Pressemøde den 8. november 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til endnu et pressemøde her i Statsministeriet denne gang om den aktuelle og desværre bekymrende udvikling i coronasmitten.

Epidemikommissionen, der blandet andet består af sundhedsmyndighederne, har indstillet til regeringen og Folketinget, at corona igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at der på ny indføres krav om coronapas. Det vil regeringen derfor foreslå Folketingets Epidemiudvalg i morgen.

Lad mig først sige lidt om baggrunden.
På den ene side står vi i Danmark et helt andet sted, end vi gjorde under både første og anden bølge af corona. Det skyldes først og fremmest, at så mange af os har ladet sig vaccinere. Derfor kan vi have et åbent samfund. Vi kan også tåle en større smitte, ligesom vi kan se, at vaccinerne virker. Der er en høj grad af immunitet i befolkningen.
Og lad mig understrege, at selvom vi også kan se, at der er færdigvaccinerede, som bliver smittet med corona, så bliver de mindre syge, og de, der indlægges, er i gennemsnit indlagt i kortere tid.

På den anden side står vi nu over for nye udfordringer. Sundhedsmyndighederne forventer, at smitten vil blive ved med at stige i de kommende måneder. Ligesom influenza og andre sygdomme vil betyde en større belastning af sundhedsvæsenet. Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at situationen vedrørende sygehuskapaciteten er markant anderledes og på mange måder mere bekymrende end under de foregående epidemibølger med covid-19. Vi kan med andre ord ikke lade smitten løbe løbsk i Danmark. Dét ansvar, vi har over for hinanden, og for samfundet som helhed, for at vores sundhedsvæsen ikke knækker sammen – ja, det gælder stadigvæk.

Den seneste uge er mere end 16.000 bekræftet smittet af corona i Danmark. Samtidig er antallet af indlagte steget med 22 % – helt aktuelt har vi i dag rundet 300 indlagte.
Både, når det gælder antal smittede og indlagte, ligger vi nu over niveauet for samme tidspunkt sidste år.

Sundhedsmyndighederne havde forventet, at der ville komme flere smittede og indlagte hen over efteråret. Men det er gået hurtigere end forventet. Og myndighedernes forventning er som sagt, at den stigning kommer til at fortsætte.
Vi skal huske alle sammen, at presset på sundhedsvæsenet er forsinket. De indlæggelser og de dødsfald, vi ser nu, er resultatet af den smitte, der ligger bag os.

Både under første og anden bølge af corona fik sygehusene mulighed for at udskyde ikke akutte behandlinger. Det har selvsagt skabt nogle pukler af udskudte behandlinger, som det ikke endnu har været muligt at afvikle helt.

Og vi har kun lige taget hul på vintersæsonen – en sæson, som typisk medfører mere travlhed i sundhedsvæsenet. Der bliver løbet stærkt på hospitalsgangene. Og der mangler personale. Mange steder er det allerede nu svært at få vagtplanerne til at hænge sammen. Det kan et pressemøde her i aften selvfølgelig ikke ændre på. Men jeg vil alligevel gerne rette en appel til jer, der arbejder i sundhedsvæsenet.
Jeg ved godt, at en del af jer er frustrerede – ikke bare over løn- og arbejdsvilkår, men også over den udvikling I mange steder oplever, at der er blevet mindre tid til dét, der er det vigtigste – tid med patienter, omsorg og kvalitet i behandlingen. Jeg kender godt jeres bekymringer, og jeg deler dem.

Hvordan rekrutterer vi flere dygtige unge til omsorgsopgaverne i vores samfund, så der også i fremtiden er folk til at tage sig af os, når vi bliver gamle? Hverken det spørgsmål eller udfordringer i forhold til ligeløn kan løses så hurtigt, som det nogle gange bliver efterspurgt. Men vi er i gang. Og derfor beder vi også om jeres tålmodighed. Og jeg og vi beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats igen – for Danmark har igen brug for jer.

Smitten skal ned. Sundhedsvæsenet skal kunne følge med. Det kræver, at der er flere i Danmark, der bliver vaccineret. Mere end 75 % af den danske befolkning er allerede vaccinerede – næsten 88 % af dem, der kan få vaccinen har taget imod tilbuddet, og ca. 400.000 danskere har nu taget imod tredje stik. Vi har en imponerende høj tilslutning til vaccinerne i Danmark sammenlignet med udlandet. Men det er ikke nok, og vi har brug for at få flere med. Vi har brug for at få de sidste med nu.

For selv om vaccinerne virker, så beskytter vaccinerne ikke fuldstændig imod smitte. Og lige nu, der spredes smitten blandet andet fra dem, der ikke er vaccinerede til dem, der er vaccinerede – ældre og mennesker i risikogruppen.
Lad mig give jer et konkret eksempel. Blandt de 12- til 15-årige, der er vaccinerede, så er der lige nu 48 smittede pr. 100.000 personer. Men blandt de 12- til 15-årige, som ikke er vaccinerede, så er der 763 smittede pr. 100.000. Det er mere end 15 gange så mange. De tal, de taler for sig selv. Og derfor har myndighederne i lang tid arbejdet intenst på at få flere til at blive vaccineret og gjort det meget nemt her i Danmark. Der er vacciner. Der er ledige tider til at blive vaccineret, og det kan ikke siges tydeligt nok: I, der ikke er vaccineret – bliv det! Og jer, der er færdigvaccinerede, som nu er tilbudt et tredje stik, men som måske ikke endnu har fået booket tid – gør det!

Som sagt har Epidemikommissionen indstillet, at corona igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at coronapasset indføres igen i en lang række sammenhænge, hvor man enten sidder tæt, eller hvor mange mennesker er samlet. Det vil sundhedsministeren uddybe om lidt.

Jeg synes, det er nemt at leve med coronapasset. Jeg synes, det giver en tryghed for den enkelte, hvis man for eksempel går i biografen eller til koncert, at man ved, at de øvrige gæster også er vaccinerede eller testet negative. Og for erhvervslivet. I hvert fald de fleste steder, så er det også nemt at administrere. Og for alle os, der er vaccineret – ja, der er det nemt. Der er ikke noget bøvl. Vi har prøvet det før, og det fungerer.

For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det selvfølgelig mere besværligt, og sådan mener jeg faktisk også, at det skal være.

Den politiske opgave lige nu er først og fremmest at få smitten ned. Men derudover, så er det altså også vores opgave at sikre, at det meget, meget store flertal af danskere, som er vaccineret, at I kan komme igennem den her vinter med så få forhindringer og restriktioner som overhovedet muligt. Og derfor overvejer vi selvfølgelig også i regeringen, om coronapasset skal bruges endnu bredere i vores samfund.

I næste uge, der går vi til valg i Danmark. Vi skal stemme både til kommune og regioner. Og det er selvfølgelig helt afgørende, at alle kan afgive deres stemme, og at det alle steder kan ske på en både tryg og forsvarlig måde. Derfor er Indenrigs- og Boligministeriet i tæt dialog med både sundhedsmyndigheder og kommuner om, hvordan vi sikrer, at valghandlingen kan afvikles alle steder. Så den nødvendige hygiejne er på plads på alle valgsteder – håndsprit, rengøring og sådan, at vælgere, som ikke ønsker at gå indenfor, får mulighed for at stemme uden for valgstedet.
Man er også velkommen til at medbringe mundbind og sit eget skriveredskab, hvis man er mest tryg ved det.
Og endelig er der selvfølgelig mulighed for at brevstemme, og det kan man gøre helt frem til på fredag – altså den 12. november.

Før jeg giver ordet videre, så vil jeg gerne have lov til at understrege igen, at vi står ikke i den samme situation, som vi gjorde sidste efterår. Vi har et åbent samfund. Og alt dét, vi foreslår nu – altså indføre coronapasset og øge indsatsen for, at flere bliver vaccineret, det handler jo om, at vi gerne vil have et Danmark, der bliver ved med at være åbent, og at vores sundhedsvæsen selvfølgelig ikke skal bukke under. Og derfor er det også utroligt positivt, at antallet af førstegangsvaccinerede nu stiger. I den sidste uge blev ca. 12.000 vaccineret for første gang mod ca. 9.000 ugen før.

Men jeg vil alligevel gerne her til sidst komme med en kraftig opfordring til jer, der ikke er blevet vaccineret – få den vaccine! Gør det for jeres egen skyld! Gør det for jeres børns skyld! – for jeres ægtefælles skyld! – for jeres forældres skyld! – for jeres bedsteforældres skyld! – og få den vaccine for at hjælpe de mest sårbare i vores samfund.

Med de ord giver jeg ordet videre i første omgang til sundhedsministeren.

Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, situationen er den i Europa, at vi endnu engang ser, at epicentret for coronapandemien, det er igen i Europa, og vi kan se, at flere europæiske lande er nu midt i deres fjerde coronabølge. I Danmark – jamen, der er vi på vej ind i vores tredje coronabølge. Og siden vi offentliggjorde dagens tal for indlæggelser, så er tallet steget yderligere, så netop nu der er 313 indlagte, heraf 36 på intensiv, så vi ser altså den her stigning lige i øjeblikket.
Vi kan også se, at der er stigning mange steder, men der er størst stigning i hovedstaden – 183 af de 313 indlagte er patienter indlagt i Region Hovedstaden, men der er altså vækst i nyindlæggelser i fire af de fem regioner, vi har i Danmark.
Og sygehusene i dag kan godt klare det pres, som covid-19-indlæggelserne de forårsager. Men vores myndigheder er bekymrede. Epidemikommissionen vurderer, at der er risiko for, at udviklingen vil påvirke håndteringen af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande, herunder behandling af patienter med kræft og hjertesygdom, hvis ikke vi sætter ind og viser rettidig omhu.
Vi ved, at stigninger i smitten kommer med en hale af stigninger i indlæggelser. Der er en markant mindre risiko for at blive smittet, og også for at blive indlagt, når man er vaccineret. Men det er vigtigt, at vi altså også handler i tide. Og derfor indstiller vi til Folketinget at følge indstillingen fra vores Epidemikommission, og de uafhængige eksperter om at indføre coronapas.

Og hvad er det for nogle situationer, vi ser – jamen, vi har meget, meget gode folk i vores smitteopsporing, der jo helt konkret taler med rigtig mange smittede og optrevler og stopper smittekæderne. Og for at give et eksempel helt konkret: En oktoberfest i Ishøj med 80 gæster, vi kan nu konstatere, der er 51 af dem, der er blevet smittet – 51 ud af 80. Nogle af dem er vaccineret – nogle af dem var så også desværre ikke. Det er sådan nogle begivenheder, som bliver til superspredningsbegivenheder, som vi kan se flere og flere steder – flere og flere steder i vores samfund. Og præcis sådan nogle superspredningsbegivenheder – jamen, der vil coronapasset jo være et stærkt våben, men også et af de mindst indgribende tiltag for vores alle sammens liv.

Og kommissionens forslag er, at coronapasset bliver et krav følgende steder på: Natklubber, diskoteker, i partybusser, og så på indendørs serveringssteder – med nogle undtagelser for take away og varmestuer osv. Og derudover så foreslår vores eksperter også i Epidemikommissionen, at der bliver indført krav om coronapas i forbindelse med større forsamlinger og større arrangementer. Og der bliver den sondring, at hvis det er et indendørsarrangement, så er det over 200 besøgende eller tilskuere – og hvis det er udendørs, er det over 2.000 besøgende eller tilskuere. Og det vil så gælde for koncerter og scenekunstforestillinger, biografer og storskærmsarrangementer, betalende tilskuere til idræt, større menighedsarrangementer, museer, kunsthaller og lignende. Gudstjenester og religiøse handlinger som for eksempel dåb, vielser og begravelser, hvis altså der er mere end 200 mennesker, og det foregår indendørs. Folkeoplysning, herunder aftenskoler og daghøjskoler og Folkeuniversitet. Zoologiske haver og Akvarier – bade- og legelande samt svømmehaller, forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer og konferencer, foredrag, messer og dyrskuer.
Det er indstillingen.

Og endelig foreslår Epidemikommissionens eksperter, som noget nyt, at indføre krav om coronapas i særlige tilfælde for at passe på vores udsatte borgere, vores sårbare borgere. Så det er altså uanset, hvor mange mennesker der samles, at der indføres et krav om coronapas for besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse og for besøgende i fængsler og arresthuse. Der er nogle undtagelser, det kan vi dykke ned i skriftligt bagefter.

Vi kender jo alle sammen coronapasset. Mange af os har det. Jeg har stadig mit på telefonen, det tror jeg, der er rigtig, rigtig mange, der har. Og man vil kunne få grønt lys på coronapasset præcis som tidligere, men der er også foreslået to ændringer, som jeg også lige vil gennemgå her:
Det ene er, at immunnitet efter overstået sygdom, altså hvis man har haft coronavirus, der bliver det foreslået ændret til at vare i 6 måneder, og det betyder, at perioden, hvor man har et aktivt coronapas, som følge af immunitet efter smitte, nedsættes fra 12 måneder, som vi kendte tidligere, til nu 6 måneder. Og så indstilles det, at coronapas skal gælde for alle fra 15 år og opefter – det var tidligere 16 år.

Vurderingen med at klassificere covid-19 som en samfundskritisk sygdom og de forslag til, hvor der skal indføres coronapas – jamen, det er som sagt Epidemikommissionens indstilling. Og så har man også hørt uafhængige eksperter, og så har regeringen besluttet, at vi mener, at vi skal følge den indstilling, at vi skal lytte til eksperterne og følge deres råd og vejledning. Og så vil det så være nu op til Folketingets Epidemiudvalg, hvorvidt man er enige i at følge eksperternes indstilling.

Hvis Folketingets Epidemiudvalg er enige i at klassificere covid-19 som en samfundskritisk sygdom, så lad mig lige understrege, så vil det stadigvæk være sådan, at skulle der komme flere tiltag af en eller anden slags, så skal det stadigvæk igennem Folketingets Epidemiudvalg. Og det er stadigvæk de samme regler, der er dér, at der ikke må være et flertal imod regeringen om hvert eneste tiltag – skulle der være behov for sådan nogle her.

Så her til sidst fra mig nogle ord om den langsigtede strategi for corona over vinteren.
Vi er klar til at tage de tiltag, der skal til og gøre dem tidsnok, til de har en effekt. Men det skal selvfølgelig være sådan også, at man altid vælger de tiltag, der er mindst indgribende, så vi som samfund er så åbne som overhovedet muligt, og vi har rigtig stærke redskaber i Danmark – så hvordan bruger vi dem konkret i de kommende måneder. Jamen, der har vi heldigvis fået hjælp her – og jeg har taget min egen rapport med – altså ekspertrapporten, som netop beskriver – hverdag med øget beredskab – altså, hvad er hverdagen under en pandemi. Og det er dén, vi går frem efter i Sundhedsministeriet, som danner grundlag for den måde, som os og vores styrelser, kommunerne, regionerne – alle, arbejder med at håndtere epidemien. Konkret har vi jo en model, der hedder, at hvis smitten i sogne eller kommuner overskrider nogle fastsatte grænser – jamen, så kommer der til at være … så er der nogle ekstra tiltag, man skal gøre med ekstra hygiejne, ekstra udluftning, ekstra tiltag i kommunale institutioner med mere. Opfordring til test, skærpet indsats for at få vacciner – alle de ting her, som vi nu ser, flere kommuner og flere sogne er i gang med at indføre.
Så der er altså en tiltagsmodel, vi har sammen med opskalering af testindsatsen, opskalering af smittesporingsindsatsen, styrket kommunikationsindsats, styrket vaccinationsindsats og så test af spildevand, som vi nu begynder også at kunne se nogle meget interessante resultater af.
Dét er de tiltag, der skal få os igennem vinteren – så åbent, så sikkert som det overhovedet er muligt.

Så vil jeg bare sige til sidst – vi har jo lært, at coronavirus, den er uforudsigelig, og derfor så handler det om at handle i tide, det handler om rettidig omhu, og det er præcis derfor, at vi nu indstiller til Folketinget at tage de her næste skridt.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Brostrøm!

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Tak!

Vi har en meget høj tillid til vaccinerne i Danmark, og vi har en rigtig flot tilslutning til vaccinerne mod covid-19 i Danmark.
Vi nærmer os næsten 88 % af alle dem, vi har tilbudt vaccine, som har taget vaccinerne – stort set alle tager andet stik. Hvis vi kigger blandt os over 50 år, så nærmer det sig 95 %, som har taget vaccinen, og hvis vi kigger på ældre over 65, så er det endnu højere.
Det er over 4,5 million danskere, der har taget vaccinen, og vi runder lige om lidt ½ million revaccinerede – tak til alle jer, der har taget vaccinen – tak til alle jer, der har taget revaccinen. Hvis det ikke var, at vi havde den høje vaccinedækning, så var det endnu værre.

Mange spørger mig, når det er sådan, at vi har den høje vaccinedækning. Når vi har gjort, som I sagde, hvorfor står vi så i den situation, hvor smitten lige pludselig blusser op, og vi nu står og snakker om, at sygehusene … at der er risiko for, at sygehusene bliver kritisk udfordret gennem vinteren. Så det vil jeg godt prøve at forklare.
Først og fremmest, og mange siger, så er det, fordi vaccinerne ikke virker – det gør de, vaccinerne virker. Vaccinerne er ekstremt effektive. De to vacciner, som primært er dem, vi har brugt i Danmark, er nogle af de allermest sikre og effektive vacciner, som jeg har set i de 30 år, jeg har arbejdet på området. Dét har ikke ændret sig. Det er ikke, fordi vaccinerne er holdt op med at virke. De aftager over tid. Det er derfor, vi sætter ind med revaccination efter ½ år. Men vaccinerne er ikke 100 % effektive, det har vi sådan set hele tiden vidst. De er rigtig effektive i forhold til at forebygge alvorlig sygdom og indlæggelse, men de er ikke 100 %. effektive i forhold til at bryde smittekæder. Så det er den ene forklaring.
Men den anden forklaring er også, at der er har jo hele tiden været en uvaccineret del af befolkningen – og det er jo ca. 76 % af befolkningen, som ikke er vaccineret, og vi har hele tiden vidst, at der ville være en epidemi, og epidemien ville udvikle sig blandt de uvaccinerede. Og det er dét, vi har set udvikle sig stille og roligt fra sensommer over efterår.

Dét, der så også skal nævnes, det er, at den kolde tid i Danmark, den sætter ind et par uger tidligere end sidste år, og dvs., det her – det satte faktisk ind før efterårsferien – efterårsferien betød også sådan lidt mere, fordi man mødes på tværs af generationerne, og så skal vi også huske, vi har den deltavariant, som bare er betydelig mere smitsom og også giver mere sygdom, hvis man bliver smittet.
Så der er forskellige faktorer, hvor rigtig meget trækker i den gode retning, men der er også noget andet, som gør, at smitten lige pludselig eskalerer.

Og så sker der groft sagt dét, at epidemien, som udvikler sig blandt uvaccinerede, som primært er børn og unge, skvulper over på forældregenerationen, skvulper over på bedsteforældregenerationen. Og særligt de ældre og sårbare på trods af, de er færdigvaccinerede, de har en øget risiko for, hvis de bliver smittede og bliver syge.
Så det er dét, der sker ude på sygehusene, der er groft sagt to grupper af patienter på de danske sygehuse med coronasygdom, og det er uvaccinerede, og så er det ældre, særligt over 50, som er færdigvaccinerede. Man ser stort set ingen færdigvaccinerede under 50 på sygehusene. Endnu et bevis for, at vaccinerne er rigtig, rigtig effektive i forhold til at forebygge mod alvorlig sygdom. Man ligger også kortere tid og er mindre syg, hvis man er vaccineret og kommer på sygehus. Men det ændrer ikke ved, at vi nu har en ny epidemi i et åbent samfund, for det er jo selvfølgelig den sidste faktor, det er, at vi har et helt åbent samfund med rigtig meget aktivitet i samfundslivet i Danmark i en kold tid, hvor vi søger indenfor. Og det er altså derfor, at vi har vurderet, også fagligt og også anbefalet, at der skal yderligere tiltag til, fordi vi vurderer, hvis vi ikke gør dét, også i lyset af vaccinations- og revaccinationsindsats, så bliver sygehusvæsenet udfordret henover december, januar. Og der må jeg bare sige – den her vinter har sygehusvæsenet i Danmark en mindre robusthed, end vi havde sidste år. Vi har et meget stærkt sygehusvæsen i Danmark, jeg har selv arbejdet derude i årtier. Men jeg må også bare sande, at det sygehusvæsen, som snart nu i over 1,5 år har arbejdet under vanskelige forhold, også med corona og andre ting, der er folk trætte, og vi har nogle helt særlige udfordringer med pukkel – med en pukkel, der er blevet større, også efter langvarig konflikt på sygeplejeområdet – og nu står vi i den situation, at hvor vi i forvejen manglede personale på intensivafdelinger og operationsafdelinger osv., der er endnu flere ubesatte stillinger – det er svært at lave aftaler med medarbejdergrupperne omkring merarbejde. Og dét er jeg rigtig ærgerlig over, vi er dér – jeg er også bare nødt til som Sundhedsstyrelse at være benhård og realistisk og se på, hvordan kommer vi igennem denne her vinter med øget covid-19-smitte. Covid, den er altså anderledes end andre sygdomme, den kan tage fart i epidemien på trods af vaccinerne. Samtidig ser vi meget mere akut sygdom nu, end vi plejer på nuværende tidspunkt. Der er simpelthen flere akut syge patienter på sygehusene – både smitsomme sygdomme og anden akut sygdom. Og så har vi nedsat aktivitet. Ude på sygehusene i Danmark, der er ca. 20 % færre planlagte operationer, end vi er vant til på samme tidspunkt for et par år siden.

Så alt dét, det fører sammen til, at vi har anbefalet, at man laver flere tiltag, og der har vi peget på, at coranapasset med krav om coronapas i de situationer, hvor der er særlig risiko for smitte, det er tiltag, som, vi mener fra sundhedsfaglig side, kan være med til at bryde smittekæder og samtidig holde vores samfund åbent, og derfor er det en helt, helt anden situation end sidste vinter, fordi vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at holde både samfund og sygehusvæsen og sundhedsvæsen åbent, også igennem denne her vinter, men vi skal passe på, vi ikke får et sygehusvæsen, der knækker, fordi så giver det altså en masse andre sundhedsproblemer.

Så, hvad kan man selv gøre: Det aller-allervigtigste, det allervigtigste, det er: Tag vaccinen! Og jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt! Delta er ikke for børn – den er heller ikke for unge!
Hvis der er forældre til børn, som ikke har taget vaccinen: Så vil jeg kraftigt anbefale at få jeres børn vaccineret. Vaccinen er sikker og effektiv hos børn, og det er altså med til, at barnet kan gå i skole, at familien kan fungere, og det danske samfund kan komme gennem vinteren.

Og til alle, der får et brev fra os omkring at tage revaccinationen: Skynd jer ned – vi har vacciner nok – skynd jer at blive revaccineret! Det er derfor, vi giver jer tilbuddet.

Mange tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, Søren!

Og så Henrik, så er ordet dit!

Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum: Danmark står udfordret med en accelererende epidemi præget af kraftigt stigende smitte og kraftigt stigende indlæggelser.
Det er ikke en situation, vi står alene i. Det er en situation, der præger store dele af Europa, og det har også gjort, at internationale myndigheder som WHO og Det Europæiske Center for Sygdomskontrol har været ude og udtrykke bekymring. Det er også dét, der gør, at flere lande i nærheden af os forlænger restriktioner eller indfører nye restriktioner.

Én af de ting, der selvfølgelig er udfordringen i år, det er, som vi har hørt, det er jo, at vi har et fuldstændig åbent samfund. Og det er jo selvfølgelig for os alle sammen glædeligt, det gør, at vi kan se flere, men det gør også, at vi smitter mere. Og når vi nu sundhedsfagligt anbefaler indførelsen af coronapasset, så er det faktisk netop for at bevare det her åbne samfund og samtidig have tryghed i vores samfund.

En anden faktor, som jeg også lige hørte Søren Brostrøm nævne, det er jo den betydeligt mere smitsomme variant – deltavarianten. Hvis vi sammenligner den med de varianter, vi sloges med sidste vinter, så er den ca. dobbelt så smitsom, og den har også meget større risiko for, at vi bliver alvorligt syge og skal indlægges, og den udfordrer også vores immunitet i højere grad, så vi ser flere gennembrudsinfektioner med den variant.

På trods af de her udfordringer, så som vi også har hørt flere talere sige, så står vi altså et mere robust sted i år. Vi har vaccineret ¾ af befolkningen. Vi er godt i gang med at give det tredje stik til alle dem, der har allermest brug for det. Og som vi også har hørt, så er vi i den glade situation, at vi faktisk har vaccine nok til alle, der måtte ønske enten det tredje stik eller ny vaccine, så det er bare – kom glad frem.

Hvis vi kigger lidt på selve smitten, så vil jeg sige, da vi gik ind i tredje uge af september, der havde vi kun 300 tilfælde om dagen. På nuværende tidspunkt, de sidste fire dage, der har vi været betydeligt over 2.000 om dagen. Det er faktisk en syvdobling på ikke ret lang tid. Vi har samtidig højere positiv%, og vi ser stigende signaler i spildevandet. Og når vi kigger på matematiske modeller, så ligger vi højt i forhold til, hvad vi havde forventet, så en overraskende høj smitte.

Hvem er det, der bliver smittet. Vi har hørt det. Den allerhøjeste smitte ser vi hos dem, der endnu ikke har sagt ja tak til vaccinationen. Det er mangefold øget risiko, man har for at blive smittet. Hvis man er inviteret og ikke har sagt ja – i forhold til dem, der rent faktisk har sagt ja.

Vi ser også høj smitte blandt skolebørn. Det gode er her, at skolebørnene heldigvis har en lav risiko for at blive alvorligt syge og indlagt, men til gengæld så er det et stort problem, at de netop kan risikere at bære smitten videre.

Hvis vi ser geografisk på det, så er smitten klart højest i Region Hovedstaden. Det er klart, her bor man tæt sammen. Og det er set globalt, det er her af alle steder, at smitten er størst, det er i storbyer.

Men der er også et andet mønster. Vi ser, at i de områder, hvor der er lav vaccinationsdækning, det er faktisk her, at smitten løber allerhurtigst. Det gælder en række kommuner på vestegnen, og det indikerer også noget om, hvad der som samfund er den bedste løsning til at komme igennem det her – det er altså at få vores vaccinationsdækning op.

Hvis vi ser på dét, der er det rigtige problem. Det er så indlæggelserne. Det er dét, der presser vores sundhedsvæsen. Her har vi også set en betydelig stigning. Den er lidt forsinket i forhold til smitten. I starten af oktober, der så vi mellem 10 og 20 indlæggelser hver eneste dag. På nuværende tidspunkt, der bliver indlagt omkring 50-60 om dagen. Behandlingen er blevet bedre, og når man er vaccineret, er man indlagt kortere tid. Men ikke desto mindre, så har vi en betydelig stigning i, hvor mange der er indlagt.
Og jeg har taget en kurve med her, og vi kan se, at her i starten af oktober, der er omkring 80 indlagt. Og vi kommer hen her nu på en måned senere, der er over 300 indlagt – det er en 3,5 gange stigning. Og tilsvarende, så har vi nu, som vi hørte sundhedsministeren sige, så har vi 36 på intensiv, det er 2,5 gange flere, end der var på det her tidspunkt.
Problemet er, at vi står foran en vinter. Vi står foran en julesæson. Det gør, at vi søger mere inden for. Vi ser hinanden mere. Det vil alt andet lige gøre, at smitten kommer til at stige – så medmindre, vi gør noget, så vil denne her kurve fortsætte med at stige, og det er dét, der gør, at vi er nødt til at handle nu.

Så vil jeg sige lidt om vaccinerne. Vi har allerede hørt Søren Brostrøm nævne det – de vacciner, vi bruger i Danmark, det er de såkaldte mRNA-vacciner. De er meget, meget effektive. De udløser både dét, der hedder et antistofimmunforsvar og et cellulært immunforsvar. Det vil sige både antistoffer og celler kan dræbe virus, og det gør, at vi har en meget høj beskyttelse.
Det er rigtigt, hvad man både kan læse og høre, det er, at vaccineeffektiviteten falder noget over tid. Og det holder vi selvfølgelig nøje øje med på Statens Serum Institut.

Hvis vi kigger på vores allerseneste opgørelse, og vi ser på aldersgruppen 16-64 år, så har vi på nuværende tidspunkt en 70 % beskyttelse mod infektion. Det vil sige, hvis vi uden vacciner havde haft 100 infektioner, så kan vi undgå de 70 af dem, og dermed kun har 30.
Hvis vi tager den ældre aldersgruppe, så er beskyttelsen noget dårligere, og det er dét, der er grunden til … én af grundene til, at netop den gruppe er de første til at blive revaccineret. Og der er en rigtig, rigtig god nyhed – vi kan se, at selvom det er de allerældste og allermest sårbare, der på nuværende tidspunkt har fået det tredje stik, så får vi i den her gruppe en nøjagtig lige så god beskyttelse, som vi har i den gruppe, jeg lige nævnte, så vi kan altså forhindre 3 ud af 10 … undskyld vi kan forhindre 7 ud af 10 infektioner … vi ville have haft uden vacciner.

Se dét er den ene effekt af vaccinerne. For den enkelte, så er der en effekt, der er endnu vigtigere – det er jo risikoen for at blive alvorlig syg, og der er mRNA-vaccinerne endnu mere effektive. Igen, hvis vi ser vores allernyeste tal med stigende immunitet og det hele, der kan vi se i aldersgruppen under 65 år, der har vi stadigvæk en forebyggelse på 95 ud af 100 indlæggelser med vaccinen. Og tilsvarende har vi også en høj forebyggelse hos de ældre over 65, der kan vi forebygge 76 ud af 100 indlæggelser. Og igen er der her gode nyheder, når vi giver de sårbare ældre det tredje stik, så kan vi forebygge 90 ud af 100 indlæggelser. Så det er rigtig, rigtig effektivt.
Og det stopper ikke her. Der er flere fordele. Selvom man, som vaccineret nu skulle være uheldig og både blive smittet og blive indlagt, så er det faktisk stadigvæk sådan, at hvis vi sammenligner dem, der er indlagt med en vaccine, så bliver de selv under indlæggelse mindre syge. Der er mindre risiko for at komme på intensiv. Der er mindre risiko for at komme i respirator, og der er sådan set også mindre risiko for at dø.

Se nu skal vi … nu har vi jo snakket om coronapas. Når vi bruger coronapasset, så er det også vigtigt at se på, hvordan coronapasset virker, og det vil altså sige effekten på at smitte andre. Den første og vigtigste effekt, det er altså dem, der er vaccineret, har jo en stor beskyttelse mod at få selve infektionen. Men vi ved også, at dem der er vaccineret, de har mindre virus, de har kortere tids virus, og det gør, at helt nye data fra England også viser, at de smitter mindre videre. Det er rigtig vigtigt, for det er altså en måde, vi med coronapasset kan passe godt på hinanden.

Så overordnet – vi ved godt, at et coronapas ikke er en 100 % effektiv beskyttelse, men det er en måde at nedbringe sandsynligheden for, at vi smitter hinanden og på den måde få bevaret epidemikontrol samtidig med, vi har et godt og åbent samfund.

Så konklusionen helt overordnet, det er, vi har kraftigt stigende smitte. Vi har stigende indlæggelser, det truer vores sundhedsvæsen, fordi det vil blive ved med at stige, og derfor skal vi, som vi hørte Søren Brostrøm sige: Hold fast i de gode vaner, men vi skal først og fremmest lade os vaccinere, både for at forhindre os i at blive syge, men ikke mindst også for at forhindre, at vi smitter andre.

Og som samfund, der vil vi på nuværende tidspunkt have brug for, at vi tager coronapasset i brug, så vi netop kan bevare et åbent samfund og samtidig have epidemikontrol.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Godt!

Det var dét, vi ville sige i aften, nu åbner vi op for spørgsmål, TV 2 først.

TV 2, Jesper Vestergren: Jeg vil gerne starte dér, hvor du slutter, Ullum, omkring coronapasset, fordi de af os, der er vaccineret, har jo et coronapas, det har måske været grønt i flere måneder. Nogle har måske ikke været nede og blive testet i den tid, efter man er blevet vaccineret.

Hvor meget er et coronapas værd for de mennesker, når de skal på restaurant for eksempel. Det coronapas viser jo ikke, om man er smittet, det viser bare, at man er vaccineret.

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm først.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja, altså det er også vigtigt at sige, at hverken vacciner eller test eller grønt coronapas er 100 % beskyttelse mod smitte. Det har vi aldrig heller sagt. Det hele handler om at reducere risiko så meget som muligt. Og hvis du har et grønt coronapas, fordi du er vaccineret inden for nogle måneder eller sådan, så er der jo ret stor sandsynlighed for, at du i hvert fald ikke selv bliver alvorligt syg, og du har reduceret risikoen for, at du bringer smitten videre. Og hvis du ved, at alle de andre, der sidder inde på den restaurant er enten testet, som vi har anbefalet eller vaccineret, som vi har anbefalet, så ved vi, at vi kan reducere smitten ganske betydeligt, men vi kan ikke love dig, at der ikke er smitte inde på den restaurant.

TV 2, Jesper Vestergren: Men giver det ikke en falsk tryghed, hvis jeg går ind med mit grønne coronapas. Jeg kan jo godt være smittet alligevel.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja. Falsk tryghed vil jeg ikke kalde det. Jeg synes, det giver en større tryghed for, at vi kan holde et åbent samfund, og du og andre inde på restauranten ikke bliver alvorligt syge. Men nogen 100 %s garanti, det kan vi ikke give. Og det tror jeg også er en vigtig pointe at sige. Og vi har aldrig… og vi sagde det også i sommers – det her, det handler jo ikke om, at vi kan lave alt, hvad det nu skal være og holde et åbent samfund uden smitte overhovedet eller uden syge, der kommer på sygehuset. Men vi skal have balancerne i orden, og vi skal holde et åbent samfund. Vi skal komme det igennem og reducere risikoen så meget som muligt. Og der er da ingen tvivl overhovedet om, at vaccinerne er det allermest effektive våben, vi har. Men det er ikke 100 %.

TV 2, Jesper Vestergren: I nævner jo også, at der er en procentdel af befolkningen, der er tilbudt vaccine, som ikke har taget imod den – et sted mellem 12 og 13 %. Hvis det er dem, der bærer smitten videre. Hvis det er dem, der bliver ramt af de hårdeste sygdomsforløb, hvorfor sætter man så ikke mere effektivt ind over for dem?

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus først.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, altså, i Danmark … vi oplyser, og vi … det er så nemt at få en vaccine, og vi har pop up-vaccinesteder – og ja, Søren Brostrøm har endda været ude … du har selv været ude at vaccinere – altså, vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at oplyse og gøre det nemt at få vaccinen. Men det er meget, meget vigtigt det her, det er, at det er stadigt frivilligt. Vores klare anbefaling, det er: Kom nu – lyt til myndighederne. Tak nu den vaccine for din egen skyld, din families skyld, vores samfunds skyld. Og dét, vi kan se, det er, at de lande … og der er jo nogle lande, som går tvangens vej. Og der må man bare sige – de lande, deres vaccineopbakning, den er faktisk meget ofte lavere, end dét vi er nået frem til. Så vi har én af verdens allerstørste opbakninger – netop ved oplysning, netop ved at gå frivillighedens vej. Og vi vil godt højere op, for vi er ikke tilfredse endnu. Og vi skal højere op, men jeg tror ikke på, vi kommer højere op ved at indføre sådan noget tvang, men frivillighedens …

Statsminister Mette Frederiksen: … jeg vil bare sige, jeg kan godt forstå, du stiller spørgsmålet, fordi det har jo … i virkeligheden er det jo grundlæggende problematisk, at langt, langt de fleste danskere nu igennem 1,5 år har gjort alt dét, myndigheder og politikere har bedt dem om. Dengang man skulle blive hjemme og holde afstand – var det dét, man gjorde. Så gik man ned og fik første vaccine, langt de fleste har også fået anden vaccine. Og rigtig mange tilslutter sig nu tredje vaccine. Og når der er den stigning i smitten, der er nu, så er det, fordi der er en lille gruppe, der ikke spiller efter de spilleregler, man bliver nødt til at spille efter, når der er en pandemi. Og derfor kan vi … i aften siger vi det meget tydeligt og meget kraftigt: Der er ikke nogen undskyldning for ikke at blive vaccineret, og man bærer et stort ansvar, og det er ikke alene et ansvar for sig selv og for de mennesker, man kommer i kontakt med, men man bærer faktisk også ansvaret for hele det danske samfund lige nu, fordi vi er i forhold til mange andre lande et godt sted. Vi har et åbent samfund. Vi har fået meget af det liv tilbage, vi blev nødt til at sætte på pause under første og anden bølge. Og selvfølgelig er vi jo … altså, for nu at sige det, som det er – fra regeringens side, vi står jo side om side med de næsten 90 % af danskerne, der gør dét, der er nødvendigt i den her situation, og derfor er vi jo også meget optaget af, at den sidste gruppe ikke skal have lov til at ødelægge det for den store gruppe.

Og så går vi over til DR, så vi når igennem alle.

DR, Christine Cordsen: Handler det her mest om bekymring for sundhedsvæsenet, eller handler det mest om at lægge pres på de sidste, der ikke er vaccineret?

Statsminister Mette Frederiksen: De to ting hænger faktisk utrolig tæt sammen, men Søren først.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Ja, altså, selvfølgelig handler det i sidste ende om det samme, som har været styremålet hele tiden, at vi skal komme igennem den her epidemi på en måde, så vi forebygger alvorlig sygdom og uønsket død så vidt muligt, og så samtidig med at hverken vores sundhedsvæsen eller vores samfund knækker sammen. Det er jo sådan set dét, der er styringen. Balancerne skifter lidt. Nu kigger vi selvfølgelig med stor bekymring på sygehusvæsenets robusthed over december/januar/februar, fordi jeg ved, at hvis vi ikke har et sygehusvæsen, som kan levere, så har det sundhedsmæssige konsekvenser – både for patienter med covid-19, for patienter med andre akutte eller kroniske livstruende sygdomme osv., og der er jeg selvfølgelig nødt til at tage bestik af det. Så det er den væsentligste – fagligt set den væsentligste driver omkring, at vi skal have de her nye tiltag.
Hvis vi havde været i en anden situation med en anden situation i det danske sundhedsvæsen – måske med en højere tilslutning i vaccinerne, særligt blandt de unge i Danmark, så havde vi nok ikke været i den situation.

DR, Christine Cordsen: Bliver det her kombineret med øget muligheder for test, man hører om lange køer rundt omkring ved teststederne, og det er så måske et ekstra spørgsmål, hvad er egentlig anbefalingen til folk, der er vaccinerede i forhold til at blive testet?

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Hvis jeg lige tager den først, altså vores anbefaling er, og det er ekstremt vigtigt for mig at understrege, at uanset om man er vaccineret eller ej, så skal man testes ved mindste symptom, og det er ekstremt vigtigt, særligt denne her vintersæson – host, nys, feber osv. Isolér dig selv, bliv hjemme. Du skal ikke gå på arbejde. Du skal testes. Det kan være, det er corona, det kan være, det er alt muligt andet, men det er dét, der er vores stærke, stærke anbefaling omkring test.

I øvrigt, så har vi jo gentaget vores anbefalinger omkring test – både at man kan gøre det med fordele og hyppigt og særligt ved symptomer osv. Og nu kommer det jo så til med det grønne coronapas at blive et incitament, hvis man ikke har taget vaccinen, til at blive testet. Og det er klart, at efterspørgslen for test er så steget … jeg ved ikke …

Statsminister Mette Frederiksen: … jo – Magnus …

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, og den er steget. Den var jo meget, meget lav. Vi kan måske huske de næsten helt tomme testcentre, vi havde. Og nu er der bare fuld tryk på af folk, der vil lade sig teste. Det støtter vi jo, det er jo kun godt. Men det kræver så, at vi kan følge med, og derfor har vi i øjeblikket 150.000 daglige PCR-test, og så er vi i gang med at få bygget op med de private leverandører – derudover 100.000 daglige kviktest, så det vil sige den samlede kapacitet vil så være på 250.000 om dagen, plus at der er indført selvtest og hurtigtest i ældreplejen, så vi har hele vejen … eller i hvert fald vi har været igennem de sidste mange, mange måneder – har vi været blandt de lande i verden, der har testet aller-allermest. Det er en stor investering, men det er en klog investering, for det gør, at vi har høj grad af epidemikontrol. Og jeg kan jo ikke stå her og love, at der aldrig vil være nogle køer, for det vil der jo nok være også fremover her. Men jeg kan sige, at vi gør, hvad vi kan, og vi opskalerer, så vi nu er på den der kvarte million daglige test.

Statsminister Mette Frederiksen: Og Politiken.

Politiken, Jacob Svendsen: Statsminister, jeg vil gerne høre, du appellerer til de ansatte i sundhedsvæsenet om at give det en ekstra skalle, og du forstår godt, at de er trætte og frustrerede. Du beder om tålmodighed og ekstra indsats, men for to måneder siden, godt og vel, der greb regeringen ind i sygeplejekonflikten, og man kunne vel stille sit ur efter, at det ikke var populært.
Fortryder ud, at man nu – selvforskyldt i en eller anden udstrækning – er kommet i en situation, hvor relativt få indlæggelser alligevel presser vores sundhedsvæsen, fordi der er den her frustration, træthed, irritation, manglende lyst til at tage ekstra arbejde, ekstra vagter?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg tror, for det første skal man hæfte sig ved den vurdering, der ligger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til kapaciteten i sundhedsvæsenet. Det er ikke opmuntrende læsning, og det har ikke kun at gøre med covid-19, men også, at vi står kun ved indgangen til en vinter. Det er en altid hårdere sæson i vores sundhedsvæsen, mig bekendt, end sommeren er. Der er frygt for influenza, og der kan være andre sygdomme, der støder til. Så vi er i en alvorlig situation, og der er jo forskellige ting på spil. Der har været gennemført, i vores øjne, besparelser over mange år i vores offentlige velfærdssamfund, som mange medarbejdere har kunnet mærke i årene, der er gået forud. Det tager tid at rette op på. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Det kan vi heller ikke gøre på lønspørgsmålet, fordi jeg og vi anerkender, at der er et problem med ligeløn i Danmark. Men heller ikke dét, kan man løse bare på en gang. Så vi ved godt, hvad der er af problemer derude, og oven i det her oplever rigtig mange medarbejdere i øvrigt, man skal bruge tid på at dokumentere i stedet for at være sammen med de borgere, som det hele handler om. Så der er store udfordringer, og vi kan ikke løse dem alle sammen så hurtigt, som vi gerne vil. Men vi er i gang.

Og nu er vi altså dér, hvor vi kan se, at antallet af indlæggelser stiger hurtigt, og der kommer andre problemer til. Og der bliver vi selvfølgelig nødt til at rette en appel til alle om, at vi igen løfter i flok, selvom der er andre problemer og udfordringer også.

Politiken, Jacob Svendsen: Men der blev talt om rettidig omhu flere gange her undervejs. Var det rettidig omhu at stå så fast i den sygeplejekonflikt, så vi nu står i det her problem, hvor det er ligesom strået, der knækker kamelens ryg, tilsyneladende. Det er jo i hvert fald dét, vi kan forstå på andre, at det er et af grundproblemerne lige nu, med at kunne håndtere relativt få indlæggelser?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, for det første tror jeg, jeg vil anholde det med få indlæggelser, når man ser på, hvad det er, der i det hele taget gælder for vores sundhedsvæsen potentielt over for den vinter, vi står over for.
Ligelønsspørgsmålet er reelt, der er også derfor, der nu nedsættes en lønkommission. Men det er ikke så enkelt, fordi vi har mange medarbejdergrupper – både i den offentlige og i den private sektor. Og jeg tror egentlig, der er mange medarbejdergrupper, der oplever, at de er mere værd, eller at de også ønsker en lønstigning, så det er ikke så enkelt og så let at løse.
Det afgørende, synes jeg, er, at vi bliver nødt til at tage det her tag efter tag, og jo også tilføre det offentlige sundhedsvæsen flere penge, som den her regering er villig til, men vi kan ikke løse alle problemer på én gang. Og under alle omstændigheder, så er vi i en overhængende risiko for nu, at det er helt almindelige mennesker – helt almindelige patienter, der risikerer at blive fanget i de forskellige problemstillinger, der er. Og vi skal jo have dem igennem, hvad enten de bliver smittet med covid-19 eller kræft eller er hjertepatienter.

Skal vi tage Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet, Joachim B. Olsen: Tak for det.

Jeg håber, statsministeren kan leve med, at jeg stiller et enkelt spørgsmål, der ikke handler om corona – nemlig, at på statsministerens sidste pressemøde sagde statsministeren, at vi ikke skal have en nulfejlskultur blandt embedsfolk.
I lørdags kommer det frem, at afdelingschef Tejs Binderup i Minkkommissionen siger, at Statsministeriet har fjernet en hel central oplysning fra det materiale, som blev præsenteret for regeringen på det koordinationsudvalgsmøde, hvor I tog beslutningen om at slå alle mink i Danmark ihjel – nemlig den oplysning, at dét at slå dem alle sammen ihjel var det samme som at lukke branchen, og derfor krævede det lovhjemmel.

Er det dén slags fejl, som vi må lære at leve med?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, der kommer jo en del oplysninger, ord, udsagn i forbindelse med forskellige afhøringer, og jeg kommer ikke til at kommentere på hver enkelt afhøring. Jeg skal selv ind i Granskningskommissionen, og det glæder jeg mig i øvrigt til – ligesom jeg sagde det på pressemødet. Så jeg kommer ikke til at på den måde gå ned i hver enkelt gang, der er én, der udtaler sig om noget.
Men jeg vil gerne sige noget mere generelt om det her med nulfejl. Fordi man kan ikke, altså man kan ikke lede et land – vi kan heller ikke drive et samfund fremad, hvis vi bliver bange for at begå fejl, og slet ikke i kriser.
Så jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde på pressemødet sidst, at man vil kunne finde formuleringer, man vil kunne finde ord, man vil kunne sågar finde beslutninger, der er truffet, som er behæftet med fejl, og jeg tror ikke på, man kan komme igennem en krise, uden det finder sted.

Ekstra Bladet, Joachim B. Olsen: Man skulle måske ikke tro, at der var nogen fejl, der alligevel var så store, at dem kan man ikke acceptere.

Men så vil jeg gerne stille et spørgsmål omkring corona.
I weekenden, der er statsministeren på valgturné på Vestegnen. Der er billeder af statsministeren, som krammer ældre mennesker, hilser på babyer, som det nu hører sig til, når en politiker er i valgkamp.
Synes du, den adfærd er i overensstemmelse med dét alvorlige budskab, du præsenterer i dag for danskerne?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er jo i hvert fald en adfærd, der er i overensstemmelse med reglerne. Og jeg bestræber mig på at efterleve og følge de regler, der er, også når de skifter karakter.
Og man kan sige, nu kan Brostrøm lige gennemgå, hvordan reglerne er, men det er sådan, at hvis du er færdigvaccineret, så til forskel for tidligere, så er der i dag ikke en anbefaling om, at man ikke … altså, at man lader være med at give hånd. Der var jo en klar anbefaling tidligere. Der var også en anbefaling tidligere, vi kan stadig huske, hvor grænseoverskridende, det var, og stå og tale om, at man ikke krammede. Den anbefaling ændrede sig også på et tidspunkt i forbindelse med, at man er færdigvaccineret.
Hvis de regler ændrer sig, så følger jeg dem selvfølgelig også. Men lad os lige høre Brostrøm, hvordan reglerne er.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Jo, men det er fuldstændig korrekt. Altså det med at undgå kram, håndtryk og kindkys, det var jo som bekendt noget, jeg stod og udmeldte til den danske befolkning dette her sted den 6. marts 2020. Og det har jo hele tiden været vores anbefaling gennem epidemien, og som statsministeren siger, så justerer vi den anbefaling på det tidspunkt, hvor vi har en meget høj vaccinedækning. Og på det tidspunkt, hvor der også var vacciner til alle. Altså, hvor det ikke var sådan, vi gik og ventede på vaccinerne. Og jeg kan ikke huske den præcise dato, men det var efter sommerferien. Og dét, vi så sagde, det er, hvis man er færdigvaccineret og møder en anden færdigvaccineret, og man i øvrigt spritter hænder og afholder vores retningslinjer, så kan man godt give hånd eller give et kram.
Det er sådan, jeg selv har praktiseret, hvis jeg er gået ind, … hvis jeg har vidst, at folk var færdigvaccinerede osv., eller antaget, at de var det, så havde jeg givet hånd eller givet dem et kram.

Engang imellem har jeg taget fejl, så har jeg brugt anledningen til at opfordre folk til at blive vaccineret.

Ekstra Bladet, Joachim B. Olsen: Men når regeringens ministre er ude, så stimler mange mennesker sammen, meget, meget tæt, og i står netop og siger i dag, at det er problematisk. Så vil I fortsat gøre det? Ministeren er jo ikke på valg den 16. november. Så vil I fortsætte med at tage ud til valgarrangementer, når vi kan konstatere, at det betyder, at mange mennesker stimler tæt sammen?

Statsminister Mette Frederiksen: Regeringen skal overholde reglerne. Og det skal vi bestræbe os på i alle sammenhænge, og det gælder også i forhold til politiske aktiviteter, så reglerne, også når de ændrer sig – ja, dem skal vi jo så også efterfølge og efterleve.

Ja!

Sofie Frøkjær, Frihedsbrevet: Jeg har et spørgsmål til sundhedsministeren, fordi du nævnte selv det her med smitteopsporing. Du sagde sidste vinter, da vi også oplevede stigende smitte, at Danmark skulle have den allerstørste og allerbedste smitteopsporing. Siden da har man jo postet millioner i smitteopsporing og ansat tusindvis af mennesker.
Når vi så alligevel står i dag og er nødt til at indføre yderligere tiltag – coronapas og måske mere på sigt – fortæller det så dig, at den her milliondyre smitteopsporing overhovedet ikke virker, som den skal?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Nej, det gør den ikke. Smitteopsporing er nogle af de ting, som vi har måtte jo opfinde, indføre og ansætte, som du også selv siger, undervejs. Vi havde jo ikke nogen stor smitteopsporingsenhed. Vi havde en lillebitte én i styrelsen for patientsikkerhed, der var vant til, når der var udbrud af nogle farlige smitsomme sygdomme, men det er jo noget helt anden – i en meget, meget større skala. Faktisk nu er der en skala, der betyder, at vi vil kunne håndtere 5.000 dagligt smittede, og vi vil kunne opskalere yderligere, hvis der bliver behov for det.
Men det er ikke muligt bare at have et helt åbent samfund, og så regne med smitteopsporingen klarer det hele, for den må jo, som det er, altid komme bagefter dét som … altså, bagefter smittekæderne. Den er meget effektiv, og de får fat i mange mennesker nu. Den er virkelig velfungerende – vores smitteopsporing – de gør et kæmpe arbejde, vores medarbejdere derude.

Men det er også sådan, at der er jo en del af smitten, hvor dem, man får fat i, de smittede – dem, der har en positiv test – må sige, vi ved ikke præcis, hvor jeg har fået den. Jeg kender ikke dem, jeg har været sammen med.
Så har vi jo vores smittestop-app, som kan være med til at hjælpe på noget af det. Men der er også noget, hvor man må sige, så kan vi altså ikke opklare det her. Og det er jo også, fordi, når vi har indført denne her smitteopsporing, så er det jo også med, og det er der ikke alle lande, der har, nogle lande er gået langt videre i forhold til at indskrænke privatliv fra befolkningen – det har vi jo ikke gjort, der har vi jo haft fuldstændig fokus på, at både – når det drejer sig om coronapas og smittestop-appen og smitteopsporingen, så har vi … er blevet rådgivet af eksperter, der sikrer, at danskernes privatliv er i deres egne hænder.

Sofie Frøkjær, Frihedsbrevet: Så har jeg også et spørgsmål til statsministeren, som handler om det her med de automatiske sletninger af sms’er.
Du sagde i sidste uge, at den funktion blev senest sat til i sommeren 2020. Det er cirka sammenfaldende med, at det her Grønnegård-udvalg bliver nedsat, og at din daværende stabschef, Martin Rossen, fratræder. Havde han også automatisk sletning sat til på sin telefon?

Statsmininister Mette Frederiksen: Det ved jeg ikke. B.T.

B.T., Anders Leonhard: Jeg vil godt lige starte med at følge op på Ekstra Bladets spørgsmål.
Du siger jo det her med, at I ligesom følger reglerne, og de restriktioner og de anbefalinger, der nu kommer fra Sundhedsstyrelsen i forhold til de her valgkampsarrangementer osv.
Der er vel også det med, at du, kan man sige, … én ting, det er jo reglerne. Det andet er jo selvfølgelig også at løbe en kalkuleret risiko, og den signalværdi man sender ved at gå ud for eksempel i Ballerup, hvor der … har det største incidens osv. Hvad tænker du egentlig om dét, fordi man kan sige – selvom I følger reglerne, så kan man vel også godt sende, som statsminister, et signal til befolkningen i en alvorlig situation?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg synes, det vigtige i den her sammenhæng er, at alle gør alt, hvad vi kan for at blive vaccineret. Der mangler vi at få de sidste med og så overholde de regler, der er. Men jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt anbefalet, at der er nogen, der lægger til reglerne. Så synes jeg, at det begynder at blive meget svært for mennesker at navigere i. Så de regler, der er, og vi håber altså nu, at der bliver indført coronapas, det er jo en regel, der virkelig er til at forstå, og som er let at omsætte, at så overholder man det. Men hvis vi begynder at sige, at der for nogle grupper så gælder nogle regler oveni – det kunne være sundhedspersonale eller politikere eller nogle tredje, så synes jeg, det begynder at blive for uigennemskueligt. Så det regelsæt, der er, det vil jeg virkeligt opfordre til, at man gør alt, hvad man kan for at overholde.

B.T., Anders Leonhard: Og så vil jeg godt spørge ind til – vi så for – ja, det er cirka tre måneder siden, også her i Spejlsalen til et coronapressemøde, hvor at det for både statsministeren og fra Sundhedsstyrelsens direktør blev … altså den her kraftige opfordring til visse områder, hvor man så en meget lav koncentration af vaccinerede. Det var primært nogle udsatte boligområder boligområder med høj koncentration af folk med anden etnisk herkomst.
Vi kan jo se her 3 måneder efter, det er det samme sted, hvor problematikken er. Og den, kan man sige, … det svar, der var dengang, det var anbefalinger, og det var kraftige opfordringer. Men vi kan bare stadig se, at det ikke har rykket for alvor dét, det skulle.
Er det simpelthen en problematik, som der ikke findes en løsning på nu og her?

Statsminister Mette Frederiksen. Altså, jeg vil gerne sige, jeg synes, det er et alvorligt problem, at vi kan se, at der er nogle områder, hvor man undervejs, inden vi fik vaccinerne, ikke lod sig teste nok, og øjensynligt ikke altid overholdt retningslinjerne så godt, man burde.
I det samme område kan vi nu se, at tilslutningen til vacciner tilsvarende er for lav.
Det er et problem, og det er et problem for hele vores samfund, at en så stor del af danskerne, i øvrigt også mange med etnisk minoritetsbaggrund – i 1,5 år, også når det har været svært, også når det har været bøvlet, virkelig har bestræbt sig på at overholde reglerne, og vi kan se, at rigtig lader sig vaccinere, at vi nu igen er i en situation, hvor smitten – den stiger, og hvor der jo er nogle ikke-vaccinerede, der overfører smitten til nogle, der er vaccineret – med potentielt fatale konsekvenser for de her mennesker, det er dybt alvorligt.
Og jeg kan jo ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter, for at man ikke går hen og bliver vaccineret, når vi står igen i en pandemi, som er i opblomstring herhjemme. Men det kan vi også se andre steder i verden. Så man skal gå hen og tage den vaccine – ikke kun for sin egen skyld, også fordi, jeg synes, man skylder det i forhold til det resterende samfund.

B.T., Anders Leonhard: Lige en opfølgning til det. Altså nu står I jo igen alle fire på stribe og laver den samme opfordring, og det er jo super fint osv., men har I ingen værktøjer i kurven ud over den her opfordring i forhold til den specifikke problematik, vi ser med de her udsatte boligområder?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil gerne være ærlig at sige, at nu er der kommet en indstilling fra myndighederne i forhold til brug af coronapas. Og at covid-19 igen klassificeres som en samfundskritisk sygdom, men selvfølgelig overvejer vi i regeringen, om der vil være behov for yderligere initiativer, også ud fra en rimelighedsbetragtning. Altså, når så mange mennesker spiller efter reglerne og nogle få ikke gør – ja, så kan vi jo, synes jeg, ikke bare se på, at de få potentielt ødelægger det for de mange, så selvfølgelig overvejer også, om der skal ske yderligere.

Ja.

Clara Vind, Den Uafhængige: Til sundhedsministeren.

Nu kører der jo en historie om, i Berlingske, at du har godkendt et notat, der rimelig meget slog fast, at der manglede lovhjemmel i beslutningen om at aflive alle mink.
Læste du notatet, før du godkendte det?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, jeg har godt læst den her historie, der var i Berlingske, den her avis her.
Jeg må sige for mig at se, så er der ikke noget nyt i den historie, men jeg er jo indkaldt til at afgive min forklaring for kommissionen, og det sker her i november måned, det ser jeg rigtig meget frem til, og så er det over for dem, at jeg vil svare på de spørgsmål.

Clara Vind, Den Uafhængige: Så du vil ikke svare ja eller nej på her, om du har læst det – altså, bare læst det, før du godkendte det.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jeg mener ikke, det er en historie, der bidrager til noget nyt. Jeg mener i forhold til det svar, jeg har givet tidligere, og jeg kommer ikke til at gå ind i den sag nu her, fordi jeg skal – ja, jeg skal jo vidne i den kommission her i november.

Clara Vind, Den Uafhængige: Okay.
Så et coronaspørgsmål til Mette Frederiksen.
Kan Magnus Heunicke som sundhedsminister, og dermed som ansigt for hele den her coronapandemi, gå i værktøjskassen og gennemføre politiske initiativer, uden lovgrundlag og stadig blive siddende som minister – bare sådan rent principielt – ja eller nej?

Statsminister Mette Frederiksen: Det var dog et mystisk spørgsmål. Selvfølgelig skal der være lovhjemmel til de initiativer, der tages, og det har i øvrigt været gældende hele vejen igennem. Vi har jo i en række sammenhænge stået i situationer, hvor der ikke har været lovhjemmet, hvor vi har bekendt, at der ikke var lovhjemmel, og at vi derfor bad Folketinget om en hastebehandling, og så opstod der en fejl, hvad angår lovhjemmelen i forbindelse med minkspørgsmålet.

Bloomberg, Morten Buttler: Jeg tror, der sidder mange og tænker – vi var inde i noget tilsvarende sidste år med restriktioner, der begyndte på det her tidspunkt, og så kom der en længere nedlukning i … Da vi var her i august, der sagde du, statsminister, at du regnede ikke med, at der længere ville brug for de her nationale nedlukninger, det var ikke ligesom et værktøj, der var tilbage.
Men er det stadig din forventning, at vi ikke når derhen til – hvad lægger du til grund for den forventning?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg håber det ikke. Jeg håber det ikke. Og vi, som vi sagde indledningsvist, tror jeg alle fire, så er vi også i en anden situation det her efterår, end vi var sidste år, fordi der er så mange danskere, der er vaccinerede. Men vi bliver nødt til at reagere nu, fordi vi har en stigende smitte, og fordi vi kan se, at i og med der stadigvæk er for mange, der ikke er vaccinerede, så risikerer vi, at det hele … altså, at det bliver ved med at ulme og skubbe på pandemien.
Altså, jeg kan sige, vi sidder ikke og arbejder med en national nedlukning, så vi håber det ikke. Og jeg vil sige, som statsminister kigger jeg mere i retning af dét, der i virkeligheden blev fra B.T. før – nemlig, kan vi gøre endnu mere i forhold til dem, der ikke ønsker at … altså, det er noget andet, hvis man ikke kan lade sig vaccinere på grund af nogle særlige forhold, det er klart. Men dem, der ikke vil, hvor meget … altså, hvad kan vi gøre dér for, at de få menneskers syn på den her sag ikke ødelægger det for det store flertal. Så det er mere i den retning, jeg kigger, men vi har ikke nogen forventning om nationale nedlukninger.

Bloomberg, Morten Buttler: Der blev nævnt for eksempel, at testkapaciteten nok skal løftes nu her, det koster nogle penge. Det har tidligere været sådan, at når regeringen holder pressemøder af denne her karakter, så reagerer danskerne nogen gange lidt før, end regeringen måske forventer det – det kan jo være nogen, der begynder at aflyse arrangementer, julefrokoster og koncerter. Det kan få nogle økonomiske konsekvenser for virksomhederne.
Er der på nuværende tidspunkt lagt op til udvidede hjælpepakker? Er der regnet på, hvad det kommer til at koste i kroner og ører – de initiativer, I kommer med nu.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, jeg vil gerne sige, at der ligger ikke fra myndighederne og Epidemikommissionen nogen anbefalinger om at aflyse arrangementerne. Det gør der ikke. Altså, der ligger en meget klar både indstilling og anbefaling om at indføre coronapas. Og det er jo for også at sikre, at arrangementerne kan gennemføres – men kan gennemføres trygt – både for dem, der går ind af døren, men også for den nabo, der skal sidde ved siden af én til en koncert eller på en restaurant. Så anbefalingen er ikke at aflyse arrangementerne. Anbefalingerne er at gå hen og blive vaccineret, så vi kan få lov til at holde julefrokoster i år, og så vi kan blive ved med at holde Danmark åbent. Altså, jeg tror ikke, vi når flere spørgsmål nu, så det er jo dét, der er det primære budskab, det er den lille gruppe, der ikke endnu har ville lade sig vaccinere: Gå hen og bliv vaccineret, så vi kan holde Danmark åbent og hjulene i gang og holde smitten nede og sikre, at sundhedsvæsenet ikke kommer op og røre ved nogle kapacitetsproblemer, som sundhedsvæsenet ikke kan klare.

Tak skal I have, fordi I kom i dag … mødte frem!