Pressemøde den 9. januar 2018

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dette, tirsdagspressemøde er det jo, i Spejlsalen. Det er jo ikke vores første arbejdsdag, det var den 1. januar, men det er jo den første mødedag i Folketinget, så jeg synes godt, jeg kan tillade mig at starte med at ønske jer alle sammen et rigtigt godt nytår.

Og når jeg gerne vil holde et tirsdagspressemøde på denne tirsdag, så er det for at gøre lidt status og sige, hvordan regeringens planer, for det første halvår 2018, som vi netop har taget hul på.

Men man kan jo ikke tale om fremtiden uden lige at kaste et blik på fortiden. Og der var det jo sådan, at vi før jul fik vedtaget en finanslov, en rigtig god finanslov, som vi med rette kan være stolte af. En aftale, vi indgik med Dansk Folkeparti, og som bl.a. betyder, at vi nu kan bruge 2 mia. kr. mere på sundhedsområdet og godt 21⁄2 mia. kr. mere på ældreområdet frem mod 2021, bl.a. til mere frit valg og flere hænder på vores plejehjem og i hjemmeplejen. Vi øger trygheden ved at skærpe straffene for vold, indbrud og bandekriminalitet, og ved at øge optaget på politiskolen, nye politistuderende, mere end 300 i år og næste år. Vi investerer mere i vores infrastruktur, udvider motorvejen over Vestfyn, øger hastigheden på landeveje og motorveje. Sænker taksterne over Storbæltsbroen.

Og vi tog også før jul i forbindelse med finansloven hul på skattespørgsmålet, bl.a. ved endnu engang at sænke registreringsafgiften på biler, ved at fjerne eller sænke en række afgifter på bl.a. grænsehandelsfølsomme varer, ved at droppe beskatningen på arbejdsgiverbetalt telefon, udfase udligningsskatten og gøre boligjobordningen permanent. Vi indgik en aftale om en iværksætter- og erhvervspakke, hvor der samlet afsættes over 14 mia. kr. til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur. Og de skatteinitiativer, som blev vedtaget i efteråret. Det betyder, at der fremover opkræves 41⁄2 mia. kr. mindre i skatter og afgifter, end der ellers ville være blevet.

I det hele taget, så nåede vi rigtig meget i 2017, omkring 60 aftaler blev det til. Boligbeskatning, aftale om bandepakke 3, aftale om kriminalforsorgen, om dagtilbud, om reform af de forberedende tilbud på undervisningsområdet, et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser – jeg kunne blive ved.

Men jeg ved jo godt, og ikke mindst ved I jo godt, at succeserne i nogen grad bliver overskygget af, at vi ikke kom i mål med hele vores arbejdsprogram. Der udestod, da vi gik på juleferie jo tre ting: en skattereform, en udlændingeaftale, et forsvarsforlig, og det vil jeg vende tilbage til om et øjeblik.

Men inden da vil jeg gerne vende blikket mod det halve år, vi nu har taget hul på, og som bliver et meget arbejdsomt halvår. Vi skal have lukket aftalen om et nyt forsvarsforlig for de kommende 6 år. Præcis i denne her uge sender vi soldater til Estland – et tegn på, at vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation. Det skal dansk forsvar kunne matche. Der skal ske et substantielt løft af forsvarsbevillingerne. Vi skal have det forsvarsforlig på plads.

Inden for ganske kort tid vil regeringen spille ud med anden fase af udflytning af statslige arbejdspladser. Det er et udspil, som vi netop i disse dage er ved at lægge sidste hånd på. Og sidst på måneden vil vi præsentere en ny strategi for Danmarks digitale vækst og en teknologipagt, så vi kan gribe den digitale fremtid. Et andet stort tema, som jeg også nævnte i min nytårstale, det bliver lanceringen af et stort udspil inden for, vil jeg tro, en månedstid, der har til formål at nedbryde og forebygge dannelsen af parallelsamfund. Lukke hullerne i Danmarkskortet.

Og når vi kommer lidt længere hen på foråret, så vil regeringen bl.a. spille ud med en samlingsreform, som skal udvikle og forbedre kvaliteten af den offentlige service. Skabe gode rammer for medarbejderne. I højere grad frisætte de dygtige medarbejdere i den offentlige sektor. I nogen grad tage et opgør med New Public Management-filosofien – alting har sin tid

Vi vil tage fat på reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så vi standser fødekæderne til banderne og hjælper med at få ledt de unge lømler ind på rette spor, før det er for sent. Regeringen har allerede spillet ud. Pengene er sat af i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Nu skal der forhandles.

Vi vil komme med et sundhedsudspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der kan føre til mere sammenhængende behandling af ældre og kronikere, så de ikke bliver kastebolde mellem forskellige dele af vores sundhedsvæsen. Vi vil komme med et ældreudspil med en samlet vision for ældreområdet. Vi skal spille ud med et udkast til en ny energiaftale, som giver et samlet bud på en ny og fremsynet energipolitik, der sætter rammerne for den næste fase af den grønne omstilling. Vi vil øge kvaliteten af universitetsuddannelserne. Styrke sammenhængen til arbejdsmarkedet. Vi skal have fastsat nye målsætninger for de videregående uddannelser. Så er der forhandlingerne om et nyt medieforlig. Det er et spørgsmål omkring DR’s placering, salg af TV2, en række spændende spørgsmål dér. Vi skal have afsluttet forhandlingerne om et sammenhængende familieretligt system med særligt fokus på børnene, og så er der jo som bekendt også overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked, som også skal håndteres. Og jeg kunne nævne flere ting, og det er blot for at sige, at vi har taget hul på et 2018, som bliver travlt, og som er præget af mange vigtige politiske dagsordener.

Men – som jeg nævnte – så forlod vi jo hinanden før jul med et hængeparti på skatte- og udlændingeområdet. Og uden at gøre det her for langt, så vil jeg lige sige, at jeg jo i min nytårstale forsøgte ligesom at skitsere de tre elementer, som indgår i regeringens skattepolitiske ambition, som jo var en ambition om at lave en stor sammenhængende skattereform, der tegner konturerne af skattelovgivningen 10 år frem, altså frem til 2025.

Tre elementer.

For det første et element om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde for folk, der på kanten af arbejdsmarkedet træder ind på arbejdsmarkedet. Det er så at sige spejlbilledet på kontanthjælpsloftet. Hvis kontanthjælpsloftet var pisken, så skulle skattelettelserne her være guleroden.

For det andet et element om, at det bedre skal kunne betale sig at spare op til pension. Vi lavede jo før sommer en aftale om senere frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og vi har det problem i Danmark, vi kalder det samspilsproblemet, og det er lidt teknisk, men at det for visse mennesker i virkeligheden ikke kan betale sig at spare op, man straffes ved at gøre det. Man møder en sammensat marginalskatteprocent, der er større end 100, og det kan føre til, at folk i virkeligheden vælger at stoppe i arbejdslivet, før de egentlig har lyst.

Og så for det tredje et element, som var sådan et mere generelt ønske om at give danskerne lidt mere luft i husholdningsbudgettet. At give alle danskere, der arbejder, en skattelettelse.

Det var de tre elementer, der indgik i vores ambition om en stor sammenhængende skattereform, der skulle række fra 2018 til 2025. Og det var et skatteudspil, som vi på alle måder mener, der er råd til, samtidig med at vi investerer i ældrepleje, i sygehuse, i forskning og infrastruktur, fordi der er råd til både skat og kollektiv velfærd takket være historiske beslutninger, der har skabt et stort råderum. Men vi kom jo ikke i mål. Og det kan man jo lave mange analyser på. Men én af grundene var i hvert fald, at tingene blev koblet sammen med ønsket om yderligere udlændingestramninger.

Og derfor vil jeg gerne sige, at regeringen vil selvfølgelig meget gerne drøfte udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, men det skal være på udlændingepolitikkens egne præmisser. Så vi laver den udlændingepolitik, Danmark har brug for, og den udlændingepolitik, vi kan stå inde for, og ikke laver udlændingepolitik for at indfri en ambition på et helt andet område om, at skatterne skal sættes ned.

Og derfor er regeringen kommet til den konklusion, at vi for at få en god start på 2018 og få fokus på alle de områder, jeg her har været inde på, hellere vil fokusere kræfterne på dét, vi er enige om, fremfor at bruge masser af energi på dét, som det kan blive svært at blive enige om.

Og vi har jo allerede gamle aftaler med Dansk Folkeparti om to af de tre skattepolitiske elementer, som jeg her har nævnt.

Helt tilbage i efteråret 2015, der aftalte min daværende regering med Dansk Folkeparti, at vi skulle indføre et kontanthjælpsloft. Vi skulle stramme op på en række ydelser. Vi lavede integrationsydelser. Det har alt sammen været en succes. Tusindvis af danskere flytter sig ud af kontakthjælp. Langt flere mennesker med anden etnisk baggrund forsørger sig selv, end situationen var for få år siden, og vi aftalte også, at de penge, der blev frigjort ved den øvelse, de skulle øremærkes til at øge gevinsten ved at tage at tage et lavlønnet arbejde. Og de penge, de står stadig på bogen, og vi skylder danskerne at bringe dem i spil.

Og som jeg var inde på, så indgik vi i forsommeren en aftale om en senere sikker frivillig tilbagetrækning på arbejdsmarkedet. Og i den forbindelse blev vi enige om, at vi skal løse det her samspilsproblem, som jeg var inde på før. Og vi reserverede også et beløb skønsmæssigt på 21⁄2 mia. kr. til at lette skatten på pensionsindbetalinger for at tage hånd om det her problem.

Så man kan sige, at på to af de tre elementer, der indgik i regeringens skattepolitiske ambition, der har vi aftaler med Dansk Folkeparti, som ikke er krydset op mod, at vi så skal blive enige om alt muligt andet, men som står i deres rene ret. Og der er også reserveret penge til det.

Og jeg vil gerne kvittere for, at Kristian Thulesen Dahl, også af flere omgange her mellem jul og nytår, også efter nytår – har vedkendt sig det her og anerkendt, at vi har aftaler her, som vi skylder at gøre færdige.

Så er der så det tredje element tilbage. Regeringens ambition derudover om at tegne konturerne af skattepolitikken helt frem til 2025 og give danskerne, som de absolut flest, lidt flere penge mellem hænderne. Her har vi ikke nogen forhåndsaftale med Dansk Folkeparti. Og dét, man kunne se på det forløb vi har været igennem, det er, at hvis regeringen skal indfri den ambition, så skal vi altså samtidig have lavet et såkaldt paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik. Og det skaber, når jeg vurderer det, en risiko for, at vi kommer ind i et meget langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre fornuftige og nødvendige beslutninger. Og samtidig vil der jo være en risiko for, at vi alligevel til sidst løber panden mod en mur, fordi vi ikke kan levere dét, som Dansk Folkeparti synes, der skal leveres, for at virkeliggøre det her tredje element i vores skattepolitiske ambition.

Så i det lys har regeringen besluttet, at det klogeste er at afkoble den skattepolitiske debat fra den udlændingepolitiske debat. Fokusere på de to af de tre elementer, som vi har aftaler med Dansk Folkeparti om, at vi skal levere på, og derfor vil regeringen så hurtigt som overhovedet muligt invitere Dansk Folkeparti til forhandlinger i Finansministeriet med henblik på at indgå en aftale om de to elementer. Spejlbilledet på kontanthjælpsloftet, så det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde og en løsning af samspilsproblemet.

Til gengæld må vi så sande, at vi i hvert fald ikke i denne omgang vil kunne indfri vores ambition på det tredje punkt om at give familierne mere luft i husholdningsbudgettet. Det synes jeg jo er trist, særligt for familierne. Og jeg skal ikke lægge skjul på, og det har jeg heller ikke gjort tidligere, at jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor en SOSU-assistent ikke kunne få et lidt større rådighedsbeløb, uden at det partout skal kobles sammen med, at vi finder udlændingepolitiske løsninger.

Men sådan er dét! Og af den grund så ønsker jeg at afkoble de her to politiske debatter, så der ikke er det her kryds, så vi får en udlændingedebat på udlændingedebattens præmisser og en skattepolitisk debat på skattepolitikkens præmisser.

Det betyder selvklart ikke, at vi ikke skal snakke udlændingepolitik i foråret. Vi skal snakke masser af udlændingepolitik i foråret. Vi har fortsat den ambition, som vi i overskriftsform deler med Dansk Folkeparti om, at vi skal øge sandsynligheden for, at når man kommer til Danmark som flygtning, så er det en midlertidig ting, og når forholdene retter sig i sit hjemland, så tager man hjem igen. Vi skal diskutere ægtefællesammenføring. Vi har nogle udfordringer på grund af en dom, der gik os imod, som betyder, at danske statsborgere, der arbejder i udlandet og bringer deres udenlandske ægtefælle med sig hjem, har det lidt svært. Vi skal diskutere indfødsret. Vi ønsker at stramme op på betingelserne for at opnå indfødsret. Vi skal have fundet en løsning på de problemer, der har været omkring bibeskæftigelse, hvor en række dygtige udlændinge i Danmark er blevet mødt med et bureaukrati, hvis de påtog bijobberi. Vi skal tage et opgør med parallelsamfundene. Så der er en række udlændingepolitiske temaer. Der vil regeringen selvfølgelig spille ud og ønske at forhandle løsninger med Dansk Folkeparti.

Så, som I kan høre, så er der nok at tage fat på. Og det er min og regeringens samlede vurdering, at den bedste måde at komme godt i gang på, det er at tilrettelægge arbejdet på den måde, jeg her har skitseret.

Ja, værsgo!

Spørger: Hvor længe kan du som statsminister leve med, at du igen og igen og igen må opgive regeringens planer, fordi dit støtteparti ikke vil være med?

Statsministeren: Jeg opgiver ikke mine planer. Jeg har jo tidligere sagt, at jeg ønsker ikke at være statsminister for enhver pris, og jeg har set en række kommentatorer ynder at sidde og sige, det er sikkert noget, han har fortrudt. Det har jeg aldrig fortrudt. Fordi det udsagn dækkede over, at jeg ønsker at stå i spidsen for en regering, der flytter Danmark den rigtige vej. Men er jo også nødt til at respektere, at jeg er i spidsen på en mindretalsregering, og vi er afhængige af at skaffe et flertal for vores politik. Og det gør vi også løbende. Som jeg lige var inde på, så opkræver vi i år altså 41⁄2 mia. mindre i skat end hvis ikke, vi havde lavet de skattepolitiske lempelser, som vi lavede sidste år. Bare for at nævne én ting. Jeg glæder mig over, at der er skabt mere end 100.000 private arbejdspladser siden regeringsskiftet. Jeg glæder mig over, at kontanthjælpsloftet har betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp. Jeg glæder mig over regeringens integrationsydelse og vores integrationsgrunduddannelser. Vores trepartsaftale på det her område betyder, at selvforsørgelsesgraden blandt folk, der er kommet til som flygtninge, og familiesammenføringen øges. Jeg glæder mig over, vi har skabt bedre vilkår for vores erhvervsliv og for iværksætteri. Jeg glæder mig over rigtig mange ting.

Det er klart, at hvis jeg bestemte alting selv, så ville ting gå hurtigere, men det afgørende er, at tingene bevæger sig den rigtige vej.

Og med dét, jeg siger her i dag, så er der jo lagt op til, at vi forhåbentligt ret hurtigt kan lave en skattepolitisk aftale, som på dem korte bane, altså 18, 19, 20, 21 - faktisk vil have en volumen, der nogenlunde matcher dét, vi sad og snakkede om i efteråret.

Dét, vi så ikke får på plads nu, det er, hvordan skal skatten se ud i 22, 23, 24, 25. Jeg satser på, der byder sig andre chancer, inden vi kommer derud. Så det er jo ikke sådan, at regeringen opgiver sin ambition.

Spørger: Men det var dig, der gik til valg på at lave en jobreform, som bestod af to faser. Og hvis man alene tager de penge, der er sat til side med kontanthjælpsloftet, så er der jo ikke penge til at give noget i nærheden af det jobfradrag, som regeringen spillede ud med!

Statsministeren: Ja, det kommer jo an på, hvordan man udmønter det konkret. Altså det er sådan, at i de to aftaler, vi historisk har indgået med Dansk Folkeparti, der er der reserveret 31⁄2 mia. kr. Og det er ganske mange penge på den korte bane. Og det er rigtigt, at regeringen havde en skattepolitisk ambition, som var større. Og den var jo større ikke mindst ved, at den var længere, altså det var en ambition om at lave en samlet skattepakke om, hvordan skatten skulle se ud fra 18 til 2025. Og storheden opstod i særlig grad ved, at vi kunne indfase yderligere skattelettelser ude i årene. Og den opgave, vi står med nu, det bliver en mere tilskoddet opgave, hvor vi koncentrerer os om den korte bane. Men de penge, vi har til rådighed for at lave skattelettelser, og som vi har aftalt med Dansk Folkeparti, de er stort set af et omfang med dét, som vi sad med i efteråret.

Ja, værsgo!

Spørger: Men statsminister – du har mange, mange gange sagt, at det drejer sig om at give opsvinget flyvehøjde og flyvelængde – det er nok ord, du genkender. Og her taber man jo fart, så det var en meget nødvendig del, den tredje del her – skattelettelser til almindelige lønmodtagere på det længere sigt for at få flere arbejdstimer ud af danskerne, det vi kalder arbejdsudbud. Nu bliver det nærmest skrabede mål negativt med dét, der ligger. Så man kan vel ikke bruge andet ord end nederlag for den tankegang. Hvilket andet ord kan man bruge?

Statsministeren: Man kan i hvert fald sige, det blev ikke den totale sejr. Men det er nok vilkårene i dansk politik i en situation, hvor jeg står i spidsen for en mindretalsregering, der sammen med vores støtteparti har 90 mandater, og en politisk situation hvor Socialdemokratiet har meldt sig ud af aktuel dansk politik og ikke tager ansvar for nogen som helst ting.

Når jeg ønsker at afkoble de her ting, så hænger det jo bl.a. sammen med dét, du i virkeligheden også spørger til. Altså fordi, hvis prisen for at indfri en yderligere skatteambition i 21, 22, 23, 24, det er, at vi blev lokket ind i et forløb, hvor vi får lavet en udlændingepolitik, der er uhensigtsmæssig derved, at fx folk, der er i Danmark afskæres for muligheden af at arbejde, så ville det ikke være godt. Og det er derfor, at det afgørende i den her situation, det er, at vi nu får en udlændingepolitisk debat på udlændingepolitikkens præmisser og en skattepolitisk debat på skattepolitikkens præmisser.

Spørger: Men dét, du siger, er det i virkeligheden ikke, at den tredje del, altså skattelettelserne til almindelige lønmodtagere, det kommer ikke i denne her valgperiode, det kommer ikke inden folketingsvalget, det er puttet i mølposen?

Statsministeren: Det kommer i hvert fald med stor sandsynlighed jo ikke i det her forår, fordi nu skærer vi opgaven til. Når det er sagt, så skal det også siges, uden at det her bliver alt for teknisk, at de skattelettelser skal gives for at løse samspilsproblemet. Det er jo til ganske almindelige danskere – altså, det er til ganske almindelige danskere. Fordi den model, der ligger på bordet, som jeg fornemmer, at der er ret stor enighed om i sit design, det er jo en model, hvor man giver et fradrag til folk, der foretager opsparing til pension, og hvem gør det? Det gør hele den velordnede del af det danske arbejdsmarked. Så alle danske lønmodtagere, der er ansat på overenskomstmæssige vilkår og har en arbejdsmarkedspension, de vil jo få en skattelettelse som følge af, man skal løse samspilsproblemet. De vil så ikke få den yderligere skattelettelse i form af en øgning af beskæftigelsesfradraget, som regeringen gerne vil give. Der er jeg bare nødt til at konstatere, at når der ikke er et flertal for det, kan det ikke lade sig gøre. Og situationen er den, at vi kunne muligvis få det flertal sammen med Dansk Folkeparti, hvis vi kunne lave en udlændingepolitisk løsning, som ville tilfredsstille Dansk Folkepartis appetit. Og der siger jeg bare, at det ville være et meget, meget usikkert projekt. Det ville som minimum føre os til en situation, hvor vi skulle bruge uger, uden at få det her afklaret. Og det er simpelthen ikke hensigtsmæssigt. Så er det altså bedre at tage de to tredjedele af pakken, som vi på forhånd har en aftale om, og få det i hus. Så har regeringen fortsat sin ambition, og så vil vi selvfølgelig vurdere, som dagene, ugerne og månederne går, og der kommer også en finanslov, inden vi skal til folketingsvalg, om der kan opstå et andet og bedre tidspunkt til at indfri den sidste del. Sådan er det. Nu siger jeg dét, som det er.

Ja, værsgo!

Spørger: Regeringen ønsker at skabe mellem 55.000 og 60.000 nye arbejdspladser – fuldtidsbeskæftigede – det står i regeringsgrundlaget. Nu, hvor personskatterne er taget ud, i hvert fald på beskæftigelsesfradraget som et værktøj, hvordan agter I at levere på det mål?

Det var det ene!

Det andet er, at jobfradrag i bunden, det reducerer jo sådan set arbejdsudbuddet. Har du nogen som helst plan for, hvordan vi modvirker den effekt?

Statsministeren: I den økonomiske politik, regeringen lagde frem i foråret 2017, der har vi redegjort for fem veje mod det mål, den ambition, vi har om at øge velstanden i det danske samfund, herunder altså også at fremme mere arbejdskraft, så jeg kan jo i det fulde henvise det til. Og det handler om rigtig mange ting. Altså det handler om sygefravær. Jeg nævnte denne her samlingsreform, som jo grundlæggende handler om at få den offentlige sektor til at fungere bedre. At vores ansatte mødes med mindre bureaukrati, men større grad af tillid. Et opgør med new public management. En større mulighed for, at arbejdstiden bliver brugt til at producere kernevelfærd. Der er hele spørgsmålet omkring udenlandsk arbejdskraft. Det er jo én af grundene til, jeg gerne vil have de her ting afkoblet. Fordi, som I også kunne høre i min nytårstale, så ønsker jeg jo at føre en udlændingepolitik, der går på to ben, altså hvor vi er ”stram” og lukker af for dem, der ikke kan og vil sørge for, at dét at være flygtning, det er som udgangspunkt en midlertidig ting, men fortsat holder Danmark åben for det udenlandske talent. Det er jo dét, der holder en række af vores virksomheder i gang, så det er jo et andet spor – og flere ting kunne nævnes.
Og så endelig i forhold til det sidste. Jeg er helt med på, at man i en teoretisk baseret regnemodel kan problematisere, at et jobfradrag giver en højere sammensat marginalskat et eller andet sted oppe i indkomstskalaen. Og jeg kan ikke gøre mig klogere end teorien. Men jeg tror også, der er noget, der hedder psykologi. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at dét, at vi har lavet integrationsydelse og kontanthjælpsloft, og i øvrigt lavet jobpræmie, har betydet, at folk, der står på kanten af arbejdsmarkedet – i en situation, hvor dansk økonomi buldrer derudaf, og der er masser af jobåbninger – tør tage det spring. Så jeg tror, at det her i møde med virkeligheden vil vise sig at blive en stor succes.

Spørger: Men er det stadigvæk målet 55.000 til 60.000?

Statsministeren: Ja, altså regeringens ambitioner, som de er udtrykt i vores 2025-plan, de er jo uændrede. Men jeg er jo nødt til også at sige, at det er jo ikke sådan, at Folketinget er overbefolket af politikere fra forskellige partier, som sådan siger: Skal vi nu ikke forandre for at forbedre. Og derfor kunne jeg jo godt ønske mig, det er der jo ikke nogen grund til at lægge skjul på, jeg kunne da godt ønske mig, at ting kørte i et højere tempo, end det gør. Men det er bare vilkårene. Det helt afgørende er, at tingere bevæger sig den rigtige vej, og det gør de. Og hvis ikke, vi afkobler skat og udlændinge, så er der altså en risiko for, at tingene slet ikke bevæger sig. Der er en risiko for, at vi kommer til at bruge uger her i den første del af 2018 på at sidde og diskutere skat og udlændinge op mod hinanden, uden at få sluttet nogen aftaler. Så er det bedre at justere lidt på ambitionsniveauet og få nogle resultater hjem.

Ja!

Spørger: Ja. Du giver indtryk af, at du godt kan levere på første punkt i det her med, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde – dét, der var et af dine hovedargumenter i valgkampen. Men når man kigger på tallene, og DR var inde på det, så koster de målrettede jobfradrag over 4 mia. Du har 1 mia. at gøre godt med, hvis du er heldig endda, fra jobreform 1. Du kan vel ikke på nogen måde levere et målrettet jobfradrag, der for alvor ændrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det kan du ikke levere med dét, du har.

Statsministeren: Jeg kan ikke genkende de tal, du bruger der. Jeg synes, at man må væbne sig med den tålmodighed, at nu må de her forhandlinger jo i gang, og så må vi se, hvilken skatteaftale ...

Spørger: ... tallene er fra regeringens eget udspil ...

Statsministeren: jo, jo, jo, jo, jo – men altså det helt afgørende er, at vi ønsker at levere på det løfte, som vi sammen med Dansk Folkeparti har givet i en aftale, vi indgik i efteråret 2015. Og nu lægger vi loft på kontanthjælp. Vi laver en integrationsydelse, så investerer vi til gengæld provenuet i i virkeligheden at give skattelettelser til de samme mennesker ...

Spørger: ... så, hvis du har det løfte ...

Statsministeren: ... det løfte skal der leveres på, og det bliver der leveret på. Og der skal også leveres på det andet løfte, den anden aftale, vi har givet hinanden – nemlig, at det her samspilsproblem skal løses. Det har vi reserveret 21⁄2 mia. til. Nu må forhandlingerne jo vise, om det beløb rækker til at løse det problem, og hvordan man ser på det. Men vi er enige om, vi skal søge at løse det problem.

Og dét, jeg sagde før, uden at gøre det for teknisk, det er, at løsningen af det problem med det design, der er i dét, der ligger på bordet, samtidig bidrager til, at det for alle, der er ansat på ordinære ansættelsesvilkår – altså på overenskomst, der er det de facto også en skattelettelse på arbejdet. Men, men I må væbne jeg med den tålmodighed, at vi må jo se, hvad der kommer ud af de her forhandlinger.

Spørger: Tilbage til ambitionerne, hvis jeg lige ...

Statsministeren: ... ja, dit spørgsmål ...

Spørger: ... ambitionerne i regeringsgrundlaget. Du har streget ønsket om at hæve pensionsalderen, du har også nu anerkendt, du får ikke en ambitiøs skatteaftale. Er det så ikke på plads, at du streger ambitionen om at øge beskæftigelsen med 55.000 til 60.000. Ingen økonom ville jo sige, det er muligt med de redskaber, du har tilbage i kassen.

Statsministeren: Nej, det er bestemt ikke noget ønske at droppe den ambition. Det er jo en ambition, der er udtryk i et 2025-perspektiv. Altså nu befinder vi os i januar 2018 – vi befinder os i 2018. Og vi befinder os i en langt bedre situation, end da vi ikke stod her, fordi jeg holdt ikke noget tirsdagspressemøde sidste år, men altså samtidig sidste år – en langt bedre situation. Væksten er oppe i gear, beskæftigelsen stiger, erhvervsfrekvensen blandt folk med udenlandsk baggrund er næsten, det nærmer sig en tredobling over ganske få år. Folk på kanten af arbejdsmarkedet finder nyt håb i at komme i beskæftigelse. Det går faktisk rigtig, rigtig godt. Og der er 7 år til 2025.

Skal vi tage et sidste spørgsmål! Hvem skal have det? Min gode ven Andreas Kraker!

Spørger: Når nu regeringen må opgive at komme igennem med sit vigtigste projekt, som også både Venstre og Liberal Alliance gik til valg på – nemlig skattelettelser. Hvorfor så egentlig ikke høre befolkningen og udskrive valg?

Statsministeren: Jamen vi opgiver jo ikke at komme igennem med vores projekt. Altså vi skærer sagen til og siger, vi kan ikke komme igennem med alle tre elementer. Kunne vi muligvis nok, men det ville blive et meget ukønt og langstrakt forløb, hvor der ikke var sikkerhed for, at vi kom i mål, fordi det er koblet op på udlændingepolitik. Og jeg vil gerne diskutere udlændingepolitik. Jeg vil gerne lave de nødvendige stramninger, men jo kun dem, jeg kan stå på mål for på udlændingepolitikkens egne præmisser. Altså helt ærligt, jeg vil jo ikke bytte en hvilken som helst skattelettelseskrone med et hvilket som helst udlændingepolitiks indgreb. Det er jo dét, det handler om. Og det rokker så ikke ved, at vi på to af de tre elementer, der var i regeringens udspil, der har vi aftale med DF, det kan vi levere på. Jamen, så leverer vi ikke på det hele. Der er ingen grund til at skjule det. Jeg har ikke 90 mandater. Og regeringen står i det strategivalg nu, det er dét, jeg har forsøgt at gøre rede for, at vi altså kunne starte, hvor vi slap før jul med risiko for, at vi kommer til at bruge uger på noget, der muligvis, muligvis ikke fører til et resultat, og som med sikkerhed vil betyde, at alt det andet, der er på dagsordenen i foråret, det vil blive overskygget af det. Så tror jeg det er bedre at lave en frontafkortning og sige, nu skærer vi denne her sag til. Der er to ud af tre elementer. Vi har aftale med DF. Jeg er glad for at Kristian Thulesen Dahl meget tydeligt har vedkendt sig det, anerkendt det, tilkendegivet også i jeres medier, at hvis det er den opgave, vi skal løse, så er Dansk Folkeparti selvfølgelig indstillet på det. Og det er derfor, vi griber tingene an på den måde. Nu har jeg forsøgt at sige tingene så ærligt, som man i vores branche kan sige tingene.

Tak skal I have.”