for, når man sidder i Folketinget, at have et yderligere behov for, at kunne kontrollere regeringen. Det har vi taget op. Det er ikke Folketinget, der har taget det op. Det er faktisk den siddende regering, der har taget det op, og det er jo sådan set en god ting, skulle man formode fra Folketingets side. Og det vil vi gerne diskutere med Folketinget, hvordan de får bedre muligheder for at kontrollere den til enhver tid siddende regering. Og det har vi selvfølgelig skrevet ind i regeringsgrundlaget, fordi vi selv har oplevet som opposition, at det var meget vanskeligt at kontrollere regeringen, og derfor vil vi gerne diskutere med den nuværende opposition og hele Folketinget, hvordan man forbedrer de muligheder. Det er dér, vi starter diskussionen.

Spørger: Men hvis 40 procent er det nu, eller Folketinget kommer og siger til dig – vi vil godt have kigget på de her KGB-penge ... rubler, hvad det er. Er det så ikke i hvert fald i tråd med ånden i det, du skrev tidligere ... mente tidligere, at så sige ja til det?

Statsministeren: Dét, der er i tråd med ånden i dét, vi har sagt tidligere, det er, at vi nu indleder en seriøs drøftelse med Folketinget om, hvordan vi i højere grad kan udøve kontrol med regeringen. Og man kan sige, det er lidt pudsigt, det skal komme fra regeringen selv, men sådan er dét jo, og jeg håber, at Folketinget vil indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan de ønsker det skal være, at man bedre kan kontrollere regeringen. Og som jeg sagde, så stammer det fra vores erfaringer, da vi sad i opposition, der vil vi gerne forbedre mulighederne.

Spørger: Så kun hvis du ligesom kan samle hele Folketinget bag sådan en nyordning, så kommer der sådan en bedre kontrolmulighed?

Statsministeren: Nu må vi jo tage drøftelsen med Folketinget. Jeg kan sige, de var ikke specielt interesserede i at diskutere det, dengang de sad i regering. Det kan jo være lysten har forandret sig lidt nu.

Ja, Jesper!

Spørger: Jeg skal bare høre, om jeg skulle forstå din bemærkning om Ole Sohn således, at spiller det slet ikke nogen rolle for dig personligt i din vurdering af din vækst- og erhvervsminister, hvorvidt han i fortiden som formand for DKP har modtaget midler fra det sovjetiske kommunistparti?

Statsministeren: Som jeg også sagde før, så har jeg fuld tillid til min vækst- og erhvervsminister, jeg tror, han vil gøre en stor og en værdifuld indsats for regeringen. Alle ved efterhånden, at der gennemføres sikkerhedstjek af ministrene. Og jeg vil ikke kommentere det yderligere, jeg tror ikke, det tjener noget formål at gå yderligere ind i det sikkerhedstjek, men det er vigtigt for mig at få sagt, at jeg tror, at vi i Danmark er bedst tjent med at bruge danske myndigheder.

Ja!

Spørger: Hvornår forventer regeringen at fremlægge en plan for at skabe ordnede forhold på det danske arbejdsmarked angående anmeldelsen af østeuropæisk arbejdskraft. Nu kommer regeringen jo med en arbejdsskadeerstatning, der yderligere vil forvride konkurrencen, hvis ikke man sikrer, at østeuropæiske firmaer gør det samme?

Statsministeren: Det er jo sådan, at vi i regeringsgrundlaget rent faktisk har beskrevet det her. Det, tror jeg er det første regeringsgrundlag, hvor man har gjort det, hvor vi har beskrevet, at vi er optaget af, at myndighedsudøvelsen i forhold til social dumping skal være langt bedre. Der skal være et bedre samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Mange steder i dag er det sådan, så det er forbundene selv, altså de faglige selv, som skal foretage nogle af de her myndighedsopgaver, og der vil vi styrke myndighedsvaretagelsen på netop det her punkt.

Spørger: Men hvornår sker der noget?

Statsministeren: Jamen, vi lægger tingene frem i den rækkefølge, vi synes er relevant.

Spørger: Regeringen siger, at man ikke mere vil respektere et skattestop, at skattestoppet er dødt. Betyder det, regeringen er på vej med nye skatter og afgifter, for ellers er der vel ikke grund til at afskaffe skattestoppet.

Statsministeren: Ja, det vil jeg godt sige klart og tydeligt, at regeringen har ikke noget skattestop. Og hvis man læser vores finanslovsforslag, så vil man jo også se, at man er i gang med at komme med forslag til, hvordan man kan få nye skatter og afgifter. Det er nødvendigt, hvis vi gerne vil investere i vores uddannelser og andre ting, som vi gerne vil i gang med. Så ja, det er fuldstændigt rigtigt forstået, der findes ikke noget skattestop. Det kan man så også diskutere, om der gjorde for den forrige regering. Men den behøver vi ikke tage på nuværende tidspunkt. Men der er ikke noget skattestop. Vi hæver skatter og afgifter for at få råd til noget af det, vi gerne vil.

Martin!

Spørger: For en måneds tid siden, der talte den nye landdistriktsminister om, han gerne ville videreføre denne her nedrivningspulje, der tilsyneladende har været en ret stor succes. Det har han ikke fået lov til. Hvorfor ikke?

Statsministeren: Vi har jo været i en situation, hvor vi er nødt til at stramme ind i forhold til vores generelle budget. Jeg kan godt forstå, at han gerne ville videre med den nedrivningspulje, og det er også noget, vi måske kan se på fremover. Men vi er nødt til at erkende, at i forhold til den finanslov, vi har fremlagt nu, så har vi simpelthen været ude i alle hjørner – alle hjørner, for at finde ud af, hvordan vi kunne skære finansloven til, og det her, det er så et af hjørnerne.

Spørger: Men var pengene i virkeligheden ikke bedre brugt på nedrivning frem for at opbygge ministerier, der tilsyneladende ikke har nogen penge?

Statsministeren: Jeg tror, der bliver rigtig god brug for, at vi har en ny bolig- og landdistriktsminister. Det er første gang, vi har haft en minister, som ... eller i hvert fald i mange år, som skulle tage ansvar for landdistrikter, og der tror jeg, at det er rigtig fornuftigt, at vi nu sætter fokus på det her område. Og der er altså meget andet, man kan gøre for dét, man kalder Udkantsdanmark med et ikke særligt kønt ord, end den her nedrivningspulje.

Ja!

Spørger: Tilbage til krigen. Der står i den der rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at der vil være behov for kamptropper efter 2014. Er du enig i den vurdering? Og skal Danmark blive ud over det?

Statsministeren: Det rigtig fornuftige ved den Helmand-strategi, vi har, det er, at den er toårig. Det er en bred aftale i Folketinget, og vi bruger den til at presse afghanerne til at overtage ansvaret for egen sikkerhed. Og det mener jeg, den er meget velegnet til. Man skal også huske på, at den på mange stræk ligner dét, man gør i andre lande – altså i hele ISAF-styrken. Og særlig dem, vi arbejder sammen med – briterne og amerikanerne – de er inde på det samme spor. Så jeg synes, vi har en rigtig fornuftig Helmand-strategi. Jeg mener, at den er det rigtige også i den her situation. Og jeg synes ikke, at FE’s rapport på nogen måde ændrer ved den vurdering.

Spørger: Og så lige en sidste ting om Anders Samuelsen, det er – politiet vil jo genoptage sagen. De vil finde den bagmand, der pressede Anders Samuelsens søn. Vil du opfordre Anders Samuelsen til at hjælpe politiet nu? Det var lidt fremadrettet – synes du, han skal hjælpe politiet, så man kan finde den mand?

Statsministeren: Jamen, jeg vil ikke gå ind i sagen omkring Anders Samuelsen. Jeg mener ikke, at det er rigtigt at gøre det. Jeg kender ikke omstændighederne om sagen. Og jeg mener simpelthen, det vil være forkert at gå ind i en sag, som man ikke kender omstændighederne om. Dét, jeg kan sige generelt og også har sagt tidligere, det er, at jeg opfatter det generelt på den måde, at hvis man har et problem i form af afpresning, så er det bedste, man kan gøre, det er at gå til politiet.

Ja!

Spørger: Nu er du jo som statsminister ført ind i et slemt europæisk stormvejr, kan man sige. Når du nu sidder her i København og som kommende EU-formand og kigger ud mod Europa, er du så grundlæggende bekymret for euroens fremtid, grundet dét du ser i Grækenland og Italien – eller på den anden side er du grundlæggende imponeret over, hvilke anstrengelser der bliver gjort for at sikre euroens fremtid?

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at den onsdag i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne for de 17 lande besluttede at finde en løsning i forhold til den græske gældskrise – det var, synes jeg, et vidne om, at der er vilje til at handle og handlekraft, når det er nødvendigt i Europa. Og på den måde, så er jeg imponeret af, at man stadig er i stand til at handle i så vanskelige situationer. Er jeg stadig bekymret for gældskrisen og euroen og Grækenland? Ja, det må jeg sige, at jeg er. Jeg synes også, der hver eneste dag kommer ting, som kan bære i den positive retning, således også i går og i dag, for eksempel at man nu etablerer en samlingsregering i Grækenland, men det vil være underligt, hvis vi ikke stadig var bekymrede for, om situationen bliver løst. Men jeg synes de andre EU-lande – også os selv, fordi vi har også været med til rekapitalisering af bankerne – har løst den opgave, vi stod overfor og taget de nødvendige beslutninger.

Spørger: Føler du som dansk statsminister og kommende EU-formand, at du fra dansk side kunne gøre et eller andet for at bidrage til den styrkelse af euroen, som jo efterlyses. Jeg kan forstå, at meget af det er psykologi. Og man kunne jo godt tænke sig, hvis Danmark som et stadigvæk økonomisk stærkt land signaliserede, at vi var grundlæggende, hvad skal man sige, interesseret i at tiltræde euroen, at det ville have en psykologisk effekt og faktisk kunne bidrage til at styrke valutaens fremtid?

Statsministeren: Jeg tror, vi kan gøre rigtig meget for Europa i det næste halve år. Jeg tror, vi kan sikre, at den disciplin, som landene er nødt til at have i deres økonomi, den bliver noget almindeligt i EU. Der findes dét, der hedder det europæiske semester, som jo netop er en måde, hvorpå man skal sikre, at landene gør dét, de siger, de vil gøre og sikrer disciplin i deres egen økonomier. Der er mange, der siger, at det er euroens skyld ... at det er alle mulige andre omstændigheders skyld – nej, det er faktisk, at de enkelte lande ikke har haft styr nok på deres økonomier, og det er dét, der er kernen her. Derfor kan Danmark bidrage ved at gennemføre det såkaldte europæiske semester, som dybest set betyder, at EU-landene igen skal have disciplin i deres økonomi.

Der er simpelthen ikke flere spørgsmål – så ... jo undskyld, så tager vi jer! Ja, vi tager det sidste spørgsmål!

Spørger: Jeg ville i virkeligheden spørge dig, du er jo også pressens minister. Og i forbindelse med de her sager – både Samuelsen og Sohn og Henrik Sass, oplever du så, at medierne i højere grad bruger denne her sikkerhedsrisikoundskyldning til at gå tættere på politikernes privatliv?

Statsministeren: Altså, jeg kan sagtens forstå medieinteressen for de her sager. Jeg har ikke nogen problemer med at forstå det overhovedet. Jeres opgave det er at stille spørgsmål. Min opgave det er at vurdere, om der er principielle årsager til, at jeg hverken kan eller vil udtale mig. Og det synes jeg da egentlig fungerer meget godt.

Tak skal I have.”