Pressemøde den 9. oktober 2018

Det talte ord gælder.

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Velkommen til denne lille sammenkomst her ved busstoppestedet hvor vi gerne vil præsentere ”Sammen om en grønnere fremtid”, som er regeringens samlede udspil til klimapolitik.

Det sker jo på baggrund af både noget godt og noget mindre godt. Det gode er jo, at Danmark, siden jeg var en lille dreng, har vist, at hvis man sætter sig høje ambitioner, så kan man både blive grønnere og rigere på samme tid. Det har vi gjort i Danmark. Den lidt mere triste baggrund den fik vi jo senest i går, hvor FN’s klimapanel endnu engang understregede den alvor, der knytter sig til global opvarmning. Det skaber en forpligtigelse. Det er ikke nok, at det holder vores tid ud. Vi skal kunne give jorden videre til vores børn og børnebørn, og derfor skal vi sætte ind nu. Vi skal fastholde høje ambitioner, og vi skal sætte ind på alle felter, og det er også derfor, vi står ... hvad løber det op i – 6 ministre her, for det er en samlet indsats, der skal til.

Vi har sat den høje ambition med udspillet her, som jeg også gjorde rede for ved Folketingets åbning, at vi om 12 år vil have et forbud mod salg af nye diesel- og benzinbiler. Og fem år senere et krav om, at der kun kan købes nye nuludledningsbiler i Danmark. Det er en stor ambition, der følger en udfordring med, fordi en stor del af vores samfund baserer sig jo på indtægter fra den sorte energi. Det er bl.a. derfor, vi nedsætter en kommission.

Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at det offentlige går foran, og derfor indeholder udspillet her i dag jo også ambitionen om, at vi allerede om 11⁄2 år i 2020 i vores byer kun skal have busser, som ikke udleder CO2 overhovedet, og fem år senere i 2025 kollektiv trafik i vores storbyer, som hverken udleder CO2 eller andre partikler.

Det er en stor ambition, men den er nødvendig, og det kan lade sig gøre, hvis vi alle sammen trækker med. Så den blå regering melder sig ind i kampen for at få den sorte benzin væk, så fremtiden bliver grønnere.

Og med det – velkommen til. Og så vil jeg starte med at give ordet til energiministeren.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt: Tak for dét, statsminister!

Det er en dag som i dag, som jeg har glædet mig rigtigt, rigtigt meget til. Der ligger et meget, meget solidt arbejde bag regeringens klimaplan: ”Sammen om en grønnere fremtid”.

Det sker også på baggrund af i går, hvor vi så regeringens ... ikke regeringens, men FN’s klimapanel komme med en meget, meget kraftig anbefaling om, at nu skal der handles. Vi står foran en kæmpemæssig udfordring – det gør vi nationalt – det gør vi globalt – det gør vi i det hele taget. Og det er også dét, der er baggrunden for, at regeringen nu er kommet med sit klimaudspil.

Målet er, at i 2050 der skal Danmark være helt CO2-neutralt.

Dertil kommer vi ikke uden at gøre en kæmpemæssig indsats. Der er i det her forslag ikke mindre end knap ... eller 38 forskellige forslag til, hvordan vi når det mål. Vi skal satse på en række områder. Ét er – vi kan ikke nå det her mål ved alene at reducere udledningerne af CO2, vi er også nødt til at se på alternativer, herunder ikke mindst optag af CO2 fra atmosfæren. Og derfor afsætter vi 100 millioner kroner til at forske i optag af CO2 fra atmosfæren.

Vi lancerer også et klimamærke. Mange danskere spørger os, hvad kan vi selv gøre for at reducere udledningerne af CO2, og hvad kan vi selv gøre for klimaet. Derfor lancerer vi en frivillig mærkningsordning, hvor vi opfordrer supermarkeder, detailhandelskæder, kødgrossister og alle mulige andre, som sælger produkter til danskerne med en høj CO2-udledning, til at være med. Således når man står henne i supermarkedet og kigger ned i køledisken og skal købe fars med hjem til aftenens frikadeller – jamen så er det jo en god idé, udover at se på hvor høj er fedtprocenten, hvor mange kalorier er der, hvad er prisen, så også at kunne se, hvad er CO2-udledningen. Der er mange, der efterspørger, der også skal være konkrete redskaber for danskerne i forhold til at komme med forslag til, hvordan vi hver især kan gøre en indsats for at reducere udledningerne.

Der er brug for en kraftfuld indsats, og det præsenterer vi med det udspil, som regeringen i dag lægger på banen.

Statsministeren: Tak for det!
Miljø- og fødevareministeren!

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det!
Noget af det mere jordnære, om man så må sige, som det her udspil det indeholder, det er en indsats mod røg, støj og møg. Nu kan man sige, nu står vi en klar og dejlig dag i Kongens København – og ren luft – ja, det har vi meget af i Danmark. Men vi kan gøre det bedre. Og vi kan gøre det bedre i de store byer. Så vi sætter ind til lands. til vands og i luften, sådan som man altid bør gøre også for at sikre et renere miljø for os alle sammen.

I de fem store byer i Danmark, der giver vi mulighed for at forny kravene til de miljøzoner, som vi allerede har – altså gøre dem tidssvarende og få sparket de mest forurenende busser og lastbiler, men nu også varevogne, ud fra byerne.

Derudover, så indfører vi en stærkt forhøjet skrotpræmie for de private personbiler, ældre dieselbiler, som altså er nogle af de værste syndere, der er i byerne.

Når vi taler om skrotpræmier – det indfører vi også for brændeovne. Fordi en ting, som de færreste er klar over, det er, når man ser på partikelforureningen i Danmark – den del af den, som vi selv står – jamen, så står altså ca. 70 % af dem – dem står vores brændeovne for. Noget, som vi opfatter som det mest hyggelige, man overhovedet kan have i en stue, men jeg vil ærlig talt have lidt bedre samvittighed ved lige at fyrre en brændeknude ekstra på, hvis jeg ikke tænker – jamen, nu får naboen sørme luftvejssygdomme. 70 % kommer fra brændeovne. Så vi indfører en skrotningspræmie for de ældste brændeovne, og så indfører vi et krav om, at når vi skifter bolig, når vi køber hus, så kigger vi mange ting efter – lad os også lige få set brændeovnen efter. Hvis den er ældre end 20 år gammel, så skal den skiftes, eller også skal den sløjfes. Det skylder vi hinanden.

Ude på vandet herude, der skal vi også gøre en indsats. Skibene er nemmere at kontrollere, når de er i havn, så kan vi se på, bruger de det rigtige brændstof? Er der nogle store svovlsyndere rundt omkring?

Men det er ikke kun dér, vi skal gøre det. Vi skal også kontrollere dem, der sejler igennem vores farvande. Er svovlindholdet for højt, det skal vi lugte efter, og det skal vi også gøre fra luften.

Endelig så skal landbruget også bidrage til det her. Landbruget giver et stort aftryk på klima og miljø. Og inden vi sætter alle sejl til her, så skal vi huske på, Danmark er altså ikke en ø. Så derfor skal vi finde kloge måder at gøre det her på. Vi skal satse på en ammoniakreduktion, det sætter vi 160 millioner kroner af til. Vi skal satse på et mere klimavenligt landbrug. Det sætter vi 90 millioner kroner af til. Og her for nylig der satte regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet 150 millioner kroner af til bedre jordfordeling også i landbruget.

Så der bliver sat ind på en lang palet – og en bred palet her.

Statsministeren: Ja, tak for det!
Transportminister!

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen: Ja, tak for det!
Det skal være nemt at være bilist i den grønne omstilling i Danmark. Og med den grønne omstilling mener vi, at færre bilister skal tanke benzin og diesel, mens flere bilister skal tanke bilen op med vedvarende energi. Vi ønsker, at brugerne af elbiler skal bekymre sig mindre om, hvorfra de skal få grøn energi til batteriet, når det er ved at være tomt. Der er altså behov for flere og for hurtigere ladepunkter til elbiler. Samtidig skal vi fjerne de særlige barrierer ved at købe elbiler, som gælder for familier, som bor i en lejlighed. Reelt anskaffer de jo kun en elbil eller en plugin-hybridbil, hvis de er sikre på, at bilen kan blive ladet op i løbet af natten. Samtidig vil vi give kommunerne mulighed for at tillade lavemissionsbiler i busbaner, og billigere parkering i byerne kan gøre de rene elbiler, plugin-hybridbiler og brintbiler mere attraktive. Her vil vi give kommunerne friere rammer.

Taxi og busser kører ofte dér, hvor der bor mange mennesker. Det giver anledning til gener for trafikken i form af luftforurening. Det er derfor naturligt, at taxi-erhvervet, ligesom den offentlige bustrafik går foran i bestræbelsen for et grønnere Danmark.

Med henblik på at hjælpe den grønne omstilling af taxi-erhvervet foreslår vi, at de taxivognmænd med nulemissionsbiler, forrang eller garanti, når der skal uddeles nye taxilicenser i de kommende år.

Samtidig vil vi skabe muligheder for, at grønne taxier kommer først i køen ved taxiholdepladserne. Dermed kan brugerne nemmere træffe det grønne valg.

Med dagens udspil bliver det altså nemmere at være bilist i den grønne omstilling, og vi sikrer, at det grønne transportvalg fylder mere i bybilledet.

Statsministeren: Tak for det!
Børne- og socialministeren!

Børne- og socialminister Mai Mercado: Jo tak!

Grøn omstilling det er at tage ansvar for klimaet og de omgivelser, vi giver videre til næste generationer. Det er en konservativ hjertesag, og det har det været siden starten af 90’erne med Per Stig Møller som miljøminister – og i 0’erne med Conni Hedegaard som minister også. Og det er det i den grad også i dag.

Og derfor så er jeg både på regeringens, men også det Konservative Folkepartis vegne rigtig stolt over, vi nu præsenterer et meget ambitiøst klima- og luftudspil.

Klimaforandringer er allerede begyndt at påvirke vores vejr og hverdag, og det er en grænseoverskridende problemstilling, som kræver internationalt samarbejde. Og derfor vil regeringen med udspillet sikre, at Danmark fortsat går foran i europæisk samarbejde og i internale fora, fx når det kommer til at få mere miljøvenlig skibsfart og renere transport på land.

Og samtidig med at vi kæmper for klimaet på den internationale bane, så vil vi også benytte enhver lejlighed til at gøre det mere attraktivt at vælge klimaet til i hverdagen.

Alle forbedringer tæller, og vi vil fx gøre det mere attraktivt for danske virksomheder og ansatte at vælge en grøn firmabil.

I 2019 så har vi omkring 90.000 firmabiler i Danmark, og kun 600 af dem er grønne biler som elbiler og plugin-hybridbiler. Det kan vi gøre langt bedre. Og derfor vil vi i perioden 2019 til 22 indføre et fradrag på 30.000 kr. i beskatningsgrundlaget for grønne firmabiler. Og det giver altså både virksomheder og også medarbejdere mulighed for at tage et større ansvar for klimaet. Og det vil også sætte gang i markedet for brugte elbiler. Så alle kan gøre en indsats. Og som konservativ, så er det vigtigt for mig at understrege, at ansvaret for et bedre klima ikke bare kan tørres af på fremtidige generationer.

Ansvaret er vores. Og i dag tager regeringen det på sig med et super ambitiøst udspil.

Statsministeren: Tak skal du have!
Og så skatteministeren!

Skatteminister Karsten Lauritzen: Ja, tak!

Regeringen ønsker, at der er sælges flere elbiler i Danmark for at fremme den grønne omstilling. Og helt ærligt så den aftale, vi lavede med bl.a. Radikale Venstre og Socialdemokraterne for et par år siden om indfasning af elbilerne, en almindelig registreringsafgift, der må vi sande, det var for hård en indfasning, og derfor foreslår vi nu en mildere løsning for registreringsafgift på elbiler – helt konkret, at vi udskyder indfasningen af registreringsafgiften for grønne biler med et år – samtidig med at vi forhøjer bundfradraget for grønne biler i 2 år.

Hvad betyder det? Det betyder, at der skal betales lige præcis 0 kroner i registreringsafgift for elbiler op til en værdi på 400.000, og det vil gøre de grønne bæredygtige elbiler mere konkurrencedygtige sammenlignet med mere almindelige benzin- og dieseldrevne biler.

Og det er jo et vigtigt skridt, men ikke nok for at nå målet, og derfor foreslår vi også regeringen ... eller ikke bare foreslår, vi nedsætter en kommission, der skal ... med de dygtigste eksperter i kongeriget, kan man sige, på området, der skal udarbejde en samlet strategi for grøn omstilling i transportsektoren. Og dermed kan man sige, vi sætter både det korte og det lange lys på, når det kommer til den grønne omstilling i transportsektoren, hvor skat og registreringsafgift jo kan være et vigtigt og effektfuldt redskab.

Statsministeren: Tak for det!
Så mange var ordene. Og det her udspil: ”Sammen om en grønnere fremtid” følger jo op på den energiaftale, vi indgik lige før sommerferien med samtlige Folketingets politiske partier, som er den mest ambitiøse grønne energiaftale i danmarkshistorien endnu har oplevet.

Nu tager vi det næste skridt, og vi håber jo, at der vil være opbakning og engagement fra Folketingets politiske partier. For som jeg også sagde ved åbningsdebatten, så er dét, der har drevet Danmark til den position, vi har i dag, hvor vi er et grønt foregangsland, det er jo det forhold, at der har været bred opbakning til de her ambitioner. Det er først og sidst i virkeligheden måske det vigtigste.

Så vil vi tage nogle ganske få spørgsmål. Jeg skal gøre opmærksom på, at der jo er et pressemøde i Energiministeriet kl. 11.15.
Danmarks Radio!

Spørger: Den var der. I har ikke sagt så meget om, hvordan I vil skaffe penge til den her omstilling. Altså i første omgang koster det vel penge at lempe bilafgifterne, og på længere sigt har du jo selv talt om, hvor dyr denne her omstilling er. Hvor skal pengene komme fra?

Statsministeren: Skatteministeren kan måske uddybe, men altså de penge, der skal bruges på den korte bane i forhold til, at vi nu lader være med at fase registreringsafgifter ind på elbiler ved årsskiftet, men tværtimod siger, at elbiler op til 400.000 de er uden registreringsafgift overhovedet og en række andre tiltag på den korte bane. Det er finansieret inden for rammen af det finanslovsforslag, vi har lagt frem.

Men så er det jo helt rigtigt, at hvis man kaster det lange lys på, som skatteministeren sagde, så får vi en udfordring, fordi vi har i dag et provenu fra bilisme og sort energi på i omegnen af 50 milliarder kroner. Og det er klart, at når nu vi sætter den ambition, at vi skal af med den sorte energi og blive et CO2-neutralt samfund i 2050, så kommer det til at påvirke os. Altså enten skal vi jo reducere vores omkostninger, eller vi skal skaffe nogle andre indtægter. Og det er præcis derfor, regeringen nu nedsætter en kommission, som over en periode skal komme med nogle gennemtænkte bud på, hvordan håndterer vi det her.

Vil du uddybe, skatteminister?

Skatteministeren: Man kan sige, det koster 100 millioner, dét regeringen foreslår i 19 og 150 millioner året efter, og det har vi et fuldt finansieret forslag til. Og så er det netop kommissionen, der skal kigge på, hvordan kan vi med hensyn til samfundsøkonomien også får skatteborgernes penge til at række så langt som overhovedet muligt, nå det mål, vi har sat i forhold til 2030, som jo er et ambitiøst mål, men bestemt ikke et umuligt mål. Det er derfor, vi skal bruge nogle dygtige fagfolk og eksperter til at komme med nogle gode bud på – hvordan gør vi det fornuftigt, også når der er en regning, der skal samles op, det anerkender vi i regeringen.

Spørger: I går meget forsigtigt til landbruget, som jo står for omkring en tredjedel af CO2-udledningen. Hvorfor ikke gøre mere på det område?

Fødevareministeren: Vi gør også meget på landbruget. Altså dét man også skal have med i den ligning, det er, dansk landbrug er altså blandt de mest klimaeffektive, blandt de mest miljøskånsomme i verden, ikke bare i Europa. Og vi bliver altså nødt til at se på, at hvis vi trykker for meget her, så risikerer vi at skubbe produktionen et andet sted hen. Det er klimaet ikke tjent med. Vi kan ikke bare sidde her og være puslingelandet, der hygger os i smug, mens klimaet brænder om vor vugge – sådan spiller klaveret ikke, kan man sige.

De krav eller de tiltag, vi laver for landbruget, det er dels 90 millioner kroner, som vi siger, det skal vi anvende til forskning i mere klimavenligt landbrug – både i staldene på jordene og i fremtiden. Altså, også når det handler om bioøkonomi. Derudover så siger vi, vi tager 160 millioner kroner, dem reserverer vi til en lavere ammoniakudledning, fordi vi har nogle meget, meget høje ambitionsniveauer på ammoniakudledningen. Det er noget, vi har arvet fra den tidligere regering. Det er noget, vi arbejder meget hårdt på. Det er noget, landbruget har leveret virkelig voldsomt på. Det reserverer vi penge til, fordi vi er nødt til at finde nye metoder at gøre det her på. Vi er nået meget, meget langt. Men vi skal nå længere. Derudover så har vi altså 250 millioner kroner fra landdistriktsprogrammet til udtagelse af lavbundsjorde, foruden de resterende 150, som jeg nævnte før i tørkepakken. Det er altså trekvart milliard. Det er også en sjat i slutningen af måneden.

Statsministeren: TV2!

Spørger: Lars Løkke – nu taler du selv om i dine indledende bemærkninger, at vores samfund i dag jo i høj grad er bygget på sort energi og med denne her klimarapport, der kom i går in mente, så lægger de jo op til sådan en gennemgribende forandring på alle områder, hvis man skal nå de her klimamål. Sådan helt grundlæggende, du var også inde på, det her – det kommer til at koste nogle penge – er klimakampen så vigtig, at regeringen er klar til, at det jo også kommer til på en eller anden måde at gå ud over vores velstand – at vi skal omstille det danske samfund?

Statsministeren: Danmark er jo ét levende bevis på, at der ikke er en modsætning mellem at være grøn og kæmpe for vækst og mere velstand. Altså sådan i store runde tal, så vil jeg tro, at Danmark i min levetid er blevet dobbelt så rigt et samfund, uden at vi nævneværdigt – altså, hvis vi tager hele mit liv - har udledt mere CO2. Og det er den kurs, vi skal fastholde. Det kræver, at man har modet til at investere i ny teknologi, at man har modet til at planlægge vores bysamfund klogt, plus at man har det videngrundlag, der skal til, for at drive landbrugssektoren klimavenligt, og at man tør sætte voldsomme politiske mål, hvad vi jo også gør her. Så nej, altså i vores optik er der ikke nogen modsætning. Men det er klart, at man kan være nødt til at afstå for sådan det, man kunne kalde sådan meget kortsigt jagt på velstand, som i virkeligheden ikke er ægte velstand, fordi der knytter omkostninger på, man skal betale bagefter, ikke? Men vi har vist i Danmark, at vi magter det her. Det er jo den ambition, vi har. Og det er den position, vi skal fastholde. Og derfor er der jo også en international dimension på det her – altså, hvis vi gør vores hjemmearbejde. Men jeg tror, det danske CO2-udledningsbidrag, det er på 0,1 % af det globale. Og det er jo også derfor, der er jo ikke meget perspektiv i, at dansk fødevareproduktion flyttes ud af landet til steder, hvor man producerer mindre klimavenligt. Så derfor skal vi jo også bruge denne her position for at presse hårdt på internationalt. For vi kan gøre meget derhjemme, men altså Danmark kan jo ikke redde kloden alene.

Spørger: Den her FN-rapport, som I jo også henviser til i dag, siger, at det er nødvendigt på alle sektorer at gå ’all in’ for at kunne nå det her mål om, at temperaturen kun må stige med 11⁄2 grad. Der har allerede været kritikere ude og sige, I ikke gør nok i forholdet til landbruget. Går regeringen ’all in’, som du ser det, i forhold til at få omlagt det danske landbrug?

Energiministeren: Jeg vil bare sige, at klimaudfordringen, det er vores tids største udfordring, vi står overfor. Og det er jo også derfor, vi handler meget konkret på det. Med energiaftalen, som vi indledte lige før sommerferien – kommer vi op på, når vi kommer frem til 2030, så er 100 % af den strøm, der kommer ud af stikkontakten, det er grøn energi, det er grønt el. Det er rigtig, rigtig godt. 90 % af dét, der kommer ud af fjernvarmerørene ... en del af vores fjernvarmesektor, det er grøn energi. Og med denne her klimaplan, som regeringen vil præsentere i dag, der tager vi endnu et stort mileskridt i forhold til at gøre noget i forhold til at imødegå klimaforandringerne. Der er en lang række tiltag i det her. Men vi gør det ikke i Danmark alene, og derfor er der, som der blev sagt jo brug for en global indsats. I forbindelse med Macrons besøg i København der indgik vi en alliance med Frankrig om at vise verdens lederskab, europæiske lederskab på klimadagsordenen, og derfor går Danmark også til klimatopmødet i november/december i Polen med det klare budskab, og vi håber på at kunne trække resten af EU med i forhold til at øge det globale ambitionsniveau i forhold til, hvad der kan ske frem mod 2030. Aftalen i Paris var ganske flot, men der er brug for yderligere handling, det viser rapporten fra FN’s klimapanel også i går, at det er ikke tilstrækkeligt med det, som vi har vedtaget, der er brug for yderligere at øge ambitionsniveauet, og det er der ikke mindst brug for ... international indsats. Og i den sammenhæng er det jo helt afgørende, at Danmark går foran og viser det gode eksempel, at vi fortsætter det tætte samarbejde med en række af de store økonomier, der er rundt omkring i landene, og derfor har vi jo også, i forbindelse med energiaftalen, afsat penge til et yderligere samarbejde med lande som Kina, Indien, Indonesien og mange, mange, mange flere med det formål at hjælpe dem med også at nedsætte reduktionen af CO2.

Statsministeren: Tak for det!

Vi stopper her. Det er godt nok en dejlig løvfaldssommerdag, men jeg har reddet mig en ordentlig gang forkølelse i New York – alt for meget aircondition. De brænder energi af på en fuldstændig overflødig måde. Når man så i øvrigt kommer her hjem til Danmark og ser København, så glædes man sig altså over, at selvom jeg har lidt hjemmearbejde at gøre endnu, så har vi altså ... så har vi nået langt. Vi har en flot by – og vi har flotte byer, som sådan set også leverer på klimadagsordenen, og nu skal vi levere endnu mere.

Der afvikles et pressemøde i Energiministeriet her kl. 11.15, indendørs, under ordnede forhold, hvor I kan få svar på alle de spørgsmål, vi ikke har kunnet besvare her.

Tak skal I have.”