Pressemøde fredag den 17. december 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til endnu et coropapressemøde her i Statsministeriet.

Det seneste døgn er mere end 11.000 danskere konstateret smittet med corona, det er det højeste niveau på noget tidspunkt i epidemien.
Der er mere end 500 indlagte. Og de seneste data viser, at den nye variant Omikron udgør hver 5. af alle smittetilfælde.
Derfor vil vi nu præsenterer regeringens forslag til nye tiltag, som skal bremse den hastige smittespredning, og som nu drøftes og skal besluttes af Folketinget, før det kan træde i kraft. Det vender jeg tilbage til.

Lige siden coronaen ramte Danmark for snart to år, der har regeringen haft tre klare mål for øje. For det første, selvfølgelig at rede menneskeliv. Vi skal beskytte vores ældre og vores sårbare – jo færre, der bliver smittede, jo færre vil også dø. For det andet at forhindre, at vores sundhedsvæsen bryder sammen.
Og for det tredje at få både økonomien og arbejdspladserne så godt igennem krisen som overhovedet muligt. Den strategi tilbage fra marts 2020 til nu, det er den samme strategi. Det er dét, vi arbejder efter, og det er grundlæggende dét, der er styrende for den danske håndtering af Covid-19.

Når virus, som det er sket før, muterer og skaber nye udfordringer, så vil virkemidlerne forandrer sig. Og så skal virkemidlerne tilpasses den situation, vi står i – nøjagtigt, som vi har gjort det flere gange undervejs i de her snart to år. Sundhed og økonomi går stadig hånd i hånd. Det gælder fortsat. Og nu er der fem indsatsområder, der afgør det.

Den vigtigste først, og den står her på planchen. Flere skal være immune ved det store danske vaccinationsprogram. Det handler både om første stik til dem, der ikke har fået det – selvfølgelig andet stik, men i særdeleshed tredje stik – altså, det boosterstik, som rigtig mange siger ja til i de her timer og dage.

For det andet at nedbringe antallet af syge og indlagte.

For det tredje at bryde smittekæderne.

For det fjerde at beskytte vores ældre og mest sårbare.

Og for det femte at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet, så vi kan håndtere den stigende smitte, der er kommet til pga. Omikron.

Dét, vi kommer til alt foreslå i dag, det vil desværre ramme kulturlivet.
Det smerter mig, fordi alle ved, at I i forvejen har været igennem en svær tid.
I lever på mange måder af at samle os – samle os danskere.
Sagen er bare den, at lige nu har vi, som vi har prøvet det før, behov for det modsatte – at vi igen hver enkelt af os ser færre mennesker, at vi holder mere afstand.

Til trods for, at I og andre nu omfattes af nye restriktioner, så er der stadigvæk ikke tale om en nedlukning af hele samfundet, som vi så det sidste vinter.
Vores mål er fortsat at holde så store dele af samfundet åbent, som muligt. Men vi skal ikke lægge skjul på, at det er faktisk at understrege, at dér, hvor vi står nu, har vi behov for med det samme i Danmark at få dæmpet aktiviteten. Vi skal alle sammen begrænse vores sociale kontakter.

Nogle vil måske spørge: Når vi nu har de højeste smittetal nogensinde i Danmark og en endnu mere smitsom variant af coronaen – nemlig Omikron, hvorfor så ikke gå endnu hårdere til værks.

Det korte svar på dét er, at det har vi ikke behov for, fordi vi har vaccinerne.
Vaccinerne virker, også selvom der er behov for tredje stik.
Vaccinerne betyder både, at der er færre, der bliver smittet – og blandt dém, der er smittet, der er der heldigvis også færre, der bliver alvorligt syge.
Med andre ord, vaccinerne redder liv. De mindsker presset på sundhedsvæsenet, og derfor kan vi tillade os, selvom vi har højere smitte end sidste år, fortsat at holde dele af samfundet åbent.

Men selvom, at vaccinerne gør, at vi kan håndtere en større smitte, end vi har kunnet tidligere, så betyder det omvendt ikke, at vi ændrer strategien i Danmark og bare lader smitten raserer. Det ønsker regeringen ikke.

Vi er i en ny situation. En ny variant er kommet til og på rekordtid er spillereglerne igen blevet ændret.
De data, myndighederne har nu, tyder på, at Omikron er langt mere smitsom end den nuværende Delta-variant.
Danmark er et af de lande, der er længst fremme med at undersøge den her nye variant. Det kan vi, fordi vi både tester meget og mere end mange andre. Og fordi, at vi har så god en infrastruktur i forhold til at få analyseret resultaterne.

Men der er stadigvæk meget, vi ikke ved om Omikron.
Vi registrerede den i Danmark for få uger siden. Og som jeg hørte det før, så er det myndighedernes vurdering, at den om kort tid er dominerende. Og derfor er det nu nødvendigt med nye tiltag, der dæmper aktiviteten i samfundet og får brudt flere af smittekæderne.

Epidemikommissionen er kommet med en meget klar indstilling til regeringen og Folketinget, som bl.a. indeholder følgende:
Teatre, biografer, spillesteder, forlystelsesparker, zoologiske haver, selskabslokaler og andre steder, hvor mange mennesker samles – de skal lukkes.

Der skal igen indføres arealkrav i både butikker og på restauranter, så færre mennesker er samlet.

Og samtidig anbefaler epidemikommissionen, at alle danskere nu begrænser vores sociale kontakter – også hen over julen, så vi ser familie og de nærmeste bekendte.

Den indstilling, der ligger fra Epidemikommissionen bakker regeringen selvfølgelig op om.

Sundhedsministeren vil om lidt gennemgå de forskellige tiltag, ud over dét der nævnes her, og som alt sammen skal besluttes af Folketingets Epidemiudvalg.

Det er regeringens forslag, at de dele af erhvervs- og kulturlivet, der nu bliver ramt, får adgang til kompensation, så længe restriktionerne gælder.

Men restriktionerne og de nye tiltag er kun et ud af de fem indsatsområder, der fortsat skal sikre, at vi kommer godt igennem pandemien.

For det første – og det er vigtigt det her – så skal vi have flere danskere vaccineret. I går blev omkring 150.000 vaccineret på én dag her i Danmark. Det er et fantastisk højt tal, det er rigtigt godt. Men vi skal faktisk have så højt et tal hver eneste dag i den kommende tid, derfor er adgangen til at blive vaccineret blevet udvidet meget.

Og opfordringen skal lyde igen i dag: Hvis ikke du allerede har booket – skynd dig at book en tid til vaccination. Fremryk din tid, hvis det er muligt. Man kan på vanligvis blive vaccineret i et af vaccinationscentrene. Man kan gå til egen læge – det gjorde jeg selv tidligere på ugen, da jeg fik mit tredje stik. Mange steder kan man nu også få vaccinen på apoteket. Der er indgået aftaler med private aktører også. Og der er lige nu ledige tider i hele landet – det gælder både til børn og til voksne.

Tak til alle jer, der er blevet vaccineret, som har fået tredje stik eller som nu alligevel er kommet med og har fået det første stik. Og tak til alle jer børnefamilier, der har valgt at lade jeres børn vaccinere.

For det andet, så arbejder både læger og farmaceuter og forskere hele tiden på, at behandlingen af corona er så god som overhovedet muligt.

Vi har fra dansk side besluttet os for at indkøbe nogle af de lægemidler, der kan forebygge indlæggelser. De er allerede i brug og kan også ordineres af praktiserende læger – det vil Sundhedsstyrelsen uddybe.

For det tredje, så skal vi altså have brudt smittekæder nu!
Og ud over alt dét, der allerede er anmeldt i forhold til restriktioner og nedlukning og begrænsning af sociale aktiviteter, så er vores forventning klar, at vi alle sammen igen skal til at blive testet mere. Ikke altid med PCR, med mindre man er nær kontakt eller har symptomer, men med hyppige hjemmetest, selvtest eller quicktest.
Det er myndighederne nu ved at udarbejde anbefalinger for, ligesom at der bliver arbejdet meget på lige nu at sikre, at der er ordentlig kapacitet.

At bryde smittekæder, betyder også en mere kedelig tid for os alle sammen. Vi skal igen se færre mennesker. Vi skal holde mere afstand, og vi skal igen undvære nogle af de begivenheder, hvor mange mennesker er samlet.

De nye restriktioner, som sundhedsministeren uddyber, de lægger sig oven i dét, der allerede er udmeldt – nattelivet er lukket, skolebørnene er sendt hjem i onsdags.
Jeg ved godt, at der er mange, der nu får minder om den nedlukning, der fandt sted af skolerne sidste år. Lad mig derfor også i dag sige, at det er fortsat myndighedernes klare forventning, at alle børn kommer i skole igen den 5. januar.

For det fjerde, så kræver det igen, dér hvor vi står, et særligt fokus på vores ældre og sårbare. Og alle jer, der er ældre eller sårbare – I skal have tredje stik nu!

En meget, meget klart opfordring til regioner, kommuner og praktiserende læger: I skal i fællesskab lægge alle kræfter i at sikre, at dem der er i risikogruppen, og som ikke selv kan gå ned og blive vaccineret, får det tredje stik nu – hellere i dag, eller i morgen end i næse uge. Vi har virkelig, virkelig, virkelig travlt.
Og samtidig, så vil myndighederne gøre en ekstra indsats for at beskytte de ældre, ikke mindst beboerne på landets plejehjem, bl.a. med flere test til personalet.

Det femte, jeg lige vil berøre, inden jeg giver ordet videre, det er, at sundhedsvæsenet står over for, som alle ved, en hård vinter. I skal igen håndtere flere indlagte med corona pga. Omikron, og det komme efter en periode med en første bølge og en anden bølge – mange patienter har fået udskudt eller aflyst behandlinger.
Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi har fået vedtaget en vinterpakke, som skal ud og virke og hjælpe.
Vi håber, at vinterpakken kan være med til at fastholde dele eller alle sundhedspersonaler og hjælpe både patienter og personale igennem en ekstraordinær svær vinter.

Regionerne er nu, har jeg fået at vide, i dialog både med kommuner og private aktører om, hvordan de offentlige sygehuse kan blive aflastet.
Og sundhedsstyrelsen vil 0m lidt uddybe, hvordan der eskaleres op både på medicinske sengepladser og på intensivpladser.

Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i Danmark er under et hårdt pres.
Og jeg tror også, at vi må sige det på den måde, at det kan … vi kommer ikke igennem en første bølge og en anden bølge og nu en tredje bølge, uden at sundhedsvæsenet vil være meget, meget mere udfordret end både under de to første bølger og under normale vilkår.

Så vi må gøre det så godt, vi kan alle sammen, så vi kommer igennem den her vinter også.

Den indsats, jeg netop har redegjort for, den skal sikre de tre mål, der hele tiden har været den danske strategi: Vi skal blive ved med at redde hinandens liv. Vi skal undgå en for stor belastning af sundhedsvæsenet, og så skal vi sikre dansk økonomi.

Det er samtidig en indsats, der tager udgangspunkt i de anbefalinger og de forskellige hensyn som uafhængige eksperter har givet regeringen, og derfor vil jeg gerne afslutningsvis rette en meget klar appel til alle Folketingets partier om, at I i dag bakker entydigt op om myndighederne.

I står igen i en kritisk fase af håndteringen af corona. Jeg er ikke i tvivl om, at det har en stor betydning for den samlede epidemikontrol, hvis Folketinget i dag kan gå ud i samlet flok og enighed om at løfte det ansvar, der påhviler os hver især.

Det var mine indledende ord. Og så giver jeg ordet videre til Sundhedsministeren.

Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Ja, det er Omikron-varianten, som vores fokus er på. Vi har altså en epidemi i epidemien, og vi ved meget præcis, hvornår den kom til Danmark.
Vi kan se, at det første danske tilfælde af omikron blev fundet for … ja, vi er faktisk på 25 dage siden nu, at den blev fundet. Og nu er vi på et tal, der hedder i alt 11.559 mennesker i Danmark, der har haft smitten eller har den stadigvæk. Det tal er stedet bare det sidste døgn med 2.550.
Dvs. vi har altså at gøre med en meget mere smitsom epidemi i epidemien med den her Omikron-variant. Det betyder også, der er nye spilleregler. Den har mere spredningspotentiale – særligt superspredningspotentiale – til de her superspredningsbegivenheder, vi desværre også har set i Danmark, og man ser rundt omkring i hele Verden nu her.

Vi ved også, vi har noget mindre immunitet i forhold til den. Og så ved vi endnu ikke, hvor alvorlig Omikron-varianten vil være over for vores ældre, vores særligt sårbare borgere her.

Men de her nye spilleregler betyder også, at strategien er den samme, men der skal nogle flere værktøjer i brug her. Vi skal bl.a. i højere grad gøre brug af hjemmetest, det gælder også mennesker, der er vaccinerede. Og vi skal også alle sammen hjælpe med til at stå for en stor del af smitteopsporingen. Jeg ved, der er mange, der hænger i telefonkøer, og dvs. det første, man kan gøre, det er jo altså lige at ringe til dem, man ved, man har været sammen med og få dem til at få en test, hvis man får en positiv test. Og så selvfølgelig vigtigst af alt, det er de fremrykninger af boostervaccinerne, som er blevet gennemført i de senere uger her.

Så strategien er altså selvfølgelig den samme – Danmark trygt og sikkert igennem denne her vintersæson med Omikron- og selvfølgelig med Deltavarianten, men nu er det Omikron, som er den der vokser jo klart, klart mest.

Og det vil sige, at dét, vi skal, det er, vi skal styrke immuniteten, og vi skal styrke kapaciteten. Immuniteten i os alle sammen, det gør vi ved vores stærke vaccineindsats, hvor vi i de her dage faktisk slår danmarksrekorder med at få vaccineret så mange hver dag. Og styrke kapaciteten i sundhedsvæsenet – jamen, det er jo for at sikre, at vi er rustet – også til den forventning om, at der vil komme flere patienter – dels på intensiv og dels også med kortere indlæggelser – og alt dét skal vores sundhedsvæsen jo skulle håndtere, så vi er klar til et større pres. Præcis hvor stort et pres, der kommer på sundhedsvæsenet – det kan vi jo ikke sige med sikkerhed.
Det er helt afgørende, hvad vi gør alle sammen i de her dage og de her uger for at sikre sundhedsvæsenet kommer igennem. Og det er også derfor vi har de her forslag til restriktioner.

Om dem vil jeg nu gennemgå. Og jeg kan ikke understrege nok, at det er altså Epidemikommissionens indstilling til regeringen. Vi har modtaget dem, og vi har sendt det videre til Folketingets Epidemiudvalg. Og de har altså møde i dag, og der skal så flere ministre over og fremlægge de her indstillinger, og vores ønske er til Folketinget, at der er et så bredt et flertal som overhovedet muligt for at gå videre – og altså, vi lytter til vores myndigheders indstillinger.
Men det vil sige, det er jo altså ikke vedtaget før, vi har været igennem Folketingets epidemiudvalg. Men det er en klar indstilling fra Epidemikommissionen, herunder også vores sundhedsmyndigheder, og regeringen bakker op om de tiltag.

Og nu vil jeg så gennemgå dem. Vurderingen fra kommissionen er, at der er særlig stor risiko for smittespredning og smitteudbrud ved begivenheder og ved arrangementer, hvor mange mennesker samles i længere tid. Og derfor er indstillingen, at følgende lokaler og lokaliteter lukkes for offentligheden:
Spillehaller, kasinoer, lege- og badelande, forlystelsespakker, tivolier, messer og lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles konferencer og foredrag.
Spillehaller, teatre, biografer, museer, kunsthaller, kulturhuse, forsamlingshuse, selskabslokaler, folkehøjskoler, zoologiske anlæg, akvarier og lokaler, hvor der er folkeoplyste aktiviteter, og idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

Kommissionen indstiller, at følgende tiltag iværksættes omkring serveringssteder. De skal holde lukket i perioden fra kl. 23 til kl. 05, og stoppe med at udskænke alkohol efter klokken 22. Og det forbud mod udskænkning af alkohol fra serveringssteder og butikker m.v. er så i perioden kl. 22 til kl. 05 om morgenen.

Så indføres også et arealkrav er indstillingen fra kommissionen og holdningen i regeringen er, at man skal følge den – et arealkrav på 2 m² pr. gæst for siddende gæster og 4 m² for stående gæster, og skiltning om hvor mange gæster, der må tillades adgang.
Og serveringssteder skal i lukkeperioden også holde lukket for private selskaber – altså den periode, hvor man skal holde lukket. Det giver næsten sig selv her.

Så omkring detailhandlen. Vi er jo altså i jule … lige står juleugen for døren her. Vi ved, der kan være risiko for, at man samles mange mennesker. Derfor er indstillingen, at der indføres indendørs arealkrav og skiltning om, hvor mange kunder, der må tillades adgang i hele detailhandlen. Og de krav, de er forskellige, alt efter hvor stor en butik, vi har med at gøre her.
Og så altså også en klar opfordring, der er enormt for et arbejde … af hele branchen for at gøre, hvad der er muligt for at undgå sammenstimling, undgå … altså køtilbud og sørge for, at man altså spreder kunderne ud – også forlænge byttefristen for julegaver og sådanne nogle ting, hvor vi ved erfaringsmæssigt, at her kan der stimle mange mennesker sammen – kæmpe opfordring til, at man hjælper med det. Og det har man været meget, meget god til tidligere. Det har vi simpelthen brug for igen.

Så omkring arbejdspladser, der er indstillingen, at offentlige og private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for det, at varetage arbejdet hjemme, uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, også gør det.

Og så til … nu går vi altså som sagt ind i juleugen, og dvs. der er også mange, der har spørgsmål om og tænker på, hvad med gudstjenester, hvad med også andre religiøse handlinger. Og det gælder altså religiøse handlinger – også dåb og vielser, begravelser, men selvfølgelig også gudstjenester, at der er forslaget, at der indføres et arealkrav på 2 m² pr. siddende deltager og 4 m² pr. stående deltager og skiltning om, hvor mange deltagere, der må tillades adgang.

Så skal vi til den kollektive transport.
Der er indstillingen, at der indføres – genindføres et krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercitylyntoget. Og det betyder, at periodekort, rejsekort eller enkeltbilletter ikke er gyldigt, uden man også har en pladsbillet og et coronapas, og at der så er krav om siddeplads og coronapas i fjernbusser, og at man også skilter om det.

Et andet stærkt våben, vi kan se mange lande har succes med, og vi også har i Danmark, det er mundbind og visirer, og det er vi nødt til at udvide brugen af. Og kommissionen indstiller, at de her tiltag iværksættes: Krav om mundbind eller visir udvides til de lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang, herunder de steder hvor der gælder coronapas.
Og krav om mundbind eller visir skal altså også gælde fremover på alle takeawaysteder, køreskoler, køreprøver, ved gudstjenester og religiøse handlinger, biblioteker, arkiver, træningscentre, fællesområder på hoteller, borgerservicecentre og også på en lang række andre steder.

De hidtil gældende undtagelser, også dem for siddende personer, de gælder så stadigvæk.

Og derudover indstiller kommissionen en række smitteforebyggende tiltag i forhold til ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, test, hygiejne og undervisning i faste hold, når de starter efter juleferien i januar næste år.

Så det var altså hovedelementerne. Og det er en lang liste. Jeg kan godt forstå, der er mange, der har spørgsmål – selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at kommunikere og lave listerne klar. Det skal altså igennem Folketingets Epidemiudvalg, og det er jo med det forbehold, at jeg siger det her – og det et møde som sker denne eftermiddag, og der er mange ministre, der skal over forbi Epidemiudvalget for at forelægge de her indstillinger for Folketingets partier. Og reglen er dén, at man skal sikre sig, at der ikke er et flertal imod de her indstillinger.

Og så fra mig her – det, vi gør i dag, det er jo altså for at beskytte vores ældre og sårbare og for at beskytte vores sundhedsvæsen. Vi har nogen interesse nogen af os i at holde samfundet hverken helt eller delvist eller halvt nedlukket … de her ting nedlukket mere end højst, højst nødvendigt.
Men vi kan se, Omikron spreder sig hurtigt. Den har potentiale til i Danmark og i resten af Verden meget hurtigt at skabe store stigninger i antallet af indlæggelser. Derfor er det altså nødvendigt, at vi alle sammen endnu engang tager en ekstra tørn. Hjælper hinanden med at komme igennem det her – også ved at dæmpe samfundsaktiviteten, også ved at se færre.

Der er nok mange, der kan huske tilbage, da vi startede med at møde corona, den røde og den grønne kurve. Og siden da er der jo sket meget. Vi har også fået mange, mange flere stærke, stærke våben – først og fremmest vacciner, men jo også testning og opsporing og tabletter. Og vi har langt, langt stærkere våben, end det vi havde, da vi stod med den røde og den grønne kurve. Men egentlig er strategien og målet fuldstændig det samme – at blive på den grønne kurve og sikre, at vores sundhedsvæsen kommer igennem også denne her store udfordring.

Målet er ikke nul smittede. Det er der ingen lande der kan – det kan Danmark heller ikke.
Målet er heller ikke nul indlagte. Det er også umuligt.
Men målet er selvfølgelig: Holde epidemien under kontrol, og sikre sundhedsvæsenet kommer igennem.
Og derfor er vi nødt til igen – se færre mennesker. Bliv vaccineret. Tag tredje stik – det er virkeligt et supervåben, vi har. Og det virker – og det virker også mod Omikron.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Søren, ordet er dit!

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak!

Jeg tror, der er rigtig mange af jer, der sidder og ser med derude, som tænker – hvorfor står de nu her og anbefaler nye omfattende restriktioner.
Vi har jo stået her tidligere og sagt: Tag vaccinerne, det er vaccinerne, der er supervåbnet, og nu har vi jo taget vaccinerne – og I har også stået og sagt, at det var dét, der skulle bringe os igennem denne her vinter med et åbent samfund.
Og I har også stået og sagt, at vi havde et stærkt og robust sundhedsvæsen i Danmark, som kunne håndtere rigtig meget, så hvorfor skal vi nu stå her og høre om nye restriktioner.
Og jeg synes, det er nogle rigtig gode spørgsmål. Jeg forstår godt, I spørger om det. Og jeg vil også være ærlig og sige, at det var dét, vi regnede med. Jeg mener stadigvæk, det er rigtigt – vaccinerne er rigtig sikre og effektive – også i forhold til at forebygge alvorlig sygdom. Nok også med den nye variant. Og vi har et stærkt sygehusvæsen og sundhedsvæsen i Danmark.
Men når det er sagt, så er vi også nødt til at konstatere, at vaccinerne er ikke perfekte i forhold til at forebygge denne her betydelige smittespredning, som vi ser nu – også selvom vi har en tordnende høj tilslutning og opbakning, også til tredje stik – og tak for det.

Og vores sygehusvæsen, som vi selvfølgelig skal opskalere, og det er vi i gang med, så vi har de intensive senge, og vi har de senge i sygehuset, som vi skal bruge, så vi kan håndtere en desværre endnu større bølge af meget syge. Men det også sin pris, og det har også omkostninger i forhold til andre patienter.

Men jeg tror stadigvæk, vi kunne være kommet igennem den her vinter med de ting og med et åbent samfund. Så hvad har ændret sig? Det har den nye variant Omikron. Vi har kun kendt den i ca. tre uger. Vi ved stadigvæk ikke nok om den. Men dét, vi ved med sikkerhed, det er, den spreder sig med lynets hast, og et spredningspotentiale, som overstiger alt, hvad vi har set i den her pandemi.

Vi ved stadigvæk ikke – hvor syg bliver man af den. Vi ved heller ikke fuldstændig omkring vaccineeffektiviteten, men vi er nødt til at antage, at man kan blive lige så syg eller næsten lige så syg af Omikron som af Delta, og derfor er vi nødt til at lægge et ekstra lag af restriktioner ned over – simpelthen for at tage toppen af den meget hastige smittespredning. Det ville være uansvarligt andet end at anbefale yderligere restriktioner fra vores side. Det er derfor, vi gør det, og det er jo også dét, der sker i vores nabolande.

Og det er vi nødt til at gøre samtidig med, vi kører videre i optimeringen af vaccinerne, og det kan være, der kommer yderligere justeringer dér, samtidig med vi arbejder benhårdt for, at sygehusvæsenet er klar, så er vi nødt til også at gøre noget for at reducere den samfundssmitte med Omikron, som vi har i Danmark.
Og den eneste måde, vi kan gøre det på, det er ved at reducere antallet af kontakter i samfundet – hvor mange mennesker vi ser, hvor tæt vi er, hvor mange forskellige kontakter vi har. Så derfor indeholder vores anbefalinger til restriktioner også, at man lukke nogen af de situationer og lokaler og aktiviteter, hvor vi ved, der erfaringsmæssigt er en øget risiko for superspredningsbegivenheder. Det er vi nødt til at gøre i lyset af den her meget smitsomme nye variant. Så derfor lukning af en lang række ting.

Og de steder, hvor man så stadigvæk holder samfundet åbent – restaurantliv, detailhandel, kirker m.v., der er det udtyndingsstrategi, som vi forfølger – derfor arealkrav, så der er færre, der kan gå ind, og færre der kan være der ad gangen, og derfor selvfølgelig også skærpede krav til coronapas og til mundbind.

Så det er dét, som vi har skønnet i Epidemikommissionen, der skal til. Vi er også ærlige i Epidemikommissionen med at sige, at det anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip, fordi vi ved ret beset ikke fuldstændig omkring den nye variant. Jeg vil håbe, vi bliver glædeligt overrasket, og der er nogen, der senere kommer og siger, at vi gjorde for meget, og den var ikke så farlig. Det kan vi bare ikke tillade os at antage. Det modsatte kunne også være tilfældet, så derfor forsigtighedsprincippet. Men selvfølgelig skal der være balance i de ting, som vi anbefaler, og derfor vil man også lægge mærke til, at der selvfølgelig ud over den parlamentariske kontrol, og den indbyggede parlamentariske udløbsdato, der er på de her restriktioner, hvis ellers Folketinget tilslutter sig, så har vi i indstillingen fra Epidemikommissionen også fremhævet, at vi i Epidemikommissionen løbende vil vurdere relevansen og rettidigheden af de ting, vi har indstillet, sådan at vi også kan bakke ud af de her restriktioner, hvis vi ikke længere skønner, der er behov for det.
Så en ganske omfattende restriktionspakke, men med udløbsdato og måske kortvarigt, hvis det er dét, der skal til.

Og så vil jeg sige til sidst, at det allervigtigste, det er også, hvordan vi alle sammen justerer vores adfærd i forhold til smitteforebygggelse.
Vi skal tilbage til at bruge den sunde fornuft, de gode råd, vi kender – det vigtigste råd er: Tag vaccinen. Derefter bliv hjemme, hvis du er syg. Tag din test. Bliv isoleret. Tag hellere en ekstra test, hvis du er lidt snottet, i hvert fald før du går uden for og ser familien.

Og så derudover i den juleferie, juletid, vi går ind i – se så få som muligt. Hold jer til husstand, nære familie, nærmeste omgangskreds.
Gå uden for. Hold det kort. Gå en tur i skoven i stedet for at sidde indendørs i lang tid.
Det er de allervigtigste ting, som skal bringe os igennem den kommende tid, og så vi alle sammen får en god jul.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Henrik, vi slutter hos dig!

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak!

Jeg har nogle slides, som vil vise dig udviklingen. Lige om lidt kommer der en slide op her, og det viser til venstre, der viser det udviklingen i antal af smittede hver dag. Og der en rød kurve, det er antallet af smittede i år, og så er der en blå kurve, det er antallet af smittede sidste år.
Og vi ser med det samme, at den røde kurve, de smittede i år, den stiger voldsomt, og vi ser ligger ”flere fold” over dét, vi så sidste år.
Det er henover hele efteråret og vinteren. Hvis vi kigger ned i tallene, så kan vi se, at langt det meste af den tidlige stigning, det har været Delta. Men hvis vi kigger på den stigning, der har været den sidste uge, så kan vi se, at Omikron nu begynder at være med til at drive væksten.
Og i virkeligheden, hvis vi skal tage dagens smittetal på over 11.000 med, så kommer vi faktisk op over kurven, som den er tegnet dér.

Der er flere problemer i det her. Det første er selvfølgelig, at der er rigtig mange, der vil blive syge. Der er mange, der skal have brug for test. Der mange, der har brug for smitteopsporing, så det presser hele vores sundhedsvæsen, og det presser jo også vores samfund bredt set.
Men det største problem, det ser vi ovre til højre, og det er kurverne over det daglige antal indlagte. Og igen ser vi, at der har vi en stigende kurve. Og det gælder igen hele efteråret og hele vinteren.
Når vi ser på den højre kurve, så kan vi til gengæld os over, at den stiger ikke så stejlt, som smittekurven. Og det er der én rigtig, rigtig god grund til, og det er, at vaccinerne – vores supervåben – virker. Det betyder simpelthen, at for hver der er smittet, så er der færre, der bliver indlagt i forhold til, hvor vi stod sidste år.

Den anden grund til, den ikke er helt så stejl, og især det knæk vi ser på den sidste del af kurven, det er også, at de ældre og sårbare de er blevet gode til at passe på og ikke blive smittet. Og det skal vi selvfølgelig udnytte fremover.

Dét, der er problemet, det er, hvis vi ser på smittekurven til venstre, så forventer vi, at den stiger. Den kommer til at stige meget mere, hvis ikke vi gør noget. Og den vil alt andet lige drive kurven af indlagte også op til en betydelig stigning. Og det skal vi undgå, for det kommer op på et niveau, som vores sundhedsvæsen ikke kan håndtere. Den vil også komme op på et niveau, hvor vi risikerer overdødelighed – noget vi så sidste år – og vi ønsker for enhver pris at undgå.

Så vil jeg snakke lidt om selve Omikron.
På denne her kurve, der ser vi, hvor mange Omikron-tilfælde vi har konstateret hver dag – det er de blå søjler, og så konstaterer vi andelen af Omikron-tilfælde blandt de samlede smittede. Og igen, så ser vi det stiger voldsomt.

Vi har allerede oplevet to tidligere varianter overtage smittebilledet under denne her epidemi, og jeg vil bare sige, at Omikron, den vokser hurtigere end nogen af de tidligere varianter. Den har ca. en fordoblingstid i det danske samfund på omkring 2 dage. Det er en meget, meget voldsom vækst, og den har vi brug for at få dæmpet.

Så kan man sige, hvorfor kan Omikron vokse så hurtigt. Det kan den af to grunde – det kan den dels, fordi den ser ud til at være mere smitsom – og dels, fordi den desværre er bedre til at smitte os, når vi er vaccinerede, især hvis vi kun har fået to stik – i nogen mindre grad, hvis vi har fået et tredje stik, det beskytter vaccinerne tilsyneladende stadigvæk noget mod infektion.

Hvis vi så kigger ned på, hvem er det, der er blevet smittet, så kan vi se, at det er især yngre voksne, det er 20-29-årige. Det er især i Storkøbenhavn.
Vi kan se, det er en smitte, der er præget af, at der har været nogen store superspredningsbegivenheder, og det er også en smitte, der har været præget af, at rigtig mange ikke ved lige præcis, hvem der har smittet dem.

Alt det her, det taler for, at byliv, natteliv, kulturliv, liv ude i det offentlige rum, hvor vi er sammen med mange fremmede, har været med til at drive denne her smitte, og vil blive ved med at være det. Og det er selvfølgelig, fordi der går rundt og er mange, der er smittet med Omikron – og mange af dem, de er formodentlig asymptomatiske, og derfor kan heller ikke passe så godt på dem, de er i nærheden af.
Og det her, det er vi altså nødt til at få brudt, fordi ellers så står vi som sagt med en problematisk situation for vores sundhedsvæsen.

Så overordnet, så kan vi sige, som sundhedsministeren netop sagde før – vi har altså en ny virus-variant, som har påtvunget os nye spilleregler.
Og derfor ser vi, hvis ikke vi gør noget, ind i meget store smittestigninger og en uholdbar belastning for vores sundhedsvæsen.
Det er en ny variant, men heldigvis er strategien, og de værktøjer der fungerer, det er stadigvæk de samme.

Og som det har været med de tidligere varianter, så det værktøj, der ligger allerøverst i værktøjskassen, det er stadigvæk vaccinerne.

Vi ved, at vacciner beskytter rigtig godt mod at blive alvorlig syg – så alvor syg, så man skal indlægges. Så man skal på intensivafdeling eller man ligefrem dør.

Og derfor er det rigtig, rigtig vigtigt, at alle jer, der har fået tilbud om at få det tredje stik, I faktisk tager imod det her tilbud nu.
Det beskytter både jer selv, og det beskytter vores samfund.
Og herudover må jeg også sige, at med den smitte, vi ser ind i samfundet, så til nogen af jer, der har fået et tilbud om at blive vaccineret, men lige nu tøver med at blive vaccineret, så er det altså et rigtig godt tidspunkt at overveje, om det ikke alligevel kunne være tidspunktet at få taget imod vaccinen. For der vil være meget smitte – og det at lade sig smitte, det er altså en risikabel måde at opnå immunitet.

Så dét, vi gør nu, det gør vi for at vinde tid. Det gør vi for at få flere vaccinerede, før Omikron rigtig vokser frem, og det gør vi selvfølgelig for at sikre, at vores sundhedsvæsen og samfund ikke står i en kaotisk situation, når vi går ind i jul og nytår.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Også åbner vi op for spørgsmål.
Jeg vil bare sige på vegne af os fire, der står heroppe – vi ved det her er rigtig, rigtig træls. Vi har været igennem nu en første bølge og en anden bølge – og nu er vi desværre godt i gang med en tredje bølge, og for rigtig mange af os, mig selv inkl., der er julen et af de vigtigste tidspunkter på året – både med venner og familie – og nu skal vi igen begrænse aktiviteterne.
Der er ikke anden vej end at gøre dét, vi nu har gjort igennem snart to år – stå sammen om det her. Gøre, hvad vi kan hver især. Og så skal vi nok komme igennem den her vinter også.

Vi åbner op for spørgsmål.

TV 2 først!

TV 2: Ja, på fredag er det jo juleaften, og I opfordrer jo til, at man kun ser familie, de allertætteste bekendte. Måske også får en test. Men derudover kan vi så forvente at holde en juleaften mere eller mindre, som vi plejer det. Altså, Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen har tidligere opfordre til sex, fordi sex var godt. Vil du opfordre til …

Statsministeren: … jeg vil helst ikke sige noget om danskernes sexliv, hvis det er det …

TV 2: … nej, vil du af hensyn til den mentale sundhed opfordre til, at vi danser om juletræet. Vi synger salmer. Vi går til julegudstjeneste – altså holder en jul med de få forbehold, som vi plejer det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver lige først ordet til Søren Brostrøm, fordi der er nu anbefalinger omkring hele julen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, opfordringer og de der ting – de kommer ikke fra os. Jeg tror den væsentligste opfordring, det er, man skal bruge sin sunde fornuft. Man skal virkelig følge vores råd i den her juletid. Sørg for at være vaccineret – det er en ekstra særlig god grund til at tage det tredje stik, hvis man har fået det tilbudt, at man skal møde familien på tværs af generationerne.
Bliv hjemme, hvis du er det mindste syg. Jeg ved godt, det kunne være svært, hvis jeg selv blev småforkølet juleaften, og jeg havde glædet mig til at se familien, så ville jeg tænke – det er rigtig, rigtig træls, jeg skal blive hjemme for at blive testet, men jeg ville gøre det alligevel, fordi jeg ville tænke, jeg skal være ekstra omhyggelig, også den aften, hvor vi mødes på tværs af familien.

Og så brug sin sunde fornuft i forhold til, hvordan man afholder julen. Tænk lige en ekstra gang på, hvordan vi lufter ud, eller hvordan vi sætter os, og man måske går en tur, får samlet lidt appetit før julemaden.

Men vi kommer ikke til at have ligeså detaljerede anbefalinger, som vi havde sidste år som Sundhedsstyrelse, hvor vi jo kom med Sundhedsstyrelsens pjece til, at når vi gik rundt om juletræet, så skulle vi ikke holde i hånden, og vi skulle bare nynne med på højt for træets grønne top. Det kommer vi ikke til at gøre som Sundhedsstyrelse, fordi jeg tror simpelthen ikke, det er nødvendigt for os som myndigheder i år at komme med så detaljerede instruktioner ind i privatlivet, fordi befolkningen i det her land har lært også at leve med den her virus og har lært at forebygge smitte, så derfor primært en anbefaling til at bruge sin sunde fornuft. Se færre. Mødes udendørs. Mødes kortvarigt. Luft ud. Bliv vaccineret. Det er sådanne nogle ting, som vi kommer til at holde fast i.

Julegudstjenesterne bliver jo mulige, og det fremgår også af dét, vi har forudsat – Folketingets beslutninger – og i hvert fald med den indstilling, der kommer fra Epidemikommissionen er der jo restriktioner på kirken, nogen var der i forvejen – coronapas, der kommer mundbind, når man står og går. Og der kommer arealkrav, så der er grænser for, hvor mange der kan samles. Men gudstjenesterne er åbne, som det ligger i vores indstilling. Vi vil sammen med Kirkeministeriet lave nogle mere konkrete anbefalinger for, hvordan man så kan smitteforebygge, særligt juleaftensdag, den 24.12., hvor der er mange kirkegængere og flere gudstjenester, ofte lige efter hinanden.
Men målet er, at kirkerne er åbne.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens svar.

TV 2: Du siger, at du ved godt, at det er træls, det er tungt, at vi nu skal igennem det her igen, men at det er dét, der skal til.
Men i sidste uge, da du stod og fortalte, at skoleeleverne, de skulle sendes hjem, der var det jo for at undgå større samfundsnedlukninger.
Burde du og myndighederne have reageret mere kraftigt på det tidspunkt netop for at undgå, at vi nu ser, eller der er i hvert fald opfordring til, at der bliver lukket så massivt ned.
Jeg er med på Omikron, det er en ny variant, men det er jo ikke en mere ny variant, end at I på det tidspunkt allerede forudsagde, hvilken effekt og hvor smittende den ville være.

Statsminister Mette Frederiksen: Først Brostrøm til, hvorfor anbefalingerne til regeringen og Folketinget i to tempi.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det er rigtigt, vi lavede et omfattende tiltag i sidste uge samtidig med, at vi har lavet omfattende fremrykninger og justeringer af vaccinationsindsatsen samtidig med, vi har arbejdet benhårdt på at opskalere både testaktivitet og sygehuskapacitet. Og det har vi jo gjort, fordi vi vidste, der skulle mere til, samtidig er vi jo løbende dag for dag blevet klogere på den her Omikron, og der er vi jo nødt til at lytte også til de risikovurderinger, der kommer, også fra udlandet, også fra internationale myndigheder som WHO og Det Europæiske Smitteagentur, som jo har opdateret deres risikovurderinger.

Ligesom Serum Instituttet jo også over de her tre uger er blevet meget klogere på det, og derfor kan lave opdaterede risikovurderinger.
Og de er bare desværre blevet værre og værre, er jeg nødt til at sige, Så vi er nødt til at tage den her risiko alvorligt. Så derfor nye tiltag, også så hurtigt efter sidste tiltag i sidste uge.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så gælder der jo dét, der har gjort sig gældende i snart to år, det er biologi, vi er op imod. Og den her sygdom bliver ved med at ændre karakter, og så bliver vi selvfølgelig nødt til også – ikke at ændre strategien, fordi det er den samme, som den nu har været i snart to år, men virkemidlerne, og de redskaber, vi skal tage i brug, de bliver nødt til at ændre sig, så de tilpasser sig den situation, som Omikron desværre placerer jo ikke bare Danmark, men også resten af Verden i.

Berlingske!

Berlingske: Jeg kunne tænke mig at spørge om … jeg har svært ved at forstå, hvorfor – nu har vi i snart to år haft den her pandemi, hvorfor man ikke har brugt den tid i mellemtiden til at opbygge en kapacitet på de intensive afdelinger, så man ikke igen skal lave en nedlukning med henvisning til, at kapaciteten ikke er stor nok.

Det andet spørgsmål, jeg vil stille, det er til dig Mette Frederiksen.
Du sagde i august måned, at det er vores klare forventning, at vi ikke har brug for, eller at vi ikke vil se nye store nedlukninger.
Den 8. december, der kalder du så en forsinkelsespakke med skolerne osv., og nu står vi her – har regeringen udvist rettidig omhu, som vi kunne have undgået den situation, vi står i i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, om lidt kan Magnus svare på dét, der handler omkring intensivpladser, men jeg vil sige, der er én forklaring på, hvorfor vi er i en anden situation end dén, vi forudså i august, og det er Omikron. Og hvis man kigger på – nu er materialet ikke med på de plancher, der er her i dag, men hvis vi kigger på den variant af Covid-19, vi havde i Danmark før Omikron, nemlig Delta-varianten, så ville vi … altså, der er jo ikke nogen af os, der kan give nogen garantier, men når vi ser på, hvordan den har udviklet sig, så så vi faktisk ind i en vinter, som var håndterbar. Jo meget defineret af, hvor mange der har ladet sig vaccinere, men vi har jo i rigtig, rigtig lang tid kunne have et helt åbent Danmark, også til forskel for andre lande, fordi vi har haft god epidemikontrol.
Når vi så ikke i dag kan sige dét, vi sagde i august eller for den sags skyld i starten af december, så er der kun en forklaring på det, og det er Omikron, den er meget mere smitsom, og selvom myndighederne endnu ikke kan sige, om den er farligere end Delta-varianten eller andre, så er det, fordi den er så smitsom, som den er. Så risikerer du, at du for hurtigt får alt mange mennesker smittet på én gang, og det giver en belastning af jo både, kan man sige, sygdomsbyrden for os som mennesker, som regeringen ikke ønsker, men også en belastning af sundhedsvæsenet, som ligegyldigt næsten hvordan man havde tilrettelagt sit arbejde – givet ikke ville kunne håndtere. Så der er Omikronen, der, ligesom vi har prøvet det før, ændrer spillereglerne.
Så udtalelserne i august var rigtige i august. Det er biologi, og det vil jo være, undskyld mig, tudetosset ikke at ændre på virkemidlerne som regering og myndigheder, når virkeligheden den forandrer sig.

Berlingske: Men bare lige kort, fordi jeg er sikker på, at alle Ullums eksperter ovre i SSI vil sige, vi ved godt, at den her virus, den muterer, og der kommer nye varianter osv. Der har også været eksperter fremme her for nylig og sagt – jamen, vi ved godt, at det er sådan, den opfører sig. Så man kunne vel godt have forudset, at man kunne komme i denne her situation.

Statsminister Mette Frederiksen: Nu giver jeg i første omgang ordet til sundhedsministeren i forhold til intensiv kapacitet, og så Ullum efterfølgende til at sige dét, som jeg i hvert har hørt fra flere – nemlig, at vi har ikke set en så smitsom variant som dén, vi oplever lige nu, Omikron, og det havde ingen, mig bekendt, kunne forudse.
Men sundhedsministeren først.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Der er ingen tvivl om, at medarbejdere – og hele vores sundhedsvæsen er ekstremt pressede, og der er også udmattelser i vores sundhedsvæsen blandt vores medarbejdere, det tror jeg også medier har ladet reportager om. Og hvis I så læser jeres kollegaer i udlandet, i hele Europa, i hele Verden, så vil I se nøjagtigt det samme dér. Der er ikke nogen landes sundhedsvæsener, som ikke er mærket efter næsten 2 år med denne her pandemi. Det er det danske også.

Og noget af dét, vi så har gjort jo er, vi havde faktisk ansat de her 1.000 flere sygeplejersker, som var et stort vigtigt løfte for os, det havde vi faktisk fået gjort. Og noget af dét de havde gjort – jamen, de har jo været med til, og det kan man simpelthen se i vores statistikker, de er kommet ind. Men dét, vi kan se generelt, det er jo – noget af dét, man jo har gjort… skulle gøre i Danmark og i mange andre steder, det er er jo, der har været pukler opbygget pga. de første bølger med corona. De pukler har man skulle … så snart presset fra coronapatienter forsvandt, så har vi skulle have de pukler, som skal håndteres, så derfor så er det … der er ingen tvivl om – du har helt ret i, at det er presset. Medarbejderne gør en kæmpe indsats, men at de har sved på panden, det havde de i forvejen, vil jeg så sige, men de har meget sved på panden i det danske sundhedsvæsen og alle deres kolleger, det er ingen hemmelig. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at hvis du så ser, hvordan både medier og befolkninger i hele Verden siger tak til medarbejdere i sundhedsvæsenet, fordi de er der for os døgnet rundt, året rundt – også i en pandemi, men også, hvor det gør rigtig ondt.
Det siger vi også i Danmark tak til, fordi det er dét, der er vilkårene.
Og helt konkret har vi så lavet planer for at opskalere, og det er på to fronter primært. Det ene, det er intensivkapaciteten, hvor der er planer for at opskalere den. Målet er jo ikke, at vi skal op og have mange flere intensivpatienter. Det er jo ikke målet overhovedet, fordi vi ved, når der er intensive patienter, det er et meget hårdt forløb, og der er også større risiko for at afgå ved døden undervejs i sådant et forløb dér.
Så dvs. måler er selvfølgelig, at de ikke skal have så stor en pukkel dér, men det kan ikke afvises, at det bliver nødvendigt at i hvert fald opskalere. Så det er der konkrete planer for i samarbejdet med de frem regioner.

Og den anden del, det er faktisk i den helt anden ende af sygdomsspektret, det er dem, der kommer ind med temmelig kort indlæggelse. Faktisk er der mange, der indlægges under 10-12 timer. Det er op mod hver 4.-5., som skal ind ret kort og ud igen. Der kan altså også … det er vi ikke rigtig vant til i vores sygehusvæsen.
Så også dér er planer for, hvordan vi kan håndtere dét.
Så de to store pres, vi kan se, det er dem, der lægges planer for at håndtere.

Statsminister Mette Frederiksen: Og Ullum – fakta!

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, det er fuldstændig korrekt, at vi ved, at virus kan mutere, og nye varianter kan komme ind over os. Vi har jo oplevet det to gang før. Og det er jo også derfor, at vi i Danmark har opbygget et af Verdens største testkapaciteter og segmenteringskapaciteter, og derfor kigger hele Verden faktisk på danske data lige nu for at lære om Omikron-varianten.
Og den strategi, vi jo i første omgang lagde, det var, vi var meget tidligt ude at advare og reagerer på det.
Vi lagde den samme strategi, som vi med stor succes brugte med Delta-varianten. Det var en forsinkelsesstrategi – dengang, der lykkedes vi jo faktisk med at forsinke Deltas sådan egentlige dominans i Danmark med flere måneder.
Der viser det sig bare, at Omikron – den var altså bare for stærkt.
Og vi har nok også for meget aktivitet i vores samfund.
Omikron har simpelthen overrasket alle eksperter i hele Verden – både med sin smitsomhed og sin evne til at flygte fra vores immunitet.

Så vi har været klar til nye varianter, og så alligevel har den evne, Omikron har haft, den har altså overrasket de fleste eksperter.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tror … Politiken. Undskyld DR.

DR: Det er jo primært mangel på ansatte, der presser sundhedsvæsenet, som jo har konsekvens for, at de tusindvis af patienter, der har fået udskudt deres behandling. Og senest i dag, så melder kirurgerne om, at de forventer problemer med at overholde garantierne for kræftpatienter.
Du har jo før bedt sygeplejerskerne om at gøre en ekstra indsats Mette Frederiksen.
Hvad vil du sige til sygeplejerskerne i dag?

Statsminister Mette Frederiksen: Først sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, jeg kan oplyse, at jeg har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om vi endnu engang skal tage det redskab i brug, der hedder at suspendere udrednings- og behandlingsretten. Altså de udvidede fri sygehusvalg, som jo stadigvæk er i funktion. Vi har to gange tidligere i epidemien været nødt til at suspendere den, og det var det rigtige at gøre, men vi har hurtigst muligt aktiveret den igen, og så har der altså været en pukkel af planlagte operationer, som kan udskydes, som man så har skulle arbejde med at få ud. Jeg har bedt kommissionen … om at få svar hurtigt, som jeg også vil videresende, selvfølgelig til Folketinget, og vil jo være klar til at gøre det.
Det vil så betyde, at vi kan gøre brug af al kapacitet til at sikre livstruende behandlinger. Og det kan jo enten være Covid-patienter, men det kan netop også være kræft og hjerte og andet.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg lige tilføje, dét, vi gør i dag, er også af hensyn til medarbejderne både i sundhedsvæsenet og på ældreområdet, fordi hvis smitten bare får lov til at sprede sig med den fart, som Omikron animerer den til, så vil der være for mange sygemeldinger til, at vi kan passe ordentlig både på patienter og på ældre, og dermed kommer der en ekstra belastning på det sundhedspersonale, der så ikke bliver smittet, og som går på arbejde. Så når vi gør, hvad vi gør i dag, så er det for at få dæmpet aktiviteten af hensyn til folkesundheden, men det er også af hensyn til de medarbejdere, der går på arbejde, også hen over julen, både på sundheds- og ældreområdet.

DR: Men vil du gøre noget andet end den vinterpakke, der allerede er fremlagt?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, som sundhedsministeren sagde, vi kigger jo hele tiden på det her, men vi har lige bevilget en vinterpakke, som nu skal ud og virke ud i regionerne, og det er selvfølgelig helt afgørende.

DR: Godt. Et enkelt til Ullum.
Med de her restriktioner, Henrik Ullum, hvor mange smittede og indlagte forventer du, der kommer mellem jul og nytår, altså om dagen?
Og hvornår rammer vi toppen?

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jeg kan ikke præcis sige, hvor mange smittede og indlagte vi kommer til at ramme. Jeg kan sige, at hvis ikke vi gør noget, så kommer de kurver, jeg viste jer før, de kommer til at stige og i virkeligheden accelerere yderligere.
Vores forventning er, at vi med denne her pakke dermed kan få lagt en dæmper og dermed få stabiliseret situationen – i første omgang på smittetallene. Vi forventer det næste stykke tid at se stigende indlæggelsestal, men der skal vi så også gerne have en eller anden form for stabilisering.

Vi skal ikke håbe på, at vi kommer igennem en vinter, uden at der er ganske betydelig smitte, og også et ganske betydelig pres på sundhedsvæsenet af Omikron-varianten.

Omkring toppunkt, og det er selvfølgelig rigtig vigtigt. Når man ser sådan nogle kurver, som jeg lige viste, der bare peger opad – jamen, der vil formodentlig komme en eller anden form for toppunkt. Vores engelske kolleger har lavet sådan nogen meget avancerede matematiske modeller. De ser nogle toppunkter noget senere på vinteren, hen i januar, februar måned. Men hvornår et sådant toppunkt kommer, det afhænger selvfølgelig af præcis, hvordan vi håndterer situationen.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så Ekstra Bladet!

Ekstra Bladet: Søren Brostrøm, for to dage siden, der sagde du: Jeg forventer ikke, at vi kommer derhen, hvor vi skal se voldsomme restriktioner, som sidste år.
Altså, det er jo fair nok at blive klogere, men for to dage siden, der regnede I også med smittetal på over 10.000 om dagen, og endda højere smittetal.
Hvad er dét, der har gjort jer så meget klogere de sidste to dage.

Og så har jeg også et spørgsmål til dig Ullum.
I står og siger her, I kan ikke sige noget om, hvor farlig Omikron er. Men du stod og sagde pressemødet i går, at den ser ud til at være noget mindre farlig. Altså det var et andet budskab, I havde i går. Og nu kan I slet ikke sige noget om det.

Statsminister Mette Frederiksen: Først Brostrøm. Og så Ullum!

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, det er jo fuldstændig, som jeg har redegjort for, at vi bliver dag for dag klogere på den her nye variant. Og ligesom vores risikovurderinger løbende bliver opdateret, og det reagerer vi på. Samtidig med vi sidder og vurderer de forskellige tiltag, vi har iværksat.
Men det er også samtidig vigtigt for mig at sige, at det er jo ikke en fuld nedlukning, som vi har anbefalet fra Epidemikommissionen. Vi er ikke det samme sted som sidste vinter. Og det er også dét, jeg svarede den anden dag, og har sagt tidligere, og det regner jeg/forventer jeg heller ikke med vi kommer.
Vi havde ganske omfattende nedlukninger sidste vinter med forsamlingsforbud osv., osv. Og det er slet ikke for at negligere, at dét, som vi har anbefalet her i dag, det er ganske betydelige restriktioner. Så jeg ved ikke, om mine nuancer dér giver dig svaret, men altså det er dét, det handler om.

Statsminister Mette Frederiksen: Og Ullum!

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, jeg kan måske prøve … måske fik jeg ikke forklaret det godt nok i går, men jeg kan prøve at uddybe det en lille smule.

Hvis vi ser på Sydafrika, og det er klart, Sydafrika er det land, der har haft epidemien først, så derfor giver det god mening at kigge på deres data, så har de i den første del af denne her Omikron-epidemi, der har de kunnet se færre indlæggelser, end de så med den tilsvarende Delta-epidemi. De har også kunnet se nogen færre, der har skulle have ilt. Og det er dét, der var baggrunden for dét, jeg sagde i går.

Dét, der er værd at huske på, det er, når man ser i starten af en epidemi, så kan man komme til at undervurdere den samlede alvorlighed. For komplikationerne kommer typisk over tid. Det er den ene ting.
Den anden ting, det er, at når man får en ny bølge i et land, hvor man efterfølgende … eller mellem … siden sidste bølge har vaccineret. Man har fået mere immunitet i befolkningen. Så vil, selvom virus ikke er blevet anderledes, så vil man alt andet lige se et mildere symptomforløb.

Det er det samme, når vi står … jeg har lige stået og vist kurver på de danske data, at vi kan se færre indlagte pr. smittet i år end sidste år. Det er ikke, fordi virus er blevet mildere. Det er, fordi vi har mere immunitet i befolkningen. Og det er altså også et rigtigt godt bud på, hvorfor tingene formodentlig er mildere i Sydafrika – nemlig at det bliver ramt i en befolkning, der har mere immunitet.

Og sidst, men ikke mindst. Før vi så tager data fra Sydafrika og tager over til Danmark, så skal vi huske, vi har en anden immunitet i den danske befolkning, samt at vi har mange flere ældre og sårbare borgere, end man har i Sydafrika.
Så vi risikerer altså et helt andet sygdomsbillede i Danmark, end man har haft i Sydafrika. Og derfor skal vi af forsigtighedsgrunde forberede os på, at den kan være nøjagtig ligeså alvorlig som de varianter, vi har set hidtil.

Ekstra Bladet: Men så i forhold til der med rettidig omhu, som Bent Winther også spurgte ind til. Altså, hvordan kan det komme som noget chok, at der kommer nye virusser, der er mere smitsomme. Altså Delta var mere smitsom end den forrige, og den var mere smitsom end den forrige. Så når I står og siger: Hvis bare vi kun havde haft Delta, så kunne vi være kommet igennem denne her vintersæson.
Men rettidig omhu er vel netop, i sådan en situation her, at man forbereder sig på, at der kommer en endnu mere smitsom sygdom. Og det er bare meget svært at sige, I har gjort dét, når kapaciteten er blevet mindre. Nu står I her, smittetallene stiger. Vi skal til at have højere kapacitet igen.

Altså, det virker ikke som rettidig omhu, set udefra.

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, okay. Jeg er simpelthen ikke enig med dig i det.
Når vi talte om Delta-varianten, så må man jo faktisk sige, den vokser vel, er det 3-4 %, den har en vækst i øjeblikket. Altså, meget, meget begrænset vækst i øjeblikket. Og dvs. noget kunne tyde på, det er jo altid sådan med forbehold, men noget kunne tyde på, vi havde ramt den rimelig snore lige i forhold til restriktioner, mundbind, coronapas og sådan nogle ting i forhold til Delta-varianten, som har været den dominerende på jordkloden igennem måneder.
Der er ingen, det har sagt, at den ville stoppe med at mutere. Men dét, vi kunne se, og dét flere og flere eksperter har jo sagt, det er, noget tyder på, at Delta var så stærk, at den ligesom … fik overtaget ret hurtig, og at vi ved ikke, om der kommer nogen mere smitsomme.
At den mere smitsomme så kommer lige nu på det værst tænkelige tidspunkt for Europa … Nordeuropa er nemlig på vej ind i vores vintersæson. Det betyder bare, at så må vi jo så handle på det. Men noget af dét, vi jo har gjort, det er jo netop dét, som Henrik Ullum redegjorde for – det verdensklasse test-setup – verdensklassesekventerings-setup. Vi tester også danskernes spildevand, så vi har fuldstændig klarhed over, hvilke varianter er her, og hvad skal der så sættes ind over for.

Og så har … vores medarbejdere jo kæmpet på vores sundhedsvæsen med at få de her pukler håndteret og få folk givet den behandling og de operationer, som de har stået og ventet på pga. de første bølger. Plus vi så har haft i den periode jo også, de sidste to år jo faktisk ansat de her 1.000 flere sygeplejersker.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ud over det faktuelle, der er sagt omkring også Omikron og dets smittepotentiale, så … jeg tror ikke på, at der er et sundhedsvæsen i Verden, der kan gennemleve to bølger af Covid-19 med alt, hvad dertil hører, også af udskudte operationer, uden en voldsom slitage. Det gælder for patienter, og det gælder selvfølgelig i særdeleshed for medarbejdere.
Og jeg tror ikke, man kan planlægge sig ud det hele. Og det vi i hvert fald ikke kan, det er jo at indrette et sundhedsvæsen efter scenarier, som vi ikke er i nærheden af at vide, om vi kommer i.
Dét, der er det af gørende, det er jo, når vi så kan se, at vilkårene igen forandrer sig, så skal vi reagere hurtigt, og derfor er det igen min meget, meget klare appel, at hele Folketinget står bag myndighederne nu, så vi kan få brudt smittekæderne.
Jeg synes også, der i spørgsmålet, fordi det er jo blevet cirkuleret af flere omgange, ligger en præmis, som jeg i hvert fald ikke, som landets statsminister, anerkender – nemlig, at skulle man bare have tilrettelagt en tredje bølge efter, at markant flere mennesker skulle blive smittet, ligegyldigt hvad – altså, hvis vi eksempelvis skulle op og bruge en intensivkapacitet af mange, mange flere hundrede mennesker, det har vi aldrig haft et ønske om. Og derfor er, altså første del af den danske strategi, det er jo at rede menneskeliv.
Så målet har aldrig været det, selvom det jo er blevet udfordret fra mange sider hele vejen igennem.
Strategien er fortsat den samme. Spillereglerne ændrer Omikron, og derfor bliver vi nødt til at reagere nu. Så selvom, at vi for kort tid siden ikke stod og anbefalede så store restriktion og en delvis nedlukning, som vi gør i dag, så gør vi det jo for at få så mange mennesker som overhovedet muligt sikkert igennem denne her vinter.

Ja!

Johan Blem, Politiken: Mette Frederiksen, du lægger ikke skjul på, at de her restriktioner er forslag fra regeringen, og at de først er på plads, når Folketingets Epidemiudvalg har godkendt dem. Men det kan måske virke som en lidt omvendt måde at gøre det på, at I melder forslag ud, og at Folketinget så skal tage stilling. Synes du, det er respektfuldt over for Folketinget at gøre det på den måde.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det synes jeg absolut, det er, men sundhedsministeren kan lige uddybe processen her over de senere timer.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja tak. Det vil jeg gerne.

Altså vi … for at være helt ærlig, det er et … altså vi har jo Folketingets Epidemiudvalgs temmelig nye konstruktion. Vi vel gøre alt, hvad vi kan for at sende ting over til Epidemiudvalget – briefe dem i går … det gjorde vi også i går om, at der kommer til at være formentlig møder i dag. Det er der også kommet. Sende ting over til dem. Dét, vi så også oplever, for nu at være ærlig, det er jo, at I er dygtige journalister, og I har nogen gode kilder i de forskellige partier. Så når vi indkalder partiernes ordførere ovre i Sundhedsministeriet eller virtuelt til at give en briefing af præcis de her tiltag, hvor myndighederne er med til at beskrive hvorfor, så sker der jo dét, at vi kan simpelthen se live imens, så er der nogen af jer, fordi I er så gode journalister, der kan ligesom bringe de ting i jeres medier.
Det er jo bare et vilkår.

Derfor er det også vigtigt for os at sige, at så må vi også … så sidder der nok nogen i befolkningen med rigtig mange spørgsmål, og derfor siger jeg også, det er vigtigt for os, at der ikke går alt for lang til fra de der ting begynder at lægge af forskellige … på grund af dygtige journalister til, at vi så også kan komme med nogen svar på – hvad er målet, hvorfor det her osv., osv. Det er dét, vi prøver at gøre nu her.
Men så bemærk, vi har virkelig understreget igen her, at det er kommissionens indstilling. Regeringen vil følge den indstilling. Derefter er det op til Folketinget, og der er nu en proces igennem Folketingets Epidemiudvalg.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne tilføje én ting. Altså, når Epidemikommissionen kommer med en så klar indstilling til regeringen, som Epidemikommissionen kom med i morges. Og at det bliver sagt klart: Det haster.
Vi skal have det her igangsat hurtigst muligt, så bliver vi nødt til at reagere som regering, og så gør vi det selvfølgelig med den forhåbning, at der er et flertal i Folketinget, som vil være med til at bakke op om myndighedernes indstillinger.
Men det haster nu. Der er ikke mange dage at løbe på. Det er nu, vi alle sammen skal regulere vores adfærd igen.

Johan Blem, Politiken: Men risikerer I ikke at skabe mere forvirring end oplysning i befolkningen. Altså, hvad nu hvis Folketinget underkender de her forslag, I står og kommer med?

Statsminister Mette Frederiksen: Det håber vi ikke, at Folketinget gør. Men vi regner heller ikke med det, fordi når der ligger en klar indstilling fra Epidemikommissionen, og vi har de smittetal, som vi har i dag, så er jeg sikker på, at der er et flertal i Folketinget, som kommer til at løfte den her opgave.

Og Hoffmann!

Henrik Hoffmann, Kristeligt Dagblad: De kurver I viser, der fremgår det, at smittetallene er højere, meget højere, end de var for et år siden.
Dengang var der også spørgsmål om, hvad der skulle foregå i forhold til juleaftensgudstjenester. Og der blev det meldt ud, at man kunne mødes en halv time, og man måtte ikke synge. Og det førte i praksis til, at der ikke blev holdt ret mange julegudstjenester.

I år er vi i en, ser det ud til, meget værre situation. Og alligevel siger I, at man kan godt holde de her gudstjenester, hvis man holder de afstandskrav og har mundbind osv. Hvor er logikken i dét. Var det forkert, dét I gjorde sidste år. Eller, hvad er logikken i, at vi godt kan gøre det i år?

Statsminister Mette Frederiksen: Søren først!

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja! Mange tak for spørgsmålet.
Jeg har ikke lyst til at kloge mig i, om det var rigtigt eller forkert, hvad vi gjorde sidste år, men jeg vil gerne beklage forvirringen sidste år. Og sidste gang, vi stod her, der svarede jeg også på et spørgsmål fra Kristeligt Dagblad, hvor jeg lovede at gøre alt, hvad jeg kunne, for at undgå, at vi kom i en tilsvarende situation i år – netop, fordi, at vi ved, hvor vigtig det er i vores kultur, at kirkerne har åbne, og julegudstjenesterne kan afholdes.
Og det løfte, som jeg afgå på spørgsmål fra Kristeligt dagblad sidst, det har jeg altså også forsøgt at holde i mit bidrag til den indstilling som ligger fra Epidemikommissionen nu, hvor vi har lagt nogle rammer med nogle restriktioner, javel, realkrav m.v., så vi kan holde det løfte og undgå det.

Der ligger også i vores indstilling, som selvfølgelig skal godkendes ovre i Folketinget osv., at vi vil komme med nogle sundhedsfaglige råd og anbefalinger til gennemførelse af julegudstjenesterne.
Men det er ikke min forventning, at vi kommer til at sige det samme som sidste år.
Det er det ikke. Tværtimod.

Statsminister Mette Frederiksen: Lad mig lige tilføje én ting. Altså, jeg og vi mener ikke, at man kan sige, at vi står i en værre situation, end vi gjorde sidste år. Vi står i en anden situation. Vi står i en værre smittesituation lige nu, fordi vi har fået Omikron, som er så smitsom.
Til gengæld har vi modsat en meget, meget høj dækning på vacciner – først og fremmest på første og andet stik, men vi kan se, lige nu … men vi er meget glade for, vi er taknemmelige os fire, der står her … kæmpe tilslutning til boosterstikket og i øvrigt også en meget, meget, meget fin tilslutning til at få børnene vaccineret.
Så samlet set kan man ikke sige, vi står i en værre situation. Vi står i en udfordrende situation nu pga. en smitsom variant, men vi har nogle våben til rådighed, vi ikke havde sidste år.
Det ændrer ikke på, at pga. den smitsomme karakter, Omikron har, så skal vi have dæmpet samfundsaktiviteten nu.

Så tager vi lige spørgsmålet her … ja, Henrik!

Henrik Blem, Kristeligt Dagblad: … hvis jeg lige kunne følge op.
Netop, fordi vi står i en måske på papiret bedre situation, men der er udsigt til, at sundhedsvæsenet kan blive presset, fordi der kan blive mange flere, der bliver indlagt. Og Henrik Ullum, du nævnte i går, at vi kunne  godt, når vi nåede frem til slutningen af foråret, kunne vi nok imødese, at vi alle sammen var blevet smittet undervejs. Hvis dét sker, bare  på en konvolutberegning, så ville det svare til, at en 35.000-40.000 mennesker om dagen bliver smittet.
Det er jo nogen tal, og det bliver jo nok ikke i gennemsnit. Der bliver nok nogen toppunkter undervejs.
Det er vel ikke et … altså nogle tal, hvor sundhedsvæsenet vil kunne følge med, hvis det sker.

Statsminister Mette Frederiksen: Henrik: Jamen, når vi går ud og gør dét, vi gør her og nu, så er det selvfølgelig for i første omgang at få dæmpet stigningen, så vi kan få afdæmpet det. Og så i anden omgang, så er det jo for at få rullet vacciner yderligere ud.
Og hvis det lykkes, og i øvrigt danskerne, som vi rigtig, rigtig, håber på, bruger det her rum, vi har til at få vaccinedækninger, så vil det jo ikke være så mange, der bliver smittet. Og dét, jeg sagde i går, var dybest set måske også et bud til dem, der endnu ikke har fået sagt ja tak til en vaccine, at der vil være meget smitte i det her samfund – om det ikke bliver os alle sammen, det skal jeg ikke kunne sige, men det bliver altså svært at undgå at blive smittet. Det har man kunnet indtil nu, hvor smitten har været på et lavt niveau.
Hvis man går rundt og ikke har nogen immunitet i det danske vintersamfund i år med Omikron cirkulerende, så er det altså en risikabel situation at være i.

Henrik Blem, Kristeligt Dagblad: Men jeg synes også, jeg hørte dig sige, at mange bliver smittede alligevel, netop af den her variant, af Omikron, at den kan godt smitte, selvom vi er blevet vaccineret.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Det er korrekt. Når man har fået to stik, så kan man sagtens blive smittet, til gengæld bliver man ikke specielt syg af det – eller man bliver mindre syg gennemsnitligt.

Statsminister Mette Frederiksen: Men måske skal du lige tilføje, hvad de foreløbige tal siger i forhold til boosterstikket.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: De foreløbige tal på booster, vi har ikke præcise estimater for lige præcis smitte. Men englænderne har lavet et bud på det, når man er smittet og har lettere symptomer eller har symptomer i det hele taget, så ser det ud til, at man ca. kan forhindre 7 ud af 10 infektioner. Og det er dét, der gør, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi får det tredje stik oven i den meget, meget kraftige beskyttelse, der er for at blive alvorlig syg, så alvorlig syg, så man skal indlægges. Og det er dét, der gør, at vi lægger rigtig stor vægt på: Få nu endelig tredje stik.

Statsminister Mette Frederiksen: Sidste mand i den … den eneste mand i rød skjorte, bag ved … eller ternede skjorte.

Heiner Lützen Ank, Kirke.dk: Jeg bliver nødt til lige at følge op på Hoffmanns spørgsmål i forhold til juleaften.
Er det regeringens opfordring, at danskerne ikke går til gudstjeneste juleaften. Jeg tænker på det kulturelle område er lukket ned, fordi man vil undgå superspredningsbegivenheder, og man kunne jo godt omtale juleaften som en megaspredningsmulighed.
Er det regeringens opfordring, at danskerne ikke skal gå i kirke juleaften.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg vil sige, regeringen har hverken opfordringer eller anbefalinger eller af modsat karakter andet end dét, som myndighederne er kommet med, og vi gentager gerne, hvad det er, der er myndighedernes anbefaling omkring gudstjenester, og det er dét, regeringen kan henholde sig til.

Søren!

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er fuldstændigt korrekt – altså, der bliver de restriktioner, hvis ellers Folketinget tiltræder det, som jeg har redegjort for. Vi kommer til at lave nogle råd til, hvordan kirkerne så kan gennemføre gudstjenesterne som vanligt, men med smitteforebyggende sigte. Det kan eksempelvis være sådan noget med, at man sætter noget ressource ind til at hjælpe folk ind og ud og sætte sig på sin stol, sådan at der ikke bliver sammenstimling hverken i kirkerummet, og hvis man gør det før eller efter gudstjenesten, så gør det uden for i små grupper, at man sørger for, at der er tydelige skiltninger, håndsprit osv.
Alle de gode råd, som vi kender – den sunde fornuft vi kende, men for så vidt … og så vil der i øvrigt være åbent i kirken til de gudstjenester, som kirken vælger at afholde.
Om man skal gå i kirke eller lade være – det vil jeg lade op til befolkningen selv. Vi lever i et frit land, hvor der også er trosfrihed.

Heiner Lützen Ank, Kirke.dk: Vil det være muligt at synge til gudstjenesten.

Det vil det også, men igen, vi vil komme med nogen råd og anbefalinger til, hvordan det skal gennemføres – også juleaftensdag, hvor der vil være nogle helt særlige forhold fordi man afholder så mange gudstjenester. Der er mange kirkegængere. Og heldigvis en meget stærk tradition i den danske folkekirke og andre kristne kirker for at synge til gudstjenesterne.
Men det kan godt være fx koret igen skal trække sig tilbage og holde afstand mellem kormedlemmerne osv.

Heiner Lützen Ank, Kirke.dk: Så vil du give et bud på, hvornår de kommer?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja … nu skal vi jo lige se, at Folketinget tiltræder det her, altså det er vigtigt for mig ligesom ikke at foregribe begivenhederne, men selvfølgelig er vi allerede i gang med overveje, hvordan vi skal kommunikere, for det er jo fredag i næste uge.
Så det vil jeg tro, at man vil se her over weekenden eller mandag, ikke.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.
Så når vi ikke flere spørgsmål og svar i dag. Der er en uge til jul – vores opfordring er igen, hvis ikke du er blevet vaccineret – skynd dig ned og få en vaccine, hvis du er ældre og sårbar – få det tredje stik, som overhovedet muligt.
Og alle os over 40, der er indkaldt til boosterstikket, der gælder det samme: Sørg for at få det tredje stik.

Pas rigtig, rigtig godt på hinanden.

Det er igen en hård vinter, vi skal igennem, men vi har vist det i Danmark ad to omgange før, og vi kan også godt her nu den tredje gang.

Tak skal I have!