Pressemøde den 9. november 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet i forlængelse af ministermødet vi holdt her til morgen, hvor vi behandlede otte lovforslag. Herunder et forslag om jobpræmie til enlige forsørgere. Det betyder, at vi nu sætter gang i et målrette toårigt forsøg, hvor vi udbetaler en kontant præmie til enlige forsørgere, der kommer i arbejde. Jobpræmien udgør 4 procent af månedslønnen, dog højst 600 kr. om måneden. Det er et meget konkret initiativ, som skal bidrage til at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Som skal give en hjælpende hånd til de enlige forsørgere, som har været klemt ud af arbejdsmarkedet, og som i dag for at sige det lige ud ikke tjener nok ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi når man går op i løn, så taber man tilskud til bolig, man skal måske betale lidt mere for sit barn i daginstitution. Så derfor vil vi gerne give en yderligere tilskyndelse. Vi kan ikke være bekendt, at det for nogen grupper ikke kan betale sig at forsørge sig selv ved eget arbejde, og derfor skal denne jobpræmie jo ses i forlængelse af vores lange seje træk for skridt for skridt at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Så er der i øvrigt ellers jo indgået en aftale om finansloven for næste år. Jeg er meget tilfreds med, at aftalen nu er på plads mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og at den jo repræsenterer en meget ansvarsfuld løsning, hvor de to partier sammen med regeringen nu tager ansvaret for dansk økonomi for at sikre sunde offentlige finanser, som den mest centrale forudsætning for at få væksten igen. Jeg vil gerne opridse nogle af hovedpunkterne i aftalen. Vi iværksætter bl.a. nye vækstfremmende initiativer for dansk økonomi. Det ligger i forlængelse af de mange initiativer, vi allerede har taget, og som jo samlet set betyder, at Danmark kommer fri af krisen med langt færre menneskelige omkostninger, end det vi ser i så mange andre europæiske lande. Vi vil indgå en aftale med pensionsinstitutterne, der skal medvirke til at styrke markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr., så ikke mindst de små og mellemstore virksomheder får adgang til kapital. Vi sænker skatten på kapital til iværksættere, så nystartede vækstvirksomheder får bedre muligheder for at få tilført kapital og ekspertise. Vi omlægger forskerskatten for på den måde at gøre det lettere for vores virksomheder at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til deres virksomheder. Og vi gennemfører en række tiltag for at styrke det danske turismeerhverv. Med aftalen gennemfører vi også en lang række målrettede indsatser for at bringe ghettoen tilbage til samfundet, bl.a. i form af et obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn med danskproblemer. Vi kan ikke have, at børn møder op i 0-klasse uden at kunne sproget dansk. Så derfor styrker vi det. Vi styrker også regelsættet bag at give forældrepålæg, hvis et barn fx ikke møder op i dagtilbuddet eller passer sin skole.

Samtidig har vi på boligområdet i en bredere kreds af partier, der også indbefatter Det Radikale Venstre aftalt et ekstraordinært løft til renoveringer på i alt 5 mia. kr. i 2011 til 2013. Og der er afsat 1⁄2 mia. til nedrivning af boligblokke frem mod 2014 via midler fra Landsbyggefonden.

Så har vi aftalt en styrkelse af kræftområdet med 810 mio. kr. over de kommende år i en ny kræftplan 3. Den følger op på de markante resultater, der er skabt på sundhedsområdet de seneste år. Også på kræftområdet, hvor vi kan se markante resultater, når vi ser på helbredelse, på overlevelsesgrad, men vi har også et udestående med nogen bestemte typer kræftformer. De sættes nu i fokus. Der gøres en særlig indsats, og samtidig udbygger vi hospicekapaciteten med 22 pladser til i alt 250 pladser i 2014.

Derudover rummer finanslovsaftalen også et andet nyt meget spændende initiativ, som jeg ikke har set har fundet adgang til offentligheden endnu, nemlig forslaget om – initiativet om at lave fem udvalgte frikommuner i stor skala. Fem kommuner, der udvælges til i en periode at få så højt til loftet, som man overhovedet kan – fri for så vidt af al statslig regulering. Det gør vi for at hente inspiration til at nytænke den statslige regulering af den kommunale opgavetilrettelæggelse. Vi vil en årrække frem jo være udfordret af, at vi skal have væksten igen. Den skal målrettes den private sektor. Vi har verdens største offentlige sektor. Verdens største skattetryk, og derfor så skal udviklingen i den offentlige sektor jo i høj grad ske ved vidensdeling og innovation og ikke ved, at den offentlige sektor bare vokser sig større og større. Det kræver mod til at prøve noget helt nyt. Og det gør vi så med disse fem frikommuneforsøg, hvor borgerne skal opleve en smidig og velfungerende offentlig sektor, hvor de ansatte skal opleve, at man bruger tid på kerneopgaver og ikke på bureaukrati. Og hvor de offentlige ledere skal have størst mulige råderum til at træffe egne beslutninger. Det vil være et forsøg, som gør det muligt at udvikle og afprøve helt nye måder at styre og tilrettelægge den borgernære service på. Vi tager sådan set, kan man sige, kommunerne på ordet og siger – I slipper for procesregulering og detailstyring, I får frihed, der er en økonomisk ramme. Lad os se, hvad I kan! Og lad os se, om det så ikke kan inspirere resten af landets kommuner og i øvrigt Christiansborg til at lave et mere fleksibelt, mere frit regelsæt.

Så har vi også indgået en ny udlændingeaftale. Med aftalen gennemfører vi en væsentlig modernisering af reglerne om familiesammenføring, så dem, der kommer hertil, har både viljen og evnerne til at bidrage positivt til det danske samfund. Omvendt skal dem, der ikke vil integreres, ikke kunne blive familiesammenført, og det gælder sådan set uanset alder. Tidligere gav indvandringen samlet set røde tal på bundlinjen. Med den faste fair og fornuftige udlændingepolitik kommer de fleste udlændinge nu til Danmark for at arbejde eller studere. De nye regler går et skridt videre, og vi samtænker udlændingepolitik og vækstpolitik, så vi kan sikre den danske velfærd i fremtiden. Det er sådan set essensen af den udlændingeaftale, der er indgået som en del af finanslovsaftalen, som i sagens natur også omfatter langt flere emner end dem, jeg synes tiden tillod, at jeg satte ord på her i dag.

Lad det være mine startbemærkninger!

Ja, værsgo!

Spørger: Om udlændingeaftalen – det var jo en dag, der startede med, at din integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i Berlingske Tidende havde skrevet en kronik, hvoraf det fremgik, at bare opfyldelsen af ét af kriterierne der i pointsystemet, det var nok til, at man kunne komme til Danmark. Det blev bestridt af Dansk Folkeparti, og nu forstår jeg, Birthe Rønn Hornbech netop har udsendt en pressemeddelelse, hvor hun kalder det en misforståelse. Hun er sådan set enig med Dansk Folkeparti. Det var her efter regeringsmødet. Hvor hårdt har du måtte slå i bordet for at banke hende på plads?

Statsministeren: Jamen, der er ikke nogen, der skal bankes på plads, fordi der jo netop har været tale om en misforståelse. Jeg tror, misforståelsen hviler på, om man ser på sprog som sprog eller sprog som uddannelse. Den nye 24-årsregel går jo ud på at sige, 24 år er i sig selv ikke nok. Man skal ikke bare kunne sidde og vente sig til familiesammenføring. Man skal ikke kunne indgå distanceægteskab med en person, som ikke er integrationsparat, som ikke taler nogen sprog, som ikke har nogen uddannelse, som ikke har nogen erhvervserfaring og så bare sidde og vente på, at pågældende bliver 24 år. Så derfor er der tre stilleskruer ud over det med alderen. Sprog, uddannelse og erhverv. Og der har da været en misforståelse, fordi dét, der er aftalt, det er, at man skal have et antal point. Man kan få point for alle dele, og har man et tilstrækkeligt antal point, ja så kan man så komme ind. Men man kan ikke få et tilstrækkeligt antal point alene ved fx at kunne tale engelsk.

Spørger: Men er det her en stramning. Altså Birthe Rønn Hornbech skriver, det kan vel ikke være en misforståelse, at der er tale om en modernisering af 24-årsreglen. Dansk Folkeparti siger, det er en klar stramning. Altså, hvad mener du?

Statsministeren: Det er en modernisering. Det er med det familiesammenføringsmønster, vi ser i øjeblikket, da vil det også være en konkret stramning. Men det er jo samtidig et mere meget moderne regelsæt, som betyder, at det sådan set er personen selv, der afgør, om man kan familiesammenføres, fordi man kan kvalificere sig til det. Hvis man har erhvervserfaring, hvis man uddanner sig, hvis man øger sine sprogkundskaber, så kan man komme ind. Og det er jo tænkt som en ansporer til, at de mennesker, der vælger at bosætte sig i Danmark, det er mennesker, der vil Danmark – altså at det er mennesker, der betragter Danmark som deres nye bopæl, deres nye hjemland. Et samfund – de gerne vil yde et aktivt bidrag til.

Spørger: Dit parlamentariske grundlag her omkring ... er ikke enig ... det er ikke intakt omkring finansloven, fordi Liberal Alliance ikke er med. Hvordan har du med, at det ikke er på plads dit parlamentariske grundlag på noget så vigtigt som en finanslov?

Statsministeren: Altså mit parlamentariske grundlag er jo på plads. Liberal Alliance støtter mig som statsminister og har jo tilkendegivet, at det vil de også gøre efter et valg, og det er jeg meget, meget tilfreds med, og som jeg også sagde på mit eget partis landsmøde i lørdags – stor tak til Liberal Alliance, fordi de vil støtte regeringen efter næste valg.

Spørger: Men bygger det ikke på sandbund, altså det er vel den vigtigste prøve på, om man har sine ting i orden, det er finansloven, og her er de altså dem, der har sagt offentligt – Kristendemokraterne har jo ikke endnu sagt, hvem de peger på som statsminister. De er altså ikke på plads her, det er ikke intakt. Så bygger man det vel på sandbund?

Statsministeren: Regeringen har jo sin finanslov på plads, og det er jo det, der er det helt centrale, at vi kan fortsætte den økonomiske genopretning, der er brug for i Danmark, efter vi blev ramt af det største økonomiske tilbageslag siden 30’erne. Vi har styret os fri af krisen med lavere menneskelige omkostninger end det, man ser i andre lande. Det er nu helt centralt, at vi sikrer sunde offentlige finanser. Det gør vi ved den her finanslov, det er på plads. Så har Liberal Alliance altså valgt den helt rene løsning at stå udenfor og ikke få det på skjorteærmerne, man får på skjorteærmerne, når man dykker hænderne ned i den politiske dej. Det er jo deres valg. Det må være en vurdering af, at de synes, de står sig bedst ved det. Jeg kan jo konstatere, at regeringen har et flertal for sin finanslov endda.

Skal vi gå nummeret bagud. Ja!

Spørger: Hvordan ser du på udsigterne for et samarbejde i blå blok efter valget, når I nu ikke kan blive enige om finansloven?

Statsministeren: Jeg koncentrerer mig jo om at regere Danmark frem til det tidspunkt, hvor vi skal have et valg, og det er jo slet ikke nu. Og hvordan situationen ser ud efter et valg, det må man jo se på til den tid. Men dét, der er det helt afgørende, det er jo, at også Liberal Alliance jo meget præcist har sagt, at de støtter en borgerlig liberal regering, de støtter mig som statsminister, og man kan vel sige det på den måde, at der er så en diskussion om, man skal mere eller mindre, men det er jo trods alt en diskussion om det samme. Hvorimod den diskussion, man ser på den anden side af stregen, det er jo en diskussion om, hvorvidt man skal det ene eller det andet. Altså hvor nogen siger – sæt skatterne op, og andre siger – sæt skatterne ned. Det er jo ikke den type diskussion, der er på denne her side af stregen. Vi letter nogle byrder for dansk erhvervsliv. Liberal Alliance siger, vi skulle lette nogle flere. Vi lemper multimedieskatten. Liberal Alliance siger, den skulle helt væk. Det er jo sådan set en diskussion om, hvorvidt man vil mere af det regeringen vil, og ikke om man vil noget helt andet.

Spørger: I forhold til det her optjeningsprincip, som så er blevet indført i forhold til velfærdsydelser, der har regeringen tidligere været afvisende. Hvorfor er I gået med til det?

Statsministeren: Fordi det er sund fornuft, og det er vi blevet overbeviste om. Vi har skabt et ret unikt samfund i Danmark. Jeg holder meget af det. Danskerne holder meget af det. Og det er jo bl.a. kendetegnet ved, at når man er i Danmark, så har man adgang til mange forskellige sociale ydelser. Det ønsker vi at værne om. Samtidig lever vi så i en åben verden – og godt for det, hvor man kan komme til Danmark og arbejde i en periode, man kan rejse hjem igen. Og der skal vi selvfølgelig værne om vores unikke samfund. Og hvis vi skaber en mulighed for, at man – fordi man er ganske kort i Danmark – kan få fuld børnecheck fx, så skaber det jo et pres på vores ordninger. Og på et tidspunkt vil der jo være en risiko for, at man bliver nødt til at sige, jamen så har vi ikke råd til de her ordninger, for vi har ikke råd til at sende børnechecks til Polen og Ukraine og andre steder. Og det er jo en langt bedre løsning så at sige – jamen så må man tjene retten op til de ydelser, end det ville være at skære ydelserne væk.

Spørger: Der er nogen, der siger, det er et brud med den stolte tradition, vi har, at alle har ret til de samme ydelser i Danmark. Er du stolt af som statsminister at have brudt med den tradition?

Statsministeren: Jeg er først og fremmest stolt af, at vi har et velfærdssamfund, der er kendetegnet ved et sæt høje ydelser, og dem ønsker jeg at værne om. Vi lever i en ny tid. Vi lever i en ny tid på to punkter. For det første, så er de offentlige udgifter under pres. Vi har med åbne øjne slået et ordentligt hul i statskassen for at sikre, at arbejdsløsheden ikke eksploderede mellem fingrene på os. Det lykkedes. Men så er der også en regning, der skal samles op, for ellers så taber omverdenen tilliden til dansk økonomi, så kommer renterne til at stige, så kommer boliglånene til at stige, så kommer erhvervskreditterne til at stige, så taber vi arbejdspladser, så skal folk gå fra hus og hjem. Så derfor er ressourcerne mere knappe, end de har været. Og samtidig lever vi altså også i en mere åben verden, hvor vi har brug for, at folk kommer ind for en kort periode. Og der er det sådan set sund fornuft så at sige – jamen det, at man er i Danmark i en meget kort periode, det kan ikke kvalificere i sig selv én til, at man får høje offentlige ydelser, at man fx kan tage børnechecken med til det land, man kom fra. Og det er langt bedre så at lave et optjeningsprincip end at ville gøre det andet, man på et tidspunkt måske blev presset ud i – nemlig at sige, at så har vi ikke råd til at opretholde de her ydelser. Fordi hvis børnecheck både skal gives til danskere, der bor i Danmark og udlændinge, der bor permanent i Danmark, men også skal sendes ud af landet til håndværkere, der har været på et kort ophold, så kommer vores kasse under pres.

Ja, værgso!

Spørger: Finanslovsforliget indeholder også en ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Den koster 21⁄2 mia. kr., og anlægsarbejdet skal begynde i 2013. Men der er ikke afsat nogen penge til det. Der står, at de skal findes ved, at man skal sænke statslige aktiver. Hvad skal sænkes – og hvornår?

Statsministeren: Det spørgsmål tror jeg, du skal rejse over for finansministeren, det har jeg ikke detaljeret indblik nok i statens aktiver og i vores udsalgspolitik til at kunne besvare – beklager.

Spørger: Er du enig med din finansminister i, at Liberal Alliance opførte sig umodent?

Statsministeren: Jeg havde gerne set, at Liberal Alliance havde taget et konkret medansvar her. Jeg tror, at de fleste partier, der havde større parlamentarisk historie bag sig end Liberal Alliance, nok ville have gjort det, fordi regeringen var jo sådan set indstillet på, og det gælder også de andre aftalepartier, at give Liberal Alliance markante indrømmelser på sager, som jeg ved, de prioriterer højt. Men altså det er jo deres egen beslutning.

Spørger: ... umodent, er de umodne, opfører de sig umodent. Han sagde det jo selv Claus Hjort. Han gik frem og sagde det uden at blive spurgt, det var noget af det første, han sagde?

Statsministeren: Ja, ja, men det har jeg også godt hørt, han har sagt, og det står han rimeligvis ved, og så har han sagt det, og så er de jo fint, så kan jeg jo sige det samme på en anden måde ved at sige, at jeg tror, de fleste partier, der havde en længere parlamentarisk erfaring, de nok ville have sagt – det her, det er sådan set en god mulighed for at sætte nogle markante fingeraftryk. Men de har ikke ønsket at sætte fingeraftryk. De har ønsket, at man skulle kunne aflæse hele hånden. Og der må vi jo bare sige, at i en situation, hvor vi sådan set ... i den aktuelle parlamentariske situation ikke har brug for stemmerne, altså fordi vi kan få denne her finanslov igennem alligevel. Og i en situation, hvor det at acceptere et fuldt håndaftryk, det ville betyde, at vi skulle ud at finde 3 mia. eller mere et andet sted, så vi måtte sige, det er tiden ikke til.

Spørger: Men hvordan har du det med i fremtiden at skulle være afhængigt af et umodent parti?

Statsministeren: Jamen altså, hvis man er umoden, så er den bedste måde at komme af med det på, det er jo at blive mere moden. Og modenhed, det er noget, man opnår dag for dag. Og jeg er ikke afhængig af nogen i dag. Jeg kan være afhængig af nogen i en fremtid. Og så må man håbe, at den tid ... den mellemliggende tid, den bliver brugt på at modne sig.

Ja, værsgo!

Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. statsminister, altså har du ikke lige så store problemer med dit parlamentariske grundlag med Liberal Alliance, som du siger, at Helle Thorning-Schmidt har med de Radikale?
Statsministeren: Jeg har ikke nogen problemer overhovedet, fordi jeg regerer landet på et mandat, vi fik ved valget i 2007. Og jeg gør det så i tillæg oven på en meget vanskelig situation, der er opstået med det største økonomiske tilbageslag siden 30’erne, og det regerer vi på. Og der gør vi dét, der er rigtigt og nødvendigt. Og vi kan komme igennem med det, der er rigtigt og nødvendigt i den kreds af partier, der har lavet denne her aftale. Så kan der være en anden situation efter et valg. Det snakker vi om til den tid. Der konstaterer jeg bare, at den diskussion, der har været mellem regeringen og Liberal Alliance, det er, om vi skal gøre mere eller mindre af det samme. Det er ikke, om vi skal gøre noget helt forskelligt – altså regeringen har ønsket at lette skatten på kapitaltilførsel til iværksættere. Det synes Liberal Alliance også. De synes, vi skulle gøre noget mere. Regeringen har sammen med de partier, vi lavede aftale om, ønsket at lette multimediebeskatningen, det synes Liberal Alliance også, de synes bare, vi skulle gøre mere. Det er sådan set mere eller mindre af det samme, kunne man sige. Det er en diskussion, der udfolder sig på den anden side af stregen. Men det skal jeg jo ikke nødvendigvis bruge min tid på, det må de jo selv svare for – det er jo en diskussion om at ville nogen helt forskellige ting. Altså hvor nogen vil sætte skatterne ned, og nogen vil sætte skatterne op. Hvor nogen vil lave reformer, og nogen vil ikke lave reformer altså, det stritter jo, det er jo ikke dét, der er diskussionen her.

Ja, Jesper!

Spørger: Angående denne her misforståelse, som integrationsministeren har gjort sig skyldig i. Du siger, at det handler om, om man ser sprog som sprog eller sprog som uddannelse. Hvad mener du med det?

Statsministeren: Ja, det er jo ikke afgørende, hvad jeg mener, det afgørende er, hvad partierne har aftalt. Og det partierne har aftalt, det er, at ud over at være 24 år som udgangspunkt, fordi får man mange point, så kan man komme ind, selvom man ikke er 24 år, så skal man have nogle point. Og de point kan man få vejet af på tre forskellige vægte. Én vægt, der hedder sprog – én vægt, der hedder uddannelse – én vægt, der hedder erhvervserfaring. Og nu sker der det, at partierne sætter sig sammen og udmønter det her. Det forudser jeg kommer til at gå meget hurtigt, og så vil alle de her spørgsmål jo kunne blive afklaret. Altså hvor mange point får man, hvis man kan tale flydende dansk, flydende engelsk, flydende norsk, flydende svensk osv., hvor mange point får man for den mellemlange uddannelse, en lang uddannelse osv. Og som jeg har forstået det, så er det sådan, at hvis man har en tilstrækkelig høj uddannelse – altså en videregående uddannelse på et anerkendt universitet, det kunne jo i princippet også være i sprog, så tror jeg, at partierne har aftalt, at så giver det de point, der skal til. Men dét, der sker her, det er, at nu vil den her aftale blive udmøntet mellem de partier, der har indgået den. Det arbejde sættes i gang med det samme. Det afsluttes hurtigt, fordi det skal jo være sådan, at det er let gennemskueligt, hvordan man henter sine point.

Spørger: Men man skal man kunne score alle sine point inden for et af de her tre områder, det er dét, hun siger i det indlæg i Berlingske Tidende i dag.

Statsministeren: Dét, hun siger, som Peter Skaarup også siger, det er, at man kan ikke få point nok alene ved sprog.

Spørger: Men kan man score ... efter din mening ... kan man så score alle sine point inden for ét af de her tre søjler, eller skal man kombinere, så man opfylder både to eller tre af dem?

Statsministeren: Jeg tror, at det er meget, meget lettere, at de partier, der nu har lavet denne her aftale, og som jeg ved, er nået meget, meget langt også med det her underliggende pointsystem, de vil gøre det færdigt, så vil man kunne svare på alle de spørgsmål.

Spørger: Angående optjeningsprincippet – er du indstillet på at lave et optjeningsprincip til sundhedsydelser, som jo vel i princippet vil betyde, at man gør op med den frie og gratis adgang til sundhedssystemet.

Statsministeren: Jeg er indstillet på at stå ved dét, vi har aftalt. Og vi har aftalt noget specifikt omkring børnecheck, og der er aftalt noget specifikt omkring folkepension i relation til flygtninge. Og så er der aftalt, der skal sættes et arbejde i gang.

Spørger: Men kan det arbejde betyde, at man gør op med det her princip, som Venstre jo også har hyldet mange gange ...

Statsministeren: ... man kan ikke konkludere på noget arbejde, der endnu ikke er sat i gang. Altså det dilemma, som Danmark som skandinavisk velfærdssamfund står over for helt principielt, det er, at vi har lavet et unikt samfund, en unik samfundsmodel. Vi holder rigtig meget af den. Jeg er stolt af den. Jeg står her kun i dag, fordi jeg er født ind i sådant et samfund. Det stod ikke skrevet over den vugge, der stod i arbejderbevægelsens andelsboligbyggeri i Vejle, hvor jeg lå, at jeg skulle blive den første akademiker i min familie eller ende op med at blive statsminister. Men det er også et samfund, som jo er udfordret af en stigende globalisering, en stigende internationalisering. Og derfor er det fornuftigt ret fordomsfrit at se på – er der nogle steder, hvor man må sige, at som et alternativ til at begynde at file velfærdstempoet ned, så skulle vi hellere lave nogle krav om, at man tjener retten op til den. Det er i øvrigt ikke skelsættende nyt. Altså sådan er det jo med den danske folkepension allerede i dag, og har været det i en meget, meget lang årrække. Og nu laver vi altså et tiltag i forhold til børnechecken. Og de regler, der er omkring folkepension, de foldes ud til også at omfatte folk, der oprindeligt er kommet til som flygtninge, og så sætte et stykke udredningsarbejde i gang.

Ja, værsgo!

Spørger: Er det ikke en tilståelsessag, når I begynder at sænke skatten på multimedieskatten, I begynder at sænke iværksætterskatten, I sænker hotelmomsen, men I fjerner dem ikke helt. Er det ikke en bare erkendelse af, at det er nogle dårlige skatter, som har ubehagelige virkninger?

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Det er et udtryk for, at vi har kunnet gøre det økonomisk muligt at gøre det. Altså det er jo ikke sådan, at jeg er jo ikke imod lavere skatter på dansk erhvervsliv – altså, det er jeg ikke. Men jeg er først og fremmest tilhænger af, at pengene passer sammen, at der er sunde offentlige finanser, at vi ikke bruger pengene, uden vi har dem, og så er jeg først og fremmest tilhænger af, at vi ikke giver ufinansierede skattelettelser. Af samme grund har regeringen aldrig givet ufinansierede skattelettelser. De skattelettelser, vi har givet af tre omgange, i høj grad er målrettet dem med de laveste indkomster. De har været finansieret hver gang. Og sådan vil det også være fremadrettet. Og man kan godt have det synspunkt og så samtidig i øvrigt have en ambition om at lette skatten. Og vi har haft en ambition om at lette skatten i forhold til business angels med flere. Og multimedieskatten, det er jo én vi gennemførte for at modernisere den gamle telefonbeskatning og så i øvrigt for at sikre, at der var penge nok til at gøre det, som vi gjorde sidste år, og som jeg så, at OECD’s generaldirektør i går lovpriste – at få det til at hænge sammen, hvor vi jo altså lavede den største sænkning af skatten på den sidst tjente krone, siden indkomstskatten blev gennemført, men gjorde det på en fuldt finansieret måde. Nu har vi så ved at gå dybt ned i det, og det skal man komplementere finansministeren og forhandlerne for, fundet penge til at lette nogen af de der skatter.

Spørger: Men hvis du bad en virksomhed om at spare 3 promille eller effektivisere for 3 promille, hvor mange virksomheder tror du, der ville have problemer med det?

Statsministeren: Jeg tror, de virksomheder, der ikke kunne, de ville have problemer med at være virksomhed. Nu står vi i en anden situation. Vi står i den situation, at vi efter en meget lang årrække har været vant til, at den offentlige sektor fik tilført stadig flere ressourcer – år for år voksede kagen. Så siger vi nu – kagen har den størrelse, kagen har, så må man skære den anderledes ud. Det er en ny udfordring for den offentlige sektor. Og det er også en tung udfordring for den offentlige sektor. Specielt når det jo sker til tonerne af en opposition, som forsøger at fremstille det, at man altså har det, man har, som det største overgreb, man overhovedet kunne forestille sig – som blodbad og social massegrav. I virkeligheden handler det jo om, at vi fra et historisk højt niveau, den offentlige sektor har aldrig været højere, vi har aldrig haft så mange ansatte, at vi nu udvikler via vidensdeling frem for vokseværk. Det er en overkommelig opgave.

Ja, værsgo! Børsen.

Spørger: Et af de meget prominente medlemmer i dit eget vækstforum Nils Smedegaard, Mærsks topchef, sagde i Børsen i fredags, at man godt kan spare 5-10 procent på de offentlige udgifter. Det kan lade sig gøre i virksomhederne, det kan også lade sig gøre i den offentlige sektor. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Han kan rimeligvis have en pointe i, at man selvfølgelig ved at optimere sin drift og gå alle processer igennem kan gøre ting både bedre og billigere. Det mener jeg også, jeg selv har sagt af mange omgange. Altså når vi fx kan se, at forskellen mellem den kommune, der bruger mest på en folkeskoleelev, og den, der bruger mindst, det er sådan en faktor 2. Forskellen mellem den kommune, der bruger mindst på ældrepleje og mest, det er også en faktor 2 – uden at der er nogen sammenhæng i tilfredshed, så er det selvfølgelig en vidnesbyrd om, at de mange, mange, mange, mange, mange milliarder, der bruges i kommuner og regioner, de godt kan bruges anderledes. Det er jo sådan set også det, der gør, at vi synes, det er helt forsvarligt at sige – nu må man klare sig med dét, man har. Og samtidig være parat til at løse nogle flere opgaver. Vi siger jo fx – jamen selvom der skal være låg på de offentlige udgifter, så ønsker vi at bruge 5 mia. mere på sundhed. Og de 5 mia. mere på sundhed, de skal jo – blandt andet a la Smedegaard – findes ved, at man så nogle andre steder i den offentlige sektor får pengene til at række lidt længere.

Spørger: Men 5-10 procent af de offentlige udgifter, det er jo beløb, der svarer til 50 til 100 mia. kr. Det er en lidt anden størrelsesorden end det, der bliver nævnt her. Altså hvad ... der er jo meget vækst, hvis man kunne finde så mange penge ikke.

Statsministeren: Der er meget sund fornuft i hele tiden at se på, om man bruger pengene godt nok, og så bruge dem bedre. Man må jo sige helt åbent, at vi har jo områder endnu i Danmark, hvor vi gerne ville gøre tingene bedre. Det tror jeg da også, det er den oplevelse, man sidder med ude omkring i landets byråd, at der er rimeligvis nogle steder, hvor man gerne ville give bedre tilbud, bruge nogle flere ressourcer i folkeskolen eller et andet sted. Og der skal man jo da lade sig inspirere af sådan et udsagn, fordi vejen til at kunne gøre noget mere ét sted, det er altså, at man effektiviserer og bruger noget mindre et andet sted.

Spørger: Det sidste – LO mener, at finansloven kommer til at koste 12.000 job, hvad er jeres tal?

Statsministeren: Lad mig sige, at de er effektive i LO. Ja det kunne være, man skulle insource LO, fordi så tror jeg da, at vi kunne afvikle både Finans- og Økonomiministeriet, fordi altså jeg må sige, der bliver indgået en aftale og en time efter, at den er offentliggjort, så har LO beregnet og fundet ud af, at det koster 20.000 arbejdspladser, det er godt nok effektivt altså – på det tidspunkt der i går aftes, var jeg selv kommet til side 20 i den 76 sider lange aftale. Altså det man kan sige omkring finansloven, det er, at den skriver sig ind i den historie af genopretning, vi startede i foråret. Og hvis man ser på den flerårige aktivitetsvirkning, som er dét, der er centralt, og som også er dét, der er blevet fremhævet af de økonomiske vismænd i deres seneste redegørelse, så er det her positivt. Den samlede effekt af den finanspolitik, og den pengepolitik, som regeringen har ført siden, vi mødte krisen og tog greb om det. Det er jo en effekt, der løber sig op i omkring 125.000 job, som vi har sikret via den samlede politik.

Ja, værsgo!

Spørger: Ja, jeg vil godt spørge. Når motorvejen mellem Herning og Holstebro, den skal finansieres gennem salg af statslige aktiver, betyder det så, at man ikke kan gå i gang med at bygge den, før man har solgt de her ting?

Statsministeren: Grundvilkåret i dansk politik, det er sådan, at vi bruger pengene, når vi har dem. Nu er den ... dét, der er det vigtige omkring den konkrete motorvej, det er jo, at der er sat årstal på. Og partierne har bundet sig til, at det er dér, man går i gang. Og så går man i gang. Og hvis partierne er enige om, at finansieringen skal skabes på den måde, du siger – jamen, så har man jo også løst det inden da.

Spørger: Men det vil sige, der skal være solgt nogle ting, før man kan sætte gravemaskinerne i gang mellem Herning og Holstebro?

Statsministeren: Pengene skal være der, før man kan bruge dem, det gælder på alle områder. Dét, der er det afgørende, det er, nu er der sat årstal på, der er ikke nogen tvivl, det er ikke et eller andet fremtidsfatamorgana, det er en realitet, og partierne har så også peget på, hvordan man skal skabe finansieringen.

Ja, Uffe!

Spørger: Din integrationsordfører Karsten Lauritzen siger i dag i Berlingske Tidende, at det er udtryk for fusk, hvis man bruger EU-retten til at blive familiesammenført til Danmark – er du enig i det?

Statsministeren: Jeg har ikke set den udtalelse, og i hvilken sammenhæng, den er fremsat. Jeg læser aviser nok, til at jeg ved, at man skal være meget, meget varsom med at forholde sig til en eller anden lille sætning, der tages ud af en sammenhæng.

Spørger: Men er det fusk med de danske regler, hvis man bruger EU-retten til at blive familiesammenført til Danmark.

Statsministeren: Men jeg har lige svaret på spørgsmålet, jeg tror ikke, jeg er i stand til at komme det nærmere.

Spørger: Nej, du har ikke svaret, hvad du mener om det.

Statsministeren: Hvabehar!

Spørger: Du har ikke svaret, hvad du mener om det. Mener du, at det er fusk med de danske regler, hvis man bruger EU-reglerne.

Statsministeren: Jamen, jeg ved slet ikke, hvad det er for en problemstilling, der skal sigtes til, så den lader vi stå der.

Godt, er der flere spørgsmål. Ja, der er et enkelt – så skaber vi udsolgt på alle hylder, inden vi lukker.

Spørger: Det drejer sig om stramningen af den såkaldte reparationsregel ...

Statsministeren: ... den såkaldte hvad?

Spørger: ... reparationsregel, der gør det mindre attraktivt ... eller der gør, at færre færdselsskadede biler bliver repareret, de bliver skrottet i stedet for for at skaffe flere penge ved nysalg ... og gennem registreringsafgiften. Det betyder også, at der bliver mindre at lave på værkstederne, til mekanikere med at genopbygge de bulede biler og ramponerede biler. Det giver jo en vis arbejdsløshed. Hvorfor sender I flere mennesker ud i arbejdsløshed i en tid, hvor arbejdsløshedskøerne er lange?

Statsministeren: Jeg må åbent sige, at jeg er ikke i detaljen kendt med det der konkrete regelsæt, så jeg må bede dig om at stille spørgsmålet til skatteministeren. Mere generelt kan jeg sige, at vi gør også en hel del for at prøve på at nedbringe antallet af færdselsuheld og trafikulykker – antallet af dræbte i trafikken. Det arbejder vi meget, meget målrettet på. Det er uomtvisteligt sådan, at i takt med at det lykkes, så vil der være færre bulede biler. Det får os altså ikke til af den grund at sige, at så må vi holde op med det, fordi at det skaber et afledt problem på nogle karosseriværksteder. Altså vores økonomiske politik i forhold til den danske beskæftigelsessituation skal jo måles på sin helhed. Og det man helt sammenfattende kan sige om den økonomiske politik, regeringen har ført siden krisen ramte os, og som nu fortsættes med den her finanslov, som også jo altså ”casher” ind i en stor dagpengereform og lægger op til, at vi arbejder med yderligere reformer, det er, at vi har mestret at styre os igennem krisen uden at se den eksplosion i ungdomsarbejdsløshed og arbejdsløshed generelt, man har set i andre lande. Vi kan konstatere, at væksten så småt er begyndt at komme igen. Og nu handler det altså om at gøre det rigtige. Og det rigtige, det er – sunde offentlige finanser, hvor vi får styr på gældssætningen – ikke betaler gæld med gæld, og hvor vi så i øvrigt koncentrerer os om at få væksten i den private sektor igen. Det har vi taget nogle målrettede initiativer til i den minivækstpakke, der indgår i finanslovsaftalen, og det arbejde vil vi så i øvrigt intensivere hen over den kommende tid, bl.a. nu med to konkrete reformudspil, der kommer om ikke så frygtelig længe på SU-området – på pensionsområdet. Det er vores tilgang til det, og det er jo sådan set dét, der gør, at vi kan se lys for enden af tunnelen og kan glæde os over, at vi menneskelig set kommer langt pænere igennem denne her globaløkonomiske krise, end det man kunne have frygtet, end det man ser andre steder.

Tak skal I have.”